BETÆNKNING om de offentlige finanser i ØMU i 2006
26.3.2007 - (2007/2004(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Kurt Joachim Lauk
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om de offentlige finanser i ØMU i 2006
Europa-Parlamentet,
− der henviser til Kommissionens meddelelse om de offentlige finanser i ØMU i 2006 - Det første år med den reviderede stabilitets- og vækstpagt (KOM(2006)0304),
− der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts 2001, hvori der kræves jævnlige undersøgelser af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder den forventede økonomiske belastning som følge af de fremtidige demografiske ændringer,
− der henviser til Kommissionens meddelelse om de offentlige finansers langsigtede holdbarhed i EU (KOM(2006)0574),
− der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 af 27. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[1],
− der henviser til Kommissionens konvergensberetning fra december 2006 (KOM(2006)0762),
− der henviser til Kommissionens anbefalinger vedrørende medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer for 2006-2007,
− der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22. og 23. marts 2006 om revision af stabilitets- og vækstpagten,
− der henviser til Kommissionens meddelelser om anden rapport om de praktiske forberedelser til den fremtidige udvidelse af euroområdet (KOM(2005)0545) og årlig redegørelse vedrørende euroområdet 2006 (KOM(2006)0392),
− der henviser til sine beslutninger af 1. juni 2006 om udvidelse af euroområdet[2] og af 14. november 2006 om årsrapporten for 2006 om euroområdet[3],
− der henviser til forretningsordenens artikel 45,
− der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0076/2007),
A. der henviser til, at medlemsstaterne forventes at holde deres budgetunderskud på under 3 % af BNP i overensstemmelse med reglerne vedrørende den fælles valuta, og til, at denne regel jævnligt er blevet overtrådt, og at et budgetunderskud på over 3 % bedre kan accepteres, hvis der også er høj vækst og en faldende gældskvote (eksklusive indtægter fra privatisering), og hvis det årlige underskud samtidig nedbringes til under 3 % på mellemlang sigt,
B. der henviser til, at OECD i sin seneste advarsel om underskud opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på reformer for at styrke deres økonomiske udvikling ved at anvende det økonomiske opsving til at nedbringe deres budgetunderskud og ved at gøre deres arbejdsmarkeder mere konkurrencedygtige,
C. der henviser til, at den gennemsnitlige gældskvote for euroområdet var på 70,6 % i 2005 og ca. 69,4 % i 2006 og forventes at falde til 68 % i 2007, og til, at forskellen mellem den laveste og højeste gældskvote var på mere end 100 procentpoint af BNP i både 2005 og 2006, og at samme forskel forventes i 2007, samt at disse tal stadig ligger langt over referenceværdien for forholdet mellem BNP og gæld, en af de to søjler i stabilitets- og vækstpagten, som er på 60 %,
D. der henviser til, at det gennemsnitlige underskud for euroområdet var på 2,6 % af BNP i 2005 og ca. 2,0 % i 2006 og forventes at falde til 1,5 % i 2007, og til, at forskellen mellem underskuddene i 2005 og 2006 var tæt på 9 procentpoint og forventes at falde til ca. 7 procentpoint i 2007,
E. der henviser til, at den gennemsnitlige vækst i BNP for euroområdet var på 1,4 % i 2005 og ca. 2,6 % i 2006 og forventes at blive på 2,1 % i 2007, og til, at forskellen mellem vækstraten for 2005 og 2006 var på ca. 5 procentpoint og forventes at forblive på ca. 5 procentpoint i 2007, og at disse vækstrater ligger klart under vækstraterne i andre dele af verden,
F. der henviser til, at arbejdsløsheden i euroområdet var på 8,6 % (12 600 000) i 2005 og faldt til 8,1 % (11 900 000) i 2006, og til, at arbejdsløsheden forventes at falde til 7,7 % (11 500 000) i 2007, samt til, at det forventede fald viser, at en nedbringelse af underskuddet forbedrer den økonomiske aktivitet og mindsker arbejdsløsheden,
G. der henviser til, at de aldersrelaterede udgifter forventes at stige med 4 % af BNP inden 2050, og til, at de aldersrelaterede offentlige udgifter i en række medlemsstater som følge heraf vil stige med 5-13 % af BNP, hvilket vil lægge et enormt pres på de offentlige finansers holdbarhed, mens væksten forventes at falde fra 2,4 % i perioden 2004-2010 til 1,9 % i perioden 2031-2050 og kun til 1,2 % i perioden 2031-2050, samt til, at den faldende vækst og de stigende aldersrelaterede udgifter kan bringe EU-borgernes økonomiske og sociale velfærd i fare og true den sociale samhørighed i vore samfund og eventuelt lægge pres på EU-institutionerne og de fælles politikker og true integrationen,
H. der henviser til, at Kommissionen og ECB hvert andet år vurderer opfyldelsen af Maastricht-kriterierne for optagelse i euroområdet for alle medlemsstater med dispensation,
Erfaringer med den reviderede stabilitets- og vækstpagt
1. minder om, at stabilitets- og vækstpagtens vigtigste mål er at sikre et budgetoverskud eller i det mindste et afbalanceret budget på mellemlang sigt, hvilket er nødvendigt i betragtning af de fremtidige demografiske udfordringer;
2. glæder sig over, at en stor del af medlemsstaterne har gjort en stor indsats for at opfylde deres forpligtelser, hvad angår stabilitets- og vækstpagten, men gør dog opmærksom på, at det stadig er for tidligt at evaluere resultaterne efter ikrafttrædelsen af den reviderede stabilitets- og vækstpagt;
3. deler Kommissionens betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del, navnlig med hensyn til de medlemsstater, der endnu ikke har formået at bringe deres offentlige finanser i balance;
4. frygter, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt, navnlig dens forebyggende del, medfører en risiko for stor og vedvarende offentlig gæld, hvis den håndhæves lemfældigt, hvilket ville være en alvorlig trussel for de afbalancerede offentlige finanser og beskæftigelsesmulighederne;
5. understreger, at medlemsstaternes holdning til den reviderede stabilitets- og vækstpagt i sidste ende vil være afgørende for, om pagten bliver en succes eller en fiasko, og advarer om, at en yderligere revision sandsynligvis ikke vil blive accepteret af befolkningen eller de økonomiske aktører;
6. er bekymret for, at forskellene mellem medlemsstaternes underskud, gæld og vækst vil vokse, hvilket vil kunne underminere den fælles valuta, hæmme den økonomiske vækst og reducere beskæftigelsesmulighederne, og opfordrer medlemsstaterne til at føre økonomiske politikker, der mindsker de konstaterede forskelle og fører til større konvergens hen imod lavere underskuds- og gældsniveauer samt større vækst;
7. er bekymret over den langsomme nedbringelse af den offentlige gæld i nogle medlemsstater; er imod endeløse og resultatløse procedurer i forbindelse med underskud og opfordrer derfor indtrængende Rådet og Kommissionen til hurtigst muligt at gøre en målrettet indsats; foreslår, at man fortsat sikrer troværdigheden af proceduren i forbindelse med for store underskud og den fælles norm for vurdering af landene;
8. sætter spørgsmålstegn ved, i hvilke udstrækning europæisk vækst kan være cyklisk, og henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at øge Den Europæiske Unions vækstpotentiale som middel til at skabe beskæftigelse; minder medlemsstaterne om, at øget vækst og større beskæftigelse bør føre til en væsentlig stigning i skatteindtægterne, og dermed nedsætte risikoen for uforholdsmæssigt store underskud og samtidig muliggøre en væsentlig nedbringelse af den offentlige gæld;
9. understreger, at overtrædelser af stabilitets- og vækstpagten i sidste ende ville kunne underminere den fælles monetære politik og øge presset yderligere for at hæve rentesatsen, og, at en uafhængig Europæisk Centralbank er nødvendig for at fastholde prisstabiliteten og dermed skabe en ramme for økonomiske politikker, der bidrager til øget vækst og beskæftigelse;
10. mener derfor, at det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne tilpasser deres finanspolitikker til de krav, der er fastsat i forbindelse med den fælles økonomiske og monetære politik, for yderligere at øge EU-borgernes velfærd, og, at der bør gælde en fælles budgettidsplan og en fælles ramme for alle medlemsstater;
11. glæder sig over, at den reviderede stabilitets- og vækstpagt giver mulighed for at udvikle reformprogrammer med realistiske frister og mellemfristede budgetmål;
12. er enig i, at skræddersyede reformprogrammer, der er tilpasset medlemsstaternes behov, bør gøre det muligt at opnå en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del;
13. beklager, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad udnytter deres positive økonomiske situation til at gennemføre væsentlige strukturreformer, som øger effektiviteten af markederne for varer, tjenesteydelser, beskæftigelse og kapital, og som på lang sigt ville sikre finanspolitisk konsolidering, økonomisk vækst og større beskæftigelse;
Kommende udfordringer
14. minder om, at stabilitets- og vækstpagten er det vigtigste og stærkeste instrument til samordning af økonomiske politikker i Den Europæiske Union; understreger, at de økonomiske politikker fortsat vil føre til større vækst og øget beskæftigelse, så længe der sker en ensartet og stringent gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten;
15. er foruroliget over Kommissionens prognoser, som viser en markant stigning i aldersrelaterede udgifter, mens den langsigtede vækstprognose viser en fremtidig stigning, hvilket alt i alt nødvendigvis vil lægge et enormt pres på holdbarheden af medlemsstaternes offentlige finanser;
16. er bekymret over, at seks medlemsstater menes at være udsat for en stor risiko med hensyn til deres offentlige finansers langsigtede holdbarhed som følge af de budgetmæssige følgevirkninger af befolkningens aldring, mens ti andre medlemsstater menes at være udsat for en mellemstor risiko og kun ni medlemsstater for en lille risiko;
17. opfordrer indtrængende til, at disse for EU store budgetmæssige udfordringer tackles; minder om, at der i perioder med økonomisk opsving bør ske en hurtigere nedbringelse af den offentlige gæld, samtidig med at procykliske foranstaltninger undgås, og der gennemføres struktur- og skattereformer for at forbedre medlemsstaternes økonomiske resultater; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte det nuværende økonomiske opsving til at gennemføre de nødvendige reformer på arbejdsmarkedet og inden for servicesektoren og mindske den administrative byrde for virksomhederne; mener, at der stadig er mulighed og behov for yderligere at fremskynde investeringsaktiviteterne, og opfordrer derfor til, at der gennemføres strukturreformer og andre foranstaltninger, som varigt vil forbedre investeringsklimaet og øge investeringerne;
18. opfordrer til, at de offentlige udgifter koncentreres om akkumulering af fysisk og menneskelig kapital, og at der oprettes offentlig-private partnerskaber inden for områder som f.eks. innovation, vedvarende energiformer, almen og faglig uddannelse, forskning, informationsteknologier, telekommunikation og transportnet;
19. glæder sig over, at der i prognoser udarbejdet af medlemsstaterne for 2007 og 2008 er medtaget en nedbringelse af underskuddet med 0,5 % af BNP i overensstemmelse med den reviderede stabilitets- og vækstpagt; deler Kommissionens betænkeligheder ved, at den gennemsnitlige årlige strukturtilpasning for 2006 ikke når dette mål; er overbevist om, at der i betragtning af de positive økonomiske udsigter er basis for strukturelle tilpasninger i de fleste medlemsstater, som rækker langt ud over de anbefalede 0,5 %;
20. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undgå budgetfremskrivninger, der ikke er tilstrækkeligt underbyggede, og til at afholde sig fra engangsforanstaltninger og kreativ bogføring og anbefaler Rådet at sikre, at medlemsstaterne erklærer ny offentlig gæld for enten forfatningsstridig eller ulovlig inden 2015 og dermed henter inspiration fra den bedste praksis i Den Europæiske Unions medlemsstater og regioner; anbefaler, at Kommissionen foretager en undersøgelse af bedste praksis med hensyn til statistisk styring af indberetningen af finanspolitiske data og regnskabsaflæggelsen for offentlige aktiver og passiver i medlemsstaterne;
21. anbefaler, at man undersøger, om der bør fastsættes en fælles tidsplan for budgetbehandlingen i hele Den Europæiske Union, samtidig med at budgetplanlægningen udvides ud over den nuværende etårige periode; mener, at medlemsstaternes budgetplanlægning bør baseres på fælles antagelser med hensyn til de centrale økonomiske parametre, som vurderes og fastsættes for hele Den Europæiske Union;
22. gør medlemsstaterne opmærksomme på, at de skal indberette statistiske oplysninger af høj kvalitet til Kommissionen for at sikre, at der kan foretages sammenligninger af offentligt underskud og offentlig gæld, og opfordrer Kommissionen til at føre streng kontrol med kvaliteten af medlemsstaternes indberettede oplysninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder også straffesanktioner, for at sikre, at medlemsstaterne indberetter pålidelige, ensartede og sammenlignelige statistiske oplysninger af høj kvalitet, som omfatter alle nuværende og fremtidige forpligtelser (f.eks. i forbindelse med pension og sundhedspleje), og til at færdiggøre sit arbejde hurtigst muligt;
23. er enig med Kommissionen i, at uafhængige institutioner og specifikke regler vedrørende budgetmæssig ligevægt har en meget positiv indvirkning på medlemsstaternes mellemfristede målsætninger og på de afbalancerede offentlige finansers langsigtede holdbarhed;
24. bemærker, at Kommissionen i den seneste konvergensberetning fra december 2006 konstaterede, at de fleste af de vurderede medlemsstater har gjort fremskridt, men at ingen for øjeblikket opfylder betingelserne for at blive optaget i euroområdet;
25. gør opmærksom på, at Maastricht-kriterierne, som danner grundlag for Kommissionens vurdering, skal anvendes ensartet, dvs. på en sådan måde, at det under særlige omstændigheder ikke gøres vanskeligere for medlemsstater at blive optaget i euroområdet, men at kriterierne heller ikke fortolkes lemfældigt;
26. opfordrer Kommissionen til at undersøge fordelene ved at oprette uafhængige nationale organer med ansvar for at fastsætte det årlige underskud i overensstemmelse med målsætningen på mellemlang sigt om et afbalanceret budget;
27. glæder sig over Rådets og Kommissionens bestræbelser på at forbedre den statistiske styring af indberetningen af finanspolitiske data med en anbefaling til medlemsstaterne om EU-normer for statistiske kontorer, herunder principper vedrørende faglig uafhængighed, fortrolige, pålidelige og rettidige oplysninger, tilstrækkelige ressourcer til statistiske kontorer og forbedrede kontrolrettigheder til Kommissionen;
28. mener, at der er mulighed for forbedring af regnskabsaflæggelsen for offentlige aktiver og implicitte passiver med henblik på at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden og skabe et sundere beslutningsgrundlag; mener, at Kommissionen bør iværksætte et initiativ på dette område;
29. beklager, at der ikke sker nogen koordinering af politikker i euroområdet, henleder opmærksomheden på forskellene i medlemsstaternes finanspolitik i euroområdet, og frygter eventuelle modsatrettede virkninger af denne mangel på koordinering; tilskynder til yderligere forskning i forskellige former for og foranstaltninger vedrørende strukturelle og makroøkonomiske reformer og deres samspil og samlede indvirkning i forskellige faser af det økonomiske kredsløb med henblik på at finde frem til den bedst mulige metode til at styrke de offentlige finanser og samtidig nå målene i Lissabon-strategien;
0
0 0
30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] EUT L 174 af 7.7.2005, s. 5.
- [2] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0240.
- [3] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0485.
BEGRUNDELSE
I EF-traktaten gøres det klart, at ændringer i EU-landenes offentlige finanser bør overvåges nøje på europæisk plan, ikke mindst fordi holdbare offentlige finanser er en forudsætning for holdbar vækst, jobskabelse og makroøkonomisk stabilitet. Desuden har holdbare offentlige finanser afgørende betydning for den fælles valutas troværdighed og er derfor et spørgsmål af fælles interesse for alle EU's medlemsstater. EF-traktatens bestemmelser, der definerer kravene vedrørende sunde og holdbare offentlige finanser, er blevet ændret ved en række forordninger fra Rådet. De vigtigste dokumenter i denne sammenhæng omfatter bl.a. stabilitets- og vækstpagten med senere forordninger til ændring af bestemmelserne i pagten, medlemsstaternes tro- og loveerklæringer om at overholde pagten og rapporter fra Kommissionen med vurderinger og anbefalinger til de enkelte medlemsstater. Parlamentet evaluerer disse dokumenter på baggrund af den makroøkonomiske og budgetmæssige udvikling i medlemsstaterne og vedtager sin egen årsberetning om EU's offentlige finanser.
Ordføreren gør opmærksom på, at hovedformålet med revisionen af stabilitets- og vækstpagten er at forbedre medlemsstaternes resultater for at undgå uforholdsmæssigt store underskud og dermed hjælpe med til at sikre holdbare, afbalancerede og stabile offentlige finanser på mellemlang og lang sigt, navnlig i betragtning af de fremtidige demografiske udfordringer.
Ordførerens konklusioner er meget lig Kommissionens vurdering. Den reviderede stabilitets- og vækstpagt fungerer godt. Den er blevet styrket samtidig med, at dens meget vigtige rolle i forbindelse med samordning af de økonomiske politikker og makroøkonomisk stabilitet er blevet understreget.
Ordføreren er imidlertid klar over, at hans stillingtagen er baseret på kun et års erfaring med den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Dette ene år var præget af en positiv økonomisk udvikling, der havde en gunstig indvirkning på medlemsstaternes finanspolitiske resultater. Den reelle "stresstest" for den reviderede stabilitets- og vækstpagt vil finde sted i de kommende år, når Rådet og Kommissionen vil skulle sikre, at medlemsstaterne rent faktisk følger de retningslinjer, der blev godkendt af Rådet. Det vil naturligvis i høj grad afhænge af medlemsstaternes velvilje, og det bliver interessant at se, om medlemsstaterne i de kommende år virkelig vil forfølge de mål, de har sat sig selv, herunder målet om at undgå procykliske foranstaltninger.
I den sammenhæng understreger ordføreren, at følgende foranstaltninger skal træffes af medlemsstaterne:
- Medlemsstaterne bør konsolidere deres budgetter i gode perioder, det vil sige i perioder med økonomisk vækst. Det er nødvendigt konsekvent at bruge det økonomiske opsving, herunder øgede skatteindtægter, til væsentligt at nedbringe den offentlige gæld, til at undgå uforholdsmæssige store underskud og til at tilstræbe overskud på budgettet. Det kan gøres, uden at det går ud over de tjenesteydelser, som den offentlige sektor leverer, og det vil underbygge euroens stabilitet og samtidig skabe forhold, der bidrager til den økonomiske vækst og jobskabelsen. I øjeblikket har kun tre af medlemsstaterne overskud på budgettet.
- Strukturreformerne skal fortsættes og gennemføres konsekvent. Arbejdsmarkedsreformer, en yderligere åbning af markederne for tjenesteydelser, energi og telekommunikation (herunder en kraftig nedsættelse af roamingtaksterne) og forbedrede forhold for investering i forskning og udvikling kan alt sammen give mulighed for at skabe vækst og bør føre til større efterspørgsel med større beskæftigelse til følge.
- Udfordringen som fælge af den aldrende befolknings betydning for budgettet bliver ikke i tilstrækkelig grad tacklet af nogen af medlemsstaterne til trods for, at dette forhold har størst betydning for EU-borgernes fremtidige velfærd. Den seneste udvikling viser, at en konsekvent finanspolitik kan skabe økonomisk vækst og beskæftigelse. Medlemsstaterne skal derfor gøre det til et forfatnings- eller lovmæssigt krav, at der ikke er underskud på budgettet. Det er en vigtig forudsætning for at kunne tackle de fremtidige udfordringer i form af store aldersrelaterede udgifter i Europa.
Endvidere blev der i den forebyggende del af den reviderede stabilitets- og vækstpagt introduceret nye koncepter, definitioner og principper. For at sikre en ensartet anvendelse af reglerne blev metoden til fastsættelse af de landespecifikke mellemfristede budgetmål præciseret, og Kommissionen er sideløbende begyndt at undersøge, hvordan der i fremtiden kan tages hensyn til de implicitte forpligtelser i forbindelse med fastsættelse af disse mål. En række spørgsmål vedrørende fastlæggelsen af, hvordan tilpasningen til de mellemfristede budgetmål skulle forløbe, blev ligeledes afklaret, herunder hvordan der skal tages hensyn til strukturreformerne i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del.
Kommissionens vurdering af, hvorledes pagtens forebyggende del fungerer, er blandet. På plussiden kan nævnes, at de differentierede mellemfristede budgetmål, som afspejler de landespecifikke økonomiske grundforhold, blev fastsat inden for rammerne af de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer fra 2005. Derudover har medlemsstaterne opfyldt deres forpligtelse til at basere deres budgetfremskrivninger på realistiske makroøkonomiske antagelser, og der er klart blevet anvendt færre engangsforanstaltninger var klart mindre. I Kommissionens vurdering af de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer fra 2005 peges der også på en række tilfælde, hvor de vedtagne principper ikke er blevet fulgt. Navnlig lever den planlagte strukturmæssige og finanspolitiske tilpasning i 2006 i medlemsstater, der endnu ikke har nået deres mellemfristede budgetmål, ikke op til benchmarken på 0,5 %, som ble vedtaget i forbindelse med reformen. Dette er bevis for, at de gunstige økonomiske forhold ikke udnyttes med henblik på opfyldelse af de mellemfristede budgetmål. I nogle medlemsstater sker den planlagte tilpasning desuden sidst i programperioden, uden at den underbygges af konkrete foranstaltninger. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat forbedrer deres indsats.
Generelt er erfaringen med gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud positiv. De øgede muligheder for vurdering er især blevet anvendt til at sætte realistiske frister for, hvornår medlemsstaterne skal have nedsat deres uforholdsmæssigt store underskud samtidig med, at det sikres, at der gøres en stor finanspolitisk indsats. Anvendelsen af bestemmelserne vedrørende "andre relevante faktorer" i processen hen imod en beslutning om et eksisterende uforholdsmæssigt stort underskud, har bekræftet, at stabilitets- og vækstpagten fortsat er et regelbaseret system. Siden reformen er alle underskud på mere end 3 % af BNP blevet betragtet som uforholdsmæssigt store. Ikke desto mindre er ordføreren bekymret over den langsomme nedbringelse af den offentlige gæld i nogle medlemsstater. Han er imod endeløse og resultatløse procedurer i forbindelse med underskud og anmoder derfor Kommissionen og Rådet om hurtigst muligt at gøre en målrettet indsats. Endelig har den reviderede stabilitets- og vækstpagt medvirket til en konstruktiv og gennemsigtig politisk dialog på EU-plan om forholdene i de enkelte lande, hvilket har bidraget til, at pagten har fungeret problemløst og effektivt.
PROCEDURE
|
Titel |
De offentlige finanser i ØMU i 2006 |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
ECON |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
BUDG |
|
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
BUDG |
|
|
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ordfører(e) |
Kurt Joachim Lauk |
|
||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
23.1.2007 |
30.1.2007 |
20.3.2007 |
|
|
|||||||
|
Dato for vedtagelse |
21.3.2007 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
33 2 0 |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, Lapo Pistelli, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Olle Schmidt, Lydia Shouleva, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Harald Ettl, Werner Langen, Andreas Schwab, Lars Wohlin |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
26.3.2007 |
|||||||||||
|
Bemærkninger |
|
|||||||||||