BETÆNKNING om EU's handelsstøtte

    29.3.2007 - (2006/2236(INI))

    Udvalget om International Handel
    Ordfører: David Martin

    Procedure : 2006/2236(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0088/2007
    Indgivne tekster :
    A6-0088/2007
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om EU's handelsstøtte

    (2006/2236(INI))

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til sin beslutning af 13. december 2001 om WTO-mødet i Qatar[1], af 3. september 2002 om handel og udvikling med henblik på udryddelse af fattigdom[2], af 30. januar 2003 om sult i verden og afskaffelse af barrierer for handel med verdens fattigste lande[3], af 15. maj 2003 om kapacitetsopbygning i udviklingslandene[4], af 4. september 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling — hvordan udviklingslandene kan hjælpes til at få udbytte af handel[5], af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún[6], af 24. februar 2005 om bekæmpelse af sult og fattigdom[7], af 12. maj 2005 om evaluering af Doha-runden efter WTO's afgørelse af 1. august 2004[8], af 6. juli 2005 om en verdensomspændende indsats for at udrydde fattigdom[9], af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO's sjette ministermøde i Hongkong[10], af 4. april 2006 om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong[11], af 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt[12], og af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen (DDA)[13],

     der henviser til Kommissionens meddelelser "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Den Europæiske Unions bidrag" (KOM(2005)0132), "Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene - Udviklingsfinansiering og udviklingsbistandens nyttevirkning" (KOM(2005)0133), "Sammenhæng i udviklingspolitikken - Hurtigere opfyldelse af millenniumudviklingsmålene" (KOM(2005)0134), "Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet – Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010" (KOM(2006)0085) og "Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand" (KOM(2006)0087),

    –   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik "Den europæiske konsensus",

    –   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12. december og 16.-17. oktober 2006,

    –   der henviser til ministererklæringen fra WTO’s fjerde ministerkonference vedtaget den 14. november 2001 i Doha,

    –   der henviser til ministererklæringen fra WTO’s sjette ministerkonference vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,

    –   der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for fattigdomsudryddelse,

    –   der henviser til FN's rapport "The Millenium Development Goals - Report 2005" (millenniumerklæringens udviklingsmål - rapport 2005),

    –   der henviser til rapporten fra FN's Millennium Project Task Force,

    –   der henviser til Gleneagles-kommunikéet, der blev udsendt den 8. juli 2005 af G8 i Gleneagles,

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    –   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6‑0088/2007),

    A. der henviser til, at det er afgørende for udviklingslandenes evne til at deltage i og drage nytte af den internationale handel, at der eksisterer en handelsordning, der bygger på afbalancerede regler,

    B. der henviser til, at de mindst udviklede landes andel af verdenshandelen i de seneste 40 år er faldet fra 1,9 % til under 1 %, til trods for at der i de seneste år er indgået flere og flere bilaterale aftaler vedrørende told- og kontingentfri adgang for deres varer (hvoraf Fællesskabets ordning ”Alt, undtagen våben” er den væsentligste),

    C. der henviser til, at økonomisk vækst og integrering af udviklingslandene i verdensøkonomien er en væsentlig forudsætning for, at målet om afskaffelse af fattigdom som led i en bæredygtig udvikling og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene kan nås,

    D. der henviser til, at fred og fælles og universelle værdier med hensyn til respekt for og fremme af menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, god forvaltningsskik, demokratisering og retsregler er afgørende for, at udviklingslandene bliver i stand til både at reducere fattigdommen og at udnytte fordelene ved bedre handelsmuligheder,

    E. der henviser til, at Fællesskabet, som det fremgår af den europæiske konsensus om udvikling, i kraft af sin enekompetence på handelsområdet har en komparativ fordel, når det bistår partnerlandene med at integrere samhandelen i deres nationale udviklingsstrategier og at støtte regionalt samarbejde,

    F. der henviser til, at det i erklæringen fra WTO's sjette ministerkonference i Hongkong fastslås, at "handelsstøtte skal sigte mod at hjælpe udviklingslande, især de mindst udviklede lande, med at opbygge deres konkurrenceevne og de handelsrelaterede infrastrukturer, som er nødvendige for at kunne gennemføre og drage fordel af WTO-aftalerne og mere generelt at udvide handelen",

    G. der henviser til, at globaliseringen er en løbende proces, der ikke lader sig bremse, og som byder på muligheder og udfordringer, men som også øger risikoen for at marginalisere lande, især de fattigste lande, og de mest sårbare grupper i disse lande, især hvor indkomstforskellene i og imellem landene fortsat er store, og hvor der er et stigende antal mennesker, der lever i fattigdom,

    Handelsstøtte og den magiske trekant: bedre markedsadgang, forsvarlig indenrigspolitik og større og mere effektiv handelsstøtte

    1. understreger, at åbning af handelen er et af de mest effektive redskaber til at skabe økonomisk vækst, hvilket er tvingende nødvendigt for at bekæmpe fattigdom og fremme fattigdomsfokuseret vækst i økonomien og beskæftigelsen, ligesom den er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling verden over;

    2. betoner dog, at fri handel alene er utilstrækkelig til at kunne fremme udvikling og bekæmpe fattigdom, idet der er tale om et komplekst og flerdimensionalt problem uden en enkel løsning;

    3. understreger, at den interne politik og mangelfulde økonomiske og investeringsmæssige forhold i høj grad udgør hindringer for, at der kan drages nytte af forbedrede handelsmuligheder; bemærker derfor, at vækst og handel ikke kan begrænse fattigdommen uden de nødvendige indenrigspolitiske ledsageforanstaltninger, herunder omfordeling og socialpolitik og en reel forbedring af kapaciteten til god forvaltningsskik;

    4. mener, at alle andre reformer kan have en begrænset virkning, hvis ikke der sker fremskridt i forvaltningsskikken; understreger, at effektive stater, navnlig dem, der kan fremme og beskytte menneskerettighederne og levere ydelser til deres befolkning samt et miljø til styrkelse af iværksætterånden og vækst, er fundamentet for udvikling; mener, at mens forbedringer i forvaltningsskikken, herunder demokrati, først og fremmest er det pågældende lands ansvar, kan handelsstøtten bruges til både at støtte og imødegå underminering af den gode forvaltningsskik ved at støtte omfattende nationale strategier for kapacitetsopbygning og øge medindflydelsen og styrke institutioner, der forbedrer gennemsigtighed og ansvarlighed;

    5. mener, at ansvarligheden er gensidig, og at principperne for miljømæssig bæredygtighed, beskyttelse af sociale rettigheder og menneskerettigheder og god forvaltningsskik gælder for udviklede og udviklingslande på samme måde og derfor skal integreres i EU's strategi med hensyn til handelsstøtte;

    6. konkluderer, at en nøje fastlagt åbning af udviklingslandenes markeder bør suppleres med forsvarlige indenrigspolitiske reformer og et retfærdigt internationalt handelssystem, der indebærer væsentligt større og mere effektiv handelsstøtte, hvis de skal kunne realisere muligheden for handelsliberalisering;

    7. understreger, at handelsstøtte ikke er noget universalmiddel, men at det i høj grad er vigtigt at drage nytte af de mulige fordele ved international handel og dæmpe de mulige omkostninger; mener, at producenter og erhvervsdrivende i modtagerlandene skal have direkte økonomiske fordele, hvis handelsstøtten skal betragtes som en succes;

    8. bemærker, at handel og produktionskapacitet mere generelt er blevet en del forsømt i støtteprogrammer i de sidste 10-15 år til fordel for fokus på en væsentlig indsats direkte rettet mod bekæmpelse af fattigdom, som ikke altid er den mest effektive måde, hvorpå fattigdom virkelig bekæmpes på længere sigt; mener derfor, at handelsstøtteinitiativet giver en enestående mulighed for at arbejde ud over den gensidige mistillid, der er mellem handel og støtte; mener derfor, at det er bydende nødvendigt at rette speciel opmærksomhed mod integration af handel og udviklingsstrategier, for at kunne genskabe balancen og finde bæredygtige langsigtede produktionsmønstre, der kan bidrage til bekæmpelsen af fattigdom;

    9. anerkender, at udvikling ikke kun handler om økonomisk udvikling, men også udvikling på områder som sundhed, uddannelse, menneskerettigheder, beskyttelse af miljøet og politisk frihed; mener imidlertid, at dette ikke kan sikres på bæredygtig vis uden en økonomisk udvikling, der skaber de nødvendige ressourcer;

    10. håber, at handelsstøtten kan være midlet til at udvikle modtagerudviklingslandenes evne til at igangsætte en økonomisk integrationsproces syd-syd, hvilket hidtil har manglet;

    11. opfordrer kraftigt EU til at opfylde alle de forpligtende løfter, som blev givet i Doha-runden til de mindst udviklede lande, ved at forhåndsudsende udviklingspakken og fjerne EU's landbrugseksportstøtte inden 2013; fremhæver, at EU kraftigt skal opfordre de øvrige WTO-medlemmer til også at opfylde deres forpligtende løfter til de mindst udviklede lande;

    Europas fælles strategi for handelsstøtte for 2007

    12. glæder sig over og støtter den begyndende enighed, der fremgår af Rådets (almindelige anliggende og eksterne forbindelser) konklusioner af 16. og 17. oktober 2006, om, at der er brug for større og mere effektiv handelsstøtte for at gøre det muligt for alle udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede lande, at blive integreret i det multilaterale regelbaserede handelssystem, og at bruge handel mere effektivt til at fremme hovedformålet, som er udryddelse af fattigdom som led i den bæredygtige udvikling;

    13. mener, at det er yderst vigtigt, at Europa-Parlamentet i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling inddrages på behørig vis i udarbejdelsen og vedtagelsen af Europas fælles strategi for handelsstøtte for 2007;

    14. bemærker, at den fælles strategi for det første bør fastlægge de generelle principper for EU’s handelsstøtte, for det andet bør fastsætte et arbejdsprogram med specifikke henstillinger, således at EU kan nå og med tiden forbedre målet om at yde 2 mia. i handelsrelateret støtte inden 2010 og yde mere effektiv handelsstøtte, for det tredje bør fastlægge betingelserne for koordinering og reel gennemførelse af handelsstøtte på de forskellige niveauer i overensstemmelse med henstillingerne fra WTO-arbejdsgruppens henstillinger og for det fjerde bør definere mekanismer til forbedring af gennemsigtighed, overvågning og kontrol;

    Formål med og definition af handelsstøtte

    15. bemærker, at et af de mest omstridte emner omkring handelsstøtten er forbundet med selve dens definition, da handelsstøtte bruges til at beskrive en meget bred vifte af handelsrelaterede støtteforanstaltninger til udviklingslandene;

    16. minder om, at handelsrelateret støtte traditionelt set har omfattet to grundlæggende kategorier som fastsat af OECD/DAC og registreret i DAC/WTO DDA-databasen: "handelspolitik og -regulering" og "udvikling af handel", hvor sidstnævnte fortolkes som indeholdende den private sektorstøtte og i mindre grad udbudsbegrænsninger såvel som en vis tilpasningsstøtte;

    17. understreger dog, at WTO’s Aid for Trade Task Force (WTO’s arbejdsgruppe vedrørende handelsstøtte) har tilføjet yderligere tre kategorier af handelsstøtte til de to eksisterende kategorier, nemlig “handelsrelateret tilpasning”, “handelsrelateret infrastruktur” og “produktionskapacitet”;

    18. bemærker, at disse tre kategorier af handelsstøtte ikke kan udgøre Kommissionens eller medlemsstaternes eksisterende kvantitative mål og forpligtelser, før der på internationalt plan er enighed om deres definition, eftersom disse kategorier overlapper de to eksisterende kategorier, eftersom det derfor kan være svært at skelne mellem disse og udviklingssamarbejde generelt set, og eftersom der i dette udvidede handelsstøtteområde let vil kunne forekomme uklar indberetning og dobbeltberegning;

    19. mener dog, at de tre supplerende kategorier, der foreslås i WTO's arbejdsgruppes brede og ambitiøse definition, er værdifulde, idet de på korrekt vis afspejler udviklingslandenes omfattende handelsrelaterede behov, og at de derfor bør anvendes til i disse landes strategier for udvikling og fattigdomsbekæmpelse at fremme effektiv indføjelse af alle de relevante handelsrelaterede prioriteringer; mener, at hovedudfordringen – og -muligheden – nu er at udvikle en sammenhængende række instrumenter, der skal samarbejde for at styre støtten, der hjælper udviklingslandene med at deltage i mere fordelagtig handel, og dermed fremme økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom og drive udviklingen fremad;

    20. anbefaler, at der iværksættes omfattende processer på nationalt plan støttet af hensigtsmæssige institutionelle strukturer, der samler nationale agenturer, relevante ministerier, herunder handelsministerier (der traditionelt set kun har haft begrænset indflydelse, hvad angår udvikling af politikker på nationalt plan), bidragsydere og den private sektor som udgangspunkt for fastsættelsen af de reelle behov og prioriteringer, hvad angår handelsstøtte, udveksling af information og politisk dialog;

    21. bemærker, at initiativer vedrørende handelsstøtte i højere grad bør vedrøre den altafgørende inddragelse af den private sektor, navnlig små og mellemstore virksomheder og civilsamfundet, både hvad angår fastsættelse af behov og gennemførelsen af støtte, således at handelsstøtten i højere grad kan lette etableringen af og væksten i virksomheder, der kan konkurrere på og komme ind på internationale markeder; understreger i denne henseende behovet for at dedikere en del af handelsstøtten til fair trade i overensstemmelse med punkt 19 i Europa-Parlamentets beslutning om fair trade og udvikling;

    Uden for rammerne, men inden for sagens kerne: Betydningen af handelsstøttedagsordenen i bredere forstand

    22. understreger, at EU uafhængigt af den præcise definition på handelsstøtte i vid udstrækning bør bidrage til handelsstøttedagsordenen i bredere forstand;

    Handelstilpasning

    23. bemærker, at handlestilpasning må medtages som et vigtigt i element på handelsstøttedagsordenen i bredere forstand, selv om der ikke udtrykkeligt henvises til handelstilpasning i ovennævnte erklæring fra WTO's ministerkonference i Hongkong; henviser i denne henseende til, at FN's Millennium Project Task Force for handel foreslog en midlertidig "handelsstøttefond", mens EU's kommissær for handel selv (den 4. februar 2005) foreslog, at der blev oprettet en særlig handelstilpasningsfond for at hjælpe de fattige lande med at effektivisere deres handel og for at begrænse de sociale omkostninger ved tilpasning;

    24. bemærker, at handelsrelaterede tilpasningsomkostninger dækker en lang række omkostninger og hovedsageligt omfatter for det første omkostninger ved præferenceudhuling, hvilket navnlig påvirker lande, der er afhængige af eksport af tekstiler og landbrugsprodukter, for det andet tab af toldindtægter og for det tredje omkostninger ved højere fødevarepriser, som kan påvirke nettofødevareimporterende lande, og hovedsageligt rammer den fattige del af befolkningen;

    25. understreger, at omkostningsforhøjelsen i forbindelse med krav til produktstandard, herunder sanitære og fytosanitære foranstaltninger, og udgifterne ved at gennemføre WTO-aftaler såsom handelsrelaterede investeringsforanstaltninger, handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser kræver avancerede ændringer i politik og lovgivning og ofte ses som tilpasningsomkostninger, men understreger også, at de overlapper med handelsstøttens kategori om "handels- og reguleringspolitik"; bemærker, at udgifter til produktionsfaktorer som evnen til at klare kortsigtet arbejdsløshed og omskoling også af nogen eksperter anses som en handelsrelateret tilpasningsudgift;

    26. bemærker, at støtte til betalingsbalancen er et generelt udviklingspolitisk værktøj, der kan og også bør bruges til tilpasningsomkostninger;

    27. understreger, at tilpasningsomkostninger især er relevante i forbindelse med de europæiske partnerskabsaftaler;

    28. erkender den voksende bekymring i AVS-landene over distributionsmetoderne, effektiviteten og kvaliteten af den handelsstøtte, der forvaltes af EU i forbindelse med støtte til de økonomiske tilpasningsprogrammer;

    29. understreger, at handelstilpasning ikke bør forstås som blot en kompensation for præferenceudhuling eller liberaliseringens virkninger i bredere forstand, men som en mekanisme, der kan lette den vanskelige overgang til et mere liberaliseret miljø;

    30. mener, at det er nødvendigt at yde støtte til tilpasning, i tilfælde af at handelssituationen ændres brat, for at gøre det lettere at acceptere friere handel, idet handelsliberalisering vil vække modstand og blive modarbejdet, hvis der ikke ydes tilpasningsstøtte og etableres sociale sikkerhedsnet; mener, at EU's evne til at finansiere og gennemføre handelsstøtte i denne henseende vil kræve en dybere forståelse for de tilpasningsprocesser, som udviklingslandenes arbejdere, forbrugere, erhvervsdrivende og regeringer gennemgår som et resultat af handelsliberaliseringen;

    31. bemærker, at Den Internationale Valutafonds handelsintegrationsordning, der blev udtænkt i 2004 for at hjælpe lande med betalingsbalanceproblemer med at magte handelsliberaliseringens effekter, er udsat for valutafondens sædvanlige betingelser og lånevilkår, og at den derfor måske ikke er passende at anvende på lande, der allerede er dybt forgældede og/eller ikke ønsker et IMF-program; konstaterer med bekymring, at dette er den eneste tilgængelige, specifikke, multilaterale ordning for handelsrelaterede tilpasninger, og at den til dato kun er blevet brugt af tre lande, nemlig Bangladesh, Den Dominikanske Republik og Madagaskar;

    32. anbefaler i mangel af nye multilaterale mekanismer med henblik på at afhjælpe tilpasningsrelaterede omkostninger, at Kommissionen og medlemsstaterne for det første vurderer anvendelsesområdet for og effektiviteten af den nuværende støtte med særlig vægt på en kvantitativ vurdering – både deskriptiv og analytisk – af påvirkningen af denne støtte; anbefaler, at Kommissionen bruger en konsekvent metodologi for at vurdere, hvordan specifikke projekter har støttet handel og økonomisk udvikling, for at lette handelsrelateret tilpasning, og desuden fremsætter specifikke henstillinger i denne henseende inden for rammerne af Europas fælles strategi for handelsstøtte for 2007, for det andet fremmer en handelsintegrationsordning, der skal etableres af de internationale finansieringsinstitutter som er mere ambitiøs, hvad angår finansiering, og som kan anvendes mere bredt, og for det tredje, hvad angår medlemsstaterne, inden for rammerne af deres egne nationale og regionale programmer udvikler konkrete initiativer med henblik på at afhjælpe tilpasningsomkostninger, navnlig omkostninger, der ligesom præferenceudhuling hovedsageligt skal løses mellem dem, der drager nytte af, og dem, der tildeler præferencer, samt de omkostninger, der ikke på behørig vis afhjælpes af Den Internationale Valutafonds handelsintegrationsordning;

    33. anmoder Kommissionen om at gøre det klart, hvilke budgetposter, der kunne bruges til at finansiere handelsrelateret tilpasningsstøtte og i denne henseende at vurdere de mulige mangler ved EU's nuværende budgetstruktur;

    34. understreger vigtigheden af at yde støtte til infrastruktur som en vigtig faktor til at stimulere eksportstyret vækst;

    Infrastruktur

    35. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Den Europæiske Investeringsbank til at give et klart overblik over den nuværende støtte og de planlagte initiativer, som har en klar infrastrukturkomponent; opfordrer i den forbindelse til et mere ambitiøst indgreb fra Den Europæiske Investeringsbank på baggrund af en flerårig plan om at finansiere infrastruktur i sektorer som landtransport, informations- og kommunikationsteknologi, lufthavne og havnebyer;

    36. opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til, hvordan henstillingerne fra WTO’s arbejdsgruppe vedrørende handelsstøtte skal håndteres på områder, der falder uden for rammerne af den nøje definerede EU-handelsstøtte, navnlig fremme af produktionskapacitet, handelsrelateret infrastruktur og de tilpasningsmæssige udfordringer, der opstår som følge af handelsliberaliseringen;

    Andre relaterede emner

    Regional integration og syd-syd-handel

    37. mener, at regionale handelsaftaler mellem udviklingslande og/eller mellem udviklede og udviklingslande er en effektiv måde at sikre udviklingslandenes deltagelse i den globale økonomi;

    38. anerkender den betydelige værdi af syd-syd-initiativer, som ved at trække på fælles erfaringer udbreder den bedste praksis, hvad angår at lette handlen, og forventer, at der i Europas fælles strategi for handelsstøtte for 2007 foreslås konkrete foranstaltninger til at støtte sådanne initiativer;

    39. understreger, at regional integration og syd-syd-integration er et potentielt magtfuldt instrument til at få indflydelse på handelsudviklingen, da den kan forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen, give stordriftsfordele, skabe et attraktivt miljø for udenlandske direkte investeringer, sikre en bedre forhandlingsposition og bidrage til mere fred og større sikkerhed;

    40. bemærker, at handelsstøtte regionalt eller på tværs af landegrænser ofte får utilstrækkelig opmærksomhed i landebaseret planlægningspraksis; tilskynder derfor Kommissionen, medlemsstaterne og de internationale finansieringsinstitutter til at foreslå specifikke foranstaltninger for at forbedre eksisterende ordninger i forbindelse med handelsstøttebehov regionalt og på tværs af landegrænser, herunder dem, der specifikt handler om regional integration;

    Landbrug

    41. bemærker, at landbrug fortsat er den største kilde til indkomst og beskæftigelse i de fleste udviklingslande og understreger derfor handelsstøttens rolle med hensyn til at hjælpe udviklingslande med at klare de udfordringer deres landbrug står over for, især med hensyn til varer som sukker, bananer og bomuld;

    Tjenesteydelser

    42. mener, at EU til dato har målrettet relativt meget lidt af sin handelsrelaterede støtte til tjenesteydelsesområdet, hvilket er i uoverensstemmelse med tjenesteydelsers vigtighed i den globale handel; understreger derfor, at det er nødvendigt at målrette den statslige udviklingsbistand og handelsstøtten på tjenesteydelsesområdet for at styrke udviklingslandenes muligheder for at forvalte og regulere deres servicesektorer og eksporttjenester, og for at opfylde de relevante regulerende og andre servicerelaterede krav i OECD-lande; understreger desuden behovet for at give udviklingslande finansiering og juridisk og teknisk ekspertise for at sætte dem i stand til at forsvare deres økonomiske interesser på internationalt niveau;

    Arbejds- og miljøstandarder

    43. understreger, at specifik støtte til etablering af lovgivning, der kan sikre effektiv overholdelse af de grundlæggende arbejdsnormer, der er fastsat i ILO-konventionerne, og hensigtsmæssig og effektiv miljølovgivning er et vigtigt punkt på handelsstøttedagsordenen;

    Fremme af fair trade

    44. anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod de initiativer, der er hensigtsmæssige med henblik på fremme af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling, herunder fair trade-projekter og initiativer til fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

    45. understreger, at handelsstøtten i forbindelse med opbygning af produktionskapacitet også bør støtte alle forsøg på at inddrage små og fattige producenter i handelen, støtte opbygningen af producentsammenslutninger og deres repræsentative strukturer, lette adgangen til handelsfinansiering og tillade direkte kontakter mellem producenter og forbrugere, da dette udgør den bedste praksis i eksisterende initiativer for fair trade;

    46. mener, at opbygning af handelskapacitet, der falder inden for handelsstøtten, skal følges op af en mere effektiv indsats for at sikre ordentlige arbejds- og producentlønninger; erindrer i denne forbindelse om vigtigheden af, at producenterne deltager i fastsættelsen af priser, som fastsat i uddraget af Cotonou-aftalen;

    Principperne for EU’s handelsstøtte

    47. understreger, at Europas fælles strategi for handelsstøtte for 2007 i tråd med OECD's Paris-erklæring bør fastsætte følgende generelle principper:

    Grundlag og geografisk anvendelsesområde

    a)  handelsstøtte er ikke noget universalmiddel for udvikling, men et nødvendigt supplement til handelsliberalisering og politiske reformer på nationalt plan gennemført af udviklingslandene selv samt hensigtsmæssig WTO-fleksibilitet

    b)  en vellykket handelsstøtte kræver effektiv integrering af handels- og udviklingsstrategier

    c)  handelsstøtte bør først og fremmest rettes mod de mindst udviklede og mest sårbare lande

    Doha-udviklingsdagsordenen

    d)  handelsstøtte kan ikke erstatte forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen og de udviklingsmæssige fordele, som forbedret markedsadgang vil medføre; handelsstøtten er et værdifuldt og nødvendigt supplement, som bør bidrage til Doha-udviklingsdagsordenens udviklingsdimension ved at hjælpe udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande med at gennemføre og drage fordel af WTO-aftalerne og mere bredt at udvide deres handel; handelsstøtte er ikke en del af det generelle princip i Doha-udviklingsdagsordenen, og den har en betydning i sig selv uafhængigt at Doha-runden

    e)  større og mere effektiv handelsstøtte bør gennemføres hurtigst muligt uanset forhandlingerne under Doha-runden

    f)   handelsstøtte kan ikke sammenkædes med et resultat af forhandlingerne eller anvendes til at kompensere for manglende markedsadgang

    Forpligtelsen til at yde mere handelsstøtte og gennemførelsen heraf

    g)  større handelsstøtte bør stå i et rimeligt forhold til omfanget af de konstaterede udfordringer og være forudsigelig, stabil og fungere som et supplement til - men ikke en erstatning for - den eksisterende udviklingsbistand

    h)  bedre sammenhæng mellem de forskellige eksterne aktionsområder, især handels- og udviklingspolitikker såvel som mere komplementaritet og bedre harmonisering, opstilling og koordinering af procedurer, både mellem EU og dens medlemsstater og i relation til og mellem andre bidragsydere, er vigtig for at sikre handelsstøttens konsistens og effektivitet

    i)   landenes ejerskab er af afgørende betydning, idet handelsstøtte skal være modtagerorienteret, og den bør tilrettelægges således, at den er en integrerende del af udviklingslandenes egne økonomiske og udviklingsmæssige strategier og skal være lydhør over for kravene fra den private sektor og civilsamfundet, herunder også fair trade-bevægelsen

    j)   handelsstøtten bør forfølge en fremgangsmåde, der varierer alt efter udviklingens specifikke kontekst og behov, så modtagerlandene eller -regionerne og især deres private sektorer og civilsamfundet får en specifik, skræddersyet støtte, der er baseret på deres egne behov, strategier, prioriteter og aktiver

    k)  i betragtning af det tilbagevendende problem med manglende ejerskab i forbindelse med udviklingslandes behovsvurderinger, i nogle tilfælde pga. mangel på kapacitet; bør handelsstøtten støtte udviklingslandene i styringen, designet og gennemførelsen af handelspolitikker som en integrerende del af udviklingslandenes egne økonomiske og udviklingsmæssige strategier; handelsstøtten bør også designes til at tage hånd om de specifikke udfordringer med hensyn til udviklingen, der identificeres af modtagerne, og være tæt forbundet med landets prioriteringer, procedurer og systemer

    l)   et af hovedemnerne for handelsstøtte og støtteeffektivitet er finansieringens rettidige og forudsigelige levering; ifølge Paris-erklæringens principper skal modtagerlandene drage fordel af omfattende, flerårig, forudsigelig støtte; handelsstøtten bør leveres rettidigt for at tage hånd om både kort og langsigtede prioriteringer og bør ideelt set være forbundet med landet eller regionens egen planlægningscyklus;

    Graduering af handelsstøtte

    48. minder om, at EU og medlemsstaterne på ministerkonferencen i Hongkong samlet forpligtede sig til at forhøje handelsstøtten til 2 mia. EUR; bemærker, at denne forpligtelse bør overvåges på grundlag af EU’s traditionelle handelsrelaterede bistandskategorier for ”handelspolitik og – regulering” og ”udvikling af handel” som fastsat af OECD/DAC og registreret i DAC/WTO DDA-databasen;

    49. minder om, at EU har forpligtet sig til at forhøje den samlede statslige udviklingsbistand til 0,56 % af BNP inden 2010, hvilket svarer til 20 mia. EUR i supplerende bistand, og bemærker derfor, at den supplerende finansiering til handelsstøtte bør være almindeligt tilgængelig inden for rammerne af denne forhøjelse og ikke på bekostning af andre udviklingsprioriteter;

    50. understreger, at handelsstøttepakken bør supplere den nuværende udviklingsstøtte, og at tilsagn om ny handelsstøtte derfor ikke bør medføre flytning af ressourcer, der allerede er øremærket til andre udviklingsinitiativer som f.eks. sundheds- og uddannelsesprojekter, der er af overordentlig stor betydning for opbygningen af en stærk økonomi;

    51. opfordrer EU og medlemsstaterne til så snart som muligt helt at gennemføre deres respektive forpligtelser i forbindelse med handelsstøtten i overensstemmelse med de generelle principper i denne beslutning;

    52. beder Kommissionen om i et særligt arbejdsprogram at forklare, hvordan den vil opfylde sit løfte om at øge den nuværende og planlagte fællesskabsfinansiering for at støtte handelsstøtten fra det nuværende gennemsnit på ca. 850 mio. EUR om året til 1 mia. EUR om året; bemærker i denne henseende, at handelsstøtten yderligere bør opnås i forhold til et konkret aftalt basisniveau som for eksempel gennemsnittet for 2002-2004;

    53. understreger, at forpligtelsen på 1 mia. EUR for både Kommissionen og medlemsstaterne bør gennemføres uden at omdøbe bistand, der tidligere blev klassificeret under infrastrukturstøtte, til handelsstøtte, og uden dobbelttælling i medlemsstaterne af bilateral bistand og bidrag til EU’s eksterne bistand;

    54. opfordrer alle større, internationale bidragsydere til at klarlægge deres løfters præcise beskaffenhed og omfang;

    55. beder Kommissionen om detaljeret at forklare de konkrete foranstaltninger, der kræves for at sikre, at handelen integreres i den planlægningsmæssige dialog med modtagerlande og -regioner fører til en effektiv levering af den lovede, øgede støtte;

    56. anerkender de budgetvanskeligheder Kommissionen står over for, når multilaterale formål skal finansieres; anmoder Kommissionen om at præcisere behovet for at finansiere horisontale handelsrelaterede bistandsinitiativer, herunder bilaterale, regionale og multilaterale initiativer såsom den integrerede ramme; understreger i denne forbindelse, at Parlamentet har foreslået en ny budgetpost, der allerede er indføjet i EU-budgettet for 2007, med henblik på at finansiere multilaterale programmer og initiativer vedrørende handelsrelateret støtte, der giver størst muligt udbytte for Fællesskabets geografisk baserede programmer; understreger, at den nye budgetpost giver Parlamentet bedre kontrol med udgifterne i forbindelse med multilaterale programmer og initiativer inden for handelsrelateret støtte og dermed øger synligheden og gennemskueligheden af den form for forbrug; anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at foretage en vurdering af finansieringsbehovet for horisontale handelsrelaterede støtteinitiativer, herunder den integrerede ramme;

    Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA)

    57. mener, at hensigtsmæssig støtte til ØPA-relaterede tilpasninger og medfølgende foranstaltninger vil spille en stor rolle med hensyn til at bestemme AVS-staternes og -regionernes kapacitet til at realisere de potentielle fordele ØPA-relaterede forpligtelser og reformer; mener yderligere, at handelsstøtte til AVS-staterne er et nødvendigt supplement, hvis disse lande skal opnå fuldt udbytte af de muligheder, som det internationale handelssystem giver;

    58. glæder sig over, at en væsentlig del af EU's og medlemsstaternes forpligtelse til at forhøje deres handelsrelaterede støtte til 2 mia. EUR inden 2010 vil gå til AVS-staterne; bemærker imidlertid med bekymring, at kun medlemsstaternes kollektive bidrag betragtes som et supplement til midlerne fra Den Europæiske Udviklingsfond; beklager, at de driftsmæssige aspekter af udviklingsstøtte, der gives til ØPA'er, og dermed konsekvenserne af denne beslutning på ØPA-aftalen derfor fortsat er uafklaret, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at præcisere omfanget og den budgetmæssige art af medlemsstaternes bidrag snarest muligt og i god tid før afslutningen på ØPA-forhandlingerne med særlig henvisning til emner med forbindelse til det tilgængelige niveau og omfang af støtte, ordningerne til leveringen, fastslået forbindelse og synergi med 10. EUF's programmering og sammenkædning af handelsstøtten med ØPA-forhandlingerne og deres gennemførelse;

    59. opfordrer til en revision af EU's og medlemsstaternes eksisterende handelsstøtteprogrammer i det omfang, de vedrører ØPA-relaterede tilpasninger, således at den mest effektive mekanisme til levering af effektiv støtte til tilpasningsprocesserne i forbindelse med ØPA klarlægges;

    60. understreger, at det er absolut nødvendigt at tage udfordringerne op med hensyn til en effektiv levering af målrettet handelsstøtte til de AVS-lande, som allerede har handelspræferenceordninger med EU (dvs. Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland, der allerede er halvvejs gennem afskaffelsen af told på handel med EU);

    Den integrerede ramme

    61. glæder sig over henstillingerne fra arbejdsgruppen vedrørende den integrerede ramme og opfordrer i betragtning af det tilsagn, der blev givet af WTO's ministerkonference 2005 om at gøre den forbedrede integrerede ramme driftsklar inden den. 31. december 2006, indtrængende bistandsyderne og navnlig EU til at præcisere deres forpligtelser, således at den udvidede integrerede ramme umiddelbart og på hensigtsmæssig og forudsigelig vis kan finansieres og gennemføres snarest muligt;

    62. minder om, at en forbedret integreret ramme bør være hovedværktøjet i forbindelse med at hjælpe de mindst udviklede lande med at definere deres behov inden for handelsområdet gennem undersøgelserne vedrørende handelsintegrationen og også bør blive et væsentligt middel til at hjælpe de mindst udviklede lande til at integrere handel i deres nationale udviklingsplaner og forbedre deres kapacitet til at formulere, forhandle og gennemføre handelspolitik;

    63. bemærker, at den vejledende prisberegning på 400 mio. USD til den forbedrede integrerede ramme baseret på deltagelsen af 40 af de mindst udviklede lande i en periode på fem år, ville give et gennemsnit på 1-2 mio. pr. land om året, hvilket vil være en forbedring, hvis gennemførelsen effektiv, men ikke desto mindre langt fra er et væsentligt modsvar til de eksisterende udfordringer;

    64. opfordrer til en bedre koordinering og samhørighed mellem de forskellige donorer, som afspejler de involverede agenturers dokumenterede kompetence med hensyn til levering af effektiv støtte af høj kvalitet i forskellige områder, der modtager handelsstøtte, samt til en øget gennemsigtighed med hensyn til støtte, der tilvejebringes som led i handelsrelateret bistand; fastholder derfor, at egentlige repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor skal inddrages i den integrerede ramme;

    65. understreger, at gennemsigtighed i forbindelse med ydelse af støtte og effektiv overvågning og evaluering er af stor betydning for at kunne opbygge tillid til udviklingslande og til den fortsatte forbedring af støttekvaliteten;

    66. anmoder Kommissionen om at udvikle målbare kriterier for evalueringen af handelsstøttens effektivitet;

    67. henviser til Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) beslutning om at handelsstøtten til ØPA'er kun dækker handelspolitik og regulerings- og handelsudviklingsaktiviteter; opfordrer Rådet og Kommissionen til at klargøre, hvordan der bliver taget hånd om andre af ØPA'ernes behov som handelsrelateret infrastruktur, opbygning af produktionskapacitet og handelsrelaterede tilpasninger; mener, at Rådet og Kommissionen desuden bør overveje de mest hensigtsmæssige leveringsordninger for forskellige typer støtte til ØPA'er;

    68. bemærker, at kvinder drager mindst fordel af de muligheder, som handelsliberaliseringen og globaliseringen frembyder, og at de samtidig rammes hårdere af disse fænomeners negative virkninger, og opfordrer derfor kraftigt til, at EU i sine handelsrelaterede bistandsprogrammer især retter fokus mod at forbedre kvindernes mulighed for at deltage i handelen, navnlig for så vidt angår den internationale handel;

    Overvågning, evaluering, ændring og Parlamentets rolle, hvad angår kontrol og tilsyn

    69. mener, at OECD/DAC bør overvåge den overordnede handelsstøttedagsorden for at sikre den størst mulige gennemsigtighed i forbindelse med støttens styring og destination, men er enig med henstillingerne fra WTO's arbejdsgruppe i, at handelsstøtten bør indarbejdes som en del af bidragsydernes og/eller modtagernes handelspolitiske beretninger til WTO;

    70. gentager, at Kommissionen bør undersøge fremskridtene vedrørende gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes i handelsstøtteregi, og forelægge Parlamentet og Rådet en halvårlig rapport (fra og med 2008) om gennemførelsen, de opnåede resultater og, så vidt muligt, de vigtigste virkninger af handelsstøtten;

    71. kræver udtrykkeligt, at den halvårlige rapport indeholder specifikke oplysninger om baggrunden for de finansierede foranstaltninger, og hvor det er hensigtsmæssigt også overvågnings- og evalueringsresultaterne, inddragelsen af de relevante parter og gennemførelsen af budgetforpligtelser og betalinger efter land, region og støttekategori; anmoder om, at rapporten også bør vurdere fremskridtet med hensyn til integrering af handel i støtteplanlægningen og de opnåede resultater af støtten ved så vidt som muligt at bruge specifikke og målbare indikatorer omkring støttens rolle i forbindelse med målene for handelsstøtte;

    72. understreger, at Kommissionen senest den 31. december 2010 skal tilsende Europa-Parlamentet og Rådet en rapport nr. 2, der evaluerer gennemførelsen af de opnåede resultater af handelsstøtten, med, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag til en forøgelse af budgettet til handelsstøtte og introducere de nødvendige ændringer til handelsstøttestrategien og dens gennemførelse;

    73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, AVS-EF-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

    BEGRUNDELSE

    Denne betænkning sigter mod at være ambitiøs, men realistisk i vurderingen af EU’s handelsstøtte og EU’s krav hertil. Det er positivt, at handelsstøtte atter står øverst på handels- og udviklingsdagsordenen, og der bør gives udtryk for en vis tilfredshed med den måde, hvorpå Kommissionen og medlemsstaterne har grebet denne dagsorden an.

    I betænkningen gentages den yderst overbevisende begrundelse for større og mere effektiv handelsstøtte, og der sigtes mod positivt at bidrage til fastsættelsen af den måde, hvorpå Kommissionens og medlemsstaternes handelsstøtte ydes og kontrolleres. Betænkningen opfordrer til en omfattende og vedvarende inddragelse af Europa-parlamentet.

    Parlamentet har i nogen tid forsøgt at fremme handelsstøttedagsordenen og har indført en ny budgetpost specifikt rettet mod handelsstøtteforanstaltninger i 2007-budgettet, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i december sidste år.

    Udfordringen

    Den multilaterale forpligtelse til på verdensplan at fjerne uligheder er fastsat i millenniumudviklingsmålene, der stadig bør være det vigtigste referencepunkt, når EU eller andre store donorer yder udviklingsbistand. Traditionel udviklingsbistand spiller stadig en vigtig rolle for gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene, men vedvarende og bæredygtig økonomisk vækst spiller også en afgørende rolle,

    Hovedelementet i denne økonomiske vækst er udviklingslandenes kapacitet, hvad angår ekstern handel. De mindst udviklede landes andel af verdenshandelen er dog i de seneste 40 år faldet fra 1,9 % til mindre end 1 %. Dette er sket til trods for udvidelsen af ordningerne for told- og kontingentfri adgang, hvoraf EU’s initiativ ”Alt, undtagen våben” er det største. Det viser, at åben handel ofte kan fremme økonomisk vækst, men at markedsadgang alene ikke er tilstrækkeligt til at medføre økonomisk vækst og dermed begrænse fattigdom.

    Markedsadgang kan anses for den side af den magiske trekant for økonomisk vækst og begrænsning af fattigdom, hvor de to andre lige så vigtige sider af denne trekant er en hensigtsmæssig indenrigspolitik, herunder socialpolitik, og en betydelig handelsstøtte med en hensigtsmæssig målgruppe. Gennem en optrapning af handelsstøtten kan EU få en positiv indflydelse både med henblik på at støtte den nationale reformdagsorden og med henblik på at opnå større opbakning omkring handelsliberaliseringen.

    Handelsstøtte giver også en enestående mulighed for at gå ud over den gensidige mistillid mellem støtte og handel. Globaliseringsprocessen er tit blevet fremstillet som en trussel mod udviklingsprioriteter, i nogle tilfælde med rette, men handelsstøtte sigter netop mod at udstyre udviklingslandene med de rette midler til at forme og drage nytte af et mere åbent globalt handelssystem. Handelsstøtte kan således forene målene om et mere åbent globalt handelssystem og bæredygtig udvikling.

    Indholdet

    På WTO’s sjette ministerkonference i Hongkong lovede kommissær Mandelson, at EU ville forhøje bevillingerne til handelsstøtte til 2 mio. EUR årligt inden 2010. Endvidere garanterede alle parterne, at de ville forpligte sig og øge støtten til en udvidet integreret ramme med henblik på samordning af handelsstøttebevillinger. I Hongkong blev der endvidere oprettet en WTO Aid for Trade Task force (arbejdsgruppe vedrørende handelsstøtte), der i konklusionerne fra juli 2006 fremlagde en række udfordringer for donorer af handelsstøtte.

    På mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i oktober 2006 blev EU’s holdning til handelsstøtte fastlagt. Forpligtelsen på 2 mia. EUR (1 mia. EUR fra Kommissionen og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne) blev bekræftet, og det blev endvidere bekræftet, at denne bevilling blev ydet inden for rammerne af den traditionelle definition på handelsstøtte i henhold til OECD/DAC-databasen.

    På ovennævnte møde i oktober 2006 blev der også anmodet om udarbejdelse af en fælles EU-strategi for handelsstøtte inden foråret 2007 med en køreplan for, hvordan EU samlet kan nå målet på 2 mia. EUR, fastlægge betingelserne for samordning og indsatser på forskellige geografiske niveauer og generelt behandle EU’s evne til at fastsætte og kontrollere bedste praksis, hvad angår ydelsen af handelsstøtte.

    Betænkningens behandling i Udvalget om International Handel er således på sin plads, eftersom den giver udtryk for Europa-Parlamentets holdning til, hvad EU’s fælles handelsstøttestrategi skal sige om, hvordan EU’s handelsstøtte skal ydes og overvåges.

    Inddragelse af Parlamentet

    I tråd med den europæiske konsensus om udvikling, hvor Europa-Parlamentet spillede en væsentlig rolle i forbindelse med fastsættelsen af denne, anmode Parlamentet i betænkningen om aktivt at blive inddraget i udarbejdelsen af EU’s fælles handelsstøttestrategi. Betænkningen anmodede endvidere Kommissionen om at forelægge Europa-Parlamentet en halvårlig rapport fra og med 2008 med en evaluering af tildelingen af EU’s handelsstøtte.

    Formålet med handelsstøtte

    Det anerkendes i rapporten, at resultaterne af WTO's arbejdsgruppe vedrørende handelsstøtte er yderst konstruktive, hvad angår udvidelsen af definitionen på handelsstøtte til at omfatte ”handelsrelateret infrastruktur”, ”handelsrelateret tilpasning” og ”fremme af produktionskapacitet”. Det anerkendes dog også, at Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelser skal vurderes inden for rammerne af den traditionelle OECD/DAC-databasedefinition på handelsstøtte, der er begrænset til ”handelspolitik og -regulering” og ”udvikling af handel”.

    De resultater, som WTO’s arbejdsgruppe er kommet frem til, indeholder en række tvetydigheder, som på nuværende tidspunkt udelukker, at man på internationalt plan kan blive enige om en definition på handelsstøtte, og forhindrer, at der kan fastsættes mål inden for rammerne heraf. I betragtning af at de oprindelige EU-forpligtelser blev indgået under den gamle OECD/DAC-definition for at gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at udvide denne forpligtelse til at omfatte de nye handelsstøttekategorier, kan dette gøre det muligt for dem at omdøbe bistanden med henblik på at nå deres mål.

    I betænkningen betones det dog, at Kommissionen i sin fælles strategi for handelsstøtte fremlægger konkrete foranstaltninger, der vedrører hele handelsstøttedefinitionen som fastsat af WTO's arbejdsgruppe. Det er vigtigt, at alle aspekterne af denne definition tages op, hvis det skal lykkes for udviklingslandene at integrere sig i den globale økonomi, og hvis de eventuelle skadelige virkninger af handelsrelateret tilpasning skal afhjælpes.

    Handelsrelateret tilpasning

    Det er nødvendigt at yde støtte til handelsrelateret tilpasning med henblik på at lette omstruktureringsprocessen frem for blot at yde kompensation, blandt andet for at mindske omkostningerne ved præferenceudhuling, tab af toldindtægter og omkostninger ved højere fødevarepriser, som kan påvirke nettofødevareimporterende lande;

    Det er allerede anerkendt, at der er behov for politiske indgreb for at begrænse virkningerne af økonomisk tilpasning, gennem den interne fællesskabspolitik, f.eks. Den Europæiske Fond til Globaliseringstilpasning, og gennem den eksterne politik, f.eks. handlingsplanerne for sukker. EU’s kommissær for handel foreslog selv (den 4. februar 2005), at der blev oprettet en særlig handelstilpasningsfond for at hjælpe de fattige lande med at effektivisere deres handel og for at begrænse de sociale omkostninger ved tilpasning.

    Selv om der eksisterer en tilpasningsmekanisme på multilateralt plan i form af Den Internationale Valutafonds handelsintegrationsordning, er denne dog ikke tilgængelig for lande uden for IMF's program. Desuden virker den gennem lån, og den er således ikke hensigtsmæssig for højt forgældede lande. Indtil videre er der kun tre lande, der har fået tilgang til denne foranstaltning. Betænkningen opfordrer derfor til, at handelsintegrationsordningen ændres.

    Principperne

    For at sikre, at EU’s handelsstøtte overholder Paris-principperne om bistandseffektivitet, og at den er modtagerorienteret, anbefales det, at der som udgangspunkt igangsættes en proces på nationalt plan, der inddrager de relevante ministerier, herunder handelsministerierne, bistandsyderne og frem for alt den private sektor.

    Et andet hovedelement i fastsættelsen af de mindst udviklede landes handelsstøttebehov vil være den integrerede ramme, som IMF, ITC, UNCTAD, UNDP, Verdensbanken og WTO samarbejder om. Den integrerede ramme sigter både mod at integrere handelsaspektet i de mindst udviklede landes udviklingsplaner og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og at bistå den samordnede tildeling af teknisk handelsrelateret støtte i overensstemmelse med de behov, som de mindst udviklede lande har konstateret.

    EU’s handelsstøtte skal støtte EU’s andre prioriteter og værdier. Handelsstøtten bør således anvendes til at fremme gennemførelsen af lovgivning, der både sikrer de grundlæggende arbejdsnormer, der er fastsat i ILO-konventionerne, og miljøstandarderne.

    Behovet for yderligere bistand

    Der opfordres til fuld integrering af udviklings- og handelspolitikker. Dette betyder, at det er af afgørende betydning, at handelsstøtten fungerer som et supplement til den eksisterende udviklingsstøtte, og at den ikke svækker de andre udviklingsprioriteter. Ligeledes er det væsentligt, at den tilgængelige handelsstøtte svarer til det stigende behov, hvis handelsstøtten skal være fuldstændig modtagerorienteret. Og behovet kan stige betydeligt. F.eks. skitserede Mauritius’ vicepremierminister i OECD’s politisk dialog om handelsstøtte i november 2006 planer, der vil kræve en handelsstøtte på 2 mia. EUR i løbet af 10 år.

    EU har forpligtet sig til at forhøje udviklingsbistanden med 20 mia. EUR til 0,56 % af BNP inden 2010, hvilket betyder, at der bør være tilstrækkelig finansiering til at dække det stigende behov. Behovet for ekstra finansiering er endnu tydeligere, når man tager i betragtning, at Kommissionens mål er at forhøje handelsstøtten til 1 mia. EUR inden 2010, hvilket ved nærmere eftersyn ikke er en særlig ambitiøs forhøjelse på blot 150 mio. EUR i løbet af 4 år.

    På ministerkonferencen i Hongkong i 2005 blev det finansieringsniveau, der blev anmodet om til den integrerede ramme, forhøjet med 25 mio. USD til 60 mio. USD, hvilket imidlertid stadig er 300 mio. USD for lavt. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor præcisere deres forpligtelser inden for den integrerede ramme. Til dette formål bør Kommissionen benytte og udvide den nyoprettede budgetpost ”Handelsstøtte”.

    Handelsstøtte, økonomiske partnerskabsaftaler og Doha-udviklingsdagsordenen

    Det er hensigtsmæssigt, at handelsstøtteelementet i Doha-udviklingsdagsordenen holdes adskilt fra og ikke betinges af det generelle princip i Doha-rundens WTO-forhandlinger.

    Ligeledes bør handelsstøtte inden for de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA), der er ved at blive indgået med AVS-staterne, ydes uanset resultatet af ØPA-forhandlingerne. Kommissionen og medlemsstaterne bør klart redegøre for den handelsstøtte, der er tilgængelig for AVS-staterne forud for indgåelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler, således at de har en rimelig chance for at forudse, hvor meget støtte de vil modtage, både med henblik på at fremme handelen inden for de økonomiske partnerskabsaftaler og for at begrænse de ØPA-relaterede tilpasningsomkostninger. Dette vil bidrage til at sætte fokus på udviklingsdimensionen af de økonomiske partnerskabsaftaler, der hidtil har glimret ved sit fravær.

    Et andet af hovedformålene med handelsstøtte er at lette oprettelsen af de regionale handelsblokke, der er planlagt inden for de økonomiske partnerskabsaftaler og lette den interregionale og interregionale syd/syd-handel.

    UDTALELSE FRA UDVIKLINGSUDVALGET (7.11.2006)

    til Udvalget om International Handelom EU's handelsstøtte(2006/2236(INI))Rådgivende ordfører: Margrietus van den Berg

    FORSLAG

    Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1. fremhæver den afgørende rolle, som handelsstøtteforanstaltninger kan spille i forbindelse med opnåelsen af millenniumudviklingsmålene inden 2015, idet de medvirker til at fremme udviklingslandenes aktive deltagelse i det multilaterale handelssystem; påpeger imidlertid, at det er nødvendigt at forhøje den officielle udviklingsbistand (ODA) betydeligt fra nu af og indtil 2015, hvis denne fælles ambition skal blive til virkelighed;

    2. minder om, at handelsstøtten skal forbedre adgangen til markedet for små og forfordelte producenter i udviklingslandene; opfordrer i denne forbindelse til, at 10 % af budgettet for handelsstøtte øremærkes til "Aid for Fair Trade" i henhold til punkt 19 i Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2006 om retfærdig handel og udvikling;

    3. mener, at handelsstøttepakken bør indeholde en lang række foranstaltninger til kapacitetsopbygning og teknisk bistand for at forbedre de muligheder, som staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) har for at kortlægge behov og strategier samt forbedre deres kompetencer og effektivitet i handelsforhandlinger, deres evne til at udarbejde en regional handelspolitik, især hvad angår den interregionale syd-syd-handel, samt deres evne til at skabe lokale markeder;

    4. erkender den voksende bekymring i AVS-landene over distributionsmetoderne, effektiviteten og kvaliteten af den handelsstøtte, der forvaltes af EU i forbindelse med støtte til de økonomiske tilpasningsprogrammer;

    5. erkender, at handelsstøtte er nødvendig for at maksimere udviklingslandenes potentielle fordele ved liberaliseringen af verdenshandelen; understreger betydningen af at sikre, at de udvidede handelsstøtteinstrumenter øger produktionen og handelskapaciteten i udviklingslandene, og især i de AVS-lande, der konfronteres med en omfattende udhuling af de traditionelle handelspræferencer;

    6. opfordrer til, at handelsstøtteforanstaltninger følger en mere modtagerorienteret fremgangsmåde, hvor der tages højde for udviklingslandenes behov, og hvor ejerskabet til støtten fremmes; understreger, at handelsstøtten bør være ubetinget, omfattende, tilstrækkelig og et gradvist supplement til eksisterende programmer samt være forudsigelig og stå til rådighed på lang sigt; foreslår ligeledes, at de gældende handelsregler forenkles og gøres mere brugervenlige;

    7. understreger, at handelsstøttepakken bør supplere den nuværende udviklingsstøtte, og at tilsagn om ny handelsstøtte ikke bør medføre flytning af ressourcer, der allerede er øremærket til andre udviklingsinitiativer som f.eks. sundheds- og uddannelsesprojekter, der er af overordentlig stor betydning for opbygningen af en stærk økonomi;

    8. opfordrer til en bedre koordinering og samhørighed mellem de forskellige donorer, der er baseret på de involverede agenturers påviste kompetence med hensyn til levering af effektiv støtte af høj kvalitet i forskellige områder, der modtager handelsstøtte, samt til en øget gennemsigtighed med hensyn til støtte, der tilvejebringes som led i handelsrelateret bistand; fastholder derfor, at egentlige repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor skal inddrages i den integrerede ramme;

    9. opfordrer kraftigt EU til at overholde alle de forpligtende tilsagn, som EU gav i Doha-runden til de mindst udviklede lande, ved at forhåndsudsende udviklingspakken og fjerne EU's landbrugseksportstøtte inden 2013; fremhæver, at EU kraftigt skal opfordre de øvrige WTO-medlemmer til at gøre det samme med hensyn til deres forpligtende tilsagn til de mindst udviklede lande;

    10. bemærker, at kvinder drager mindst fordel af de muligheder, som handelsliberaliseringen og globaliseringen frembyder, og at de samtidig rammes hårdere af disse fænomeners negative virkninger, og opfordrer derfor kraftigt til, at EU i sine handelsrelaterede bistandsprogrammer især retter fokus mod at forbedre kvindernes mulighed for at deltage i handelen, navnlig for så vidt angår den internationale handel;

    11. betoner, at AVS-landenes yderligere behov, der vil opstå som følge af de økonomiske partnerskabsaftaler, skal finansieres ved at tilføre yderligere ressourcer; betvivler endvidere effektiviteten af de eksisterende mekanismer til udbetaling af handelsstøtte gennem sådanne økonomiske partnerskabsaftaler;

    12. opfordrer Kommissionen til ikke at anvende handelsstøtte til at tvinge udviklingslandene til at acceptere et resultat af handelsforhandlingerne, som er uforeneligt med deres behov og prioriteter på udviklingsområdet;

    13. opfordrer til en revision af EU's og dets medlemsstaters eksisterende handelsstøtteprogrammer i det omfang, de vedrører EPA-relaterede tilpasninger, således at den mest effektive mekanisme til levering af effektiv støtte til tilpasningsprocesserne i forbindelse med EPA klarlægges;

    14. understreger, at det er absolut nødvendigt at tage udfordringerne op med hensyn til en effektiv levering af målrettet handelsstøtte til de AVS-lande, som allerede har forpligtet sig til at gennemføre frihandelsaftaler med EU (dvs. Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland, der allerede er halvvejs gennem afskaffelsen af told på handel med EU).

    PROCEDURE

    Titel

    EU's handelsstøtte

    Procedurenummer

    2006/2236(INI)

    Korresponderende udvalg

    INTA

    Udtalelse fra
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    DEVE
    28.09.2006

    Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

     

    Rådgivende ordfører
      Dato for valg

    Margrietus van den Berg
    28.08.2006

    Oprindelig rådgivende ordfører

     

    Behandling i udvalg

    2.10.2006

    6.11.2006

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    6.11.2006

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    15

    0

    1

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Hélène Goudin, Maria Martens, Luisa Morgantini, Horst Posdorf, Feleknas Uca, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Anna Záborská

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    John Bowis, Fiona Hall, Alain Hutchinson, Jan Jerzy Kułakowski, Manolis Mavrommatis, Csaba Őry

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

     

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

     

    PROCEDURE

    Titel

    EU's handelsstøtte

    Procedurenummer

    (2006/2236(INI)

    Korresponderende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse

    INTA
    28.9.2006

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    DEVE
    28.9.2006

     

     

     

     

    Ingen udtalelse
      Dato for afgørelse

     

     

     

     

     

    Udvidet samarbejde
      Dato for meddelelse på plenarmødet

     

     

     

     

     

    Ordfører(e)
      Dato for valg

    David Martin
    18.4.2006

     

    Oprindelig(e) ordfører(e)

     

     

    Behandling i udvalg

    3.10.2006

    23.1.2007

    27.2.2007

     

     

    Dato for vedtagelse

    21.3.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    -:

    0:

    22

    1

    1

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Kader Arif, Graham Booth, Carlos Carnero González, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Syed Kamall, Ģirts Valdis Kristovskis, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, David Martin, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Danutė Budreikaitė, Elisa Ferreira, Małgorzata Handzlik, Jens Holm, Eugenijus Maldeikis, Zuzana Roithová

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Sepp Kusstatscher, Corien Wortmann-Kool

    Dato for indgivelse

    28.3.2007

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

    ...