BETÆNKNING om stop for tab af biodiversitet inden 2010
28.3.2007 - (2006/2233(INI))
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Adamos Adamou
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om stop for tab af biodiversitet inden 2010
Europa-Parlamentet,
− der henviser til meddelelse fra Kommissionen om stop for tab af biodiversitet inden 2010 - og fremover: opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden (KOM(2006)0216),
− der henviser til sin beslutning af 20. oktober 1998 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsstrategi[1],
− der henviser til sin beslutning af 14. marts 2002 om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om handlingsplaner for biodiversitet: landbrug, fiskeri, økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt bevaring af naturressourcer[2],
− der henviser til sin udtalelse af 25. juni 1993 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af konventionen om den biologiske diversitet[3],
− der henviser til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet)[4] og til sin beslutning af 17. januar 2001 om gennemførelse af direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (naturtypedirektivet)[5],
− der henviser til sin holdning af 31. maj 2001 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets miljøhandlingsprogram 2001-2010[6],
− der henviser til revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling (EU-SDS) – Ny strategi[7],
− der henviser til resultatet af det ottende møde i partskonferencen (COP 8) under konventionen om den biologiske mangfoldighed og det tredje møde mellem parterne (MOP 3) i Cartagena-protokollen om biosikkerhed,
− der henviser til forretningsordenens artikel 45,
− der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A6‑0089/2007),
A. der henviser til, at den nuværende, bekymrende tabsrate for biodiversitet sandsynligvis vil blive højere og fortsætte, hvis der ikke igangsættes omfattende foranstaltninger,
B. der henviser til, at der kun findes få tilstrækkelige indikatorer, der effektivt kan måle, i hvilket omfang kravene om biologisk mangfoldighed overholdes under gennemførelsen af de forskellige politikker, hvoraf en af de vigtigste er det fælles indeks for fugle i landmiljø,
C. der henviser til, at biodiversitet spiller en central rolle i bevarelsen af liv og livsgrundlag, økonomisk og social udvikling og menneskers velvære samt i opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene for 2015,
D. der henviser til, at der ifølge FN's millenniumvurdering af økosystemerne fra 2005 har været en forringelse for to tredjedele af alle økosystemers vedkommende siden begyndelsen af 1960'erne,
E. der henviser til, at tabet af biodiversitet hovedsagelig skyldes klimaforandringen, miljøforureningen, de intensive produktionsmetoder i landbruget og en uhensigtsmæssig forvaltning af skove og vandressourcer,
F. der henviser til, at landbruget som bruger af biodiversitet må spille en væsentlig rolle i forvaltningen og bevarelsen af samme biodiversitet, og at den fælles landbrugspolitik nu må fremme bæredygtige produktionsmodeller, der er økonomisk levedygtige, og som også kan indvirke på miljøet samt på forbedringen og genopretningen af biodiversiteten for det størst mulige antal dyre-, plante- og mikrobearter,
G. der henviser til, at det er absolut nødvendigt, at der gøres en øget og koordineret indsats for at stoppe tabet af biodiversitet senest i 2010,
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse og dens klare tilgang til emnet, dens prioriterede mål for 2007-2008 og dens vigtige støtteforanstaltninger og opfatter den som et godt udgangspunkt for en mere fokuseret strategi for opnåelse af 2010-målet for biodiversitet og er enig i, at der skal satses på at styrke gennemførelsen af den eksisterende politik og de eksisterende foranstaltninger;
2. understreger biodiversitetens værdi i sig selv og nødvendigheden af at beskytte den mod yderligere forringelse som følge af menneskets påvirkning og indgreb, herunder - men ikke udelukkende - rovdrift, klimaforandringer og tab af habitater;
3. udtrykker dyb bekymring over det fortsatte biodiversitetstab og den dermed forbundne forringelse af økosystemfunktioner;
4. anerkender sunde økosystemers afgørende betydning for velstand og velfærd i EU og i hele verden;
5. understreger, at klimaforandringer og tab af biodiversitet er tæt forbundne med hinanden og er lige vigtige;
6. fastholder, at det er absolut nødvendigt, at der gøres en indsats for at leve op til tilsagnet om at stoppe tabet af biodiversitet i EU inden 2010 (indgået af Det Europæiske Råd i Gøteborg, 2001, i strategien for bæredygtig udvikling og det sjette miljøhandlingsprogram); understreger det presserende behov for en øget og koordineret indsats for at standse denne udvikling, især set i lyset af den korte tid, der er tilbage til at opfylde 2010-forpligtelserne; støtter den helhedsstrategi, der foreslås i Kommissionens meddelelse, i henhold til hvilken stop for tab af biodiversitet bør udgøre en del af alle relevante EU-politikker;
7. anerkender den betydning, som det nye begreb økosystemfunktioner, der introduceres i Kommissionens meddelelse, kan få i form af et redskab til indarbejdelse af biodiversitetens økonomiske værdi på andre politikområder, og foreslår, at opretholdelsen af økosystemfunktioner bliver et centralt mål for alle EU's horisontale og sektororienterede politikker; advarer imidlertid mod at reducere værdien af biodiversitet til de fordele, som mennesket kan drage af den, og mod udelukkende at se tabet af biodiversitet som et økonomisk problem;
8. glæder sig over EU-handlingsplanen frem til 2010 og tiden derefter, påpeger, at den er et afgørende redskab og en sidste mulighed for at få aktører på fællesskabs- og medlemsstatsniveau til at gå sammen om nøgleaktioner, der kan føre til opfyldelse af 2010-forpligtelserne, men opfordrer i betragtning af den begrænsede tid, der er tilbage til gennemførelsen, Kommissionen til at sikre, at de nødvendige strukturer er til rådighed for en umiddelbar og effektiv gennemførelse på fællesskabs- og medlemsstatsniveau;
9. mener, at handlingsplanen vil være utilstrækkelig til at sikre bevarelsen af biodiversiteten og til at opretholde økosystemfunktioner på længere sigt; hilser alle forslag, der kan igangsætte en debat i EU om en langsigtet vision som ramme for en langsigtet politik, velkommen; opfordrer Kommissionen til at igangsætte en proces, der kan føre til en langsigtet EU-vision for biodiversitet og danne ramme om yderligere politikudvikling;
10. opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at undersøge og fremsætte forslag til praktiske foranstaltninger, der kan internalisere omkostningerne ved tab af biodiversitet i aktiviteter, der har en kraftig negativ indvirkning på biodiversiteten;
11. mener, at hele samfundet i EU, herunder erhvervslivet og uddannelsessektoren, må inddrages aktivt i indsatsen for at beskytte biodiversiteten;
OMRÅDE 1: BIODIVERSITET I EU
Vigtigste levesteder og arter (mål 1)
12. understreger fugledirektivets og habitatdirektivets centrale rolle for beskyttelsen af EU's biodiversitet; påpeger betydningen af, at Natura 2000-nettet fuldstændiggøres på land og til havs, af en effektiv forvaltning og en tilstrækkelig finansiering af nettet, af en arealplanlægning, der tager hensyn til det, og af en styrkelse af nettets sammenhæng, bæreevne samt dets evne til at forbinde områder, der indgår i nettet, især set i lyset af klimaforandringerne;
13. fremhæver vigtigheden af at indføje områder i oversøiske lande og territorier, som hører under EU-medlemsstaters højhedsret, i Natura 2000-nettet;
14. betoner betydningen af yderligere foranstaltninger, der fokuserer på truede arter, og anerkender værdien af at udvide brugen af handlingsplaner for bestemte arter i denne forbindelse; understreger, at bevaringsstatus for habitater og arter, hvis beskyttelse er påkrævet i henhold til direktivet, regelmæssigt bør vurderes på et videnskabeligt grundlag;
15. påpeger, at det er nødvendigt med skræddersyede foranstaltninger for at fremme biodiversiteten i de nye medlemsstater, og at økosystemtjenester som landskabspleje og økonomiske aktiviteter som turisme er gensidigt afhængige;
16. konstaterer, at foranstaltninger til fremme af selektive fiskemetoder er en prioritet, da de vil bidrage til fiskeriets bæredygtighed og bevarelsen af biodiversitet gennem begrænsning af bifangster;
17. fremhæver betydningen af en høj grad af biodiversitet i de mest fjerntliggende egne og opfordrer til, at der iværksættes naturdirektivlignende foranstaltninger, der er rettet mod bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten;
18. anerkender, at mens indfangelse af og handel med levende dyr fortsat udgør en trussel mod biodiversiteten, har Europa også en række zoologiske institutioner og andre organisationer, som gennem opdrætsprogrammer og bevaringsforanstaltninger in situ viser, at de har betydning for visse truede arters overlevelse;
19. glæder sig over, at det er Kommissionens hensigt at iværksætte en fælles havpolitik, som er baseret på en helhedstilgang til havene, og henleder opmærksomheden på behovet for en miljømæssig og økologisk bevarelse af havene som en garanti for den økonomiske udvikling af sektorer som fiskeri, turisme m.v.;
Land- og havmiljø generelt (mål 2 og 3)
20. anerkender, at arealplanlægning og udnyttelse af vilde arter (ved jagt og fiskeri) er nogle af de hovedfaktorer, der påvirker biodiversitet og økosystemfunktioner; understreger især truslerne fra både intensiv dyrkning og braklægning mod skove og landbrugsjord med høj naturværdi; er opmærksom på truslen fra økologisk uholdbare fiskerimetoder, herunder ulovligt fiskeri og fiskeri ved hjælp af ødelæggende og ikke-selektive teknologier, mod fiskebestande, ikke-målarter og marine habitater;
21. henviser til, at bevarelse af mangfoldigheden i de europæiske kulturlandskaber er af største betydning, ikke kun for at bevare fordelene ved bæredygtigt landbrug, men også for at opretholde genudvekslingen mellem populationer af vilde dyr og planter;
22. understreger betydningen af at iværksætte reformen af den fælles fiskeripolitik, da den indeholder bestemmelser om bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne og begrænsning af overfiskning, som udgør en trussel mod marint liv;
23. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et særligt handlingsprogram til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som udgør en fundamental trussel mod genoprettelse af fiskebestandene;
24. glæder sig over EU's og medlemsstaternes forslag om at medtage marine økosystemer og flodøkosystemer i Natura 2000-netværket af beskyttede områder og kræver, at man også prioriterer områder til genoprettelse af fiskebestandene;
25. opfordrer Kommissionen til at konsolidere Natura 2000-netværket yderligere ved at udvide det til også at omfatte de ti medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, samt Bulgarien og Rumænien, da Sortehavet efter de to sidstnævnte landes tiltrædelse nu udgør en del af Fællesskabets farvande;
26. opfordrer medlemsstaterne til at udnytte alle tilgængelige muligheder i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, der kan støtte biodiversitetsmålene, hvad angår land- og havmiljø i bred forstand (f.eks. uden for Natura 2000-områder); opfordrer til yderligere integration af hensynet til biodiversitet og økosystemfunktioner i den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik og især til opmærksomhed omkring den mulighed, der byder sig i forbindelse med revisionen af budgettet i 2008-2009;
27. udtrykker bekymring over de følger, som indførelsen af eksotiske arter og det sandsynlige udslip af genetisk modificerede fisk i marine økosystemer kan få for biodiversiteten, og opfordrer Kommissionen til at undersøge farerne nærmere;
28. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme og støtte undersøgelser vedrørende opdræt af nye arter i fangenskab, navnlig arter, der er ramt af overfiskning, for på denne måde at dække markedsbehov, som muligvis ellers ikke vil kunne dækkes som følge af fangstbegrænsninger;
29. er bekymret over den aftagende diversitet i dyreopdræt og plantesorter; opfordrer derfor til øjeblikkelig gennemførelse i national ret af Rådets direktiv 98/95/EF[8], som skaber et retsgrundlag, der inden for rammerne for lovgivningen om handel med frø giver mulighed for bevarelse in situ og på landbrugsbedrifterne af sorter, der er truet af genetisk erosion;
30. henviser til, at den fælles landbrugspolitik og den dermed sammenhængende udviklingsdynamik med specialisering og intensivering på den ene side og marginalisering og forsømmelse af bestemte arealer på den anden side har bidraget til et betragteligt tab af biodiversitet i de forløbne årtier;
31. henviser til den store artsrigdom og gendiversitet i landbrugets afgrøder og dyr og slår til lyd for, at denne diversitet fastholdes og udbygges;
32. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere forvaltnings- og genopretningsprogrammerne for visse fiskearter, da disse programmer ofte er uegnede til at sikre en korrekt overvågning af de pågældende arter; henstiller indtrængende til Kommissionen at træffe mere specifikke foranstaltninger, som er forenelige med de fangstredskaber og de fangstmetoder, der benyttes i de berørte biogeografiske områder;
33. understreger betydningen af en rettidig og faktisk gennemførelse af vandrammedirektivet for at opnå en god økologisk tilstand for ferskvand og af henstillingen om integreret kystzoneplanlægning; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at anvende de økonomiske instrumenter i artikel 5 og artikel 9 i vandrammedirektivet med henblik på at tilskynde til anvendelse af denne knappe ressource med omtanke og sikre et forsvarligt økonomisk grundlag for gennemførelsen af vandområdeplanerne; understreger vigtigheden af at få et ambitiøst havrammedirektiv på plads, så der kan opnås gode miljømæssige vilkår for havmiljøet; betragter det som særlig vigtigt, at den kommende havstrategi gør bevarelsen af biodiversitet og økosystemfunktioner til et overordnet hovedmål;
34. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage grundigere kontrol af overholdelsen af fællesskabslovgivningen vedrørende bekæmpelse af forureningen og forringelsen af marine økosystemer;
35. er opmærksom på den umådelige skade, der påføres økosystemerne i EU af forurenende stoffer, især fra diffuse kilder som forsurende og eutrofierende stoffer, herunder ammonium fra landbruget; understreger betydningen af at mindske belastningen fra forurening fra diffuse kilder, især i og omkring Natura 2000-områder og andre områder med høj naturværdi; fremhæver muligheden for at imødegå disse bekymringer i den kommende fornyede evaluering af direktivet om nationale emissionslofter og gennem en rettidig gennemførelse af den tematiske strategi for luftkvalitet;
36. påpeger truslen mod økosystemerne fra visse pesticider, flammehæmmende midler og andre persistente, bioakkumulerende og toksiske kemikalier; understreger i denne sammenhæng betydningen af en effektiv gennemførelse af Reach; understreger behovet for at overvåge bioakkumulationen af sådanne forurenende stoffer gennem brug af de øverste rovdyr i fødekæden i land-, ferskvands- og havmiljøer; mener endvidere, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod farerne ved brug af pesticider, eftersom de efter hensigten er giftige og anvendes i miljøet; påpeger, at den nye EU-pesticidlovgivning - forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (KOM(2006)0388 - 2006/0136(COD)); forslag til et rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (KOM(2006)0372 - 2006/0132(COD)); Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider (KOM(2006)0373 - 2007/2006(INI)) - bør sikre, at tabet af biodiversitet i EU ikke stiger på grund af brug af pesticider;
37. påpeger, at det er yderst vigtigt at fremme de beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for at sikre de regionale særtræk, hele den dermed forbundne landlige kultur og de dertil knyttede traditionelle landbrugsmetoder, der gør det muligt at bevare kulturlandskaberne og landbrugssystemerne som habitat for talrige vilde arter;
38. påpeger, at der i 1992 blev gjort tilløb til at integrere beskyttelse af biodiversitet i den fælles landbrugspolitik, og at 2003-revisionen efterfølgende indførte foranstaltninger som miljøkobling, enkeltbetalingsordning (afkobling) og udvikling af landdistrikterne, hvilket virker gunstigt på biodiversiteten;
39. foreslår at gøre biodiversitet til et af hovedprincipperne i det sundhedstjek, den fælles landbrugspolitik skal gennemgå i 2008, og finder det nødvendigt at benytte sundhedstjekket i 2008 til at evaluere effektiviteten af de forskellige foranstaltninger til fordel for biodiversitet, særlig foranstaltningerne i skovbrugssektoren, og at gøre noget effektivt ved mangler på dette område;
40. henleder opmærksomheden på den nye forordning om udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013), der bl.a. indeholder bestemmelser om finansiering af Natura 2000, foranstaltninger til miljøvenligt landbrug og foranstaltninger til bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og støtte af bæredygtig skovforvaltning og fastholder betalinger til områder med naturbetingede ulemper;
41. slår til lyd for at fremme (lokale/regionale) partnerskaber mellem jordbesiddere og brugere af landbrugsjorde, naturbeskyttelsesorganisationer, myndigheder og videnscentre, således at de ved decentral tilgang kan finde lokale løsninger på problematikken omkring biodiversitet;
42. opfordrer til, at dyrkning og brug af biomasse til produktion af energi og som brændstof skal udnyttes som en chance til at øge biodiversiteten i landbruget; mener, at dette også bør afspejles ved finansieringen af forskning over det syvende rammeprogram for forskning, og at dyrkning af biomasse ikke må medføre fald i biodiversiteten hverken i eller uden for Den Europæiske Union;
Regional og territorial udvikling (mål 4)
43. anerkender den stigende fragmentering af økosystemerne, der opstår på grund af spredningen af infrastruktur, industri og boliger; konstaterer, at man gennem god planlægning både kan reducere skaden på økosystemerne betragteligt og identificere muligheder til gavn for økosystemerne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at projekter, der finansieres af Samhørighedsfonden og strukturfondene, ikke er til skade for biodiversiteten og økosystemfunktionerne, men i stedet optimerer biodiversitetsfordelene; opfordrer medlemsstaterne til at give prioritet til opretholdelse og retablering af biodiversitet og økosystemfunktioner i fysisk planlægning på nationalt, regionalt og lokalt niveau og til at sikre, at der bliver taget tilstrækkelig hensyn til biodiversitet i strategiske miljøvurderinger (SMV) og vurderinger af virkninger på miljøet (VVM);
Invasive fremmede arter og fremmede genotyper (mål 5)
44. anerkender, at invasive fremmede arter er en af hovedtruslerne mod biodiversitet, og at spredningen af invasive fremmede arter stiger betragteligt gennem den øgede bevægelse af personer og varer; opfordrer til, at der udvikles et samlet fællesskabstiltag som svar på problemet, herunder et tidligt varslingssystem og udfyldning af huller i den lovgivningsmæssige ramme, herunder udvikling af en EU-strategi om invasive fremmede arter;
45. fremhæver, at immuno-kontraception kan få en afgørende rolle i bekæmpelsen af invasive fremmede arter hos pattedyr, og bemærker den vigtige forskning, der i øjeblikket finder sted på dette område; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at afsætte bevillinger til den europæiske forskning i immuno-kontraception og til at udsende en indkaldelse af projektforslag; bemærker, at LIFE+-programmet er et eksisterende rammeprogram, som på bedre vis kunne anvendes til at tilskynde til handling i forbindelse med invasive fremmede arter;
46. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at fremsætte forslag til lovgivning, der kan begrænse indførslen af fremmede arter i EU, og til at kontrollere opfyldelsen af CITES-konventionen;
47. henleder opmærksomheden på den til tider katastrofale indvirkning fra eksotiske organismer i det marine økosystem; opfordrer til hasteforanstaltninger til forebyggelse af overførsel af organismer i ballastvand og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre den internationale konvention for administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment under IMO;
48. opfordrer EU til at indføre en effektiv kontrol med udledningen af ballastvand i EU-farvande;
49. understreger vigtigheden af, at EU's lovgivning om genmodificerede organismer gennemføres fuldt ud; fremhæver de potentielle risici for biodiversiteten som følge af produktion af GM-afgrøder i industriel skala og anmoder Kommissionen om at vurdere konsekvenserne for de europæiske økosystemer;
50. udtrykker bekymring over muligheden for, at genetisk modificerede fisk vil slippe ud i marine økosystemer, og sandsynligheden for, at de her vil formere sig med lokale fisk, hvilket kan skabe forstyrrelser i de pågældende økosystemers biodiversitet; opfordrer EU til at forbyde, at genetisk modificeret fisk bestemt til EU's fødekæde kommer ind i EU;
51. glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at indføre særlig lovgivning vedrørende økocertificering af fisk og opfordrer den indtrængende til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag hurtigst muligt;
OMRÅDE 2: EU OG DEN GLOBALE BIODIVERSITET
International styring (mål 6)
52. støtter stærkt en effektiv gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og opfordrer til, at EU spiller en førende rolle i denne forbindelse; understreger vigtigheden af, at arbejdsprogrammerne i konventionen om den biologiske mangfoldighed gennemføres, herunder dem, der omhandler beskyttede områder; understreger nødvendigheden af at afslutte arbejdet med en international ordning om adgang til genetiske ressourcer og retfærdig fordeling af fordele; understreger, at den gensidige støtte og synergi mellem internationale miljøaftaler bør øges, og foreslår, at tredjelande, der modtager EU-støtte, bør overholde EU's biodiversitetspolitik;
53. anerkender truslen mod biodiversitet i højsøområder; opfordrer til, at der under FN's havretskonvention indgås en aftale om beskyttelse af biodiversitet i højsøområder; opfordrer EU til at spille en ledende rolle i denne sammenhæng;
54. anser det for meget vigtigt at fremme aftaler og samordnede handlingsplaner mellem EU og tredjelande om bevarelse af fælles havområder;
55. fremhæver truslen mod biodiversitet fra dybhavsfiskeri med bundtrawl og andre ikke-bæredygtige fiskerimetoder; bemærker sig den netop vedtagne beslutning i FN's Generalforsamling om dette emne; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at komme med forslag til lovgivning om bundfiskeri i højsøområder; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med FN og eventuelle relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer med henblik på at vedtage og gennemføre foranstaltninger til forvaltning af alt fiskeri, der finder sted i højsøområder, herunder trawlfiskeri; tilskynder endvidere på det kraftigste Kommissionen til at arbejde for hurtigt at få gennemført foranstaltninger, der kan beskytte vigtige dybthavshabitater i højsøområder mod ødelæggende fiskerimetoder, herunder bundtrawlfiskeri;
56. støtter fuldt ud konklusionen på konferencen om biodiversitet i det europæiske udviklingssamarbejde, der blev afholdt i Paris den 19.-21. september 2006, det såkaldte "Paris-budskab"; opfordrer Kommissionen og de relevante medlemsstater til at sikre tildelingen af tilstrækkelige midler til miljø- og biodiversitetsspørgsmål i EU's oversøiske områder og territorier og forbedret adgang til EU-programmer for lokale organer og ngo'er, der indgår i samarbejde med lokale myndigheder;
57. beklager den begrænsede opmærksomhed over for biodiversitetsaspekterne i bilaterale og multilaterale handelsaftaler; slår til lyd for, at biodiversitetsdimensionen integreres i verdenshandelen og i de internationale bestræbelser på at ændre ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at give førsteprioritet til anerkendelse af ikke-handelsmæssige hensyn under de igangværende WTO-forhandlinger;
Ekstern bistand (mål 7)
58. deler den dybe bekymring udtrykt i Revisionsrettens rapport om indarbejdelsen af miljøaspekter i udviklingssamarbejde og konklusionen på vurderingen af EU's biodiversitetspolitik (2004) vedrørende det lave gennemførelsesniveau for handlingsplanen for biodiversitet: økonomisk samarbejde og udviklingssamarbejde; glæder sig over kravet i den europæiske konsensus om udviklingspolitik om en højere grad af øremærkning af midler til biodiversitet og om en øget integration af biodiversitet i udviklingssamarbejdet;
59. minder om, at der på trods af disse forhåbninger kun er meget få øremærkede midler til biodiversitet i Fællesskabets og medlemsstaternes eksterne bistandsprogrammer; glæder sig over den fjerde kapitaltilførsel fra Den Globale Miljøfacilitet for nylig, men beklager, at det ikke har betydet nogen egentlig forøgelse af midlerne til biodiversitet; understreger den centrale betydning af at sætte ind med begrænsede, øremærkede midler til biodiversitet i tredjelande;
60. understreger den centrale betydning af en faktisk integration af biodiversitet i Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters eksterne bistandsprogrammer (herunder budgetstøtteforanstaltninger) for at sikre, at de ikke får skadelige virkninger for biodiversiteten og økosystemfunktioner; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at skabe kapacitet i modtagerlandene til at integrere biodiversitet i de nationale udviklingsstrategier (herunder strategier for fattigdomsbekæmpelse);
61. udtrykker alvorlig bekymring for, at der til trods for de politiske hensigter er en høj risiko for, at den nye generation af landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter vil fortsætte med at tilsidesætte behovet for biodiversitet, hvis ikke Kommissionen indtager en langt mere proaktiv holdning over for modtagerlandene i denne forbindelse;
Handel (mål 8)
62. anerkender det økologiske fodaftryk fra EU's handel på biodiversiteten og økosystemfunktionerne i tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere, hvor handel har størst indflydelse på biodiversitet og økosystemfunktioner, især ved hjælp af bæredygtighedsvurderinger; understreger vigtigheden af at opstille foranstaltninger, der kan reducere den miljømæssige betydning af globaliseringen inden for de multilaterale, regionale og bilaterale frihandelsaftaler; understreger, at EU-politikker ikke bør føre til en forringelse af biodiversiteten i tredjelande;
63. udtrykker dyb bekymring over de dele af EU's vareimport, der forårsager skovrydning i de tropiske egne, herunder import af træ, palmeolie og sojabønner; udtrykker bekymring over, at den nye efterspørgsel efter biobrændstoffer kan forværre presset på de tropiske skove; opfordrer Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at gøre en øjeblikkelig indsats for at vedtage foranstaltninger, der kan afværge eller minimere de negative virkninger for de tropiske skove af en sådan form for handel, herunder bilaterale aftaler under programmet for retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEGT); opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en analyse af mulighederne for yderligere lovgivning, der kan begrænse importen af ulovligt fældet tømmer;
64. opfordrer medlemsstaterne til at styrke indsatsen mod ulovlig handel med træarter, der er omfattet af CITES-konventionen, og opfordrer de enkelte medlemsstater og Kommissionen til at tilrettelægge en koordineret indsats og tiltag til håndhævelse af CITES-konventionen;
65. udtrykker sin bekymring over, at fiskeripartnerskabsaftaler tidligere har forværret presset på fiskebestande, ikke-målarter og marine habitater i tredjelandes farvande; understreger den afgørende betydning af at sørge for, at fiskeripartnerskabsaftaler sikrer, at fiskebestandene bevares på et niveau, der giver det størst mulige bæredygtige udbytte og minimerer effekten på ikke-målarter og marine habitater; opfordrer Kommissionen og de enkelte medlemslande til at sikre sig, at EU's fiskerflåder handler i overensstemmelse med disse aftaler;
OMRÅDE 3: BIODIVERSITET OG KLIMAFORANDRINGER
Klimaforandringer (mål 9)
66. erkender, at vi er gået ind i en periode med uafvendelige klimaforandringer, der vil få en betydelig virkning på økosystemerne i EU og på globalt plan; understreger, at mange virkninger af klimaforandringerne på menneskeskabte samfund og økonomier vil blive mærkbare på grund af forandringer i økosystemerne; erkender, at ændringer i økosystemerne og disses virkninger på dyrearterne allerede kan observeres; understreger den centrale betydning af en økosystemstrategi rettet mod tilpasning til klimaforandringerne, særligt i forbindelse med politikker, der har med anvendelse af arealer, vand og hav at gøre; opfordrer EU til at fortsætte med at indtage en førende rolle internationalt i arbejdet med at nedbringe den globale udledning af drivhusgasser;
67. understreger betydningen af, at foranstaltninger til afbødning af klimaforandringerne såsom udvikling af vedvarende energikilder først skal underkastes en vurdering, så det sikres, at de tager hensyn til den potentielt negative effekt på biodiversiteten, og at sådanne effekter bør forebygges eller minimeres, navnlig i forbindelse med vindmølleparker og biobrændstoffer;
68. anerkender, at klimaforandringerne vil lægge yderligere og forstærket pres på EU's økosystemer; understreger vigtigheden af et stort, sammenhængende net af beskyttede områder (især Natura 2000-områder) og af et sundt miljø uden for disse områder, således at økosystemernes overlevelsesevne over for klimaforandringerne styrkes; understreger derfor behovet for at mindske det almindelige pres på økosystemerne (fragmentering, overudnyttelse, forurening og invasive fremmede arter) og udarbejde yderligere tiltag, der er skræddersyet til at imødegå det forøgede pres fra klimaforandringerne, såvel som behovet for en øjeblikkelig vurdering af de habitater og de arter, der er mest truede af klimaforandringerne;
OMRÅDE 4: VIDENBASEN
Viden (mål 10)
69. erkender den enorme udfordring, der ligger i behovet for at forstå biodiversitet; udtrykker alvorlig bekymring for, at der afsættes alt for få midler til forskning i biodiversitet og økosystemer, i betragtning af den store betydning dette emne har for vores velstand og velfærd; opfordrer til, at der i forskningsprogrammer på fællesskabs- (syvende rammeprogram) og nationalt plan gives højere prioritet til finansiering af forskning i biodiversitet;
70. erkender behovet for mere effektive mekanismer, der kan bevirke, at dokumentation om biodiversitet og økosystemfunktioner kan anvendes i politikker på fællesskabs- og medlemsstatsplan såvel som på internationalt plan; støtter forslaget om at indrette en ny EU-mekanisme for uafhængig, autoritativ rådgivning om dette under hensyntagen til allerede eksisterende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at undersøge og vurdere konsekvenserne af produktionen af bæredygtig energi for biodiversitet og for ændringen i biodiversiteten i byområder, herunder såvel de positive som de negative konsekvenser af, at nye arter dukker op i byområder;
71. er foruroliget over faldet i bestanden af mange fiskearter og over, at de videnskabelige rapporter fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) kun delvist, om overhovedet, respekteres i forbindelse med fastsættelsen af de årlige, samlede tilladte fangstmængder (TAC); anerkender, at de videnskabelige rapporter ikke er politiske diktater, men mener, at der skal stærke grunde og gode argumenter til for ikke at følge de videnskabelige anbefalinger; mener, at Kommissionen og Rådet i den forbindelse også må fremføre argumenter, der viser, at princippet om den maksimale bæredygtige fangst reelt overholdes inden for EU;
72. opfordrer Kommissionen til at finansiere undersøgelser i marine økosystemer, navnlig i områder med rig biodiversitet og intensivt fiskeri;
STØTTEFORANSTALTNINGER
Finansielle midler
73. udtrykker dyb bekymring for, at beslutninger vedrørende den finansielle ramme vil kunne føre til finansielle begrænsninger i støtten til Natura 2000 og andre biodiversitetstiltag i EU-handlingsplanen frem til 2010 og tiden derefter;
74. understreger medlemsstaternes ansvar for at gøre brug af alle til rådighed stående muligheder under den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, Samhørighedsfonden og strukturfondene, Life+ og det syvende rammeprogram og for at allokere nationale midler; opfordrer til, at der udvises øget hensyn til de finansielle behov under budgetrevisionen i 2008-2009, i forbindelse med hvilken der bør finde en vurdering sted af, hvorvidt EU-midlerne til biodiversitet, især til Natura 2000, er tilstrækkelige og tilgængelige;
75. beklager dog, at Rådet ikke har overtaget Kommissionens forslag, som Europa-Parlamentet støtter, nemlig at afsætte 20 mia. EUR mere til politikken for landdistrikter under den finansielle ramme for perioden 2007-2013, og det så meget desto mere som disse midler havde kunnet benyttes til at udbrede og uddybe foranstaltninger specielt til fordel for biodiversitet;
76. beklager, at de finansielle midler i Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) har vist sig komplet utilstrækkelige til, at denne kan få den ønskede virkning på forvaltningen af Natura 2000-nettet, der er afhængig af indsatsen i land- og skovbruget, da den foreslåede støtte til forbedring af viden og til overvågning er alt for ringe;
77. henleder opmærksomheden på behovet for at yde finansiel kompensation til lokalsamfund, hvis indkomster er faldet som følge af specifikke foranstaltninger til bevarelse af havmiljøet;
78. henleder opmærksomheden på de muligheder, der findes i miljøansvarsdirektivet, for at anvende princippet om, at forureneren betaler, og opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at gøre brug af disse muligheder til finansiering af foranstaltninger, der kan være med til at opfylde miljømål, herunder målene i habitats- og fugledirektiverne;
Styrkelse af beslutningsprocessen
79. glæder sig over forslaget om en debat i EU om en langsigtet vision om biodiversitet og økosystemfunktioner, der kan fungere som ramme for formuleringen af politikker; understreger, at denne debat bør kædes eksplicit sammen med debatten om Europas fremtid; mener, at denne debat skal være så vidtfavnende som muligt, og navnlig at den skal inddrage regionerne; opfordrer til, at europæiske værdier, der har med naturen at gøre (både inden for EU og på globalt plan), bliver en eksplicit del af den foreslåede erklæring om europæiske værdier under det tyske formandskab;
80. anerkender den høje kvalitet af vurderingerne af virkningerne af Fællesskabets miljøpolitiske initiativer; beklager, at miljødimensionen ofte er svag i vurderingerne af virkningerne af politiske initiativer inden for andre sektorer; opfordrer Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at gennemgå alle nye politiske initiativer for potentielt negative virkninger af væsentlig karakter på biodiversiteten og til at sikre, at der i konsekvensanalysen finder en tilstrækkelig behandling af overvejelser omkring biodiversitet sted, herunder indvirkning på økosystemfunktionerne, når der findes sådanne potentielle virkninger;
81. understreger vigtigheden af, at der er komplementaritet mellem tiltag på fællesskabs- og medlemsstatsniveau; mener, at EU-handlingsplanen frem til 2010 og tiden derefter er et yderst vigtigt redskab til at styrke komplementariteten; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse deres tiltag med handlingsplanens; opfordrer de enkelte medlemsstater til at udvide denne tilpasning ned til det regionale og lokale niveau;
82. understreger betydningen af en fuldstændig og konsekvent gennemførelse og håndhævelse af fugle- og habitatdirektiverne; insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige ressourcer til og retter tilstrækkelig opmærksomhed mod denne opgave;
83. understreger vigtigheden af fysisk planlægning i forhold til biodiversitet og økosystemfunktioner; opfordrer de enkelte medlemsstater til at styrke strategier og metoder på regionalt og lokalt niveau til opretholdelse af biodiversitet og økosystemfunktioner, bl.a. ved supplerende anvendelse af Natura 2000, vandområdeplanlægning og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og på havet ved gennemførelse af den i havstrategidirektivet angivne økosystemtilgang;
84. opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge pres på de ansvarlige for de gentagne forsinkelser med etableringen af regionale rådgivende råd for fiskeri, som er absolut nødvendige for en forbedret kontrol med og bevarelse af fiskeressourcerne;
Partnerskaber
85. glæder sig over opfordringen til at styrke partnerskaberne mellem biodiversitetsinteresser og de vigtigste interessentgrupper; understreger vigtigheden af partnerskaber med de vigtigste ejere og brugere af land- og vandressourcer samt af marine ressourcer; støtter især partnerskaber med jægere, fiskere, land- og skovbrugere og med forretnings- og finanssektoren; anerkender den vigtige rolle, som Countdown 2010 spiller i denne forbindelse;
Undervisning, folkeoplysning og deltagelse
86. understreger, at det er væsentligt at højne offentlighedens forståelse for vigtigheden af biodiversitet og økosystemer for vores velstand og velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til væsentligt at styrke programmer og kampagner, der skal oplyse og informere offentligheden, til at skabe et politisk krav om handling og til at styrke offentlighedens aktive deltagelse i bevarelsesforanstaltninger; understreger vigtigheden af adgang til information og til domstolene i denne forbindelse;
87. bemærker, at mange mennesker følelsesmæssigt er knyttet til landskaber og deres historiske menneskeskabte elementer og værdsætter deres skønhed; beklager, at stordriftslandbruget har ødelagt landskabers biodiversitet og skønhed; mener, at retablering af landskaber, f.eks. levende hegn mellem enge, ville blive hilst velkommen af mange og være med til at genskabe biodiversiteten;
88. bemærker, at Europas zoologiske haver og akvarier årligt besøges af over 100 millioner mennesker, og anerkender, at disse institutioner i høj grad er med til at øge offentlighedens bevidsthed;
89. opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte bevidstgørelseskampagner med henblik på at øge offentlighedens kendskab til de problemer, der er forbundet med bevarelsen af fiskeressourcerne og de hertil knyttede økosystemer;
OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTER
90. understreger vigtigheden af indikatorer i forbindelse med informering af offentligheden og beslutningstagerne om status; hilser det foreslåede sæt af overordnede indikatorer for biodiversitet velkommen; opfordrer til vedtagelse og bibeholdelse af en biodiversitetsindikator som strukturel indikator og som indikator for bæredygtig udvikling;
91. fremhæver den centrale betydning af, at de langsigtede overvågningskapaciteter og -metoder styrkes som støtte for sættet af indikatorer, og af, at der tilvejebringes bredere informationskilder om biodiversitetstilstanden, presset på biodiversiteten og virkningen af de politiske tiltag; understreger behovet for at give bred adgang til denne information gennem et fælles informationssystem;
92. støtter eksisterende projekter, hvor der udvikles objektive indikatorer for overvågning og evaluering af biodiversiteten, og opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelse af de forpligtelser, Den Europæiske Union påtog sig med konventionen om biologisk mangfoldighed, nemlig bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biodiversitet og rimelig og retfærdig fordeling af fordelene derved, til at slå til lyd for, at referencemateriale for arter og sorter kun oplagres i stater, der har undertegnet konventionen om biologisk mangfoldighed, samt til at harmonisere den eksisterende information og benytte de allerede eksisterende net;
93. glæder sig over Kommissionens forslag om, at der skal aflægges en midtvejsevaluering (inden udgangen af 2008) og en endelig evaluering (inden udgangen af 2010 og inden udgangen af 2013) af status i forhold til målene i Kommissionens kommunikationshandlingsplan til Rådet og Parlamentet; understreger, at resultatet af disse evalueringer bør præge de bredere politik- og budgetrevisionsprocesser, herunder budgetrevisionen i 2008-2009 og politik- og budgetrevisionerne for perioden efter 2013; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at fremsætte en helhedsorienteret og langsigtet strategi for biodiversitet efter 2010;
94. mener, at den eksisterende rapporteringspligt skal strømlines og forenkles, og at fremtidig rapportering ikke må medføre øgede administrative byrder;
0
0 0
95. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Hvad er biodiversitet?
Det er et altfavnende begreb, der bruges til at beskrive mangfoldigheden i alt liv og alle naturlige processer på jorden.
Konventionen om den biologiske mangfoldighed definerer biodiversitet som "mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder [...] dette omfatter mangfoldighed inden for de enkelte arter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldighed"[1].
Oplysninger
Den udvikling, som menneskeheden har nydt godt af i de seneste årtier, har været fulgt af en nedgang i både variationen og omfanget af naturlige systemer, hvilket vil sige i biodiversiteten. Dette tab af biodiversitet på økosystem-, arts- og genniveau er bekymrende, ikke blot på grund af naturens store værdi i sig selv, men også fordi det ledsages af en nedgang i de naturlige systemers økosystemfunktioner. Disse funktioner omfatter produktion af fødevarer, brændstof, fibre og medicin, regulering af vand, luft og vejrforhold, bevarelse af jordens frugtbarhed og kredsløbet af næringsstoffer.
Som det står i Millennium-vurderingen af økosystemerne (Millenium Ecosystem Assessment), der blev offentliggjort i marts 2005, har menneskelig aktivitet bragt jorden på grænsen til en enorm bølge af udryddelse af arter, som også indebærer en trussel mod vores egen velfærd. Tabsraten er for tiden for eksempel beregnet til at være 100 til 1 000 gange højere end de naturlige baggrundsniveauer. Millennium-vurderingen lægger særlig vægt på, hvordan økosystemfunktioner bidrager til menneskelig velfærd, og konkluderer, at menneskehedens fremtid afhænger af sunde økosystemer.
Nogle vigtige tal:
- Mængden af arter er gået ned med 40 % mellem 1970 og 2000.
- Siden 2000 er der hvert år gået 36 mio. hektar primær skov tabt.
- Forekomsten af hårde koraller er i Caribien gået tilbage med 80 %.
- 35 % af alle mangrover er gået tabt på kun 20 år.
Målene for biodiversiteten i 2010
EU har afgivet vigtige erklæringer i denne forbindelse. EU's stats- eller regeringschefer enedes i 2001 om "at standse nedgangen i biodiversiteten [i EU] inden 2010"[2] og om "at genskabe levesteder og naturlige systemer"[3]. I 2002 enedes de med yderligere 130 af verdens ledere om "en væsentlig reduktion af tabsraten for biodiversitet [globalt] inden 2010"[4].
Målsætningen om at standse tabet af biodiversitet inden 2010 er genstand for flere vigtige internationale aftaler. De fokuserer alle på den hurtige nedbrydning af økosystemer og levesteder, den voksende trussel mod mange artspopulationer og det presserende behov for at træffe foranstaltninger, der kan stoppe nedgangen i mængden af uerstattelige naturressourcer.
Der er nu for første gang vedtaget et overordnet mål for bevarelse i stedet for bredt formulerede målsætninger, som måske/måske ikke har den ønskede effekt. I betragtning af den nedgang i biodiversiteten, der kan ses i dag i både Europa og på verdensplan, og den stadig stigende intensitet af mange menneskelige aktiviteter, vil målsætningen om at standse nedgangen i biodiversiteten inden 2010 imidlertid kræve en hidtil uset indsats for at tilpasse vores aktiviteter til de naturlige systemers behov.
Ordførerens holdning
Ordføreren understreger, at målet for biodiversiteten i 2010 er lige om hjørnet. Der er stigende enighed om, hvad der skal gøres for at redde biodiversiteten i de kommende år:
1. Arter og økosystemer har brug for plads til at udvikle sig og retablere sig. Den bevarelse af økosystemfunktioner, som bliver betonet i Kommissionens meddelelse, bør blive et vigtigt mål for alle EU's horisontale og sektororienterede politikker.
2. 75 % af alle fiskeressourcer er fuldt udnyttet eller overfisket. Arter som torsk, kuller og helleflynder er allerede truede. Hvis vi ikke bevæger os i retning af en bæredygtig udnyttelse, vil der ikke være nogen fisk tilbage til vores børnebørn. Ordføreren erkender derfor truslen mod fiskebestande, ikke-målarter og marine habitater fra økologisk uholdbare fiskerimetoder, herunder ulovligt fiskeri.
3. Veje, fabrikker og boliger ødelægger dyr og planters leveområder. Vores omgivelser vil være domineret af beton og forurening, hvis den urbane udvikling og udviklingen af landdistrikterne fortsætter med at ignorere naturen.
4. Klimaforandringerne betragtes som menneskehedens største udfordring. Økosystemerne og leveområderne vil forandre sig i takt med de ændrede forhold. Ordføreren understreger den centrale betydning af en økosystemstrategi, der er rettet mod tilpasning til klimaforandringerne, særligt i forbindelse med politikker, der har med anvendelse af arealer, vand og hav at gøre. Det er en pligt at bekæmpe klimaforandringerne og sørge for, at arter kan migrere eller tilpasse sig nye omgivelser.
5. En art risikerer simpelthen at uddø, hvis den placeres uden for sit vante leveområde. I andre tilfælde er såkaldte invasive fremmede arter gået frem og har ødelagt lokal flora og fauna. Det er yderst vigtigt at reducere denne indtrængen, da man aldrig ved, hvordan det kan udvikle sig. Ordføreren understreger i denne forbindelse, at spredningen af invasive fremmede arter stiger betragteligt gennem den øgede bevægelse af personer og varer, og opfordrer til, at der udvikles et samlet fællesskabstiltag som svar på problemet, herunder et tidligt varslingssystem og tiltag til udfyldning af huller i lovgivningen, herunder udvikling af en EU-strategi om invasive fremmede arter.
6. Biodiversitet er grundlaget for bæredygtig udvikling. Biodiversitetens økosystemfunktioner udgør fundamentet for al økonomisk aktivitet. Derfor bør biodiversitet integreres i alle politikområder. Tiltagene omfatter markedsincitamenter, udviklingsbistand, biodiversitetsvenlig handel og internationale styringsprocesser.
7. Medlemsstaterne bør gøre brug af alle til rådighed stående muligheder under den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, Samhørighedsfonden og strukturfondene, Life+ og det syvende rammeprogram for at fremme målene for biodiversitet og for at allokere nationale midler. Desuden skal der udvises øget hensyn til de finansielle behov under revisionen af budgettet i 2008-2009, i hvilken forbindelse der bør finde en vurdering sted af, hvorvidt EU-midlerne til biodiversitet, især til Natura 2000, er tilstrækkelige og tilgængelige.
8. Afslutningsvis ønsker ordføreren at tilkendegive, at han finder, at EU-handlingsplanen frem til 2010 og tiden derefter er et fundamentalt redskab og en sidste mulighed for at få aktører på fællesskabs- og medlemsstatsniveau til at gå sammen om nøgleaktioner, der kan føre til opfyldelse af 2010-tilsagnene. I betragtning af den begrænsede tid, der er tilbage til gennemførelsen, må Kommissionen imidlertid sørge for at sikre, at de nødvendige strukturer er til rådighed for en umiddelbar og effektiv gennemførelse på fællesskabs- og medlemsstatsniveau.
- [1] Artikel 2, konventionen om den biologiske mangfoldighed.
- [2] Formandskabets konklusioner - Det Europæiske Råd i Gøteborg, 15. og 16. juni 2001.
- [3] KOM(2001)0264.
- [4] Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling, gennemførelsesplan.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (19.12.2006)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om stop for tab af biodiversitet inden 2010
(2006/2233 (INI))
Rådgivende ordfører: Thijs Berman
FORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. ser positivt på Kommissionens meddelelse og opfatter den som et godt udgangspunkt til at gennemføre 2010-målet for biodiversitet på en bedre måde og er enig i, at der skal satses på at styrke gennemførelsen af den eksisterende politik og de eksisterende foranstaltninger;
2. henviser til, at den fælles landbrugspolitik og den dermed sammenhængende udviklingsdynamik med specialisering og intensivering på den ene side og marginalisering og forsømmelse af bestemte arealer på den anden side har bidraget til et betragteligt tab af biodiversitet i de forløbne årtier;
3. henviser til den store artsrigdom og gendiversitet i landbrugets afgrøder og dyr og slår til lyd for, at denne diversitet fastholdes og udbygges;
4. konstaterer, at udbuddet af landbrugsprodukter på markedet ikke i fuldt omfang afspejler diversiteten i arter og sorter og slår derfor til lyd for at fremme diversitet i udbuddet af landbrugsprodukter fra direkte udbydere og også i markedsføring i samarbejde med de handlende og den forarbejdende industri;
5. konstaterer, at landbrugsproducenterne såvel som producenter af regionale sorter har behov for retssikkerhed i forbindelse med produktion og markedsføring; kræver derfor øjeblikkelig gennemførelse af direktiv 98/95/EF, som kræver et retsgrundlag, der i forbindelse med retsforskrifter om handel med såsæd gør det muligt at bevare sorter, der er truet af genetisk erosion, ved at de anvendes in situ og på landbrugsbedrifterne;
6. mener, at tabet af biodiversitet hovedsagelig skyldes klimaforandringen, miljøforureningen, de intensive produktionsmetoder i landbruget og en uhensigtsmæssig forvaltning af skove og vandressourcer;
7. henviser til, at bevarelse af mangfoldigheden i de europæiske kulturlandskaber er af største betydning, ikke kun for at bevare fordelene ved bæredygtigt landbrug, men også for at opretholde genudvekslingen mellem populationer af vilde dyr og planter;
8. henviser til, at det er yderst vigtigt at fremme de beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske benævnelser for at sikre de regionale særtræk, hele den dermed forbundne landlige kultur og de dertil knyttede traditionelle landbrugsmetoder, der gør det muligt at bevare de kulturlandskaber og de dyrkningsmetoder i landbruget, der tjener som habitat for talrige vilde arter;
9. henviser til, at der i 1992 blev gjort tilløb til at integrere beskyttelse af biodiversitet i den fælles landbrugspolitik, og at 2003-revisionen efterfølgende indførte foranstaltninger som miljøkobling, enkeltbetalingsordning (afkobling) og udvikling af landdistrikterne, hvilket virker gunstigt på biodiversiteten;
10. henleder opmærksomheden på den nye forordning om udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013), der bl.a. indeholder bestemmelser om finansiering af Natura 2000, foranstaltninger til miljøvenligt landbrug og foranstaltninger til bevarelse af genetiske ressourcer i landbruget og støtte af bæredygtig skovforvaltning og fastholder betalinger til områder med naturbetingede ulemper;
11. konstaterer, at de midler, der er frigjort i den finansielle ramme (2007-2013) til Landbrugsfonden til Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Samhørighedsfonden og strukturfondene og Life+, i særlig grad åbner mulighed for fortsat at finansiere biodiversitetsprojekter og Natura 2000-nettet;
12. beklager dog, at Rådet ikke har overtaget Kommissionens forslag, som Europa-Parlamentet støtter, nemlig at afsætte 20 mia. EUR mere til politikken for landdistrikter under den finansielle ramme, og det så meget desto mere som disse midler havde kunnet benyttes til at udbrede og uddybe foranstaltninger specielt til fordel for biodiversitet;
13. beklager, at de finansielle midler i Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) har vist sig totalt utilstrækkelige til, at denne kan få den ønskede virkning på forvaltningen af Natura 2000-nettet, der er afhængig af indsatsen i land- og skovbruget, da den foreslåede støtte til forbedring af viden og til overvågning er alt for ringe;
14. foreslår at gøre biodiversitet til et af hovedprincipperne i det sundhedstjek, den fælles landbrugspolitik skal gennemgå i 2008;
15. finder det nødvendigt at benytte sundhedstjekket i 2008 til at evaluere effektiviteten af de forskellige foranstaltninger til fordel for biodiversitet, særlig foranstaltningerne i skovbrugssektoren, og at gøre noget effektivt ved mangler på dette område;
16. der henviser til, at landbruget som bruger af biodiversitet må spille en væsentlig rolle i forvaltningen og bevarelsen af samme biodiversitet, og at den fælles landbrugspolitik nu må fremme bæredygtige produktionsmodeller, der er økonomisk levedygtige, og som også kan indvirke på miljøet samt på forbedringen og genopretningen af biodiversiteten for det størst mulige antal dyre-, plante- og mikrobearter;
17. slår til lyd for at fremme (lokale/regionale) partnerskaber mellem jordbesiddere og brugere af landbrugsjorde, naturbeskyttelsesorganisationer, myndigheder og videnscentre, således at de ved decentral tilgang kan finde lokale løsninger på problematikken omkring biodiversitet;
18. henviser til, at det er nødvendigt med skræddersyede foranstaltninger for at fremme biodiversiteten i de nye medlemsstater i Den Europæiske Union, og understreger den gensidige afhængighed mellem økosystemtjenester som landskabspleje og økonomiske aktiviteter som turisme;
19. opfordrer til, at dyrkning og brug af biomasse til produktion af energi og som brændstof skal udnyttes som en chance til at øge biodiversiteten i landbruget; mener, at dette også bør afspejles ved finansieringen af forskning over det syvende rammeprogram for forskning; mener, at dyrkning af biomasse ikke må medføre fald i biodiversiteten hverken i eller uden for Den Europæiske Union;
20. opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan biodiversitetsaspekter kan indarbejdes i økocertifikater, og samtidig til at tage hensyn til følgende forhold: evaluering af de konkrete muligheder for at gennemføre fremtidige økocertifikater, overholdelse af det indre markeds regler ved at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaternes produkter samt opretholdelse af fællesskabsprodukternes konkurrenceevne over for konkurrencen fra tredjelande;
21. beklager den begrænsede opmærksomhed over for biodiversitetsaspekterne i bilaterale og multilaterale handelsaftaler; slår til lyd for, at biodiversitetsdimensionen integreres i verdenshandelen og i de internationale bestræbelser på at ændre ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at give førsteprioritet til anerkendelse af ikke-handelsmæssige hensyn under de igangværende WTO-forhandlinger;
22. finder det positivt, at det konkret tilsigtes at gøre en indsats for at opretholde biodiversiteten på verdensplan, særlig på udviklingssamarbejdsområdet;
23. støtter eksisterende projekter, hvor der udvikles objektive indikatorer for overvågning og evaluering af biodiversiteten, og opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelse af de forpligtelser, Den Europæiske Union påtog sig med konventionen om biologisk mangfoldighed, nemlig bæredygtig udnyttelse og bevarelse af biodiversitet og rimelig og retfærdig fordeling af fordelene derved, og at slå til lyd for, at referencemateriale for arter og sorter kun oplagres i stater, der har undertegnet konventionen om biologisk mangfoldighed, samt at harmonisere den eksisterende information og benytte de allerede eksisterende net;
24. henviser til, at offentligheden må underrettes om EU's indsats for at beskytte biodiversiteten og om de økonomiske og sociale fordele ved en sådan beskyttelse;
25. mener, at den eksisterende rapporteringspligt skal strømlines og forenkles, og at fremtidig rapportering ikke må medføre øgede administrative byrder;
26. mener, at hele Europas samfund, herunder virksomheds- og uddannelsessektorerne, må inddrages aktivt i indsatsen for at beskytte biodiversiteten;
27. finder det positivt, at det er hensigten at indføre en årlig rapportering til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i gennemførelsen af den eksisterende handlingsplan for biodiversitet.
PROCEDURE
Titel |
Stop for tab af biodiversitet inden 2010 |
||||||
Procedurenummer |
|||||||
Korresponderende udvalg |
ENVI |
||||||
Udtalelse fra |
AGRI |
||||||
Rådgivende ordfører |
Thijs Berman |
||||||
Oprindelig rådgivende ordfører |
- |
||||||
Behandling i udvalg |
21.11.2006 |
19.12.2006 |
|
|
|
||
Dato for vedtagelse |
19.12.2006 |
||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
36 - - |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Vincenzo Aita, Marie-Hélène Aubert, Katerina Batzeli, Thijs Berman, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Joseph Daul, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Jean-Claude Fruteau, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Bogdan Golik, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Heinz Kindermann, Albert Jan Maat, Diamanto Manolakou, Mairead McGuinness, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław, Adam Siekierski, Brian Simpson, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Witold Tomczak, Kyösti Virrankoski, Janusz Wojciechowski, Andrzej Tomasz Zapałowski |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Pilar Ayuso, Bernadette Bourzai, Astrid Lulling |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
- |
||||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
- |
||||||
UDTALELSE FRA FISKERIUDVALGET (25.1.2007)
til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
om stop for tab af biodiversitet inden 2010
(2006/2233(INI))
Rådgivende ordfører: Ioannis Gklavakis
FORSLAG
Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger betydningen af at iværksætte reformen af den fælles fiskeripolitik, da den indeholder bestemmelser om bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne og begrænsning af overfiskning, som udgør en trussel mod marint liv;
2. understreger betydningen af forslaget til direktiv om en havstrategi (KOM(2005)0505) og henleder opmærksomheden på behovet for, at medlemsstaterne udarbejder nationale programmer for bevarelsen af biotiske og abiotiske ressourcer i havmiljøet;
3. anser det for meget vigtigt at fremme aftaler og samordnede handlingsplaner mellem EU og tredjelande om bevarelse af fælles havområder;
4. glæder sig over, at det er Kommissionens hensigt at iværksætte en fælles havpolitik, som er baseret på en helhedstilgang til havene, og henleder opmærksomheden på behovet for en miljømæssig og økologisk bevarelse af havene som en garanti for den økonomiske udvikling af sektorer som fiskeri, turisme og andet;
5. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et særligt handlingsprogram til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som udgør en fundamental trussel mod genoprettelse af fiskebestandene;
6. henleder opmærksomheden på betydningen af det syvende rammeprogram for forskning og på behovet for at betragte fiskeri og bæredygtig udnyttelse af havene som en strategisk prioritet for bevarelsen af havmiljøet;
7. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere forvaltnings- og genopretningsprogrammerne for visse fiskearter, da disse programmer ofte er uegnede til at sikre en korrekt overvågning af de pågældende arter; henstiller indtrængende til Kommissionen at træffe mere specifikke foranstaltninger, som er forenelige med de fangstredskaber og de fangstmetoder, der benyttes i de berørte biogeografiske områder;
8. konstaterer, at foranstaltninger til fremme af selektive fiskemetoder er en prioritet, da de vil bidrage til fiskeriets bæredygtighed og bevarelsen af biodiversitet gennem begrænsning af bifangster;
9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre undersøgelsen af overholdelsen af fællesskabslovgivningen vedrørende bekæmpelse af forureningen og forringelsen af marine økosystemer;
10. glæder sig over EU's og medlemsstaternes forslag om at medtage marine økosystemer og flodøkosystemer i Natura 2000-nettet af beskyttede områder og kræver, at man også prioriterer områder til genoprettelse af fiskebestandene;
11. opfordrer Kommissionen til at konsolidere Natura 2000-nettet yderligere ved at udvide det til også at omfatte de ti medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004, samt Bulgarien og Rumænien, da Sortehavet efter de to sidstnævnte landes tiltrædelse nu udgør en del af Fællesskabets farvande;
12. udtrykker bekymring over de følger, som indførelsen af eksotiske arter og det sandsynlige udslip af genetisk modificerede fisk i marine økosystemer kan få for biodiversiteten, og opfordrer Kommissionen til at undersøge farerne nærmere;
13. udtrykker bekymring over muligheden for, at genetisk modificerede fisk vil slippe ud i marine økosystemer, og sandsynligheden for, at de her vil formere sig med lokale fisk, hvilket kan skabe forstyrrelser i de pågældende økosystemers biodiversitet; opfordrer EU til at forbyde, at genetisk modificeret fisk bestemt til EU's fødekæde, kommer ind i EU;
14. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme og støtte undersøgelser vedrørende opdræt af nye arter i fangenskab, navnlig arter, der er ramt af overfiskning, for på denne måde at dække markedsbehov, som muligvis ellers ikke vil kunne dækkes som følge af fangstbegrænsninger;
15. opfordrer Kommissionen til at finansiere undersøgelser i marine økosystemer, navnlig i områder med rig biodiversitet og intensivt fiskeri;
16. glæder sig over Kommissionens erklærede hensigt om at indføre særlig lovgivning vedrørende økocertificering af fisk og opfordrer den indtrængende til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag hurtigst muligt;
17. opfordrer EU til at indføre effektiv kontrol med udledningen af ballastvand i EU-farvande;
18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge pres på de ansvarlige for de gentagne forsinkelser med etableringen af regionale rådgivende råd for fiskeri, som er absolut nødvendige for en forbedret kontrol med og bevarelse af fiskeressourcerne;
19. opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte bevidstgørelseskampagner med henblik på at øge offentlighedens kendskab til de problemer, der er forbundet med bevarelsen af fiskeressourcerne og de hertil knyttede økosystemer;
20. henleder opmærksomheden på behovet for at yde finansiel kompensation til lokalsamfund, hvis indkomster er faldet som følge af specifikke foranstaltninger til bevarelse af havmiljøet.
PROCEDURE
Titel |
Stop for tab af biodiversitet inden 2010 |
||||||
Procedurenummer |
|||||||
Korresponderende udvalg |
ENVI |
||||||
Udtalelse fra |
PECH |
||||||
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
Rådgivende ordfører |
Ioannis Gklavakis |
||||||
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
Behandling i udvalg |
20.11.2006 |
20.12.2006 |
|
|
|
||
Dato vedtaget |
25.1.2007 |
||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 0 1 |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
James Hugh Allister, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles Braghetto, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, David Casa, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Pedro Guerreiro, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Albert Jan Maat, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk, Dirk Sterckx, Catherine Stihler, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Thomas Wise |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Duarte Freitas, James Nicholson |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
PROCEDURE
Titel |
Stop for tab af biodiversitet inden 2010 |
||||||||||
Procedurenummer |
|||||||||||
Korresponderende udvalg |
ENVI |
||||||||||
Rådgivende udvalg |
PECH |
AGRI |
ITRE |
DEVE |
|
||||||
Ingen udtalelse(r) |
ITRE |
DEVE |
|
|
|
||||||
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
||||||
Ordfører(e) |
Adamos Adamou |
|
|||||||||
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
|||||||||
Behandling i udvalg |
30.1.2007 |
|
|
|
|
||||||
Dato vedtaget |
21.3.2006 |
||||||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
50 0 0 |
|||||||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Aldis Kušķis, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Marios Matsakis, Alexandru-Ioan Morţun, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Dimitrios Papadimoulis, Antonyia Parvanova, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Glenis Willmott |
||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Alfonso Andria, Giovanni Berlinguer, Iles Braghetto, Henrik Lax, Jiří Maštálka, Stefan Sofianski |
||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Radu Podgorean |
||||||||||
Dato for indgivelse |
28.3.2007 |
||||||||||
Bemærkninger |
|
||||||||||