BETÆNKNING om boligpolitik og regionalpolitik
28.3.2007 - (2006/2108(INI))
Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Alfonso Andria
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om boligpolitik og regionalpolitik
Europa-Parlamentet,
– der henviser til bestemmelserne for strukturfondene for perioden 2007-2013,
– der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om en temastrategi for bymiljøet,[1]
– der henviser til sin beslutning af 13.oktober 2005 om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen[2],
– der henviser til Rådets resolution af 12. februar 2001 om den arkitektoniske kvalitet i by- og landmiljøet[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse om samhørighedspolitikken og byerne: byernes og de bymæssige bebyggelsers bidrag til vækst og beskæftigelse i regionerne (KOM(2006)0385),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),
– der henviser til Kommissionens grønbog af 22. juni 2005 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre (KOM(2005)0265),
– der henviser til Bristol-aftalen af 7. december 2005, hvori der blandt de otte anførte kriterier for bæredygtig byudvikling nævnes et bymiljø af høj kvalitet, som er godt planlagt og opført,
– der henviser til Europarådets socialpagt - revideret udgave (STE 163), undertegnet i Strasbourg den 3.maj 1996,
– der henviser til det europæiske charter om retten til en bolig, som den tværpolitiske gruppe om boliger i byen - "Urban-Logement" vedtog den 26. april 2006,
– der henviser til Vancouver-erklæringen om boligbebyggelse offentliggjort i forbindelse med De Forenede Nationers konference om bolig- og bebyggelsesmiljøer (Habitat I) afholdt i Vancouver den 31. maj-11. juni 1976,
– der henviser til udtalelsen fra Regionsudvalget (345/2006) og fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (407/2007), jf. forretningsordenens artikel 117 og 118,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6-0090/2007),
A. der henviser til, at mangelen på passende boliger til en rimelig pris har direkte indvirkning på borgernes tilværelse, eftersom den begrænser deres mulighed for social integration og mobilitet i både by- og landområder,
B. der henviser til, at mange europæiske byer imidlertid har store problemer på boligområdet i form af et alt for stort eller utilstrækkeligt udbud afhængigt af, hvilke regioner og lande der er tale om, hjemløshed, voldsomme stigninger i købspris og vedligeholdelsesomkostninger og bygninger i dårlig stand; der henviser til, at ringe vedligeholdelse ofte fører til nedrivning af bevaringsværdige bygninger, hvilket i mangel af en samlet udviklingsstrategi kan skabe nye uligheder i byplanlægningen,
C. der henviser til, at spørgsmålet om boliger i byerne bør indgå i en bredere byplanlægningsmæssig sammenhæng og således bør ses i relation til med forarmelsen af visse kvarterer, forringelse af miljøet (luft- og vandforurening, støj, affald, pladsmangel osv.), mangelfulde offentlige tjenesteydelser, adgangsbetingelser, sikkerhedsforhold osv.,
D. der mener, at boligmangelen er blandt årsagerne til fænomener som sociale segregation og ghettodannelse,
E. der mener, at den demografiske udvikling og udvandringen i visse regioner kan betyde, at efterspørgslen efter boliger falder, at boliger står tomme, og at navnlig kulturelle infrastrukturer forsvinder, således at livskvaliteten i de pågældende områder forringes og de hovedsagelig bebos af de dårligt stillede befolkningsgrupper,
F. der mener, at kombinationen af lave indkomster, høje energipriser og uegnede opvarmnings- og isoleringssystemer udmønter sig i fænomener som energibetinget fattigdom og udelukkelse,
G. der mener, at boligproblematikken ikke er begrænset til spørgsmål vedrørende opførelse af boliger, men ligeledes omfatter sociale infrastrukturer (kulturcentre, biblioteker, sportsanlæg, mødesteder osv.), som er en vigtig forudsætning for social integration og bekæmpelse af den følelse af fremmedgjorthed, der er særligt udbredt storbyområderne,
H. der henviser til, at social udelukkelse er uforenelig med den europæiske sociale model,
I. mener, at man bør bevare bykernernes og kvarterernes vitalitet såvel som substansen af de bygninger, der er klassificeret som historiske mindesmærker,
J. der henviser til, at byernes udbredelse skaber mange sociale og økonomiske problemer, navnlig med hensyn til transport (overfyldning af de offentlige transportmidler, afhængighed af personbiler), miljøbeskyttelse (stigende energiforbrug, forurening) og adgang til tjenesteydelser,
K. der henviser til, hvor vigtigt det er at sanere og omstille forladte erhvervsområder (brownfield sites) og beskytte ubebyggede områder (greenfield sites),
L. der henviser til, at finansieringsinstrumenterne, der støtter samhørighedspolitikken, bidrager til byområdernes opsving ved at fremme renoveringen af offentlige rum, iværksættelsen af sikkerhedsforanstaltninger og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, udviklingen af aktioner til fremme af effektiv anvendelse af vand og energi, støtte af den sociale integration osv.,
M. der henviser til de specifikke problemer, der er forbundet med store elementbyggerier, hvad angår boligkvalitet såvel som infrastrukturrenovering (finansiering af vedligeholdelse og renovering samt forskning i passende teknikker og teknologier),
N. der henviser til, at ifølge den nye forordning om Den Europæiske Regionaludviklingsfond er boligerne i de nye medlemsstater støtteberettigede i en række specifikke tilfælde[4],
O. der henviser til problemerne vedrørende ejendomsretten over boligmassen, især dem, der skyldes uhensigtsmæssig regulering i visse medlemsstater af både lejen og overførslen af ejendomsretten (i forbindelse med f.eks. restituering af ejendom),
P. der henviser til de Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning[5],
Q. der henviser til finansieringsinitiativerne Jeremie[6] og Jessica[7] iværksat i samarbejde med henholdsvis Den Europæiske Investeringsbank (BEI) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF),
R. der henviser til, at boligsektoren er en vigtig kilde til beskæftigelse, inden for bygge- og anlægssektoren såvel som sektorerne for renovering, brugskvalitet, nærtjenester og finansielle tjenesteydelser,
S. der henviser til, at Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) har opprioriteret spørgsmålet om hjemløshed og udstødelse på grund af boligforhold som led i den europæiske strategi for social integration og social sikring,
T. der henviser til, at investeringer i socialt boligbyggeri har spillet og fortsat vil spille en afgørende rolle for tilvejebringelsen af boliger til personer, som ellers ikke har adgang til boligmarkedet,
1. mener, at retten til en passende bolig til en rimelig pris er en vigtig grundlæggende rettighed, som er fastlagt i flere internationale chartre og medlemsstaternes forfatninger;
2. mener, at spørgsmålet om renovering af boliger i socialt øjemed og med henblik på forbedret energieffektivitet ikke kun vedrører byerne, og at de omfattende boligmæssige forandringer, som landområderne i dag står over for, især i de lande, der først for nylig er blevet omfattet af samhørighedspolitikken, bør gøres til genstand for en passende behandling;
3. henstiller, at der på europæisk plan opstilles en række kvalitetsindikatorer til definition af begrebet "passende bolig";
4. understreger, hvor vigtigt det er, at EU vedtager et europæisk charter om retten til en bolig med udgangspunkt i arbejdet i Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om boliger i byen - "Urban-Logement" og på grundlag af det charter, de repræsenterede politiske grupper har vedtaget;
5. understreger behovet for - som led i Lissabon-strategien - at styrke retten til boligstøtte såvel som andre sociale rettigheder for at sikre arbejdstagerne reel mobilitet;
6. håber, at de nationale og lokale myndigheder vil vedtage foranstaltninger, der kan hjælpe de unges med at få deres første bolig;
7. anmoder Kommissionen om at inddrage boligspørgsmålet i sine overvejelser vedrørende byerne og en bæredygtig udvikling i regionerne såvel som i arbejdsprogrammet for den task force der er oprettet på tværs af tjenestegrenene til samordning af de politikker, der vedrører den urbane dimension;
8. betoner betydningen af sikkerheden vedrørende
· kriminalitet, især i de dårligt stillede kvarterer
· bygningerne (standarder for byggeri og drift)
· elektricitets- og gasforsyning, vandforsyning, kloakering og opvarmning (sikring af eksisterende systemer og teknologi til sanering og udskiftning af forældede rørledninger);
9. mener desuden, at det er vigtigt at sikre en kohærent behandling af de forskellige aspekter af bæredygtig udvikling (solidaritet, miljø og energi), tilgængelighed, sundhed, sikkerhed og kvalitet, samt at sikre, at udgifterne til boligforbedring står i rimeligt forhold til de midler, husholdningerne råder over;
10. understreger betydningen af kulturcentre, tværkulturel dialog såvel som fælles projekter inden for flere områder, eftersom de fremmer integrationen af de forskellige samfundsgrupper i byerne, forstæderne og de nærmeste landområder;
11. understreger behovet for at udvide overvejelserne til også at omfatte den specifikke problematik vedrørende boliger og boligområder i landområderne for at fremme en afbalanceret politik for fysisk planlægning, som bekæmper udelukkelse og imødegår landområdernes affolkning, navnlig i betragtning af, at de er præget af en række handicap, herunder lave personlige indkomster, spredt og forfalden bebyggelse og en mangel på bl.a. lejeboliger og sociale boliger;
12. gør også opmærksom på den særlige boligproblematik i små byer; mener, at disse tiltrækker landbefolkningen ikke blot på grund af de ansættelsesmuligheder, de kan tilbyde, men også fordi de gør det muligt at tilegne sig et højere uddannelses- og kvalifikationsniveau, og fordi de opfylder en række behov på det sundhedsmæssige og kulturelle plan; understreger, at man bør understøtte den rolle, de små byer spiller i den sammenhæng, fordi den er nært forbundet med omstruktureringen af landområderne, især med hensyn til sundhedsydelser, undervisning på sekundærtrinnet, udviklingen af små og mellemstore virksomheder inden for andre sektorer end landbrugssektoren, turismen, kurbade osv.;
13. mener, at det i landområderne er afgørende at foreslå foranstaltninger til fremme af køb, sanering og renovering af den eksisterende boligmasse, at støtte offentlige og private organer, der beskæftiger sig med rådgivning og individuel bistand i forbindelse med privatpersoner og virksomheders tilflytning, og at forbedre udbuddet af offentlige og private, nye og renoverede sociale boliger;
14. opfordrer Kommissionen til at undersøge de boligpolitiske data og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af data vedrørende boligudgifterne og -efterspørgsel og mere generelt ejendomsmarkedet under hensyntagen til boligernes meget forskellige besættelsesgrad, og befolkningsaldring og -tilbagegang, ændringerne af de traditionelle familiestrukturer og de unges særlige situation; opfordrer endvidere medlemsstaterne til i deres planlægning og omstrukturering af boligprojekter og indsamling af data at inddrage adgangen til og anvendelsesgraden af de tekniske, sociale, kulturelle og transportrelaterede infrastrukturer;
15. understreger at, hvad angår subsidiaritetsprincippet, bør boligrelaterede problemer i en national sammenhæng hovedsagelig behandles på lokalt plan, og at de kommunale myndigheder følgelig bør modtage støtte;
16. mener, at det på grund af de meget komplekse faktorer, der indvirker på boligsituationen, er nødvendigt at anlægge en integreret tilgang - forankret i subsidiaritets- og nærhedsprincipperne - og dermed sikre, at man gennem forskellige sideløbende tiltag kan fremme adgangen til en bolig, forbedre byggeriets kvalitet, forbedre livskvaliteten i byområderne for alle generationer og gøre såvel by- som landområderne mere attraktive;
17. understreger, at eftersom størstedelen af det sociale boligbyggeri ikke ligger i et miljø, der er særligt gunstigt for helbredet, og disse boligers kvalitet ikke gør det muligt at sikre gode levevilkår, bør man ikke blot fremme boligsektoren gennem udviklingsaktioner finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, men også forbedre beboernes sundhed og miljø og dermed livskvaliteten for lejerne i det sociale boligbyggeri;
18. mener desuden, at en sådan integreret tilgang har større chance for at lykkes, hvis den gennemføres af de lokale og regionale myndigheder, som har et bedre overblik og kan sikre en optimal samordning af de politikker og initiativer, der gennemføres i byområdet, såvel som en langsigtet vision for de pågældende bys udvikling; opfordrer følgelig medlemsstaterne til i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden at inddrage byerne i programmeringen og forvaltningen af strukturfondsmidlerne, der er beregnet til samfinansiering af støtteberettigede aktioner i byerne inden for rammerne af de operationelle programmer, og overdrage gennemførelsen heraf til disse myndigheder;
19. opfordrer alle medlemsstater såvel som de lokale myndigheder til, med udgangspunkt i det finske formandskabs henstillinger om sundhed i alle politikker (Health in all policies), at sikre, at de lokale myndigheder i forbindelse med udarbejdelsen af EF-støtteberettigede programmer til fordel for boligsektoren foretager en evaluering af de sundhedsmæssige konsekvenser, for at give de dårligt stillede et levemiljø, som er passende ud fra et miljø- og sundhedssynspunkt;
20. understreger behovet for dialog og samordning mellem de forskellige niveauer af lokale, regionale og nationale myndigheder for at sikre, at den offentlige indsats er konsekvent og socialt forsvarlig og baseret på en samordning horisontalt (af alle de fællesskabspolitikker, der vedrører boligområdet), vertikalt (af aktørerne, der på forskelligt niveau - europæisk, nationalt, regionalt og lokalt - beskæftiger sig med boligområdet) og kombineret (af de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet); ønsker desuden en omfattende deltagelse fra beboernes side, så man kan nå frem til fælles beslutninger, hvad angår aktiviteter til revitalisering, sanering, forvaltning og bevaring af bymiljøet;
21. opfordrer til en højere grad af samordning af de finansielle midler og de politikker, der vedrører boligområdet, ved bl.a. at sikre komplementaritet mellem de aktioner, der modtager støtte via EFRU, finansieringsinstrumenterne Jessica og Jeremie såvel som det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og de øvrige initiativer på bolig- og byfornyelsesområdet, der gennemføres på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt; og især ved at sikre modernisering og renovering af boliger i bydele af historisk interesse;
22. ønsker, at man - i forbindelse med revisionen af samhørighedsforordningerne i 2009 - genoptager drøftelserne om, i et energibesparelses- og miljøbeskyttelsesøjemed, at lade alle medlemsstater være berettigede til den fællesskabsstøtte til renovering af sociale boliger, som i dag er forbeholdt bestemte lande, eftersom boligproblemerne er fælles for hele Europa; opfordrer Kommissionen til at gennemføre Jessica-initiativet i alle lande på samme vilkår, inklusive boligbyggeri som et led i et integreret udviklingstiltag;
23. opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig anvendelse af de midler, der via EFRU stilles til rådighed på boligområdet;
24. kræver, at Kommissionen ved kontrollen med strukturfondsinterventionerne sikrer sig, at betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1080/2006 gennemføres fuldt ud i forbindelse med de europæiske strukturfondes finansiering af boligbyggeri, og at dårligt stillede befolkningsgrupper sikres passende boliger i forbindelse med et således støttet boligbyggeri ved hjælp af en fastsættelse af huslejer og lejelofter, der svarer til den offentlige støtte;
25. bekræfter sin støtte til en styrkelse af partnerskabet mellem de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet; understreger, at offentlig-private partnerskaber kan få stor betydning for moderniseringen af elementbyggeri og saneringen af forladte industrigrunde;
26. støtter Kommissionens kampagne til fordel for bæredygtig energi, der har til formål at gøre EU's borgere opmærksomme på behovet for at nedbringe de enkelte husholdningers forbrug; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme en omfattende informationskampagne inden for rammerne af handlingsplanen for energieffektivitet;
27. anmoder Kommissionen om at lette udbredelsen af nye og mere effektive og energibesparende teknologier og byggematerialer inden for boligsektoren;
28. opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv opfølgning af pilotprojektet til fordel for socialt boligbyggeri inden for rammerne af Save-programmet[8] med det formål at fremme og udbrede udvalgte eksemplariske energieffektivitetsprojekter;
29. understreger betydningen af at udveksle bedste praksis på det boligpolitiske område og tilskynder Kommissionen til at udvikle temanetværker for boligområdet svarende til dem, der er oprettet i forbindelse med Urbact-programmet; ser i denne forbindelse med interesse frem til Kommissionens initiativ om regioner for økonomisk forandring (KOM(2006)0675) og afventer forlæggelsen af gennemførelsesbestemmelserne hertil;
30. opfordrer Kommissionen til at oprette et websted på alle Unionens officielle sprog, der kan tjene som et forum for samarbejde og udveksling af oplysninger og bedste praksis i lighed med det europæiske informationsnetværk for bypolitik (EUKN - European Urban Knowledge Network);
31. anmoder Kommissionen om at udarbejde en undersøgelse, der beskriver kompetence- og ansvarsfordelingen på nationalt, regionalt og lokalt plan såvel som lovgivningen på boligområdet i de forskellige medlemsstater (EU 27); mener, at den kan danne grundlag for beslutningstagning om samt afgrænsning af mulige indsatsområder for EU på boligområdet, således at EU-foranstaltningerne tilfører en reel merværdi i forhold til nationale, regionale og lokale aktioner;
32. støtter klart tanken om en bureaukratisk forenkling på alle niveauer med henblik på at gøre den fysiske planlægning og arealforvaltningen mere effektiv;
33. understreger betydningen af at uddanne operatører på stedet, herunder en særlig uddannelse inden for byplanlægning og opførelse, sanering, forvaltning og bevaring af den eksisterende boligmasse og støtter finansieringen af uddannelsesaktioner inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond (EFS);
34. understeger, hvor vigtigt det er, at de myndigheder, der varetager arealforvaltningen - i forbindelse med fastlæggelsen af politikkerne for fysisk planlægning og de konkrete interventioner og gennemførelsen heraf - tager hensyn til adgangsforholdene til boliger og offentlige tjenester såvel som transportmidlerne i byerne for personer med handicap og at disse myndigheder ligeledes bør planlægge legepladser og rekreative områder til børn og unge;
35. tilskynder EIB og Kommissionen til i forbindelse med Jeremie i synergi med Jessica, til fremme af væksten inden for byggesektoren, primært i de nye medlemsstater, hvilket vil udgøre en strukturstøtte til udvikling af boligsektoren med mobilisering af lokale og regionale ressourcer omkring urbane projekter;
36. opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at kortlægge de forskellige situationer, der gør sig gældende i medlemsstaternes byer og landområder, og fastlægge og ændre deres boligpolitik under hensyntagen til bæredygtighedsprincippet;
37. anmoder de nationale, regionale og lokale myndigheder om at gøre en hasteindsats til fordel for en af de højst prioriterede boligpolitiske målsætninger, nemlig bekæmpelse af hjemløshed;
38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
- [1] Vedtagne tekster fra denne dato, P6_TA(2006)0367.
- [2] EUT L 233 af 28.9.2006, s. 127.
- [3] EFT C 73 af 6.3.2001, s. 6.
- [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: artikel 7, stk. 2, og betragtning 5 og 6.
- [5] Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013).
- [6] Joint European Resources for Micro to Medium Enterprises/fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse.
- [7] Joint European Support for Sustainable Investment in City Areas/fælles europæiske midler til fremme af bæredygtige investeringer i byområder.
- [8] Save - et flerårigt program til fremme af energieffektivitet.
BEGRUNDELSE
Selv om EU ifølge traktaten ikke har specifikke kompetencer inden for boligområdet, griber en lang række af Fællesskabets politikker (bl.a. inden for områderne miljø, energi, transport, sociale anliggender og dets foranstaltninger til fremme af det indre marked) direkte eller indirekte ind i boligforholdene i EU's forskellige medlemsstater.
Ifølge EFRU-forordningen for perioden 2007-2013 er boligområdet i de nye medlemsstater dog blevet støtteberettiget i en række specifikke tilfælde angivet i artikel 7, punkt 2 og betragtning 5 og 6, hvorved en del af ansvaret på området de facto er blevet overdraget til EU.
Boligområdet indgår endvidere i mere vidtgående overvejelser om, hvordan byerne gøres mere attraktive og deres vækst- og jobskabelsespotentiale styrkes og de dermed kan bidrage til Lissabon-dagsordenens gennemførelse. Byernes bidrag til vækst og beskæftigelse fremhæves endvidere i Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken.
Europa-Parlamentet har i flere beslutninger om dette emne[1] udtalt sig til fordel for konkrete foranstaltninger, som stimulerer udviklingen af bymiljøet, og en højere grad af ansvarliggørelse af de lokale beslutningstagere, som skal udarbejde byforvaltnings- og transportplaner med henblik på at forbedre livskvaliteten i deres byer.
Endelig defineres boligen i det europæiske charter om retten til en bolig, som Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe "Urban-Logement" vedtog den 26. april 2006, som en grundlæggende social rettighed, der ligger til grund for den europæiske sociale model, og et element til sikring af den menneskelige værdighed.
I denne forbindelse er det vigtigt at identificere de faktorer, der påvirker boligområdet, med henblik på at føre en socialt ansvarlig politik og give alle adgang til en bolig. Det drejer sig om at afhjælpe fænomener som geografisk opdeling og ghettodannelse og om at tage de socioøkonomiske udfordringer op, der skyldes befolkningens aldring, samtidig med at boligområdet sættes ind i et mere vidtrækkende perspektiv om bæredygtig udvikling af byerne.
I nærværende dokument koncentreres boligovervejelserne om tre nøgleakser:
1. den sociale dimension
2. den miljø- og energimæssige dimension
3. samordningsdimensionen.
1. Den sociale dimension
Selv om retten til en passende bolig til en rimelig pris opfattes som en grundlæggende rettighed i det europæiske charter om retten til en bolig, har boligmanglen direkte indflydelse på borgernes liv, idet den begrænser deres mulighed for social integration og deres valg med hensyn til studier, uddannelse og faglig udvikling.
Dette har igen indflydelse på konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den generelle økonomiske udvikling. Boligpriserne er - i det sidste årti - steget konstant i næsten alle EU-lande. Denne stigning indebærer en reduktion af husholdningernes øvrige forbrug, hvilket på lang sigt bremser den bæredygtige udvikling.
Især skaber problemerne med at få adgang til en bolig og boligernes kvalitet problemer med social segregation. De dårligst stillede bliver boende og fortsætter med at strømme til problemområderne, mens de mere velstillede flytter til andre kvarterer. I denne forbindelse skal også spørgsmålet om hjemløshed og problemerne med social integration af migranter fra andre dele af EU og tredjelande samt forstadsproblemet, som viser sig i form af gentagne voldelige optøjer i byerne i flere medlemsstater, tages op.
Her kan kulturen være et værdifuldt instrument til at fremme integrationen af de forskellige samfund, som byerne og deres forstæder består af. Oprettelsen af kulturcentre og gennemførelsen af samarbejdsprojekter mellem kvartererne kan således være med til at indlede en tværkulturel dialog, navnlig i byer og forstæder, som har med en høj koncentration af indvandrere, og hvor integrationsproblemerne er størst. Det er således vigtigt at inddrage de kulturelle aktiviteter i en integreret tilgang til planlægningen og omstrukturering af byerne.
Social udstødelse er uforenelig med den europæiske sociale model, som forventes at give alle borgere udsigt til en rimelig tilværelse. Det er derfor nødvendigt at sikre større social samhørighed og især fremme integrationen af unge og ældre. Dette hænger sammen med en forbedring af forholdet mellem byernes historiske centrum og forstadsområderne, mellem de velstillede kvarterer og de ugunstigt stillede kvarterer, mellem byområderne og oplandet.
Det skal ligeledes bemærkes, at boligsektoren i sig selv er en vigtig kilde til beskæftigelse, for så vidt angår selve bygge- og anlægsbranchen såvel som sektorerne for renovering, indretning, nærtjenester og finansielle tjenesteydelser.
2. Den miljø- og energimæssige dimension
Udviklingsstrategien for boliger i byerne indgår i en bredere generel strategi for byudvikling. Boligproblemerne er ikke blot et spørgsmål om opførelse af bygninger og fysisk planlægning i bogstavelig forstand, men hænger ligeledes i høj grad sammen med en dårlig byplanlægning, som betyder, at bestemte kvarterer, der er kendetegnet ved et dårligt miljø (luft- og vandforurening, støj, affald, roderi osv.) og mangelfulde offentlige tjenesteydelser, adgangsbetingelser, sikkerhedsforhold osv., bliver mindre og mindre attraktive og i stadig højre grad præget af fattigdom.
Denne forarmelse forværres ofte af energiproblemer. De stigende energipriser medfører ganske vist rationaliseringer (iværksættelse af energibesparende foranstaltninger og teknologier og indførelse af vedvarende energi, udvikling af nye energikilder osv.), men kombinationen af lave indkomster, høje energipriser og uegnede opvarmnings- og isoleringssystemer udmønter sig i fænomener som "energibetinget fattigdom"[2] og udelukkelse. Man bør ikke glemme, at de største energibesparelsesmuligheder ligger inden for boligsektoren, hvor de skønsmæssigt ansættes til 27 % af den anvendte energi, hvilket Kommissionen anfører i sin energihandlingsplan.
Dernæst bør den betydning byernes udbredelse har for levevilkårene tages i betragtning. Det forhold, at bycentrene forlades til fordel for forstadsområderne, skaber mange organisatoriske problemer, navnlig med hensyn til transport (overfyldning af de offentlige befordringsmidler, afhængighed af personbiler), miljøbeskyttelse (stigende energiforbrug, personbilernes forurening) og adgang til tjenesteydelser, hvilket har indvirkning på byernes og deres indbyggeres sociale og økonomiske situation.
En bolig er kun attraktiv, hvis der findes effektive, billige og praktiske transportmidler mellem hjem og arbejdsplads. Derfor er det nødvendigt at alle indbyggere tilbydes transportmidler, som kan erstatte personbilerne.
Derudover er adgangen til tjenesteydelser fra boligerne (navnlig sociale og sundhedsmæssige ydelser, uddannelse, indkøb og offentlig administration) af grundlæggende betydning. I denne forbindelse skal der lægges særlig vægt på de ugunstigt stillede kvarterer, hvor antallet af nærtjenester ofte er lavt, og hvor forbindelserne til de tjenester, der ligger længere væk, ofte er dårlige.
Sikkerheden i byerne spiller ligeledes en væsentlig rolle for, hvor attraktive de europæiske byer er. Det er derfor vigtigt at der træffes kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger, navnlig i de ugunstigt stillede kvarterer. Renoveringen af offentlige områder kan f.eks. være med til at forebygge kriminalitet og forbedre sikkerheden. Indførelsen af sådanne politikker kræver, at der foreligger oplysninger og statistisk materiale af høj kvalitet, som gør det muligt yderligere at målrette fremtidige tiltag.
Derudover skal det understreges, at el- og gasforsyningsinfrastrukturernes sikkerhed og sikkerheden med hensyn til vand og kloaknet, både selve adgangen hertil, de eksisterende systemers sikkerhed og de anvendte renoveringsteknologier, er vigtig. Dette gælder især i de nye central- og østeuropæiske medlemsstater, hvor bygningerne i de fleste tilfælde skal bringes i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsstandarder.
3. Samordningsdimensionen
I denne kontekst, hvor de forskellige problemer overlapper og påvirker hinanden indbyrdes, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i en integreret tilgang - dybt forankret i subsidiaritets- og nærhedsprincipperne - som sikrer en samordnet iværksættelse af forskellige tiltag, der er afgørende for at sikre livskvaliteten i byområderne og gøre dem mere attraktive, idet man i denne forbindelse bør anvende en fælles metode med aktiv deltagelse, som er i overensstemmelse med Lissabon- og Göteborg-dagsordenerne.
En sådan tilgang kan bedre gennemføres af de lokale myndigheder, som har et bedre overblik og kan sikre en optimal samordning af de politikker og initiativer, der gennemføres i byområdet, såvel som en langsigtet vision for byens udvikling.
For at understøtte denne tilgang er det nødvendigt at iværksætte en samordning horisontalt (af alle de fællesskabspolitikker, der vedrører boligområdet), vertikalt (af aktørerne, der på forskelligt niveau - europæisk, nationalt og lokalt - beskæftiger sig med boligområdet) og kombineret (af de offentlige myndigheder, de socioøkonomiske aktører og civilsamfundet).
Derudover skal byerne, regionerne og medlemsstaterne råde over en mekanisme til udveksling af erfaringer og bedste praksis på det boligpolitiske område og erfaringerne fra Urbact-programmet, som i dag omfatter 17 temanetværker og flere arbejdsgrupper.
Især bør de nationale, regionale og lokale myndigheders bedste praksis nyttiggøres og udbredes med henblik på konkret at udvikle ovennævnte strategi under hensyntagen til de forskellige forhold, der gør sig gældende. Denne mekanisme vil gøre det muligt at indføre en løbende efter- og videreuddannelse, og er en af de grundlæggende kilder til den europæiske merværdi.
I lyset af områdets kompleksitet og behovet for at planlægge og gennemføre en integreret tilgang på lokalt plan består fællesskabsbidragets merværdi i forhold til de nationale, regionale og lokale kompetencer ikke i at gennemføre lovgivningsforanstaltninger, der alligevel ikke kan tilgodese byernes mange forskelligartede behov og situationer, men i at indføre en ordning til fremme af udvekslingen og overførslen af bedste praksis mellem medlemsstaterne.
- [1] Europa-Parlamentets beslutning om en temastrategi for bymiljøet (2006/2061(INI)) og Europa-Parlamentets beslutning om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen (2004/2258(INI)).
- [2] Man taler om "energibetinget fattigdom", når over 10 % af indkomsten går til betaling af energiregninger.
PROCEDURE
|
Titel |
Boligpolitik og regionalpolitik |
|||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
REGI |
|||||||||
|
Rådgivende udvalg |
EMPL |
|
|
|
|
|||||
|
Ingen udtalelse |
EMPL |
|
|
|
|
|||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||
|
Ordfører(e) |
Alfonso Andria |
|
||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||
|
Behandling i udvalg |
22.11.2006 |
22.1.2007 |
|
|
|
|||||
|
Dato for vedtagelse |
20.3.2007 |
|||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: 45 –: 3 0: 1 |
|
||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Tiberiu Bărbuleţiu, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Antonio De Blasio, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Alain Hutchinson, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Stefan Sofianski, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný |
|||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Alfredo Antoniozzi, Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Ljudmila Novak, Mirosław Mariusz Piotrowski, Zita Pleštinská, Christa Prets, Toomas Savi, László Surján, Károly Ferenc Szabó, Nikolaos Vakalis |
|||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Věra Flasarová |
|||||||||
|
Dato for indgivelse |
28.3.2007 |
|||||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
|||||||||