BETÆNKNING om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009

29.3.2007 - (2006/2232(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Georgs Andrejevs

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009

(2006/2232(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om hiv/aids: tid til handling[1],

– der henviser til sin beslutning af 30. november 2006 om aids[2],

– der henviser til Rådets konklusioner af 6. juni 2005 om bekæmpelse af hiv/aids,

– der henviser til Rådets konklusioner af 24. november 2005 om "Verdensaidsdagen - en EU-erklæring om hiv-forebyggelse med henblik på en aidsfri generation",

– der henviser til EU's narkotikastrategi (2005-2012) vedtaget af Rådet den 22. november 2004,

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene i perioden 2006-2009 (KOM(2005)0654),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om et europæisk handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger (2007-2011) (KOM(2004)0726),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om EU's naboskabspolitik – strategidokument (KOM(2004)0373),

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),

– der henviser til Dublin-erklæringen om partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien, vedtaget på ministerkonferencen "nedbrydning af barriererne - partnerskab til bekæmpelse af hiv/aids i Europa og Centralasien", som blev afholdt inden for rammerne af det irske EU-formandskab den 24. februar 2004,

– der henviser til Vilnius-erklæringen om foranstaltninger til fremme af bekæmpelsen af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene, som blev vedtaget af ministre og regeringsrepræsentanter fra Den Europæiske Union og dens nabolande på konferencen "Europa og hiv/aids - nye udfordringer, nye muligheder", der blev afholdt i Vilnius i Litauen den 17. september 2004,

– der henviser til FN's millennium-erklæring, der blev vedtaget af FN's generalforsamlings 55. samling den 18. september 2000, samt til FN's millenniumudviklingsmål, herunder især målsætningen om at vende spredningen af hiv/aids inden 2015,

– der henviser til forpligtelseserklæringen om hiv/aids, der blev vedtaget af FN's generalforsamling under dennes særlige samling om hiv/aids den 27. juni 2001,

– der henviser til FN's generalforsamlings resolution om forpligtelseserklæringen om hiv/aids, der blev vedtaget den 2. august 2001,

– der henviser til FN's generalforsamlings opfølgning på gennemførelsen af forpligtelseserklæringen om hiv/aids "Towards universal access: Assessment by the United Nations Programme on HIV/AIDS on scaling up HIV prevention, treatment, care and support" (henimod en universel tilgang: evaluering på grundlag af FN's program om hiv/aids af optrapning af forebyggelse af hiv, behandling, pleje og støtte) af 24. marts 2006,

– der henviser til FN's generalsekretærs rapport vedrørende forpligtelseserklæringen om hiv/aids: fem år senere, fra den 24. marts 2006,

– der henviser til "den politiske erklæring om hiv/aids", som FN's generalforsamling vedtog den 2. juni 2006,

– der henviser til Verdenssundhedsorganisations hiv/aids-program "henimod universel adgang inden 2010" fra 2006,

– der henviser til UNAIDS' rapport fra 2006 om den globale aids-epidemi,

– der henviser til UNAIDS-rapporten "Aids Epidemic Update" fra december 2006,

– der henviser til EuroHIV's midtvejsrapport 2005 fra august 2006,

– der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen om forebyggelse af aids fra februar 2006,

– der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1399 (2004) samt dets henstilling 1675 (2004) om en europæisk strategi til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0091/2006),

A. der henviser til, at mere end 39,5 millioner mennesker verden over ifølge UNAIDS-rapporten "Aids Epidemic Update" fra 2006 er hiv-smittet, at 4,3 millioner mennesker er blevet smittet med hiv så sent som i 2006, og at 95 % af de hiv/aidsramte lever i udviklingslande,

B. der henviser til, at EuroHIV's midtvejsrapport 2005 viser, at 215 510 mennesker blev smittet med hiv i perioden 1998-2005 i Den Europæiske Union, samt at 646 142 mennesker blev smittet med hiv i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) europæiske region,

C. der henviser til, at halvdelen af alle nye hiv-tilfælde omfatter unge under 25,

D. der henviser til, at nye fremskridt i behandlingen af hiv/aids kombineret med et fald i finansieringen af forebyggende foranstaltninger har bidraget til en stigning med hensyn til risikoadfærd og dermed også til stadig flere nye tilfælde af hiv-smitte,

E. der henviser til, at rapporterne fra EuroHIV og UNAIDS bekræfter, at antallet af nye hiv-infektioner stadig stiger alarmerende i Den Europæiske Union og i Unionens nabolande, samt at det anslåede antal hiv-smittede i en række lande er næsten tre gange højere end de officielle tal,

F. der henviser til, at trods det øgede antal hiv-infektioner er det stadige fald i antallet af konstaterede aids-tilfælde i de senere år fortsat i 2005, hvor der blev konstateret under halvt så mange tilfælde sammenlignet med 1998,

G. der henviser til, at en stor del af tilfældene af hiv-smitte forbliver uopdagede, og at mange mennesker ikke har kendskab til deres serostatus og sandsynligvis først får kendskab hertil, når de rammes af hiv/aids-relaterede sygdomme[3],

H. der henviser til, at den gruppe, der løber den største risiko for at blive smittet med hiv, omfatter stiknarkomaner, mænd, der dyrker sex med mænd, sexarbejdere og deres kunder, migranter, fængslede og unge under 25,

I. der henviser til, at epidemien blandt stiknarkomaner er en af årsagerne til, at hiv-smitten har bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande,

J. der henviser til, at ca. tre fjerdedele af de heteroseksuelle, som er blevet smittet med hiv i Vest- og Centraleuropa, ifølge UNAIDS-rapporten "Aids Epidemic Update" fra 2006 er immigranter og migranter,

K. der henviser til, at der i de fleste central- og vesteuropæiske lande er en lav hiv-prævalens ved bloddonationer, men at de seneste tal for en række østeuropæiske lande imidlertid viser en modsatrettet tendens,

L. der henviser til, at det i Dublin-erklæringen erkendes, at fremme af lighed mellem kvinder og mænd og piger og drenge samt respekt for retten til reproduktiv og seksuel sundhed og adgang til seksualundervisning, information og sundhedstjenester samt åbenhed omkring seksualitet er grundlæggende elementer i bekæmpelsen af pandemien,

M. der henviser til, at forebyggelsesprogrammer, herunder oplysning, øget adgang til information og kondomer, samt adgang til behandling og rehabilitering af stofmisbrugere og til skadebegrænsningstjenester, er det mest effektive redskab til bekæmpelse af hiv/aids,

N. der henviser til, at EuroHIV ikke har nogen nationale data fra Spanien og Italien, selv om begge lande af EuroHIV betragtes som områder med udbredte epidemier,

O. der henviser til, at aktuelle data bekræfter, at omfanget af nye hiv-infektioner og antallet af aidssmittede er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og i tilstødende lande, hvilket ligeledes gælder de grupper, der betragtes som mest sårbare,

P. der henviser til, at kvinder nu udgør 50 % af de hiv/aidssmittede over hele verden, men at deres særlige behov med hensyn til reproduktiv sundhed, herunder familieplanlægning, risikofri fødsler og amning, ofte ignoreres, at antallet af hiv-smittede kvinder og piger ifølge UNAIDS er steget i alle regioner i verden, idet de kraftigste stigninger er konstateret i Østeuropa, Asien og Latinamerika, og at kvinder af biologiske årsager ifølge WHO formentlig har større sandsynlighed end mænd for at blive smittet med hiv i et heteroseksuelt forhold,

Q. der henviser til, at et stigende antal kvinder, uden at de ved det, smittes med hiv under ubeskyttet privat heteroseksuel kontakt og således bliver smittebærere, der kan overføre virussen til deres børn, og at indsatsen ved en effektiv aidsbekæmpelse skal rettes mod de faktorer, der fortsat indebærer risici for kvinder og gør dem mere sårbare, som f.eks. vold mod og handel med kvinder, fattigdom og kønsdiskrimination, seksuel promiskuitet eller manglende overholdelse af etiske principper,

R. der henviser til, at det seneste Eurobarometer om aids-forebyggelse fra februar 2006 viste, at 54 % af befolkningen i de 25 medlemsstater tror eller er overbevist om, at hiv-smitte kan overføres ved "at kysse personer med aids eller hiv-positive personer på munden", og at 42 % tror eller er overbevist om, at man kan blive smittet med hiv "ved at drikke af det samme glas, som en person med aids eller en hiv-positiv person netop har drukket af",

S. der henviser til, at regeringsrepræsentanter fra Europa og Centralasien i Dublin-erklæringen lovede at fremme en effektiv og ansvarlig forvaltning fra stats- og regeringschefernes side med henblik på at beskytte folk mod denne trussel mod deres fremtid, at fremme menneskerettighederne, løse problemerne i forbindelse med stigmatisering, sikre adgang til oplysning, information og tjenesteydelser for alle, der har behov herfor, samt at opføre bekæmpelsen af hiv/aids i Europa og Centralasien som et fast punkt på vore regionale institutioners og organisationers dagsordener,

T. der henviser til, at ministre og regeringsrepræsentanter fra Den Europæiske Union og dens nabolande på ny bekræftede de forpligtelser, der er indgået i Dublin-erklæringen, med Vilnius-erklæringen; i begge erklæringer understreges nødvendigheden af effektive og omfattende foranstaltninger til opfølgning af de deri indeholdte aktioner,

U. der henviser til, at Vilnius-erklæringen udtrykkeligt nævner brugen af nationale finansielle instrumenter samt fællesskabsfonde, herunder strukturfondene, til gennemførelse af politik til bekæmpelse af hiv/aids,

V. der henviser til, at ikke-statslige organisationer ofte er afhængige af offentlig støtte, og at udbudsprocedurer for fællesskabsfinansierede programmer sædvanligvis er komplicerede, samt at EU-medlemskab ofte medfører en pludselig indstilling af finansiel støtte til ikke-statslige organisationer fra andre internationale kilder end EU,

W. der henviser til, at ikke alle medlemsstater har samme adgang til behandling og lægemidler, og at der i mange af dem – navnlig de nye medlemsstater – findes uligheder med hensyn til rådigheden over økonomiske midler og andre ressourcer,

X. der henviser til, at de seneste års intense generiske konkurrence i forbindelse med førstevalgsantiretroviral medicin har ført til et prisfald på næsten 99 %, fra 10 000 $ til ca. 130 $ pr. patient pr. år, men at priserne på andetvalgsmedicin, som patienterne har brug for, da de med tiden bliver immune, stadig er høje, især på grund af de stadig flere barrierer i form af patenter i de vigtigste lande, som producerer generisk medicin,

Y. der henviser til, at der ikke findes nogen vaccine mod hiv, og at man stadig forsker i mikrobicider og anden udvikling af innovativ medicin,

Z. der henviser til, at WHO fem år efter Doha-erklæringen (i henhold til hvilken hver af WTO's medlemsstater har ret til at udstede tvangslicenser og frihed til at fastsætte betingelserne for udstedelse af sådanne licenser) har påpeget, at 74 % af al aidsmedicin stadig er beskyttet af et patent,

AA.  der henviser til, at 10 % af alle nye hiv-infektioner globalt ifølge WHO kan relateres til stiknarkomaner, og at mindre end 5 % af alle stiknarkomaner på verdensplan har adgang til effektiv hiv-prævention, behandling og sundhedspleje,

AB.  der henviser til, at tuberkulose fremskynder udviklingen af hiv til aids, og at 90 % af hiv-positive dør af tuberkulose få måneder efter, at de har udviklet aktive tuberkulosesymptomer, på grund af manglen på behørig behandling, hvilket resulterer i, at en tredjedel af alle dødsfald blandt aidsramte skønnes at være forårsaget af tuberkulose,

1. hilser Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene velkommen og støtter de aktioner og initiativer, der foreslås iværksat heri;

2. fastslår på ny, at alle mennesker har ret til sundhedspleje, lægehjælp og adgang til lægemidler;

3. anmoder Kommissionen om at analysere de senest tilgængelige data om nye hiv-infektioner for at kunne identificere de lande og befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af denne epidemi, og viderebringe oplysningerne til de respektive medlemsstater;

4. opfordrer Kommissionen til på grundlag af de nationale data fra medlemsstaterne at identificere de mest sårbare grupper i hvert samfund og at opstille en udtømmende liste over sådanne grupper, således at Kommissionen og medlemsstaterne får mulighed for at nå disse grupper og løse deres problemer effektivt under hensyntagen til hvert enkelt lands særpræg samt give dem oplysning om, hvorledes de kan beskytte sig selv og deres partnere;

5. er foruroliget over det hurtigt voksende antal tilfælde af multiresistente hiv/aidsstammer og opfordrer Kommissionen til fortsat at udarbejde særskilte statistikker om dette fænomen og at finde frem til og udbrede bedste praksis med hensyn til forebyggelse;

6. henstiller indtrængende til Kommissionen at overveje iværksættelse af passende foranstaltninger rettet mod migranter og immigranter i Den Europæiske Union, især når disse kommer fra lande med høje prævalensrater, for at bremse den alarmerende tendens i retning af nye hiv-infektioner blandt disse grupper;

7. kræver, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF[4], navnlig for så vidt angår systematisk hiv-testning af doneret blod;

8. understreger betydningen af at rapportere korrekte data; påpeger, at indsamling af data skal være fortrolig og baseret på anonym og frivillig testning; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af deres respektive testning og rapporteringsmetoder;

9. noterer sig, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af Kontrol med Sygdomme (ECDC) vil påtage sig det fulde ansvar for overvågning, indsamling og offentliggørelse af data vedrørende hiv/aids i 2008; henstiller indtrængende til Kommissionen at iværksætte behørige foranstaltninger for at forhindre et eventuelt tomrum i rapporteringen af nye data; anmoder ECDC om at være opmærksom på følsomme aspekter af dette område, når det offentliggør rapporter;

10. opfordrer Spanien og Italien til at aflægge rapport om deres nationale data til ECDC;

11. henstiller indtrængende til Kommissionen at gøre brug af alle til rådighed stående instrumenter, som f.eks. instrumenterne inden for rammerne af naboskabspolitikken og den nordlige dimension, for at nå de sårbare befolkningsgrupper i nabolandene og særlig i Kaliningradområdet i Rusland;

12. opfordrer Kommissionen til at udvikle videnbaserede programmer og fremme gennemførelsen af forebyggende og skadebegrænsende foranstaltninger, herunder brug af kondomer, substitutionsbehandling, adgang til frivillig testning, ombytning af kanyler og sprøjter og rådgivning af medlemmer af de grupper, der anses for sårbare, eller som er berørt af eller smittet med hiv, til at fremme og udbrede bedste praksis inden for positiv forebyggelse samt til at udarbejde en årlig rapport om gennemførelsen af disse foranstaltninger;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kommunikationskampagner, som giver befolkningen klar besked om hiv-smitte, forebyggelsesmekanismer, risikoadfærd og forebyggende adfærd,

14. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i lyset af den omstændighed, at hiv-smittede kvinder ofte har været udsat for vold af en mandlig partner, og at kvinder er mere udsatte for hiv-smitte, at indføre de foranstaltninger til bekæmpelse af vold, der er foreslået i beslutningen af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats[5];

15. hilser Kommissionens initiativ til etablering et civilsamfundsforum velkommen og tilskynder Kommissionen til at fortsætte og intensivere dets samarbejde med civilsamfundet inden for rammerne af dette forum;

16. tilskynder medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at etablere civilsamfundsfora på nationalt plan for at forbedre samarbejdet mellem de nationale offentlige myndigheder, sundhedsvæsenet og de lokale ikke-statslige organisationer, som arbejder med hiv/aids;

17. understreger betydningen af både Dublin-erklæringen og Vilnius-erklæringen og opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på disse erklæringer;

18. understreger nødvendigheden af, at Kommissionen strømliner sine bestræbelser på at bekæmpe hiv/aids inden for de forskellige ansvarlige generaldirektorater og på at forbedre de forskellige administrative procedurer og mekanismer med henblik på at iværksætte så effektive og koordinerede foranstaltninger som muligt for at undgå dobbeltnormer og for at opnå de bedst mulige synergier;

19. tilskynder Kommissionen til at yde politisk og teknisk bistand til nabolande, der for at imødegå folkesundhedsproblemer ønsker at udnytte de muligheder, TRIPS-aftalerne tilbyder;

20. beklager, at de eksisterende regler om direkte fællesskabsfinansiering af ikke-statslige organisationer samt reglerne om deres deltagelse i projekter finansieret via fællesskabsprogrammer ikke er blevet harmoniseret; anmoder Kommissionen om at evaluere de eksisterende procedurer for at forbedre de ikke-statslige organisationers adgang til forskellige former for fællesskabsfinansiering;

21. gentager, at EU-medlemskab ofte betyder en brat afslutning på finansiel støtte til ikke-statslige organisationer fra andre internationale kilder end EU; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at overvåge situationen i Bulgarien og Rumænien og foreslå foranstaltninger til at udfylde det finansielle tomrum;

22. tilskynder Kommissionen til klart at definere reglerne for anvendelse af strukturfondene og socialfondene for hiv/aids-relaterede projekter og/eller programmer;

23. tilskynder Kommissionen til at benytte alle til rådighed stående muligheder inden for det syvende rammeprogram for forskning og udvikling med henblik på fortsat at subventionere og identificere flere lovende projekter vedrørende forskning i hiv/aids og udvikling af ny innovativ antiretroviral medicin, vacciner og mikrobicider; opfordrer Kommissionen til at sikre, at forskning i hiv/aids tager ligeligt hensyn til begge køn og inkluderer aspekter som vaginal og rektal fysiologi og økologi samt de biologiske og fysiologiske forhold omkring overførsel af virus;

24. glæder sig over, at Kommissionen har sat sig det mål at støtte forskning i og evaluering af forebyggelsesmetoder vedrørende ændring af adfærdsmønstre;

25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere offentlige midler til lægemiddelforskning og kræve af støttemodtagerne, at en bestemt del af deres forskning fokuserer på sådanne sygdomme;

26. opfordrer indtrængende Kommissionen til at afsætte bevillinger til forebyggelsesforanstaltninger inden for rammer af programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed med henblik på bekæmpelse af hiv/aids;

27. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforske mulighederne og de praktiske midler og udnytte resultaterne af klinisk forskning med henblik på bekæmpelse af hiv/aids i partnerlandene, Vestbalkan og Centralasien i overensstemmelse med procedurerne for ekstern bistand og under overholdelse af retningslinjerne i strategidokumenterne med de relevante lande og de vejledende programmer;

28. mener, at palliativ pleje spiller en vigtig rolle i behandlingen af hiv/aidsramte, og tilskynder til udvikling og udbredelse heraf i hele EU;

29. anmoder Kommissionen om især at være opmærksom på at fremme seksuelle og reproduktive sundhedsprogrammer for kvinder for at imødegå den stadig større udbredelse af epidemien blandt kvinder;

30. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og tilvejebringe midler til forskning og udvikling inden for mikrobicider og femidomer, som giver kvinder mulighed for at beskytte sig selv og deres mandlige partner mod hiv/aids med eller uden partnerens samtykke, eftersom kondomer stadig er den mest velkendte og lettest tilgængelige form for beskyttelse mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme, men kræver den mandlige partners samtykke[6];

31. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nationale strategier med henblik på at sætte kvinder og unge piger i stand til bedre at beskytte sig selv mod risikoen for hiv-smitte;

32. understreger, at det er nødvendigt at fremme synergien mellem forebyggelsen af hiv/aids og programmerne til fremme af seksuelle rettigheder og sundhed;

33. opfordrer medlemsstaterne til at fremme inddragelsen af både kvinder og mænd i aidsbekæmpelsen og opfordrer dem indtrængende til at kontrollere de nationale organer til koordinering af aidsbekæmpelsen;

34. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give alle berørte personer og navnlig gravide kvinder adgang til hiv-medicin for at reducere antallet af tilfælde, hvor sygdommen overføres til ufødte børn;

35. anmoder Kommissionen om fortsat at yde økonomisk hjælp til og generelt støtte det værdifulde arbejde, der udføres af den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria; opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme;

36. påpeger, at en samtidig hiv/tuberkulose-infektion ligger til grund for en tredjedel af alle dødsfald blandt hiv-positive; henstiller derfor indtrængende til Kommissionen og medlemsstaterne at anerkende dette ved at udarbejde og fremme programmer til bekæmpelse af begge infektioner på samme tid; noterer sig yderligere, at depression ofte optræder sammen med hiv og hepatitis, og opfordrer til indførelse af foranstaltninger med henblik på behandling og pleje af sådanne patienter;

37. understreger betydningen af ansvarlighed hos nationale, regionale og lokale regeringer, sundhedsvæsener, medicinalindustrien, ikke-statslige organisationer og i civilsamfundet for at sikre, at målsætningerne for universel dækning af forebyggelse, behandling og pleje opfyldes;

38. er bekymret over de høje priser på ny og second-line aids-medicin; opfordrer til en grundlæggende debat om patentlovgivningen; mener, at små tilpasninger af et produkt eller et aktivt stof kun bør medføre en tilsvarende forlængelse af patentbeskyttelsesperioden;

39. opfordrer medlemsstaterne til at fremme brugen af medierne og de mest hensigtsmæssige distributionskanaler for at forbedre informationen til befolkningen, særlig teenagere og unge mennesker, om hiv-smitte, overførsel af smitte, hiv-testning og forebyggelsesfremmende adfærd;

40. opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at indføje et afsnit om aidsbekæmpelse i Den Europæiske Ungdomsportal, blandt andet med data vedrørende de midler, der i medlemsstaterne er til rådighed på hiv/aidsområdet til oplysning, vejledning og pleje;

41. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, civilsamfundet og den private sektor til at iværksætte eller støtte programmer og til at udvikle informations- og bevidstgørelseskampagner til bekæmpelse af homofobi, den stigmatisering, som rammer alle, der lever med hiv/aids, og forskelsbehandling af personer med hiv/aids for at nedbryde de barrierer, som hæmmer en effektiv bekæmpelse af sygdommen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbyde forskelsbehandling af personer med hiv/aids, navnlig i servicesektoren (f.eks. med hensyn til forsikrings- og banktjenesteydelser samt sundhedsforsorg);

42. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge politikker og programmer for social og arbejdsmarkedsmæssig integration af mennesker, der lever med hiv/aids;

43. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i spidsen, når det gælder om på europæisk, nationalt og lokalt plan at fremme og finansiere adgangen til oplysning om hiv/aids, herunder rådgivning om ansvarlig seksuel adfærd og forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme, samt til information, testning og dertil knyttede tjenesteydelser, med behørig hensyntagen til principperne om fortrolighed og informeret samtykke;

44. opfordrer medlemsstaterne til at fremme sundhedsundervisningen i skolerne med henblik på sensibilisering og fremme af sikker seksuel adfærd;

45. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle borgere modtager seksualvejledning og -oplysning, som også omfatter respekt og ansvar for partneren og ligestilling af homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle, og fremhæver vigtigheden af seksualvejledning i skolerne;

46. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage en evaluering af sundhedsarbejderes kompetence og viden hvad angår hiv/aids og at afholde uddannelseskurser for sundhedsarbejdere om oplysning og bevidstgørelse af offentligheden;

47. opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte kvinder og mænd, der er ansvarlige for den daglige pleje af aidsramte og/eller drager omsorg for sidstnævntes (efterladte) børn; påpeger, at de bør undervises i hjemmepleje og gøres bevidste om hiv/aidsforebyggelse og den gavn, som aidsramte har af en hensigtsmæssig behandling og god pleje;

48. henstiller indtrængende til Kommissionen at vurdere mulighederne for at etablere offentlig-private partnerskaber med nabolandene for at fremme supplerende metoder til bekæmpelse af hiv/aids;

49. glæder sig over det tyske formandskabs initiativ til at organisere konferencen "ansvar og partnerskab - sammen mod hiv/aids" fra den 12.-13. marts 2007 i Bremen samt over, at Madrid vil være vært for den 11. europæiske konference om aids fra den 24.-27. oktober 2007;

50. understreger den centrale rolle, der spilles af lokalsamfund, lokalt baserede organisationer, ngo'er og hiv/aidssmittede i kampen mod hiv/aids;

51. foreslår, at der etableres et "clearinghouse" på EU-plan med det formål at indsamle og analysere bedste praksis ifølge alle de institutioner og organisationer, der er aktive i bekæmpelsen af hiv/aids; mener at en sådan mekanisme vil kunne bidrage til at afsløre mangler i forbindelse med de eksisterende aktioner og til at formulere nye strategier;

52. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, WHO (Europa) og medlemsstaternes regeringer.

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0321.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0526.
• [3]  HIV/AIDS in Europe, Europarådet, udvalget for sociale og sundheds- og familiemæssige anliggender, ordfører: Christine McCafferty, dok. 11033, 27.9.2006.
• [4]  EUT L 33 af 8.2.2003, s. 30.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0038.
• [6]  ”Women and HIV/AIDS: Confronting the Crisis", en fælles rapport fra UNAIDS/UNFPA/UNIFEM 2004:45.

BEGRUNDELSE

Indledning

De seneste tendenser viser klart, at antallet af mennesker smittet med hiv (humant immundefekt virus), herunder mennesker smittet med aids (erhvervet immundefekt syndrom), samt antallet af mennesker, der dør af aids-relaterede sygdomme, stiger vedvarende. Hvert år smittes flere og flere kvinder og unge med hiv i Den Europæiske Union og dens nabolande. Risikobetonet adfærd, som f.eks. ubeskyttet sex og stiknarkomani, er og bliver de vigtigste årsager til hiv-infektion. De alarmerende resultater af nylige undersøgelser viser, hvorledes indvandrere og migrerende befolkningsgrupper er blevet en af de mest udsatte befolkningsgrupper. Andre særligt sårbare befolkningsgrupper omfatter sexarbejdere og mænd, der dyrker sex med mænd.

De første tilfælde af hiv-infektioner konstateredes i 1981 i USA. Læger observerede et højt antal af usædvanlige dødsfald forårsaget af sjældne former for kræft, som sædvanligvis kun forekommer hos ældre, som dødsårsagen hos unge homoseksuelle. Efter en nøje kontrol med udviklingen af den nye sygdom, som på daværende tidspunkt kun formodedes at ramme homoseksuelle, erkendte eksperterne hurtigt, at de drejede sig om en ny form for virusinfektion, som kunne ramme alle mennesker. Til dags dato har udviklingen af en behandling af disse nye symptomer vist sig at være meget vanskelig på grund af sygdommens retrovirale natur.

Indførelsen af antiretroviral medicin (ARV) i slutningen af 1980'erne sammen med forskellige oplysningskampagner medvirkede i høj grad til at bremse udbredelsen af smitten i Vesteuropa og i USA. I de seneste år er antallet af nye hiv-infektioner steget igen. Den nye bølge af infektioner rammer især kvinder, stiknarkomaner og unge. Eftersom aids i modsætning til tidligere ikke længere betragtes som en dødsdom, udviser mange en risikobetonet adfærd og lukker øjnene for risikoen for en infektion.

Takket være udviklingen af den nye ARV-medicin lever et stadigt større antal mennesker med hiv/aids. Dette belaster den eksisterende sundhedsinfrastruktur og har skabt et helt nyt sæt logistiske problemer med hensyn til ressourcer. Der er forholdsvis nem adgang til antiretroviral behandling i Vesteuropa (EU-15). I de nye medlemsstater er situationen imidlertid fuldstændig anderledes. Disse medlemsstater har efter deres tiltrædelse af EU skullet betale standardprisen for ARV-medicin i Europa. Det er meget vanskeligt for disse lande at finansiere generel adgang til ARV-medicin for alle, der har behov herfor.

Det syndrom, der senere blev kaldt aids, har i år "25 års jubilæum". I de mellemliggende år er der gjort mange fremskridt og sket mange gennembrud. Men de grundlæggende kendsgerninger er og bliver de samme: Der findes ikke nogen vaccine mod hiv og intet middel mod aids-relaterede sygdomme. For at ændre denne situation må vi øge vore fælles bestræbelser på at finde et middel mod denne smitsomme sygdom. Siden påvisningen af de allerførste sygdomstilfælde forholder det sig endvidere stadig således, at hiv/aids-smittede stadigvæk er genstand for en del fordomme og diskrimination. Dette skyldes tilsyneladende, at de mest sårbare grupper allerede tilhører samfundets marginaliserede befolkningsgrupper.

Ordførerens holdning

Ordføreren udtrykker tilfredshed med Dublin-erklæringen og Vilnius-erklæringen og understreger betydningen heraf. Desuden opfordrer han Kommissionen og medlemsstaterne til at holde deres løfter om en effektiv opfølgning af de forpligtelser, som de har påtaget sig i medfør heraf. Han hilser endvidere Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af hiv/aids i EU og i nabolandene velkommen. Ud fra den betragtning, at de østeuropæiske lande må slås med de høje nye hiv-infektionsrater, glæder det ham især, at Kommissionen har foreslået en så bred tilgang og medtaget nabolandene i meddelelsens anvendelsesområde i erkendelse af, at hiv/aids ikke kan stoppes af grænser, og at problemerne derfor kun kan løses ved en integreret og omfattende indsats på både det politiske, sociale, institutionelle og økonomiske område. Ordføreren er af den faste overbevisning, at der kun kan dæmmes op for denne sygdom, og at problemerne i forbindelse hermed kun kan løses, hvis alle ansvarlige aktører og institutioner, herunder civilsamfundet og private virksomheder, arbejder sammen mod dette fælles mål og strømliner alle deres bestræbelser for derved at opnå synergier og en mere effektiv, koordineret og integreret indsats til bekæmpelse af hiv/aids.

Forslag og henstillinger

Ordføreren påpeger, at der er behov for en omfattende oplysningskampagne for Den Europæiske Union. Kommissionen indførte en kampagne "Aids … husker du mig?" sidste år. Ordføreren er overbevist om, at medlemsstaterne bør følge kampagnen op ved at iværksætte nationale oplysningskampagner med fokus på de grupper, der betragtes som de mest sårbare i de forskellige lande. Ordføreren foreslår desuden et yderligere omfattende og koordineret tiltag for at bekæmpe stigmatisering og diskrimination.

Hvad angår nabolandene anbefaler ordføreren, at man i fuld udstrækning benytter de eksisterende strukturer til at fremme et koordineret tiltag i kampen mod hiv/aids, herunder eksisterende fonde med henblik på et grænseoverskridende samarbejde. Med henblik på i højere udstrækning at støtte nabolandene i deres bekæmpelse af denne epidemi foreslår ordføreren, at man udnytter de muligheder, som offentlig-private partnerskaber frembyder, for at yde støtte og øge de mest sårbare befolkningsgruppers kendskab hertil.

Desuden ønsker ordføreren at henlede opmærksomheden på de omfattende bestræbelser, som forskellige ikke-statslige organisationer inden for EU udfolder. Han nærer bekymring over den alvorlige mangel på finansiel støtte til de ikke-statslige organisationer i en række af de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004. Han slår til lyd for en fornyet evaluering af mekanismerne til Kommissionens finansiering af projekter og programmer. Lokale og nationale ikke-statslige organisationer i Den Europæiske Union og i nabolandene udfører et meget vigtigt græsrodsarbejde i forbindelse med bekæmpelsen af epidemien. Det er derfor af den største betydning at sikre, at disse organisationer vedvarende modtager økonomisk støtte, også fremover. Ordføreren ønsker endvidere at påpege, at Rumænien og Bulgarien højst sandsynlig vil være op imod de samme problemer, når de bliver medlemmer af Den Europæiske Union i 2007.

Ordføreren opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, ved hjælp af hvilke foranstaltninger der vil kunne ydes støtte til de forskellige nationale sundhedssystemer, som finder det vanskeligt at sikre universel adgang til en bekostelig ARV-behandling. For at lette presset på sundhedssystemerne, især i nabolandene, er det vigtigt at udvikle nye metoder med henblik på et samarbejde med f.eks. medicinalindustrien og andre private virksomheder via offentlig-private partnerskaber.

I Vilnius-erklæringen foreslås eksplicit brugen af strukturfonde og andre fællesskabsfonde til bekæmpelse af denne epidemi. Det er vigtigt i fuld udstrækning at gøre brug af strukturfondene og snarest muligt at undersøge alle de muligheder, som er forbundet med dette og de øvrige EU-instrumenter.

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (28.2.2007)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009
(2006/2232 (INI))

Rådgivende ordfører: Michael Cashman

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at nye fremskridt i behandlingen af hiv/aids kombineret med et fald i finansieringen af forebyggende foranstaltninger har bidraget til en stigning med hensyn til risikoadfærd og dermed også til stadig flere nye tilfælde af hiv-smitte; ifølge EuroHIV indberettedes der 23 620 nye tilfælde af hiv-smitte i Den Europæiske Union i 2005, og siden 1998 er der næsten sket en fordobling i antallet af nye indberettede tilfælde af hiv-smitte,

B.  der henviser til, at trods det øgede antal hiv-infektioner er det stadige fald i antallet af konstaterede aids-tilfælde i de senere år fortsat i 2005, hvor der blev konstateret under halvt så mange tilfælde sammenlignet med 1998,

C.  der henviser til, at 39,5 millioner mennesker ifølge UNAIDS lever med hiv, og at 4,3 millioner alene i 2006 blev smittet med hiv; der henviser til, at 95 % af de smittede bor i udviklingslande, heraf 28 millioner i området syd for Sahara; der henviser til, at kun 1 % af de smittede i udviklingslande, der har behov for behandling (antiretrovirale midler), rent faktisk modtager behandling,

D.  der henviser til, at en stor del af tilfældene af hiv-smitte forbliver uopdagede - i Det Forenede Kongerige har f.eks. skønsvis en tredjedel af personerne med hiv ikke kendskab til deres serostatus og får sandsynligvis først kendskab hertil, når de rammes af hiv/aids-relaterede sygdomme[1],

E.  der henviser til det almindeligt kendte forhold, at ikke alle medlemsstater har samme adgang til behandling og lægemidler, og at der i mange af dem – navnlig de nye medlemsstater – findes uligheder med hensyn til rådigheden over økonomiske midler og andre ressourcer,

F.  der henviser til, at personer med hiv/aids er udsat for en lang række fordomme og forskellige former for forskelsbehandling i deres privatliv eller arbejdsliv,

G.  der henviser til, at Eurobarometerundersøgelsen om forebyggelse af aids fra 2006 viser, at 54 % af befolkningen i EU's 25 medlemsstater tror eller er overbevist om, at man kan få aids ved at kysse en person, der har aids, eller som er hiv-positiv, på munden, og 42 % tror eller er overbevist om, at man kan blive smittet ved at drikke af et glas, som netop er blevet brugt af en person, der har aids, eller som er hiv-positiv,

1.  opfordrer de medlemsstater, der ikke indsamler nationale data om hiv/aids, til at udvikle et effektivt system til indberetning af hiv/aids-tilfælde;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fri og udbredt adgang til hiv-testning og til at udbrede information, herunder webbaseret information, navnlig til højrisikogrupper og unge, om testning på frivillig basis og rådgivning;

3.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle borgere modtager seksualvejledning og –oplysning, som også omfatter respekt og ansvar for partneren og ligestilling af homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle, og fremhæver vigtigheden af seksualvejledning i skolerne;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til primære forebyggende foranstaltninger til de lavest mulige omkostninger, f.eks. adgang til kondomer til mænd og kvinder og sikre sprøjter;

5.  understreger alle menneskers universelle ret til at have adgang til sundhedspleje og lægemidler på lige vilkår;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og tilvejebringe midler til forskning og udvikling inden for mikrobicider og femidomer, som giver kvinder mulighed for at beskytte sig selv og deres mandlige partner mod hiv/aids med eller uden partnerens samtykke, eftersom kondomer stadig er den mest velkendte og lettest tilgængelige form for beskyttelse mod hiv/aids og andre seksuelt overførte sygdomme, men kræver den mandlige partners samtykke[2];

7.  glæder sig over Kommissionens beslutsomhed med hensyn til at tilgodese indvandrerbefolkningens særlige behov og krav, så der ikke sker forskelsbehandling, når det gælder adgang til information og forebyggelse, behandling, omsorg og støtte;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger og fremme bevidstheden om handel med kvinder, der ofte lider under fattigdom og forskelsbehandling og kan blive ofre for seksuelt misbrug, hvilket gør dem mere udsatte for at blive smittet med hiv/aids;

9.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udvikle informations- og bevidstgørelseskampagner med henblik på at tage fat på offentlighedens billede af hiv/aids og forebygge forskelsbehandling af personer med hiv/aids; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde forskelsbehandling af personer med hiv/aids, navnlig i servicesektoren (f.eks. med hensyn til forsikrings- og banktjenesteydelser samt sundhedsforsorg);

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere offentlige midler til hiv-forskningen med henblik på at udvikle nye lægemidler/vacciner;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge politikker og programmer for social og arbejdsmarkedsmæssig integration af mennesker, der lever med hiv/aids;

12.  henstiller indtrængende til medlemsstaterne, at personer med hiv/aids fra det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, omfattes af definitionen på handicap, således at de er dækket af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv[3] og derfor beskyttet mod forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af deres hiv/aids-status, og der foretages tilpasninger i rimeligt omfang på arbejdspladsen;

13.  henstiller indtrængende til medlemsstaterne på internationalt plan at fremme afskaffelse af rejse- og opholdsrestriktioner for personer med hiv/aids, da sådanne restriktioner er diskriminerende;

14.  henstiller indtrængende til medlemsstaterne i fuldt omfang at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF af 27. januar 2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant blod og blodkomponenter og om ændring af direktiv 2001/83/EF, navnlig med hensyn til systematisk hiv-screening af doneret blod; opfordrer medlemsstaterne og nabolandene til ikke at forskelsbehandle bøsser, lesbiske og biseksuelle ved at forbyde dem at give blod.

PROCEDURE

Titel	Bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009
Procedurenummer	2006/2232(INI)
Korresponderende udvalg	ENVI
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 28.9.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Michael Cashman 19.12.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	1.2.2007
Dato vedtaget	28.2.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: -: a:	46 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alexander Alvaro, Edit Bauer, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Giuseppe Castiglione, Giusto Catania, Mladen Petrov Chervenyakov, Carlos Coelho, Fausto Correia, Panayiotis Demetriou, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Lilli Gruber, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Magda Kósáné Kovács, Barbara Kudrycka, Henrik Lax, Sarah Ludford, Edith Mastenbroek, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Martine Roure, Luciana Sbarbati, Inger Segelström, Søren Bo Søndergaard, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Simon Busuttil, Marco Cappato, Charlotte Cederschiöld, Gérard Deprez, Giorgos Dimitrakopoulos, Genowefa Grabowska, Sophia in 't Veld, Ona Juknevičienė, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Tchetin Kazak, Marian-Jean Marinescu, Hubert Pirker, Marie-Line Reynaud, Luca Romagnoli, Eva-Britt Svensson
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  HIV/AIDS in Europe, Europarådet, udvalget for sociale og sundheds- og familiemæssige anliggender, ordfører: Christine McCafferty, dok. 11033, 27. september 2006.
• [2]  ”Women and HIV/AIDS: Confronting the Crisis, en fælles rapport fra UNAIDS/UNFPA/UNIFEM 2004:45.
• [3]  Artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (29.11.2006)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009
(2006/2232(INI)

Rådgivende ordfører: Zita Gurmai

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at næsten halvdelen af de voksne, der lever med hiv/aids, er kvinder, at antallet af hiv-smittede kvinder og piger ifølge UNAIDS er steget i alle regioner i verden, og at de kraftigste stigninger er konstateret i Østeuropa, Asien og Latinamerika, der endvidere henviser til, at kvinder af biologiske årsager ifølge WHO formentlig har større sandsynlighed end mænd for at blive smittet med hiv i et heteroseksuelt forhold,

B.  der henviser til, at epidemimønstret er ved at ændre sig i en række lande, hvor seksuelt overførte hiv-tilfælde tegner sig for en stadig større andel af de nye tilfælde, der diagnosticeres; der endvidere henviser til, at et stigende antal kvinder, uden at de ved det, smittes med hiv under ubeskyttet privat heteroseksuel kontakt og således bliver smittebærere, der kan overføre virussen til deres børn,

C.  der henviser til, at indsatsen ved en effektiv aidsbekæmpelse bør rettes mod de faktorer, der fortsat indebærer risici for kvinder og gør dem mere sårbare, som f.eks. vold mod og handel med kvinder, fattigdom og kønsdiskrimination, seksuel promiskuitet eller manglende overholdelse af etiske principper,

1.  opfordrer under henvisning til, at der i 2005 på verdensplan var næsten fem millioner nye tilfælde af hiv, og at tre millioner mennesker, hvoraf over en halv million (570 000) var børn, samme år døde af aids-relaterede sygdomme[1], institutioner, regeringer og andre instanser til at iværksætte en samordnet indsats for at sikre, at børn, teenagere og unge mennesker ikke blot er omfattet af hiv/aids-strategierne, men er det vigtigste element i disse strategier;

2.  udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt aktivt at inddrage civilsamfundet i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af politikkerne; mener, at en specifik inddragelse af hiv-positive og deres organisationer er væsentlig for den praktiske bekæmpelse af hiv/aids og troværdigheden af denne indsats på nationalt og europæisk niveau;

3.  påpeger, at brug af kondomer mindsker risikoen for seksuel overførsel af hiv, men at en række undersøgelser har vist, at de prostitueredes kunder foretrækker sex uden brug af kondomer; understreger derfor, at al prostitution øger risikoen for smitte; mener, at en eventuel legalisering af prostitution vil medføre en generel stigning i både lovlig og ulovlig sexhandel, hvilket indebærer en øget risiko for smitte; mener ikke, at en legalisering af prostitution vil føre til sikrere sex, da det i praksis har vist sig at være yderst vanskeligt at kontrollere brugen af kondomer, selv i lovlige bordeller; påpeger endvidere, at lovbefalede helbredsundersøgelser udelukkende omfatter dem, der sælger sex, ikke deres kunder;

4.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i lyset af den omstændighed, at hiv-smittede kvinder ofte har været udsat for vold af en mandlig partner, og at kvinder er mere udsatte for hiv-smitte, at indføre de foranstaltninger til bekæmpelse af vold, der er foreslået i beslutningen af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af volden mod kvinder og den fremtidige indsats[2];

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for indsamling af relevante og aktuelle køns- og aldersopdelte overvågningsdata for at støtte og udvikle mere innovative og målrettede narkotikabekæmpelses- og helsekampagner med henblik på at forebygge og inddæmme hiv-epidemien i EU og de tilstødende lande;

6.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle berørte parter, herunder ngo'erne og civilsamfundet, til at være med til at bekæmpe stigmatisering og diskrimination af hiv/aidsramte i Europa;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforske mulighederne og de praktiske midler og udnytte resultaterne af klinisk forskning med henblik på bekæmpelse af hiv/aids i partnerlandene, Vestbalkan og Centralasien i overensstemmelse med procedurerne for ekstern bistand og under overholdelse af retningslinjerne i strategidokumenterne med de relevante lande og de vejledende programmer;

8.  opfordrer Kommissionen til fortsat at betragte forskning i hiv/aids som en prioritet i det syvende rammeprogram;

9.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale sundhedstjenester og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme at udbygge og udvikle systemer med henblik på overvågning, varsling og fremme af den offentlige bevidsthed i relation til hiv/aids i Europa og partnerlandene;

10.  henleder medlemsstaternes opmærksomhed på behovet for at intensivere informationskampagnerne og afsætte flere midler til bekæmpelse af hiv/aids blandt unge mellem 15 og 25 år i EU, eftersom de statistikker, UNAID offentliggjorde i 2004, viser en alarmerende stigning i forekomsten af sygdommen i denne aldersgruppe;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte og udbygge kampagner, der er målrettet mod kvinder, og sikre adgang for alle til oplysning om og faciliteter vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed samt til hiv-medicin for at forebygge risikoen for mor-barn-smitte og til antiretroviral terapi; understreger samtidig, at seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder skal garanteres som en strategisk prioritet i kampen for lighed mellem kønnene og øget indflydelse for kvinder;

12.  opfordrer medlemsstaterne til under inddragelse af den private sektor at investere i udvikling af prismæssigt overkommelige og brugervenlige terapeutiske og diagnostiske faciliteter for at udvide adgangen til behandling;

13.  opfordrer medlemsstaterne og sundhedstjenesterne til at træffe foranstaltninger vedrørende hygiejne og oplysning af sundhedspersonalet, der hovedsagelig består af kvinder, for at forebygge smitte med hiv/aids ved blodtransfusioner under operationer og i forbindelse med pleje af patienter;

14.  understreger, at det er nødvendigt at fremme synergien mellem forebyggelsen af hiv/aids og programmerne til fremme af seksuelle rettigheder og sundhed;

15.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de nye eksterne finansieringsinstrumenter at afsætte passende midler til gennemførelse af dens politik vedrørende seksuelle og reproduktive rettigheder i almindelighed og bekæmpelse af hiv/aids i særdeleshed;

16.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tilpasse forebyggelses- og behandlingsprogrammerne efter behovene hos alle, der er konfronteret med hiv/aids, særlig dem, hvis sprog, kultur og opholdsstatus kan gøre det vanskeligere for dem at få adgang til sundhedstjenesterne;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme brugen af medierne og de mest hensigtsmæssige distributionskanaler for at forbedre informationen til befolkningen, særlig teenagere og unge mennesker, om hiv-smitte, overførsel af smitte, hiv-testning og forebyggelsesfremmende adfærd;

18.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at indføje et afsnit om aidsbekæmpelse i Den Europæiske Ungdomsportal, blandt andet med data vedrørende de midler, der i medlemsstaterne er til rådighed på hiv/aidsområdet til oplysning, vejledning og pleje;

19.  opfordrer EU og medlemsstaterne til på baggrund af den stigende forekomst af hiv/aids blandt kvinder fortsat at investere i udvikling af mikrobicider for at sætte kvinderne i stand til at beskytte sig mod hiv/aids;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for universel adgang til uddannelse og undervisning i forudsætningerne for personlig udvikling, herunder evnen til at leve sammen i et samfund og etiske principper, samt undervisning i praktiske færdigheder og seksualoplysning, herunder om ansvar og respekt for partneren, at fremme sikkerheden i skolerne for alle børn og forbedre beskyttelsen mod vold, misbrug, voldtægt, farerne ved seksuel promiskuitet, uønskede graviditeter og seksuelt overførbare sygdomme, inklusive hiv, i tættest muligt samarbejde med skoler, andre uddannelsesmiljøer, sociale tjenester og instanser, der arbejder med bekæmpelse af ungdomskriminalitet;

21.  opfordrer medlemsstaterne til gennem politikker og programmer at lette hiv/aidsramtes sociale integration og adgang til arbejdsmarkedet;

22.  opfordrer Kommissionen til at stå fast ved sit tilsagn om at øge midlerne til forskning i hiv/aids og sikre, at denne forskning tager ligeligt hensyn til begge køn og inkluderer aspekter som vaginal og rektal fysiologi og økologi samt de biologiske og fysiologiske forhold omkring overførsel af virus;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme inddragelsen af både kvinder og mænd i aidsbekæmpelsen og opfordrer dem desuden til at kontrollere de nationale organer til koordinering af aidsbekæmpelsen og sikre, at et rimeligt antal eksperter i ligestilling, både mænd og kvinder, er repræsenteret;

24.  hilser med tilfredshed afholdelsen af den 11. europæiske aidskonference i Madrid den 24.-27. oktober 2007 og håber, at navnlig unge forskere i denne anledning vil blive anmodet om at forelægge forskningsprojekter om sygdommen;

25.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte kvinder og mænd, der er ansvarlige for den daglige pleje af aidsramte og/eller drager omsorg for sidstnævntes (efterladte) børn; endvidere bør de undervises i hjemmepleje og gøres bevidste om hiv/aidsforebyggelse og den gavn, som aidsramte har af en hensigtsmæssig behandling og god pleje;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til via udviklingsbistandsprogrammer at give alle berørte personer og navnlig gravide kvinder adgang til hiv-medicin for at reducere antallet af tilfælde, hvor sygdommen overføres til ufødte børn;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre frivillig rådgivning og testning, f.eks. i tilknytning til prænatale behandlingscentre og som udgangspunkt for enhver bestræbelse på at reducere følgerne af hiv/aids og seksuelt overførte infektioner under svangerskabet gennem såvel tidlig infektionsforebyggelse som pleje af den gravide kvinde og hendes barn; centrene bør også tilbyde adgang til sikker abort og rådgivning for at sikre kvinderne informeret beslutningstagning og samtykke;

28.  opfordrer medlemsstaterne og lederne i den private sektor til at udvikle, gennemføre og strengt håndhæve politikker, der forbyder diskrimination af hiv-smittede ansatte og af personer, der har hiv-smittede familiemedlemmer, og arrangere informationskampagner om hiv/aids for deres ansatte.

PROCEDURE

Titel	Bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009
Procedurenummer	2006/2232(INI)
Korresponderende udvalg	ENVI
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	FEMM 28.9.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Zita Gurmai 24.1.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	4.10.2006		23.11.2006
Dato for vedtagelse	23.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Esther Herranz García, Lívia Járóka, Pia Elda Locatelli, Angelika Niebler, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Christa Prets, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Anna Hedh, Mary Honeyball, Sophia in 't Veld, Zita Pleštinská, Heide Rühle, Bernadette Vergnaud
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  amfAR (The Foundation for AIDS Research), "Gender-Based Violence and HIV among Women: Assessing the Evidence", Issue Brief n° 3, juni 2005.
  "Women and HIV/AIDS: Confronting the Crisis", A Joint Report by UNAIDS/UNFPA/UNIFEM 2004, s. 45.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0038.

PROCEDURE

Titel

Bekæmpelse af hiv/aids i Den Europæiske Union og i nabolandene i perioden 2006-2009

Procedurenummer

2006/2232(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ENVI 28.9.2006

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM 28.9.2006

LIBE 28.9.2006

ITRE 28.9.2006

AFET 28.9.2006

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

ITRE 20.2.2006

AFET 13.9.2006

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Georgs Andrejevs 11.5.2006

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

30.1.2007

21.3.2007

Dato vedtaget

21.3.2007

Resultat af den endelige afstemning

+ - 0

44 2 0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Aldis Kušķis, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Marios Matsakis, Alexandru-Ioan Morţun, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alfonso Andria, Giovanni Berlinguer, Iles Braghetto, Radu Ţîrle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Radu Podgorean

Dato for indgivelse

29.3.2007

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)