BETÆNKNING om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet
30.3.2007 - (2006/2104(INI))
Regionaludviklingsudvalget
Ordfører: Mieczysław Edmund Janowski
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om den kommende regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 3, 158, 159 og 160 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[1] samt til berigtigelsen hertil[2],
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden[3],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond[5],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)[6],
– der henviser til Rådets beslutning 2006/702/EF af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed[7],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[8],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/ΕF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)[9],
– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2005 om videnskab og teknologi – retningslinjer for EU's politik til støtte af forskning[10],
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013" (KOM(2005)0299),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" (KOM(2006)0502),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program – Investering i vækst og beskæftigelse – En fælles tilgang" (KOM(2005)0488),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Samhørighedspolitikken og byerne – Byernes og de bymæssige bebyggelsers bidrag til vækst og beskæftigelse i regionerne" (KOM(2006)0385),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Tredje situationsrapport om samhørighed: på vej mod et nyt partnerskab for vækst, beskæftigelse og samhørighed" (KOM(2005)0192),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,
– der henviser til det europæiske charter for små virksomheder, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19. - 20. juni 2000,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde "Fuld fart fremad – Det nye partnerskab for vækst og beskæftigelse"(KOM(2006)0030),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd (uformelt møde i Lahti i Finland den 20. oktober 2006) "Et innovationsvenligt og moderne EU" (KOM(2006)0589),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd "Det europæiske teknologiske institut: nogle skridt nærmere oprettelsen" (KOM(2006)0276),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Regioner for økonomisk forandring" (KOM(2006)0675),
– der henviser til rapporten til Kommissionen fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U under ledelse af Esko Aho "Mod et innovativt Europa" (januar 2006), den endelige rapport fra Det Europæiske Rådgivende Forskningsudvalg (ERAB) om stimulering af de regionale muligheder for forskning og innovation (november 2005) og Kommissionens rapport om innovative strategier og handlinger og resultatet af 15 års regional erfaring (oktober 2005),
– der henviser til statusrapporten om europæisk innovation 2006 (TrendChart),
– der henviser til Regionsudvalgets holdninger og udtalelser,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6‑0096/2007),
A. der henviser til, at regionalpolitikken, ud over at omhandle godkendelse af projekter og forvaltning af strukturfonde, spiller en rolle i EU's kapacitetsopbygning med hensyn til innovation, hvilket omfatter en række supplerende videnskabelige og teknologiske, retlige og finansielle, økonomiske og kommercielle, organisatoriske og administrative, energi- og miljømæssige, uddannelsesmæssige og sociale samt sundhedsmæssige og kulturelle foranstaltninger, som har til formål at sikre ægte samhørighed inden for Fællesskabet,
B. der henviser til, at investeringer ikke i sig selv kan garantere udvikling, men kan, hvis der vedtages passende politikker og gives støtte til progressive vækstfremmende foranstaltninger, blive et vigtigt udviklingsværktøj,
C. der henviser til, at kapacitetsopbygning med hensyn til innovation har til formål at reducere ulighederne mellem regionerne, hvilket gennemfører princippet om social solidaritet og harmonisk udvikling i praksis,
D. der henviser til, at mennesker skal være i fokus i alle innovationsforanstaltninger, og til, at menneskers fulde og harmoniske udvikling er nøglen til vellykket gennemførelse af alle politikker, samt til, at grundlaget for alle EU's foranstaltninger bør være indbyggernes velfærd (bredt defineret som livskvalitet og lang levetid) som medlemmer af lokale og regionale samfund og samtidig som borgere medlemsstaterne,
E. der henviser til, at lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse er en grundlæggende borgerrettighed, at livslang uddannelse bør fremmes, og at arbejdstagerne bør tilbydes mulighed for omskoling,
F. der henviser til, at innovation i EU bør opfattes som en dynamisk og interaktiv proces, der omfatter forskellige aktører, herunder, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, regionale og lokale aktører,
G. der henviser til, at innovation også kan betyde tilbagevenden til god og gennemprøvet praksis, som har været brugt i generationer, og til, at innovationsforanstaltninger i nogle tilfælde bør sigte mod bestemte regioner,
H. der henviser til, at nogle foranstaltninger kræver store udgifter, mens andre kun kræver nye idéer og/eller indførelse af god, entydig lovgivning, som bliver overholdt,
I. der henviser til, at målet med Lissabon-strategien er at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige økonomi inden 2010, bl.a. ved at øge forsknings- og udviklingsudgifterne til 3 % af BNP, og til, at de regionale og lokale centre bør være mere aktivt involveret i den praktiske gennemførelse af Lissabon-strategien,
J. der henviser til, at 60-70 % af Fællesskabets lovgivning gennemføres på regionalt og lokalt plan,
K. der henviser til, at strukturfondene bør anvendes på en fleksibel måde med henblik på at tage behørig højde for de særlige karakteristika i de enkelte regioner,
L. der henviser til, at der er indført forskellige finansieringsinstrumenter, herunder de nye Jaspers-, Jeremie- og Jessica-initiativer, og til, at EIB-foranstaltninger fungerer som en nyttig løftestang for udviklingen gennem rationalisering af udgifterne,
M. der henviser til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller en afgørende rolle i kapacitetsopbygningen for innovation inden for EU, bl.a. som følge af deres fleksibilitet og hurtige reaktionsevne i forhold til ny teknologi og nye funktionsmetoder,
N. der henviser til, at små virksomheder må anses for en af de vigtigste drivkræfter for innovation i Europa, og til, at medlemsstaterne og EU har forpligtet sig til at styrke innovationsånden i små virksomheder og deres teknologiske kapacitet og til at indføre et fællesskabspatent, som de har adgang til,
O. der henviser til, at bæredygtig udvikling af energisektoren er en af de største udfordringer for EU,
P. der henviser til, at økonomisk aktivitet i bred forstand også omfatter landbrug,
Q. der henviser til, at servicesektoren genererer en væsentlig del (omkring 70 %) af medlemsstaternes indtægter,
R. der henviser til, at de demografiske prognoser for EU (et lavt fødselstal og en aldrende befolkning) er en social udfordring for EU og åbner store muligheder for innovative foranstaltninger i medlemsstaterne, herunder i servicesektoren,
S. der henviser til, at der skal skabes de rette betingelser for infrastruktur inden for transport, telekommunikation og informationsnetværk,
T. der henviser til, at andre aktører på den globale økonomiske og politiske scene ikke er passive, men søger nye løsninger, og til, at innovation kan være et aktiv ved at gøre EU's økonomi mere tiltrækkende og mere konkurrencedygtig og ved at binde bånd mellem EU's regioner,
U. der henviser til, at innovation ikke udelukkende skal ses i en formel sammenhæng, og til, at der er en "feedback"-effekt, som medfører, at korrekt gennemført regionalpolitik fremmer innovation over et bredt spektrum, hvilket igen fremmer hurtigere og mere harmonisk regionaludvikling og dermed bidrager til samhørigheden i EU,
V. der henviser til, at innovation er en af de tre EU-prioriteter i de strategiske retningslinjer,
Politik om menneskelige ressourcer, uddannelse, videnskab og forskning
1. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at alle borgere i alle EU-regioner får lige adgang til uddannelse på alle planer, hvilket vil sætte alle i stand til at tænke innovativt og kreativt og sikre afbalanceret personlig udvikling (både intellektuelt og fysisk), herunder udvikling af aktive og offentligt orienterede sociale adfærdsmønstre;
2. glæder sig over de hidtil opnåede resultater og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme udviklingen af regionale akademiske centre og centre for videnskabelig forskning på forskellige områder og et tættere samarbejde mellem sådanne centre, navnlig mellem etablerede og nye ekspertisecentre, men også gennem netværk, der er åbne for tredjelande, samt øget udveksling af forskere og studerende, idet der tages hensyn til adgangen for kvindelige forskere;
3. opfordrer Kommissionen og de lokale myndigheder til at fremme forskningsprojekter, hvis resultater kan anvendes i praksis og dermed bidrage til regionaludviklingen;
4. henleder Rådets og Kommissionens opmærksomhed på, at ældre, i lyset af den demografiske situation i EU samt det forhold, at det europæiske samfund bliver ældre, i højere grad bør inddrages i innovationsforanstaltninger, således at deres viden og erfaring udnyttes;
5. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen samt regionale og lokale myndigheder til at træffe mere effektive foranstaltninger med henblik på at finde dygtige unge mennesker og give dem mulighed for at udvikle deres videnskabelige og intellektuelle kapacitet samt til at yde omfattende støtte til fremme af unge forskere;
6. understreger, at demografiske ændringer ligeledes skaber muligheder for EU's økonomi; henviser til de innovative aktiviteter i informatik- og lægemiddelsektoren, inden for domotik og telematik samt store dele af service-, transport- og plejesektoren og inden for regionalplanlægning; minder om, at de fleste regionale og lokale myndigheder har tilstrækkelig kompetence til at gennemføre politik på disse områder;
7. foreslår Kommissionen, medlemsstaterne, Regionsudvalget og de regionale myndigheder, at de regionale og lokale samfund med henblik på at skabe en stærkere innovationsånd bør vækkes til dåd ved hjælp af en bredt fokuseret kampagne med sigte på at øge dialogen med samfundet og navnlig med erhvervslivet på grundlag af bottom-up-princippet;
8. erkender, at innovation er uomgængelig for jobskabelsen i Europa;
9. finder, at en afgørende betingelse for opbygning af innovationskapacitet i EU, herunder i de fjernest liggende områder, perifere områder samt i bjerg-, ø- og landbrugsområder er uhindret og gratis - eller meget billig - bredbåndsadgang til:
(a) administrative oplysninger (på alle forvaltningsplaner), hvilket kan gøre det muligt at ordne næsten alle administrative opgaver, herunder forretningsopgaver, på internettet, og
(b) videnskabelige, økonomiske, juridiske og kulturelle oplysninger med behørig respekt for principperne om intellektuel ejendomsret (større adgang til e-biblioteker);
og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sikre universel adgang til sådanne oplysninger og til at maksimere adgangen til arbejde baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvilket kan bidrage til at bekæmpe arbejdsløsheden - hvilket er meget vigtigt for personer, hvis personlige eller erhvervsmæssige forhold kræver, at de udfører fjernarbejde eller fjernstudier eller som vælger at arbejde hjemme, navnlig for personer, som opfostrer børn, handicappede og plejepersonale;
10. opfordrer indtrængende de lokale, regionale og nationale myndigheder til i samarbejde med sektororganer som industri- og handelskamre og andre infocentre at etablere fælles "one-stop information shops"; understreger, at dette kan ske uden øgede udgifter ved at reformere informationsnetværkene; bemærker endelig, at virksomheder og forskningsinstitutioner dermed på et enkelt sted kan få oplysninger om innovations-, forsknings- og regionaludviklingspolitik på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan;
11. mener, at det er afgørende for fremme innovationen i hele Fællesskabet, at der ydes bred støtte til opfindelsesrelaterede aktiviteter og dermed til patent- og licensrelaterede aktiviteter; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe bestræbelserne på at indføre det europæiske patent og sikre, at ophavsretten (strategien om den intellektuelle ejendomsret) respekteres, til ihærdigt og effektivt at bekæmpe kopiering og eftergørelse og til at arbejde på vedtagelse af globale løsninger på området, som primært er baseret på europæiske modeller;
12. påpeger, at udviklings- og innovationsforanstaltninger også omfatter ikke-teknologisk organisations- og servicerelateret innovation; glæder sig over, at Rådet (konkurrenceevne) den 5. december 2006 besluttede at udarbejde politiske retningslinjer for servicerelateret og ikke-teknologisk innovation; opfordrer Kommissionen til at inddrage de organisationer, der repræsenterer de virksomheder, der er berørt af denne proces; opfordrer de regionale myndigheder til at indføre foranstaltninger til støtte for ikke-teknologisk innovation;
13. mener, at innovationsklynger og ekspertisecentre indtil videre har frembragt gode resultater, og at disse bør suppleres med konklusionerne fra rapporten "Mod et innovativt Europa", som Kommissionen har gjort det i sin meddelelse "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" (KOM(2006)0502); mener, at Kommissionens rapport om innovative strategier og handlinger (som omfatter den såkaldte "innovationsvoucher") og anbefalingerne fra ERAB ligeledes bør tages i betragtning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af klynger med henblik på at skabe forbindelse mellem videnskabelige forskningscentre, uddannelsescentre, erhvervslivet og lokalsamfundene;
14. mener, at dynamisk udvikling af innovation på regionalt plan, navnlig i områder med traditionelle eller ensartede erhverv, kan være et effektivt middel til at imødegå flytninger eller konsekvenserne af disse, hvis de ikke kan undgås, og fremme regional beskæftigelse;
15. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme samarbejde ved at oprette europæiske teknologiplatforme, som kan skabe mulighed for at koncentrere innovationsaktiviteterne ved at skabe grænseoverskridende og tværregionale forbindelser mellem erhvervslivet og virksomhederne og de videnskabelige forskningscentre og de finansielle kredse;
16. erkender, at det er nødvendigt at skabe innovationscentre og -zoner på regionalt plan og at forbinde disse med tilsvarende strukturer i andre regioner og medlemsstater eller i tredjelande.
17. glæder sig over, at forsknings- og udviklingsudgifterne under det syvende rammeprogram for forskning er steget med ca. 40 %; fremhæver ikke desto mindre, at det nuværende udgiftsniveau for forskning og udvikling stadig er alt for lavt, samt at de midler, der er afsat på Fællesskabets budget til dette formål, langt fra er tilfredsstillende, og opfordrer medlemsstaterne til at øge den procentdel af BNP, de anvender til F&U, væsentligt på både nationalt og regionalt plan så hurtigt som muligt; henviser til behovet for, at midlerne anvendes rationelt i overensstemmelse med det formål, som de er afsat til;
18. er foruroliget over, at de bevillinger, der er afsat til forskning og udvikling, selv om EU-institutionerne erkender, at det er afgørende vigtigt at fremme innovationen, ikke vil kunne dække Unionens faktiske behov og dermed sikre konkurrenceevnen;
19. mener, at strukturfondstøtte er et af de grundlæggende midler til at støtte innovationskapacitet og reducere de økonomiske forskelle mellem regionerne; mener, at Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder bør øge andelen af den udviklingsstrukturfondstøtte, som afsættes til forskning og udvikling;
20. opfatter Det Europæiske Teknologiinstitut (EIT) som en ny mulighed, der kan forhindre hjerneflugten og give dygtige europæiske forskere en unik mulighed for at udføre videnskabelig forskning på højeste plan, og som en kilde til mulig støtte for regionale videnskabelige forskningsinstitutter; opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde oprettelsen af EIT og dermed øge Fællesskabets konkurrenceevne og potentiale i videnstrekanten af innovation, forskning og uddannelse;
21. opfordrer Kommissionen til at formulere en strategi med henblik på at skabe et åbent, fælles og konkurrencedygtigt arbejdsmarked for forskere og medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at gennemføre denne strategi på en måde, der giver forskerne mulighed for professionel udvikling gennem attraktive karrieremuligheder og incitamenter til mobilitet;
Økonomi- og energipolitik og finansielle og administrative værktøjer
22. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at yde SMV'erne omfattende støtte (herunder foranstaltninger til at strømline de administrative procedurer og skattesystemet og foranstaltninger vedrørende procedurer for offentlige indkøb), da disse er de mest kreative og dynamiske instrumenter til teknologisk og organisatorisk innovation og dermed potentielt kan styrke Europas økonomiske konkurrenceevne og forbedre situationen på arbejdsmarkedet;
23. understreger, hvor vigtigt det er at forbedre SMV'ers adgang til finansiering via strukturfondene for at kunne forbedre omkostningseffektiviteten af EU-udgifterne for borgerne; mener, at man i denne forbindelse bør støtte en større spredning af finansieringen og især fokusere på at videreudvikle potentialet for risikokapital;
24. opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at fremme og støtte regionalt samarbejde mellem videnskabelige forskningscentre og virksomheder af alle størrelser – både små, mellemstore og store, inklusive den sociale økonomis institutioner; opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at anse princippet om åben innovation (samarbejde mellem erhvervslivet, SMV'er og regeringer om forskning og innovation gennem klyngedannelse) for en drivkraft for regional udvikling;
25. understreger, at strukturfondene og samhørighedsfonden spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's Lissabon-mål, navnlig på innovationsområdet;
26. anser strukturfondene for at være en væsentlig faktor til støtte for innovationskapaciteten, navnlig med henblik på øget samhørighed og udligning af de økonomiske forskelle mellem regionerne; foreslår en væsentlig forhøjelse af den del af strukturfondsmidlerne, der afsættes til forskning og innovation;
27. der henviser til, at mikrovirksomheder og hjemmeindustrier er særlig vigtige i lokal og regional sammenhæng, for så vidt angår en innovationsfremmende politik, og derfor bør støttes i et samarbejde med offentlige og private forskningsinstitutioner, navnlig på lav- og mellemteknologiske områder; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et handlingsprogram for disse virksomheder, og opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at støtte dem gennem anvendelse af strukturfondene, også i form af uddannelsesprogrammer; beklager imidlertid, at der ikke er foreslået nogen operative foranstaltninger for dem; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at sikre, at der tages hensyn til disse virksomheders specifikke karakteristika og behov, når prioriteringerne defineres i strategien;
28. opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at skabe forudsætninger, der styrker interregionalt og grænseoverskridende samarbejde inden for innovation, samtidig med at der foreslås maksimal forenkling af administrative procedurer i forbindelse med finansieringen af sådant samarbejde;
29. anbefaler, at nationale, regionale og lokale myndigheder træffer de innovative foranstaltninger, som er nødvendige i servicesektoren i ordets bredeste forstand, hvilket også omfatter offentlige tjenester;
30. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, med henblik på effektiv gennemførelse af den innovationsfremmende politik i regionerne, at udnytte komplementariteten mellem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og de midler, der er tilgængelige under det syvende rammeprogram for forskning samt det første rammeprogram for konkurrenceevne og innovation;
31. mener, at bureaukratiet bør reduceres væsentligt, således som det forventes af offentligheden, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, i overensstemmelse med de respektive kompetencer, at revidere den europæiske, nationale, regionale og lokale lovgivning ud fra dette perspektiv og gennemføre omfattende forenklinger og, hvor det er muligt, at standardisere de administrative procedurer, herunder især dem, der omhandler opstart og gennemførelse af en økonomisk aktivitet (kvikskranker);
32. mener, at der bør ydes institutionel bistand til lokale og regionale myndigheder i deres arbejde for innovation og foreslår, at medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og de retningslinjer, Kommissionen har vedtaget om statsstøtte, overvejer at give dem de bredest mulige opgaver og beføjelser sammen med passende midler til selvfinansiering, støtte eller tilskud, hvilket bør fremme bestræbelserne på at finde de bedst mulige løsninger for de lokale indbyggere;
33. opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til, når de søger nye metoder til at gennemføre innovationsvenlige investeringer og projekter, at fremme og i højere grad at gøre brug af løsninger, der omfatter offentligt-private partnerskaber og samtidig at anvende god praksis, der er udviklet i andre lande og regioner efter princippet om valuta for pengene;
34. fastholder, at det er nødvendigt at indføre en mere udbygget ordning for offentligt-private partnerskaber som supplement til den offentlige finansiering, medlemsstaterne og Fællesskabet har afsat; bemærker, at sådanne aktiviteters succes i vid udstrækning afhænger af, at de potentielle aktører bringes sammen;
35. opfordrer med henblik på muligheden for spændinger mellem konkurrencepolitik og statsstøttepolitik på den ene side og strukturfondstøtte til sådanne projekter på den anden side Kommissionen til at træffe foranstaltninger med sigte på at mindske disse spændinger i forbindelse med offentligt-private partnerskaber og andre spørgsmål, som f.eks. infrastrukturen for internet via bredbånd;
36. mener, at arbejdet med at skaffe midler til at gennemføre innovationsvenlige politikker på nationalt og regionalt plan må lettes, og opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere finansieringsmekanismer, som opfylder reelle behov, kombineret med et system til styring af de risici, der er forbundet med innovative projekter; anerkender i denne forbindelse vigtigheden for innovationen af de nye finansieringsinitiativer, der er indført i et samarbejde mellem EIB og EIF (Jaspers, Jeremie og Jessica), og mener, at information om den praktiske og effektive gennemførelse af disse initiativer bør udbygges så bredt som muligt på regionalt plan;
37. understreger imidlertid, at det nuværende risikokapitalsystem ikke opfylder behovet for finansiering af innovation i små virksomheder og mikrovirksomheder, navnlig ikke i forbindelse med ikke-teknologisk innovation; opfordrer Kommissionen, EIB og EIF til at identificere hensigtsmæssige finansieringsmetoder for disse virksomheder og hjemmeindustrier ved at tilpasse risikokapital eller om nødvendigt udtænke andre innovative finansieringsinstrumenter; påpeger, at Jeremie-initiativet ikke bør begrænses til kun at støtte højteknologisk innovation, og opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at sikre, at det også støtter innovation i lav- og mellemteknologier;
38. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til ikke kun at fokusere på større projekter og ekspertisecentre, men også være at opmærksomme på mindre projekter i de dårligst stillede regioner og tilvejebringe tilpassede mikrokreditmekanismer;
39. anerkender forbindelsen mellem innovation og hurtig og sikker transport af personer og varer, som kræver inddragelse af regionale samfund i tilrådighedstillelsen af transportinfrastruktur, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at være teknisk og organisatorisk innovative på transportområdet, navnlig med hensyn til offentlig transport på både lokalt og regionalt plan;
40. glæder sig over, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har taget EU's energiproblemer op, og opfordrer, idet det anerkender, at energipolitikken i princippet henhører under det nationale kompetenceområde og har en væsentlig indflydelse på innovation i økonomien, indtrængende medlemsstaterne til at overveje de regionale aspekter af denne politik, herunder energiuddannelse, som bør resultere i større bestræbelser på at rationalisere energianvendelsen og producere "ren" energi ved at udnytte geologiske faktorer og lokale energikilder og fremme energiintelligente bygninger, en økonomi, der i højere grad baseres på vedvarende energikilder, et transportsystem, der udnytter mulighederne for intermodale kombinationer mere effektivt, og genbrugs- og genvindingsprocesser; understreger den positive rolle, SMV'erne bør spille i denne forbindelse;
Byområder og landdistrikter og miljøet
41. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til med henblik på at modvirke affolkningen af visse områder som følge af disses strukturelle problemer (som f.eks. fattigdom og arbejdsløshed) at føre en interregional kompensationspolitik på en mere effektiv måde med hensyntagen til udvikling af innovation i de regionale økonomier, hvilket vil styrke Fællesskabets innovationskapacitet og bidrage til at sikre reel territorial samhørighed;
42. henleder Kommissionens, medlemsstaternes og de regionale myndigheders opmærksomhed på, at mennesker skal have gode leveforhold, hvilket betyder et passende niveau af sikkerhed, sundhedspleje, miljøbeskyttelse, gode boliger, adgang til uddannelse, kultur og tjenester osv., for at muliggøre et innovationsvenligt miljø;
43. opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til, i lyset af den vigtige rolle, byområderne spiller som de steder, hvor der bor flest EU-borgere, samt som lokale og regionale innovationscentre, at støtte langsigtet fysisk planlægning, hvilket vil skabe gode betingelser for rationel og harmonisk brug af byområderne og bæredygtig byudvikling, hvor der tages behørig højde for økonomiske, boligmæssige og fritidsrelaterede behov, og for behovet for at beskytte miljøet;
44. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte innovative og miljøvenlige foranstaltninger (økoinnovation) i overensstemmelse med retningslinjerne for en bæredygtig udviklingsstrategi, hvilket bl.a. bidrager til en bæredygtig regional udvikling; understreger SMV'ernes store potentiale i forbindelse med denne form for innovation;
45. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at medtage spørgsmål om levnedsmiddelproduktion og -forarbejdning i landbruget samt leveforholdene for indbyggerne i landdistrikter i innovationspolitikken, idet landdistrikterne, hvor ca. 20 % af Unionens befolkning bor, er af stor betydning for EU's fødevaresikkerhed;
God praksis og konsolidering af innovationspolitikken
46. glæder sig over Kommissionens hidtidige arbejde med at vurdere innovationspolitikken på medlemsstatsplan (f.eks. statusrapporten om den europæiske innovation) og opfordrer Kommissionen til systematisk at analysere udviklingsniveauet i de enkelte regioner under anvendelse af de mest objektive innovationsindikatorer, der er til rådighed; foreslår, at de relevante analyser og vurderinger fremlægges i den fjerde rapport om samhørighed, som er ved at blive udarbejdet;
47. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at konsolidere de nationale strategiske referencerammer, hvilket bør omfatte regionale innovationsstrategier for at bringe innovation i forgrunden, og kombinere dem i et fælles, sammenhængende system for hele EU;
48. glæder sig over de resultater, der hidtil er opnået i forbindelse med udvekslingen af erfaringer og bedste praksis mellem regioner og lokalsamfund gennem samarbejdsnetværk, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udviklingen af sådanne netværk og innovationsoverførsel gennem anvendelse af de mest avancerede informations- og kommunikationsteknologier, som letter overførslen og udvekslingen af information betydeligt, navnlig i lyset af behovet for at inddrage samfund i fjerntliggende områder; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen gennem initiativet "Regioner for økonomisk forandring" tilskynder regioner og byer til at samarbejde, men afventer specifikke forslag til gennemførelse af dette initiativ;
49. opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder at gennemføre en midtvejsevaluering af virkningerne af den samhørighedspolitik, der er ført indtil nu, og af Fællesskabets strategiske retningslinjer med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort med EU's innovationspolitik i regionerne;
50. minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at den fjerde samhørighedsrapport ligeledes skal medvirke til at forbedre samhørighedspolitikken fremover; henviser endvidere til EU's territoriale dagsorden, som skal etableres i 2007; understreger, at formålet med dette dokument er at etablere nye og fremadrettede koncepter for territorial udvikling (navnlig inden for regional- og byudvikling, at anvende "kritisk masse" i forbindelse med regionale klynger og differentieret tilgang til regioner) og at anvende kultur som støtte til regionaludvikling;
51. håber, at denne beslutning viser den interesse, som byer og regioner har i regionaludvikling og -vækst, og bidrager til debatten om den årlige rapportering om medlemsstaternes behov i Lissabon-strategien;
52. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og Regionsudvalget.
- [1] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
- [2] EUT L 239 af 1.9.2006, s. 248.
- [3] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 79.
- [4] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.
- [5] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 12.
- [6] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.
- [7] EUT L 291 af 21.10.2006, s. 11.
- [8] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
- [9] EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.
- [10] EUT C 320 af 15.12.2005, s. 259.
BEGRUNDELSE
Den Europæiske Unions regionalpolitik bør omhandle to grundlæggende punkter, nemlig Fællesskabets samhørighed og behovet for innovationsfremmende foranstaltninger. Under de finansielle overslag for perioden 2007-2013 skal midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond anvendes til at opnå tre grundlæggende mål, nemlig konvergens, konkurrenceevne og europæisk territorialt samarbejde. Gennem disse fonde skal Fællesskabets regionalpolitik ikke kun sigte mod at udligne forskelle mellem de forskellige regioner i EU, men også at styrke Fællesskabets kapacitet til at træffe innovative foranstaltninger på alle områder.
Vi bør derfor ikke spilde vores borgeres tid, penge eller kreative evner. Der er behov for et passende klima og en forståelse for, at innovation ikke kun er for videnskabsfolk, forskere, opfindere, erhvervsfolk, virksomhedsledere og politikere. Det er afgørende, at borgerne i de lokale og regionale samfund føler, at innovation er for alle, og at den kan forbedre deres levevilkår og livskvalitet. Det bliver ikke nogen let opgave, men hvem har også sagt, at vi kun skal beskæftige os med enkle områder?
Det skal derfor kraftigt understreges, at EU som helhed samt medlemsstaterne og regionerne er forpligtet til at fremme innovationsforanstaltninger. Det bør imidlertid bemærkes, at det samlede årlige beløb, der på nuværende tidspunkt er disponibelt på EU-plan, kun udgør 1 % af det gennemsnitlige BNP i EU. Medmindre medlemsstaterne afgiver en passende erklæring, (som naturligvis bør omfatte bevillinger), vil innovationen ikke blive andet end et velklingende slogan, (der tilfældigvis lyder meget ens på alle vores sprog, da det stammer fra det latinske innovatio). Det er på høje tid, at vi omsætter erklæringerne og forpligtelserne til konkrete foranstaltninger, da innovationen ikke er et mål i sig selv.
Innovation bør i princippet omhandle alle aktiviteter og bidrage til en reel samhørighed i Fællesskabet inden for videnskab, uddannelse og forskning, byggeri og teknologi, lovgivning og organisation, ledelse og administration, økonomi og handel samt energi og miljø. Innovative løsninger er også nødvendige for at løse problemerne på social- og sundhedsområdet samt i forbindelse med adgangen til kultur. Hvert af de ovennævnte aspekter har en regional dimension.
Grundlaget for alle foranstaltninger, som træffes på fællesskabsplan, medlemsstatsplan og regionalt plan, bør være befolkningens velfærd generelt. Et centralt element i Fællesskabets foranstaltninger bør derfor være at investere i mennesker, skabe et passende klima for deres udvikling samt sikre adgangen til uddannelse, så det er muligt at drage nytte af deres intellektuelle potentiale og evne til at finde kreative løsninger. Vi skal ligeledes bruge de positive erfaringer, som de europæiske lande har opnået gennem generationer. Disse erfaringer er en grundlæggende kilde til Europas - eller vores - konkurrencemæssige succes på verdensplan. Det er ligeledes nødvendigt, at et stort antal europæere får en mere vidtrækkende og innovativ holdning og træffer praktiske innovationsforanstaltninger. Dette er især vigtigt i betragtning af, at Europas demografiske situation er alarmerende.
Efter at Unionen havde identificeret de udfordringer, den stod over for, satte den sig som mål i forbindelse med Lissabon-strategien at blive et af de mest konkurrencedygtige økonomiske områder. Dette skal blandt andet opnås ved at øge udgifterne til forskning og udvikling til 3 % af BNP. Der er imidlertid kun to medlemsstater - Sverige og Finland -, som allerede har nået dette mål. Der er endvidere store forskelle på udgiftsniveauet til forskning og udvikling mellem regionerne. Ifølge de disponible statistikker har 21 ud af de 254 regioner i EU-25 nået dette mål. Skal Lissabon-strategiens målsætning for den nye samhørighedspolitik nås, er det nødvendigt, at parterne på det regionale og lokale plan deltager mere aktivt.
Innovationsfremmende foranstaltninger, hvad enten de træffes på EU-plan, medlemsstatsplan eller regionalt plan, skal ses i lyset af, hvad der kendetegner et skiftende miljø; dvs. at der skal tages hensyn til det faktum, at andre områder udvikler sig i takt med os. Såfremt vi ønsker at forbedre vores resultater, skal vi være mere konkurrencedygtige i form af nye teknologier og metoder, nye byggematerialer, nye produkter og tjenesteydelser, nye energikilder samt nye organisatoriske, lovgivningsmæssige og finansielle ordninger med mere. Kort sagt i form af nye og attraktive aktiver.
Den Europæiske Union er en af verdens to førende økonomier. Samlet set ligger BNP-gennemsnittet i EU meget tæt på gennemsnittet i USA (12,5 billioner USD ifølge tal fra Verdensbanken). EU er imidlertid på nuværende tidspunkt ved at miste terræn til sin største rival, hvad angår investering i en videnbaseret økonomi. Vi må være opmærksomme på den strategi, som Kina og Indien følger på dette område. I henhold til de tilgængelige tal, udgør udgifterne til forskning 1,96 % af BNP i EU, 2,59 % i USA og 12 % i Japan. Skal vi virkelig nå målene i Lissabon-strategien, (som blev opdateret i juli 2005), skal vi have en sammenhængende tilgang til området, herunder til den nye regionalpolitik.
Kommissionen giver udtryk for samme holdning i sin meddelelse af 13. september 2005 med titlen "Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU". Meddelelsen opstiller 10 foranstaltninger af særlig høj prioritet i overensstemmelse med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. Det er værd at bemærke følgende passage i meddelelsen: "Den væsentligste kompetence til fremme af innovation ligger ofte på regionalt plan. Regionerne bør derfor inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, herunder ved at udvikle deres egne regionale innovationsstrategier. Der må sættes yderligere ind på at fremme politiklæring og udbredelse af god praksis på tværs af grænserne".
Køreplanen for et mere innovativt Europa skal derfor også dække regionerne. De såkaldte "business angels" skal så vidt muligt bidrage til at øge den innovationsfremmende virkning på lokalt og regionalt plan.
I denne betænkning er der gjort store bestræbelser på at tage hensyn til en lang række grænseflader mellem Fællesskabets regionalpolitik og innovationspotentiale. En del kildemateriale og udtalelser fra Kommissionen og Regionsudvalget er derfor medtaget. Det skal bemærkes, at en hel del synspunkter er kommet til udtryk i så henseende. Et eksempel er det ni-punktsprogram "Innovation Manifesto", der fokuserer på forholdene mellem erhvervslivet og den akademiske verden, som blev offentliggjort af det uafhængige nyhedsmagasin Science Business i november 2006.
Endelig ønsker ordføreren at takke alle dem, som har støttet og hjulpet med at udarbejde denne betænkning.
UDTALELSE fra Budgetudvalget (25.1.2007)
til Regionaludviklingsudvalget
om den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet
(2006/2104(INI))
Rådgivende ordfører: Nathalie Griesbeck
FORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at strukturfondene og samhørighedsfonden spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af EU's Lissabon-mål, navnlig på innovationsområdet;
2. anser strukturfondene for at være en væsentlig faktor til støtte for innovationskapaciteten, navnlig med henblik på øget samhørighed og en udligning af de økonomiske forskelle mellem regionerne; foreslår en væsentlig forhøjelse af den del af strukturfondsmidlerne, der afsættes til forskning og innovation;
3. er foruroliget over, at de bevillinger, der er afsat til forskning og udvikling ikke vil kunne opfylde Unionens faktiske behov, så konkurrenceevnen sikres, selv om EU-institutionerne erkender, at det er af den allerstørste betydning at fremme innovationen;
4. erkender, at innovation er uomgængelig for jobskabelsen i Europa;
5. fastholder, at det er nødvendigt at indføre en mere udbygget ordning for offentligt-private partnerskaber som supplement til den offentlige finansiering, EU-medlemsstaterne har afsat; bemærker, at disse aktiviteters succes i vid udstrækning afhænger af, at de potentielle aktører bringes sammen;
6. understreger, hvor vigtigt det er at forbedre SMV'ers adgang til finansiering via strukturfondene for at kunne forbedre forholdet mellem omkostninger og resultater af EU-udgifter for borgerne; mener, at man i denne forbindelse bør støtte en større spredning af finansieringen og især fokusere på at videreudvikle potentialet for risikokapital;
7. erkender, at det er nødvendigt at skabe innovationscentre og -zoner på regionalt plan og forbinde dem med tilsvarende strukturer i andre regioner og medlemsstater eller tredjelande.
PROCEDURE
|
Titel |
Den fremtidige regionalpolitiks bidrag til EU's innovationskapacitet |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
REGI |
||||||
|
Udtalelse fra |
BUDG |
||||||
|
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Nathalie Griesbeck |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
25.1.2007 |
|
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
25.1.2007 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 0 0 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Laima Liucija Andrikienė, Richard James Ashworth, Reimer Böge, Salvador Garriga Polledo, Monica Maria Iacob-Ridzi, Janusz Lewandowski, Mario Mauro, Nina Škottová, László Surján, Herbert Bösch, Brigitte Douay, Neena Gill, Catherine Guy-Quint, Jutta Haug, Vladimír Maňka, Dan Mihalache, Gianni Pittella, Yannick Vaugrenard, Ralf Walter, Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Anne E. Jensen, Jan Mulder, Kyösti Virrankoski, Wiesław Stefan Kuc, Wojciech Roszkowski, Gérard Onesta. |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Paul Rübig, Hans-Peter Martin. |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Den fremtidige regionalpolitiks bidrag til Den Europæiske Unions innovative kapacitet |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
REGI |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
BUDG |
|
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ordfører(e) |
Mieczysław Edmund Janowski |
|||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
21.6.2006 |
4.10.2006 |
23.1.2007 |
|
|
|||||||
|
Dato vedtaget |
20.3.2007 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
43 0 4 |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Tiberiu Bărbuleţiu, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Stefan Sofianski, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Dariusz Maciej Grabowski, Ljudmila Novak, Mirosław Mariusz Piotrowski, Zita Pleštinská, Christa Prets, Toomas Savi, László Surján, Károly Ferenc Szabó, Nikolaos Vakalis |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Věra Flasarová |
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
30.03.2007 |
|||||||||||
|
Bemærkninger |
|
|||||||||||