Procedure : 2006/2230(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0129/2007

Indgivne tekster :

A6-0129/2007

Forhandlinger :

PV 09/05/2007 - 21
CRE 09/05/2007 - 21

Afstemninger :

PV 10/05/2007 - 7.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0181

BETÆNKNING     
PDF 203kWORD 160k
4.4.2007
PE 384.503v02-00 A6-0129/2007

om evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik

(2006/2230 (INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Eugenijus Maldeikis

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik

(2006/2230 (INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, underskrevet i Rom den 25. marts 1957 ("Euratom-traktaten"),

 der henviser til Euratom-traktatens præambel, der henviser til dens oprindelige formål om at oprette et Europæisk Atomenergifællesskab (Euratom), der skal "skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed og medvirke til en modernisering af teknikken, samt på talrige andre områder bidrage til deres folks velstand",

 der henviser til EF-Domstolens retspraksis, herunder navnlig dens afgørelser af 14. november 1978(1), 22. april 1999(2) og 10. december 2002(3),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 - En energipolitik for Europa - (KOM(2007)0001),

 der henviser til Kommissionens meddelelse - Det vejledende kerneenergiprogram forelagt i henhold til Euratom-traktatens artikel 40 med anmodning om udtalelse fra det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - (KOM(2006)0844),

 der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed(4),

 der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed(5),

 der henviser til sin holdning af 14. december 2006 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument for bistand til sikkerhed på det nukleare område(6),

 der henviser til sin holdning af 5. juli 2006 om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel(7),

 der henviser til sin holdning af 15. juni 2006 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)(8),

 der henviser til sin holdning af 30. november 2006 om forslag til Rådets forordning (Euratom) om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i foranstaltninger under Det Europæiske Atomenergifællesskabs syvende rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2007-2011)(9),

 der henviser til sin holdning af 30. november 2006 om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)(10),

 der henviser til sin holdning af 30. november 2006 om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet for Det Fælles Forskningscenters gennemførelse af direkte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011)(11),

 der henviser til sin holdning af 16. november 2005 om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 9 til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union, om Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet(12),

 der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker(13),

 der henviser til udfaldet af den offentlige høring om emnet den 1. februar 2007, organiseret af Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6‑0129/2007),

A. der henviser til, at traktaterne gentagne gange er blevet gennemgribende revideret for at leve op til nye behov og udfordringer, men at Euratom-traktaten i sin 50-årige historie kun er blevet ændret en gang(14), hvor de centrale bestemmelser og traktatens substans blev bibeholdt i den oprindelige formulering,

B.  der henviser til, at selv om Euratom-traktaten kun er blevet ændret i mindre omfang i løbet af de sidste 50 år, har den til gengæld været kilde til en omfattende afledt ret i samme periode og genstand for et stort antal domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol, der f.eks. har udvidet Euratom-traktatens oprindelige anvendelsesområde væsentligt,

C. der henviser til, at der med Euratom-traktaten er indført høje sikkerhedsstandarder for omgangen med radioaktive brændselselementer og radioaktivt affald i Den Europæiske Union, opstillet fælles sikkerhedsstandarder for beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed samt sikret anvendelse heraf, og at Euratom-traktaten er til hinder for en spredning af nukleart materiale til militære formål,

D. der henviser til, at Euratom-traktaten udgør en omfattende og sammenhængende juridisk ramme for anvendelsen af kerneenergi i Europa under sikre forhold og til gavn for alle medlemsstater,

E.  der henviser til, at adskillige medlemsstater aldrig har indført kernekraft, andre har en aktiv udfasningspolitik, mens andre igen fortsat støtter deres nukleare sektor,

F.  der henviser til, at konventet i sit udkast til en traktat om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten) foreslog, at Euratom-traktaten skulle adskilles fra den retlige struktur i den kommende forfatning, og at konventets arbejde med EU's fremtid og undertegnelsen af forfatningstraktaten har medført, at bestemmelserne i Euratom-traktaten er bevaret i den nuværende udgave i form af en vedføjet protokol,

G. der henviser til, at Tyskland, Irland, Østrig, Ungarn og Sverige har tilføjet en erklæring til forfatningstraktaten om, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten skal ajourføres, og at der "så hurtigt som muligt" skal indkaldes en revisionskonference til dette formål,

H. der henviser til, at de seneste udvidelser har øget mangfoldigheden i EU på kerneenergiområdet, og at Fællesskabet skal gøre en indsats på kernekraftområdet,

I.   der henviser til, at Euratom-traktatens halvtredsårsdag er en anledning for Europa-Parlamentet til at undersøge traktatens indhold og relevans og til at udtrykke sin bekymring over, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten ikke er blevet ændret, siden den trådte i kraft for 50 år siden,

J.   der henviser til, at disse overvejelser om Euratom-traktatens fortsatte relevans er uløseligt forbundet med Kommissionens målsætninger om at fremme en mere sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk energipolitik, der bidrager til bekæmpelsen af klimaændringer, således som de fremgår af Kommissionens ovennævnte meddelelse af 10. januar 2007,

50 år med Euratom-traktaten

1. understreger, at Den Europæiske Union siden underskrivelsen af Euratom-traktaten i 1957 har været førende i verden inden for kernekraftindustrien og en af hovedaktørerne inden for kontrolleret termonuklear fission og fusion; bemærker, at den europæiske industri er til stede i hele det nukleare brændselskredsløb og har været i stand til at udvikle egne teknologier, hvoraf nogle, f.eks. berigningsteknologi baseret på ultracentrifugering, er resultatet af europæiske partnerskaber;

2. bemærker, at Den Europæiske Unions kernekraftindustris næsten fuldstændige kontrol over brændselskredsløb på dette tidspunkt, hvor man diskuterer energiafhængighed, giver unionen en garanti for industriel og teknologisk uafhængighed, navnlig i forbindelse med berigelse af brændsel;

3. gør opmærksom på, at 152 reaktorer i 15 medlemsstater genererede 32 % af den europæiske elproduktion ved udgangen af 2006, hvilket især kan tilskrives Euratom-traktaten, dvs. hovedparten af den ikke-kulbaserede elproduktion i EU og en af de mest konkurrencedygtige, der således kan bidrage til de målsætninger for den europæiske energipolitik, der er fastlagt i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007;

4. påpeger i forbindelse med bekæmpelse af klimaforandringer, at Kommissionen i sin grønbog “ På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed” (KOM(2000)769) skønnede, at kerneenergi vil kunne spare mere end 300 millioner t CO2-emissioner i 2010, “svarende til CO2-emissionerne fra omkring 100 millioner biler", og minder om, at Kommissionen i sin meddelelse af 10. januar 2007 anså kernekraft for at være den energikilde, der fører til det laveste CO2-udslip efter havbaserede vindkraft- og mindre vandkraftværker;

5. bemærker, at de lande, der oprettede Euratom, fastlagde en række bestemmelser i 10 forskellige kapitler med henblik på at skabe faste rammer for udviklingen af kernekraft i Unionen, og at disse bestemmelser stadig er gældende, og at de til stadighed forbedres i takt med vedtagelsen af ny lovgivning på grundlag af Euratom-traktaten og udgør et vigtigt bidrag til en sikker drift af kernekraftanlæggene i Europa;

6. bemærker, at enigheden om kerneenergi fra 1957 ikke længere er til stede blandt medlemsstaterne;

7. bemærker, at de forventninger til kerneenergien, der kom til udtryk i Euratom-traktaten for fem årtier siden, har ændret sig, og at forventningerne efterhånden i højere grad drejer sig om nødvendigheden af via Euratom-traktaten at råde over et solidt retsgrundlag for at overvåge udnyttelsen af atomenergi i Den Europæiske Union og ledsage integrationen i Den Europæiske Union af de lande, der bruger atomenergi, ved hjælp af overtagelsen af gældende ret inden for Euratom-traktatens anvendelsesområde; anerkender, at der i Euratom-traktatens afsnit II er vigtige kapitler, som har gjort det muligt at beskytte mennesker, arbejdstagere og miljø mod ioniserende stråling (kapitel 3), fremme forskningen med hensyn til affaldshåndtering og installationernes sikkerhed (kapitel 1) og kontrollere det fissile materiales sikkerhed i Europa (kapitel 7);

8. bemærker, at de første forskningsaktiviteter blev udviklet inden for rammerne af Euratom-traktaten (kapitel 1), og at denne traktat desuden har ført til oprettelsen af det fælles forskningscenter, den første EU-forskningsinstitution; opfordrer indtrængende til, at forsknings- og udviklingsprogrammet for kerneenergi medtages under det overordnede budget for rammeprogrammet for forskning og underkastes samme grad af revision og forpligtelse til offentlig ansvarlighed som alle andre forskningsprogrammer;

9. mener, at den lovgivning, der er blevet udviklet inden for rammerne af Euratom-traktatens kapitel 3 (sundhedsbeskyttelse), fortsat skal høre under Den Europæiske Unions ansvarsområde for at sikre, at de grundlæggende standarder for beskyttelse af arbejdstagerne og den brede offentlighed anvendes og udvides til også at omfatte miljøet, og at den tager løbende hensyn til resultaterne af internationale videnskabelige undersøgelser;

10. bemærker, at denne lovgivning ikke kun berører lande, hvor kernekraftværker er i drift, men at den nu også indeholder bestemmelser om beskyttelse af nabolande og lande uden for EU gennem stadig kontrol med radioaktivt affald og vedtagelse af regler om overførsler af brugt brændsel og radioaktivt affald, om beskyttelse af fødevarekæden og om radiologiske nødsituationer;

11. bemærker, at Euratom-traktatens kapitel 4 (investeringer) blev udformet med henblik på at tilvejebringe præcise oplysninger på fællesskabsplan om medlemsstaternes investeringsprojekter;

12. bemærker imidlertid, at Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af Fællesskabets vejledende kerneenergiprogrammer ikke har foretaget en egentlig vurdering af behovet for investeringer på det nukleare område, navnlig i henseende til de problemer, der er forbundet med energiforsyningssikkerheden, bekæmpelsen af klimaændringer og EU's konkurrenceevne i lyset af det verdensomspændende opsving inden for kernekraftindustrien;

13. glæder sig imidlertid over, at Euratom-traktaten pålægger den europæiske kernekraftindustri at indsende meddelelse om alle nye investeringer på det nukleare område, som gør det muligt at kortlægge alle nukleare aktiviteter i EU, hvilket er et krav, der er specielt for den europæiske kernekraftindustri;

14. mener, at fællesforetagenderne (Euratom-traktatens kapitel V) har været vigtige redskaber til gennemførelse af de offentlige politikker, navnlig på forskningsområdet, hvor dette juridiske instrument har været anvendt flere gange, herunder især i forbindelse med etableringen af den fælles europæiske torus (Joint European Torus) i Culham i 1978, og senest i forbindelse med etableringen af den europæiske retlige enhed med henblik på gennemførelse af ITER-projektet (international termonuklear forsøgsreaktor);

15. mener, at Euratom-traktaten med bestemmelserne om oprettelse af et agentur (kapitel 6), der skal sikre brugerne i unionen lige adgang til forsyninger, råder over et vigtigt instrument på et tidspunkt, hvor der gøres overvejelser om energiforsyningssikkerheden;

16. mener, at sikkerhedskontrollen (kapitel 7) er en af Euratom-traktatens mest vellykkede foranstaltninger, der giver Kommissionen mulighed for at danne sig et meget præcist billede af lagre og bevægelser af nukleare materialer i Den Europæiske Union;

17. bemærker, at denne sikkerhedskontrol også giver de lande, der leverer nukleare materialer, en reel garanti for anvendelsen af deres materialer, ud over den overvågning af ikke-spredningen, der foretages af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA);

18. bemærker, at Euratoms tiltrædelse af en række internationale aftaler med hjemmel i Euratom-traktatens kapitel 10 (forbindelserne udadtil), herunder navnlig af konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, har gjort det muligt for Fællesskabet at bidrage til den internationale indsats på disse områder og at fremme de betydelige fremskridt, der er gjort i Den Europæiske Union;

19. konstaterer ligeledes, at Euratom med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 10 har indgået en række samarbejdsaftaler på forskningsområdet, deltaget i internationale projekter som f.eks. Generation IV-forum om fremtidens forskellige reaktortyper, og ført internationale forhandlinger om ITER-projektet;

Institutionel debat

20. bemærker, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten ikke er blevet ændret, siden den trådte i kraft den 1. januar 1958;

21. bekræfter, at det i henhold til subsidiaritetsprincippet er op til de enkelte medlemsstater at beslutte, hvorvidt de vil satse på kerneenergi;

22. bemærker endvidere, at nogle medlemsstater, som er åbenlyse modstandere af kerneenergi, og som har tilsluttet sig Fællesskaberne (Det Europæiske Fællesskab og Euratom) aldrig er blevet stillet over for krav om at udvikle kerneenergi på deres område; bemærker derfor, at det i mange år har været anerkendt, at Euratom-traktaten anvendes til at fremme kerneenergi, men ikke indfører forpligtelser for nogen, men at traktatens juridiske rammer kan benyttes af alle;

23. understreger, at Euratom-traktaten ikke er til hinder for udviklingen af et indre marked for elektricitet og i endnu mindre grad er en hindring for princippet om fri bevægelighed for varer, personer og kapital; minder om, at der på dette område gælder de almindelige bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) for nukleare aktiviteter, og nævner som eksempel, at bevægeligheden for nukleart materiale, udstyr og teknologier inden for og uden for EU henhører under de kontrolforskrifter for "varer med dobbelt anvendelse", der er vedtaget på grundlag af EF-traktatens handelspolitik; tilføjer, at Euratom-lovgivningen er underlagt konkurrenceretten og forordningerne om statsstøtte som præciseret i EF-traktatens afsnit VI; konkluderer således, at Euratom-traktaten på ingen måde er en protektionistisk ramme for nuklear energi;

24. konstaterer, at Euratom-traktaten giver de lande, der har valgt at indføre kernekraftproduktion, instrumenterne til udvikling heraf (fællesskabsforetagender, støtte til forskning og udvikling, Euratom-lån), men at adgangen til disse instrumenter er ledsaget af et omfattende regelsæt (sundhedsbeskyttelse, sikkerhedskontrol, forsyning), med henblik på at berolige de medlemsstater, der ikke har valgt denne mulighed;

25. bemærker at Euratom-traktaten i Fællesskabets interesse også finder anvendelse i de medlemsstater, der ikke har kernekraft, men som har nukleare forskningsreaktorer på deres område, og at disse medlemsstater har adgang til instrumenter (såsom Euratoms rammeprogrammer for forskning og udvikling), der berettiger dem til støtte, f.eks. på det medicinske forskningsområde;

26. mener, at bestemmelserne i Euratom-traktaten uanset de mange holdninger til atomenergi har bidraget til at hindre spredning af nukleart materiale, og at de bestemmelser, der vedrører helbred, sikkerhed og forebyggelse af radioaktiv kontamination, i høj grad har været nyttige og bør koordineres omhyggeligt med EF-traktatens bestemmelser om sundhed og sikkerhed;

Svagheder

27. beklager, at der i Euratom-traktaten ikke er taget højde Europa-Parlamentets ændrede beføjelser, herunder især udvidelsen af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure, der nu omfatter hovedparten af Fællesskabets lovgivning; mener, at Parlamentet på trods af Euratom-traktatens tekniske natur har ret til at blive formelt inddraget i forslag med hjemmel i Euratom-traktaten;

28. opfatter det som et uacceptabelt demokratisk underskud, at Parlamentet næsten er fuldstændigt udelukket fra lovgivningsarbejdet inden for Euratom, og at Parlamentet udelukkende skal høres om et af traktatens ti kapitler;

29. bemærker imidlertid, at Parlamentet i kraft af en interinstitutionel aftale er inddraget i forhandlingerne om rammeprogrammet for Euratom med hensyn til forsknings- og uddannelsesaktiviteter vedrørende kerneenergi (2007 til 2011) (Euratom RP); bemærker ligeledes i lyset af de dokumenter, som Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (Euratom RP, direktivet om overvågning af grænseoverskridende transporter af radioaktivt affald og brugt brændsel(15), instrumentet for nuklear bistand osv.) har behandlet for nylig, at selv om proceduren kun giver mulighed for høring af Parlamentet, tages der i Rådet regelmæssigt helt eller delvis hensyn til Parlamentets ændringsforslag af Euratom-teksterne; mener imidlertid ikke, at dette kan anses for at være tilstrækkeligt;

30. fremhæver betydningen af Euratom-traktatens artikel 203, eftersom denne giver fleksibilitet - som med indførelsen af instrumentet for nukleart samarbejde - til at gennemføre lovgivningsinitiativer, som ikke er med i den oprindelige Euratom-traktat; mener, at der er behov for at undersøge, hvordan artikel 203 kan bruges til at udvikle nye initiativer og eventuelt foretage tilpasninger af Euratom-traktaten;

31. beklager, at der ikke findes nogen lovgivning med harmoniserede regler med reel merværdi, navnlig i sammenligning med de eksisterende internationale rammer, om nuklear sikkerhed, håndtering af radioaktivt affald og nedlukning af kernekraftanlæg;

32. opfordrer Kommissionen til at lære af de indhøstede erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af IAEA's konventioner (konventionen om nuklear sikkerhed og den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald) og til at tage højde for evalueringen, der er gennemført af OECD's Kerneenergiagentur (NEA), af de mest avancerede metoder til håndtering af radioaktivt affald i de enkelte lande; bemærker, at fælles initiativer som f.eks. de initiativer, der er blevet taget af Western Europe Nuclear Regulators Association (WENRA) med henblik på at udvikle en fælles tilgang til nuklear sikkerhed, er egnede til at bidrage til udarbejdelsen af en lovgivningssokkel;

33. bemærker, at Kommissionens kompetence inden for nuklear sikkerhed har hjemmel i Euratom-traktaten, og at den kan fremsætte forslag på dette område, hvilket bekræftes af ovennævnte afgørelse truffet af EF-Domstolen i sag C-29/99, Kommissionen mod Rådet;

Den fremtidige kurs

34. mener, at Euratom-traktaten på trods af sine mangler indtil videre er et uundværligt retsgrundlag, både for de medlemsstater, der ønsker at udvikle deres kernekraftindustri, og for de medlemsstater, der udelukkende ønsker at drage fordel af omfattende bestemmelser til beskyttelse af de pågældende medlemsstater, deres borgere og deres miljø;

35. gør opmærksom på, at Euratom-traktatens bestemmelser er centrale i diskussionen om industrispørgsmål relateret til Lissabon-strategien og energispørgsmål, herunder især forsyningsaspektet, på et tidspunkt hvor EU forsøger at fastlægge en europæisk energisammensætning med en mindre kulbaseret elproduktion, som er konkurrencedygtig og "indenlandsk" i videst muligt omfang;

36. gentager i denne forbindelse, at kernekraft i øjeblikket leverer 32 % af elektriciteten i Den Europæiske Union, og at Kommissionen i sin meddelelse af 10. januar 2007 anså den for en af de vigtigste CO2-fri energikilder i Europa og den tredjebilligste i Europa uden internalisering af CO2-omkostningerne; mener derfor, at Den Europæiske Union i henhold til Euratom-traktaten bør forsvare sin industrielle og teknologiske førerstilling i lyset af, at andre aktører kraftigt har genoplivet deres nukleare aktiviteter (Rusland, USA), samt fremkomsten af nye aktører på den nukleare scene på verdensplan (Kina og Indien), der vil blive Den Europæiske Unions konkurrenter på mellemlangt sigt;

37. mener, at manglen på et retsgrundlag som Euratom-traktaten vil føre til en renationalisering af kerneenergipolitikken i Europa, hvilket vil være et tilbageskridt for EU's gældende ret og indebære en risiko for juridisk usikkerhed for alle 27 medlemsstater;

38. opfordrer til, at principperne om loyal konkurrence og lige vilkår for de forskellige energikilder overholdes;

39. mener ligeledes, at sletningen af et eller flere kapitler fra Euratom-traktaten eller en overførsel af visse bestemmelser til EF-traktaten vil skabe ubalance i Euratom-traktaten som helhed på grund af en ringere kontrol med anvendelsen af kerneenergi i Europa; tilføjer, at manglen på en sammenhængende retlig ramme ville gøre det langt mere kompliceret for kommende medlemsstater at overtage Euratoms gældende ret;

40. mener, at kontrollen med anvendelsen af kerneenergi i Europa i lyset af de helt særlige kendetegn ved denne energikilde kræver, at der bevares en særlig retlig ramme som Euratom-traktaten, hvis bestemmelser har været nyttige gennem 50 år; tilføjer, at dens delvise indarbejdelse i et hypotetisk kapitel om energi i EF-traktaten vil svække det overordnede juridiske tilsyn med kerneenergi i Europa og føre til afskaffelse af de særlige kontrolprocedurer for kerneenergi, der i dag findes i Euratom-traktaten;

41. mener dog, at der er behov for at reformere Euratom-traktaten i et vist omfang;

42. mener, at der uanset muligheden for kortsigtede justeringer bør foretages en omfattende revision af Euratom-traktaten for at rette op på det demokratiske underskud og sætte de fælles sikkerhedsspørgsmål i centrum for Unionens og medlemsstaternes kernekraftvirksomhed;

43. opfordrer til en fornyelse af beslutningsprocedurerne i Euratom-traktaten, således at Parlamentet kan blive tæt inddraget i de lovgivningsmæssige procedurer på det nukleare område og gøre det muligt at opnå større gennemsigtighed samt at involere unionens borgere fuldt ud; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at behandle det i Euratom-traktatens iboende demokratiske underskud og udvide anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure til at omfatte lovgivning i henhold til Euratom-traktaten;

44. mener, at disse ændringer kan gennemføres med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 203, uden at dette nødvendigvis vil vende op og ned på traktatens struktur og indhold; opfordrer Rådet til at overveje denne mulighed;

45. påpeger, at der som led i et behov for at tilpasse den europæiske energipolitik og forlænge værkernes levetid er et presserende behov for hurtigst muligt at udarbejde en solid fællesskabslovgivning på områderne nuklear sikkerhed, håndtering af radioaktivt affald og nedlukning af kernekraftanlæg, og tage skridt til at sikre, at forskning og udvikling vedrørende sikker anvendelse af kerneenergi får størst mulig opmærksomhed og støtte; opfordrer Kommissionen til at revidere sine relevante forslag til lovgivning og fremlægge nye forslag til direktiver om sikkerheden på kernekraftanlæg, håndtering af radioaktivt affald og om lukning og afvikling af kernekraftanlæg under hensyntagen til "forureneren betaler"-princippet;

46. anmoder indtrængende Kommissionen og Rådet om at undersøge dette spørgsmål hurtigst muligt i tæt samarbejde med Parlamentet;

47. opfordrer til, at der udvikles uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer på det nukleare område på fællesskabsplan, sikres finansiering af ambitiøse forskningsprogrammer, der gør det muligt at imødegå udfordringerne i forbindelse med fission (sikkerhed, affaldsforvaltning, fremtidige reaktorer) og strålingsbeskyttelse, og garanteres den nødvendige vedligeholdelse af de fornødne kompetencer og ressourcer med henblik på at bevare muligheden for at anvende kerneenergi på grundlag af en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk industri;

48. opfordrer til, at indføre en europæisk koordineringsmekanisme for den bedste nationale praksis for at beskytte arbejdstagerne og offentligheden mod stråling med henblik på at supplere den harmonisering, der allerede er opnået inden for denne sektor gennem Euratom-traktaten;

49. opfordrer kraftigt Kommissionen til regelmæssigt, som fastsat i Euratom-traktaten, at udarbejde reelt fremadrettede vejledende kerneenergiprogrammer med produktions- og investeringsmål i en global sammenhæng med stigende konkurrence inden for denne sektor, hvor der også tages hensyn til målsætningerne om nedbringelse af drivhusgasemissionerne; bemærker i denne forbindelse, at brugen af alle andre energikilder også hører under den nationale kompetence, men at målene (undertiden endog bindende mål) ikke desto mindre fastsættes på fællesskabsplan, således som det er tilfældet for vedvarende energi;

50. opfordrer Rådet til på baggrund af målet om forsyningssikkerhed og mål for reduktion af CO2-emissioner at definere en koordineret politik, der kan tilskynde til investeringer under fuldstændig overholdelse af sikkerhedskravene med henblik på at forlænge levetiden og forbedre ydelsen af eksisterende reaktorer samt investeringer i ny kapacitet;

51. bemærker, at Rådet har taget initiativ til at planlægge at nedsætte en EU-gruppe på højt niveau for nuklear sikkerhed og forvaltning af affald;

52. glæder sig over initiativet om oprettelse af et europæisk nukleart forum for at lette en diskussion på højt niveau mellem politikere, industri og det civile samfund;

53. opfordrer til, at Euratoms Forsyningsagenturs rolle styrkes på ny, og at agenturets omfattende beføjelser i henhold til Euratom-traktaten udnyttes fuldt ud; mener ikke, at denne rolle primært skal ses i sammenhæng med knapheden på uran, men snarere i sammenhæng med konkurrenceevnen og forsyningssikkerheden, herunder forsyninger af oparbejdet nukleart brændsel; mener, at Euratom-traktatens bestemmelser giver agenturet mulighed for at udvikle sig til et egentligt energiobservatorium på det nukleare område, og støtter i denne forbindelse de igangværende overvejelser om en forbedring af Euratoms Forsyningsagenturs status;

54. opfordrer til et fortsat tæt internationalt samarbejde, som Euratom-traktaten har skabt grundlaget for, og til en fortsat styrkelse af samarbejdet med IAEA, for at undgå en overlapning mellem IAEA's og Euratoms tiltag og for at sikre den højeste grad af beskyttelse inden for områderne nuklear strålingsbeskyttelse, sikkerhed og ikke-spredning;

55. opfordrer til internationalt samarbejde om forskning og udvikling, som f.eks. om ITER-projektet eller inden for det internationale Generation IV-forum, der skal fortsættes på højt niveau;

o

o o

56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Domstolens dom i sag 1/78, Sml. 1978, s. 2151.

(2)

Sag C-161/97, Kernkraftwerke Lippe-Ems Gmbh mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 1999, s. I-02057.

(3)

Sag C-29/99, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union, Sml. 2002, s. I-11221.

(4)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603.

(5)

EUT C 292E af 1.12.2006, s. 112.

(6)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0599.

(7)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0300.

(8)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0266.

(9)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0517.

(10)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0524.

(11)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0523.

(12)

EUT C 280E af 18.11.2006, s.108.

(13)

EUT C 280E af 18.11.2006, s.117.

(14)

Med traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992.

(15)

Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel(EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21).


BEGRUNDELSE

Efter 50 års anvendelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt "traktaten") og på et tidspunkt, hvor der pågår overvejelser om udformningen af en europæisk energipolitik, opfordres ordføreren til at undersøge, om den gældende traktat er tilpasset de aktuelle forhold på atomenergiområdet i EU, og om den sikrer de nødvendige redskaber til imødegåelse af de fremtidige energimæssige udfordringer.

En første analyse viser, at Euratom-traktaten synes at være forældet i sin form, da den institutionelle organisation ikke har fulgt med udviklingen i EU. Traktaten, der oprindelig var tænkt som et instrument til "funktionsmæssig integration", forekommer også til en vis grad forældet i sit indhold, idet visse af traktatens bestemmelser er forældede eller ikke anvendes som oprindelig tiltænkt.

Ordføreren mener imidlertid, at visse af traktatens bestemmelser på trods af dens begrænsninger er mere relevante end nogensinde, og at de har dannet grundlag for vedtagelsen af en omfattende afledt lovgivning. Denne lovgivning tillægger på ingen måde traktaten en tilskyndende karakter, men danner et bindende retsgrundlag for kernekraftindustrien. Dette er baggrunden for ordførerens ønske om at undersøge, på hvilken måde traktaten fortsat kan danne et tilpasset retsgrundlag med henblik på at styrke lovgivningen på områder, der stadig ikke er reguleret - vedtagelse af fælles sikkerhedsnormer og håndtering af radioaktivt affald - og om den kan bidrage til Europas økonomiske konkurrenceevne, energimæssige uafhængighed og forsyningssikkerhed.

I - Traktaten, der har bestået sin prøve, danner et afbalanceret retsgrundlag for udviklingen af en konkurrencedygtig kernekraftindustri

· 50 års ambitiøse initiativer og konkrete tiltag viser, at der er tale om en afbalanceret og effektiv traktat

- Atomenergi er en vigtig del af energimikset i Europa, hvilket traktaten har skabt mulighed for, og det anerkendes desuden i dag, at dette betyder en begrænsning af emissionen på ca. 312 mio. t CO2 pr. år. (7 % af EU's samlede emissioner af drivhusgasser).

Med en kernekraftproduktion på over 920 TWh i 2005 står EU for en tredjedel af den globale kernekraftkapacitet anslået til 2.470 TWh. Den gennemsnitlige elproduktion baseret på kernekraft i EU udgør 32 % og dækker over meget forskellige situationer. 15 medlemsstater udnytter kernekraft, der i nogle af disse lande er den vigtigste energikilde. Den europæiske industri dækker hele det nukleare brændselskredsløb og har udviklet egne teknologier (berigning af brændsel, design af reaktorer, håndtering og genanvendelse af brugt brændsel). Ordføreren mener, at det er et vigtigt aspekt på det nukleare område i Europa, navnlig i lyset af de igangværende internationale drøftelser om "den multilaterale tilgang til kredsløbet".

- På forskningsområdet har tilskyndelsesvirkningen af Euratoms seks rammeprogrammer for forskning og udvikling gjort det muligt for EU at fastholde sin førende stilling på området, navnlig inden for kontrolleret fusion.

· En lang række af traktatens bestemmelser viser, at der er tale om en dynamisk traktat, der kan tilpasses

     -    Prioritering af sundhedsbeskyttelse

Det fastslås i traktaten, at Fællesskabet skal "indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og overvåge deres anvendelse". Dette kapitel har givet anledning til en omfattende afledt lovgivning, der udgør retsgrundlaget for medlemsstaternes nationale lovgivning om strålingsbeskyttelse, vedtagelse af fælles "grundlæggende normer", fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler, informationsudveksling og radiologiske nødsituationer, kontrol af radioaktivitet i miljøet og kontrol af radioaktive udledninger fra nukleare anlæg, beskyttelse af besætningen inden for civil luftfart.

- Nuklear sikkerhedskontrol som supplement til den kontrol, der foretages af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA)

Kapitel 7 indeholder bestemmelser om et omfattende kontrolsystem, der skal sikre, at malme og specielle fissile materialer ikke anvendes til andre formål end de af brugerne angivne.

Denne sikkerhedskontrol, der er baseret på operatørernes fremlæggelse af oversigter over lagerbeholdninger, suppleres af de beskyttelsesforanstaltninger ("Safeguards"), som IAEA anvender i henhold til de trepartsaftaler, der er blevet indgået med medlemsstaterne og Euratom. Som led i styrkelsen af ordningen for ikke-spredning med indgåelsen af tillægsprotokoller til disse aftaler om beskyttelsesforanstaltninger i 1998 fremsender Euratom regelmæssigt regnskabsoversigter over medlemsstaternes beholdninger af nukleare materialer til IAEA. Ordføreren mener, at disse to systemer har vist sig at supplere hinanden, og at eventuelle forbedringer skal være af praktisk karakter i form af en tilpasning af undersøgelsesmetoderne og udførelsen af inspektionerne for at undgå enhver overlapning.

- Tætte forbindelser udadtil, der på pragmatisk vis har rådet bod på Euratom-traktatens mangler

Euratom har indgået en række internationale aftaler inden for rammerne af sin kompetence:

- med internationale organisationer: Euratom har tiltrådt de fleste af de aftaler, der er blevet vedtaget i IAEA's regi. Denne komplementaritet indebærer, at de henstillinger, traktater og aftaler, som IAEA udarbejder, bidrager til Euratoms tilsvarende politikker. Euratoms status som observatør i IAEA har gjort det muligt at knytte tætte forbindelser i et aktivt partnerskab.

- bilateralt: Historisk set har Euratom fokuseret på aftalerne med sine tre store leverandører af nukleare materialer og teknologier, dvs. Canada, Australien og USA, aftaler, der senere er blevet udvidet til at omfatte nuklear sikkerhed og forskning. Disse aftaler er i dag i højere grad gensidige samarbejdsaftaler (med Japan, Argentina, Kasakhstan og Ukraine), der omfatter sikkerhed, kontrol med nukleare materialer, bekæmpelse af handel hermed og forskning inden for kontrolleret nuklear fusion (ITER-projektet som retsgrundlag). Euratom har ligeledes haft mulighed for at spille en meget aktiv rolle i forbindelse med de forskellige udvidelser (phare-programmet) med hjemmel i traktatens kapitel 7 om forbindelser udadtil.

Ordføreren mener, at der her er tale om et af de vigtigste kapitler i Euratom-traktaten, der vidner om traktatens aktualitet og dynamik.

II - Euratoms åbenlyse svagheder skyldes imidlertid en utilstrækkelig juridisk tilpasning og mangler

- Demokratisk underskud

Den institutionelle ubalance i forhold til Parlamentet skal udlignes, og Parlamentet skal inddrages i henhold til den fælles beslutningsprocedure i lovgivning med hjemmel i traktaten. Ordføreren understreger, at Parlamentet yder et vigtigt bidrag. Selv om Parlamentet kun bliver hørt, har dets indgriben under forhandlingerne imidlertid gentagne gange vist sig at være af afgørende betydning, hvad enten der er tale om en blokering i forbindelse med vedtagelsen af Euratoms syvende rammeprogram for forskning og udvikling, eller under forhandlingerne om direktivet om overførsel eller i forbindelse med ændringsforslag til instrumentet vedrørende nukleart samarbejde.

- Vedtagelsen af fælles sikkerhedsnormer i EU, håndtering af radioaktivt affald og sikring af langsigtet finansiering af udgifter

I 2003 blev der fremlagt et lovgivningsforslag med det formål at fastlægge organisationsprincipperne for en passende forvaltning af sikkerheden og mobilisere tilstrækkelige finansielle ressourcer til drift og nedlukning af værker. Da parterne ikke kunne nå til enighed, vedtog Rådet i 2004 at gennemføre en konvergensproces med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan inden 2006 og nedsatte i denne forbindelse en ad hoc-arbejdsgruppe om nuklear sikkerhed (WPNS).

Ordføreren bemærker, at gruppens anbefalinger er i tråd med henstillingerne i forslaget til Fællesskabets vejledende energiprogram forelagt den 10. januar 2007, og mener, at man i hvert fald skal støtte forslaget om at nedsætte en EU-gruppe på højt niveau for nuklear sikkerhed. Hvis der skal lovgives på disse områder, er det ikke nødvendigt at foretage en gennemgribende ændring af traktaten, da der er tilstrækkelig hjemmel i artikel 203 til at vedtage nye bestemmelser.

III - Euratom-traktaten skal gøre det muligt at imødegå fremtidige energimæssige udfordringer

Selv om de redskaber, der skal sikre udviklingen af kernekraft, ikke har fungeret som tiltænkt af traktatens stiftere, mener ordføreren ikke, at dette skyldes traktaten, og ifølge ordføreren handler det i dag om at sikre, at de gældende bestemmelser udnyttes fuldt ud.

- Fællesskabets vejledende kerneenergiprogrammer

Kommissionen offentliggjorde en række vejledende kerneenergiprogrammer i 1966, 1972, 1984, 1990 og 1997. Ordføreren beklager, at programmerne ikke længere har frivillig og programmæssig karakter, og at de ikke har spillet den rolle, man forventede.

Ordføreren bemærker, at det seneste forslag til vejledende kerneenergiprogram tilsyneladende heller ikke indeholder nogen fremadrettede visioner om tilpasningen af de nukleare industrikapaciteter til målsætningerne for EU's energipolitik, eller om de nødvendige investeringer i forsknings- og udviklingsstrukturer på områderne nuklear sikkerhed og håndtering af radioaktivt affald. Ordføreren mener, at en sådan fremtidsvision i givet fald også kunne omfatte forslag til nødvendige redskaber til gennemførelse heraf (navnlig Euratom-lån).

- Forsyningsagenturets beføjelser bør styrkes på ny i forbindelse med en liberalisering af markederne

Euratom skal sikre alle brugere i Fællesskabet adgang til regelmæssig og ligelig forsyning med malme og nukleart brændsel (Euratom har eneret til at afslutte kontrakter om leverancer af nukleare materialer, optionsret til malme og fissile materialer, der er produceret i Fællesskabet, kommerciel organisation af Forsyningsagenturet).

I realiteten er Forsyningsagenturets eneret til at afslutte kontrakter blevet indskrænket, og visse medlemsstater har indført forenklede procedurer i samarbejde med agenturet, således at dets rolle i dag er af ren administrativ karakter. Forsyningsagenturets rolle skal styrkes med henblik på at sikre energiforsyningen.

Som det også er tilfældet for en række andre kapitler i traktaten, er det muligt at udvikle agenturet, idet traktaten indeholder en særlig revisionsmekanisme i denne forbindelse. Ordføreren ser her en mulighed for at skabe et egentligt energiobservatorium på det nukleare område i tråd med Kommissionens forslag på det energipolitiske område i EU.

Konklusionerne af den institutionelle debat og traktatens fremtid

Af alle disse grunde konkluderer ordføreren følgende:

Ø Traktaten bør styrkes, først og fremmest fordi den har bevist sin effektivitet, og fordi det er nødvendigt at tage hensyn til kerneenergiens bidrag til forsyningssikkerheden og til bekæmpelsen af klimaændringer i de forskellige europæiske energiscenarier;

Ø Parlamentet skal tildeles en central rolle i forhandlingerne i Euratoms institutionelle rammer;

Ø Traktatens anvendelsesområde skal hurtigst muligt udvides til at omfatte nye aktivitetsområder, og der er allerede hjemmel herfor i traktaten;

Ø Traktaten bør sikre de nødvendige betingelser for finansiering af forskning og udvikling inden for sikkerhed, håndtering af radioaktivt affald og udvikling af fremtidens forskellige reaktortyper, og der skal udvikles uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer, der er en forudsætning for kerneenergiens inddragelse i energisammensætningen;

Ø Traktaten bidrager til at fastlægge en samordnet og investeringsfremmende politik. Den indeholder rent faktisk egnede instrumenter, der kan sikre overvågningen af markedet og danne grundlag for anbefalinger om fastholdelse af de nødvendige betingelser for gennemførelsen af EU's energipolitik.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (23.3.2007)

om vurdering af Euratom - 50 års atomenergipolitik i EU

(2006/2230 (INI))

Rådgivende ordfører: Johannes Voggenhuber

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at EU's traktater gentagne gange er blevet gennemgribende revideret for at leve op til nye behov og udfordringer, men at Euratom-traktaten i sin 50-årige historie kun er blevet ændret en gang(1), hvor de centrale bestemmelser og traktatens substans blev bibeholdt i den oprindelige formulering,

B. der henviser til, at selv om Euratom-traktaten kun er blevet ændret i mindre omfang i løbet af de sidste 50 år, har den til gengæld været kilde til en omfattende afledt ret i samme periode og genstand for et stort antal domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol, der f.eks. har udvidet det oprindelige anvendelsesområde væsentligt,

C. der henviser til, at den nylige udvidelse har øget mangfoldigheden i EU, hvad angår atomenergi, og behovet for fællesskabsaktioner på det nukleare område, at 11 af de 27 medlemsstater aldrig har haft atomkraftværker på deres område, at Italien er ophørt med at producere elektricitet på basis af atomkraft, og at Belgien, Tyskland, Nederlandene og Sverige har besluttet at ophøre hermed,

D. der henviser til, at Parlamentet allerede den 18. juni 1998 i sin beslutning med titlen "Beslutning om meddelelse fra Kommissionen om energi for fremtiden: Vedvarende energikilder - hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan" opfordrede Rådet til "som led i en fremtidig revision af EU-traktaten at indføje et energikapitel i traktaten, hvori der tages tilsvarende hensyn til fremme af vedvarende energiformer for at sikre en bæredygtig og miljøvenlig energipolitik på europæisk plan"(2),

E. der henviser til, at konventet i sit udkast til en traktat om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten) foreslog, at Euratom-traktaten skulle adskilles fra den retlige struktur i den kommende forfatning, og at konventets arbejde med EU's fremtid og undertegnelsen af forfatningstraktaten har medført, at bestemmelserne i Euratom-traktaten er bevaret i den nuværende udgave i form af en vedføjet protokol,

F. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 24. september 2003 med titlen "Beslutning om udkast til traktat om indførelse af en forfatning for Europa og om Europa-Parlamentets udtalelse om indkaldelse af regeringskonferencen" glædede sig over, at Euratom-traktaten var blevet udskilt og opfordrede regeringskonferencen til "at indkalde til en traktatrevisionskonference med det formål at ophæve forældede og antikverede traktatbestemmelser, navnlig vedrørende fremme af nuklear energi og mangelen på demokratiske beslutningsprocedurer"(3),

G. der henviser til, at Tyskland, Irland, Østrig, Ungarn og Sverige har tilføjet en erklæring til forfatningstraktaten om, at de centrale bestemmelser i Euratom-traktaten skal ajourføres, og at der "så hurtigt som muligt" skal indkaldes en revisionskonference til dette formål,

H. der henviser til, at der med Euratom-traktaten er indført høje sikkerhedsstandarder for omgangen med radioaktive brændselselementer og radioaktivt affald i Den Europæiske Union, opstillet fælles sikkerhedsstandarder for beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed samt sikret anvendelse heraf, og at Euratom-traktaten er til hinder for en spredning af nukleart materiale til militære formål,

1. konstaterer, at de forventninger til kerneenergien, der kom til udtryk i Euratom-traktaten for fem årtier siden, har ændret sig; bemærker, at forventningerne efterhånden i højere grad drejer sig om nødvendigheden af via Euratom-traktaten at råde over et solidt retsgrundlag, så man kan overvåge udnyttelsen af atomenergi i Den Europæiske Union og ledsage integrationen i Den Europæiske Union af de lande, der bruger atomenergi, ved hjælp af overtagelsen af gældende ret inden for Euratom-traktatens anvendelsesområde; anerkender, at der i Euratom-traktatens afsnit II er vigtige kapitler, som har gjort det muligt at beskytte mennesker, arbejdstagere og miljø mod ioniserende stråling (kapitel 3), at fremme forskningen med hensyn til affaldshåndtering og installationernes sikkerhed (kapitel 1) og at kontrollere det fissile materiales sikkerhed i Europa (kapitel 7);

2. opfatter det som et uacceptabelt demokratisk underskud, at Parlamentet næsten er fuldstændigt udelukket fra lovgivningsarbejdet inden for Euratom, og at Parlamentet udelukkende skal høres om et af traktatens ti kapitler;

3. understreger, at der i Euratom-traktaten på trods af den positive tone i dens præambel ikke stilles krav til nogen medlemsstat om, at den skal skabe mulighed for atomenergi på sit eget territorium, idet medlemsstaternes suveræne ret til at udvikle deres eget energimiks skal respekteres;

4. henviser til Amsterdam-traktaten fra maj 1999, som sikrer Europa-Parlamentets medbestemmelsesret; beklager, at udvidelsen af Parlamentets rettigheder, navnlig hvad angår medbestemmelsesretten i størstedelen af Fællesskabets lovgivningsprocedurer, ikke omfatter Euratom-traktaten; mener, at Parlamentet på trods af traktatens tekniske natur burde inddrages formelt i tekster, hvis retsgrundlag er Euratom-traktaten;

5. understreger, at Euratom-traktaten ikke er til hinder for udviklingen af et indre marked for elektricitet og er i endnu mindre grad en hindring for princippet om fri bevægelighed for varer, personer og kapital; minder om, at der på dette område gælder de almindelige bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) for nukleare aktiviteter, og nævner som eksempel, at bevægeligheden for nukleart materiale, udstyr og teknologier inden for og uden for EU henhører under de kontrolforskrifter for "varer med dobbelt anvendelse", der er vedtaget på grundlag af EF-traktatens handelspolitik; tilføjer, at Euratom-lovgivningen er underlagt konkurrenceretten og forordningerne om statsstøtte som præciseret i EF-traktatens afsnit VI; konkluderer således, at Euratom-traktaten på ingen måde er en protektionistisk ramme for nuklear energi;

6. gentager sit krav om indkaldelse af en regeringskonference om en totalrevision af Euratom-traktaten, en afskaffelse af de forældede bestemmelser i denne traktat, en bevarelse af reguleringen af den nukleare industri på EU-niveau, en reform af de øvrige dele i lyset af en moderne og bæredygtig energipolitik og deres indarbejdelse i traktaten om en forfatning for Europa i et særskilt energikapitel;

7. mener, at bestemmelserne i Euratom-traktaten uafhængigt af de mange holdninger til atomenergi har bidraget til at undgå spredning af nukleart materiale, og af de bestemmelser, med hvilke der tages hensyn til helbred, sikkerhed og forebyggelse af radioaktiv kontamination, i høj grad har været nyttige og bør koordineres omhyggeligt med EF-traktatens bestemmelser om helbred og sikkerhed.

PROCEDURE

Titel

Vurdering af Euratom - 50 års atomenergipolitik i EU

Procedurenummer

2006/2230(INI)

Korresponderende udvalg

ITRE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO
12.10.2006

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Johannes Voggenhuber
4.10.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

22.1.2007

1.3.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.3.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

0

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Philip Dimitrov Dimitrov, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Bronisław Geremek, Anneli Jäätteenmäki, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Rihards Pīks, Johannes Voggenhuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pervenche Berès, Georgi Bliznashki, Elmar Brok, Carlos Carnero González, Gérard Onesta, Georgios Papastamkos, Bogdan Pęk, György Schöpflin, Alexander Stubb

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

 

(1)

Med traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992.

(2)

EFT C 210 af 6.7.1998, side 215, punkt 39.

(3)

EUT C 77 af 26.3.2004, side 255, punkt 14.


PROCEDURE

Titel

Evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik

Procedurenummer

(2006/2230 (INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse

ITRE
28.9.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO

12.10.2006

 

 

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse

 

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Eugenijus Maldeikis
12.9.2006

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

19.12.2006

30.1.2007

26.6.2007

26.3.2007

 

Dato for vedtagelse

27.3.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

-:

0:

41

4

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Attard-Montalto, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Giles Chichester, Jorgo Chatzimarkakis, Silvia Ciornei, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Mary Honeyball, Anne Laperrouze, Romana Jordan Cizelj, Eugenijus Maldeikis, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Radu Ţîrle, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alexander Alvaro, Konstantin Dimitrov, Avril Doyle, Robert Goebbels, Satu Hassi, Edit Herczog, Eija-Riitta Korhola, Esko Seppänen, Hannes Swoboda, Lambert van Nistelrooij

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Gintaras Didžiokas

Dato for indgivelse

4.4.2007

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik