Procedure : 2005/2125(ACI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0142/2007

Indgivne tekster :

A6-0142/2007

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 22/05/2007 - 9.9
CRE 22/05/2007 - 9.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0194

BETÆNKNING     
PDF 152kWORD 100k
16.4.2007
PE 386.300v03-00 A6-0142/2007

om vedtagelse af den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure

(2005/2125(ACI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Jo Leinen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BEGRUNDELSE
 BILAG: FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN)
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om vedtagelse af den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure

(2005/2125(ACI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

 der henviser til sin beslutning af 5. maj 1999 om den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure(1),

 der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 8. marts 2007,

 der henviser til udkastet til den reviderede fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure (herefter benævnt "reviderede erklæring")

 der henviser til forretningsordenens artikel 120, stk. 1, og til punkt XVIII, stk. 4 i bilag VI,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6‑0142/2007),

A.  der henviser til, at den stadige udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure øger dennes betydning for EU's lovgivningsproces og ændrer karakteren af de interinstitutionelle forbindelser mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

B.  der henviser til Parlamentets, Rådets og Kommissionens bestræbelser på at gøre EU's lovgivningsproces mere åben, samordnet, effektiv og demokratisk,

C.  der henviser til, at selvom den fælles erklæring fra 1999 om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure har vist sin levedygtighed, har anvendelsen af den i praksis med tiden vist, at der er behov for at ændre den,

D.  der henviser til, at de gentagne udvidelser af Den Europæiske Union har ført nye udfordringer med sig, hvad angår både en bedre samordning af procedurerne og den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne,

E.  der henviser til, at den reviderede erklæring lever op til disse forventninger og muliggør en konstruktiv og fleksibel videreudvikling af det interinstitutionelle samarbejde,

F.  der henviser til, at interinstitutionelle aftaler og rammeaftaler har vidtrækkende betydning, og at det for at lette adgangen til dem og sikre åbenhed er meget vigtigt, at alle nugældende aftaler samles og udgives som et bilag til Parlamentets forretningsorden,

1.  bekræfter på ny sin opslutning omkring principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet og behovet for at forenkle EU's lovgivningsproces under overholdelse af gældende fællesskabsret;

2.  hilser den reviderede erklæring velkommen, idet den både forbedrer strukturen og indholdet af 1999-erklæringen ved at tilføje en række vigtige bestemmelser, der bringer dokumentet på niveau med nuværende bedste praksis, og som har til formål at styrke samarbejdet mellem de tre institutioner som led i en forbedring af effektiviteten og kvaliteten af EU-lovgivningen;

3.  henstiller til, at Parlamentet vedtager en fremgangsmåde for harmoniseringen af den måde, de forskellige parlamentsudvalg håndterer trilogerne på, ved at indføre en række bestemmelser for parlamentsdelegationernes sammensætning og for kravene til fortrolighed omkring dette arbejde;

4.  udtrykker især tilfredshed med følgende forbedringer indeholdt i den reviderede erklæring:

(a)   de nye bestemmelser for deltagelse i Parlamentets udvalgsmøder af repræsentanter for Rådet og for anmodninger om oplysninger om Rådets holdning; disse udgør tilsammen et vigtigt skridt til opfyldelse af målsætningen om en bedre dialog mellem lovgivningsmyndighedens to parter;

(b)   anerkendelsen af princippet om, at aftaler indgået mellem institutionerne under uformelle forhandlinger afsluttes med fremsendelsen af en skrivelse;

(c)   bekræftelse af princippet om, at Parlamentets og Rådets tjenestegrene samarbejder på lige fod ved den juridisk-sproglige revision;

(d)   aftalen om så vidt muligt at lade underskrivelsen af vigtige vedtagne tekster finde sted ved en fælles ceremoni under overværelse af medierne og at udsende fælles pressemeddelelser og afholde fælles pressekonferencer ved offentliggørelsen af det positive resultat af lovgivningsprocessen;

5.  er overbevist om, at den reviderede erklæring vil bidrage til at skabe øget åbenhed og offentlighed omkring lovgivningsarbejdet under den fælles beslutningsprocedure;

6.  godkender den til nærværende afgørelse vedlagte reviderede erklæring og beslutter at opføre den som bilag til sin forretningsorden; opfordrer til, at den reviderede erklæring offentliggøres i Den Europæiske Union's Officielle Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse med dens bilag til Rådet og Kommissionen.

(1)

EFT C 279 af 1.10.1999, s. 229.


BEGRUNDELSE

Baggrund

Udkastet til den reviderede fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure udgør den tredje interinstitutionelle aftale indgået mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om dette emne.

Siden den europæiske fælles akt trådte i kraft den1. juli 1987, hvorved samarbejdsproceduren indførtes, er Parlamentets rolle som lovgiver vokset støt, og dets forbindelser med de øvrige institutioner er blevet stadig tættere.

Efter indførelsen af den fælles beslutningsprocedure ved Maastricht-traktatens ikrafttræden i 1993 blev der indgået en interinstitutionel aftale, som forholdsvis detaljeret beskæftigede sig med Forligsudvalgets virkemåde, men ikke dækkede andre aspekter af den fælles beslutningsprocedure.

Amsterdam-traktaten, som trådte i kraft i 1999, betød en yderligere ændring af situationen, idet der på den ene side skete en kraftig udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure, og på den anden side ændredes der på den oprindelige fælles beslutningsprocedure, navnlig med indførelsen af muligheden for at opnå enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet under førstebehandlingen, men også ved at stramme op på de senere faser i proceduren.

Som opfølgning på Amsterdam-traktaten indgik institutionerne i 1999 en ny interinstitutionel aftale, Den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure. Den fælles erklæring har vist sin levedygtighed, men dens praktiske anvendelse har med tiden vist behovet for at foretage visse tilpasninger.

Den 30.juni 2005 udnævnte Formandskonferencen fem medlemmer af Parlamentet - Alejo Vidal-Quadras, Antonios Trakatellis, Dagmar Roth-Behrendt, Joseph Daul og Jo Leinen - til at repræsentere Parlamentet i forhandlingerne om en revision af den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure.

Denne revision indledtes i december 2005 med en serie møder mellem de tre institutioner på politisk og administrativt plan. Rådets og Kommissionens holdninger ændrede sig på væsentlige punkter og muliggjorde et kompromis med Parlamentet. Den endelige aftale blev indgået den 13.december 2006 og godkendt af Formandskonferencen på mødet den 8. marts 2007.

Forslaget til revideret erklæring udgør en forbedring af den måde, som den fælles beslutningsprocedure fungerer på, og bidrager til at lette fremtidigt interinstitutionelt samarbejde på en konstruktiv og fleksibel måde. Erklæringens ordlyd er blevet tilpasset for at tage højde for den praktiske anvendelse af den fælles beslutningsprocedure og ligger i forlængelse af Parlamentets, Rådets og Kommissionens bestræbelser på at gøre EU's lovgivningsproces mere åben, samordnet, effektiv og demokratisk.

Evaluering af teksten

Teksten har fået en bedre struktur og indeholder nu nyttige supplerende forklaringer, der tager udgangspunkt i de grundlæggende bestemmelser i 1999-udgaven, hvilket udgør et skridt fremad i den interinstitutionelle samarbejde.

AFSNITTET OM DE GENERELLE PRINCIPPER

Det nye afsnit om generelle principper præciserer rækkevidden, formålet og principperne bag erklæringen og erstatter den tidligere "præambel". Den nye titel afspejler således bedre det nye afsnits mere omfattende indhold. Den reviderede ordlyd af 1999-erklæringen afspejler det interinstitutionelle samarbejdes praktiske forløb under hele den fælles beslutningsprocedure, hvilket fremgår af det indledende afsnits ordlyd.

Henvisningen til den interinstitutionelle aftale (IIA) fra 2003 om bedre lovgivning, som den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure uddyber, udgør en yderligere forbedring af den tidligere tekst. Med denne henvisning understreges den betydning, de europæiske institutioner tillægger principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet, samt nødvendigheden af at fremme forenklingen af forslag under overholdelse af gældende fællesskabsret (punkt 3).

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at den nye formulering af erklæringen understreger vigtigheden af, at institutionerne på et tidligt stadium i proceduren tilnærmer deres holdninger for at gøre beslutningsprocessen mere effektiv (punkt 4).

Punkterne vedrørende interinstitutionelle kontakter og samordning af tidsplanerne er flyttet fra afsnittet om førstebehandling til afsnittet om generelle principper for at fremhæve, at dette skal gælde for samtlige stadier i den fælles beslutningsprocedure (punkt 5).

Forpligtelsen til at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier i proceduren, som foreslås i et af erklæringens nye punkter, ligger i forlængelse af den overordnede målsætning om at forbedre effektiviteten og aktualiteten af beslutningsprocessen og udgør allerede en del af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (punkt 6).

Der henvises i den reviderede tekst bevidst til triloger (trepartsmøder) for at understrege disses praktiske betydning for bestræbelserne på at opnå enighed på de tidlige stadier i den fælles beslutningsprocedure og for at opfordre til yderligere anvendelse af sådanne møder. Den nye erklæring fastlægger retningslinjerne for organiseringen af trilogerne og foreslår, at de bekendtgøres forud for afholdelsen (punkt 7, 8 og 9).

Et nyt punkt om rådsformandskabets deltagelse i de parlamentariske udvalgs møder og om anmodninger om oplysninger om Rådets holdning udgør et første skridt til opfyldelse af Parlamentets målsætning om at forbedre dialogen mellem lovgivningsmyndighedens parter (punkt 10). Skønt formuleringen ikke går så langt som i det oprindelige parlamentsforslag, er resultatet acceptabelt som led i et samlet kompromis, da dette udgør en forbedring i forhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning.

FØRSTEBEHANDLING

Den reviderede teksts fornyede struktur består i en opdeling af afsnit 1 (FØRSTEBEHANDLING) i to underafsnit: (i) Enighed ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet og (ii) Enighed på stadiet for Rådets fælles holdning Dette svarer til de to muligheder for en tidlig afslutning af den fælles beslutningsprocedure under førstebehandlingen, som anføres i EF-traktatens artikel 251.

Den reviderede erklæring formaliserer den nuværende praksis med uformelle forhandlinger mellem institutionerne, og at aftaler indgået under sådanne forhandlinger afsluttes med fremsendelsen af en skrivelse.

ANDENBEHANDLING

I modsætning til forrige afsnit (FØRSTEBEHANDLING) indeholder afsnit II (ANDENBEHANDLING) kun et underafsnit efter de generelle indledende bemærkninger: "Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet".

I punkt 20 introduceres princippet om gensidig konsultation med henblik på at fastsætte en for alle parter hensigtsmæssig dato for fremsendelsen af fælles holdninger. Skønt tekstens ordlyd er mindre bindende end den af Parlamentet foretrukne, kan teksten accepteres som led i et samlet kompromis. Selv i sin nuværende form understreger den nye bestemmelse, at når datoen for fremsendelse af en fælles holdning fastsættes, er Rådet villig til at tage hensyn til Parlamentets mødekalender.

Punkt 21 i underafsnittet "Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet" afspejler nu de interinstitutionelle kontakters allerede veletablerede og mere centrale rolle og fastsætter en principiel tidsplan for deres fortsættelse (dvs. så snart Rådets fælles holdning er fremsendt til Europa-Parlamentet) for at fremskynde det videre forløb.

I lighed med forrige afsnit, i underafsnittet om "Enighed på stadiet for Rådets fælles holdning" (punkt 18), introduceres et punkt, der formaliserer den bedste praksis i form af fremsendelse af en skrivelse som afslutning på aftaler indgået under uformelle forhandlinger (punkt 23).

FORLIGSPROCEDUREN

To nye punkter tilføjes i begyndelsen af dette afsnit (FORLIGSPROCEDURE): I overensstemmelse med bedste praksis, således som denne har udviklet sig over tid, foreslås det, at der indkaldes til trilog, så snart det står klart, at der ikke kan opnås enighed under andenbehandlingen. Sådanne møder afholdes under hele forligsproceduren for at skabe grundlag for at nå til enighed (punkt 24 og 25).

I punkt 29 indføjes en uddybende bestemmelse om, at Forligsudvalgets to formænd (formanden for Parlamentet og formanden for Rådet) i fællesskab fastsætter dato og dagsorden for Forligsudvalgets møder.

I et nyt punkt 30 formaliseres den nuværende praksis om, at de 2 formænd for Forligsudvalget kan sætte flere ikke-kontroversielle emner på dagsordenen uden drøftelse ("A-punkt"), hvilket gør processen mere fleksibel.

Punkt 32 fastsætter princippet om en ligelig deling af faciliteterne mellem Parlamentet og Rådet.

I punkt 33 er Kommissionens udtalelse om Rådets fælles holdning blevet føjet til listen over dokumenter, der skal stilles til rådighed for Forligsudvalget. Punkt 33 omhandler ligeledes vigtigheden af, at det af Parlamentets og Rådets delegationer udarbejdede fælles arbejdsdokument forelægges for at gøre det lettere at identificere centrale punkter og behandle dem mere effektivt. For at gøre tidsplanen mere realistisk sker der yderligere en forlængelse fra to til tre uger af tidsfristen for forelæggelsen af Kommissionens udtalelse efter den officielle modtagelse af resultatet af Europa-Parlamentets afstemning.

Punkt 36 stadfæster princippet om, at den juridisk-sproglige revision finder sted inden de to formænd godkender tekstforslagene; under ekstraordinære omstændigheder kan et foreløbigt fælles udkast dog forelægges formændene til godkendelse for at overholde de stramme tidsfrister fastsat i EF-traktatens artikel 251.

I punkt 37 tilføjes en ny bestemmelse om, at arbejdsdokumenter benyttet under forligsproceduren gøres tilgængelige i hver institutions register, så snart proceduren er afsluttet. Dette bidrager til at øge åbenheden omkring beslutningsprocessen.

GENERELLE BESTEMMELSER:

Punkt 40 i dette afsnit (Generelle bestemmelser) stadfæster princippet om, at ved den juridisk-sproglige revision samarbejder Parlamentets og Rådets tjenestegrene på lige fod. Punkt 41 præciserer direkte, at der ikke kan foretages nogen ændringer i en tekst, der er nået til enighed om, uden eksplicit godkendelse fra både Europa-Parlamentets og Rådets repræsentanter på det relevante niveau.

Som en yderligere forbedring af erklæringen fastsættes det i punkt 42, at der under færdiggørelsen af aftaleteksterne tages hensyn til de forskellige procedurer i de to lovgivende institutioner. For at forhindre misbrug af denne bestemmelse fastsættes ligeledes, at institutionerne ikke må bruge tidsfristerne for færdiggørelsen af teksterne til at genoptage drøftelserne om materielle spørgsmål.

For at øge dokumenternes ensartethed præciserer punkt 43, at institutionerne enes om en fælles præsentation af teksterne, og det tilføjes i punkt 44, at de forpligter sig til så vidt muligt at benytte gensidigt acceptable standardformuleringer (særlig med hensyn til bestemmelser om udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, ikrafttræden, gennemførelse i national ret og anvendelse af retsakter og overholdelse af Kommissionens initiativret).

Med henblik på at opnå større åbenhed og for at undgå uafbalancerede og ensidige udtalelser bestræber institutionerne sig på at fremlægge fælles pressemeddelelser og afholde fælles pressekonferencer for at informere om det positive udfald af lovgivningsprocessen (punkt 45). I denne forbindelse fastsættes det nu i punkt 47, at vigtige retsakter undertegnes ved en fælles ceremoni under overværelse af medierne. Formændene for de to institutionerne modtager teksterne til underskrift på deres respektive sprog.

Punkt 48 er skrevet om for at skabe mere klarhed omkring tidspunktet for lovgivningsteksternes offentliggørelse i EU-Tidende; den normale tidsfrist fastsættes til to måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten.

Punkt 49 omhandler den procedure, der skal følges for at rette åbenlyse fejl i teksterne både før og efter vedtagelsen af en tekst.

Samlet set udgør den reviderede erklæring, der her foreligger til godkendelse af Europa-Parlamentet, en forbedring at både strukturen og indholdet af 1999-erklæringen ved at tilføje en række vigtige bestemmelser, der bringer dokumentet på niveau med nuværende bedste praksis og sigter på at styrke samarbejdet mellem de tre institutioner med henblik på at forbedre effektiviteten og kvaliteten af EU-lovgivningen.


BILAG: FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN)

EUROPA-PARLAMENTET

RÅDET

KOMMISSIONEN

FÆLLES ERKLÆRING OM DEN PRAKTISKE GENNEMFØRELSE AF DEN FÆLLES BESLUTNINGSPROCEDURE (ARTIKEL 251 I EF-TRAKTATEN)

GENERELLE PRINCIPPER

1.  Europa‑Parlamentet, Rådet og Kommissionen, i det følgende benævnt "institutionerne", konstaterer, at den nuværende praksis med kontakter mellem Rådets formandskab, Kommis­sionen og formændene for Parlamentets udvalg og/eller ordførere og mellem Forligsudvalgets to formænd har vist sig at fungere.

2.  Institutionerne bekræfter, at denne praksis, der har udviklet sig i alle faser af den fælles beslutningsprocedure, fortsat skal fremmes. Institutionerne forpligter sig til at gennemgå deres arbejdsmetoder for endnu mere effektivt at udnytte alle de muligheder, der ligger i den fælles beslutningsprocedure som fastlagt i EF-traktaten.

3.  Denne fælles erklæring klargør disse arbejdsmetoder, og hvordan de skal gennemføres i praksis. Den supplerer den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(1), særlig dens bestemmelser om den fælles beslutningsprocedure. Institutionerne forpligter sig til fuldt ud at respektere sådanne forpligtelser på linje med principperne om åbenhed, ansvarlighed og effektivitet. I den forbindelse bør institutionerne drage særlig omsorg for at gøre fremskridt med at forenkle forslag under overholdelse af gældende fællesskabsret.

4.  Institutionerne samarbejder loyalt under hele proceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at de skaber mulighed for eventuelt at vedtage retsakter på et tidligt stadium i proceduren.

5.  Med henblik herpå samarbejder de gennem passende interinstitutionelle kontakter for at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse under alle stadier af den fælles beslutningsprocedure.

6.  Institutionerne forpligter sig til regelmæssigt at udveksle informationer om udviklingen i de forskellige sager under den fælles beslutningsprocedure, under overholdelse af deres respektive forretningsordener. Med henblik på en logisk og samordnet afvikling af arbejdet sørger institutionerne for så vidt muligt at samordne deres respektive tidsplaner. De søger derfor at opstille en vejledende tidsplan for de forskellige stadier indtil den endelige vedtagelse af de forskellige lovforslag under fuld hensyntagen til beslutningstagningsprocessens politiske karakter.

7.  Samarbejdet mellem de tre institutioner som led i den fælles beslutningsprocedure sker ofte i form af trepartsmøder ("triloger"). Dette trilogsystem har vist sin levedygtighed og fleksibilitet ved markant at øge mulighederne for at nå til enighed under første- eller andenbehandlingen, ligesom systemet har bidraget til at forberede arbejdet i Forligsudvalget.

8.  Sådanne møder foregår ofte i uformelle rammer. De kan holdes på alle stadier af proceduren og på forskellige repræsentationsniveauer afhængig af arten af de forventede drøftelser. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde, definerer sit mandat til forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om arrangementer i forbindelse med møderne.

9.  Eventuelle udkast til kompromistekster, der vil blive forelagt på et kommende møde, fremsendes så vidt muligt til alle deltagere forud for mødet. For at øge åbenheden bekendtgøres triloger, der afholdes i Europa-Parlamentet og Rådet, hvor dette er praktisk muligt.

10.  Formandskabet søger at deltage i møderne i de parlamentariske udvalg. I givet fald behandler det indgående eventuelle anmodninger om information om Rådets holdning.

I.      FØRSTEBEHANDLING

1.  Institutionerne samarbejder loyalt med henblik på at tilnærme deres holdninger mest muligt til hinanden, således at retsakten så vidt muligt kan vedtages ved førstebehandlingen.

Enighed ved førstebehandlingen i Europa-Parlamentet

2.  De nødvendige kontakter etableres for at lette afviklingen af proceduren under førstebehandlingen.

3.  Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Rådets og Europa‑Parlamentets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, traktaten giver den.

4.  Hvis der er nået til enighed ved uformelle forhandlinger på trilogmøder, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for parlamentsudvalget detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til Kommissionens forslag. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig verifikation, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenum. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

5.  Når en sag således står umiddelbart overfor at blive afsluttet ved førstebehandlingen, informeres der snarest muligt på en let tilgængelig måde om, at det er hensigten at indgå en aftale.

Enighed på stadiet med den fælles holdning

6.  Hvis der ikke er nået til enighed før Parlamentets førstebehandling, kan kontakterne fortsættes med henblik på at nå til enighed på stadiet med den fælles holdning.

7.  Kommissionen støtter sådanne kontakter og udøver sin initiativret konstruktivt for at fremme en tilnærmelse mellem Rådets og Europa‑Parlamentets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, traktaten giver den.

8.  Hvis der nås til enighed, meddeler formanden for parlamentsudvalget i en skrivelse til formanden for Coreper sin indstilling til plenum om at acceptere den fælles holdning uden ændringer, med forbehold af Rådets bekræftelse af den fælles holdning og juridisk-sproglig verifikation. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

II.     ANDENBEHANDLING

1.  Rådet redegør i sin begrundelse så klart som muligt for grundene til sin fælles holdning. Europa‑Parlamentet tager under andenbehandlingen mest muligt hensyn til denne begrundelse og til Kommissionens udtalelse.

2.  Før Rådet fremsender sine fælles holdninger, bestræber det sig på at samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen om at fastsætte, hvornår de skal fremsendes, for at sikre maksimal effektivitet af lovgivningsproceduren ved andenbehandlingen.

Enighed ved andenbehandlingen i Europa-Parlamentet

3.  Passende kontakter fortsættes, så snart den fælles holdning er fremsendt til Parlamentet, med henblik på en bedre forståelse af de respektive holdninger og for at gøre det muligt at afslutte lovgivningsproceduren hurtigst muligt.

4.  Kommissionen støtter sådanne kontakter og afgiver sin udtalelse med henblik på at fremme en tilnærmelse af Rådets og Europa‑Parlamentets holdninger under overholdelse af den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, traktaten giver den.

5.  Hvis der er nået til enighed ved uformelle forhandlinger på trilogmøder, fremsender formanden for Coreper i en skrivelse til formanden for parlamentsudvalget detaljer om indholdet af aftalen i form af ændringer til den fælles holdning. Denne skrivelse skal angive, at Rådet er rede til at acceptere dette resultat, med forbehold af juridisk-sproglig verifikation, hvis det bekræftes ved afstemningen i plenum. En kopi af denne skrivelse fremsendes til Kommissionen.

III.   FORLIGSPROCEDURE

1.  Hvis det viser sig, at Rådet ikke vil kunne acceptere alle Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen, og når Rådet er klar til at forelægge sin holdning, afholdes en første trilog. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen forretningsorden sine deltagere i hvert møde og definerer sit mandat til forhandlingerne. Kommissionen oplyser tidligst muligt begge delegationer om, hvordan den agter at udtale sig om Europa-Parlamentets ændringer ved andenbehandlingen.

2.  Trilogmøder afholdes under hele forligsproceduren for at løse udestående spørgsmål og skabe grundlag for at nå til enighed i Forligsudvalget. Resultaterne af trilogerne skal drøftes og eventuelt godkendes på møder i de respektive institutioner.

3.  Forligsudvalget indkaldes af formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa‑Parlamentet og under overholdelse af traktatens bestemmelser.

4.  Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer til at tilnærme Europa‑Parlamentets og Rådets holdninger til hinanden. Disse initiativer kan bl.a. bestå i at udarbejde udkast til kompromistekster på grundlag af Rådets og Europa‑Parlamentets holdninger og under overholdelse af den rolle, traktaten giver Kommissionen.

5.  Formandskabet for Forligsudvalget udøves i fællesskab af formanden for Europa‑Parlamentet og formanden for Rådet. Forligsudvalgets møder ledes på skift af en af de to formænd.

6.  Datoerne for Forligsudvalgets møder samt dagsordenen for møderne fastsættes efter fælles aftale mellem de to formænd med henblik på, at Forligsudvalget kan fungere effektivt under hele forligsproceduren. Kommissionen høres om de påtænkte datoer. Europa‑Parlamentet og Rådet afsætter passende vejledende datoer til forligsarbejde og underretter Kommissionen herom.

7.  De to formænd kan sætte flere sager på dagsordenen på ethvert møde i Forligsudvalget. Ud over hovedpunktet ("B-punkt"), hvor der endnu ikke er nået til enighed, kan forligsprocedurer om andre emner åbnes og/eller afsluttes uden drøftelser om disse punkter ("A-punkt").

8.  Under overholdelse af traktatens bestemmelser om frister tager Europa‑Parlamentet og Rådet så vidt muligt hensyn til tidsplanerne, herunder institutionernes mødefrie perioder og valg til Europa‑Parlamentet. Afbrydelser i arbejdet bør under alle omstændigheder være så korte som muligt.

9.  Forligsudvalgets møder afholdes på skift i Europa‑Parlamentet og i Rådet med henblik på en ligelig deling af faciliteter, herunder tolkefaciliteter.

10.  Forligsudvalget arbejder på grundlag af Kommissionens forslag, Rådets fælles holdning og Kommissionens udtalelse herom, de af Europa‑Parlamentet foreslåede ændringer, Kommissionens udtalelse om Europa‑Parlamentets ændringer og et fælles arbejdsdokument for Europa-Parlamentets og Rådets delegationer. Dette arbejdsdokument skal gøre det let for brugerne at identificere de udestående spørgsmål og orientere sig grundigt om dem. Kommissionen forelægger som hovedregel sin udtalelse inden tre uger efter den officielle modtagelse af resultatet af Europa‑Parlamentets afstemning og senest ved indledningen af Forligsudvalgets arbejde.

11.  Formændene kan forelægge tekster for Forligsudvalget til godkendelse.

12.  Når Forligsudvalget er nået til enighed om det fælles udkast, konstateres dette enten på et møde i Forligsudvalget eller senere ved en brevveksling mellem de to formænd. En kopi af disse breve sendes til Kommissionen.

13.  Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, forelægges det efter en juridisk‑sproglig gennemgang for formændene til godkendelse. Under ekstraordinære omstændigheder kan et foreløbigt fælles udkast dog forelægges formændene til godkendelse for at overholde tidsfristerne.

14.  Formændene fremsender det således godkendte fælles udkast til Europa‑Parlamentets formand og til Rådets formand med en skrivelse undertegnet af begge. Kan Forligsudvalget ikke nå til enighed om et fælles udkast, underretter de to formænd Europa‑Parlamentets formand og Rådets formand herom med en skrivelse undertegnet af begge. Disse skrivelser fungerer som protokol. Kopi af skrivelserne sendes til Kommissionen til orientering. Arbejdsdokumenter benyttet under forligsproceduren bliver tilgængelige i hver institutions register, så snart proceduren er afsluttet.

15.  Forligsudvalgets sekretariat varetages i fællesskab af Rådets og Europa‑Parlamentets generalsekretariater i samarbejde med Kommissionens generalsekretariat.

IV. GENERELLE BESTEMMELSER

1.  Finder Europa‑Parlamentet eller Rådet det absolut nødvendigt at forlænge de frister, der er fastsat i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, underretter de formanden for den anden institution og Kommissionen.

2.  Når institutionerne til enighed ved første- eller andenbehandling eller under forligsforhandlingerne, færdiggøres den tekst, der er nået til enighed om, i snævert samarbejde og efter fælles aftale mellem Europa‑Parlamentets og Rådets juridiske sprogtjenester.

3.  Der kan ikke foretages nogen ændringer i en kompromistekst, der er nået til enighed om, uden eksplicit godkendelse fra både Parlamentets og Rådets repræsentanter på det relevante niveau.

4.  Færdiggørelsen foretages med nødvendigt hensyn til de forskellige procedurer i de to institutioner, særlig med hensyn til overholdelse af frister for afslutning af interne procedurer. Institutionerne forpligter sig til ikke at bruge de fastsatte frister for den juridisk-sproglige færdiggørelse af retsakter til at genoptage drøftelserne om materielle spørgsmål.

5.  Parlamentet og Rådet enes om en fælles præsentation af de tekster, der er udarbejdet af de to institutioner i fællesskab.

6.  Institutionerne forpligter sig til så vidt muligt at benytte gensidigt acceptable standardformuleringer til indsættelse i retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, særlig med hensyn til bestemmelser om udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (i overensstemmelse med komitologiafgørelsen), ikrafttræden, omsætning i national ret og anvendelse af retsakter og respekt for Kommissionens initiativret.

7.  Institutionerne bestræber sig på at holde en fælles pressekonference for at informere om det heldige udfald af lovgivningsprocessen ved første- eller andenbehandlingen eller i Forligsudvalget. De bestræber sig også på at udsende fælles pressemeddelelser.

8.  Når Europa‑Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten efter den fælles beslutningsprocedure, undertegnes den af Europa‑Parlamentets formand og af Rådets formand samt af de to institutioners generalsekretærer.

9.  De to institutioners formænd modtager teksten til underskrift på deres respektive sprog og undertegner så vidt muligt teksten samtidig ved en fælles, månedlig ceremoni for at undertegne vigtige sager under overværelse af medierne.

10.  Den således undertegnede tekst fremsendes til EU‑tidende. Offentliggørelsen i EU-tidende sker normalt inden for en frist af to måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget retsakten.

11.  Opdager en af institutionerne en materiel eller indlysende fejl i en tekst (eller i en af de sproglige udgaver), underretter den straks de øvrige institutioner. Vedrører denne fejl en retsakt, der endnu ikke er vedtaget af nogen af institutionerne, udarbejder Europa‑Parlamentets og Rådets juridiske sprogeksperter i snævert samarbejde det nødvendige korrigendum. Vedrører fejlen en tekst, der allerede er vedtaget af en eller begge institutioner, vedtager Europa‑Parlamentet og Rådet - uanset om teksten er offentliggjort eller ej - efter fælles aftale en berigtigelse udarbejdet i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

(1)

EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.


PROCEDURE

Titel

Vedtagelse af den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af den fælles beslutningsprocedure

Procedurenummer

2005/2125(ACI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO
23.4.2007

Ordfører(e)
  Dato for valg

Jo Leinen
6.6.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

19.3.2007

10.4.2007

 

 

 

Dato vedtaget

10.4.2007

Resultat af den endelige afstemning

+

-

0

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Enrique Barón Crespo, Richard Corbett, Jean-Luc Dehaene, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Bronisław Geremek, Anneli Jäätteenmäki, Timothy Kirkhope, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Rihards Pīks, Marie-Line Reynaud, Adrian Severin, Riccardo Ventre

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elmar Brok, Carlos Carnero González, Klaus Hänsch, Jacek Protasiewicz, Mauro Zani

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

                                                              

Dato for indgivelse

16.4.2007

 

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik