BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

18.4.2007 - (KOM(2006)0486 – C6‑0319/2006 – 2006/0165 (CNS)) - *

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Astrid Lulling

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

(KOM(2006)0486 – C6‑0319/2006 –2006/0165 (CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0486)[1],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0319/2006),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0148/2007),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 4
(4) Disse høringer førte til Kommissionens anden rapport, der blev fremlagt den 26. maj 2004. Rapporten konkluderede, at der er behov for en større indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne i de forskellige medlemsstater for at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, specielt med hensyn til mulighederne for konkurrenceforvridning og svig.	udgår
Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 4 A (ny)
	(4a) Det mest effektive middel til opnåelse af konvergens med hensyn til punktafgifterne på alkoholholdige drikkevarer er afgiftskonkurrence, og denne fremmes bedst ved at sikre fri, ubegrænset og uhindret bevægelighed for sådanne produkter på tværs af EU's indre grænser, idet afgifterne udelukkende opkræves på købsstedet.
Begrundelse
Afgiftskonkurrence er en god ting for forbrugerne og EU's økonomi. Den kan imidlertid kun sikres, hvis det indre marked får lov til at fungere fuldt ud og frit i henhold til de grundlæggende traktater. Dette er en af de grundlæggende rettigheder, som vores borgere regner med.
Ændringsforslag 3 BETRAGTNING 5
(5) I denne forbindelse er det nødvendigt at kompensere for faldet i realværdien af Fællesskabets minimumspunktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Minimumssatserne bør derfor forhøjes på linie med inflationen.	udgår
Ændringsforslag 4 BETRAGTNING 6
(6) Det er hensigtsmæssigt at indføre overgangsperioder for at afhjælpe de vanskeligheder, der kan opstå for de medlemsstater, der skal øge deres nationale satser væsentligt for at opfylde de nye minimumskrav.	udgår
Ændringsforslag 5 BETRAGTNING 7
(7) Det er også nødvendigt at gøre fremgangsmåden i forbindelse med den tilbagevendende gennemgang mere fleksibel og mindre besværlig og at justere intervallerne mellem gennemgangene. Den nuværende periode på to år er for kort til, at ændringer i medlemsstaternes lovgivning kan vurderes ordentligt. Gennemgangen bør finde sted hvert fjerde år.	udgår
Ændringsforslag 6 BETRAGTNING 7 A (ny)
	(7a) Fastsættelsen af minimumspunktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer i direktiv 92/84/EØF har ikke ført til en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes satser.
Ændringsforslag 7 BETRAGTNING 7 B (ny)
	(7b) En sådan tilnærmelse vil kun kunne opnås ved at fastsætte såvel minimumssatser som maksimumssatser gennem oprettelsen af en adfærdskodeks, som vejleder medlemsstaterne i at tilnærme deres punktafgiftssatser under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet.
Begrundelse
Det er bred enighed om, at man i de seneste 15 år ikke har opnået konvergens for punktafgiftssatserne, hvilket afspejles i forbrugerpriserne. Grunden til dette er ikke reguleringen af minimumssatserne, men det meget høje og fortsat stigende afgiftsniveau i flere medlemsstater. For at nå målet om tilnærmelse af afgiftssatserne og således en relativt moderat forvridning på det indre marked er der brug for en generel aftale, hvor medlemsstaterne med de højeste afgiftssatser anmodes om at sænke deres punktafgiftssatser.
Ændringsforslag 8 BETRAGTNING 7 C (ny)
	(7c) Medlemsstater, som ønsker at hæve minimumssatserne, eksempelvis i forhold til inflationen, kan frit gøre dette.
Ændringsforslag 9 BETRAGTNING 7 D (ny)
	(7d) Nogle medlemsstater har fastsat punktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, som er op til ti gange højere end minimumssatserne, selv om disse var tilpasset inflationen.
Ændringsforslag 10 BETRAGTNING 7 E (ny)
	(7d) De eksisterende minimumsniveauer for punktafgifter udgør et væsentligt incitament for den sorte økonomi, især i de to nyeste medlemsstater Bulgarien og Rumænien.
Begrundelse
BNP pr. indbygger varierer meget i EU. Det betyder, at minimumsniveauerne for punktafgifter har forskellig betydning i de forskellige medlemsstater og udgør en langt større byrde for forbrugerne i lande som Bulgarien og Rumænien. Den logiske følge heraf er en stigning i de skjulte økonomiske aktiviteter.
Ændringsforslag 11 BETRAGTNING 7 F (ny)
	(7f) Medlemsstater, som frygter konkurrenceforvridning på det indre marked som følge af den øgede grænseoverskridende handel mellem deres land og en nabomedlemsstat, som anvender betydeligt lavere afgiftssatser, kan frit sænke deres satser.
Ændringsforslag 12 BETRAGTNING 7 G (ny)
	(7g) Det er op til medlemsstaterne at fastsætte niveauet for deres punktafgiftssatser, og der er ikke grund til at foreskrive minimumssatser, såfremt der ikke samtidig foreskrives maksimumssatser.
Ændringsforslag 13 BETRAGTNING 8
(8) Direktiv 92/84/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.	8) Direktiv 92/84/EØF bør derfor ophæves i sin helhed.
Ændringsforslag 14 ARTIKEL 1 Artikel 1, artikel 3, stk. 1, første afsnit, og artikel 4, 6 og 8 (direktiv 92/84/EØF)
I direktiv 92/84/EØF foretages følgende ændringer:	Artikel 1, artikel 3, stk. 1, første afsnit, og artikel 4, 6 og 8 i direktiv 92/84/EØF ophæves.
(1) Artikel 1 affattes således: ”Artikel 1
Medlemsstaterne anvender senest den 1. januar 2008 minimumspunktafgiftssatser efter reglerne i dette direktiv.”
(2) Artikel 3, stk. 1, første afsnit, affattes således:
”Fra den 1. januar 2008 fastsættes minimumspunktafgiftssatsen for alkohol og alkohol indeholdt i andre drikkevarer end de i artikel 4, 5 og 6 nævnte til 720 EUR pr. hl ren alkohol.”
(3)Artikel 4 affattes således: ”Artikel 4
Fra den 1. januar 2008 fastsættes minimumspunktafgiftssatsen for mellemklasseprodukter til 59 EUR pr. hl produkt.”
(4)Artikel 6 affattes således: ”Artikel 6
Fra den 1. januar 2008 fastsættes minimumspunktafgiftssatsen for øl til en af følgende satser med hensyn til det færdige produkt:
(a) 0,98 EUR pr. hl/Plato-grad (b) 2,45 EUR pr. hl/alkoholgrad.”
(5)Følgende indsættes som artikel 7a: “Artikel 7a
Uanset artikel 1 kan de medlemsstater, der pr. 31. december 2007 anvender en punktafgiftssats af en sådan størrelse, at det nødvendiggør en forhøjelse på 10 % eller mere for at nå op på minimaene i artikel 3, 4 og 6, udskyde anvendelsen af minimumspunktafgiftssatserne indtil den 1. januar 2009. Hvis det ville kræve en forhøjelse på 20 % eller mere, kan anvendelsen af minimumspunktafgiftssatserne udskydes indtil den 1. januar 2010.”
(6) Artikel 8 affattes således: ”Artikel 8
Hvert fjerde år, og første gang ikke senere end den 31. december 2010, foretager Kommissionen en gennemgang af de punktafgiftssatser, der er fastsat i dette direktiv. Hvis det er relevant, vedtager den en rapport eller et forslag. Rådet, der træffer afgørelse i overensstemmelse med traktatens artikel 93, vedtager de nødvendige foranstaltninger.”
Begrundelse
Medlemsstater med et lavere niveau for punktafgifter i EUR består side om side med stater med et BNP pr. indbygger, der er lavere end gennemsnittet, og som halter bagefter med hensyn til lønniveauet. Derudover bør det bemærkes, at disse "indhentningslande" skal med i euroområdet, så snart de er kvalificeret dertil. Da tiltrædelsen af euroområdet kræver en lav standardinflationsrate, der skal opretholdes på længere sigt, skal enhver stigning i punktafgifterne gennemføres uden at forstyrre den inflationsbekæmpende politik i bestræbelserne på at sikre, at forbrugerprisindekset fortsat falder.
Ændringsforslag 15 ARTIKEL 1 a (ny)
	Artikel 1a Adfærdskodeks
	Senest den 31. december 2009 fastsætter medlemsstaterne efter forslag fra Kommissionen en adfærdskodeks, ifølge hvilken de medlemsstater, der opkræver højere punktafgiftssatser end EU-gennemsnittet, skal træffe foranstaltninger med henblik på at fastfryse deres punktafgifter og mindske dem gradvist, afhængigt af konjunkturudviklingen i landet.
	De medlemsstater, der opkræver lavere punktafgiftssatser end EU-gennemsnittet, bør ikke sænke punktafgiftssatserne baseret på foranstaltningerne af 1. januar 2007, men i stedet overveje at hæve deres satser med et passende beløb, afhængigt af konjunkturudviklingen i landet.
	Adfærdskodeksens gennemførelse skal revideres første gang i løbet af det fjerde år efter dens vedtagelse.
Begrundelse
Jf. begrundelse til ændringsforslag 14.
Ændringsforslag 16 ARTIKEL 2
Artikel 2	udgår
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2007. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

1. Retlig baggrund

Den 8. september 2006 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om ændring af direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer[1].

Forslaget har til formål at hæve minimumssatserne efter sigende af hensyn til inflationen og for at undgå et fald i satsernes realværdi ved opretholdelse af det niveau, som Rådet fastsatte i 1992. På grundlag af Eurostats statistikker om den årlige ændring i HICP (det harmoniserede forbrugerprisindeks) har Kommissionen beregnet, at den samlede EU-inflationsrate mellem 1993 og 2006 var ca. 31 %.

Produkt	Udtrykt sats pr.	Nuværende minimumssats	Foreslået minimumssats
Vin	Hl	0 €	0 €
Øl	Hl/Plato-grad eller Hl/alkoholgrad	0,748 € eller 1,87 €	0,98 € eller 2,45 €
Mellemklasseprodukter	Hl	45 €	59 €
Alkohol	Hl ren alkohol	550 €	720 €

Forhøjelsen af minimumssatserne for øl, ren alkohol og mellemklasseprodukter ville berøre ni ud af de 27 medlemsstater, som således ville skulle hæve deres respektive punktafgiftssatser. De berørte medlemsstater er Letland, Malta, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Luxembourg, Litauen, Spanien, Rumænien og Bulgarien. De øvrige medlemsstater anvender allerede satser, der er højere end minimumssatserne.

Visse medlemsstater, såsom Det Forenede Kongerige, Irland, Finland og Sverige, anvender satser, der er væsentligt højere end minimumssatserne. Det gælder eksempelvis øl, hvor de anvendte satser ligger på over 15 euro pr. hl/alkoholgrad for en færdigvare sammenlignet med minimumssatsen på 1,87 euro, som ville stige til 2,45 euro i henhold til Kommissionens forslag.

2. Kommissionens argumenter

Et af Rådets og Kommissionens hovedargumenter for at hæve minimumspunktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer er at kunne reducere konkurrenceforvridninger og fremme det indre marked. Virkningen af en sådan forhøjelse ville imidlertid være minimal, eftersom der fortsat ville være betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.

Et andet argument er bekæmpelsen af konkurrenceforvridninger, der er direkte forbundet med afgiftsforskelle mellem nabomedlemsstater. Virkningen af en forhøjelse af minimumssatserne ville ikke gøre nogen forskel i den forbindelse. Omfanget af den grænseoverskridende handel mellem eksempelvis Det Forenede Kongerige og Frankrig og mellem Finland og Estland vil ikke blive påvirket af en forhøjelse af minimumssatserne, eftersom disse lande ikke er berørt af forhøjelsen.

Forhøjelsen af minimumssatserne ville kunne få indflydelse på den grænseoverskridende handel mellem Tyskland på den ene side og Sverige og Danmark på den anden, men også her vil virkningen være minimal, eftersom satserne i Sverige og Danmark, selv efter en afgiftsforhøjelse i Tyskland, ville være henholdsvis syv og tre gange højere end de tyske satser.

3. Ordførerens holdning

Det må konstateres, at direktiv 92/84/EØF om fastsættelse af minimumssatser i løbet af 15 år ikke har ført til en indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer, snarere tværtimod.

Punktafgiften for en liter øl med en alkoholgrad på 5 % er 0,09 euro i Den Tjekkiske Republik og i Malta og 1,43 euro i Finland. For 70 cl ikke-mousserende vin med en alkoholgrad på højst 15 % betaler man 0,02 euro i Frankrig og 1,91 euro i Irland. For 70 cl mousserende vin med en alkoholgrad på højst 15 % er punktafgiften 0,06 euro i Frankrig mod 3,82 euro i Irland. For 70 cl af et mellemklasseprodukt med en alkoholgrad på højst 22 % betaler man 0,31 euro i Grækenland og 4,94 euro i Finland. Endelig ligger punktafgiften for 70 cl spiritus med en alkoholgrad på 40 % på 1,68 euro i Cypern og 15,41 euro i Sverige.

Hvis de medlemsstater, som stadig anvender de minimumssatser, som blev fastsat i 1992, havde ønsket at hæve dem enten for at undgå et fald i satsernes realværdi eller for at øge deres skatteprovenu, kunne de have gjort det, og de kan stadig frit gøre det.

Når det ikke er sket i visse medlemsstater, må det konstateres, at de pågældende medlemsstater, herunder tre gamle og seks nye, har gyldige grunde til at have handlet således, hvilket bør respekteres.

Medlemsstater, som har fastsat punktafgiftssatserne på betydeligt højere niveauer end minimumssatserne, og som beklager sig over en stigende grænseoverskridende handel, bør ikke glemme, at øget grænseoverskridende handel via den frie bevægelighed for varer er et af målene med det indre marked. Skattekonkurrence er helt legal på det indre marked.

Der er ikke belæg for at tale om konkurrenceforvridning som følge af forskellige afgiftssatser, for så vidt som medlemsstaterne frit kan fastsætte dette afgiftsniveau.

De minimumssatser, som blev fastsat i 1992 og anvendt af et mindretal af de nuværende medlemsstater, har ikke forhindret de øvrige medlemsstater i via gentagne afgiftsforhøjelser at øge forskellen mellem de afgiftssatser, der i øjeblikket anvendes i de 27 medlemsstater.

Der er således ikke længere grund til at fastsætte minimumssatser, hvorfor fællesskabslovgivningen på området bør ophæves.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at skatteindtægterne fra punkt- og forbrugsafgifter i gennemsnit udgør 2,7 % af BNP i EU-25. Punktafgifterne på olieprodukter og tobak og i visse medlemsstater på energi tegner sig for hovedparten af denne procentdel. I de medlemsstater, som anvender punktafgiftssatser for alkoholholdige drikkevarer, der ligger i nærheden af minimumssatserne, udgør de genererede skatteindtægter kun en ganske lille del af denne procentdel.

I Tyskland beløb skatteindtægterne fra punktafgiften for øl sig i 2002 til 808,99 mio. euro og skatteindtægterne fra punktafgiften for cigaretter til 13 346,42 mio. euro, det vil sige over 13 mia. euro. Skatteindtægterne fra punkafgiften for blyfri benzin udgjorde 22,7 mia. euro. Punktafgifterne for alkoholholdige produkter indbringer altså skattevæsenet forholdsvis lidt sammenlignet med skatteindtægterne fra punktafgifterne for tobak og olieprodukter.

I forhold til de bureaukratiske og administrative omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen af punktafgifter, er det i de fleste tilfælde kun lige netop muligt at dække disse omkostninger via indtægterne fra punktafgifterne, og overskuddet er minimalt, eller sågar ikke‑eksisterende i de medlemsstater, som anvender minimumssatserne. Hvorfor pålægge dem minimumssatser, når de frit kan fastsætte højere afgiftssatser i henhold til deres budgetmæssige behov?

4. Konklusioner

Eksistensen af minimumssatser har i løbet af 15 år ikke haft nogen som helst betydning for den indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer og medvirker på ingen måde til at forhindre såkaldte konkurrenceforvridninger. Den øgede grænseoverskridende handel skyldes ikke minimumssatserne, men skyhøje afgiftssatser i de nordiske medlemsstater.

Kommissionen fremfører den minimale effekt, som dens forslag om at hæve minimumspunktafgiftssatserne for alkoholholdige drikkevarer vil have på de endelige priser. Den glemmer, at enhver forhøjelse af minimumssatserne smitter af på de endelige priser via multiplikatoreffekter (moms og profitmarginer) og derfor ville få en inflatorisk virkning, navnlig i de nye medlemsstater, som med rette er imod forslaget.

Hverken forbrugerne eller producenterne vil få gavn af et sådant tiltag. Når situationen er, som den er, har minimumspunktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer mistet deres eksistensberettigelse. De kan derfor afskaffes, hvilket ikke vil forhindre medlemsstaterne i at opretholde de aktuelle afgiftssatser eller sågar hæve dem under eget ansvar.

• [1]  KOM(2006)0486 af 8.9.2006.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
Referencer	KOM(2006)0486 – C6‑0319/2006 – 2006/0165 (CNS)
Dato for høring af EP	26.9.2006
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 28.9.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 28.9.2006	AGRI 28.9.2006
Ingen udtalelse   Dato for afgørelse	ENVI 3.10.2006	AGRI 3.10.2006
Ordfører   Dato for valg	Astrid Lulling 25.9.2006
Behandling i udvalg	24.1.2007	28.2.2007			27.3.2007
Dato for vedtagelse	11.4.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:		19 15 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Udo Bullmann, David Casa, Manuel António dos Santos, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Christoph Konrad, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, Lapo Pistelli, Joop Post, John Purvis, Alexander Radwan, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Lydia Shouleva, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Ieke van den Burg
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jorgo Chatzimarkakis, Pilar del Castillo Vera, Harald Ettl, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Thomas Mann, Maria Petre, Gianni Pittella
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Gianluca Susta, Martin Dimitrov
Dato for indgivelse	18.4.2007