BETÆNKNING om et globalt Europa – eksterne aspekter af konkurrenceevnen

18.4.2007 - (2006/2292(INI))

Udvalget om International Handel
Ordfører: Daniel Caspary

Procedure : 2006/2292(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0149/2007

Indgivne tekster :

A6-0149/2007

Forhandlinger :

PV 22/05/2007 - 6
CRE 22/05/2007 - 6

Afstemninger :

PV 22/05/2007 - 9.11
CRE 22/05/2007 - 9.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0196

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET
PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om et globalt Europa – eksterne aspekter af konkurrenceevnen

(2006/2292(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen ”Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet. Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse” (KOM(2006)0567),

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen ”Det globale Europa: Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring. En grønbog til brug ved den offentlige høring” (KOM(2006)0763),

– der henviser til sin beslutning af 28. september 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien[1],

– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2006 om Kommissionens årsberetning til Europa-Parlamentet om de antidumping-, antisubsidie- og beskyttelsesforanstaltninger, som tredjelande har anvendt over for EU (2004)[2],

– der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om vurderingen af Doha-runden efter afholdelsen af WTO's ministerkonference i Hongkong[3],

– der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om EU's økonomiske og handelsmæssige forbindelser til Mercosur med henblik på forhandling om en mellemregional associeringsaftale[4],

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA[5],

– der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2006 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina[6],

– der henviser til sin beslutning af 6. september 2005 om tekstiler og beklædning efter 2005[7],

– der henviser til Kommissionens ledsagedokument til Kommissionens meddelelse med titlen "Økonomiske reformer og konkurrenceevne: hovedkonklusionerne i 2006-rapporten om Europas konkurrenceevne” (SEK(2006)1467),

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23.-24. marts 2006[8],

– der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om bidraget til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 med henblik på Lissabon-strategien[9],

– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen ”EU-Kina: tættere partnerskab, store ansvar” og ledsagedokumentet med titlen ”Tættere partnerskab, store ansvar. Et oplæg til handels- og investeringspolitik i forholdet mellem EU og Kina” (KOM(2006)0631 og 0632),

– der henviser til erklæringen vedtaget ved konsensus den 2. december 2006 i forbindelse med den årlige parlamentariske konference om WTO,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0000/2007),

A. der henviser til, at handelspolitikken kan bidrage betydeligt til stimulering af vækst og jobskabelse i overensstemmelse med målsætningerne i den fornyede Lissabon-dagsorden,

B. der henviser til, at EU er nødt til at vedtage en passende strategi for at kunne imødegå globaliseringens udfordringer og konfrontere øget konkurrence fra større vækstøkonomier, samtidig med at den europæiske model for økonomisk, regional og social samhørighed bevares,

C. der henviser til, at dette initiativ kun vil lykkes, hvis der er overensstemmelse mellem de interne og eksterne aspekter i den fornyede Lissabon-dagsorden,

D. der henviser til, at nationale strukturreformer er vigtige med henblik på at forbedre såvel den interne som den eksterne konkurrenceevne i de europæiske virksomheder,

E. der henviser til, at afbrydelsen af Doha-udviklingsdagsordenen den 24. juli 2006 efter næsten fem års forhandlinger har skabt en ny situation, der har tvunget EU til midlertidigt at revidere sine handelspolitiske prioriteter og redskaber, samtidig med at multilateralisme opretholdes som den primære handelspolitiske målsætning,

F. der henviser til, at EU med henblik på at fremme sine handelsinteresser bør anvende alle andre tilgængelige instrumenter på en måde, som er forenelig med EU's handelspolitik,

G. der henviser til, at EU allerede er en af de mest åbne økonomier i verden,

H. der henviser til, at den fælles handelspolitiks integrerede karakter er et vigtigt aktiv for EU og gør det muligt for EU at spille en fremtrædende rolle i det internationale handelssystem,

I. der henviser til, at protektionisme kunstigt beskytter ineffektive sektorer i økonomien mod international konkurrence, leder ressourcer væk fra mere produktive sektorer, hæver prisniveauet og i sidste ende fører til arbejdsløshed,

J. der henviser til, at der ofte lyder et ramaskrig over den ødelæggende virkning, som liberaliseringen af handelen har på nogle regioner og økonomiske sektorer, mens dens positive indvirkning på innovation, konkurrence og beskæftigelse alt for ofte bliver overset,

K. der henviser til, at markedsadgangen i stigende grad hindres af forskellige former for ikke-toldmæssige hindringer,

L. der henviser til, at høje toldsatser stadig udgør en væsentlig handelshindring, især i forbindelse med større vækstøkonomier,

M. der henviser til, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er den mest effektive ramme til opnåelse af rimelig og retfærdig global handel, idet det løbende udvikler passende regler og sikrer, at disse regler overholdes,

N. der henviser til, at EU fortsat er opsat på at opnå et positivt resultat af Doha-udviklingsdagsordenen (DDA) og allerede har vist sin velvilje med en række betydningsfulde tilbud på alle områder af forhandlingerne,

O. der henviser til, at indgåelsen af bilaterale og regionale frihandelsaftaler under visse omstændigheder bør overvejes igen, men dog med det forhold in mente, at en overdreven anvendelse af sådanne aftaler kan modvirke styrkelsen af det multilaterale system, som EU støtter,

P. der henviser til, at det er afgørende at finde den rette balance mellem multilaterale, bilaterale og plurilaterale aftaler,

Q. der henviser til, at EU, når som helst det måtte vise sig nødvendigt, bør være klar til at forsvare sig mod krænkelser af de aftalte regler ved at anvende mekanismer til bilæggelse af tvister og mod uredelig handelspraksis ved at anvende effektive og lovlige handelsbeskyttelsesforanstaltninger og yde øjeblikkelig hjælp til skadelidte sektorer,

R. der henviser til, at der ikke kan gennemføres en troværdig og legitim handelspolitik uden en meningsfuld inddragelse af Europa-Parlamentet,

S. der henviser til, at det er vigtigt, at Parlamentet har rettidig adgang til Kommissionens forskellige forhandlingsmandater,

EU i global konkurrence

1. mener, at handelspolitikken er en uundværlig del af enhver strategi med sigte på vækst- og jobskabelse ved at forbedre Europas konkurrenceevne; hilser derfor ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om et globalt Europa: i konkurrence på verdensmarkedet velkommen som et vigtigt bidrag til den fornyede Lissabon-dagsorden;

2. mener, at udvikling af samhandelen ikke er et mål i sig selv, men skal vurderes på baggrund af dens indvirkning på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og en bæredygtig udvikling; påpeger, at analysen af den europæiske økonomiske konkurrenceevne, i stedet for udelukkende at fokusere på handelstal, også bør fokusere på, hvor stor en andel af det samlede globale output de europæiske producenter tegner sig for, og på beskæftigelsestendenser;

3. mener, at en større ekstern konkurrenceevne er afgørende for at kunne opfylde Lissabon-målene for vækst og beskæftigelse og bidrage til at fremme bæredygtig udvikling på verdensplan; mener, at EU i forbindelse med sine foranstaltninger udadtil skal tilskynde til reformer og internationalt samarbejde på det økonomiske område, således at der skabes et gunstigt klima; agter med henblik herpå at arbejde hen imod større sammenhæng og kompatibilitet i de makroøkonomiske politikker, øget monetær og finansiel sikkerhed, samarbejde i skattespørgsmål og eliminering af unfair konkurrence på skatteområdet;

4. finder det nødvendigt for det første at føre en monetær politik baseret på prisstabilitet, således at det bliver muligt at finansiere teknologiske fremskridt og støtte SMV'er ved at sætte dem i stand til at vinde indpas på markeder uden for euro-området, for det andet at indføre erhvervsvenlige beskatningssystemer, som vil kunne øge antallet af virksomhedsetableringer og i den forbindelse nedsætte de skatter og afgifter, der svækker effektivitet og vanskeliggør jobskabelse, specielt for særlige befolkningsgrupper som f.eks. kvinder, langtidsledige og ældre, og for det tredje at øge konkurrencen på det indre marked ud fra den betragtning, at jo hårdere konkurrencen er i EU, jo bedre rustede vil de EU-baserede virksomheder være til at konkurrere uden for EU;

5. er overbevist om, at den sociale model, der er grundlaget for forbindelserne på arbejdsmarkedet i EU, har sat EU i stand til at opretholde en høj grad af global konkurrenceevne i forhold til hovedkonkurrenterne; finder, at den største udfordring, EU står over for, er at sikre, at denne sociale model fortsat kan fungere trods det eksisterende pres på de stadig mere konkurrencedygtige globale markeder med henblik på at sænke de sociale og miljømæssige produktionsomkostninger yderligere;

6. mener, at fordelene ved et åbent handelssystem opvejer dets potentielt ødelæggende virkning; mener derfor, at EU bør fortsætte bestræbelserne på at gennemføre det indre marked, fortsætte med at fremme øget global liberalisering og fri og retfærdig handel og modstå protektionisme;

7. mener, at liberaliseringens fordele i høj grad tilfalder de lande, der fjerner toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer og åbner deres markeder; mener derfor, at EU kun kan øge sin konkurrenceevne, hvis den tager alle handelsbarrierer på globalt niveau op til afhjælpning, sikrer gennemførelsen af det indre marked og åbner sine markeder for tredjelande;

8. tilslutter sig Kommissionens strategi om at øve positiv indflydelse på globaliseringsprocessen og at forvalte risici;

9. beklager, at EU-borgerne sætter lighedstegn mellem globalisering på den ene side og faldende europæisk output og tab af arbejdspladser på den anden; påpeger, at EU er nødt til at anlægge en hensigtsmæssig strategi for gennemførelse af de nødvendige reformer for at kunne drage fordel af globaliseringen og dermed fremme produktion og beskæftigelse;

10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at informere de europæiske borgere bedre om globaliseringens positive aspekter og de konkrete fordele af EU's deltagelse i det internationale handelssystem;

11. mener, at de forskellige koncepter til støtte for livslang læring er nyttige redskaber, men ikke et tilstrækkeligt svar på de planlagte ændringer af de globale produktionsstrukturer; kræver, at gennemførelsen af EU's nye konkurrencestrategi gøres betinget af fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen, der skal ændres, således at der i højere grad tages hensyn til de europæiske borgeres berettigede bekymring over, om de er rustet til forandringer;

12. mener, at øget konkurrence bør tilskynde EU til at fremme indsatsen inden for uddannelse og forskning og udvikling med henblik på at fastholde sin stilling på verdensmarkederne for innovative produkter og højtkvalificerede tjenester og til at forbedre sin stilling gennem skabelsen af nye komparative fordele;

13. mener, at det er afgørende at støtte en problemfri integration af stærkt innovative europæiske højteknologiske virksomheder i det globale handelssystem;

14. understreger EU's strategiske behov for at fastholde en tilstrækkelig bred og diversificeret industri på trods af eksternt konkurrencepres; mener således, at liberaliseringen af handelen bør ledsages af og være i overensstemmelse med fornuftige industripolitikker på europæisk såvel som på nationalt plan;

15. insisterer på, at de små og mellemstore virksomheders aktiviteter skal udgøre rygraden i EU's økonomiske succes, og at de gennem forbedret adgang til F&U-aktiviteter skal sættes i stand til at sikre produktionen af varer af høj kvalitet i den øverste ende af værdikæden;

16. minder om, at EU allerede er en af de mest åbne økonomier i verden, og at EU i høj grad har bidraget til og draget fordel af den betydelige udvidelse af den globale handel gennem de sidste 50 år;

17. mener imidlertid, at de resultater, som EU i forhold til allerede udviklede økonomier samt nye vækstøkonomier kan opnå i det globale handelssystem, påvirkes i negativ retning på grund af manglende gensidighed i betingelser for markedsadgang, utilstrækkelig overholdelse af aftalte handelsregler og udbredelse af uredelig handelspraksis;

18. bemærker, at mange af verdens lande, inklusive større vækstøkonomier, opretholder høje toldmæssige og ikke-toldmæssige barrierer over for EU's eksport; mener, at en ophævelse eller en betydelig reduktion af sådanne barrierer bør være en af hovedprioriteterne i EU's handelspolitik;

19. er enig med Kommissionen i, at OECD-landene ikke længere har eneret på verdenshandelssystemet; anbefaler imidlertid, at lande som Mexico optages på Kommissionens liste over vækstøkonomier; minder om, at vækstøkonomier som f.eks. Kina, Brasilien, Rusland, Indien og Mexico allerede tegner sig for over 18 % af de globale handelsstrømme;

20. kræver, at EU's eksterne politikker sikrer en retfærdig økonomisk udvikling i partnerlandene, bekæmper social dumping og fremmer overholdelsen af sociallovgivningen og bestemmelser om anstændige beskæftigelsesnormer, der som foreslået af ILO garanterer arbejdstagerne og deres familier en anstændig indkomst, retten til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og retten til social sikring og fagforeningsfrihed;

21. opfordrer til, at der gøres en indsats for at bekæmpe protektionisme, og understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er, at forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen bringes til en vellykket afslutning; henviser endvidere til den interesse, EU har i at føre og intensivere bilaterale forhandlinger med sine vigtigste udviklede handelspartnere, forudsat at dette ikke bringer EU's miljø- og sundhedsstandarder i fare, og at UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed overholdes; glæder sig især over planen om at indlede et nyt transatlantisk økonomisk partnerskab inden for disse rammer;

WTO

22. mener, at det multilaterale handelssystem i WTO fortsat er langt den mest effektive ramme til at opnå fri samhandel på globalt plan; mener dog, at WTO-systemet bør ændres på visse punkter for at forbedre dets gennemsigtighed og effektivitet; glæder sig over genoptagelsen af de formelle forhandlinger om DDA og gentager sin kraftige støtte til en vellykket afslutning af disse forhandlinger;

23. mener, at det er af afgørende betydning for europæiske virksomheder og bør anses som en prioritet af EU's forhandlere at opnå et ambitiøst og afbalanceret udfald af DDA;

24. bemærker, at Doha-runden er en udviklingsrunde, og at EU's nye samhandelsdagsorden således skal afspejle udviklingsmål med vægt på verdens fattigste lande, navnlig det afrikanske kontinent; bemærker, at der derfor skal lægges særlig vægt på EU's støtte til opbygning af handelskapacitet og handelskrav i overensstemmelse med princippet om mindre end fuld gensidighed;

25. mener, at det er af afgørende betydning at gennemføre en fornuftig reform af WTO's institutionelle struktur og beslutningsproces med henblik på at forbedre systemet og imødegå de udfordringer, der er forbundet med et stadig stigende antal medlemmer, opfordrer Kommissionen til at bidrage aktivt til en global overvejelse om dette spørgsmål og til at fremlægge konstruktive forslag;

26. mener, at markederne kunne blive mere åbne, mere afbalancerede og mere effektive, hvis EU gjorde en indsats for at fremme grundlæggende multilaterale konkurrencepolitiske regler, og hvis det internationale samarbejde på dette område blev styrket;

Bilaterale og regionale frihandelsaftaler

27. understreger, at WTO er det mest velegnede forum til at sikre en retfærdig fordeling af fordelene ved øget globalisering; mener således, at EU's vigtigste prioritet skal være at opnå et ambitiøst, udviklingsorienteret udfald af DDA-forhandlingerne; anser ikke bilaterale og regionale frihandelsaftaler for at være en optimal løsning; minder om, at sådanne aftaler fører til handelsfordrejninger, ofte er ubalancerede, bidrager til at indføre diskrimination i internationale handelsforhold og har tendens til at reducere engagementet af de deltagende lande i WTO; mener ikke desto mindre, at bilaterale og regionale frihandelsaftaler med vækstøkonomierne kan bygge videre på Doha-udviklingsdagsordenen ved at fremskynde en mere vidtrækkende åbenhed og integration på de centrale områder, der vil være afgørende for EU's konkurrenceevne i det 21. århundrede, og f.eks. investeringer, offentlige indkøb, konkurrence og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; mener at frihandelsaftaler kan medvirke til at skabe grundlag for den næste runde i de multilaterale forhandlinger, idet tiden endnu ikke er moden til at drøfte mange af disse områder multilateralt;

28. mener, at nye bilaterale eller regionale frihandelsinitiativer kun bør iværksættes, når det er nødvendigt for at øge EU's eksports konkurrencemæssige position på vigtige udenlandske markeder, især i tilfælde hvor andre væsentlige handelsmagter allerede har indgået eller er i gang med at forhandle om sådanne aftaler med de pågældende lande eller regioner; kræver fuld gennemsigtighed med hensyn til Kommissionens kriterier for valg af nye partnere til frihandelsaftaler og insisterer på, at der skal gennemføres omfattende konsekvensanalyser af de økonomiske følger og bæredygtigheden med inddragelse af alle aktører, og at resultaterne heraf offentliggøres;

29. mener, at alle nye frihandelsaftaler, EU indgår, bør være forenelige med WTO-bestemmelserne, være omfattende, ambitiøse, føre til gensidig markedsadgang og desuden sikre vidtrækkende liberalisering af tjenesteydelser og investeringer og gå videre end både eksisterende multilaterale aftaler og forventede aftaler resulterende af en vellykket afslutning af DDA;

30. mener, at Kommissionen i forhandlingerne om frihandelsaftaler skal være opmærksom på faren for at udelukke de mindre og svagere handelspartnere fra fordelene ved international handel, og insisterer derfor på, at der tages hensyn til deres interesser under hele forhandlingsforløbet;

31. opfordrer Rådet til at sondre mellem vækstøkonomier og udviklingslande ved udarbejdelsen af forhandlingsmandater til indgåelse af frihandelsaftaler eller associeringsaftaler og sikre, at der altid tages særligt hensyn til udviklingslandenes behov under forhandlingerne;

32. er overbevist om, at alle fremtidige frihandelsaftaler skal være af moderne tilsnit og omfatte de ILO-standarder, som indgår i de grundlæggende ILO-konventioner;

33. kræver, at alle nye frihandelsaftaler, som EU indgår, indeholder mekanismer, der gør det muligt helt eller delvis at suspendere aftalernes anvendelse, hvis der er beviser for, at de andre parter ikke opfylder deres forpligtelser; mener, at Kommissionen bør aktivere sådanne mekanismer, når den opfordres hertil med en resolution fra Europa-Parlamentet;

34. opfordrer Kommissionen til at forhandle om fælles grundlæggende bestemmelser for frihandelsaftaler med ligesindede medlemmer af WTO om f.eks. præferentielle oprindelsesregler med det mål for øje at opnå bedre overensstemmelse mellem sådanne aftaler og gøre dem nemmere at bruge til gavn for erhvervslivet;

Plurilaterale/sektorielle forhandlinger

35. opfordrer Kommissionen og Rådet til også at overveje fordelene ved plurilaterale/sektorielle forhandlinger i visse situationer på linje med aftalen om civile luftfartøjer, aftalen om offentlige indkøb og aftalen om informationsteknologi;

Generel tilgang til handelsforhandlinger

36. insisterer på, at alle indrømmelser fra EU's side over for sine forhandlingspartnere bør gengældes med indrømmelser fra de pågældende landes side, medmindre udviklingshensyn klart berettiger det modsatte;

37. henleder opmærksomheden på landbrugets strategiske betydning og multifunktionelle natur i EU; mener, at EU som verdens næststørste eksportør af landbrugsprodukter har en betydelig interesse i åbningen af markederne i landbrugssektoren; understreger imidlertid, at EU ikke kun bør give indrømmelser på landbrugsområdet under handelsforhandlingerne, og at handelspolitikken fortsat skal være i overensstemmelse med de grundlæggende strategier, der er fastlagt i en flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik;

38. minder om, at EU i sin egenskab af verdens største fælles marked for varer og tjenesteydelser er et meget attraktivt marked for eksportører verden over; henleder opmærksomheden på den betydelige indflydelse, som dette giver EU's forhandlere både inden for de multilaterale rammer og de bilaterale og regionale rammer;

39. mener, at EU og alle dets handelspartnere i stigende grad bliver nødt til at lægge større vægt på den internationale anerkendelse af miljømæssige minimumsstandarder, der skaber lige vilkår mellem alle partnerne, i forbindelse med gennemførelsen af deres fair trade-politikker;

40. advarer mod faren for at overbebyrde handelsforhandlingerne på multilateralt, bilateralt eller regionalt niveau med emner, der ikke har direkte relation til international handel, og som kunne behandles mere effektivt i andet regi;

Transatlantiske forbindelser

41. henviser til sin beslutning om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA og gentager sin opfordring til indgåelse af en ny handelsaftale mellem EU og USA, der fjerner eller mærkbart begrænser alle eksisterende hindringer for handel og investering med særlig fokus på lovgivningssamarbejde; mener, at en sådan aftale vil medføre betydelige fordele for begge økonomier; glæder sig over, at det tyske rådsformandskab har inddraget dette vigtige spørgsmål som en af sine prioriteter;

42. mener, at de transatlantiske økonomiske relationer fortsat skal styrkes på grundlag af EU's regler på miljø- og folkesundhedsområdet, og at de ikke må underminere den europæiske konkurrencepolitiks uafhængighed og de europæiske regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed;

43. anbefaler, at der indsamles pålidelige oplysninger, der kan påvise, at integrationen af det europæiske og amerikanske økonomiske marked er yderst relevant for de mexicanske og canadiske økonomier og samfund; henleder opmærksomheden på, at udenlandske direkte investeringer i Mexico meget ofte kanaliseres gennem europæiske datterselskaber baseret i USA, hvilket forklarer, hvorfor disse operationer rent faktisk ikke afspejles i oplysninger vedrørende EU og Mexico;

Kina

44. henviser til sin beslutning om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina; ser Kina som et klart eksempel på, at handelsåbning og aktiv deltagelse i den globale konkurrence indvirker positivt på den økonomiske vækst og velfærden; er klar over de betydelige sociale og miljømæssige udfordringer, landet er konfronteret med; fastholder, at Kina bør overhold alle de forpligtelser, der er en følge af WTO-medlemskabet, og f.eks. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; glæder sig over Kommissionens meddelelse og arbejdsdokument af 24. oktober 2006 om EU-Kina og støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fastlægge en passende strategi for varetagelse af alle aspekter af forbindelserne mellem EU og Kina;

45. mener, at udviklingen af økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Kina skal ske parallelt med en politisk dialog, der omfatter begge parters forpligtelser på det miljømæssige og sociale område; understreger, at økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina skal være baseret på respekt for retfærdige og upartiske handelsregler og anvendelsen af WTO's regler;

46. mener, at den utilstrækkelige beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en af de største udfordringer for EU i forbindelse med dets bilaterale forhandlinger med de kinesiske myndigheder; opfordrer derfor Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at overtale Kina til at respektere TRIPs-aftalerne fuldt ud og forbedre domstolenes håndhævelse af afgørelser;

Lovgivningsmæssige spørgsmål

47. understreger den øgede relevans af lovgivningsmæssige spørgsmål i den internationale handel; opfordrer til større overensstemmelse mellem EU's og EU's vigtigste handelspartneres regler og praksis; understreger, at dette ikke bør medføre en minimumsharmonisering af normer og regler, der underminerer borgernes tillid på sundheds-, sikkerheds- og miljøområdet; understreger, at der snarere skal gøres en større indsats for at sikre, at de anerkendes og håndhæves af EU's vigtigste handelspartnere;

48. anmoder Kommissionen om systematisk at vurdere indflydelsen af EU's interne politikker og lovgivning på den globale konkurrenceevne og i sit forslag at prioritere de politikker og lovgivningsmæssige muligheder, der har mindst sandsynlighed for at påvirke EU's virksomheders konkurrenceposition i og uden for Europa i negativ retning;

49. understreger, at det er vigtigt at fremskynde ophævelsen af ikketoldmæssige barrierer og at harmonisere tekniske bestemmelser i forbindelse med WTO-frihandelsaftalerne og de bilaterale frihandelsaftaler, navnlig ved at anvende princippet om gensidig anerkendelse;

50. mener, at den mest effektive måde, hvorpå man kan undgå lovgivningsmæssige forskelligheder, der resulterer i skabelsen af handelshindringer, er at udvikle globale regler og standarder; opfordrer Kommissionen til at tage aktiv del i arbejdet i alle relevante internationale agenturer og standardiseringsorganer;

51. støtter plurilateralt og bilateralt lovgivningssamarbejde med vigtige partnerlande, så længe det ikke fører til unødig diskrimination af andre, og de pågældende partnere ikke tillades at gribe unødigt ind i EU's interne beslutningsproces;

Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

52. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på forskning, udviklings- og innovationsområdet; bemærker, at udstedelsen af patenter og beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for EU's eksterne konkurrenceevne, og mener, at EU bør fremme sin indsats over for tredjelande på dette område;

53. understreger, at forfalskning og piratkopiering medfører tab af arbejdspladser, underminerer kreativiteten og berøver regeringerne skatteindtægter; understreger, at en passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og en effektiv håndhævelse er af grundlæggende betydning for en global økonomi;

54. mener, at vore vigtigste handelspartneres passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er af afgørende betydning for opretholdelsen og forbedringen af EU's eksterne konkurrenceevne;

55. glæder sig over Kommissionens tilsagn om at styrke bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder i internationale handelsaftaler og håndhævelsen af eksisterende forpligtelser;

56. insisterer på, at EU's vigtigste handelspartnere som f.eks. Kina og Rusland håndhæver de intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne og TRIPs-aftalen;

57. påpeger, at en øget beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke bør underminere legitime politiske mål som f.eks. adgang til lægemidler; understreger således, at den europæiske politik med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder over for udviklings- og mellemindkomstlande ikke bør gå ud over forpligtelserne i henhold til TRIPs-aftalen, men at den i stedet bør tilskynde til anvendelsen af den fleksibilitet, der ligger i TRIPs-aftalen;

58. mener, at overholdelse af reglerne om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og dokumentation for deres effektive håndhævelse gennem passende retlige og administrative midler bør være en ufravigelig betingelse for WTO-medlemskab;

59. opfordrer Rådet til at vedtaget forslaget af 16. december 2005 til Rådets forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande, som Europa-Parlamentet støttede i sin beslutning af 6. juli 2006 om oprindelsesmærkning[10] x

Strategi for markedsadgang

60. glæder sig over Kommissionens beslutning om at revidere sin strategi for markedsadgang og ser frem til vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om dette emne i 2007; opfordrer Kommissionen til at involvere Parlamentet tæt i dette initiativ;

61. insisterer på, at det især er nødvendigt at fokusere på ikke-toldmæssige hindringer, der i takt med den gradvise begrænsning af eller fjernelse af tariffer ofte er de vigtigste hindringer for den internationale handel; gør opmærksom på, at de ikke-toldmæssige hindringer er meget forskelligartede, teknisk komplicerede og politisk følsomme, hvilket gør det vanskeligt at håndtere disse, og opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at løse denne vanskelige opgave;

62. henleder opmærksomheden på, at der er en alvorlig risiko for, at sikkerhedsrelaterede foranstaltninger bliver de primære ikke-toldmæssige barrierer i det 21. århundrede; opfordrer alle lande til at løse deres legitime sikkerhedsproblemer ved hjælp af foranstaltninger, der indebærer så få handelsmæssige restriktioner som muligt, og til at samarbejde - multilateralt, plurilateralt eller bilateralt - med henblik på at nå dette mål;

63. opfordrer Kommissionens delegationer, medlemsstaternes ambassader og handelsfremmende agenturer, handelskamre og alle andre offentlige og private organisationer, der repræsenterer europæiske interesser i udlandet, til at forbedre koordineringen af deres bestræbelser på at fremme europæiske varer og tjenesteydelser, åbne markeder og øge investeringerne;

Tjenesteydelser

64. minder om, at tjenesteydelser udgør en stadig større andel af det globale økonomiske output og af EU's BNP; henleder opmærksomheden på de europæiske tjenesteudbyderes høje eksterne konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med alle handelsforhandlinger at tilstræbe en gradvis og gensidig liberalisering af tjenesteydelser og at føre en politik rettet mod øget standardisering, gennemskuelighed og forudsigelighed i regler og bestemmelser på dette område, således at den særdeles konkurrencedygtige europæiske servicesektor kan operere mere frit i tredjelande; bemærker imidlertid, at dette hverken bør føre til tilbud eller krav vedrørende offentlige tjenesteydelser;

65. mener, at der skal sondres mellem kommercielle og offentlige tjenesteydelser; understreger, at offentlige tjenesteydelser skal holdes ude af alle forhandlinger, navnlig når der er tale om offentlige tjenesteydelser, der dækker borgernes basale behov og giver adgang til grundlæggende "offentlige goder" som f.eks. sundhed, uddannelse, drikkevand og energi og tjenesteydelser, der spiller en vigtig rolle for bevarelsen af den kulturelle mangfoldighed som f.eks. audiovisuelle tjenesteydelser;

66. insisterer på, at det er nødvendigt at sikre, at vores udviklingspartnere og partnere i de mindst udviklede lande har politisk råderum til at regulere tjenesteydelser, som er vigtige for deres udvikling;

67. fastholder, at EU skal fremme udbredelse og anerkendelse af internationale regnskabs- og revisionsstandarder og -metoder, således at markederne bliver mere pålidelige og gennemsigtige, og virksomhederne kan drage fordel af øget sikkerhed og sikres bedre information, hvad angår deres aktiviteter uden for EU;

68. fastholder navnlig, at EU for at øge sin eksterne konkurrenceevne skal træffe foranstaltninger inden for rammerne af handelspolitikken med henblik på at udbygge sikkerheden ved elektroniske transaktioner og elektronisk handel samt forbedre databeskyttelsen;

69. mener, at liberalisering af markederne inden for finansielle tjenesteydelser og fremme af kapitalbevægelser skal gå hånd i hånd med øget gennemsigtighed og mere effektive foranstaltninger til bekæmpelse af pengehvidvask, økonomisk støtte til terrorisme og skattesvig, især hvad angår finansielle offshorecentres virksomhed;

Råmaterialer og energi

70. mener, at råmaterialer, herunder navnlig energiressourcer, fortjener en særstatus i EU's nye handelsdagsorden;

71. mener i betragtning af, at det også er nødvendigt at bekæmpe klimaændringer gennem mere bæredygtige handelsmønstre, at adgangen til og anvendelsen af energi og ressourcer er betinget af multilaterale regler, der ikke må undermineres af bilaterale handelsaftaler, der indgås med henblik på at opnå de mest fordelagtige adgangsbetingelser;

Offentlige indkøb

72. finder, at den høje grad af åbenhed på EU's markeder for offentlige indkøb på alle myndighedsniveauer ikke modsvares af tilsvarende adgang for EU-leverandører og navnlig SMV’er til udenlandske markeder for offentlige indkøb af varer, tjenesteydelser og byggekontrakter, og at Kommissionen bør arbejde hen imod gensidig adgang i forhold til udviklede økonomier og vækstøkonomier inden for denne betydningsfulde økonomiske sektor; er enig i, at indførelsen af målrettede adgangsbegrænsninger på dele af EU's marked for offentlige indkøb undtagelsesvis kan overvejes for at anspore gensidigheden, men vil dog på det kraftigste modsætte sig ethvert forsøg på at lukke dette marked i protektionistisk øjemed;

73. opfordrer Kommissionen til at sikre meningsfyldte forpligtelser fra de andre deltagere i WTO-aftalen om offentlige indkøb (GPA) inden for rammerne af de igangværende genforhandlinger af denne aftale;

74. understreger imidlertid, at gennemsigtigheden skal øges, og anmoder Kommissionen om ikke at stille alt for høje krav på området for offentlige indkøb, navnlig til offentlige forsyningsselskaber, i det omfang disse krav skaber vanskeligheder for vores partnere;

75. noterer sig visse medlemsstaters initiativ til at skabe balance i aftalen om de europæiske SMV'ers adgangsbetingelser til markederne for offentlige indkøb; henstiller med henblik herpå til Kommissionen og Rådet, at de insisterer på, at der i aftalen om offentlige indkøb, genforhandlet i WTO, indføjes en bestemmelse, der tillader EU at give sine egne SMV'er fortrinsstilling ved tildeling af kontrakter om offentlige indkøb i lighed med andre store stater, der deltager i denne aftale, som f.eks. USA og Japan;

76. mener, at offentlige indkøb også burde være en del af alle bilaterale og regionale handelsforhandlinger indledt af EU med henblik på at åbne markederne for offentlige indkøb på et afbalanceret grundlag;

Overholdelse af reglerne

77. understreger behovet for at sikre fuld overholdelse fra vores handelspartneres side af regler og forpligtelser som følge enten af deres medlemskab af WTO eller af bilaterale eller regionale aftaler med EU; understreger endvidere den afgørende betydning af WTO's mekanismer til bilæggelse af tvister af hensyn til det multilaterale handelssystems troværdighed og effektivitet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage denne mekanisme i brug, hver gang manglende overholdelse fra andre medlemmers side påvirker EU's handelsinteresser i negativ retning, og der ikke kan findes en forhandlingsløsning inden for rimelig tid;

Handelsbeskyttelsesinstrumenter

78. mener, at tilstræbelsen af yderligere handelsliberalisering gør det endnu mere nødvendigt for EU at bevare sin evne til at beskytte sig selv mod uredelig handelspraksis; anser derfor handelsbeskyttelsesinstrumenter for at være en uundværlig del af EU's strategi for den eksterne konkurrenceevne;

79. har omhyggeligt noteret sig Kommissionens initiativ til at påbegynde et omfattende revisionsarbejde af handelsbeskyttelseshindringerne og iværksættelse af en offentlig høringsproces på baggrund af ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om grønbogen til brug ved den offentlige høring;

80. minder om, at det i evalueringen af EU's handelsbeskyttelsesinstrumenter - "Evaluation of EC trade defence instruments" - udarbejdet af Mayer, Brown, Rowe & Maw LLP og fremlagt i december 2005, som angivet i Kommissionens sammenfatning blev konkluderet, at der, som forholdene er i dag, i rimelig og tilstrækkelig grad tages hensyn til de forskellige parters interesser, og støtter derfor den holdning, at der i øjeblikket ikke er noget synligt eller presserende behov for at gennemgå eller ændre Fællesskabets eksisterende handelsbeskyttelsesinstrumenter;

81. minder om, at der for øjeblikket føres forhandlinger om multilaterale discipliner vedrørende handelsbeskyttelsesinstrumenter inden for rammerne af DDA; glæder sig over disse forhandlinger, men beklager den amerikanske modstand mod reformer af handelsbeskyttelsesinstrumenterne i WTO-regi; mener, at den stadig mere udbredte globale anvendelse af handelsbeskyttelsesinstrumenter, navnlig i de højt udviklede industrilande, nødvendiggør nye og strengere regler på WTO-niveau for at sikre opretholdelsen af en fri og retfærdig verdenshandel;

82. støtter ideen om at tilpasse disse instrumenter til de nye realiteter i den globale økonomi, men advarer mod faren for egenhændigt at gøre EU ude af stand til at forsvare sig mod uredelig handelspraksis i en international sammenhæng, der er præget af en spredning af en sådan praksis og af tredjelandes intensive udnyttelse og ofte misbrug af handelsbeskyttelseshindringer over for import fra EU;

83. støtter Kommissionens bestræbelser på at overvåge tredjelandes anvendelse af handelsbeskyttelseshindringer over for import fra EU, at reagere på muligt misbrug og at yde hensigtsmæssig støtte til berørte virksomheder;

Told

84. understreger betydningen af toldbestemmelser og -procedurer for den korrekte gennemførelse af handelspolitiske foranstaltninger; mener, at der skal findes en passende balance mellem effektiv kontrol og lettelse af handelsstrømme i forbindelse med definitionen og anvendelsen af sådanne bestemmelser og procedurer;

85. minder om, at de meget komplekse og besværlige importprocedurer, der anvendes i mange lande i verden, ofte medfører betydelige transaktionsomkostninger for europæiske eksportører og udgør vigtige handelshindringer; støtter derfor Kommissionens bestræbelser på at løse dette problem inden for den multilaterale ramme af DDA-forhandlingerne om handelslettelse og gennem bilaterale og regionale forhandlinger;

86. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til seriøst at overveje forslaget om at etablere en fælles europæisk toldmyndighed med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af toldbestemmelser og -procedurer inden for hele Fællesskabets toldområde;

Valutakurser

87. bemærker, at valutakurserne udgør en væsentlig faktor i udviklingen af den internationale samhandel; opfordrer Kommissionen til at forelægge konkrete forslag til foranstaltninger, som kan iværksættes, når valutakurserne når et niveau, som vil undergrave EU's konkurrenceevne, og til at overveje at lade sådanne foranstaltninger indgå i den kommende revision af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

Institutionelle spørgsmål

88. mener, at den fælles handelspolitiks troværdighed og effektivitet som et instrument til fremme af EU's konkurrenceevne lider skade som følge af denne politiks manglende legitimitet, der skyldes en utilstrækkelig inddragelse af Europa-Parlamentet;

89. beklager, at vigtige handelsregler som f.eks. regler om handelsbeskyttelsesinstrumenter stadig ikke er omfattet af den fælles beslutningsprocedure, og at der stadig er usikkerhed omkring anvendelsen af proceduren med samstemmende udtalelse i forbindelse med frihandelsaftaler; opfordrer medlemsstaterne til omgående at afhjælpe denne utilfredsstillende situation ved at gennemføre de nødvendige institutionelle reformer og navnlig bestemmelserne om international handel i udkastet til traktat om en forfatning for Europa;

90. opfordrer Kommissionen og Rådet til at holde Parlamentet fuldt underrettet om og inddraget i alle nye initiativer, der tages til opfølgning af meddelelsen om et globalt Europa;

o o

91. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til de tiltrædende lande og ansøgerlandene.

[1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0388.
[2] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0450.
[3] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0123.
[4] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0419.
[5] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0239.
[6] EUT C 233E af 28.9.2006, s. 103.
[7] EUT C 193E af 17.8.2006, s. 110.
[8] Rådsdokument 7775/1/06.
[9] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0092.
[10] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0325.

BEGRUNDELSE

I 2007 er det 50 år siden, at Rom-traktaten blev underskrevet. Lige siden har toldunionen og det fælles marked været søjler i den europæiske integration. Samtidig blev også den fælles handelspolitik grundlagt. Lige siden har princippet om frie og åbne markeder med lige konkurrencevilkår præget Unionens interne og eksterne politikker. De emner og vigtigste punkter, som Kommissionen berører sin meddelelse "Det globale Europa: i konkurrence på verdensmarkedet"[1] vil fastlægge Den Europæiske Unions handelspolitik i de kommende år.

Sikring af Europas konkurrenceevne

Globalisering udformet menneskeligt og kommunikeret rigtigt

I sin kraft af at være verdens største indre marked vedrører sammenkoblingen af verdensøkonomien i særlig grad Den Europæiske Union. Som næppe nogen anden samfundsøkonomi på jorden er Europa afhængig af eksport. Omkring 20 % af Unionens arbejdspladser afhænger af eksporten[2]. Erfaring viser, at de lande med den største deltagelse i international handel også drager stor fordel deraf. Alligevel bliver globalisering oftest forbundet udflytning af arbejdspladser[3]. Disse bekymringer skal tages op, og den europæiske politik skal kunne give overbevisende svar herpå. Befolkningerne må ikke få det indtryk, at globaliseringen er en trussel mod dem, og at Den Europæiske Union ikke arbejder tilstrækkeligt for deres interesser, for det forholder sig modsat!

Gennemførelse af Lissabon-dagsordenen

I dag er Europas konkurrenceevne mere end nogensinde truet af vores konkurrenters anstrengelser. Med den nye Lissabon-dagsorden fra 2005 har Unionen sat sig de rigtige mål til opnåelse af succes i den internationale konkurrence. Kommissionens tiltag til at skabe bedre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker er stærkt påkrævet. Vi vil måle Kommissionen ud fra denne selvforpligtelse.

Opnåelse af åbne markeder og gennemførelse af Europas interesser

Som intet andet økonomisk område har Den Europæiske Union åbnet sine markeder og i høj grad draget fordel deraf. I dag er det internationale handelssystem imidlertid præget af, at denne åbenhed ikke praktiseres alle steder. Den Europæiske Union bør derfor, ud fra princippet om gensidighed, arbejde på at få sine handelspartnere til at åbne deres markeder yderligere. Det vil i sidste ende være en fordel for alle involverede. Succesen af det indre marked i Europa afhænger også af, at der gennemføres mere lige konkurrencevilkår. Inden for rammerne af den fremtidige handelspolitik bør princippet om lige og fri konkurrence også tages med og gennemføres i global sammenhæng.

De rigtige prioriteter udadtil

Prioritering af det multilaterale verdenshandelssystem

Den europæiske enheds økonomiske succes er et bevis på fordelene ved en toldunion og et indre marked. Nøjagtigt samme overbevisning skal få Den Europæiske Union til også på globalt plan at arbejde for en toldafvikling og en skabelse af lige konkurrencevilkår. Det bedste instrument, der på nuværende tidspunkt er til rådighed, er WTO. Derfor har det stor prioritet for Den Europæiske Unions borgere, men også for de andre WTO-medlemsstater, at opnå et positivt resultat af den aktuelle verdenshandelsrunde (Doha-runden).

Næste skridt er at tage emnerne fra WTO's ministerkonference i Singapore i 1996 op: handel og investeringer, handel og konkurrencepolitik, offentlige indkøb og lettelse af samhandelen.

WTO's strukturelle svagheder bliver stadigt mere tydelige. En reform af verdenshandelsorganisationen bør derfor påbegyndes umiddelbart efter afslutningen af Doha-runden.

Selv om visionen om et indre marked på verdensplan måske ikke kan gennemføres på kort sigt, bør den etableres som et langsigtet forbillede for en global ordning.

Ikke svækkelse, men fuldstændiggørelse af WTO-systemet via bilaterale frihandelsaftaler

På trods af de vanskeligheder, der er forbundet med det multilaterale system, er bilaterale frihandelsaftaler ikke et jævnbyrdigt alternativ, men derimod altid den næstbedste mulighed. Følgende ulemper ved frihandelsaftaler kan nævnes:

- De mange forskellige aftaler øger transaktionsomkostningerne for samfundsøkonomierne og virksomhederne betragteligt, da de skal indrette sig efter meget forskellige regler. Især for små og mellemstore samfundsøkonomier og virksomheder betyder det store hindringer i deres deltagelse i den internationale handel.

- Eksistensen af mange forskellige bilaterale aftaler forbedrer godt nok de deltagende staters gensidige markedsadgang, men på mellemlang og lang sigt fører det dog til en svækkelse af det multilaterale handelssystem, da de enkelte landes motivation til opnå en generel lettelse af markedsadgangen falder (præferenceudhulning).

- Det kan potentielt være til ulempe for udviklingslandene, da de er mindre attraktive som medkontrahenter.

I tilfælde af vedvarende stilstand eller kun små fremskridt inden for det multilaterale system står Den Europæiske Union imidlertid foran et dilemma. Den kan enten sætte sine kortsigtede interesser igennem ved hjælp af bilaterale frihandelsaftaler. Det ville dog være forbundet med en svækkelse af den multilaterale metode. Ellers kan den afstå fra forhandling og indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler. På kort sigt ville det have sine ulemper, men på lang sigt ville det styrke WTO, som med tiden vil kunne tilfredsstille Unionens interesser i højere grad.

En udvej kunne være at følge en reaktiv men ambitiøs model: Ifølge den skulle man kun forhandle og indgå frihandelsaftaler med de stater eller grupper af stater, som vores konkurrenter allerede har forhandlet eller indgået frihandelsaftaler med og derfor kan betyde konkurrencemæssige ulemper for virksomhederne i Europa. Samtidig skulle disse frihandelsaftaler dog dække områder, som rækker ud over WTO's standarder, og derved åbne nye muligheder for videreudviklingen af WTO. Forenelighed med de vedkommende WTO-regler skal være en forudsætning for indgåelse af bilaterale frihandelsaftaler. Hertil hører også, at der skal ledes efter muligheder for lægge mest muligt af de bilaterale aftalers indhold fast ved hjælp af standarder fastlagt for plurilaterale aftaler. I den forbindelse kunne man f.eks. se på området for oprindelsesregler.

Europa-Parlamentet skal inddrages i bemyndigelsen og i støtten af forhandlingerne. I tilfælde af at vores medkontrahenter ikke opfylder deres forpligtelser, bør det være fastlagt i aftalerne, at de helt eller delvis kan suspenderes på initiativ af Europa-Parlamentet.

Styrkelse af den europæiske position

Både i det multilaterale system og ved de bilaterale forhandlinger vil det i fremtiden være endnu vigtigere at sætte europæiske interesser effektivt igennem. Derfor skal Europa-Parlamentet og Rådet først og fremmest definere nogle præcise mål, og derefter skal der ved forhandlingerne også sørges for, at vores tilbud gengældes med tilsvarende indrømmelser. Den Europæiske Union er i dag stadig verdens største handelsblok og skal være mere opmærksom på ikke at opgive egne interesser uden tilsvarende indrømmelser fra konkurrenternes side.

Den Europæiske Unions handelspolitik skal være rettet mod sine egne mål og må ikke påvirkes af irrelevante politiske overvejelser. Berettigede anliggender fra andre politiske områder bør følges i særlige forhandlinger, hvis resultater derefter kan føres sammen med handelspolitikkens forhandlingsresultater. Det må afvises at bruge handelspolitikken som gidsel i forsøg på at gennemføre andre politikker på bekostning af europæiske handelsinteresser.

Opnåelse af bedre lovgivning i den Europæiske Union og globale rammer

Den proces for opnåelse af bedre lovgivning og reducering af mængden af regler, som er blevet iværksat inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen, ville også forbedre Den Europæiske Unions internationale konkurrenceevne, hvis den bliver vellykket gennemført. Endelig skal der i denne sammenhæng fokuseres mere på sammenhængen mellem interne og eksterne politikker. Erfaring viser, at europæiske standarder, der er skabt enighed om, meget ofte bliver anvendt af vores handelspartnere som referencemodel til løsninger. Derfor er det nødvendigt, også med henblik på den internationale konkurrenceevne, at opnå en videst mulig enighed om europæiske standarder. Ved at skabe europæiske regler og standarder burde der altid blive taget højde for indvirkningerne på konkurrenceevnen i en global sammenhæng. Desuden bør det altid først undersøges, hvilke standarder der gælder hos Unionens handelspartnere, og om det er muligt at overtage afprøvede praksis eller finde en forenelig europæisk løsning. Globale standarder skal helst aftales multilateralt eller i hvert fald plurilateralt, hvis det er muligt.

Effektiv beskyttelse af intellektuel ejendomsret

Det anslås, at produktpirateri forårsager et tab på op til 659 mia. euro eller 5-9 % af verdenshandelen[4]. Især europæiske virksomheder er berørt deraf. Derfor er det nødvendigt både multilateralt og bilateralt konsekvent at gennemføre og frem for alt implementere intellektuelle ejendomsrettigheder. Men der kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne intensiverer deres hidtidige anstrengelser.

Opnåelse af forbedret markedsadgang for Unionens virksomheder

Den Europæiske Union har et af verdens mest åbne markeder. Desværre står Unionens virksomheder ofte over for ikke kun toldmæssige, men i stigende grad også ikke-toldmæssige hindringer. Mens det i tidligere handelsrunder i høj grad var tiltag til afvikling af toldmæssige hindringer, der stod i forgrunden, er det nu de ikke-toldmæssige handelshindringer, der skal sættes i fokus.

Siden terrorangrebene den 11. september 2001 er der blevet indført talrige sikkerhedsrelevante tiltag, som ofte er forbundet med store belastninger for de berørte virksomheder, og som hæmmer handelsstrømmene. Her skal der arbejdes for en ny forholdsmæssighed, som skaber en udligning mellem berettigede sikkerhedsanliggender og handelsinteresser. Formentlige sikkerhedsbestemmelser må ikke blive det 21. århundredes ikke-toldmæssige handelshindringer.

Åbning af markederne for offentlige indkøb

Med sin relative åbenhed på markederne for offentlige indkøb har Unionen imidlertid en relativ særstatus internationalt set. Forhandlingerne bør intensiveres for at opnå en gensidig åbning af vores handelspartneres markeder. Her vil der ikke være noget alternativ til Kommissionens strategi, som fortsat skal være at henvise til, at der i givet fald vil blive indført tilsvarende adgangsbegrænsninger. Dog bør overdrevne krav undgås, som ville kunne misbruges til at lukke markederne for offentlige indkøb i Europa af protektionistiske årsager. Det må være målet at få de andre samfundsøkonomier til at åbne deres markeder.

Effektive handelsbeskyttelsesinstrumenter

I forbindelse med den voksende liberalisering er det uomgængeligt for Den Europæiske Union kortsigtet og effektivt at forsvare sig mod uredelig handelspraksis. Den Europæiske Unions handelsbeskyttelsesinstrumenter har grundlæggende vist sig at være effektive i kampen mod dumping og nogle former for subsidier. Der skal skelnes klart mellem monopoliserende dumping, der skader konkurrencen og konkurrencekonform prisdumping. Det er kun dumping, der er skadelig for konkurrencen, der skal sættes antidumpingforanstaltninger ind over for. Hvis en sådan praksis kan bevises, og hvis den skader europæiske virksomheder, skal der iværksættes kortfristede tiltag for at forhindre konkurrenceforvridninger. På WTO-plan finder der i øjeblikket forhandlinger om handelsbeskyttelsesinstrumenter sted, og den indledte diskussionsproces med den tilsvarende grønbog[5] må derfor forventes at være påbegyndt på et uheldigt tidspunkt. Den bør frem for alt beskæftige sig med en reform af processerne og have som mål at opnå en objektiv vurdering og beslutningsproces, som skal være mest muligt fri for politiske overvejelser. Da Den Europæiske Unions handelsbeskyttelsesmekanismer er liberale i sammenligning med vores konkurrenters, bør der afstås fra en yderligere lempelse af anvendelsesbestemmelserne.

Reformering af den institutionelle ramme

Den Europæiske Unions handelspolitik har en vidtrækkende indflydelse på borgernes liv. Derfor er en stærkere deltagelse fra Europa-Parlamentets side nødvendig for at styrke beslutningernes demokratiske legitimation.

Vigtige spørgsmål såsom handelsaftaler, der påvirker de interne politikker, eller regler inden for handelsbeskyttelsesinstrumenter bør overføres til den fælles beslutningsprocedure, som det også er planlagt i udkastet til traktaten om en forfatning for Europa.

[1] KOM(2006)0567.
[2] Angivelse fra Kommissionen.
[3] Jf. Eurobarometer 64, forår 2005.
[4] Wildemann, Horst et al., Plagiatschutz - Handlungsspielräume der produzierenden Industrie gegen Produktpiraterie, München , 1 oplag, 2007, s. 2.
[5] "Det globale Europa - Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring" KOM(2006)0763.

UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (22.3.2007)

til Udvalget om International Handel

om et globaliseret Europa - eksterne aspekter af Europas konkurrenceevne
(2006/2292(INI))

Rådgivende ordfører: Benoît Hamon

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. mener, at udvikling af samhandelen ikke er et mål i sig selv, men skal vurderes på baggrund af dens indvirkning på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og en bæredygtig udvikling; påpeger, at analysen af den europæiske økonomiske konkurrenceevne, i stedet for blot at fokusere på handelstal, også bør fokusere på, hvor stor en andel af det samlede globale output de europæiske producenter tegner sig for, og på beskæftigelsestendenser;

2. mener, at en større ekstern konkurrenceevne er afgørende for at kunne opfylde Lissabon-målene for vækst og beskæftigelse og bidrage til at fremme bæredygtig udvikling på verdensplan; mener, at EU i forbindelse med sine foranstaltninger udadtil skal tilskynde til reformer og internationalt samarbejde på det økonomiske område, således at der skabes et gunstigt klima; agter med henblik herpå at arbejde hen imod større sammenhæng og kompatibilitet i de makroøkonomiske politikker, øget monetær og finansiel sikkerhed, samarbejde i skattespørgsmål og eliminering af unfair konkurrence på det skattemæssige område;

3. beklager, at EU-borgerne sætter lighedstegn mellem globalisering på den ene side og faldende europæisk output og tab af arbejdspladser på den anden; påpeger, at EU er nødt til at anlægge en hensigtsmæssig strategi for gennemførelse af de nødvendige reformer for at kunne drage fordel af globaliseringen og dermed fremme produktion og beskæftigelse;

5. bemærker, at valutakurserne udgør en væsentlig faktor i forbindelse med udviklingen af den internationale samhandel; opfordrer Kommissionen til at stille konkrete forslag til foranstaltninger, som kan iværksættes, når valutakurserne når et niveau, som vil undergrave EU's konkurrenceevne, og til at overveje at inkorporere sådanne foranstaltninger i forbindelse med den kommende revision af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

6. noterer sig med interesse, at Kommissionen lægger stor vægt på at sikre, at der tages hensyn til samhandelens indvirkning på miljøet; mener, at denne hensyntagen bør udmønte sig i konsekvensanalyser til vurdering af samhandelens indvirkning på miljøet og klimaet og om nødvendigt i afhjælpende foranstaltninger, herunder nye skatte- og afgiftsmæssige foranstaltninger som anbefalet af ekspertgruppen på højt niveau om konkurrenceevne, energi og miljø;

7. noterer sig, at Kommissionen agter at tage hensyn til, at forsynings- og produktionskæderne har ændret sig, idet de nu er blevet outsourcet; mener, at EU's handelspolitik først og fremmest skal prioritere skabelse af flere arbejdspladser og merværdi;

8. understreger, at hovedårsagen til EU's økonomiske succes ligger hos de små og mellemstore virksomheder (SMV'erne), der udøver produktionsvirksomhed i EU, og som skal sættes i stand til at opretholde en produktion af høj kvalitet i værdikædernes øvre ende;

9. er overbevist om, at den sociale model, der er grundlaget for forbindelserne på arbejdsmarkedet i EU, har sat EU i stand til at opretholde en høj grad af global konkurrenceevne i forhold til hovedkonkurrenterne; finder, at den største udfordring, EU står over for, er at sikre, at denne sociale model fortsat kan fungere trods det eksisterende pres på de stadig mere konkurrencedygtige globale markeder med henblik på at sænke de sociale og miljømæssige produktionsomkostninger yderligere;

10. opfordrer til, at der gøres en indsats for at bekæmpe protektionisme, og understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er, at forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen bringes til en vellykket afslutning; henviser endvidere til den interesse, EU har i at føre og intensivere bilaterale forhandlinger med sine vigtigste udviklede handelspartnere, forudsat at dette ikke bringer EU's miljø- og sundhedsstandarder i fare, og at UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed overholdes; glæder sig især over planen om at indlede et nyt transatlantisk økonomisk partnerskab inden for disse rammer;

11. finder det væsentligt, at Kommissionens opfordring til øget "forskriftskonvergens" med handelspartnerne ikke fører til en forringelse af EU-standarderne; fastholder tværtimod, at samhandelen i højere grad end hidtil skal være med til at udbrede de europæiske standarder, især i lyset af den seneste udvikling i de transatlantiske forbindelser (overtagelse af børser, IFRS osv.);

12. mener, at der bør sondres mellem kommercielle tjenesteydelser på den ene side og tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på den anden; påpeger nødvendigheden af, at tjenesteydelser af almen interesse holdes uden for forhandlingerne, specielt tjenesteydelser, der skal opfylde grundlæggende behov og sikre adgang til væsentlige offentlige goder som f.eks. sundhed, uddannelse, vand og energi samt tjenesteydelser, der er vigtige for den kulturelle mangfoldighed, såsom audiovisuelle tjenesteydelser;

13. mener, at markederne kunne blive mere åbne, mere afbalancerede og mere effektive, hvis EU gjorde en indsats for at fremme grundlæggende multilaterale konkurrencepolitiske regler, og hvis det internationale samarbejde på dette område blev styrket;

14. fastholder, at EU skal fremme udbredelse og anerkendelse af internationale regnskabs- og revisionsstandarder og -metoder, således at markederne bliver mere pålidelige og gennemsigtige, og virksomhederne kan drage fordel af øget sikkerhed og sikres bedre information, hvad angår deres aktiviteter uden for EU;

15. fastholder, at udvikling af en videnbaseret økonomi forudsætter, at goodwill og intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes ordentligt og forfalskninger og piratkopiering bortelimineres; mener derfor, at disse mål skal indpasses i EU's handelspolitik;

16. fastholder navnlig, at EU for at øge sin eksterne konkurrenceevne skal træffe foranstaltninger inden for rammerne af handelspolitikken med henblik på at udbygge sikkerheden ved elektroniske transaktioner og elektronisk handel samt forbedre databeskyttelsen;

17. mener, at liberalisering af markederne inden for finansielle tjenesteydelser og fremme af kapitalbevægelser skal gå hånd i hånd med øget gennemsigtighed og mere effektive foranstaltninger til bekæmpelse af pengehvidvask, økonomisk støtte til terrorisme og skattesvig, især hvad angår finansielle offshorecentres virksomhed.

PROCEDURE

Titel	Et globaliseret Europa - eksterne aspekter af Europas konkurrenceevne
Procedurenummer	2006/2292(INI)
Korresponderende udvalg	INTA
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 14.12.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører Dato for valg	Benoît Hamon 14.11.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	28.2.2007		20.3.2007
Dato vedtaget	21.3.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, Lapo Pistelli, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Lydia Shouleva, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Katerina Batzeli, Werner Langen, Janusz Onyszkiewicz, Gianni Pittella, Andreas Schwab, Lars Wohlin
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

PROCEDURE

Titel

Et globalt Europa – eksterne aspekter af konkurrenceevnen

Procedurenummer

2006/2292(INI)

Korresponderende udvalg
Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse

INTA
14.12.2006

Rådgivende udvalg
Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

14.12.2006

ITRE

14.12.2006

Ingen udtalelse(r)
Dato for afgørelse

ITRE
7.3.2007

Udvidet samarbejde
Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)
Dato for valg

Daniel Caspary
11.9.2006

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

27.2.2007

21.3.2007

Dato vedtaget

11.4.2007

Resultat af den endelige afstemning

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Kader Arif, Daniel Caspary, Carlos Carnero González, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Ģirts Valdis Kristovskis, Caroline Lucas, Erika Mann, Helmuth Markov, Cristiana Muscardini, Georgios Papastamkos, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Panagiotis Beglitis, Margrietus van den Berg, Elisa Ferreira, Vasco Graça Moura, Pia Elda Locatelli, Ivo Strejček

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Emanuel Jardim Fernandes, Anne Ferreira, Markus Pieper

Dato for indgivelse

18.4.2007

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik