BETÆNKNING om strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU

    19.4.2007 - (2006/2181 (INI))

    Regionaludviklingsudvalget
    Ordfører: Francisca Pleguezuelos Aguilar

    Procedure : 2006/2181(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0150/2007
    Indgivne tekster :
    A6-0150/2007
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU

    (2006/2181 (INI))

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til EU's territoriale dagsorden og Leipzig-chartret,

     der henviser til rapporten "Mod et innovativt Europa" (Aho-rapporten) af 20. januar 2006 fra gruppen af uafhængige eksperter om forskning, udvikling og innovation, der blev nedsat efter det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne i Hampton Court,

     der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juni 2006 om strategien for vækst og beskæftigelse og reformen af den europæiske samhørighedspolitik - Fjerde situationsrapport om samhørighed" (KOM(2006)0281),

     der henviser til sin beslutning af 7. februar 2002 om Kommissionens anden rapport til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den økonomiske og sociale samhørighed[1],

     der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om den territoriale samhørigheds rolle i den regionale udvikling[2],

     der henviser til sin beslutning af 15. december 2005 om den direkte statsstøttes rolle som redskab for regionaludvikling[3],

     der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden[4],

     der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden[5],

     der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om virksomhedsudflytning og regionaludvikling[6],

     der henviser til sin holdning af 4. juli 2006 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) 1164/94[7],

     der henviser til sin holdning af 4. juli 2006 om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999[8],

     der henviser til sin holdning af 27. september 2006 om Rådets beslutning om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed[9],

     der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om 2007-budgettet: Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi for 2007[10],

     der henviser til forretningsordenens artikel 45,

     der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6‑0150/2007),

    A. der henviser til, at samhørighedspolitikken utvivlsomt har positive virkninger for samhørigheden på det sociale, økonomiske og territoriale område og for forbedringen af forvaltningen på lokalt og regionalt niveau,

    B. der henviser til, at denne betænkning, eftersom de positive virkninger varierer fra region til region, har til formål at fremsætte henstillinger for at maksimere disse virkninger i den nye programmeringsperiode,

    C. der henviser til, at EU's territoriale dagsorden og Leipzig-chartret er under udarbejdelse med henblik på vedtagelse på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed, som afholdes i Leipzig den 24.-25. maj 2007;

    D. der henviser til, at det for at forbedre strukturfondenes virkninger for EU's samhørighed er nødvendigt, at de små og mellemstore virksomheder spiller en større rolle inden for forskning, udvikling og innovation og i forbindelse med adgangen til forsknings-, udviklings- og innovationstjenester ved de offentlige forskningsinstitutter,

    E. der henviser til, at BNP-væksten pr. indbygger mellem 1995 og 2005 var større i de 13 samhørighedslande end i EU-15 med en årlig stigning på 3,6 % sammenlignet med et årligt gennemsnit på 2,2 % for EU-15 i henhold til ovennævnte fjerde situationsrapport om samhørighed;

    F. der henviser til, at hver euro, der gives ud på samhørighedspolitikken i EU, i gennemsnit genererer yderligere 0,90 euro i de mindre udviklede regioner (mål 1-regioner) og 3 euro i regioner under omstilling (mål 2-regioner);

    G. der henviser til, at markedskræfternes frie spil ikke er tilstrækkeligt til at skabe den samhørighed, som EU's grundlæggere ønskede, og at denne samhørighed nødvendigvis forudsætter offentlig indgriben, som gør det muligt at genoprette balancen mellem regionerne;

    H. der henviser til, at strukturpolitikkerne har en vigtig rolle at spille til fremme af den territoriale samhørighed og bør tilpasses til de nye regionale udfordringer i EU, som f.eks. den demografiske aldring, udviklingen på landbrugsmarkedet og spørgsmål forbundet med indvandring, energi og klimaændringer,

    I. der henviser til, at polycentrisme er et nøgleord i den europæiske regionale strategi, som skal tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af den nye samhørighedspolitik;

    J. der henviser til behovet for at gøre samhørighedspolitikken mere synlig;

    1.  understreger samhørighedspolitikkens afgørende rolle for det indre marked takket være de handelsstrømme og den beskæftigelse, som skabes gennem udarbejdelse og iværksættelse af projekter, der samfinansieres af Den Europæiske Union;

    2.  understreger behovet for en integreret og bæredygtig strukturpolitik, som konsekvent kombinerer strukturfondenes og Samhørighedsfondens interventioner med de øvrige fællesskabspolitikker; ønsker, at begrebet "integreret strukturpolitik" bliver genstand for kommunikations- og uddannelsesforanstaltninger for at opnå, at det bliver kendt og anvendt af alle relevante aktører, især aktørerne "ude i marken";

    3.  understreger, at Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder især bør fokusere på at overholde de tværgående mål, som er blevet integreret i alle politikker og aktioner i forbindelse med gennemførelsen af den nye samhørighedspolitik med henblik på at undgå social udstødelse;

    4.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke offentlige politikker i medlemsstaterne og på regionalt plan der fremmer konvergensen, og til at udarbejde en meddelelse om emnet med det formål at undersøge muligheden for at sammenkæde ressourcerne til den fremtidige samhørighedspolitik med en god national vækstpolitik, som bør defineres ved målelige indikatorer for dermed at øge samhørighedspolitikkens effektivitet;

    5.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør øge den Europæiske Socialfonds bidrag til iværksættelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi ved at styrke samspillet mellem disse, og at denne forbedring umiddelbart bør manifestere sig ved hjælp af relevante indikatorer med henblik på at fremme ligestilling;

    6.  opfordrer Kommissionen til at søge nye måder at kombinere de strukturpolitiske strategier og instrumenter med andre fællesskabspolitikker og -instrumenter, der sigter mod at øge synergien til fremme af bæredygtig konkurrenceevne, forskning og innovation ved at bruge arbejdet i Kommissionens interne task forcer på disse områder som forbillede;

    7.  opfordrer regionerne og medlemsstaterne til at fastsætte kvantificerbare mål i de operationelle programmer inden for forskning, udvikling og innovation;

    8.  anmoder Kommissionen og Rådet om at undersøge, om det er muligt at overholde forpligtelsen til at bruge mindst 20 % af strukturfondene til at fremme forskning, udvikling og innovation fra næste programmeringsperiode, som det foreslås i Aho-rapporten, og ikke udelukkende fokusere på store projekter og ekspertisecentre, men også lægge vægt på mindre projekter i mindre begunstigede regioner og navnlig projekter, der bidrager til bæredygtig regional udvikling;

    9.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre teknologiske rådgivere på lokalt og regionalt plan (gennem udnyttelse af eksisterende ressourcer som Euro-infocentrene og innovationsrådgivningscentrene), der kan igangsætte og fremme innovation i virksomhederne, især i de små og mellemstore virksomheder, ved at give adgang til støtte og til de europæiske programmer, og som finansieres via strukturfondene og tilknyttes regionale projekter, teknologiparker, virksomhedsklynger og netværk;

    10.  glæder sig over udarbejdelsen af EU's territoriale dagsorden og Leipzig-chartret, men understreger i den forbindelse behovet for, at begge forslag i højere grad præciserer foranstaltningerne til gennemførelse af de mål, der er nævnt i de to strategidokumenter, og på hvilken måde medlemsstaterne skal inddrages; insisterer kraftigt på, at medlemsstaterne på det uformelle rådsmøde den 24.-25. maj 2007 i Leipzig formelt forpligter sig til at fremme bæredygtig byudvikling;

    11.  mener, at en vurdering af virkningerne på lang sigt og på de forskellige niveauer for udnyttelse af strukturfondene er nødvendig for forberedelsen af fremtidige retsakter og en forsvarlig forvaltning af budgettet på dette område;

    12.  foreslår EU-institutionerne og medlemsstaterne at fremme god praksis og måle fællesskabspolitikkernes indvirkning på samhørigheden på grundlag af relevante indikatorer og tildele observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling ORATE de nødvendige midler og funktioner til, at det kan fungere som et ægte observationscenter, der holder øje med, hvordan strukturpolitikkerne indvirker på samhørigheden;

    13.  anmoder Kommissionen om også at kontrollere de territoriale virkninger af "øremærkningen" og navnlig vurdere, om de afsatte EU-midler til gennemførelse af Lissabon-målene reelt bidrager til en harmonisk og konsekvent regionaludvikling;

    14.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder, navnlig dem, der er omfattet af konvergensmålet, til at prioritere foranstaltninger, der har til formål at forebygge territoriale skævheder ved at fremme integreret udvikling og etablering af polycentriske områder;

    15.  anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om at finde frem til, hvilke instrumenter der bedst vil kunne skabe en regional balance mellem by- og landområder, ved at sikre komplementaritet mellem udvikling af landdistrikter og regional udvikling, ved at fremme en integreret strategisk tilgang i udviklingen af byområder i tilknytning til deres omgivende by- og landområder (oplandsområder) og ved at udveksle god praksis, især inden for territoriale og sektorbaserede netværk for at forbedre fondenes forvaltning, bl.a. inden for rammerne af "Den europæiske uge for regioner og byer" i Bruxelles

    16.  anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne om at udnytte strukturfondene bedre for at fremme en uafhængig og bæredygtig udvikling i regioner med nettoindvandring og modvirke de negative følger af de demografiske ændringer;

    17.  anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om at tilskynde til, at samhørighedspolitikken bidrager til at gennemføre den nye strategi for bæredygtig udvikling, der i vid udstrækning er baseret på vedvarende energikilder, har et transportsystem, som udnytter mulighederne for at kombinere intermodale transportformer mere effektivt, og sætter genbrug og genvinding i højsædet;

    18.  foreslår, at Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder i landområderne støtter og stimulerer de økonomiske aktiviteter, der er forbundet med udvikling af de nye teknologier, eftersom sådanne aktiviteter ikke behøver at være placeret i nærheden af større byområder;

    19.  understreger det territoriale samarbejdes betydning som led i samhørighedspolitikken og opfordrer forvaltningsmyndighederne til at fremme det tværnationale og grænseoverskridende samarbejde gennem oprettelse af forskellige territoriale og sektorbaserede netværk og tilskynde til udveksling af erfaringer og god praksis på regionalt og lokalt plan gennem initiativet "Regioner for økonomisk forandring";

    20.  ønsker, at der ud over BNP pr. indbygger anvendes andre territoriale indikatorer til at måle samhørighedsniveauet, såsom beskæftigelsesgrad og kvalitet i arbejdet, forskelle i BNP mellem naboregioner, indeks for decentrering og tilgængelighed, infrastrukturens og transportnettets udbygningsgrad, aktivitetsniveauet inden for forskning og innovation, uddannelse og erhvervsuddannelse og diversificeringsgraden i produktionsleddet i området;

    21.  opfordrer Kommissionen til sammen med Eurostat at drøfte muligheden for at anvende nye kvantitative og kvalitative indikatorer for samhørighed som led i midtvejsevalueringen af den nye samhørighedspolitik i 2009;

    22.  opfordrer Kommissionen til at undersøge strukturfondenes løftestangseffekt med henblik på at tiltrække private investeringer inden for rammerne af den nye samhørighedspolitik og til at understrege behovet for samarbejde mellem den offentlige og den private sektor;

    23.  foreslår, at Kommissionen tilvejebringer bedre oplysninger om den jobkvalitet og de varige arbejdspladser, der er skabt gennem strukturfondene;

    24.  henleder Kommissionens opmærksomhed på, at den manglende administrative kapacitet kan være en stor hindring for at maksimere samhørighedspolitikkernes virkninger, og opfordrer følgelig Kommissionen til at udbygge det instrument, der udgøres af trepartsaftalerne, og følge op på processen med hensyn til at styrke den administrative kapacitet i forbindelse med gennemførelsen af den nye samhørighedspolitik, ved bl.a. at oprette et netværk af anerkendte lærerkræfter for at skabe sammenhæng i uddannelses- og bevidstgørelsesaktionerne internt i de enkelte medlemsstaters forvaltningsmyndigheder, især på regionalt og lokalt plan;

    25.  understreger betydningen af partnerskabsprincippet i gennemførelsen af samhørighedspolitikken - et princip, der kræver, at partnerne er orienteret om alle forhold, at deres holdninger fremgår af evalueringsdokumenter, og at der iværksættes de nødvendige uddannelsesforanstaltninger til udførelse af deres opgaver;

    26.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af gennemførelsesforordningen at undersøge foranstaltninger, der sigter mod at gøre interventionerne mere synlige, ikke blot for de store infrastrukturprojekters vedkommende, men også for mindre projekter, til at føre nøjere kontrol med gennemførelsen af de obligatoriske foranstaltninger til informationsformidling og til at iværksætte sanktioner mod medlemsstater, der har krænket de pågældende bestemmelser i alvorlig grad; opfordrer forvaltningsmyndighederne til at inddrage Europa-Parlamentets medlemmer i oplysningsarbejdet vedrørende projekter finansieret af strukturfondene;

    27.  fremhæver, at de EU-finansierede projekter vidner om et nærværende og solidarisk Europa, og understreger behovet for, at de regionale myndigheder og medlemsstaterne respekterer og overholder de foranstaltninger, der er fastsat i gennemførelsesforordningen, for at gøre interventionerne mere synlige, og intensiverer deres informationsindsats ved at bevidstgøre borgerne om de praktiske resultater af samhørighedspolitikken;

    28.  mener, at det er nødvendigt, at der gennemføres regelmæssige undersøgelser med det formål at fastlægge forskellige scenarier for den fremtidige finansiering af EU's samhørighedspolitik; er af den opfattelse, at der i den forbindelse bør foretages en sammenligning af virkningerne af de vigtigste finansieringsinstrumenter (EFRU, ESF, første søjle af den fælles landbrugspolitik og ELFUL) for udviklingen i EU-27;

    29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

    • [1]  EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 209.
    • [2]  EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 88.
    • [3]  EUT C 286 E af 23.11.2006, s. 501.
    • [4]  EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 289.
    • [5]  EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 95.
    • [6]  EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 123.
    • [7]  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 79.
    • [8]  EUT L 210 af 31.7. 2006, s. 25.
    • [9]  EUT L 291 af 21.10.2006, s. 11.
    • [10]  EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 357.

    BEGRUNDELSE

    I juli 2006 vedtog Parlamentet og Rådet de fire forordninger, som fastlagde samhørighedspolitikken for den nye programmeringsperiode 2007-2014, og umiddelbart derefter blev de strategiske retningslinjer også vedtaget. Dermed var den retlige ramme fastsat.

    Nu hvor de strategiske retningslinjer er fastsat, kan gennemførelsesfasen for den nye samhørighedspolitik indledes. Selvom de overordnede retningslinjer er gennemført, kan der stadig fremsættes yderligere henstillinger for at justere gennemførelsen af den nye politik for at maksimere dens virkninger på det sociale, økonomiske, territoriale og forvaltningsmæssige område.

    Vurderingen af virkningerne af den seneste programmeringsperiode er desuden i sin første fase. Kommissionen arbejder allerede på den fjerde situationsrapport om samhørighed, som formentlig bliver forelagt på ministermødet om byudvikling og territorial samhørighed den 24. - 25. maj 2007 i Leipzig (Tyskland). I efteråret 2007 indleder Kommissionen en debat om samhørighedspolitikkens fremtid på grundlag af konklusionerne i den fjerde situationsrapport om samhørighed. Det er på nuværende tidspunkt muligt at bidrage til udarbejdelsen af denne rapport, som vil danne grundlag for en mere omfattende debat om samhørighedspolitikken.

    Denne debat munder ud i en diskussion om den planlagte revision af EU's budget for 2008/2009, og i den forbindelse vil Kommissionen forelægge en situationsrapport i begyndelsen af 2009. Eftersom samhørighedspolitikken vil udgøre den største budgetpost i Den Europæiske Union, bør den behandles grundigt. Inden debatten om revisionen af EU-budgettet indledes, bør man analysere og minde om merværdien af denne politik.

    Denne betænkning har derfor til formål at fremsætte henstillinger til gennemførelsen af den nye samhørighedspolitik, bidrage til debatten om den fjerde situationsrapport om samhørighed og gøre opmærksom på, at samhørighedspolitikken er af afgørende betydning for at nå de mål, der er fastsat i Lissabon-strategien og i samhørighedsstrategien. Denne betænkning har til formål på baggrund af tidligere erfaringer at maksimere den nye samhørighedspolitiks virkninger på det sociale, økonomiske, territoriale og forvaltningsmæssige område. Med dette mål for øje fremsættes en række henstillinger og synspunkter.

    I. Optimering af synergien mellem de forskellige offentlige politikker

    Samhørighedspolitikkens virkninger kan forbedres ved at øge synergien mellem de forskellige offentlige politikker, både vertikalt - mellem politikker på nationalt, regionalt og fællesskabsplan, og horisontalt - mellem de forskellige fællesskabspolitikker.

    På vertikalt plan bør medlemsstaterne være mere opmærksomme på at sikre, at deres nationale politikker fremmer de indsatser, som finansieres af strukturfondene, og at de bidrager til at gennemføre overordnede strategier (Lissabon-strategien, beskæftigelsesstrategier etc.). På horisontalt plan bør politikkerne i højere grad integreres og kombineres, især inden for innovation. Der skal skabes mulighed for at akkumulere nogle former for støtte og foranstaltninger, så regionerne kan koncentrere deres udviklingsbestræbelser.

    II. Fremme af innovation

    Innovation er nøglen til at opnå en bedre økonomisk virkning af samhørighedspolitikken. Denne betænkning fremsætter derfor en række henstillinger til fremme af innovation gennem den nye samhørighedspolitik og med udgangspunkt i Aho-rapporten.

    De små og mellemstore virksomheder spiller en afgørende rolle for at nå målet om at fremme innovationen. I sammenligning med eksempelvis USA investerer de små og mellemstore virksomheder i EU ikke tilstrækkeligt i forskning, udvikling og innovation. Det er især disse virksomheder, som gør det muligt at opnå konvergens i mindre udviklede regioner. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at foreslå foranstaltninger, der nedbryder barriererne for innovation, som f.eks. ansættelse af teknologiske rådgivere og fastsættelse af kvantificerbare mål, som er ambitiøse, men realistiske.

    III. Styrke samhørighedens territoriale dimension

    Regeringskonferencen indsatte målet om territorial samhørighed i forfatningstraktaten som samhørighedens tredje dimension. Siden da er målet blevet accepteret på politisk plan, selvom forfatningstraktaten endnu ikke er ratificeret. Den territoriale samhørighed blev nævnt i den tredje situationsrapport om samhørighed og i de strategiske retningslinjer, og den vil også blive analyseret i den fjerde situationsrapport om samhørighed, som forelægges i maj 2007. Der er imidlertid meget, der endnu bør gøres for at styrke dette mål.

    Den territoriale dagsorden og Leipzig-charteret, som skal vedtages i slutningen af maj 2007 på ministermødet om byudvikling og territorial samhørighed, vil fastlægge målene for territorial samhørighed, men der skal udarbejdes flere foranstaltninger for at nå disse mål. Vurderingen af de territoriale virkninger kan være et redskab til styrkelse af dette koncept. Denne vurdering har til formål at øge investeringernes positive virkninger for den regionale udvikling. På nationalt plan er der inden for nogle medlemsstater allerede tradition for at vurdere de territoriale virkninger. Sådanne vurderinger forekommer eksempelvis i Tyskland ("Raumordnungsverfahren") og i Østrig ("Raumverträglichkeitsprüfung"), men der findes ingen fælles ramme til definition af dette koncept.

    Polycentrismen bør være et nøgleord for den territoriale dimension. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt at kunne skabe balance mellem by- og landområderne og støtte økonomiske aktiviteter uden for de store byområder.

    IV. Mere præcis måling af regionernes konvergens og samhørighedspolitikkens virkninger

    Diskussionen om den fjerde situationsrapport om samhørighed bør også indebære en debat om samhørighedsindikatorer og metoder til at måle ikke blot samhørighedspolitikkens virkninger, men også andre fællesskabspolitikkers virkninger for samhørigheden.

    BNP er et godt udtryk for regionernes økonomiske konvergens, men den er ikke tilstrækkelig til at måle den sociale eller territoriale samhørighed. Der findes mindre udviklede regioner med god økonomisk vækst, men med stigende arbejdsløshed, hvilket kan få bekymrende følger for den demografiske udvikling i disse regioner. Det er nødvendigt at anvende andre indikatorer for at definere regionernes behov.

    For at optimere synergierne mellem de forskellige offentlige politikker på horisontalt plan er det nødvendigt at få bedre kendskab til, hvordan disse politikker påvirker samhørigheden. Der er behov for en form for observationscenter, som kan overvåge fællesskabspolitikkernes virkninger, således at Kommissionen og Parlamentet kan opnå mere præcise informationer om samhørighedspolitikkens resultater, og medlemsstaterne og regionerne bedre kan udnytte disse politikker.

    V. Bedre forvaltning og større synliggørelse af samhørighedspolitikken

    Samhørighedspolitikken har utvivlsomt positive virkninger på forvaltningen i Europa. Partnerskabsprincippet, som inddrager det civile samfund på alle administrationsniveauer, har forandret det administrative system i mange af de lande, der modtager støtte fra strukturfondene.

    For de 12 nye medlemsstater, som er de lande, der modtager mest støtte fra den nye samhørighedspolitik, er gennemførelsen af denne politik en stor udfordring. EU hjælper de 12 nye medlemsstater med at styrke deres administrative kapacitet. Gennemførelsesfasen for denne proces bør fortsætte. EU bør ligeledes overvåge, at strukturfondene anvendes effektivt. Der bør iværksættes strenge sanktioner over for manglende gennemførelse af projekter, der er samfinansieret af EU, med det formål at afholde myndigheder fra at spilde penge på projekter, der ikke gennemføres.

    Samhørighedspolitikken har ikke kun forandret det administrative system i medlemsstaterne og deres regioner, men har også gjort EU mere synlig for borgerne og bidraget til at øge støtten til EU i de regioner, der har draget stor nytte af samhørighedspolitikken. Foranstaltninger til at gøre interventionerne mere synlige bliver desværre ikke altid respekteret og anvendes ikke i forbindelse med mindre projekter. For at styrke samhørighedspolitikkens positive virkninger for støtten til EU er det nødvendigt at gøre alle interventioner mere synlige.

    UDTALELSE fra Budgetudvalget (25.1.2007)

    til Regionaludviklingsudvalget

    om strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU
    (2006/2181(INI))

    Rådgivende ordfører: Nathalie Griesbeck

    FORSLAG

    Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1.  understreger strukturfondenes betydning i bestræbelserne på at gøre EU's politikker synlige for de europæiske borgere;

    2.  minder om, at samhørigheden indgår i de områder, der bør prioriteres i budgettet for 2007, jf. Parlamentets beslutning af 18. maj 2006 om Kommissionens årlige politikstrategi for 2007[1];

    3.  er overbevist om, at en vurdering af virkningerne af strukturfondene på lang sigt er nødvendig til forberedelse af de fremtidige retsakter og behørig budgetforvaltning på dette område;

    4.  beklager, at der ikke findes fælles indikatorer til vurdering af strukturfondenes reelle virkninger for samhørigheden;

    5.  fastholder, at der er behov for kvantitative indikatorer, der måler virkningen af samhørighedspolitikkerne for den økonomiske vækst, arbejdsløsheden, infrastrukturerne, forskning og innovation, så det bliver muligt at vurdere den konkrete virkning af strukturfondene og træffe de rigtige budgetafgørelser;

    6.  er sig bevidst, at strukturforanstaltningernes kvalitative virkning for livskvaliteten vanskeligt lader sig måle; bemærker dog, at lønmodtagernes lønforhold, den forventede levetid, ændringer i langtidsarbejdsløsheden osv. afspejler den generelle livskvalitet i en given region og derfor kunne tjene som kvalitetsindikatorer;

    7.  ønsker, at der etableres et fælles måleinstrument for alle medlemsstaterne, som er vægtet med de forskellige kvantitative og kvalitative indikatorer;

    8.  minder om, at det i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Kommissionen, som er vedføjet budgettet for 2007, af de to institutioner understreges, at det er nødvendigt at anvende EU's budgetmidler bedst muligt og forbedre kontrollen med budgettets gennemførelse; understreger, at evalueringen af fællesskabsprogrammerne skal være et vigtigt anliggende for de institutioner, der er inddraget i den årlige budgetprocedure, og at formålet hermed er at vurdere og bedømme de kvantitative og kvalitative aspekter af hvert fællesskabsprogram;

    9.  er modstander af, at der oprettes et center til overvågning af EU's samhørighedspolitikker uden samtidig overførsel af kompetencer og finansielle ressourcer.

    PROCEDURE

    Titel

    Strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU

    Procedurenummer

    2006/2181(INI)

    Korresponderende udvalg

    REGI

    Udtalelse fra
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    BUDG
    6.7.2006

    Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet

     

    Rådgivende ordfører
      Dato for valg

    Nathalie Griesbeck
    20.9.2004

    Oprindelig rådgivende ordfører

     

    Behandling i udvalg

    25.1.2007

     

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    25.1.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    29

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Laima Liucija Andrikienė, Richard James Ashworth, Reimer Böge, Salvador Garriga Polledo, Monica Maria Iacob-Ridzi, Janusz Lewandowski, Mario Mauro, Nina Škottová, László Surján, Herbert Bösch, Brigitte Douay, Neena Gill, Catherine Guy-Quint, Jutta Haug, Vladimír Maňka, Dan Mihalache, Gianni Pittella, Yannick Vaugrenard, Ralf Walter, Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Anne E. Jensen, Jan Mulder, Kyösti Virrankoski, Wiesław Stefan Kuc, Wojciech Roszkowski, Gérard Onesta.

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Paul Rübig, Hans-Peter Martin.

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

     

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

     

    PROCEDURE

    Titel

    Strukturpolitikkernes virkninger og konsekvenser for samhørigheden i EU

    Procedurenummer

    2006/2181(INI)

    Korresponderende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    REGI
    6.7.2006

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    BUDG
    6.7.2006

     

     

     

     

    Ingen udtalelse
      Dato for afgørelse

     

     

     

     

     

    Udvidet samarbejde
      Dato for meddelelse på plenarmødet

     

     

     

     

     

    Ordfører(e)
      Dato for valg

    Francisca Pleguezuelos Aguilar
    2.5.2006

    Oprindelig(e) ordfører(e)

     

     

    Behandling i udvalg

    18.12.2006

    22.1.2007

    27.2.2007

     

    Dato for vedtagelse

    12.4.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    41

    0

    1

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Antonio De Blasio, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Ambroise Guellec, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Jim Higgins, Alain Hutchinson, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Mario Mantovani, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Bernard Poignant, Wojciech Roszkowski, Stefan Sofianski, Catherine Stihler, Margie Sudre, Andrzej Jan Szejna, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Richard Falbr, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Jürgen Schröder, Lydia Shouleva, László Surján

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Luigi Cocilovo, Andrea Losco

    Dato for indgivelse

    19.4.2007

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

    ...