BETÆNKNING om virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked

    10.5.2007 - (2006/2275(INI))

    Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
    Ordfører: Bernadette Vergnaud


    Procedure : 2006/2275(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0173/2007
    Indgivne tekster :
    A6-0173/2007
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked

    (2006/2275(INI))

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til EF-traktatens artikel 16, 49 og 50, artikel 95, stk. 1, og artikel 152,

    –   der henviser til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

    –   der henviser til Domstolens domme af 28. april 1998 i sag C-120/95, Decker/Caisse de maladie des employés privés[1], og sag C-158/96, Kohll/Union des caisses de maladie[2], af 12. juli 2001 i sag C-157/99, Geraets-Smits og Peerbooms[3], og sag C-368/98, Vanbraekel e.a.[4], af 25. februar 2003 i sag C-326/00, IKA[5], af 13. maj 2003 i sag C-385/99, Müller-Fauré og Van Riet[6], af 23. oktober 2003 i sag C-56/01, Inizan[7], af 18. marts 2004 i sag C-8/02, Leichtle[8], og af 16. maj 2005 i sag C-372/04, Watts[9],

    –   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[10], særlig artikel 2, stk. 2, litra f), og betragtning 22 og 23,

    –   der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2006 med titlen "Høring om Fællesskabets indsats på sundhedsområdet" (SEK(2006)1195/4),

    –   der henviser til sin beslutning af 9. juni 2005 om forslag om patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i Den Europæiske Union[11],

    –   der henviser til Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i Den Europæiske Unions sundhedssystemer[12],

    –   der henviser til traktatens artikel 152, stk. 5, som stadfæster subsidiaritetsprincippet inden for folkesundhedsområdet, og Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet[13], Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[14] samt traktatens artikel 49,

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    –   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0173/2007),

    A. der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for organisation, forvaltning, levering og finansiering af sundhedssystemerne, der er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat,

    B.  der henviser til, at Domstolen har afsagt en række domme, bl.a. om adgang til medicinsk behandling, om fastsættelse af kriterier for forhåndsgodkendelsesprocedurer eller for refusion af udgifter samt om EU-borgernes mulighed for at bevæge sig frit med henblik på at modtage medicinsk behandling,

    C. der henviser til, at Rådet i sine konklusioner fra den 1.-2. juni 2006 vedtog en erklæring fra Den Europæiske Unions 25 sundhedsministre om de fælles værdier og principper, der ligger til grund for Europas sundhedssystemer[15],

    Principper

    1.  mener, at patientmobiliteten og mobiliteten for fagfolk i sundhedssektoren på tværs af grænserne vil stige i de kommende år, således at patienterne får flere valgmuligheder; mener, at alle europæiske borgere, uanset indtægtsniveau og bopæl, skal sikres lige adgang til økonomisk overkommelig og rettidig sundhedspleje under overholdelse af principperne om almengyldighed, kvalitet, sikkerhed, kontinuitet og solidaritet, hvilket bidrager til den sociale og territoriale samhørighed i EU og samtidig sikrer de nationale sundhedssystemers økonomiske bæreevne; mener, at patienters og fagfolks mobilitet i overensstemmelse med disse principper kan bidrage til at forbedre adgangen til og kvaliteten af sundhedspleje

    2.  bemærker, at sundhedspleje ikke fremmes tilstrækkeligt af medlemsstaterne, og at patienters rettigheder dermed indskrænkes;

    3.  minder om, at medlemsstater, der har gennemført Domstolens eksisterende praksis, ikke har mærket nogen større stigning i sundhedsplejebudgetterne som følge af patientmobilitet;

    4.  tager hensyn til, at medlemsstaterne kun kan indføre et system med forhåndsgodkendelse, når det er blevet bevist, at grænseoverskridende patientmobilitet har en negativ indvirkning på det nationale sundhedsbudgets finansielle balance; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje muligheden for at gennemføre en testperiode, hvor der ikke bruges nogen forhåndsgodkendelse;

    5.  understreger, at der kræves adgang til grænseoverskridende pleje for at opnå borgernes fri bevægelighed i Fællesskabet, og at det er med til at styrke beskæftigelses- og konkurrenceevneniveauerne i medlemsstaterne;

    6.  understreger behovet for at skære ned på bureaukrati i forbindelse med både brugen og forsyningen af grænseoverskridende sundhedstjenester;

    7.  bemærker, at det for at skære ned på bureaukratiet i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstjenester er nødvendigt at forbedre de elektroniske systemer, der anvendes til at identificere patienter og behandle patienternes anmodninger om refusion;

    8.  opfordrer Kommissionen til at fremme og medlemsstaterne til aktivt at støtte indførelsen af e-sundhed og telemedicin;

    9.  understreger, at medlemsstaterne i overensstemmelse med traktatens bestemmelser har hovedansvaret for at yde borgerne effektiv sundhedspleje af høj kvalitet; fremhæver, at de med dette mål for øje bør være i stand til at anvende passende reguleringsinstrumenter på EU-plan samt på multilateralt og bilateralt plan for at forvalte deres nationale sundhedssystemer og sundhedsmyndigheder, og at de ved udøvelsen af disse beføjelser altid bør respektere traktaternes bestemmelser og subsidiaritetsprincippet;

    10. understreger, at den situation med juridisk usikkerhed, som sundhedsvæsenerne befinder sig i nu, er utilfredsstillende, og at Domstolens domme, afsagt i individuelle sager, ikke er tilstrækkelige til at definere en sundhedspolitik;

    11. understreger, at traktatbestemmelserne, herunder de særlige bestemmelser om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og Domstolens praksis, finder anvendelse på sundhedstjenester, og understreger, at udbydere af sundhedstjenester frit har ret til at etablere sig og levere tjenester i en hvilken som helst medlemsstat efter de nationale regler og EU-reglerne; understreger ligeledes, at patienter frit har ret til at søge adgang til sundhedspleje i en hvilken som helst medlemsstat;

    12. bemærker, at sundhedssystemerne ikke ligger inden for Fællesskabets kompetence, og at spørgsmål vedrørende sundhedssystemer såsom adgang til lægemidler og behandling, patientoplysning og bevægelighed for forsikringsselskaber og fagfolk inden for sundhedssektoren er af grænseoverskridende karakter; bemærker, at Den Europæiske Union må tage fat på disse spørgsmål;

    13. minder om, at patienterne under alle omstændigheder skal have lige adgang til passende behandling så tæt på hjemmet som muligt og på deres modersmål; mener, at Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988[16] om gennemsigtighed skal anvendes bedre, således at lægemidler kan komme hurtigere ud på markedet, lægemidlers innovation og sikkerhed kan støttes og brugen af den centraliserede procedure for markedsføringstilladelser kan fremmes stærkere;

    14. understreger, at medlemsstater skal behandle indbyggere fra andre medlemsstater lige i forbindelse med sundhedstjenester, uanset om de er private eller offentlige patienter;

    15. påpeger, at patienter skal have adgang til information om, hvilke sundhedsplejeudbydere der har fået international godkendelse, og at de godkendte udbydere af sundhedsplejen, uanset hvor de befinder sig i EU, skal sikre, at sundhedsplejen er sikker og baseret på målelige internationale kvalitetsindikatorer;

    16. fastholder, at ethvert politisk initiativ om sundhedstjenester så vidt muligt skal underkastes parlamentarisk lovgivning frem for at blive fulgt på ad hoc-basis via domme fra Domstolen;

    17. mener ikke, at patienters sikkerhed og rettigheder for øjeblikket er sikret i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstjenester, og er af den opfattelse, at den juridiske situation for privatpatienter er usikker med hensyn til refusionsordninger, de nationale myndigheders forpligtelse til at udveksle oplysninger om regulering, diligenspligt både for indledende og opfølgende behandling og bestemmelser om risikostyring;

    Definitioner

    18. anmoder om en klar definition af sundhedstjenester samt om at få klargjort, hvilke elementer af et sundhedssystem der er relevante i denne forbindelse;

    19. bemærker, at sundhedstjenester forfølger mål, der svarer til målene for andre sociale tjenesteydelser af almen interesse, i den forstand at de hviler på solidaritetsprincippet, ofte er forankrede i nationale socialsikringssystemer, er personrelaterede, sikrer, at borgerne kan nyde deres grundlæggende rettigheder og en høj grad af social sikring, og styrker den samfundsmæssige og territoriale samhørighed;

    20. er af den opfattelse, at fællesskabsforanstaltninger vedrørende sundhedstjenester bør harmonere med fællesskabsforanstaltninger vedrørende sociale tjenesteydelser af almen interesse;

    21. opfordrer til, at enhver yderligere præcisering af begreber, der er brugt i Domstolens praksis, ikke ændrer den balance, der er skabt af Domstolen mellem medlemsstaternes prærogativer på området folkesundhed og den enkelte patients rettigheder; minder i denne henseende, og for så vidt angår begrebet "rimelig ventetid", om, at Domstolen klart har påpeget, at det alene skal defineres i lyset af en vurdering af hver enkelt patients sundhedsmæssige situation, og at økonomiske overvejelser ikke må spille nogen rolle i den vurdering;

    22. opfordrer til en klar definition af sundhedstjenester, således at anvendelsesområdet for fremtidig lovgivning præciseres og afgrænses klart;

    23. påpeger, at Domstolens retspraksis er direkte anvendelig og ikke kræver gennemførelsesforanstaltninger; påpeger navnlig, at Kommissionen skal sikre, at der ikke kræves nogen tilladelse for at få refunderet omkostninger i forbindelse med tjenesteydelser uden for hospitalet, der udføres i en anden medlemsstat;

    24. påpeger, at proceduren for udstedelse af tilladelse til hospitalstjenester i en anden medlemsstat skal garantere patienter, at de er beskyttet mod vilkårlige beslutninger, der træffes af deres nationale myndigheder; påpeger, at hospitalsbehandling, for at lette patienternes fri bevægelighed uden at skade medlemsstaternes planlagte mål, og i lyset af Domstolens praksis, skal defineres snævert som behandling, der kun kan finde sted inden for hospitalsinfrastrukturen, og som f.eks. ikke kan finde sted i en læges konsultation eller i en patients hjem; påpeger navnlig, at enhver afvisning af at give tilladelse skal kunne anfægtes ved en domstol og en domstolslignende instans, og at der skal søges upartisk råd fra uafhængige eksperter, når hver patients helbredssituation skal vurderes;

    Patientmobilitet

    25. bemærker de mange former for mobilitet og de forskellige begrundelser for mobilitet blandt patienter, der sendes til udlandet af deres nationale sundhedsvæsen, samt patienter, der søger lægebehandling i udlandet af egen fri vilje, syge turister, vandrende arbejdstagere, studerende, pensionister og alle, der bor i et andet EU-land end deres oprindelsesland, eller som bor i grænseområder, og understreger, at der må tages hensyn til disse forskelle ved udformningen af den relevante politik;

    26. understreger, at der må skelnes mellem på den ene side grænseoverskridende sundhedstjenester, dvs. dem, der ligger på begge sider af en fælles grænse mellem to medlemsstater, og hvormed formålet er at opretholde og tilbyde patienter adgang og pleje af høj kvalitet, og på den anden internationale sundhedstjenester i EU, der skal tilbyde sundhedspleje til behandling af sjældne eller usædvanlige sygdomme, og/eller sygdomme, som kræver sjældne eller meget kostbare teknologier (plejereferencecentre), eller give adgang til pleje, som patienternes medlemsstat eller bopælsstat ikke for øjeblikket kan tilbyde dem;

    27. opfordrer Kommissionen til at forelægge årlige statistikker for hver medlemsstat om patientmobilitet og om antallet af refusionssager, der afvises, samt grundene til en sådan afvisning;

    28. erkender, at sundhedspolitik primært henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og understreger behovet for sundhedspleje af høj kvalitet i patientens oprindelsesland, men glæder sig ikke desto mindre over Kommissionens initiativ til at iværksætte en høringsprocedure om den bedste form for fællesskabsaktion med henblik på at lette patienters adgang til en sikker og effektiv ramme af høj kvalitet for grænseoverskridende aspekter af sundhedspleje inden for en rimelig tidsfrist og opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag til fremme og overvågning af udviklingen på området;

    29. noterer sig, at et betydeligt antal patienter fra flere medlemsstater ikke er i stand til at modtage den nødvendige lægebehandling i deres eget land inden for en rimelig tidsfrist på grund af ventelisterne, og bemærker, at disse patienter derfor er afhængige af lægebehandling i udlandet;

    Bedre patientoplysning

    30. konstaterer, at patienterne har vanskeligt ved at få adgang til klare og nøjagtige oplysninger om sundhedsydelser, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, og at procedurerne herfor er komplicerede; bemærker, at dette problem, der ikke kun skyldes sprogbarrierer, potentielt øger risikoen for patientens sikkerhed;

    31. mener, at EU har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at forbedre patienters adgang til information om adgang til grænseoverskridende sundhedspleje;

    32. noterer sig, at effektiv deling og udveksling af information om sundhed på en gennemsigtig måde er et afgørende krav til at sikre overensstemmelse og opretholde en høj kvalitet i sundhedsplejen, når der bruges sundhedstjenester i forskellige medlemsstater;

    33. mener, at det er vigtigt at give patienterne ret til at vælge at modtage grænseoverskridende sundhedsydelser, når dette valg resulterer i, at de hurtigere kan få adgang til passende behandling efter at være blevet informeret fuldt ud både om vilkårene og forhåndsbetingelserne for adgang til disse ydelser og om konsekvenserne af et sådant valg, men mener ikke at medicinsk turisme bør fremmes aktivt; mener, at forhåndsgodkendelse af hospitalsbehandling i overensstemmelse med Domstolens praksis, som omtalt i denne betænkning, bør være lettilgængelig, bør behandles omgående og bør evalueres ud fra objektive, neutrale kriterier; mener, at et afslag på godkendelse bør kunne gives under henvisning til objektive kriterier, som kan kontrolleres på en gennemskuelig måde og begrundes, og at ethvert afslag bør kunne begrundes under henvisning til uafhængige eksperters holdning;

    34. påpeger, at medlemssstaterne allerede har chartre om patientrettigheder;

    Refusion

    35. anerkender de eksisterende forskelle mellem sundhedstjenestesystemerne i medlemsstaterne og de indviklede retsgrundlag, som regulerer refusion; opfordrer til kodificering af eksisterende retspraksis om refusion af grænseoverskridende sundhedsbehandling for at sikre en rigtig anvendelse af retspraksis i alle medlemsstater og til forbedring af den information, der er tilgængelig for patienter, nationale sygesikringsordninger og udbyderne af sundhedsydelser uden at skabe yderligere tunge bureaukratiske byrder for medlemsstaterne;

    36. opfordrer Kommissionen til at anspore alle medlemsstater til at anvende de eksisterende procedurer med hensyn til refusion af grænseoverskridende sundhedspleje; mener, at det bør være muligt for Kommissionen at sagsøge medlemsstater, der undlader at gøre dette;

    37. opfordrer til udarbejdelsen af en europæisk referenceordning vedrørende refusion for at gøre det muligt for borgerne at foretage en sammenligning og træffe det mest passende behandlingsvalg for sig selv;

    38. slår til lyd for, at man undersøger, hvordan det kan lade sig gøre aktivt at støtte og fremme bestræbelserne på at sikre en generel anvendelse af det europæiske sygesikringskort med et standardiseret sæt elektroniske patientdata for at forenkle procedurerne for EU-borgere, der modtager sundhedspleje i andre medlemsstater, og for at sikre fortroligheden af følsomme medicinske oplysninger; mener, at indehavere af dette kort selv bør bestemme, hvilke data kortet skal indeholde; ønsker - for at sikre den mest effektive anvendelse af dette system - at der vedtages europæiske sundhedsindikatorer; mener, at det af hensyn til patientsikkerheden er bydende nødvendigt at anspore de nationale myndigheder til at udveksle oplysninger om registrering af og disciplinære sager vedrørende udbydere af sundhedstjenester, der driver virksomhed på tværs af grænserne; mener, at det er hensigtsmæssigt at udvide det europæiske sygesikringskort (sygesikringsordningen) til at omfatte et internationalt dataudvekslingssystem vedrørende patientens forsikringsstatus;

    39. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at sundhedstjenesteudbydere sætter et klart og synligt symbol op, der (på samme måde som med kreditkort på hoteller, restauranter osv.) viser, at en patients EHIC kan accepteres i en given medlemsstat i tråd med forordning (EF) nr. 883/2004; opfordrer til et højt niveau af databeskyttelse for patienter i det grænseoverskridende samarbejde inden for sundhedstjenester for at sikre fortroligheden af følsomme medicinske oplysninger;

    Mobilitet for fagfolk i sundhedssektoren

    40. minder om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[17] ikke lukker alle huller i den eksisterende EU-lovgivning vedrørende den frie bevægelighed for fagfolk i sundhedssektoren, herunder med hensyn til videreuddannelse samt sikring af nuværende kompetence blandt fagfolk i sundhedssektoren; understreger, at fremtidig lovgivning på dette område målrettet bør fremme udveksling af grænseoverskridende sundhedstjenester og etablering af tjenesteudbydere fra andre medlemsstater;

    41. påpeger, at der ganske vist er tale om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Europa, men at der hvad angår indholdet af erhvervsuddannelserne og den måde, hvorpå erhvervene udøves, fortsat findes eller er fastlagt en utilstrækkelig overensstemmelse i kvalitetsmæssig henseende;

    42. understreger, at Unionen i henhold til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og henviser i denne forbindelse til, at sundhedstjenester af høj kvalitet og sektorens mulighed for at fastholde medarbejdere er betinget af kvaliteten af sundhedspersonalet arbejde og arbejdsvilkår, herunder hviletid og videreuddannelsesmuligheder; påpeger endvidere, at der gennem ledsagende foranstaltninger som kvalitetssikring, tilsyn og anvendelse af ny informationsteknologi bør sikres patienterne den bedst mulige lægebehandling;

    43. betragter det som yderst vigtigt for sundhedsplejeudbydere, der er i direkte kontakt med patienter, at beherske det talte sprog i den berørte værtsmedlemsstat tilstrækkeligt;

    44. opfordrer Kommissionen til at oprette et instrument til dataindsamling og udveksling af oplysninger mellem de forskellige nationale myndigheder om udbyderne af sundhedsydelser samt til at oprette et europæisk kort med oplysninger om de kvalifikationer, fagfolkene i sundhedssektoren besidder, og gøre disse oplysninger tilgængelige for patienter samt til at udvikle et troværdigt sundhedsoplysningssystem for tjenesteudbydere med en forpligtelse for de nationale myndigheder til at dele sådanne oplysninger;

    45. glæder sig over det arbejde, som "Health Professionals Crossing Borders" har udført som et godt eksempel på et tæt multilateralt samarbejde mellem medlemsstaternes sundhedsmyndigheder;

    46. understreger behovet for bedre at informere fagfolk i sundhedssektoren om deres ret til mobilitet inden for EU ved at bruge eksisterende redskaber, som Kommissionen har fastlagt, som f.eks. EURES (Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste);

    47. understreger behovet for at styrke beskyttelsen af patienter ved at kræve, at fagfolk i sundhedssektoren tegner erhvervsansvarsforsikringer;

    Ansvar

    48. insisterer på, at patientmobilitet ikke må få lov til at vokse ukontrolleret uden samstemmende og klare regler om ansvar for præstation af grænseoverskridende sundhedstjenester og det deraf følgende behov for at lette adgangen til erstatnings- og retsmekanismer, særlig hvis de forskellige faser af behandlingen har fundet sted i mere end et land;

    49. bemærker, at kombinationen af nuværende international privatret om retspraksis og lovvalgsregler, med forskellige fællesskabsinstrumenter, fører til et kompliceret og problematisk væv af ordninger om retsregler og ansvar, som ikke fremmer en lettere adgang til retssystemet, hvilket navnlig er bekymrende i forbindelse med sundhedstjenester, som af naturen er både personlige og individuelle; bemærker derudover, at en patient, der søger kompensation, sandsynligvis både er sårbar og handler alene mod enten en institution eller et erhvervsorgan;

    50. understreger derfor nødvendigheden af at garantere patienternes og fagfolkenes retssikkerhed, opfordrer til, at ansvaret for eventuelle skader klarlægges, og at alle fagfolk i sundhedssektoren tilpligtes at have en obligatorisk ansvarsforsikring til en rimelig pris;

    51. understreger behovet for at styrke beskyttelsen af patienter ved at kræve af fagfolk, at de tegner erhvervsansvarsforsikring; noterer imidlertid, at både midlerne til at garantere det samt definitionen af fagfolk i sundhedssektoren, vil blive afgjort af de relevante forsikringsordninger eller andre finansielle sikkerhedsordninger i hver medlemsstat;

    52. understreger, at sundhedsydelser ofte kræver regelmæssigt lægetilsyn; opfordrer til, at reglerne om ansvarsfordeling mellem leverandørerne af sundhedsydelser i de forskellige faser af denne behandling klarlægges for at sikre kontinuitet i behandlingen; påpeger, at telemedicin og e-sundhed udvikler sig i et sådant omfang, at der må aftales nye spilleregler vedrørende social sikring, finansiering og adgang til sådan pleje;

    53. understreger behovet for at styrke patientbeskyttelse ved at kræve, at fagfolk i sundhedssektoren tegner erhvervsansvarsforsikringer;

    Samarbejde mellem medlemsstaterne

    54. mener, at et styrket samarbejde mellem sundhedssystemerne på lokalt, regionalt, mellemstatsligt samt europæisk niveau skal gøre det muligt at få en passende behandling i andre medlemsstater og sundhedsydelser af højere kvalitet og dermed ville øge borgernes tillid;

    55. påpeger, at der ved et grænseoverskridende samarbejde mellem de berørte parter kan findes hensigtsmæssige løsninger, hvilket eksemplet med Euroregis viser;

    56. forventer, at medlemsstaterne etablerer et grænseoverskridende samarbejde med hensyn til udbud af sundhedsydelser for at gøre de respektive sundhedssystemer mere omkostningseffektive;

    57. opfordrer Kommissionen til at udarbejde tekniske standarder og opfordrer medlemsstaternes regeringer til aktivt at støtte indførelsen af interoperable gennemsigtige informationssystemer, der muliggør en effektiv udveksling og deling af information om sundhed blandt sundhedsplejeudbydere i de individuelle medlemsstater;

    58. tilskynder til oprettelse af net af referencecentre, herunder elektroniske referencecentre, der tager sig af nogle sjældne, specifikke og kroniske sygdomme, samt til udveksling af viden om bedste praksis på behandlingsområdet og om sundhedssystemernes organisation i de forskellige EU-lande; opfordrer således Kommissionen til at bevilge betydelige midler til optimering af det grænseoverskridende administrative samarbejde;

    59. mener, at EU kan spille en vigtig rolle i forbindelse med forbedringen af patienters adgang til oplysninger om grænseoverskridende mobilitet, herunder ved at fremme europæiske sundhedsindikatorer;

    60. mener, at udveksling af behandlingsmetoder kunne gavne kvaliteten af sundhedstjenesterne mere end overdreven bevægelighed for patienter;

    61. erkender, at der er behov for behørigt regulerede grænseoverskridende sundhedstjenester og farmaceutiske tjenester af kvalitet og for samarbejde og udveksling af videnskabelig og teknologisk erfaring mellem højt specialiserede behandlingscentre; påpeger dog, at undersøgelser viser, at de fleste mennesker ville foretrække at få behandling af høj kvalitet tæt på deres hjem; mener, at Kommissionen for at give det mest velegnede lovgivningssvar først bør gennemføre en tilbundsgående analyse dels af det reelle behov for bevægelighed for patienter, dels af de personer, der kan omfattes af bevægelighed, og at den samtidig skal evaluere indvirkningen af denne bevægelighed på sundhedssystemerne;

    62. forventer - på baggrund af de eksisterende forskelle - at medlemsstaterne løser spørgsmål som f.eks. adgang til sundhedspleje, plejens kvalitet og kontrol med udgifterne indbyrdes;

    63. mener, at den åbne koordinationsmetode er et af de passende redskaber, hvormed der kan tilrettelægges et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne;

    64. ønsker at få udviklet bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstater, regioner og lokale myndigheder samt mellem aktørerne i sundhedssektoren, hvilket ville fremme den gensidige fordeling af materielle og menneskelige midler i grænseområderne og særlig i områder med et højt antal korttidsbesøgende samt udvekslingen af erfaringer og viden;

    65. opfordrer til, at der oprettes og anvendes enkeltstående kontaktpunkter på grundlag af de allerede eksisterende fællesskabsinstrumenter i overensstemmelse med de særegne træk ved hvert enkelt sundhedssystem med det formål at sikre adgang til objektive og uafhængige oplysninger for patienter, fagfolk i sundhedssektoren, institutioner i sundhedssektoren og kompetente myndigheder; mener, at fagfolkene i sundhedssektoren kan bistå patienterne i deres søgen efter sådanne oplysninger;

    66. opfordrer Kommissionen til at anvende alle eksisterende instrumenter, som f.eks. SOLVIT og overtrædelsesprocedurer for at hjælpe patienter, som er blevet nægtet refusion (for pleje uden for hospitalet) eller tilladelse (til hospitalspleje), selv om de fastlagte betingelser i henhold til retspraksis er opfyldt;

    67. opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at indsamle data fra medlemsstaterne og analysere tendenser og udfordringer, som patienter og fagfolk i sundhedssektoren står over for i situationer med grænseoverskridende mobilitet;

    Konklusioner

    68. finder, at traktaterne og Domstolens praksis er klare, når det drejer sig om rettigheder og forpligtelser for patienter og fagfolk i sundhedssektoren med hensyn til grænseoverskridende ydelser;

    69. anmoder Kommissionen om at styrke sin politik med at forfølge brud på EU-lovgivning med henblik på at sikre, at alle medlemsstater overholder Domstolens praksis, samt at alle europæiske patienter, uanset oprindelsesland, drager fordel af de rettigheder, traktaten giver dem;

    70. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet et forslag til et passende instrument særlig med henblik på at kodificere Domstolens praksis;

    71. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet et forslag om at genindføre sundhedstjenester i direktiv 2006/123/EF samt et forslag om at kodificere Domstolens afgørelser i forbindelse med EU-patienters rettigheder;

    72. mener, at en ny europæisk lovramme for grænseoverskridende sundhedspleje først og fremmest bør forbedre adgangen til sundhedspleje af høj kvalitet ved sygdom, bidrage til patienternes sikkerhed og skabe flere muligheder for alle patienter i EU uden at skabe uligheder med hensyn til resultaterne af sundhedspleje;

    73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

    • [1]  Sml. 1998, s. I-1831.
    • [2]  Sml. 1998, s. I-1931.
    • [3]  Sml. 2001, s. I-5473.
    • [4]  Sml. 2001, s. I-5363.
    • [5]  Sml. 2003, s. I-1703.
    • [6]  Sml. 2003, s. I-4509.
    • [7]  Sml. 2003, s. I-12403.
    • [8]  Sml. 2004, s. I-2641.
    • [9]  Sml. 2006, s. I-4325.
    • [10]  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
    • [11]  EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 543.
    • [12]  EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1.
    • [13]  EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.
    • [14]  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
    • [15]  EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1.
    • [16]  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 8.
    • [17]  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

    BEGRUNDELSE

    1.  Sundhedsydelser og farmaceutiske tjenesteydelser er blevet udelukket fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked på grund af deres meget særlige karakter. De kan af naturlige årsager ikke opfattes som almindelige markedsmæssige tjenesteydelser.

    Kommissionen har på Rådets og Parlamentets foranledning behandlet sundhedssektoren særskilt og har iværksat en høring med henblik på at forbedre rammerne for fremtidige initiativer.

    2.  Sundhedsydelser er et af de grundlæggende elementer i den europæiske sociale model. De bidrager til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen og kan vække - eller svække - borgernes tillid.

    I en så følsom sektor, der vedrører menneskets mest værdifulde ejendom og påvirker dets liv i dagligdagen med dens overordnede livsbevarende mission, er den politiske udfordring således særdeles stor.

    3.  I henhold til traktaterne og subsidiaritetsprincippet henhører disse tjenesteydelser under medlemsstaternes kompetenceområde, og Unionens indsats med henblik på at regulere, sikre de forskellige former for mobilitet for patienter og fagfolk - der for øjeblikket er begrænsede - skal gøres med respekt for de europæiske værdier og principper: almengyldighed, sikkerhed, kvalitet, solidaritet, lige adgang for alle på hele Fællesskabets område.

    I denne forbindelse kan Unionens merværdi være af afgørende betydning.

    4.  Sundhedsydelserne, der er en betydelig kilde til mange nye kvalificerede job, medvirker aktivt til opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger og udgør en stor økonomisk og social udfordring.

    5.  Sundhedssystemerne er meget forskellige fra land til land, men skal tilpasses og udvikles for at opretholde høje niveauer for kvalitet og effektivitet.

    Udviklingen i fagfolkenes mobilitet må ikke medføre ubalance i den medicinske demografi i medlemsstaterne. Derfor er der behov for regulering på europæisk plan og forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne for at bevare den sociale og territoriale samhørighed og sikre lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet i hele Europa i kraft af et godt territorialt net, således som det udtrykkeligt bekræftes i artikel 35 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

    6.  Den tiltagende mobilitet for patienter og fagfolk i sundhedssektoren må ikke medføre, at der oprettes et indre marked for sundhedsydelser, som konkurrerer på prisen og dermed giver sig udslag i en forringelse af ydelsernes kvalitet, og som skaber et sundhedssystem i to hastigheder, som kun de bedst stillede og bedst informerede patienter nyder godt af.

    7.  I forbindelse med patientmobiliteten er det et krav, at patienterne får let adgang til klare og nøjagtige oplysninger uden bureaukratiske hindringer. Der er derfor behov for et samarbejde mellem de forskellige berørte institutioner, de forskellige sygesikringsordninger, som skal sikre fortroligheden af lægejournalernes følsomme oplysninger. Patienterne skal kunne anvende et europæisk sygesikringskort med chip, der skal udbredes til hele Unionen.

    8.  I lyset af den europæiske befolknings generelle aldring og pensionisternes tiltagende grænseoverskridende mobilitet er det vigtigt at foregribe oprettelsen af egnede strukturer med passende sundhedsydelser i samarbejde med de kompetente sociale myndigheder.

    9.  Mobiliteten for leverandører af sundhedsydelser skal forbedres, og der skal indføres et europæisk kort indeholdende deres forskellige faglige kvalifikationer med henblik på bedre at kunne organisere videreuddannelsesordningerne på tværs af grænserne, der på det kraftigste anbefales for at følge den løbende udvikling inden for teknologi og forskning.

    10.  Det er afgørende, at der skabes et retsgrundlag, som fastlægger ansvaret for fejlslagen behandling eller skader på patienten, især når behandlingen finder sted i flere lande.

    Vilkårene og betingelserne for kontrol skal klart fremstilles som dem, der gælder i det land, fagfolkene arbejder i.

    Sidstnævnte skal, uanset de høje risici, der er forbundet med deres erhverv, kunne tegne en forsikring til en rimelig pris.

    11.  Derudover bør visse begreber præciseres. Den rimelige frist, som er meget forskellig fra land til land, og de uklare begreber hospitalsydelser og andre sundhedsydelser, der nævnes i Domstolens domme.

    Det er påtrængende nødvendigt at sikre en bedre beskyttelse af patienterne, fagfolkene i sundhedssektoren og sygesikringsordningerne og at fjerne enhver form for juridisk usikkerhed med hensyn til behandlinger, tilladelser, priser og refusionsbestemmelser.

    12.  I et forsøg på at rationalisere omkostningerne for sygesikringsordningerne ville det være på sin plads at skærpe forebyggelsespolitikkerne på medlemsstatsniveau.

    I grænseområderne ville en gensidig fordeling af menneskelige og materielle midler være med til at sikre en intelligent forvaltning af sundhedsydelserne.

    13.  Med henblik på at optimere forskningen i specifikke, sjældne sygdomme ville det være hensigtsmæssigt at oprette et referencecenter i samtlige medlemsstater. Sådanne referencecentre ville være en kilde til at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne.

    14.  Domstolen har anerkendt patientens rettigheder i sine domme. Ikke desto mindre hersker der fortsat juridisk usikkerhed med hensyn til visse definitioner af sundhedsydelser, patientens reelle rettigheder, rettighederne for de fagfolk, der leverer sundhedsydelser i forskellige medlemsstater, betingelserne for den kontrol, der skal udøves, standarderne med hensyn til priser og refusion, ansvarsfordelingen i tilfælde af skader på patienten, især i forbindelse med grænseoverskridende behandling.

    15.  Det påhviler således den lovgivende myndighed - og kun den, for det er dens rolle - at fjerne al denne vedvarende juridiske usikkerhed ved at oprette et lovgivningsinstrument, som foregriber de problemer, der opstår i forbindelse med den tiltagende udveksling af sundhedsydelser i Unionen, som fastlægger alle de juridiske bestemmelser, der finder anvendelse i alle de forskellige former for sager, der skal behandles, som klarlægger reglerne om tilladelse og refusion og i visse tilfælde forener det medicinske og det sociale felt.

    Denne nødvendige afklaring må dog ikke udgøre et incitament for patienterne til at udøve "medicinsk turisme".

    16.  Dette lovgivningsinitiativ, som ville være et kohærent og effektivt svar på kravene om beskyttelse af de europæiske borgeres livsstil, ville faktisk være den eneste juridiske og etiske garant for en samfundsmodel.

    17.  Et direktiv om sundhedsydelser sammen med en lovgivning om sociale forsyningspligtydelser, der indgår i perspektiverne om et rammedirektiv om tjenester af almen økonomisk interesse, synes således at være det eneste instrument, der kan give EU mulighed for at bidrage med sin merværdi, der er nødvendig for at genskabe og skærpe de europæiske borgeres tillid på et område, der er selve essensen af deres tilværelse.

    UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (26.3.2007)

    til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

    om virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked
    (2006/2275(INI))

    Rådgivende ordfører: Harald Ettl

    FORSLAG

    Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    A.     der henviser til, at Rådet i sine konklusioner fra den 1.-2. juni 2006 vedtog en erklæring fra Den Europæiske Unions 25 sundhedsministre om de fælles værdier og principper, der ligger til grund for Europas sundhedssystemer[1],

    1.  understreger, at sundhedstjenester er en vigtig del af den europæiske sociale model og yder et vigtigt bidrag til det sociale og territoriale sammenhold, og henviser til, at de grundlæggende værdier lige adgang, universalitet, ligebehandling og solidaritet samt overkommelige priser og finansiel bæredygtighed fortsat skal sikres;

    2.  gentager, at adgangen til sundhedsydelser er en grundlæggende rettighed, som er anerkendt ved artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at sundhedssystemerne i EU drives efter de samme principper angående kvalitet, sikkerhed, ydelser baseret på dokumentation og etik, inddragelse af patienterne, klageadgang, respekt for privatlivets fred og fortrolighed; mener derfor, at det er en kerneopgave for de offentlige myndigheder at give alle lige adgang til afbalancerede og tilstrækkelige sundhedsydelser af høj kvalitet;

    3.  bemærker, at sundhedssystemerne ikke ligger inden for Fællesskabets kompetence, og at spørgsmål vedrørende sundhedssystemer såsom adgang til medicin og behandling, patientoplysning og bevægelighed for forsikringsselskaber og fagfolk inden for sundhedssektoren er af grænseoverskridende karakter; bemærker, at Den Europæiske Union må tage fat på disse spørgsmål;

    4.  forventer, at medlemsstaterne etablerer et grænseoverskridende samarbejde med hensyn til udbud af sundhedsydelser for at gøre de respektive sundhedssystemer mere omkostningseffektive;

    5.  understreger, at adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser er en forudsætning for borgernes fri bevægelighed i Fællesskabet og medvirker til at øge beskæftigelsen og konkurrenceevnen i medlemsstaterne;

    6.  glæder sig over, at sundhedstjenester er blevet udelukket fra anvendelsesområdet for direktivet om tjenesteydelser, da grænseoverskridende sundhedsydelser er omfattet af gældende lovgivning, og da sundhedsydelser og sociale ydelser er et særligt gode og bør anerkendes gennem yderligere lovgivning på europæisk plan;

    7.  mener, at en eventuel fællesskabsramme, der skal sikre tilgængeligheden af sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet, bør være i overensstemmelse med de domme, som De Europæiske Fællesskabers Domstol har afsagt, men også bør tage behørigt hensyn til, at det er et prioriteret område at opretholde og sikre almindelig og ubegrænset adgang til offentlige sundhedsydelser;

    8.  understreger, at patientmobilitet bidrager til forbedring af adgangen til sundhedsydelser og højnelse af deres kvalitet;

    9.  understreger behovet for at begrænse bureaukratiet i forbindelse med både anvendelse og levering af grænseoverskridende sundhedsydelser;

    10.  bemærker, at hurtig og klar identifikation af patienter og deres rettigheder og krav i henhold til deres respektive socialsikringsordninger er en afgørende forudsætning for begrænsning af bureaukrati i forbindelse med anvendelse af grænseoverskridende sundhedstjenester;

    11.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde arbejdet med udarbejdelse af en standard og opfordrer medlemsstaternes regeringer til aktivt at støtte indførelsen af et europæisk smart card på sundhedsområdet, der vil være et middel til at identificere patienter og deres rettigheder og krav i henhold til deres respektive socialsikringsordninger;

    12.  bemærker, at effektiv deling og udveksling af sundhedsoplysninger er en afgørende forudsætning for at sikre sammenhængen og opretholde sundhedsydelsernes høje kvalitet ved anvendelse af sundhedstjenesteydelser i forskellige medlemsstater;

    13.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde tekniske standarder og opfordrer medlemsstaternes regeringer til aktivt at støtte indførelsen af indbyrdes kompatible informationssystemer, der muliggør effektiv udveksling og deling af sundhedsoplysninger mellem udbydere af sundhedstjenesteydelser i de enkelte medlemsstater;

    14.  understreger, at Unionen i henhold til artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, og henviser i denne forbindelse til, at sundhedstjenester af høj kvalitet og sektorens mulighed for at fastholde medarbejdere er betinget af kvaliteten af sundhedspersonalet arbejde og arbejdsvilkår, herunder hviletid og videreuddannelsesmuligheder; påpeger endvidere, at der gennem ledsagende foranstaltninger som kvalitetssikring, tilsyn og anvendelse af ny informationsteknologi bør sikres patienterne den bedst mulige lægebehandling;

    15.  tilskynder til udvikling af omfattende evalueringsprocedurer for sundhedspolitikken på nationalt og europæisk plan og til en øget socialmedicinsk komplementaritet og forebyggende indsats, således at sygdomsårsager bedre kan registreres og bekæmpes, under hensyntagen til det sociale miljø;

    16.  mener, at udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser. som havde til formål at identificere sundhedstjenester som et højere gode for Den Europæiske Union, nødvendiggør ledsagende foranstaltninger såsom bedre netværkssamarbejde og koordination mellem referencecentrene; påpeger, at et samarbejde mellem medlemsstaterne i referencenetværkscentre sikrer udveksling af ekspertiser af høj kvalitet og dermed en europæisk merværdi og giver fordele for patienter med særlige behov;

    17.  understreger, at sundhedstjenesteydelser ikke bør behandles på samme måde som andre tjenesteydelser, da de er karakteriseret ved en asymmetri mellem patienter og udbydere af sundhedsydelser i oplysningsmæssig henseende, en høj grad af offentlig finansiering, efterspørgsel skabt af udbyderne og sygeforsikringers virkninger for efterspørgslen på og udbuddet af sundhedsydelser;

    18.  understreger på ny betydningen af medlemsstaternes styringskapacitet og lovgivningsmæssige ansvar med hensyn til sundhedsydelser og medlemsstaternes frihed til at opretholde eller indføre instrumenter såsom planlægnings-, takstfastsættelses- og tilladelsesordninger for at sikre almindelig adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet samt kontinuitet; mener, at hvis medlemsstaterne anvender disse instrumenter til at sikre de fælles værdier og principper, som medlemsstaternes sundhedssystemer hviler på, til at nå mål af almen interesse og til at afhjælpe eksisterende misforhold på markedet, skal de betragtes som berettigede ud fra bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser;

    19.  opfordrer Kommissionen til, under inddragelse af arbejdsmarkedets parter og beslutningstagerne, at foreslå et sektordirektiv, der anerkender de nationale og regionale myndigheders kompetence til at tilrettelægge, finansiere og modernisere sundhedssystemerne og klarlægger, under hvilke forhold det er berettiget at anvende lovgivningsmæssige instrumenter på baggrund af EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, konkurrence og statsstøtte;

    20.  påpeger, at De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis om sundhedstjenester er omfattende, navnlig når det gælder refusion af behandlingsudgifter, og at begrænset og målrettet fællesskabslovgivning om sundhedstjenesteydelser og grænseoverskridende sundhedsydelser bør klarlægge, under hvilke forhold patienter kan kræve refusion af udgifter til lægebehandling i en anden medlemsstat i henhold til socialsikringsordningen i den medlemsstat, hvor patienten er tilknyttet denne sikringsordning, i overensstemmelse med Domstolens praksis og på en måde, der er forenelig med forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger[2];

    21.  gør opmærksom på det eksisterende spændingsforhold mellem sundhedspolitiske mål og målene for det indre marked for tjenesteydelser, hvor de sundhedspolitiske målsætninger som bydende nødvendige hensyn til samfundsinteresser (f.eks. folkesundheden og de socialpolitiske målsætninger i forbindelse hermed, bevarelse af socialsikringssystemets finansielle ligevægt etc.) i tilfælde af konflikt altid har forrang;

    22.  påpeger, at det prioriterede redskab, når det gælder foranstaltninger vedrørende sundhedstjenester, bør være samarbejde mellem medlemsstaterne, med den nødvendige koordinering fra Kommissionens side;

    23.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige følgeforanstaltninger omkring patientmobilitet i form af patienters rettigheder, mindstestandarder for sundhedsydelsers kvalitet, retligt ansvar for udbydere af sundhedsydelser og erstatningsspørgsmål og til at iværksætte et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes sundhedsmyndigheder om disse spørgsmål; mener, at den åbne koordinationsmetode er et af de passende redskaber, hvormed der kan tilrettelægges et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne;

    24.  bemærker, at sundhedstjenester forfølger mål, der svarer til målene for andre sociale tjenesteydelser af almen interesse, i den forstand at de hviler på solidaritetsprincippet, ofte er forankrede i nationale socialsikringssystemer, er personrelaterede, sikrer, at borgerne kan nyde deres grundlæggende rettigheder og en høj grad af social sikring, og styrker den samfundsmæssige og territoriale sammenhæng;

    25.  bemærker, at det i virkeligheden er vanskeligt at sondre klart mellem levering af sundhedstjenester og levering af andre sociale tjenesteydelser af almen interesse, da udbyderne af sundhedstjenester også ofte beskæftiger sig med levering af rent sociale tjenesteydelser; bemærker endvidere, at begrebet sundhedsydelser bør anses for at omfatte hele hospitals- og rehabilitationssektoren, herunder ambulant behandling og al behandling, som læger, paramedicinsk personale og plejepersonale medvirker til;

    26.  er af den opfattelse, at fællesskabsforanstaltninger vedrørende sundhedstjenester bør harmonere med fællesskabsforanstaltninger vedrørende sociale tjenesteydelser af almen interesse;

    27.  påpeger, at bestemmelserne i et fremtidigt direktiv om sundhedstjenesteydelser skal være forenelige med fællesskabsbestemmelserne om socialsikringsordningerne, tjenesteyderes etablering (under anvendelse af samme sociale normer, arbejdsretlige normer og kvalitetsnormer), (patient)mobiliteten og den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

    28.  går derfor ind for, at der sikres fri bevægelighed for patienter i sundhedsvæsenet, da dette fører til kortere ventetider og en bedre adgang til specialister;

    29.  forventer - på baggrund af de eksisterende forskelle - at medlemsstaterne løser spørgsmål som f.eks. adgang til sundhedspleje, plejens kvalitet og kontrol med udgifterne indbyrdes;

    30.  er af den opfattelse, at levering af tjenesteydelser i medfør af et fremtidigt direktiv om sundhedstjenesteydelser, hvori subsidiaritetsprincippet og princippet om almen interesse, som Domstolen allerede har knæsat, udtrykkeligt anerkendes, som hovedregel skal være undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, og understreger, at medlemsstaternes fulde kompetence med hensyn til udformning og finansiering af deres nationale sundhedssystem og kontrol af ydelserne skal bevares, og at fællesskabsretten skal tage hensyn til, at de sociale systemers finansielle ligevægt ikke påvirkes negativt af den stigende patientmobilitet;

    31.  mener, at det med henblik på at reagere hurtigt på behovene hos de EU-borgere, der søger lægebehandling andre steder, er meget vigtigt, at de regionale sundhedssystemer, der sandsynligvis er mere velegnede til at finde regionalt tilpassede løsninger på befolkningens behov, i højere grad inddrages, og at der lægges særlig vægt på de erfaringer og den gode praksis, der er erhvervet i grænseregionerne og euroregionerne;

    32.  forventer, at Kommissionen ændrer forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger, således at den opfylder de principper, som Domstolen har fastlagt om patientmobilitet;

    33.  påpeger, at der ved et grænseoverskridende samarbejde mellem de berørte parter kan findes hensigtsmæssige løsninger, hvilket eksemplet med Euroregis viser;

    34.  påpeger, at øget patientmobilitet kræver, at der er overensstemmelse mellem ansvarsbestemmelserne i tilfælde af skader som følge af behandlingen, og at erstatningskrav bør kunne gøres gældende i alle medlemsstater på en effektiv måde ved de pågældende nationale domstole eller myndigheder;

    35.  mener, at forudgående tilladelser i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige instrumenter bør være baseret på lettilgængelige procedurebestemmelser og bør sikre den pågældende patient, at ansøgningen behandles straks og vurderes på grundlag af objektive og neutrale lægelige kriterier i samråd med patienten;

    36.  påpeger, at en sikker sundhedspleje af høj kvalitet for en udenlandsk patient afhænger af, at de lægelige og administrative data om patienten er til rådighed, og at der er adgang hertil, og at disse data for det meste opbevares i patientens hjemland, at der derfor - under hensyn til databeskyttelsen - skal muliggøres og sikres passende og sikker grænseoverskridende adgang til patientens relevante data, og at dette ikke alene kræver udvikling af europæiske normer, men også retsregler for digitaliseret udveksling af lægelige data mellem medlemsstaterne;

    37.  påpeger, at der ganske vist er tale om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Europa, men at der hvad angår indholdet af erhvervsuddannelserne og den måde, hvorpå erhvervene udøves, fortsat findes eller er fastlagt en utilstrækkelig overensstemmelse i kvalitetsmæssig henseende;

    38.  påpeger, at de store forskelle i benævnelse, ordinering, distribution, pris og refusion af lægemidler medlemsstaterne imellem udgør en praktisk forhindring for patientmobilitet, og at dette også er et område, hvor der af hensyn til en sikker behandling af høj kvalitet over grænserne vil være behov for standardisering og gennemskuelighed.

    PROCEDURE

    Titel

    Virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked

    Procedurenummer

    2006/2275(INI)

    Korresponderende udvalg

    IMCO

    Udtalelse fra
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    EMPL
    29.11.2006

    Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

     

    Ordfører
      Dato for valg

    Harald Ettl
    22.11.2006

    Oprindelig rådgivende ordfører

     

    Behandling i udvalg

    24.1.2007

    28.2.2007

    20.3.2007

     

     

    Dato vedtaget

    21.3.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +:
    –:
    0:

    34
    4
    0

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Jan Andersson, Roselyne Bachelot-Narquin, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Luigi Cocilovo, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Stephen Hughes, Karin Jöns, Jan Jerzy Kułakowski, Jean Lambert, Thomas Mann, Jiří Maštálka, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, Elisabeth Schroedter, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Dimitrios Papadimoulis, Patrizia Toia

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

     

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

    ...

    • [1]  EUT C 146 af 22.6.2006, s. 1.
    • [2]  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

    UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (23.3.2007)

    til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

    om virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked
    (2006/2275(INI))

    Rådgivende ordfører: Jules Maaten

    FORSLAG

    Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    1.  understreger, at medlemsstaternes sundhedssystemer er en grundlæggende del af EU’s sociale infrastruktur[1], og minder om, at sundhedspleje ikke er omfattet af servicedirektivet, da den adskiller sig fra andre tjenester og kræver særlige beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at alle har adgang til sundhedspleje af høj kvalitet, og fordi den indebærer politiske valg på europæisk, nationalt og regionalt niveau;

    2.  understreger, at Europa kendetegnes ved at gøre sundhedspleje af høj kvalitet tilgængelig for alle borgere uanset deres personlige forhold, og da adgang til grænseoverskridende sundhedspleje og patienters og sundhedspersonales frie bevægelighed kan bidrage til at skabe bedre resultater på sundhedsområdet, bør udgangspunktet være, at alle patienter skal modtage ordentlig behandling i deres eget land, og at patienters mobilitet under ingen omstændigheder må nedsætte sikkerheden ved sundhedspleje;

    3.  mener, at retten til at få godtgjort udgifter til behandling af en ikke-akut sygdom i en anden medlemsstat skal garanteres, hvis der er lang ventetid i patientens egen medlemsstat, eller hvis kvaliteten af behandlingen her er ringere end i andre medlemsstater, og såfremt der er indgået gensidig aftale herom mellem de berørte medlemsstater; mener også, at patienter ikke må presses til at gennemgå en billigere behandling i et andet land;

    4.  erkender, at sundhedspolitik primært henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og understreger behovet for sundhedspleje af høj kvalitet i patientens oprindelsesland, men glæder sig ikke desto mindre over Kommissionens initiativ til at iværksætte en høringsprocedure om den bedste form for fællesskabsaktion med henblik på at lette patienters adgang til en sikker og effektiv ramme af høj kvalitet for grænseoverskridende aspekter af sundhedspleje inden for en rimelig tidsfrist og opfordrer Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag til fremme og overvågning af udviklingen på området;

    5.  bemærker, at sundhedspleje ikke fremmes tilstrækkeligt af medlemsstaterne, og at patienters rettigheder dermed indskrænkes;

    6.  respekterer fuldt ud Rådets konklusioner om universalitet, solidaritet og lighed som grundlæggende værdier i de europæiske sundhedssystemer og de begrænsede bestemmelser i EF-traktatens artikel 152, og understreger, at Domstolen i sine domme behandler problemerne vedrørende patienters ret til at søge behandling i udlandet og til efterfølgende i visse tilfælde at få deres udgifter godtgjort af deres nationale sygesikringsordning;

    7.  erkender, at mere åbne grænser kunne gavne sundhedstjenesterne; understreger, at der er væsentlige forskelle mellem behandlingsmetoder og patienters overlevelseschancer i de forskellige medlemsstater; mener, at udveksling af behandlingsmetoder kunne gavne kvaliteten af sundhedstjenesterne mere end overdreven bevægelighed for patienter;

    8.  erkender, at der er behov for behørigt regulerede grænseoverskridende sundhedstjenester og farmaceutiske tjenester af kvalitet og for samarbejde og udveksling af videnskabelig og teknologisk erfaring mellem højt specialiserede behandlingscentre; påpeger dog, at undersøgelser viser, at de fleste mennesker ville foretrække at få behandling af høj kvalitet tæt på deres hjem; mener, at Kommissionen for at give det mest velegnede lovgivningssvar først bør gennemføre en tilbundsgående analyse dels af det reelle behov for bevægelighed for patienter, dels af de personer, der kan omfattes af bevægelighed, og at den samtidig skal evaluere indvirkningen af denne bevægelighed på sundhedssystemerne;

    9.  understreger, at der må skelnes mellem på den ene side grænseoverskridende sundhedstjenester, dvs. dem, der ligger på begge sider af en fælles grænse mellem to medlemsstater, og hvormed formålet er at opretholde og tilbyde patienter adgang og pleje af høj kvalitet, og på den anden internationale sundhedstjenester i EU, der skal tilbyde sundhedspleje til behandling af sjældne eller usædvanlige sygdomme, og/eller sygdomme, som kræver sjældne eller meget kostbare teknologier (plejereferencecentre), eller give adgang til pleje, som patienternes medlemsstat eller bopælsstat ikke for øjeblikket kan tilbyde dem;

    10.  påpeger, at forordning (EF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ikke dækker hele den nuværende mangel på regulering på europæisk plan eller sikrer den nuværende kompetence hos sundhedspersonale omfattet af regulering; mener ikke, at patienters sikkerhed og rettigheder for øjeblikket er sikret i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstjenester, og er af den opfattelse, at den juridiske situation for privatpatienter er usikker med hensyn til refusionsordninger, de nationale myndigheders forpligtelse til at udveksle oplysninger om regulering, behandlingspligt både for indledende og opfølgende behandling og bestemmelser om risikostyring;

    11.  påpeger, at der mangler bestemmelser om sikring af patienters og nationale myndigheders adgang til oplysninger om grænseoverskridende sundhedspleje, akkrediteret sundhedspersonale og lægebehandling;

    12.  mener, at EU kan spille en vigtig rolle i forbindelse med forbedringen af patienters adgang til oplysninger om grænseoverskridende mobilitet, herunder ved at fremme europæiske sundhedsindikatorer;

    13.  påpeger, at det europæiske sygesikringskort i øjeblikket stadig ikke gør det muligt for sundhedspersonale at udveksle patientoplysninger;

    14.  mener i forbindelse med øget faglig mobilitet i Europa, at det er nødvendigt, at en europæisk juridisk ramme forpligter nationale myndigheder til at udveksle oplysninger om registrering og disciplinære foranstaltninger i forbindelse med sundhedspersonale, når der kan være fare for patienternes sikkerhed;

    15.  mener, at indførelse af en lovramme på fællesskabsplan er den bedste måde til at sikre juridisk sikkerhed for patienter, nationale sundhedsplejesystemer og private udbydere af sundhedspleje; mener, at en sådan ramme bør sikre overholdelse af de grundlæggende principper om universalitet, solidaritet, lige adgang, kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed; mener også, at den bør sikre medlemsstaternes muligheder for at bevare deres autorisationssystem, under overholdelse af fællesskabslovgivningen om prisregulering og plejeplanlægning, således at de kan organisere og finansiere deres egne sundhedsplejesystemer;

    16.  mener, at en ny europæisk lovramme for grænseoverskridende sundhedspleje først og fremmest bør forbedre adgangen til sundhedspleje af høj kvalitet ved sygdom, bidrage til patienternes sikkerhed og skabe flere muligheder for alle patienter i EU uden at skabe uligheder med hensyn til resultaterne af sundhedspleje.

    PROCEDURE

    Titel

    Virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked

    Procedurenummer

    2006/2275(INI)

    Korresponderende udvalg

    IMCO

    Udtalelse fra
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    ENVI
    29.11.2006

    Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

     

    Rådgivende ordfører:
      Dato for valg

    Jules Maaten
    28.11.2006

    Oprindelig rådgivende ordfører

     

    Behandling i udvalg

    22.1.2007

    28.2.2007

    21.3.2007

     

     

    Dato vedtaget

    21.3.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    41

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Aldis Kušķis, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Marios Matsakis, Alexandru-Ioan Morţun, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Richard Seeber, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Glenis Willmott

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Alfonso Andria, Kader Arif, Giovanni Berlinguer, Alojz Peterle

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Radu Podgorean

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

     

    • [1]  EU’s sundhedsministres erklæring om fælles værdier og principper, Luxembourg den 1.-2. juni 2006.

    PROCEDURE

    Titel

    Virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedstjenester fra direktivet om tjenesteydelser i det indre marked

    Procedurenummer

    2006/2275(INI)

    Korresponderende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

    IMCO
    29.11.2006

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    EMPL
    29.11.2006

    ENVI
    29.11.2006

     

     

     

    Ordfører(e)
      Dato for valg

    Bernadette Vergnaud
    22.11.2006

     

    Behandling i udvalg

    19.12.2006

    24.1.2007

    1.3.2007

    21.3.2007

    12.4.2007

     

    23.4.2007

    7.5.2007

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    8.5.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +

    -

    0

    20

    18

    2

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Adam Bielan, Daniela Buruiană-Aprodu, Charlotte Cederschiöld, Mia De Vits, Rosa Díez González, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Malcolm Harbour, Pierre Jonckheer, Lasse Lehtinen, Toine Manders, Arlene McCarthy, Bill Newton Dunn, Béatrice Patrie, Zita Pleštinská, Guido Podestà, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Alexander Stubb, Eva-Britt Svensson, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Šarūnas Birutis, André Brie, Wolfgang Bulfon, Ieke van den Burg, Joel Hasse Ferreira, Konstantinos Hatzidakis, Filip Kaczmarek, Othmar Karas, Manuel Medina Ortega, Pier Antonio Panzeri, Søren Bo Søndergaard, Marc Tarabella, Anja Weisgerber

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Philip Bushill-Matthews, Marian Harkin, Mieczysław Edmund Janowski, Alexander Radwan, Herbert Reul, Horia-Victor Toma, Anne Van Lancker

    Dato for indgivelse

    10.5.2007

    Bemærkninger
    (foreligger kun på ét sprog)