Procedure : 2005/0042A(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0184/2007

Indgivne tekster :

A6-0184/2007

Forhandlinger :

PV 09/07/2007 - 16
CRE 09/07/2007 - 16

Afstemninger :

PV 10/07/2007 - 8.30
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0318

INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING     ***II
PDF 177kWORD 125k
14.5.2007
PE 386.560v02-00 A6-0184/2007

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013)

(16369/2/2006 – C6‑0100/2007 – 2005/0042A(COD))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Antonios Trakatellis

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af andet EF-handlingsprogram for sundhed (2007-2013)

(16369/2/2006 – C6‑0100/2007 – 2005/0042A(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (16369/2/2006 – C6‑0100/2007),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0115)(2),

–   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2006)0234)(3),

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 62,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0184/2007),

1.  godkender den fælles holdning som ændret;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Rådets fælles holdning  Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

Betragtning 7

(7) Otte fremtrædende årsager til dødelighed og sygelighed som følge af ikke-overførbare sygdomme i WHO's europæiske region er hjerte-kar-sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, kræft, fordøjelsessygdomme, luftvejssygdomme, sygdomme i sanseorganerne, muskel-skelet-sygdomme og diabetes mellitus.

(7) Otte fremtrædende årsager til dødelighed og sygelighed som følge af ikke-overførbare sygdomme i WHO's europæiske region er hjerte-kar-sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, kræft, fordøjelsessygdomme, luftvejssygdomme, sygdomme i sanseorganerne, muskel-skelet-sygdomme og diabetes mellitus. Foreløbig bør Kommissionen i løbet af rammeprogrammets gyldighedsperiode indgive forslag til henstillinger fra Rådet om forebyggelse og diagnosticering af samt kontrol med de vigtigste sygdomme.

Begrundelse

Genindsættelse af ændringsforslag 105 fra førstebehandlingen (på et nyt sted). Udvekslingen af bedste praksis i Europa inden for de vigtigste sygdomme vil utvivlsomt tilføre de nationale sundhedsstrategier merværdi. Der er ligeledes behov for EU-tiltag for at opnå effektivitet samt bekæmpe uligheder mellem medlemsstaterne ved at reducere inkonsekvens i de nationale politikker. Sygdommene er allerede i forskelligt omfang blevet behandlet på EU-niveau, men med manglende sammenhæng. Følgelig bør EU bidrage til forebyggelse, diagnosticering og kontrol på disse områder. Hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og psykiske sygdomme er blandt de store sygdomme i Europa.

Ændringsforslag 2

Betragtning 10

(10) Programmet bør baseres på resultaterne fra det tidligere program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008). Det bør bidrage til at opnå et højt fysisk og psykisk sundhedsniveau og skabe større lighed i sundhedsspørgsmål i hele Fællesskabet ved at rette aktionerne mod fremme af folkesundheden, forebyggelse af sygdomme og forstyrrelser hos mennesker samt imødegåelse af sundhedsrisici med henblik på at bekæmpe sygelighed og for tidlig død.

(10) Programmet bør baseres på resultaterne fra det tidligere program for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008). Det bør bidrage til at opnå et højt fysisk og psykisk sundhedsniveau og skabe større lighed i sundhedsspørgsmål i hele Fællesskabet ved at rette aktionerne mod fremme af folkesundheden, forebyggelse af sygdomme og forstyrrelser hos mennesker samt imødegåelse af sundhedsrisici med henblik på at bekæmpe sygelighed og for tidlig død. Det bør desuden give borgerne bedre adgang til oplysninger og dermed øge deres muligheder for at træffe de beslutninger, der tjener deres interesser bedst.

Begrundelse

Programmet bør styrke kapaciteten til at give borgerne oplysninger om sundhed og dermed øge videnniveauet og mulighederne for at træffe det rigtige valg.

Ændringsforslag 3

Betragtning 18

(18) Princippet om bedste praksis er vigtigt, da sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme bør vurderes på grundlag af effektivitet og virkning og ikke udelukkende ud fra en økonomisk målestok. Bedste praksis og de nyeste metoder til behandling af sygdomme og personskader bør fremmes for derigennem at forebygge yderligere helbredsforringelse, og der bør udvikles europæiske netværk af referencecentre for særlige sygdomme.

(18) Princippet om bedste praksis er vigtigt, da sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme bør vurderes på grundlag af effektivitet og virkning og ikke udelukkende ud fra en økonomisk målestok. Bedste praksis og de nyeste metoder til behandling af sygdomme og personskader bør fremmes for derigennem at forebygge yderligere helbredsforringelse, og der bør udvikles europæiske netværk af referencecentre for særlige sygdomme. Det er også vigtigt at tillade alternativer, der kan være at foretrække af sociale, etiske og andre individuelle grunde.

Begrundelse

Det er vigtigt at tage i betragtning, at behandlingen på sundhedsområdet nu er så god, at nogle af sociale, religiøse eller andre individuelle årsager måske vælger en behandlingsmetode, der ikke objektivt set er lige så god som en anden. Eksempelvis ville en kræftsyg person, der ligger for døden, måske foretrække at være sammen med sine slægtninge frem for at forlænge sit liv. Andre fravælger måske bloddonation af religiøse grunde.

Ændringsforslag 4

Betragtning 23 a (ny)

 

(23a) Der er behov for en helhedsorienteret og pluralistisk tilgang til folkesundhed, og komplementær og alternativ medicin bør derfor være omfattet af de aktioner, der støttes af programmet.

Begrundelse

Ændringsforslag 145 fra førstebehandlingen.

Millioner af EU-borgere gør brug af komplementær og alternativ medicin. Det er vigtigt at vælge en holistisk og pluralistisk tilgang i programmet og at inkludere komplementær og alternativ medicin i programmets aktioner.

Ændringsforslag 5
Betragtning 25

(25) I denne afgørelse fastlægges for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

(25) I denne afgørelse fastlægges for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Budgetmyndigheden forpligter sig, ligesom Kommissionen ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag, til ikke at afvige mere end 5 % fra denne ramme i hele programmets varighed, medmindre der foreligger nye omstændigheder af objektiv og varig karakter, der kan begrundes særskilt og detaljeret, idet der tages hensyn til de resultater, der er opnået ved programmets gennemførelse, især på grundlag af evalueringer. En eventuel forøgelse som følge af sådanne omstændigheder bør holdes inden for det eksisterende loft for det pågældende udgiftsområde.

Begrundelse

Som følge af det beskårede budget er det nødvendigt at undersøge og udnytte alle de muligheder, som den interinstitutionelle aftale giver for at stille flere ressourcer til rådighed for programmet i den årlige budgetprocedure.

Ændringsforslag 6

Betragtning 25 a (ny)

(25a) Budgetmyndigheden kan beslutte at ændre Kommissionens årlige programmering, der er rent vejledende, og forhøje forpligtelses- og betalingsbevillingerne i løbet af de første to eller tre år af perioden, eventuelt ledsaget af en bestemmelse om tilsyn i overensstemmelse med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale.

Begrundelse

Som følge af det beskårede budget er det nødvendigt at undersøge og udnytte alle de muligheder, som den interinstitutionelle aftale giver for at stille flere ressourcer til rådighed for programmet i den årlige budgetprocedure.

Ændringsforslag 7

Betragtning 25 b (ny)

(25b) I henhold til punkt 27 i den interinstitutionelle aftale skal fleksibilitetsinstrumentet med et årligt loft på 200 mio. EUR (i løbende priser) inden for det angivne beløb gøre det muligt i et bestemt regnskabsår at finansiere nøje fastlagte udgifter, der ikke kan finansieres inden for de disponible lofter under et eller flere udgiftsområder.

Begrundelse

Som følge af programmets beskårede budget bør alle muligheder i henhold til den interinstitutionelle aftale undersøges.

Ændringsforslag 18

Betragtning 27

(27) Det er nødvendigt at øge EU-investeringerne i sundhed og sundhedsrelaterede projekter. I denne henseende bør medlemsstaterne tilskyndes til at gøre sundhedsmæssige forbedringer til et prioriteret element i deres nationale programmer. Der er brug for øget kendskab til mulighederne for at få EU-støtte på sundhedsområdet. Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om erfaringerne med strukturfondsstøtte på sundhedsområdet bør fremmes.

(27) Det er nødvendigt at øge EU-investeringerne i sundhed og sundhedsrelaterede projekter. I denne henseende tilskyndes medlemsstaterne til at gøre sundhedsmæssige forbedringer til et prioriteret element i deres nationale programmer. Der er brug for øget kendskab til mulighederne for at få EU-støtte på sundhedsområdet. Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om erfaringerne med strukturfondsstøtte på sundhedsområdet bør fremmes.

Begrundelse

Eftersom alle Fællesskabets bidrag er baseret på samfinansiering, er medlemsstaterne ansvarlige for at samfinansiere fremme af sundhed.

Ændringsforslag 9

Artikel 2, stk. 2, led 2

- fremme af sundheden

- fremme af politikker for en sundere livsstil og udjævning af uligheder på sundhedsområdet

 

Begrundelse

Med dette ændringsforslag genindsættes ordlyden i Kommissionens oprindelige forslag kombineret med et element fra ændringsforslag 50 fra førstebehandlingen.

Ændringsforslag 10

Artikel 3, stk. 1

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastsættes for den i artikel 1 nævnte periode til 365 600 000 EUR.

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastsættes for den i artikel 1 nævnte periode til 402 160 000 EUR.

Begrundelse

Den foreslåede forhøjelse på 10 % sigter mod at afhjælpe den drastiske beskæring af budgettet en smule. Ved førstebehandlingen foreslog Parlamentet et budget på 1 500 mio. EUR. I overensstemmelse med fremgangsmåden i forbindelse med LIFE+, hvor Parlamentet også vedtog en forhøjelse af budgettet ved andenbehandlingen, bør de nødvendige bevillinger stilles til rådighed ved at udnytte margenen under udgiftsområde 3b.

Ændringsforslag 11

Artikel 3, stk. 2

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme og i overensstemmelse med den i punkt 37 i den interinstitu­tionelle aftale omhandlede lovgivnings­mæssige fleksibilitet, det i punkt 27 i den interinstitutionelle aftale fastsatte fleksibilitetsinstrument og den i erklæring nr. 3 til den interinstitutionelle aftale fastsatte midtvejsrevision.

Begrundelse

Som følge af den skæve fordeling af fællesskabsmidler mellem sundhedsprogrammet og de andre flerårige programmer bør bevillingerne til sundhedsprogrammet forhøjes i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige fleksibilitet, fleksibilitetsinstrumentet og midtvejsrevisionen af den finansielle ramme.

Ændringsforslag 12

Artikel 4, stk. 3

3. De finansielle bidrag fra Fællesskabet kan samfinansieres af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller af Fællesskabet og andre deltagende landes kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt i betragtning af den tilstræbte målsætnings karakter. I så fald må Fællesskabets bidrag ikke overstige 50 %, undtagen i tilfælde af særlig stor nytteværdi, hvor Fællesskabets bidrag ikke må overstige 70 %. Disse fællesskabsbidrag kan ved en gennemskuelig procedure tildeles et offentligt eller et almennyttigt organ udpeget af medlemsstaten eller den berørte kompetente myndighed og godkendt af Kommissionen.

3. De finansielle bidrag fra Fællesskabet kan samfinansieres af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller af Fællesskabet og andre deltagende landes kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt i betragtning af den tilstræbte målsætnings karakter. I så fald må Fællesskabets bidrag ikke overstige 50 %, undtagen i tilfælde af særlig stor nytteværdi, hvor Fællesskabets bidrag ikke må overstige 70 %. Disse fællesskabsbidrag kan ved en gennemskuelig procedure tildeles et offentligt eller et almennyttigt organ udpeget af medlemsstaten eller den berørte kompetente myndighed og godkendt af Kommissionen. Fællesskabets bidrag tildeles på grundlag af de kriterier for patientforeninger og forbrugerorganisa­tioner, som Det Europæiske Lægemiddelagentur har fastlagt.

Begrundelse

Genindsættelse af ændringsforslag 54 fra førstebehandlingen.

Ændringsforslag 13

Bilag, punkt 2.1.2

2.1.2. Støtte til initiativer til at klarlægge årsager til samt at sætte ind over for og mindske ulighed i sundhed i og mellem medlemsstaterne, herunder uligheder i relation til kønsforskelle, med det formål at bidrage til velstand og samhørighed; fremme af investeringer i sundhed i samarbejde med andre fællesskabspolitikker og -fonde, forbedring af solidariteten mellem de nationale sundhedssystemer gennem støtte til samarbejde om emner vedrørende behandling på tværs af grænserne.

2.1.2. Støtte til initiativer til at klarlægge årsager til samt at sætte ind over for og mindske ulighed i sundhed i og mellem medlemsstaterne, herunder uligheder i relation til kønsforskelle, med det formål at bidrage til velstand og samhørighed; fremme af investeringer i sundhed i samarbejde med andre fællesskabspolitikker og –fonde, forbedring af solidariteten mellem de nationale sundhedssystemer gennem støtte til samarbejde om emner vedrørende behandling på tværs af grænserne og patientmobilitet.

Begrundelse

Bilaget bør indeholde en tydelig henvisning til patientmobilitet. Delvis genindsættelse af ændringsforslag 114 fra førstebehandlingen.

Ændringsforslag 14

Bilag, punkt 2.1.2 a (nyt)

 

2.1.2a. Anerkendelse af, at patienter også har rettigheder som sundhedsforbrugere.

Begrundelse

I dag er patienter i EU sundere og bedre informeret end nogensinde før. Sundhedspleje har ændret sig og er blevet mere professionel og omfatter et bredere spektrum af aktører. Patienter har nu ikke kun brug for beskyttelse, men også for at kunne gøre brug af lægevidenskabelige fremskridt og differentiering inden for sundhedssektoren, hvilket bør afspejles i lovgivningen, navnlig hvad angår information og retten til frit at vælge inden for sundhedssektoren.

Ændringsforslag 15

Bilag, punkt 2.2.1

2.2.1. Håndtering af sundhedsdeterminanter for at fremme og forbedre den fysiske og mentale sundhed og derved skabe et gunstigt miljø for en sund livsstil og forebyggelse af sygdom, iværksættelse af en indsats over for vigtige faktorer såsom ernæring, fysisk aktivitet og seksuel sundhed og over for afhængighedsrelaterede determinanter såsom tobak, alkohol og narkotika, idet der sættes fokus på centrale miljøer såsom uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og det gennem hele livscyklussen.

2.2.1. Håndtering af sundhedsdeterminanter for at fremme og forbedre den fysiske og mentale sundhed og derved skabe et gunstigt miljø for en sund livsstil og forebyggelse af sygdom, iværksættelse af en indsats over for vigtige faktorer såsom ernæring, fysisk aktivitet og seksuel sundhed og over for afhængighedsrelaterede determinanter såsom tobak, alkohol, receptpligtig medicin og ulovlig narkotika, idet der sættes fokus på centrale miljøer såsom uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og det gennem hele livscyklussen.

Begrundelse

Ændringsforslag 87 fra førstebehandlingen.

Formålet med denne præcisering er at sikre, at tiltag til håndtering af sundhedsdeterminanter omfatter tiltag mod afhængighed af medicin, der er en vigtig sundhedsdeterminant.

Ændringsforslag 16

Bilag, punkt 2.2.3

2.2.3.  Støtte til aktioner vedrørende sundhedsvirkningerne af determinanter i bredere miljørelateret og socioøkonomisk forstand

2.2.3. Håndtering af sundhedsvirkningerne af determinanter i brede miljørelateret forstand, navnlig indeklima og eksponering for giftige kemiske stoffer og af socioøkonomiske determinanter.

Begrundelse

I tråd med ændringsforslag 93 fra førstebehandlingen bør formuleringen vedrørende miljø og sundhed være skarpere.

Ændringsforslag 17

Bilag, punkt 3.1.1 a (nyt)

3.1.1a. Oprettelse af et fællesskabssystem for samarbejde mellem referencecentre med henblik på øget anvendelse af bedste praksis i medlemsstaterne.

Begrundelse

Selv om målet vedrørende sundhedssystemer er blevet slettet, bør støtte til samarbejdet mellem de eksisterende referencecentre indarbejdes i bilaget. Med dette ændringsforslag genindsættes Kommissionens oprindelige forslag og elementer fra ændringsforslag 116 fra førstebehandlingen.

Ændringsforslag 18

Bilag, punkt 3.2.1

3.2.1. Videreudvikling af et bæredygtigt sundhedsovervågningssystem med mekanismer for indsamling af data og information og med passende indikatorer; indsamling af data om sundhedsstatus og sundhedspolitik; udvikling af den statistiske del af dette system ved hjælp af Fællesskabets statistiske program.

3.2.1. Videreudvikling af et bæredygtigt sundhedsovervågningssystem med mekanismer for indsamling af data og information og med passende indikatorer; indsamling af data om sundhedsstatus og sundhedspolitik; etablering af EU-registre over alvorlige sygdomme såsom kræft i det mindste livmoderhalskræft, brystkræft og tyktarms- og endetarmskræft baseret på data indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af Rådets henstilling om kræftscreening; udvikling af metodik og vedligeholdelse af databaser; den statistiske del af dette system udvikles sammen med Fællesskabets statistiske program.

Begrundelse

Genindsættelse af ændringsforslag 126 fra førstebehandlingen i ændret form.

(1)

EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 372.

(2)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(3)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

Baggrund

I foråret 2005 forelagde Kommissionen et forslag til et fælles handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013), hvori den hævdede, at en sammenlægning af to forholdsvis små programmer til ét stort program ville skabe synergier, hvad angik såvel administration som politisk beslutningstagning. Programmet burde også tildeles tilstrækkelige midler - 1 203 mio. EUR – til, at der kunne gennemføres foranstaltninger inden for folkesundhed og forbrugerpolitik.

Europa-Parlamentet gik ikke ind for tanken om et fælles program for to vidt forskellige separate politikområder, men besluttede at dele det op i to dele, et sundhedsprogram og et forbrugerbeskyttelsesprogram. Budgettet blev fordelt under hensyntagen til den traditionelle fordeling mellem de to områder. Da Parlamentet vedtog programmerne ved førstebehandlingen, bevarede det det oprindelige budget for forbrugerbeskyttelsesprogrammet og foretog en betydelig forhøjelse af budgettet for sundhedsprogrammet (fra 969 mio. EUR til 1 500 mio. EUR). Formålet var at sende et klart signal til Rådet og Kommissionen om Parlamentets prioriteter.

Budgetterne for de nye flerårige programmer på alle de forskellige politikområder var omfattet af forhandlingerne om den nye finansielle ramme for 2007-2013. Medlemsstaternes kompromis i december 2005 indebar, at finansieringen af en række politikområder var meget lavere end det niveau, som Kommissionen oprindeligt havde foreslået. Europa-Parlamentet var delvis i stand til at rette op på denne situation ved forhandlingerne med Rådet i foråret 2006, men konsekvenserne af aftalen gik hårdt ud over visse politikområder.

Et af de politikområder, der blev hårdest ramt, var folkesundheden, og det gik allerhårdest ud over sundhedsprogrammet. Budgettet på 969 mio. EUR, som Kommissionen oprindeligt havde foreslået, og som Parlamentet forhøjede til 1 500 mio. EUR, blev beskåret til bare 365,6 mio. EUR. Derfor var Kommissionen nødt til at rationalisere programmet, da den fremlagde sit ændrede forslag efter Parlamentets førstebehandling og aftalen om den finansielle ramme.

Ordføreren undersøgte sammen med skyggeordførerne alle de relevante muligheder for at forbedre situationen. Alle forsøg blev dog bremset af Rådet, selv om det finske formandskab udviste en vis goodwill ved forhandlingerne med Parlamentet. Rådet indgik en politisk aftale om sundhedsprogrammet for 2007-2013 i slutningen af november 2006 og vedtog stort set uden ændringer teksten i Kommissionens ændrede forslag, herunder budgettet.

Problemer ved andenbehandlingen

Ordføreren er klar over, at manøvrefriheden er begrænset, hvad angår budgettet. Han betoner dog, at den finansielle ramme giver en vis fleksibilitet, hvad angår margenerne for de enkelte udgiftsområder samt den årlige budgetprocedure. I betragtning af sundhedsprogrammets betydning bør de eksisterende muligheder undersøges og udnyttes aktivt.

Det er endvidere nødvendigt at gennemgå selve teksten igen. Det er klart, at det under de nuværende omstændigheder med et lavere budget ikke længere er hensigtsmæssigt at fastsætte en meget detaljeret række foranstaltninger for programmet. Det er dog stadig nødvendigt at løse de problemer, som Parlamentet anså for vigtige ved førstebehandlingen. Et af disse problemer er formålet med programmet. Ved førstebehandlingen anså Parlamentet det for meget vigtigt, at programmet tydeligt sigtede mod at fjerne uligheder på sundhedsområdet. Derfor bør dette nævnes som en af programmets målsætninger. Der anmodedes endvidere om kriterier for ngo’ers berettigelse til direkte støtte fra programmet, en mere præcis ordlyd med hensyn til foranstaltninger vedrørende miljø og sundhed, et Fællesskabssystem for samarbejde mellem referencecentre og etableringen af et EU-register for de former for kræft, der er omfattet af Rådets henstilling om kræftscreening. Ordføreren har indarbejdet de hertil svarende ændringsforslag i udkastet til indstilling. Da der i Parlamentet er en bred enighed om disse ændringer, bør Rådet udvise fleksibilitet, hvis det ønsker at undgå forlig.


PROCEDURE

Titel

EF-handlingsprogram for folkesundhed (2007-2013)

Referencer

16369/2/2006 - C6-0100/2007 - 2005/0042A(COD)

Dato for EP’s førstebehandling – P-nr.

16.3.2006                     T6-0093/2006

Kommissionens forslag

COM(2005)0115 - C6-0097/2005

Kommissionens ændrede forslag

COM(2006)0234

Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning

29.3.2007

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

29.3.2007

Ordfører

       Dato for valg

Antonios Trakatellis

24.5.2005

 

 

Behandling i udvalg

11.4.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

8.5.2007

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Jill Evans, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Urszula Krupa, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Linda McAvan, Alexandru-Ioan Morţun, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Daciana Octavia Sârbu, Karin Scheele, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Kathy Sinnott, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Christofer Fjellner, Adam Gierek, Alojz Peterle, Andres Tarand

Dato for indgivelse

14.5.2007

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik