BETÆNKNING om "Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"
15.5.2007 - (2006/2227(INI))
Transport- og Turismeudvalget
Ordfører: Etelka Barsi-Pataky
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om "Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"
Europa-Parlamentet,
− der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent – Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken" (KOM(2006)0314),
− der henviser til det finske formandskabs sammenfattende dokument om midtvejsevalueringen af Europa-Kommissionens hvidbog om transportpolitikken, som afspejler drøftelserne i Rådet (transport) den 12. oktober 2006 (Rådets dok. 13847/06 TRANS 257),
− der henviser til forretningsordenens artikel 45,
− der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6‑0190/2007),
A. der henviser til, at meddelelsen fra Kommissionen "Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent – Midtvejsevaluering af Europa-Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken" er blevet offentliggjort, og Europa-Parlamentet glæder sig over, at den er baseret på en opdateret metode og er i overensstemmelse med Lissabon-målene inden for rammerne af en bæredygtig udvikling i Europa efter en omfattende høring af aktørerne,
B. der henviser til, at Europa-Parlamentet anerkender de resultater, der er opnået på nogle områder inden for den europæiske transportpolitik, og fremhæver vigtigheden af fortsatte bestræbelser såsom:
− etablering af et indre marked for transporttjenester gennem sammenkobling af de infrastrukturelle netværk, tiltag vedrørende interoperabilitet, adgang til markedet for at sikre den nødvendige gennemtrængelighed ved grænserne og gennemførelse af specifikke foranstaltninger for at begrænse de geografiske ulemper i regionerne i den yderste periferi og landene ved EU's ydre grænser,
− øget samhørighed mellem borgerne gennem transportpolitikken og andre værktøjer,
− foranstaltninger til begrænsning af transportsektorens negative indvirkninger på miljøet
− løbende revision og videreudvikling af sikkerheden inden for alle transportformer (luftfart, søfart, transport på de indre vandveje, jernbane og landevej) under hensyntagen til den samfundsøkonomiske betydning,
− indsats for at øge tjenesternes kvalitet og beskytte forbrugerne inden for alle transportformer for at opfylde målet om et indre marked,
− sikring af de grundlæggende passagerrettigheder, om nødvendigt med forsyningspligtydelser i samarbejde med medlemsstaterne,
− effektiv gennemførelse af reglerne om arbejdsvilkår,
C. der henviser til, at følgende nye udfordringer skal løses gennem den europæiske transportpolitik:
− transportbehovet stiger hurtigere end forventet og er steget hurtigere end BNP,
− den europæiske økonomis konkurrenceevne har mere end nogensinde tidligere brug for et effektivt, velfungerende og bæredygtigt transportsystem, hvor transporten ses som en del af den europæiske vækst og konkurrenceevne,
− den seneste udvidelse har skabt nye udfordringer i forbindelse med integrationen af det europæiske trafiksystem,
− drivhusgassernes negative indvirkning på klimaændringerne er øget, ikke mindst med hensyn til sektorens indflydelse på klimaændringerne,
− energipriserne, især for de fossile brændstoffer, som anvendes i transportsektoren, er stadigt stigende,
− potentialet inden for innovation og nye teknologier er øget væsentligt,
− der er kommet nye opgaver til, også som følge af globaliseringen,
− sikkerhed og beskyttelse af transportinfrastrukturerne mod terror bliver stadig mere vigtig,
− stigende problemer for transportsektoren og lastbilchaufførerne med transportkriminalitet og organiseret tyveri af erhvervskøretøjer og deres last,
− storbyerne har stadig større problemer med at sikre en jævn afvikling af vare- og persontransporten,
D. der henviser til, at transportindustrien tegner sig for ca. 7 % af det europæiske BNP, og at indtægterne fra transporten stiger kontinuerligt, og understreger, at effektiv transport ikke kun bidrager til økonomisk vækst, men også er afgørende for at gøre investeringer i tilgængelige teknologier kommercielt mulige og økonomisk bæredygtige, mens omfanget af overbelastningen af transportstrukturerne er stigende og koster Den Europæiske Union ca. 1 % af dens BNP, og at transportindustrien i EU desuden tegner sig for ca. 5 % af beskæftigelsen, hvilket vil sige, at over 10 mio. mennesker er ansat inden for transportrelaterede sektorer; der endvidere henviser til, at midtvejsevalueringen i denne sammenhæng giver mulighed for at udtrykke målene for den europæiske transportpolitik mere tydeligt, utvetydigt og målorienteret for at opnå en bæredygtig mobilitet,
1. fremhæver behovet for pragmatiske og samarbejdsbaserede indbyrdes forbindelser mellem transport og andre politikområder såsom energi, miljø og innovation; understreger, at kravene til klimabeskyttelsen også skal integreres i disse politikker; mener, at kun med en integreret strategi vil der kunne opnås positive resultater med begrænsning af antallet af ulykker og emission og forbedring af sikkerheden og miljøet, som det blev fastlagt med f.eks. CARS 21; understreger vigtigheden af målrettet information og oplysning til borgerne som trafikanter for at tilskynde dem til at udvise en mere ansvarlig adfærd; går ind for en fuldstændig inddragelse af transportpolitikken i Lissabon-strategien og for hensyntagen til den ved evalueringen og ved de anbefalinger, som medlemsstaterne hvert år fremlægger i de nationale planer som fremgangsmåde til måling og sammenligning af fremskridt;
2. er helt enig i, at fællesskabslovgivningen – på linje med princippet om bedre lovgivning og subsidiaritetsprincippet – bør fokusere på nye områder, f.eks. bytrafik, hvor der er behov for lovgivning, og at der kun bør gennemføres foranstaltninger på EU-plan, hvis dette indebærer en klar merværdi i form af en begrænsning af unødvendigt bureaukrati i de 27 nationale lovgivninger på dette område, og opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelse og håndhævelse af den eksisterende europæiske transportlovgivning; opfordrer desuden Kommissionen til at foretage regelmæssig overvågning for at kunne iagttage effektiviteten af tiltagene til opnåelse af de fastsatte mål og om nødvendigt iværksætte ændringer;
3. beklager de betingelser, som Rådet har opstillet for gennemførelsen af EU's transportpolitik, og opfordrer indtrængende til, at der træffes hurtigere afgørelse i forbindelse med lovgivningsproceduren, og at gennemførelsen i national lovgivning sker hurtigere og koordineres bedre; opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt, med henblik på at nå dette mål;
4. bemærker, at Fællesskabets midler til finansiering af tværeuropæiske transportprojekter fortsat er begrænsede, og at der kun kan opnås en reel merværdi af TEN-T-programmet, hvis hele netværket færdiggøres; fremhæver finansieringen af infrastrukturer (navnlig der, hvor problemerne med overbelastning er alvorlige), de grænseoverskridende afsnit og knudepunkterne; mener, at fremskridtet for de prioriterede investeringer er langsommere end forventet; pointerer, at de vigtigste prioriterede TEN-T-projekter - der skal overvåges af koordinatorerne - skal udvælges på grundlag af deres økonomiske gennemførlighed og de berørte medlemsstaters og deres regioners finansielle vilje og endvidere deres grad af operationel gennemførlighed samt deres grad af teknisk fremskridt, så hensigtserklæringerne konkret indgår i planlægningen af investeringerne, der skal indarbejdes i de enkelte medlemsstaters finanslove; mener, at disse projekter bør skabe en dokumenteret "fælleseuropæisk merværdi" for at undgå at skabe en mosaik af nationale netværk;
5. understreger, at fortsat passivitet ved finansiering af infrastrukturerne frembyder en betydelig risiko for den økonomiske vækst i Europa; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om mulig udvikling af nye alternative og innovative finansieringsmetoder, retfærdige afgifter og yderligere ressourcer til transport og dertil knyttet forskning i forbindelse med revisionen af EU's syvårige budget i 2008, bl.a. under hensyntagen til rapporten om EU's egne indtægter i fremtiden; understreger, at dette også bør omfatte nye kilder til transportinvesteringer og ikke mindst en rimelig opkrævning af afgifter ud fra princippet om, at forureneren betaler, forudsat at indtægterne reinvesteres i transportsektoren; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab bør se på det langsigtede finansielle problem i forbindelse med den overordnede opbygning og drift af TEN-T-projekterne, hvor der skal tages højde for, at opbygningen vil kræve mindst to finansieringsperioder på syv år, og at den nye infrastrukturs levetid vil strække sig over nogle årtier;
6. glæder sig over etableringen af garantifonden, men forventer flere initiativer som dette, navnlig når de offentligt-private partnerskaber - med udgangspunkt i klare retlige rammer - kan spille en rolle for finansieringen, men ikke uden en klar økonomisk og finansiel gennemførlighed; fremhæver EIB's rolle, som dog skal samordnes med en mere omfattende deltagelse af det europæiske bank- og finanssystem i infrastruktur- og transportprojekter;
7. påpeger, at den geografiske udvikling af Unionen har øget forskelligheden betydeligt, hvorfor Den Europæiske Union gennem dybtgående konsekvensanalyser bør informeres om den mulige indvirkning på de enkelte medlemsstater, især de nye, før der udarbejdes ny lovgivning; opfordrer institutionerne og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for fuldt ud at udnytte de midler, der står til rådighed for udviklingen af transportsektoren; mener, at der kan skabes kvalitative fremskridt ved hjælp af samordnet modalitet og intelligent transport, hvor der er mangel på kapacitet og infrastruktur;
8. går ind på at følge en mere realistisk metode end tidligere og at udnytte den begrænsede kapacitet optimalt; fremhæver betydningen af en effektiv anvendelse af de transportmidler, der er selvstændige eller er multimodalt integrerede; pointerer, at udviklingen af samordnet modalitet bør opfylde målsætningen om at begrænse transportens indvirkning på miljøet; mener, at de enkelte transportformer bør udvikle sig ud fra saglige hensyn, bære deres egne omkostninger og således øge mobiliteten gennem større effektivitet inden for alle transportformer; fremhæver, at man takket være samordnet mobilitet kan nå frem til en optimal og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne gennem mobilitetsforvaltning inden for transportlogistikken og ved en sammenkobling af de forskellige transportformer, som vil indebære en mindskelse af trafikmængden, samtidig med at der opstår kapacitet til gavn for hele systemet;
9. mener, at en hurtig gennemførelse af TEN-T-netværket er den bedste fremgangsmåde til at tilvejebringe forudsætningerne for en bedre samordnet modalitet; konstaterer, at et modalskift på de forskellige markeder er afgørende for en begrænsning af transportens miljøvirkninger, og at selv et beskedent modalskift kan reducere den trafikale overbelastning på vejene betydeligt; peger på, at omlægning til mere miljøvenlige transportformer, f.eks. jernbane, busser og turistbusser, søfart og transport ad indre vandveje bør gennemføres, og at hovedvægten bør lægges på de transportformer, hvis andel stadig er meget lav, og hvor der derfor er et stort potentiale;
10. fremhæver, at i takt med at gennemførelsen af TEN-T-projekterne fortsættes, når man efterhånden grænserne for de konventionelle foranstaltningers muligheder; fremhæver derfor potentialet inden for intelligente transportsystemer, teknologiske nyskabelser, investeringer i telematik til forbedring af trafikeffektiviteten, reduktion af trafikpropper og forbedring af sikkerheden og miljøvenligheden; påpeger, at fordelene ved intelligente systemer og teknologiske nyskabelser (SESAR, ERTMS, RIS, Galileo osv.) bør udnyttes; fremhæver, at den vigtigste opgave både for Fællesskabet og erhvervslivet er at støtte markedet for nye innovative løsninger samt at skabe en passende retlig og teknisk ramme, herunder støttet anvendelse af de nye teknologier gennem offentlige indkøb;
11. bemærker, at der er dukket nye udfordringer op som følge af globaliseringen af logistikken, hvilket er et vigtigt aspekt for den europæiske økonomiske konkurrenceevne; fremhæver, at den europæiske transportpolitik også bør omfatte logistik i udbygningen af havnene og bygningen af omladningsanlæg; går ind for udviklingen af en rammestrategi for godstransport; støtter multimodale logistikløsninger og det europæiske modulsystem, infrastrukturforbindelser og avanceret informatik; mener, at grundlaget for en rammestrategi for godstransport er, at logistik grundlæggende er en erhvervsmæssig aktivitet, og at reglerne derfor skal begrænses til at skabe egnede rammebetingelser for en effektiv godstrafikøkonomi;
12. fremhæver behovet for samarbejde og for EU-aftaler med tredjelande individuelt og inden for internationale organisationer på området for transport, energi og miljø og sikkerhed og udtrykker ønske om reelt at måtte blive inddraget i disse forhandlinger og aftaler;
13. glæder sig over planerne i arbejdsbogen for de kommende år:
− fremhæver vigtigheden af en europæisk søfartspolitik og især den integrerede søfartsstrategi og havnepolitikken, der bør være omfattet af traktatens anvendelsesområde;
− understreger betydningen af projekterne vedrørende havets motorveje,
− henviser til udviklingen inden for luftfarten, herunder emissionshandel, og glæder sig over de fremskridt, der er gjort med SESAR-programmet;
− fastslår, at den yderligere udvidelse af lufthavnsinfrastrukturerne forudsætter et fælles europæisk koncept for at undgå fejlbevillinger;
− støtter videreførelsen af Marco Polo-programmet;
− slår fast, at Galileo-programmet og ERTMS bør fremskyndes;
− støtter også fremskridtet i eSafety og RFID-projekterne;
− støtter fremskridtet i NAIADES-projektet og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge forslag med hensyn til implementeringen af de bebudede tiltag i forbindelse med denne handlingsplan, og støtter ligeledes fremskridtene med RIS;
− ser frem til, at Kommissionen i 2008 præsenterer en generelt anvendelig, gennemsigtig og forståelig model til vurdering af de eksterne omkostninger, der skal danne grundlag for de fremtidige beregninger af infrastrukturafgifterne, ledsaget af en konsekvensanalyse af internaliseringen af de eksterne omkostninger for samtlige transportformer og en strategi for anvendelsen af denne model på alle transportformer;
− opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for fuldt ud at gennemføre direktiv 2004/52/EF om indbyrdes kompatibilitet mellem automatiske bompengesystemer i Fællesskabet og at fremlægge en rapport om gennemførelsen af dette direktiv inden udgangen af 2007;
− opfordrer til, at der udarbejdes en gennemførlighedsundersøgelse - i lighed med rapporten om EU's egne indtægter i fremtiden - for at garantere en mere sikker og bæredygtig finansiering;
− mener, at i forbindelse med gennemførelsen af det syvende rammeprogram bør projekter og programmer vedrørende intelligente transportsystemer og logistik, herunder færdselssikkerhed, transport i byer og ren teknologi prioriteres;
− opfordrer til, at der på EU-plan fastsættes kvalitets- og interoperabilitetsstandarder for biobrændstoffer;
− peger på behovet for en køreplan for energieffektivitet;
− understreger betydningen af grønbogen om bytrafik og ønsker, at der skabes specifikke instrumenter med henblik på at tilpasse persontransporten i byerne til de forskellige transportformer, gennem udvikling af systemer til styring af trafikstrømmene og skabelse af betingelser for at belønne trafikanternes valg af alternativer;
− pointerer, at det er vigtigt at træffe flere foranstaltninger til fordel for bæredygtig transport i bjergegne og i tætbefolkede områder, efter at Rådet (transport) den 11. december 2006 undertegnede transportprotokollen til Alpekonventionen;
− opfordrer Kommissionen til at fremlægge en grønbog om turismen i Europa og at foretage en specifik konsekvensanalyse af den transportlovgivning, der utvetydigt påvirker den europæiske turisme;
14. fremhæver, at selv om transportpolitikken i det genforenede Europa er blevet og fortsat bliver konfronteret med nye udfordringer, er der ikke med midtvejsevalueringen af hvidbogen fra 2001 om transportpolitikken blevet fastlagt langsigtede mål for og løsninger på en integreret tilgang til den fremtidige europæiske transportpolitik; opfordrer derfor Kommissionen til omgående at påbegynde udarbejdelsen af en grundigt formuleret europæisk transportpolitik efter 2010, som kan imødekomme de nye udfordringer på en bæredygtig måde;
15. opfordrer sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Baggrund
Fem år efter hvidbogen fra 2001, "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg", giver denne midtvejsevaluering en god mulighed for at sammenfatte resultaterne og finde nye metoder og udgangspunkter.
Ordføreren anerkender resultaterne for den europæiske transportlovgivning, men mener, at det er nødvendigt med en mere dynamisk lovgivning for at opfylde de vigtige mål i hvidbogen. Derfor glæder ordføreren sig over handlingsplanen for de kommende år med dens nye og målbare målsætninger (arbejdsbogen).
Ordføreren mener, at transportpolitikkens svaghed er dennes anvendelse og gennemførelse, som i nogle tilfælde er blevet stærkt forsinket. Dette problem behandles ikke i tilstrækkeligt omfang i midtvejsevalueringen af hvidbogen, og den rummer ikke et klart forslag eller en løsning. Dette er en alvorlig mangel i midtvejsevalueringen.
De primære mål fra 2001 gælder stadig, selv om mange af dem er blevet ændret lidt som følge af ændrede omstændigheder, eller fordi resultaterne ikke har været gode nok.
I midtvejsevalueringen påpeges det helt korrekt, at transport som en tjeneste spiller en vigtig rolle i økonomien og samfundet, og at den ikke kan adskilles herfra. Disse mål sætter Unionens transportpolitik i centrum for Lissabon-dagsordenen og udstikker en retning – bedre lovgivning, bæredygtig udvikling, fleksibel og pragmatisk strategi – for opfyldelsen af transportbehovene.
Der skal tages højde for, at vilkårene har ændret sig siden 2001. Herunder gør den internationale ramme, globaliseringen, den seneste og den kommende udvidelse, den generelle udvikling af det indre marked og den europæiske økonomis konkurrenceevne det nødvendigt at have en bredere og mere fleksibel strategi.
Ordføreren mener, at hvis den europæiske transportpolitik ikke fornyes og justeres for at tage højde for disse nye udfordringer, vil de øgede trafikpropper, presset på miljøet og problemerne med den sociale bæredygtighed udvikle sig til alvorlige hindringer for den økonomiske vækst og velstand i Europa.
Ordføreren ønsker i denne initiativbetænkning at beskæftige sig med de vigtigste spørgsmål på de forskellige politiske områder, som Fællesskabet skal fokusere mere på. Rådet og Kommissionen opfordres til at foreslå klarere løsninger på disse spørgsmål og at betragte dem som de vigtigste blandt de nye udfordringer til den europæiske transportpolitik.
Betænkningens hovedindhold
1. Den utilstrækkelige anvendelse og mangelfulde gennemførelse af transportlovgivningen er en af de største hindringer for en vellykket europæisk transportpolitik. Dette bør ændres og kan kun løses, hvis samarbejdet mellem de forskellige niveauer styrkes.
Endvidere er det nødvendigt med pragmatiske og samarbejdsbaserede indbyrdes forbindelser mellem transport og andre politikområder såsom energi, miljø og innovation, hvilket bør skrives ind i lovgivningen. Disse indbyrdes forbindelser bør etableres i Kommissionen.
2. Ordføreren er helt enig i målsætningen om en bedre lovgivning om, at den europæiske lovgivning bør fokusere på de områder, hvor den er nødvendig, og der bør kun træffes politiske tiltag på EU-plan, hvor det vil skabe en klar merværdi. Kommissionen opfordres til at gøre en større indsats for at gennemføre og håndhæve den eksisterende fælles europæiske transportpolitik.
3-4. Hvad angår finansieringen, har Europa brug for mere kreative og ambitiøse løsninger, som kan tilbyde forskellige løsninger for de forskellige transportformer. Der er generel mangel på infrastrukturmidler og politisk støtte til gennemførelse af vigtige europæiske projekter. Transportbehovet vokser hurtigere end tidligere forventet. Den europæiske økonomi er i reel fare, hvis der fortsat ikke gøres noget. Europa har brug for transportkorridorer med koordinerede priser, interoperabilitet og regler for driften, og investeringer hertil kan ikke længere udskydes.
Derfor finder ordføreren det afgørende, at de europæiske institutioner finder en løsning i forbindelse med FINP's revision senest i 2008. Forberedelsen af denne opgave skal begynde så hurtigt som muligt, hvor der først og fremmest skal udvikles nye alternative og innovative finansieringsmåder.
De resultater, der er opnået med Eurovignette-direktivet, skal anerkendes, idet det foreslås, at provenuet fra afgifterne anvendes til transport. Europa-Parlamentet afventer resultaterne af Kommissionens analyse af internaliseringen af de eksterne omkostninger.
5. Ordføreren mener, at der bør tages hensyn til mulighederne og opgaverne for transportpolitikken som følge af genforeningen af Europa i 2004 og 2007.
Den seneste udvidelse af Unionen medførte en væsentlig forøgelse af forskelligheden. Fællesskabslovgivningen og de enkelte politiske foranstaltninger skal følge medlemsstaternes forskellige behov og være baseret på grundige analyser af den mulige indvirkning på hver enkelt medlemsstat og også på hver enkelt af de nye medlemsstater, hvis det er nødvendigt. Der skal gøres kvalitative fremskridt, om muligt et stort spring, ved hjælp af samordnet modalitet og intelligent transport. Samordnet modalitet kan medføre en forbedret anvendelse og en proportional udvikling af alle transportformer. Det er nødvendigt med samfinansiering fra Fællesskabet i disse tilfælde.
Det er uhyre vigtigt, at institutionerne og medlemsstaterne gør deres yderste for fuldt ud at udnytte Samhørighedsfondens transportfinansieringsramme samt støtte transportrelaterede miljøinvesteringer fra Samhørighedsfondens miljøfinansieringsramme.
Det vil også være vigtigt for de nye medlemsstaters statsejede virksomheder at analysere de finansielle bidrag, der ikke betragtes som statsstøtte.
6. Den fremtidige transportpolitik skal optimere de enkelte transportformers eget potentiale til at opfylde målene om rene og effektive transportsystemer.
Ordføreren ønsker at fremhæve resultaterne af omlægningen mellem transportformer med støtte fra Marco Polo-programmet samt anden tidligere lovgivning. Omlægning mellem transportformer er imidlertid ikke den eneste løsning, og vi bør ikke forvente mere, end hvad der er muligt at opnå hermed. Ordføreren støtter mere fleksible og konkurrencedygtige løsninger, hvor hver enkelt transportform spiller en rolle i hele det komplicerede transportsystem, og hvor hver enkelt transportform kan bruges sammen til fordel for hele systemet.
7. Ordføreren understreger og er enig i vigtigheden af de intelligente transportsystemer. Teknologipotentialet skal forbedres for at gøre transporten mere sikker og miljøvenlig. Uden at skabe for høje forventninger er det vigtigt at integrere intelligente transportsystemer i den europæiske transportpolitik.
Det vigtigste spørgsmål på dette område er, hvordan der skabes et passende marked for disse nye innovative løsninger. Fællesskabet skal arbejde tæt sammen med erhvervslivet for at løse dette spørgsmål. Ordføreren glæder sig over grønbogen om Galileo-applikationerne, men der er behov for yderligere fremskridt, for at intelligente transportsystemer kan blive en del af vores daglige transportstyring, navnlig logistik og sikkerhedsstyring (SESAR, ERTMS, RIS, eCall).
8-9. Ordføreren er enig i, at Europa skal integrere logistiktankegangen i hver enkelt transportpolitik. Selv om logistik i sig selv primært er en erhvervsmæssig aktivitet, skal Fællesskabet skabe den rette ramme.
Den globale dimension for transportsektoren bør i højere grad være integreret i Fællesskabets overordnede transportpolitik, og det bredere forhold til tredjelande og organisationer skal udvikles. Galileo har nu global rækkevidde, og både luftfart og søfart er vellykkede eksempler, som ikke kan adskilles fra de globale forhold (IMO- og ILO-aftalerne, emissionsreglerne og luftfartsaftalen mellem EU og USA).
10. Arbejdsbogen vedrørende de primære aktioner i de kommende år hilses velkommen. Det ville være ønskeligt, at tidsplanen overholdes, men nogle af emnerne tages op i betænkningen. Ud over hensyntagen til subsidiaritet er der et stigende krav om, at der udvikles modeller for bedste praksis vedrørende bytransport. Ordføreren støtter dette krav og vil gerne minde om, at midtvejsevalueringen ikke omhandler alle transportformer såsom bus, motorcykler og cykler, hvilket bør afhjælpes.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (28.2.2007)
til Transport- og Turismeudvalget
om "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"
(2006/2227(INI))
Rådgivende ordfører: Satu Hassi
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent", der er en midtvejsevaluering af Kommissionens hvidbog fra 2001 om transportpolitikken og målet om at gøre transportpolitikken mere bæredygtig både ud fra et økonomisk og miljø- og samfundsmæssigt synspunkt;
2. fremhæver den europæiske transportpolitiks betydning, både hvad angår den opdaterede Lissabon-strategi og den ændrede strategi for bæredygtig udvikling, og glæder sig over det seneste forslag fra Rådet (transport) - forelagt på foranledning af det tyske formandskab - om styrkelse af transportpolitikkens rolle i forbindelse med de konklusioner, der vedtages på Det Europæiske Råds kommende forårsmøde;
3. gentager behovet for, at CO2-emissionerne både fra de enkelte motorkøretøjer og for hele transportsektoren som sådan nedbringes betydeligt;
4. anbefaler, at "undgåelsesstrategien", der følges inden for godsbefordring, også overføres til personbefordring;
5. henstiller indtrængende til Kommissionen klart at definere begrebet "samordnet modalitet" og gøre en øget indsats for at gennemføre et modalt skift hen imod sikrere og mere økonomiske og miljøvenlige transportformer, såsom jernbane- og vandvejstransport;
6. henstiller endvidere indtrængende til Kommissionen at forelægge forslag til en effektiv cabotagelovgivning, der tager sigte på åbning af transportmarkederne, for dermed at øge effektiviteten på transportområdet, hvilket igen vil mindske emissioner og trafikal overbelastning;
7. opfordrer Kommissionen til at prioritere et mindre antal TEN-T-projekter rettet mod langsigtet bæredygtighed, EU-udvidelse og grænseoverskridende interoperabilitet;
8. anmoder Kommissionen om i forbindelse med gennemførelsen af syvende rammeprogram at prioritere projekter og programmer vedrørende intelligente transportsystemer og logistik, herunder færdselssikkerhed, transport i byer og alternative brændstoffer, og tilskynde såvel medlemsstaterne som de øvrige berørte parter til at gøre det samme;
9. understreger, at investering i infrastruktur og optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer i de enkelte medlemsstaters transportsektor bør være prioriterede opgaver i EU's transportpolitik;
10. understreger, at der er behov for en gradvis internalisering af alle eksterne omkostninger, der indgår i transportpriserne, indførelse af forureneren betaler-princippet og fremme af fair konkurrence, især inden for vejtransport og luftfart; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til inden udgangen af 2007 at fastlægge en metode til internalisering af eksterne omkostninger og efterfølgende forelægge forslag til et nyt Eurovignet 3-direktiv, hvori der fastsættes mindsteafgiftssatser for hele vejnettet i EU;
11. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne nøje at overveje kommende skridt med hensyn til at lægge afgifter på vejtransport på basis af CO2 -emissioner; understreger, at indtægter fra vejafgifter bør reinvesteres i moderne infrastruktur, og at der bør foretages en grundig beregning af alle økonomiske konsekvenser af internaliseringen af de eksterne omkostninger, der indgår i transportpriserne;
12. anmoder Kommissionen om at træffe yderligere foranstaltninger til fremme af bæredygtig transport i bjergområder og tætbefolkede områder, efter at Rådet (transport) den 11. december 2006 undertegnede transportprotokollen til konventionen om beskyttelse af Alperne;
13. konstaterer, at CO2 -emissionerne stiger hurtigere i transportsektoren end i nogen anden sektor og modarbejder nedbringelsen af emissioner i andre sektorer; anser det på baggrund heraf for overordentlig vigtigt, at der fastsættes bindende lofter for nye køretøjers CO2 -emissioner og strenge mål for hele bilparkens CO2 -emissioner, eventuelt i form af en særskilt ordning for handel med personlige CO2 -emissioner (PETS) for vejtransport;
14. henviser til den rolle, biobrændstoffer vil kunne spille med hensyn til at nedbringe CO2 -emissionerne fra transportsektoren; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der på EU-plan fastsættes kvalitets- og interoperabilitetsstandarder for biobrændstoffer;
15. slår til lyd for, at der indføres "transportlabels", som angiver CO2-emissionerne pr. kilometer for alle former for transport;
16. understreger, at det europæiske modulsystem ikke alene vil mindske emissionerne, men også vil føre til mere effektive logistikoperationer takket være mindre overbelastning af vejnettet og til øget færdselssikkerhed takket være et færre antal køretøjer på vejene;
17. opfordrer medlemsstaterne til at fremme bæredygtige alternativer til dækning af behovet for transport over korte afstande og i byerne, f.eks. transport til fods og på cykel, offentlig transport og delebilisme, og træffe foranstaltninger til at prissætte CO2-emissioner;
18. henstiller til Kommissionen at fortsætte sine bestræbelser på at nedbringe flyvningens konsekvenser for miljøet, herunder at indføre afgifter på flybrændstof og moms på flybilletter i EU; gentager, at enhver ordning for handel med emissioner inden for luftfarten i fuldt omfang skal tage højde for luftfartens indvirkninger på klimaet og forebygge potentielle uventede fortjenester ved auktionshandel;
19. opfordrer Kommissionen til at integrere energibesparelser (ved hjælp af hastighedsregulering) og klimabeskyttelse (ved hjælp af et intensivt samarbejde med meteorologiske tjenester) i lufttrafikstyringen og især i SESAR-projektet;
20. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at træffe yderligere foranstaltninger og forbedre de retlige rammer med henblik på at fremme bedre præstationer inden for (grænseoverskridende) gods- og personbefordring pr. bane og transporttjenester til søs og ad indre vandveje for dermed at gøre samordnet modalitet lettere.
PROCEDURE
|
Titel |
"Hold Europa i bevægelse - Bæredygtig mobilitet på vores kontinent" |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
TRAN |
||||||
|
Udtalelse fra |
ITRE |
||||||
|
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Satu Hassi |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
22.1.2007 |
27.2.2007 |
|
|
|
||
|
Dato vedtaget |
27.2.2007 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
21 1 14 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jan Březina, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Den Dover, Lena Ek, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Werner Langen, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Alexander Alvaro, Etelka Barsi-Pataky, Danutė Budreikaitė, Philip Dimitrov Dimitrov, Robert Goebbels, Satu Hassi, Gunnar Hökmark, Lambert van Nistelrooij, Esko Seppänen |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
||||||
PROCEDURE
|
Titel |
"Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent" |
|||||||
|
Procedurenummer |
||||||||
|
Korresponderende udvalg |
TRAN |
|||||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE |
ENVI |
EMPL |
ECON |
BUDG |
|||
|
Ingen udtalelse(r) |
ENVI |
EMPL |
ECON |
BUDG |
|
|||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||
|
Ordfører(e) |
Etelka Barsi-Pataky |
|
||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
22.11.2006 |
24.1.2007 |
27.3.2007 |
|
|
|||
|
Dato for vedtagelse |
8.5.2007 |
|||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
31 4 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Jean-Louis Bourlanges, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Mathieu Grosch, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Erik Meijer, Willi Piecyk, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Brian Simpson, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Silvia-Adriana Ţicău, Georgios Toussas, Yannick Vaugrenard |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Zsolt László Becsey, Salvatore Tatarella, Ari Vatanen, Corien Wortmann-Kool |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Den Dover, Árpád Duka-Zólyomi, Béla Glattfelder, Robert Goebbels |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
15.5.2007 |
|||||||
|
Bemærkninger |
|
|||||||