BETÆNKNING om udformning af en europæisk bredbåndspolitik

21.5.2007 - (2006/2273(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Gunnar Hökmark

Berigtigelser/tilføjelser

• ERR01 (PDF - 75 KB)
• ERR01 (DOC - 33 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udformning af en europæisk bredbåndspolitik

(2006/2273 (INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Bredbånd til hele EU" (KOM(2006)0129),

–   der henviser til Digital Divide Forums rapport af 15. juli 2005 om bredbåndsadgang og offentlig støtte i områder med utilstrækkelig dækning,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde med titlen "Gennemførelsen af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse" (KOM(2006)0816),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Højhastighedsforbindelser i Europa: den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor" (KOM(2004)0061),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om revurderingen af EU's rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester (KOM(2006)0334),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)[1],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "i2010 - Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse" (KOM(2005)0229),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "i2010 - Første årsrapport om det europæiske informationssamfund" (KOM(2006)0215),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 854/2005/EC af 11. maj 2005 om oprettelse af det flerårige fællesskabsprogram om fremme af en mere sikker brug af internettet og nye onlineteknologier[2],

–   der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Retningslinjer for kriterier og gennemførelsesregler for anvendelse af strukturfondspenge til støtte for elektroniske kommunikationsnetværk" (SEK(2003)0895),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En markedsbaseret tilgang til frekvensforvaltning i EU" (KOM(2005)0400),

–   der henviser til dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. januar 2007 i France Télécom SA mod Kommissionen[3], der fuldstændigt afviser France Télécom SA's appel med hensyn til Kommissionens beslutning fra 2003 om røveriske priser på ADSL-baseret internetadgang for offentligheden,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen "En fremadskuende frekvenspolitik i EU: 2. årsrapport" (KOM(2005)0411),

–   der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse[4], af 1. december 2005 om europæisk lovgivning om elektronisk kommunikation og europæiske markeder for elektronisk kommunikation 2004[5] og af 23. juni 2005 om informationssamfundet[6],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A6‑0193/2007),

A. der henviser til, at udviklingen af internet og bredbånd har forvandlet den globale økonomi, integreret regioner og lande med hinanden, skabt et dynamisk paradigme, hvor de enkelte borgere uanset bopæl har fået muligheder, der aldrig før er set med hensyn til information, kommunikation, indflydelse, deltagelse, forbrug, erhvervsudøvelse og iværksætterånd,

B.  der henviser til, at bredbånd vil styrke integrationen og samhørigheden i EU,

C. der henviser til, at internets og bredbånds værdi stiger eksponentielt med hver nye bruger, noget, der er meget vigtigt, hvis Europa skal være et førende videnbaseret samfund; der henviser til, at frekvensreallokering giver mulighed for at inkludere dårligt dækkede områder i det digitale samfund,

D. der henviser til, at de 500 millioner borgere, som er en del af EU's indre marked, udgør en kritisk masse, der er unik på globalt plan, og som er nødvendig for udviklingen af nye innovative tjenester, hvis naturlige konsekvens er øgede muligheder i hele EU; der henviser til, at dette fremhæver den fælles europæiske fordel, der kan skabes ved at alle har bredbåndsadgang,

E.  der henviser til, at der ikke er nogen oplagt sammenhæng mellem bredbåndsdækningen og befolkningstætheden,

F.  der henviser til, at Retten i Første Instans i den ovennævnte dom i France Télécom SA mod Kommissionen fastholdt, at bredbåndssektorens hurtigt voksende natur ikke forhindrede anvendelse af konkurrencereglerne,

G. der henviser til, at antallet af bredbåndslinjer næsten er fordoblet og antallet af bredbåndsabonnenter næsten er firdoblet på de sidste tre år; der henviser til, at denne udvikling har været markedsstyret og forstærkes af konkurrencen, og påviser dermed vigtigheden af ikke at forvride markedet,

H. der henviser til, at medlemsstater, der oplever en forstærket konkurrence på bredbåndsmarkedet samt konkurrence mellem forskellige teknologier, viser en højere grad af bredbåndsdækning og -udbredelse,

I.   der henviser til, at onlinetjenester, f.eks. e-forvaltning, e-sundhed, e-learning og e-udbud, kun kan blive virkelig omfattende og styrke samhørigheden, hvis de gøres bredt tilgængelige for EU-borgerne og erhvervslivet ved hjælp af bredbåndsforbindelser,

J.   der henviser til, at bredbåndsinternetforbindelser kan bidrage til et mere avanceret og omfattende sundhedssystem ved hjælp af distancediagnose og distancebehandling i underprivilegerede regioner,

K. der henviser til, at bredbåndsinternetforbindelser kan bidrage til et mere avanceret og omfattende uddannelsessystem med adgang til applikationer til fjernundervisning i regioner uden tilfredsstillende skoleinfrastruktur,

L.  der henviser til, at de langsomste bredbåndsforbindelser ikke længere er tilstrækkelige til en funktionel anvendelse af mere krævende internettjenester og til videoindhold,

M  der henviser til, at den hurtige udvikling af internettjenester og -indhold skaber et behov for højhastighedsbredbåndsforbindelser,

N. der henviser til, at bredbåndsdækningen ikke har været den samme i alle medlemsstater og regioner i EU; der henviser til, at adgangen hertil fortsat er begrænset i utilgængelige områder (øsamfund, bjergegne osv.) og landdistrikter som følge af de høje omkostninger, der er forbundet med bredbåndsnet og -tjenester; der henviser til, at den lave efterspørgsel uden for EU's storbyområder medfører færre investeringer og kan virke afskrækkende på udbydere af bredbåndstjenester, fordi der mangler forretningsmuligheder,

O. der henviser til, at der er en væsentlig forskel i bredbåndsdækningen mellem de større byer og fjerntliggende områder, og mellem de gamle og nye medlemsstater; der henviser til, at dette understreger behovet for teknologisk udvikling, for bedre adgangsmuligheder til markedet for nye operatører og for entydige strategier for, hvordan innovationshastigheden kan øges, således at det bliver lettere for landdistrikterne og for de lande, der er sakket bagud, at indhente det forsømte,

P.  der henviser til, at der med henblik på at forbedre bredbåndsadgangen for socialt dårligt stillede grupper skal stilles uddannelses- og støtteforanstaltninger til rådighed for at sikre lige muligheder,

Q. der henviser til, at funktionsdygtig bredbåndsadgang er vigtig for alle Fællesskabets brugere uafhængigt af, hvor de befinder sig rent geografisk,

R.  der henviser til, at en korrekt og rettidig gennemførelse af den nuværende lovramme er en vigtig forudsætning for et åbent, konkurrencebaseret og innovativt marked for elektroniske kommunikationstjenester; der henviser til, at procedurerne for gennemførelse af lovgivningen imidlertid varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket resulterer i en fragmentering af det europæiske indre marked for kommunikationstjenester,

S.  der henviser til, at alle skoler skal have bredbåndstilslutning med udsigt til en fremtid, hvor "intet europæisk barn længere er offline",

T.  der henviser til, at flere hundrede megahertz frekvens vil blive frigjort ved overgangen fra analog til digital transmission, hvilket muliggør en omfordeling af frekvenser og skaber nye muligheder for fælles frekvensbånd,

Bredbåndsnettets potentiale

1.  understreger de muligheder, som et indre marked med næsten 500 millioner mennesker forbundet med bredbånd vil afstedkomme ved at skabe en på verdensplan enestående kritisk masse af brugere, der giver alle regioner nye muligheder, giver den enkelte bruger en merværdi og Europa evnen til at blive en førende videnbaseret økonomi;

2.  er enig i, at udvikling af bredbåndsnetværk, der muliggør pålidelig transmission med konkurrencedygtig båndbredde, er afgørende for erhvervsmæssig vækst, samfundsmæssig udvikling og forbedring af offentlige tjenesteydelser;

3.  understreger, at omfanget af bredbåndsudviklingen ikke kan forudses eller planlægges, men at denne kan stimuleres og understøttes af et kreativt og åbent miljø;

4.  understreger, at en bredere bredbåndsdækning vil puste nyt liv i det indre marked generelt, idet der skabes nye muligheder i alle regioner, mens den enkelte bruger får en værdifuld service og Europa kapacitet til at blive en førende videnbaseret økonomi på verdensplan;

Opkobling af Europa

5.  understreger, at bredbåndsdækningen i landdistrikter er en afgørende faktor for alles deltagelse i vidensamfundet; påpeger endvidere, at bredbåndstjenester har en lige afgørende betydning for den økonomiske udvikling af de pågældende regioner, og at der derfor skal tilvejebringes den bredest mulige dækning;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme bredbåndsforbindelser på alle skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner i EU og indførelsen af fjernundervisning med henblik på en fremtid, hvor "intet europæisk barn og ingen enkelt person, som deltager i uddannelsesprogrammer, er off line i Europa";

7.  bemærker, at man i forsøget på at slå bro over den digitale kløft skal fremme en grundlæggende struktur, f.eks. adgang til computere i private husholdninger og i offentlige institutioner;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde kort over bredbåndsinfrastrukturen med henblik på en mere præcis angivelse af bredbåndsdækningen;

Innovationens nøglerolle

9.  mener, at nøglen til at give hele EU bredbånd er innovativ teknologi, dvs. teknologi, som gør det muligt at udvikle højkapacitetsbredbåndsforbindelser, og peger på det faktum, at ny teknologi har gjort det muligt for underprivilegerede regioner at springe over mange udviklingsfaser;

10. påpeger, at udvikling af de konkurrencemæssige fordele og løsning af de alvorlige problemer for landområder, tyndt befolkede og utilgængelige områder (øsamfund, bjergegne og andre), afhænger af innovative og nye former for brug af informations- og kommunikationsteknologi;

11. understreger, at ny teknologi per natur er mere vidtrækkende og omfattende, og dermed gør den det muligt med mere avancerede tjenester; understreger desuden, at bredbåndstjenester vil hjælpe regionerne, især de underprivilegerede regioner, til at tiltrække virksomheder, fremme distancearbejde, tilbyde nye medicinske diagnose- og sundhedstjenester samt til at opnå forbedrede uddannelsesstandarder og offentlige tjenester;

12. mener, at ny teknologi tilbyder interessante og billige løsninger for fjerntliggende, utilgængelige områder (øsamfund, bjergegne osv.) og landområder, da trådløse forbindelser, mobil- og satellitkommunikation kan levere bredbånd til områder, der traditionelt set er forment adgang til fastnettelefoni; bemærker, at disse nye teknologier skal tages i betragtning ved allokeringen af radiofrekvenser;

13. understreger, at der på alle niveauer bør tilskyndes til udvikling af innovative teknologier, og at det kræver en stor indsats at fremme markedsadgangen og sikre fair konkurrence på markedet;

14. mener, at det er vigtigt at mobilisere ikt-forskning og ikt-partnerskaber mellem universiteterne, de lokale myndigheder og erhvervslivet;

15. opfordrer Kommissionen til at betragte bredbånd og især bredbåndsløsninger som vigtige inden for programmet for konkurrenceevne og innovation (KIP) og det syvende rammeprogram for FU (RP7);

16. tilskynder Kommissionen til aktivt at søge betydelige synergieffekter mellem dens egne sektorprogrammer, f.eks. EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, herunder også bedre koordinering med internationale programmer og midler under struktur- og landdistriktudviklingsfondene til udvikling af bredbånd;

17. understreger, at set i sammenhæng med den ekstremt hurtige udvikling af de nye medier er bredbåndsforbindelsen den eneste teknisk pålidelige adgang til udbuddet af medier som f.eks. internet-tv og -telefoni, og at den således kan forhindre, at der opstår en kløft mellem befolkningen i landdistrikterne og byområderne, hvor bredbånd er tilgængeligt;

18. anerkender, at nogle mennesker kun har adgang til lavhastigheds- og lavkapacitetsbredbånd; mener ikke, at disse forbindelser skal være en erstatning for nyere højhastighedsforbindelser; insisterer på, at intet geografisk område eller socioøkonomisk gruppe skal nægtes investering i nyere og hurtigere teknologi, blot fordi de allerede har adgang til en lavkvalitetsforbindelse;

19. bemærker, at nye trådløse platforme egner sig godt til at sikre bredbåndsadgang i landdistrikter; understreger vigtigheden af teknologineutralitet i allokeringen af frekvenser; erindrer om, at Kommissionen har lagt op til en mere aktiv frekvenspolitik, og at dette også er blevet støttet af Parlamentet i sin beslutning af 14. februar 2007 om en europæisk frekvenspolitik[7];

20. opfordrer Fællesskabets institutioner til at arbejde tættere sammen om styringen af radiospektrum med henblik på at fremme spektrumanvendelsen i forbindelse med en lang række trådløse og mobile teknologier (jordbaserede net og satellitnet);

21. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at allokere tilstrækkeligt spektrum til bredbåndsteknologier;

Effekten af indhold

22. understreger, at digitale færdigheder er et uundværligt grundlag for udnyttelse af de muligheder bredbånd tilbyder og peger på det offentlige uddannelsessystems ansvar i denne forbindelse; understreger endvidere behovet for at forbedre ikt-adgangen for så mange europæiske borgere som muligt og for at forbedre deres ikt-færdigheder

23. opfordrer til forbrugerorienterede foranstaltninger på videreuddannelsesområdet og mobiliseringen af tekniske ressourcer i informationsteknologisektoren; plæderer for finansielle og fiskale incitamenter i forbindelse med sådanne foranstaltninger;

24. mener, at investering i applikationer inden for e-sundhed, e-forvaltning og e-learning vil kunne spille en væsentlig rolle med hensyn til at øge efterspørgslen efter bredbånd, og således skabe den kritiske masse, der er nødvendig for at udvikle større markeder i disse områder;

25. mener, at fremme af bredbåndsforbedret programmel og service fra de offentlige myndigheder i samarbejde med virksomheder kan bidrage til effektiv levering af offentlige ydelser og på samme tid give incitament til tilvejebringelse af bredbåndsadgang, der vil hjælpe med til at stimulere udbuddet;

26. fremhæver offentlige myndigheders muligheder for at gøre brug af prækommercielle indkøb for at stimulere en innovativ levering af tjenester på bredbåndsnetværkene; bemærker, at de også kan koordinere efterspørgselen på tværs af samfund og tjenesteudbydere for at sikre den kritiske masse, der er nødvendig for at kunne understøtte nye netværksinvesteringer; opfordrer Kommissionen til at fremme kendskabet til og brugen af disse værktøjer;

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere internetløsninger og -teknologier, der er baseret på bredbånd, i datamatiseringen af den offentlige administration, uddannelsessektoren og de små og mellemstore virksomheder (Application Service Provider, Terminal-Server osv.);

28. fastslår, at et sæt centrale europæiske elektroniske tjenester kan betyde yderligere integration og styrke sammenhængen såvel som skabe et indre, europæisk, elektronisk marked ved brug af bredbånd; tilskynder til, at dette område gøres til en speciel prioritet, hvortil strukturfonds- og landbrugsfondspenge kan bruges; understreger desuden den rolle, som sådanne udviklingsfonde spiller med hensyn til at yde støtte til denne udvikling;

29. tilskynder EU og medlemsstaterne til at opfylde målet fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2003 om at sikre, at europæiske borgere tilbydes relevante offentlige bredbåndstjenester;

30. mener, at det er meget vigtigt for mennesker at få sikkerhed for den bredest mulige adgang til højkvalitetsindhold og -tjenester overalt under anvendelse af teknologi efter deres eget valg og understreger behovet for at få adgang til netværk og tilvejebringe åbne netværk for forskellige operatører;

31. opfordrer Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at fremme tilgængeligheden af onlineindhold, især ved at fokusere på beskyttelsen heraf i det digitale miljø;

Markedsdynamik

32. erklærer, at den hurtige spredning af bredbånd er meget vigtig for den europæiske produktivitets udvikling og konkurrenceevne for etableringen af nye og små virksomheder, der kan være ledende inden for forskellige sektorer, for eksempel serviceydelser inden for sundhed, produktion og finansielle tjenester;

33. mener, at private investeringer er essentielle for at opnå en bredere bredbåndsdækning og forsyning af hele EU-området; understreger, at private investorer skal have mulighed for at refinansiere deres investeringer, hvis den konkurrencemæssige dynamik skal stimuleres yderligere, og hvis der skal kunne tilbydes bedre tjenester, mere innovation og større valgfrihed til forbrugerne;

34. understreger vigtigheden af industristyrede, åbne interoperable standarder på et teknisk, juridisk og semantisk niveau for at gøre stordriftsfordele mulige, sikre ikke-diskriminerende åben adgang til informationssamfundet og fremme hurtig spredning af teknologi;

35. opfordrer indtrængende Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at arbejde sammen med industrien og tage fat på problemer (f.eks. mikrobetalinger, sikkerhed og tillid, interoperabilitet og forvaltning af digitale rettigheder), som hæmmer udviklingen af nye forretningsmodeller på bredbåndsområdet;

En opmuntrende og klar ramme

36. understreger, at EU's rolle er at skabe et støttende miljø til innovationsudvikling og til indførelsen af ny teknologi ved at opstille rammebestemmelser, der opfordrer til konkurrence og private investeringer og ved at bruge relevante fonde til at øge efterspørgslen efter bredbåndstjenester, og hvor dette er berettiget, at støtte den nødvendige infrastruktur;

37. bemærker, at offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i arbejdet for at stimulere udbredelsen af bredbåndsnetværk og at de bør overveje foranstaltninger for at stimulere efterspørgslen og investering i fast infrastruktur; opfordrer til, at der fastlægges en klar ramme for investering i infrastruktur, som ikke har markedsforvridende virkning eller fungerer på illoyale vilkår i forhold til private virksomheder; roser Kommissionen for at have præciseret bestemmelserne om statsstøtte, for så vidt angår offentlige myndigheders deltagelse i programmer til udvikling af bredbånd;

38. understreger, at medlemsstaternes primære opgave med hensyn til at fremme bredbåndsmarkedet er at skabe et klima, hvor der hersker retlig sikkerhed, og som tilskynder til konkurrence og stimulerer investeringerne, og at der med henblik herpå skal ske en effektiv gennemførelse af EU's rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester; understreger vigtigheden af at sikre konkurrenceprægede markedsbetingelser og behovet for, at samtlige medlemsstater gennemfører rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, samt af at sikre, at de regulerende myndigheder er effektive, uafhængige og har de rette ressourcer;

Konkurrenceregler og forbrugerbeskyttelse

39. understreger markedets vigtige rolle i forbindelse med udvidelse og udvikling af innovative tjenester; understreger imidlertid, at det er af afgørende betydning, at de nationale myndigheder, konkurrencemyndigheder og nationale og lokale regeringer samtidigt prioriterer fremme af en mere intensiv konkurrence og investering i bredbåndsmarkeder og indfører sanktioner i tilfælde af misbrug af dominerende stillinger og karteldannelser samt reducerer hindringerne for adgang, således at markedet kan levere innovation;

40. noterer sig den øgede konkurrence på det europæiske bredbåndsmarked; minder om, at sektorreguleringen af ikt-industrien fra begyndelsen var tænkt som en overgangsløsning med henblik på åbning af markederne, og at det på mellemlang sigt er nødvendigt at gå over til kun at anvende de almindelige konkurrenceregler;

41. understreger, at den kommende revision af lovgivningsrammen skal stile mod åben adgang og loyal konkurrence for alle operatører;

42. påpeger, at der med henblik på at opnå en hurtigere bredbåndsdækning i landdistrikterne fra infrastrukturforvalternes side ikke skal pålægges frivillige infrastrukturnetværk nogen unødige restriktioner; understreger, at sådanne ordninger mellem infrastrukturforvaltere er et effektivt værktøj til at opnå en bredere bredbåndsdækning i regioner, som mangler den nødvendige bredbåndstransmission af infrastruktur, og hvor den fremtidige efterspørgsel ikke vil kunne opretholde flere netværk;

43. understreger behovet for at opbygge bredbåndsinfrastruktur på lokalt myndighedsplan i overensstemmelse med princippet om offentlig-privat partnerskab og under hensyntagen til lige adgang;

44. understreger, at konkurrence og effektive og hensigtsmæssige bestemmelser med henblik på en åbning af bredbåndsmarkedet giver den bedste stimulering af bredbåndsdækningen, dvs. udrulning, hastighed og udbud af forskellige tjenester;

45. understreger behovet for teknologisk neutralitet kombineret med at undgå splittelse og hensyntagen til den teknologiske udvikling og brugernes behov, noget, der vil udfordre de europæiske lovgivere til at åbne for nye løsninger og stadig skabe stabile forhåndsbetingelser på samme tid;

46. understreger, at den funktionelle afbinding af markedsaktørernes adgangsnetværk og driftsaktiviteter kan få positive virkninger og sikre ensartet og fair behandling af alle operatører;

47. opfordrer Kommissionen til i den kommende grønbog at undersøge tilgængeligheden af internettjenesteydelser til rimelige og overkommelige priser til alle borgere i hele EU, herunder også til lavindkomstgrupper, landdistrikter og udgiftstunge områder og at undersøge, om der er et behov for at ændre de gældende krav med hensyn til forsyningspligtydelser; forventer endvidere, at grønbogen behandler forbrugernes interesse i sikker og pålidelig anvendelse af bredbåndsnettet;

Offentlig finansiering i det omfang, det er nødvendigt

48. understreger, at offentlig finansiering kun skal anvendes i tilfælde, hvor udrulningen af bredbåndsinfrastruktur ikke er økonomisk levedygtig for private virksomheder, og at dette ikke skal tjene til at kopiere eksisterende infrastruktur, som kan levere bredbåndstjenester;

49. understreger, at medlemsstaternes og Fællesskabets offentlige finansiering bør være konkurrenceneutral og bidrage til kommercielt bæredygtige investeringer; understreger at offentlige indkøbskontrakter bør tildeles ved åbne, gennemskuelige, konkurrenceprægede og ikke-diskriminerende udbudsprocedurer;

50. understreger, at der skal være lige adgang til den offentligt finansierede infrastruktur, og at bestemte udbydere ikke skal favoriseres;

51. mener, at medlemsstaterne og især deres regioner og kommuner som supplement til markedskræfterne kan komme med incitamenter for at styrke bredbåndsmarkedet i mindre udviklede regioner; lægger vægt på den rolle, struktur- og landdistriktudviklingsfondene bør spille i forbindelse med at støtte regionerne i deres bestræbelser på at styrke efterspørgslen i informationssamfundet;

52. anfører, at offentligt finansierede investeringer i bredbåndsinfrastruktur skal være mulige inden for rammerne af EU's konkurrenceregler;

53. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle udbydere får lige adgang til bredbåndsnetværk, der er finansieret med støtte fra strukturfondene og fonden for udvikling af landdistrikter; mener desuden, at nationale tilsynsmyndigheder skal have beføjelse til at indføre krav til åbenhed og bemyndigelse til at håndhæve disse krav med henblik på opfyldelse af kravene;

54. understreger vigtigheden af at kombinere regional udvikling med en europæisk bredbåndspolitik, som også omfatter brugen af regionale og landbrugsfonde til udvikling af mobile bredbåndsløsninger, eller opbygningen af en nødvendig infrastruktur;

55. opfordrer Kommissionen til fortsat at udvikle og revidere retningslinjer for brugen af struktur- og landbrugsfonde til at fremme bredsbåndsdækningen og -anvendelsen samt til at udstikke mere præcise retningslinjer, der kan anvendes i tilfælde, hvor bredbåndstjenester udbydes med støtte fra strukturfondene, og hvor disse tjenester allerede udbydes delvist;

56. opfordrer Kommissionen til at yde vejledning i og formidling af god praksis ved overholdelsen af statsstøtteregler i forbindelse med offentlig finansieret støtte til bredbåndsprojekter;

57. opfordrer Kommissionen til at tillade, at EU-midler også kan bruges til opgradering eller udskiftning af bredbåndsnetværk, der giver forbindelser med utilstrækkelig funktionalitet;

58. tilskynder Kommissionen til at komme med tilstrækkelige oplysninger og statistikker og til at vurdere struktur- og landudviklingsfondenes påvirkning af spredningen af bredbånd i støttede regioner og fremme udvekslingen af bedste praksisser mellem EU's regioner;

59. tilskynder Kommissionen til nøje at undersøge, om lovgivningsrammen gennemføres i fuldt omfang, og om reglerne for statsstøtte anvendes i de tilfælde, hvor struktur- og landbrugsfondene anvendes til bredbåndsinvesteringer, og sikre, at EU-støtte anvendes til at forbedre ikt-gennemslagskraften i hele EU, uden at specifikke aktører eller teknologiske løsninger - men blot de mest effektive - foretrækkes; bemærker endvidere, at en sådan udnyttelse af EU-midler kun bør tillades i områder med utilstrækkelig dækning, og hvor det er klart, at der ikke er andre kilder til investeringer i bredbåndsinfrastruktur; understreger, at alle afgørelser bør være gennemskuelige og offentliggøres på nationale og EU-hjemmesider med tilknytning til konkurrencemyndighederne;

60. mener, at offentlig indgriben i form af lån og tilskud, der ofte gennemføres gennem offentlig-private partnerskaber, skal udvikles yderligere i områder med utilstrækkelig dækning;

61. fremhæver desuden, at offentlig støtte til bredbåndsinfrastruktur skal overholde princippet om "teknologineutralitet" og ikke på forhånd favorisere en bestemt teknologi eller begrænse regionernes teknologiske valg, mens den på samme tid skal forhindre splittelse af den tekniske infrastruktur, tage hensyn til den teknologiske udvikling, brugernes fremtidige behov og fremme opbygningen af højkapacitetsbredbåndsforbindelser;

62. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EFT L 108 af 24.4.2002 s. 33.
• [2]  EUT L 149 af 11.6.2005, s.1.
• [3]  Sag T-340/03 France Télécom SA mod Kommissionen af De Europæiske Fællesskaber, 2007 ECR-0000.
• [4]  EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 133.
• [5]  EUT C 285 E af 22.11.2006, s.143.
• [6]  EUT C 133 E af 8.6.2006, s.140.
• [7]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0041.

BEGRUNDELSE

Den eneste ting, vi virkelig ved med sikkerhed om bredbånds og internets fremtidige udvikling er, at vi ikke ved, hvordan det vil udvikle sig i de kommende 10 år, kun at det vil udvikle sig mindst lige så meget, som det har i det seneste årti. For 10 år siden kunne ingen have forudset den vidtrækkende udvikling af internet og bredbånd, som vi har været vidner til, ligesom ingen kunne have forstået vigtigheden af den udvikling, der har forvandlet økonomier og globale markeder og vendt op og ned på traditionelle hierarkier i en verden, hvor individet er i centrum, det være sig med hensyn til viden, information, medier eller videnskab såvel som kommunikation, handel og markeder. Verden i dag er anderledes, end den var i går.

Medier og information cirkulerer i en verden, hvor der ikke eksisterer egentlige grænser, hvor viden og holdninger ikke kan stoppes eller kontrolleres. Viden, fakta, produkter og serviceydelser er tilgængelige uden hensyn til distance, og det gør den fysiske dimension mindre vigtig og forbindelserne endnu mindre vigtige. De nye informations- og kommunikationsteknologier har skabt deres egne serviceydelser, produkter og markeder, men de har også fundamentalt forvandlet traditionelle markeder til globale arenaer, hvor forskellige serviceydelser samles. De lande, der har stået i spidsen for denne udvikling, har øget deres produktivitet dramatisk, samtidig med at deres borgere har været i stand til at udtrykke meninger, krav og få indflydelse på en måde, der giver dem en global fordel i forhold til alle andre i denne nye æra af viden og information.

At være ledende i denne udvikling er afgørende for Europa med henblik på at blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden, ved at bruge hver individuelle borgers evner, krav, intellekt, viden, erfaring, kreativitet, fantasi og visioner.

Europa kan kun blive førende og forblive det, hvis det tillader kreativitet, konkurrence og nye ideer på disse områder. Og det er tydeligt, at udviklingen og spredningen af bredbånd går betydeligt langsommere i de områder, hvor der er mindre konkurrence, hvor de nuværende aktører bestemmer farten og udviklingen af tjenesterne.

De i bilaget anførte tal og tabeller giver nyttige vink om, hvilke faktorer der virkelig betyder noget for udviklingen af bredbånd. OECD-statistikker viser, at dækningsgraden for bredbåndsforbindelser hverken er direkte forbundet med befolkningstæthed eller økonomisk udvikling. Dette understøtter ideen om, at afstand og indkomst ikke er de eneste afgørende faktorer for dækningsgraden for bredbånd, og at konkurrence og innovation spiller en væsentlig rolle. Denne tætte forbindelse mellem konkurrence og dækningsgrad kan også ses i Kommissionens graf, der viser infrastrukturen for konkurrence og dækningsgrad. Jo større udbuddet af tilslutningsmuligheder (kabel, abonnentledning, fiber) er, desto højere er dækningsgraden (Danmark og Finland er undtagelser til dette mønster). Denne tendens kan også aflæses i ECTA's (New Telecom Entrants Association) lovgivningstabel: Lande, som klarer sig bedre med hensyn til indførelse af lovgivningsmæssige bestemmelser om bredbånd, har generelt højere dækningsgrader.

En europæisk bredbåndspolitik skal således støtte og forbedre mulighederne for konkurrence og innovation, og gøre det helt normalt for Europas borgere at være online og have muligheden for at vælge mellem serviceydelser og produkter.

Unionens opgave er ikke at finansiere spredningen af bredbånd. Det er markedets opgave, da den markedsdrevne udvikling allerede i dag går hurtigt (se figurerne i bilaget). Unionens politikker og finansieringen må ikke forvride markedet og heller ikke beskytte eller favorisere nuværende aktører eller specifikke teknologier. Snarere er det omvendte sandt, da Unionen skal sørge for et kreativt og innovativt miljø, der er hjørnestenen i udviklingen af teknologi, der i fremtiden vil udvikle sig på måder, vi på nuværende tidspunkt ikke kan forestille os, men kun bane vejen for.

Mens det anerkendes, at der er et behov for offentlig indgriben for at øge dækningen for områder uden tilstrækkelig dækning, skal principperne om bedre regulering og konkurrencelovgivningen respekteres. Offentlig indgriben kan supplere private investeringer, men bør aldrig foregribe den private sektors initiativer, hvorved konkurrencen forvrides. Retningslinjerne for kriterier og gennemførelsesregler for anvendelse af strukturfondspenge til støtte for elektroniske kommunikationsnetværk offentliggjort af Kommissionen i 2003 viser, hvordan middelvejen mellem offentlig støtte, regional udvikling og konkurrencekrav vælges.

EU's politikker skal støtte hurtigere innovation på dette område og gøre Europa til det mest dynamiske marked i verden. Finansiering fra EU skal baseres på krav om lige spilleregler for alle, åben for nye ansigter og alle konkurrenter som den mest effektive måde at opnå succes på. Den må ikke have til formål at gøre, hvad markedet kan gøre, men bidrage til investeringer, der ellers ikke var mulige, og til de innovationer, der vil sørge for, at Europa ligger i spidsen.

Det er i alle europæeres interesse, at alle er forbundet med bredbånd. Den værdi, nettet udgør for hver af dets brugere, afhænger af antallet af andre forbundne mennesker. Det er afgørende for den mængde af serviceydelser, viden og alternativer, der kan tilvejebringes. Når alle i EU har mulighed for at have adgang til bredbånd, vil det indre marked være karakteriseret af direkte kommunikation, integration på tværs af landegrænser såvel som muligheder for alle, uanset hvor han eller hun måtte bo.

Det indre marked og bredbåndsadgang for alle dets borgere giver et grundlag på 500 millioner mennesker, der går ind på og bruger serviceydelser som f.eks. e-learning, e-sundhed, e-ledelse og e-handel. Det er konvergens og udbredelse af serviceydelser og viden, der kan få målet om at gøre Europa til en førende videnøkonomi i verden til at blive en realitet. Det er en mulighed, der ikke må forvrides af finansiering og politik, der har en tendens til at støtte gamle strukturer i stedet for innovation, fremme og udvikling.

BILAG

Source: Eurostat

Source: ECTA

Rankings of countries according to Telecom legal framework (source ECTA)

		AT	BE	CZ	DK	FI	FR	DE	EL	HU	IE	IT	NL	PL	PT	ES	SE	UK
A. Institutional Framework
A1	Implementation of NRF	6	16	10	1	6	10	16	10	2	2	6	10	10	10	6	2	2
A2	Speed of Process	1	7	7	11	1	7	11	15	4	1	15	11	17	11	4	4	7
A3	Transparency & Consultation	13	13	8	6	1	8	17	13	13	1	1	1	1	11	11	6	8
A4	Enforcement	16	16	12	6	12	6	12	1	4	12	6	10	11	1	1	6	4
A5	Scale of Resources	1	17	12	10	12	1	12	1	12	10	1	1	12	1	1	1	1
A6	Effectiveness of Appeal Procedure	11	15	3	6	11	1	16	11	3	10	7	11	7	3	9	17	1
A7	Independence	14	13	1	1	17	6	14	11	4	6	9	1	14	9	4	12	6
A8	Efficiency of NRA as Dispute Settlement Body	13	16	4	2	8	4	2	8	1	8	13	4	16	13	4	8	8
B. GENERAL MARKET ACCESS CONDITIONS
B1	General Access & Policy Procedures	7	2	9	2	2	9	9	9	9	7	2	2	17	15	15	9	1
B2	Accounting Separation	11	11	5	5	11	5	17	11	10	1	3	3	11	5	5	11	1
B3	Non-discrimination & Margin Squeeze	5	5	16	10	11	1	16	5	14	5	2	4	11	14	5	11	2
B4	Rights of Way & Facilities Sharing	13	9	5	3	3	5	1	16	9	5	13	1	11	13	17	5	11
B5	Numbering	14	8	15	1	1	12	6	12	8	11	8	1	17	15	4	6	4
B6	Frequencies	1	1	1	14	16	7	10	10	7	1	7	14	10	16	10	1	1

C. EFFECTIVENESS OF IMPLEMENTATION
C1	Narrowband Voice	7	7	17	4	16	11	5	13	14	7	11	2	15	6	7	2	1
C2	Mobile Services	8	13	6	3	2	6	15	13	9	17	9	15	4	9	9	1	4
C3	Business Services	5	10	15	5	10	3	7	15	7	10	7	2	15	3	10	10	1
C4	Broadband	7	6	15	3	12	1	12	17	10	14	3	3	16	7	7	10	2
Overall		11	14	13	2	11	3	15	16	8	9	6	4	17	10	7	5	1

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (26.3.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om udformning af en europæisk bredbåndspolitik
(2006/2273(INI))

Rådgivende ordfører: Malcolm Harbour

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er enigt i, at udvikling af bredbåndsnetværk, der muliggør pålidelig transmission med konkurrencedygtig båndbredde, er afgørende for erhvervsmæssig vækst, samfundsmæssig udvikling og forbedring af offentlige tjenesteydelser;

2.  opfordrer Kommissionen til i den kommende grønbog at undersøge tilgængeligheden af internettjenesteydelser til rimelige og overkommelige priser til alle borgere i hele EU, herunder også til lavindkomstgrupper, landdistrikter og udgiftstunge områder og at undersøge, om der er et behov for at ændre de gældende krav med hensyn til forsyningspligtydelser; forventer endvidere, at grønbogen behandler forbrugernes interesse i sikker og pålidelig anvendelse af bredbåndsnettet;

3.  understreger behovet for opdaterede og omfattende statistikker, særligt for de nyere medlemsstater, således at fremtidige betænkninger kan fokusere mere på deres problemer;

4.  bemærker, at nye trådløse platforme egner sig godt til at sikre bredbåndsadgang i landdistrikter; understreger vigtigheden af teknologineutralitet i allokeringen af frekvenser; erindrer om, at Kommissionen har lagt op til en mere aktiv frekvenspolitik[1], og at dette også er blevet støttet af Parlamentet i sin beslutning af 14. februar 2007 om en europæisk frekvenspolitik[2];

5.  understreger vigtigheden af at sikre konkurrenceprægede markedsbetingelser og behovet for, at samtlige medlemsstater gennemfører rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, samt af at sikre at de regulerende myndigheder er effektive, uafhængige og har de rette ressourcer;

6.  fastslår, at Fællesskabets strategiske retningslinjer for økonomisk, social og territorial samhørighed i perioden 2007-2013, som gør det til en prioritet at sikre tilgængeligheden af IKT-infrastruktur, hvor markedet ikke selv er i stand til at levere dette til en rimelig pris og i en tilstrækkelig mængde til at kunne imødekomme de ønskede tjenesteydelser,

7.  bemærker, at kommuner i landdistrikterne ofte har problemer med, at der som følge af mangel på et tilstrækkeligt antal potentielle kunder ikke kan findes private udbydere af bredbåndsbaserede internettilslutninger; understreger, at det i sådanne tilfælde kan være berettiget med en offentlig intervention, der er teknologi- og udbyderneutral, for at forhindre, at underforsynede kommuner sakker agterud rent økonomisk;

8.  bemærker, at offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i arbejdet for at stimulere udrulningen af bredbåndsnetværk og at de bør overveje foranstaltninger for at stimulere efterspørgslen og investering i fast infrastruktur; opfordrer til, at der fastlægges en klar ramme for investering i infrastruktur, som ikke har markedsforvridende virkning eller fungerer på illoyale vilkår i forhold til private virksomheder; roser Kommissionen for at have præciseret bestemmelserne om statsstøtte, for så vidt angår offentlige myndigheders deltagelse i programmer til udvikling af bredbånd;

9.  bemærker, at man i forsøget på at slå bro over den digitale kløft skal fremme en grundlæggende struktur, f.eks. adgang til computere i private husholdninger og i offentlige institutioner; opfordrer til, at der stilles midler til rådighed til etablering af offentlige områder med multimediefaciliteter, hvor borgerne kan deltage i kollektive uddannelsesworkshopper med fri adgang til anvendelse af udstyr;

10.  fremhæver offentlige myndigheders muligheder for at gøre brug af prækommercielle indkøb for at stimulere en innovativ levering af tjenester på bredbåndsnetværkene; bemærker, at de også kan koordinere efterspørgselen på tværs af samfund og tjenesteydere for at sikre den kritiske masse, der er nødvendig for at kunne understøtte nye netværksinvesteringer; opfordrer Kommissionen til at fremme kendskabet til og brugen af disse værktøjer;

11.  påpeger, at med henblik på at fremskynde udrulningen af bredbåndsnetværk i landdistrikterne skal netværksoperatører ikke pålægge frivillige infrastrukturnetværk nogen unødige restriktioner; understreger, at sådanne ordninger mellem operatører kan være et magtfuldt værktøj i områder, hvor der ikke eksisterer nogen infrastruktur, som kan levere bredbåndstjenesteydelser, og hvor der er utilstrækkelig efterspørgsel til at kunne understøtte multiple netværk;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde kort over bredbåndsinfrastrukturen med henblik på en mere præcis angivelse af bredbåndsdækningen.

PROCEDURE

Titel	Udformning af en europæisk bredbåndspolitik
Procedurenummer	2006/2273(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	IMCO 29.11.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Malcolm Harbour 19.12.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	25.1.2007		28.2.2007	22.3.2007
Dato vedtaget	22.3.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Nedzhmi Ali, Adam Bielan, Georgi Bliznashki, Godfrey Bloom, Charlotte Cederschiöld, Corina Creţu, Mia De Vits, Rosa Díez González, Martin Dimitrov, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Anna Hedh, Pierre Jonckheer, Alexander Lambsdorff, Arlene McCarthy, Toine Manders, Bill Newton Dunn, Zita Pleštinská, Karin Riis-Jørgensen, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Alexander Stubb, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler,
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Simon Coveney, Jean-Claude Fruteau, Othmar Karas, Manuel Medina Ortega, Joseph Muscat, Gary Titley, Søren Bo Søndergaard.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Jf. KOM(2005)0400 En markedsbaseret tilgang til frekvensforvaltning i EU samt KOM(2005)0411 En fremadskuende frekvenspolitik i EU: 2. årsrapport.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0041.

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (27.3.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om udformning af en europæisk bredbåndspolitik
(2006/2273(INI))

Rådgivende ordfører: Bernadette Bourzai

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at en af Lissabon-strategiens målsætninger er, at det skal være muligt for alle dele af befolkningen at nyde gavn af fordelene ved informationssamfundet, herunder personer, som er mindre begunstigede på grund af uddannelse, alder, køn, etnisk eller social oprindelse eller handicap, og personer, som bor i de mindst begunstigede eller i udkantsområder,

B. der henviser til, at der i Fællesskabets strategiske retningslinjer for økonomisk, social og territorial samhørighed for 2007-2013 lægges vægt på, at man sikrer, at infrastrukturerne til informations- og kommunikationsteknologierne er til rådighed i de områder, hvor markedet ikke tillader, at de udbydes til en rimelig pris og i tilstrækkeligt omfang til at kunne understøtte de nødvendige tjenester, især i udkantsområderne og landdistrikterne samt i de nye medlemslande,

1. støtter Kommissionens ønske om at reducere den digitale kløft mellem byerne og landdistrikterne og understreger i denne forbindelse de lokale myndigheders betydning for udviklingen af bredbånd, da de spiller en afgørende rolle i forholdet til befolkningen;

2. kræver, at bredbåndsforbindelser stilles til rådighed for alle EU-borgere som en forsyningspligtydelse på samme måde som fastnettelefonforbindelserne inden udgangen af den nuværende programmeringsperiode i 2013;

3. understreger de offentlige myndigheders opgave i forbindelse med ikt-infrastrukturerne og -tjenesterne samt nødvendigheden af at bekæmpe udelukkelsen af visse personer fra de informationer, der er adgang til via ikt, da myndighederne er forpligtet til at sikre adgang for alle borgere til ikt og dermed tilbyde alle dele af befolkningen de fordele, som ikt indebærer;

4. understreger, at set i sammenhæng med den ekstremt hurtige udvikling af de nye medier er bredbåndsforbindelsen den eneste teknisk pålidelige adgang til udbuddet af medier som f.eks. internet-tv og -telefoni, og at den således kan forhindre, at der opstår en kløft mellem befolkningen i landdistrikterne og byområderne, hvor bredbånd er tilgængeligt;

5. understreger, at ikt spiller en vigtig rolle i arbejdet med at gøre regionerne mere attraktive og konkurrencedygtige (reorganisering af produktionsmetoderne, oprettelse af virksomheder, job og tjenesteydelser såsom e-forvaltning, e-sundhed, e-uddannelse, e-kultur og e-handel);

6. opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at prioritere internetløsninger og -teknologier, der er baseret på bredbånd, i datamatiseringen af den offentlige administration, uddannelsessektoren og de små og mellemstore virksomheder (Application Service Provider, Terminal-Server osv.);

7. vurderer, at der er et presserende behov for allerede i dag at planlægge installationen af VDSL, selv i de områder, hvor overgangen fra internet ved lav hastighed til bredbånd endnu ikke er afsluttet, for at give adgang til disse nye elektroniske tjenester og de nyeste banebrydende anvendelser af ikt;

8. påpeger, at ikt gør særlig nytte i regionerne i periferien og den yderste periferi samt i land- og ødistrikterne, da disse teknologier betyder, at afstande ikke længere udgør en hindring, idet de letter forbindelserne mellem brugerne og tjenesteydelserne, kunderne og leverandørerne, borgerne og det offentlige, samt at omkostninger og frister for tjenesteydelser begrænses;

9. understreger, at de lokale og regionale myndigheder har en vigtig rolle at spille i udbredelsen af ikt i landdistrikterne og i regionerne i den yderste periferi med naturbetingede ulemper eller med lav befolkningstæthed, hvor private virksomheder betragter markederne som urentable, men vurderer, at det er nødvendigt, at EU og medlemslandene forpligter sig sammen med myndighederne;

10. opfordrer medlemslandene og de regionale myndigheder til at tage endnu mere hensyn til udbredelsen af ikt-infrastrukturerne i de operationelle programmer for regionerne og sektorerne og til at være særligt opmærksomme på de områder, der hidtil er blevet forsømt i denne henseende;

11. opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge, om lovgivningen anvendes i sin helhed, hvilke muligheder der er for et offentligt-privat partnerskab i disse investeringer, og i hvilken udstrækning reglerne om statsstøtte skal anvendes, når struktur- og landdistriktmidler bruges til bredbåndsinvesteringer; anmoder Kommissionen om at sikre, at EU's midler ikke støtter markedsdeltagere eller monopoler, og at tildelingen af struktur- og landdistriktmidlerne ikke forsinkes af denne foranstaltning;

12. opfordrer de nationale og regionale myndigheder til at foretage en undersøgelse af de eksisterende nets kapacitet og de regionale behov for højhastighedsforbindelser, således at manglerne og den mulige synergi mellem de regionale erhvervscentre identificeres og den bedste teknologiske sammensætning anvendes, så der kan træffes bæredygtige og kvalitetsrigtige beslutninger i forbindelse med kommende investeringer;

13. anmoder kraftigt medlemslandene om at udarbejde udbud for bredbåndsforbindelserne og radiofrekvenserne, således at den hurtigst mulige adgang garanteres, også for landdistrikterne og regionerne i periferien; henstiller i denne forbindelse til, at der tages hensyn til de mellemstore virksomheder, der udbyder kommunikationstjenester, så disse får en realistisk chance for at konkurrere;

14. opfordrer til, at både opbygningen af nye fiberoptiske net og indkøbet af rettigheder til at bruge fiberoptisk kabelkapacitet under IRU-retsbestemmelserne (Indefeasible Right of Use) medregnes under støtteberettigede omkostninger;

15. mener, at det på grund af visse områders og medlemslandes særlige geografiske forhold og tilbagestående udvikling er af væsentlig betydning, at der investeres direkte i de nyeste teknologier, såsom trådløse forbindelser, satellitforbindelser, lyslederkabler eller radiotransmissioner;

16. anbefaler, at HDTV-spørgsmålet ikke behandles særskilt fra debatten om VDSL, og mener i denne forbindelse, at de frekvenser, der frigøres ved skiftet til digitalt TV, med stor fordel kan udnyttes til at skabe den nødvendige kapacitet til de mere tyndt befolkede områder, hvor det er svært og dyrt at bruge fibre;

17. opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at gøre det obligatorisk at udlægge teletekniske rør i forbindelse med oprettelsen af lednings- og netinfrastrukturer, såsom veje, kloaksystemer, fjernvarme og elnet, således at det bliver lettere at installere fiberoptiske kabler straks eller på et senere tidspunkt; henstiller til, at dette krav overholdes nøje i forbindelse med EU-støttet infrastrukturopbygning og moderniseringsarbejde;

18. understreger den mulige konflikt, der kan være mellem en egentlig understøttelse af den frie internetadgang gennem oprettelsen af gratis net med støtte fra strukturfondene på den ene side og reglerne om statsstøtte på den anden side, og opfordrer de berørte parter til at finde en systemisk løsning på dette problem;

19. anmoder de regionale og lokale myndigheder om at fremme beherskelsen af it blandt borgerne i EU ved at organisere almindeligt tilgængelig og gratis undervisning og understreger ligeledes behovet for at forbedre borgernes ikt-kundskaber;

20. opfordrer til, at der også tilbydes en individuel formidlingstjeneste for de mindst begunstigede dele af befolkningen, for hvem ikt er mest fremmed, såsom ældre og handicappede, således at informationssamfundet kan blive et samfund, der i sandhed inddrager alle;

21. understreger nytten af ikt i de områder, der har en aldrende befolkning, da disse teknologier gør det muligt for de ældre at blive boende hjemme og bibeholde deres uafhængighed;

22. understreger fordelen ved udvekslingen af de bedste praksisser, når det drejer sig om at fremme informationssamfundet og oprettelsen af projektmodeller, især i forbindelse med finansiering fra forskellige kilder eller anvendelse af offentlige-private partnerskaber, alt sammen med det formål at lette indførelsen af informationssamfundet i landdistrikterne og overgangszonerne mellem by og land;

23. mener, at det er vigtigt at mobilisere ikt-forskning og ikt-partnerskaber mellem universiteterne, de lokale myndigheder og erhvervslivet.

PROCEDURE

Titel	Udformning af en europæisk bredbåndspolitik
Procedurenummer	2006/2273(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 15.2.2007
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Bernadette Bourzai 1.2.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	26.2.2007
Dato for vedtagelse	20.3.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	40 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Tiberiu Bărbuleţiu, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Antonio De Blasio, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Stefan Sofianski, Grażyna Staniszewska, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Věra Flasarová, Ljudmila Novak, Mirosław Mariusz Piotrowski, Zita Pleštinská, Toomas Savi, Richard Seeber, László Surján, Károly Ferenc Szabó
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Retsudvalget (11.4.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om udformning af en europæisk bredbåndspolitik
(2006/2273(INI))

Rådgivende ordfører: Aloyzas Sakalas

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at en effektiv udvikling af bredbåndstjenester har afgørende betydning for den økonomiske vækst og opbygningen af et viden- og informationsbaseret europæisk samfund, og til, at disse tjenester bør være lettilgængelige for alle,

B.  der henviser til, at adgangen til bredbåndsnetværk stadig er alt for begrænset i yderregionerne og landdistrikterne, selv om bredbåndstjenesterne udvikler sig meget hurtigt i hele Europa,

C.  der henviser til, at høje omkostninger og små fortjenester kan gøre installeringen af bredbåndsnetværk i yderregionerne og landdistrikterne ret urentabel for private operatører, og til, at det derfor virker fornuftigt at anvende offentlige midler til at støtte bredbåndsinitiativer i disse områder,

1.  mener, at de private økonomiske initiativer spiller en stor rolle i forbindelse med udvikling af bredbånd, og at man bør anvende offentlig finansiel støtte, herunder fra Fællesskabets strukturfonde, når privat finansiering ikke er mulig;

2.  understreger, at der på alle niveauer bør tilskyndes til udvikling af innovative teknologier, og at det kræver en stor indsats at fremme markedsadgangen og sikre fair konkurrence på markedet;

3.  understreger, at adgang til bredbånd for alle kun kan sikres, hvis der oprettes netværk i de områder, hvor de ikke allerede findes, hvis de gøres lettilgængelige for alle og hvis de tekniske løsninger er holdbare;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udstikke mere præcise retningslinjer, der kan anvendes i tilfælde, hvor bredbåndstjenester udbydes med støtte fra strukturfondene, og hvor disse tjenester allerede udbydes delvist;

5.  opfordrer Kommissionen til at overvåge strukturfondsmidlernes indvirkning på udbydelsen af bredbånd i regioner, der modtager støtte, og tilvejebringe bedre statistikker i den henseende, og opfordrer derfor indtrængende samtlige medlemsstater og deres respektive regionale og lokale myndigheder til at tilvejebringe en fuldstændig kortlægning af deres infrastruktur samt enhver oplysning, der kan være til nytte for Kommissionen.

PROCEDURE

Titel	Udformning af en europæisk bredbåndspolitik
Procedurenummer	2006/2273(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 29.11.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Aloyzas Sakalas 24.10.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	27.2.2007		20.3.2007	11.4.2007
Dato vedtaget	11.4.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Carlo Casini, Marek Aleksander Czarnecki, Bert Doorn, Cristian Dumitrescu, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Gary Titley, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Adeline Hazan, Kurt Lechner, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Michel Rocard, József Szájer, Jacques Toubon
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

PROCEDURE

Titel	Udformning af en europæisk bredbåndspolitik
Procedurenummer	2006/2273(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	ITRE 29.11.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 29.11.2006		IMCO 29.11.2006			REGI 15.2.2007	CULT 29.11.2006	JURI 29.11.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	EMPL 5.4.2006						CULT 9.10.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	Gunnar Hökmark 12.9.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	30.1.2007			26.2.2007	11.4.2007
Dato for vedtagelse	3.5.2007
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	43 0 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Šarūnas Birutis, Renato Brunetta, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Silvia Ciornei, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Romana Jordan Cizelj, Romano Maria La Russa, Pia Elda Locatelli, Eugenijus Maldeikis, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pilar Ayuso, Etelka Barsi-Pataky, Ivo Belet, Dorette Corbey, Philip Dimitrov Dimitrov, Robert Goebbels, Gunnar Hökmark, Erika Mann, Ana Mato Adrover, John Purvis, Hannes Swoboda, Silvia-Adriana Ţicău
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	21.5.2007
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)