BETÆNKNING om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2006 om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse

    8.6.2007 - (2007/2077(INI))

    Budgetkontroludvalget
    Ordfører: Alexander Stubb

    Procedure : 2007/2077(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0215/2007
    Indgivne tekster :
    A6-0215/2007
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2006 om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse (2007/2077(INI))

    Europa-Parlamentet,

    -     der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2006 om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse og institutionernes svar[1],

    -     der henviser til EF-traktatens artikel 248, stk. 4, første afsnit, artikel 276, stk. 3, og artikel 280, stk. 5,

    -     der henviser til forretningsordenens artikel 45,

    -     der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A6-0215/2007),

    Respekt for flersprogethed

    1. mener, at flersprogethed er et af EU’s vigtigste træk, der fremhæver kulturel og sproglig mangfoldighed og sikrer ligebehandling af EU's borgere; mener, at flersprogethed garanterer borgernes ret til at kommunikere med EU-institutionerne på ethvert af de officielle sprog, hvorved de får mulighed for at udøve deres ret til demokratisk kontrol; bemærker, at sprogtjenesterne samtidig bidrager til, at EU-institutionerne stadig er åbne og gennemskuelige for Europas borgere;

    2. mener, at begrebet “kontrolleret fuldstændig flersprogethed”, som er fastsat i adfærdskodeksen[2], er den eneste måde, hvorpå udgifterne kan holdes inden for acceptable budgetmæssige grænser, samtidig med at ligebehandlingen af medlemmer og borgere sikres;

    3. beklager, at stadig flere dokumenter og meddelelser, særlig kompromisændringsforslag, når de sættes til afstemning i udvalg, eller f.eks. bilag til betænkninger, kun forelægges på ét sprog;

    Udgifter til oversættelse

    4. understreger, at de samlede udgifter til samtlige af EU-institutionernes sprogtjenester - oversættelse og tolkning kombineret - kun udgør 1 % af EU's samlede budget;

    5. bemærker, at oversættelsesmængden i 2005 var på 1 324 000 sider i Kommissionen (1 450 oversættere), 1 080 000 sider i Parlamentet (550 oversættere) og 475 000 sider i Rådet (660 oversættere);

    6. er overrasket over, at institutionerne hidtil hverken har beregnet de samlede udgifter[3] til oversættelse eller deres udgifter pr. side; bemærker endvidere, at Den Europæiske Revisionsret anslog, at de samlede udgifter til oversættelse i 2003 var på 414,2 mio. EUR (511 mio. EUR i 2005), 214,8 mio. EUR i Kommissionen (257 mio. EUR i 2005), 99 mio. EUR i Parlamentet (128 mio. EUR i 2005) og 100,4 mio. EUR i Rådet (126 mio. EUR i 2005), og at de gennemsnitlige udgifter pr. side i det samme år udgjorde 166,37 EUR (196,3 EUR i 2005), 150,2 EUR i Kommissionen (194 EUR i 2005), 149,7 EUR i Parlamentet (119 EUR i 2005) og 251,8 EUR i Rådet (276 EUR i 2005);

    7. glæder sig i denne forbindelse over, at Parlamentets administration til trods for udvidelsen har været i stand til at reducere udgifterne til oversættelse pr. side;

    8. er bekymret over Revisionsrettens bemærkninger om, at produktiviteten i Rådets oversættelsestjeneste er lav;

    9. opfordrer institutionerne til at træffe passende foranstaltninger til yderligere at øge produktiviteten i EU's oversættelsestjenester;

    10. bemærker, at de priser, som det betalte til freelanceoversættere i gennemsnit var 12 % højere end de priser, som Kommissionen betalte; bemærker den redegørelse, som dets administration har givet, hvori den understregede, at den sproglige dækning blandt Parlamentets freelanceoversættere er bredere, og at de skal overholde kortere frister og meget høje kvalitetsnormer;

    11. glæder sig over, at Kommissionen og Rådet har været i stand til at reducere stigningen i oversættelsesvolumen efter EU-10-udvidelsen og dermed begrænse udgiftsstigningen; bemærker, at Parlamentet har indført begrebet ”kontrolleret fuldstændig flersprogethed” og dermed har været i stand til at opretholde serviceniveauet, samtidig med at udgifterne holdes under kontrol;

    12. opfordrer de tre institutioner til at indføre klare og sammenlignelige udgiftsparametre med henblik på at fastsætte både de samlede udgifter til oversættelse og prisen pr. side; understreger, at de beregnede beløb ikke kun bør anvendes til budgetformål, men til også at øge opmærksomheden omkring udgifterne blandt brugerne;

    13. tilslutter sig princippet[4] om, at det fuldstændige forhandlingsreferat fra plenarmøderne bør offentliggøres som et flersproget dokument, hvor talernes indlæg kun gengives på originalsproget på betingelse af, at filmede versioner af drøftelser sammen med simultantolkning til alle officielle sprog stilles gratis til rådighed for offentligheden efter anmodning ved hjælp af et passende teknisk grundlag og under forudsætning af, at kun den originale tekst gælder, da tolkning juridisk set ikke er mundtlig oversættelse; mener, at medlemmerne bør have ret til at få uddrag af forhandlingerne oversat til deres sprog efter anmodning og med kort varsel; mener også, at der bør skabes muligheder for at have et digitalt arkiv med søgemuligheder; anmoder generalsekretæren om at udarbejde et officielt forslag til gennemførelse af denne principbeslutning, som vil indeholde bestemmelser mod misbrug og identifikation af mulige ændringer til forretningsordenen (f.eks. artikel 173) og andre interne bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre denne nye tilgang i praksis;

    Oversættelsernes kvalitet

    14. glæder sig over, at kvaliteten og rettidigheden af oversættelserne til EU-15-sprogene ifølge en undersøgelse om kundernes tilfredshed, som Retten gennemførte, generelt kan betragtes som tilfredsstilende, selv om der stadig er nogle problemer med teknisk og juridisk terminologi;

    15. er dog bekymret over den betydeligt lavere kvalitet af oversættelserne til EU-10-sprogene i nogle institutioner i 2004, hvilket hovedsagelig skyldtes manglen på kvalificerede oversættere; bemærker, at Kommissionen i mellemtiden har taget fat på problemet, og at alle institutioner med medlemsstaternes bistand har gjort betydelige fremskridt med at ansætte kvalificerede oversættere;

    16. opfordrer Kommissionen til at foretage en kritisk undersøgelse af EPSO’s manglede evne til at ansætte det nødvendige personale fra EU-10-landene;

    17. mener generelt, at institutionerne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en høj kvalitetsnorm for oversættelserne; opfordrer derfor Rådet, Parlamentets administration og Kommissionen til rettidigt i forbindelse med dechargeproceduren for 2006 at rapportere tilbage om de foranstaltninger, der er truffet for at overvåge og forbedre oversættelsernes kvalitet;

    18. opfordrer institutionerne til at indføre redskaber til at måle brugernes tilfredshed; opfordrer derudover til regelmæssig stikprøvekontrol af kvaliteten og til at foretage regelmæssige undersøgelser af kunders tilfredshed;

    Procedurer for forvaltning af oversættelsesanmodninger

    19. bemærker, at Retten kritiserede de uklare procedurer for oversættelsesanmodninger og også de uklare retningslinjer med hensyn til, hvilke dokumenter der skal oversættes, og dokumenter, som ikke behøver at blive oversat;

    20. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens vilje til at tage fat på godkendelsesproceduren og screeningen af oversættelsesanmodningerne i 2006; glæder sig også over, at Rådet i 2003 udarbejdede en oversigt over kernedokumenter og dermed begrænsede oversættelsen af andre tekster;

    21. henstiller til, at der gøres mere brug af dokumenter, som er af begrænset længde, og af skriftlige resuméer;

    22. opfordrer Parlamentets udvalg og delegationer til – når det er muligt - kun at stille dokumenter til rådighed på udvalgs- og delegationsmedlemmers samt deres stedfortræderes sprog; mener, at yderligere sprogversioner bør udarbejdes efter anmodning;

    23. fremhæver betydningen af, at udvalg, delegationer og politiske grupper hver måned udarbejder oversættelsesplaner[5]; understreger, at brugerne til gengæld bør underrettes om udgifterne til deres oversættelsesanmodninger;

    Oversættelsesprocessens produktivitet

    24. opfordrer institutionerne til at udarbejde kvalitative og kvantitative resultatindikatorer til ledelsesformål med henblik på at fremme overvågning af oversættelsesprocesser;

    25. beklager, at dets oversættelsestjeneste endnu ikke systematisk anvender oversættelsesredskaber; opfordrer derfor ledelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre en systematisk anvendelse af disse redskaber, navnlig systemer baseret på oversættelseshukommelser (f.eks. Euramis), hvor potentialet for genanvendelse - og dermed for kvalitetsgevinster - er højt;

    26. opfordrer Parlamentet, Rådet og Kommissionen til at gøre produktiv og effektiv brug af de interne og eksterne ressourcer som f.eks. databaser, computerstøttede oversættelser, telearbejde og outsourcing;

    27. glæder sig over det forbedrede interinstitutionelle samarbejde mellem de enkelte institutioners oversættelsestjenester, navnlig oprettelsen af en fælles terminologidatabase, udvikling af fælles oversættelseshukommelser og deling af ressourcer ved hjælp af projektet for arbejdsbyrdeudligning;

    o

    o o

    28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

    • [1]  EUT C 284 af 21.11.2006, s. 1.
    • [2]  Adfærdskodeks vedrørende flersprogethed, vedtaget af Præsidiet den 4. september 2006.
    • [3]  Ifølge Revisionsretten omfatter disse beløb udgifter til oversættere, sekretærer, ledelse, personale med støttefunktioner, planlægning, bygninger, it og forvaltning af menneskelige ressourcer (f.eks. uddannelse).
    • [4]  PE 368.524/BUR/Corr, protokol fra Præsidiets møde den 16. januar 2006.
    • [5]       Artikel 12, stk. 2, i adfærdskodeksen vedrørende flersprogethed.

    BEGRUNDELSE

    Den 13. september 2006 forelagde Den Europæiske Revisionsret sin særberetning nr. 9/2006 om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse for Budgetkontroludvalget (CONT).

    21 sprog har status af officielle sprog og arbejdssprog i EU-institutionerne. Hver EU-institution har sin egen oversættelsestjeneste. På grund af deres virksomhed skal de tre institutioner Kommissionen, Parlamentet og Rådet producere den største mængde oversættelser (omkring 70 %).

    Af praktiske grunde arbejder institutionerne hovedsageligt på et begrænset antal sprog, men dokumentation, der kommer fra og bliver sendt til en medlemsstat, er udformet på medlemsstatens officielle sprog. Dokumenter, der kommer ind, og dokumenter, der bliver sendt ud, skal derfor oversættes, ellers kan institutionerne ikke fungere godt, og de kan heller ikke kommunikere med medlemsstaterne og deres borgere.

    Respekt for flersprogethed

    Flersprogethed[1] er et af Den Europæiske Unions hovedtræk, som fremhæver den kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer ligebehandling af EU’s borgere. Den garanterer borgernes ret til at kommunikere med EU-institutionerne på ethvert af de officielle sprog og gør det dermed muligt for dem at udøve deres ret til demokratisk kontrol. Sprogtjenesterne bidrager samtidig til, at EU-institutionerne stadig er åbne og gennemskuelige for Europas borgere.

    I Parlamentet reguleres anvendelsen af officielle sprog af dets adfærdskodeks vedrørende flersprogethed, som blev ajourført i april 2004. Parlamentets forretningsorden fastsætter, at medlemmerne kan tale på et officielt sprog efter deres valg, og at der er tolkning til de andre sprog.

    De samlede udgifter til samtlige af EU-institutionernes sprogtjenester - oversættelse og tolkning kombineret - udgør ca. 1 % af EU's samlede budget.

    Selv om flersprogethed er et udtryk for EU’s kulturelle mangfoldighed, kræver det stigende antal officielle sprog, at der findes pragmatiske løsninger i det forberedende arbejde inden for institutionerne.

    Revisionens formål

    Formålet med revisionen var at undersøge, om Kommissionen, Parlamentet og Rådet forvalter ressourcer og udgifter til oversættelse produktivt og effektivt. Retten søgte at få følgende tre spørgsmål besvaret:

    · Kan institutionerne klare efterspørgslen efter oversættelser, og er der indført egnede procedurer, der sikrer, at unødvendige oversættelser undgås?

    · Leveres oversættelserne rettidigt, og er de af en sådan kvalitet, at de kan bruges til formålet?

    · Har institutionerne kunnet holde udgifterne til oversættelse under kontrol?

    Revisionen dækkede primært årene 2003 og 2004, men revisorerne har også taget ændringer, der skete i 2005 som følge af udvidelsen, med i betragtning.

    Forvaltning af oversættelsesanmodninger

    Det er nødvendigt med klare retningslinjer for at fastsætte kriterier for oversættelsesanmodningerne. Ifølge Retten har ingen af institutionerne indført konsekvente og klare regler for, hvem der kan anmode om en oversættelse, og hvilke kategorier af dokumenter der bør oversættes (hvornår og til hvilke sprog). De har heller ikke fastlagt kriterier for godkendelse af ikke-obligatoriske oversættelser eller procedurer for tilsynet med, at institutionens "oversættelsespolitik" bliver fulgt.

    Anmodninger om oversættelse til EU-15-sprog blev generelt opfyldt af institutionerne, mens situationen var en anden for de 10 nye udvidelsessprog (EU-10) som følge af et utilstrækkeligt antal oversættere fra de nye medlemsstater.

    Ingen af institutionerne var i stand til at opfylde målene for ansættelse af oversættere og personale med støttefunktioner til de nye sprogenheder.

    I de senere år har institutionerne kunnet begrænse stigningen i oversættelsesvolumen ved at gøre følgende:

    · opstille en oversigt over ”kernedokumenter”

    · reducere teksternes maksimale længde

    · udarbejde resuméer på forskellige sprog i stedet for fuldstændige oversættelser

    · koncentrere sig om oversættelse af den endelige version af dokumentet

    · opfordre brugere til at være tilbageholdende.

    Kvalitetskontrol

    Kvaliteten af oversættelserne til EU-15-sprogene blev generelt anset for at være god. Retten noterede dog kvalitetsproblemer med oversættelserne til EU-10-sprogene.

    Omkring 90 % af oversættelserne blev afleveret inden for de fastsatte frister.

    I Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT) opdeles alle oversættelser i fem kvalitetskategorier ("translation quality types" — TQT) med hver deres revisionsgrad og/eller kvalitetsvurdering alt efter dokumentkategori. Hertil kommer, at nogle generaldirektorater i Kommissionen, bl.a. Generaldirektoratet for Konkurrence, systematisk gennemgår de oversættelser, de modtager.

    Parlamentet og Rådet har ikke et system med forskellige kvalitetskategorier, og kvalitetskontrollen i disse to institutioner er ikke så struktureret som i Kommissionen. Praksis med hensyn til revision varierer betydeligt, men lovgivningsmæssige tekster revideres altid af jurist-lingvister, før de offentliggøres.

    Parlamentet bruger desuden stikprøvekontrol hver anden måned for at kontrollere teksterne for stavefejl og grammatiske fejl.

    Ingen af oversættelsestjenesterne har indført særlige instrumenter til måling af, hvor tilfredse brugerne er, og de har heller ikke fastlagt procedurer for klager over kvaliteten.

    Udgifterne til oversættelse og produktiviteten

    Institutionerne har tidligere hverken beregnet de samlede udgifter til oversættelse eller udgiften pr. side.

    Ifølge Retten var de anslåede samlede udgifter til oversættelse[2] i 2003 på 414,2 mio. EUR: Kommissionen – 214,8 mio. EUR, Parlamentet – 99 mio. EUR og Rådet – 100,4 mio. EUR.

    Den gennemsnitlige udgift pr. side var på 166,37 EUR: Kommissionen - 150,2 EUR, Parlamentet – 149,7 EUR og Rådet – 251,8 EUR.

    Eksterne oversættelser var omtrent 30 % billigere end interne oversættelser.

    Institutionerne udarbejdede ikke generelt fyldestgørende indikatorer og ledelsesinformation til at overvåge oversættelsesprocessen.

    Som følge af institutionernes (politiske) arbejde er det vanskeligt at udarbejde pålidelige prognoser i Rådet og Parlamentet.

    Det lader til at være almindelig praksis, at oversættere selv beslutter, om de skal anvende it-redskaber (computerstøttet oversættelse), søgeredskaber og stemmegenkendelsessystemer.

    Produktiviteten defineret som det antal standardsider, der oversættes internt pr. intern oversætter (heltidsækvivalenter = HTÆ), svinger betydeligt fra sprogenhed til sprogenhed og fra institution til institution.

    Produktiviteten anses for at være lavere i samtlige EU-oversættelsestjenester end i den private sektor[3].

    Produktiviteten i Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (omkring 5 sider pr. dag) var lidt lavere end i Parlamentets oversættelsestjeneste. Den lavere produktivitet kan til en vis grad forklares ved, at Kommissionen er initiativtager i lovgivningsprocessen. Rådets produktivitet var systematisk lavere end Kommissionens og Parlamentets som følge af en stor andel af lovgivningsmæssige dokumenter, som kræver særlig omhu, kombineret med, at efterspørgslen er overordentlig svingende.

    Institutionerne havde ikke et sammenligneligt sæt af resultatindikatorer, som ville gøre det muligt på samme måde at overvåge oversættelsesprocessen i institutionerne.

    • [1]       Princippet om flersprogethed er fastsat i EU-traktatens artikel 21, 290 og 314.
    • [2]      Ifølge Retten omfatter de samlede beløb udgifter til oversættere, sekretærer, ledelse, personale med støttefunktioner, planlægning, bygninger, it og forvaltning af menneskelige ressourcer (f.eks. uddannelse).
    • [3]      Jf. også PriceWaterhouseCoopers, Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) og Regionsudvalget: "Analyse comparative de la productivité des départements de traduction des institutions européennes" (komparativ analyse af produktiviteten i EU-institutionernes oversættelsesafdelinger), Bruxelles, 4.8.2000. Det bemærkes, at en oversætter i en privat virksomhed har en produktivitet på omkring 8-10 sider om dagen; i denne beregning er de sider, der er oversat ved hjælp af "Translation Memory" (oversættelseshukommelse), ikke medtaget (en side svarer til 350 ord). (350 ord = 2 100 typeenheder = 1,4 standardsider).

    PROCEDURE

    Titel

    Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2006 om Kommissionens, Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse

    Procedurenummer

    2007/2077(INI)

    Korresponderende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

    CONT
    26.4.2007

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

     

     

     

     

     

    Ingen udtalelse(r)
      Dato for afgørelse

     

     

     

     

     

    Udvidet samarbejde
      Dato for meddelelse på plenarmødet

     

     

     

     

     

    Ordfører(e)
      Dato for valg

    Alexander Stubb
    20.6.2006

     

    Oprindelig(e) ordfører(e)

     

     

    Behandling i udvalg

    2.5.2007

     

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    5.6.2007

    Resultat af den endelige afstemning

    +

    -

    0

    18

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Jean-Pierre Audy, Herbert Bösch, Paulo Casaca, Antonio De Blasio, Szabolcs Fazakas, Christofer Fjellner, Ingeborg Gräßle, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jan Mulder, Francesco Musotto, José Javier Pomés Ruiz, Alexander Stubb

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Daniel Caspary, Edit Herczog, Bill Newton Dunn, Paul Rübig, Margarita Starkevičiūtė

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Monica Maria Iacob Ridzi

    Dato for indgivelse

    8.6.2007