BETÆNKNING om specifikke problemer i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb og denne lovgivnings sammenhæng med Lissabon-dagsordenen

11.6.2007 - (2006/2084 (INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Arlene McCarthy

Procedure : 2006/2084(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0226/2007
Indgivne tekster :
A6-0226/2007
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om specifikke problemer i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb og denne lovgivnings sammenhæng med Lissabon-dagsordenen

(2006/2084 (INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

 der henviser til Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler[1],

 der henviser til Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation[2],

 der henviser til Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter[3],

 der henviser til Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb[4],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997 om ændring af direktiv 92/50/EØF, 93/36/EØF og 93/37/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af henholdsvis offentlige tjenesteydelsesaftaler, aftaler om offentlige indkøb og offentlige bygge- og anlægskontrakter[5],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/4/EF af 16. februar 1998 om ændring af direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation[6],

 der henviser til Kommissionens forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport (KOM(2000)0276),

 der henviser til Kommissionens forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige indkøbskontrakter (KOM(2000)0275),

 der henviser til interinstitutionel aftale om bedre lovgivning[7],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter[8],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[9],

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Retsudvalget (A6‑0226/2007),

A. der henviser til, at fællesskabslovgivningen om offentlige indkøb sigter mod at åbne medlemsstaternes offentlige markeder for grænseoverskridende konkurrence og dermed skabe ens konkurrencevilkår for alle leverandører og støtte udviklingen af det indre marked,

B. der henviser til, at rettidig og korrekt gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb bidrager stærkt til at nå målene i EU's program for bedre lovgivning,

C. der henviser til, at det nye direktiv om den offentlige sektor (2004/18/EF) samler tre tidligere direktiver om bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareindkøb og dermed gør de tidligere regler klarere og mere tidssvarende,

D. der henviser til, at der med de nye direktiver indføres nye bestemmelser og valgfrie regler, som skaber større fleksibilitet for de myndigheder, der foretager indkøb, og at der kan opnås generelle effektivitetsforbedringer inden for offentlige indkøb ved at indføre de valgfrie elementer i det nye direktiv om den offentlige sektor (2004/18/EF), da de reducerer transaktionsomkostningerne,

E. der henviser til, at der med det nye direktiv (2004/17/EF) om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester indføres en fritagelsesmekanisme for aktiviteter, der er fuldstændig åbne for konkurrence i hele EU,

F. der henviser til, at fristen for gennemførelse af de nye direktiver i national ret var den 31. januar 2006, og at kun 20 ud af 27 medlemsstater indtil videre har gennemført dem; der henviser til, at forsinket gennemførelse i national ret skaber ulige konkurrencevilkår i EU,

G. der henviser til, at der også kan opstå handelshindringer, hvis alle de valgfrie elementer i det nye direktiv om den offentlige sektor ikke implementeres konsekvent af alle medlemsstater,

H. der henviser til, at Kommissionen kun kan tilbyde sin bistand til medlemsstaterne på frivillig basis under gennemførelsesprocessen, som derfor ikke altid er effektivt sikret,

I. der henviser til, at de hindringer for en tilfredsstillende gennemførelse, der hyppigst nævnes, er manglende national juridisk ekspertise, manglende menneskelige ressourcer og manglende politisk vilje i medlemsstaterne,

J. der henviser til, at resultattavlen for det indre marked fra december 2006 viser betydelige forbedringer i gennemførelsesprocenterne,

K. der henviser til, at størstedelen af de offentlige indkøb, der er omfattet af direktiverne, følger reglerne, og at påstande om, at det indre marked for offentlige indkøb ikke fungerer og truer gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen, er ubegrundede,

L. der henviser til, at der ikke desto mindre er problemer med indsamling af data om offentlige indkøb, navnlig som følge af det store antal kontraherende myndigheder og den ufuldstændige registrering af tilfælde af forkert anvendelse af reglerne,

M. der henviser til, at Kommissionen er bekymret over antallet af ulovlige underhåndstildelinger af kontrakter,

N. der henviser til, at ulovlige underhåndstildelinger af kontrakter finder sted som følge af en række faktorer, herunder misforståelse af direktivernes regler om offentlige indkøb, af traktatens principper og af relevante afgørelser fra EF-Domstolen, fejl i komplekse indkøb, udvidelser af rammer ud over deres oprindelige anvendelsesområde eller varighed, påstået korrupt adfærd, omgåelse af de langvarige procedurer, der er forbundet med offentliggørelse på EU-plan, og unødvendigt detaljerede nationale krav i forbindelse med udbud, f.eks. komplekse elektroniske indkøbsordninger,

O. der henviser til, at det frygtes, at de miljøkriterier eller sociale kriterier, der er fastsat i det nye direktiv om den offentlige sektor, kan anvendes forkert,

P. der henviser til, at Kommissionen som følge af manglende menneskelige ressourcer kun har begrænset mulighed for systematisk at anlægge sag i tilfælde af forkert anvendelse af reglerne,

Q. der henviser til, at gennemførelses- og implementeringsprocenterne kunne forbedres ved at fremme professionalisme og bedste praksis i politikkerne for offentlige indkøb på medlemsstatsplan,

R. der henviser til, at bedste praksis i en række medlemsstater er blevet kodificeret i effektive indkøbsevalueringsordninger,

S. der henviser til, at prækommercielle indkøb er blevet identificeret som en uudnyttet mulighed for Europa til at anvende offentlige behov som drivkraft bag innovation, og til, at prækommercielle indkøb kan tilrettelægges inden for de nuværende lovrammer som etableret ved WTO-aftalen om offentlige indkøb, Kommissionens direktiver om offentlige indkøb, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, konkurrencelovgivningen, herunder lovgivningen om statsstøtte, og EF-Domstolens faste retspraksis,

Indledning

1. glæder sig over den seneste modernisering og forenkling af EU's regler om offentlige indkøb, som har fremmet effektiviteten i EU's processer for offentlige indkøb betydeligt;

Gennemførelse i national ret af fællesskabslovgivning om offentlige indkøb

2. mener, at medlemsstaterne fuldt ud bør benytte sig af Kommissionens bistand under gennemførelsesprocessen;

3. mener, at Kommissionen bør tildeles de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at overvåge forsinket og ukorrekt gennemførelse mere effektivt;

4. understreger, at medlemsstaterne aktivt bør udveksle viden og bedste praksis om gennemførelse af lovgivning om offentlige indkøb og forbedre samarbejdet med Kommissionen på dette område;

5. mener, at den inkonsekvente gennemførelse i national ret af de valgfrie elementer i det nye direktiv om den offentlige sektor kunne få negativ indvirkning på det indre marked, og tilskynder følgelig medlemsstaterne til at overveje at udnytte alle fleksibilitetsmuligheder; understreger navnlig, at disse muligheder kunne mindske risikoen for ulovlig praksis;

6. opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om den virkning, som ikke-harmoniseret gennemførelse af de valgfrie elementer i det nye direktiv om den offentlige sektor vil få på grænseoverskridende udbud i EU;

Implementering af fællesskabslovgivning om offentlige indkøb

7. er overbevist om, at overtrædelser af reglerne kunne begrænses, hvis medlemsstaterne og Kommissionen indførte en bredere samarbejdspraksis; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til aktivt at fremme uformelle drøftelser på et tidligt tidspunkt;

8. mener, at Kommissionen bør gives de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for en mere effektiv overvågning af implementeringen af lovgivningen om offentlige indkøb i betragtning af de mange tilfælde af manglende implementering;

9. opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen tilstrækkelige oplysninger om implementeringen af direktiverne om offentlige indkøb; opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde om at øge kapaciteten til at indsamle data og til at gennemføre en bedre overvågning af problemer med gennemførelsen i national ret og med implementeringen;

10. kræver, at der indføres nationale rådgivende organer for offentlige indkøb, som kan bistå kontraherende myndigheder med korrekt implementering af reglerne om offentlige indkøb og tilbudsgivere, navnlig små og mellemstore virksomheder, med at byde på offentlige kontrakter;

11. opfordrer medlemsstaterne til fortrinsvis at rette deres nationale bestræbelser mod at påvise og sanktionere ulovlig praksis og sikre, at alle relevante nationale domstolsafgørelser og afgørelser truffet af EF-Domstolen respekteres;

12. understreger, at uformelle tvistbilæggelsesmekanismer kan supplere formelle retsmidler i forbindelse med offentlige indkøb og bør gøres mere synlige;

13. opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at samordne og forenkle elektroniske indkøbsteknikker for at lette adgangen til den type indkøb;

14. glæder sig over Kommissionens håndbog om anvendelse af miljøkriterier;

15. glæder sig over Kommissionens igangværende undersøgelse om anvendelse af sociale kriterier for at sikre korrekt og effektiv anvendelse af disse kriterier; opfordrer til, at der efter undersøgelsens afslutning offentliggøres retningslinjer for anvendelse af sociale kriterier;

Forbedring af bedste praksis i offentlige indkøb

16. mener, at medlemsstaterne bør afsætte mere kapacitet til at forbedre professionalismen i forbindelse med indkøb og til at fremme udveksling af bedste praksis på nationalt plan for at sikre, at alle kontraherende myndigheder anvender reglerne om offentlige indkøb konsekvent og ensartet, også når reglerne er mere uklare, navnlig i forbindelse med indkøb, der falder uden for direktivernes fulde anvendelsesområde;

17. påpeger, at systematisk uddannelse af indkøbskyndige overalt i EU vil forbedre gennemsigtigheden af nationale implementeringsforanstaltninger og -procedurer i forbindelse med offentlige indkøb i hele EU;

18. understreger, at der er brug for en ændring fra en budgetbaseret til en resultatorienteret tilgang inden for offentlige indkøb, hvor der ses på omkostningerne i hele projektcyklussen, og det forlanges, at indkøbskyndige har solide lederevner og stor økonomisk indsigt;

19. opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at forbedre formidlingen på EU-plan af viden om offentlige indkøb;

20. opfordrer til afholdelse af nationale "demonstrationskonferencer" med præsentation af de bedste projekter inden for offentlige indkøb og af udviklingen i og samordningen af det arbejde, som europæiske netværk for udveksling af bedste praksis inden for offentlige indkøb udfører;

21. tilskynder medlemsstaterne til som et effektivt værktøj til fremme af innovationen i EU at anvende prækommercielle indkøb, der er baseret på deling af risici og fortjeneste mellem indkøbere og leverandører med henblik på at udvikle innovative løsninger på særlige problemer af offentlig interesse;

Konklusion

22. henstiller, at Kommissionen foreslår en handlingsplan for at tilskynde medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelse til at tage fat på vedvarende og nye gennemførelses- og implementeringsproblemer inden for offentlige indkøb og til i denne forbindelse at fokusere på ulovlige underhåndstildelinger af kontrakter og forsinket eller ukorrekt gennemførelse;

*

* *

23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, De Europæiske Fællesskabers Domstol, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes parlamenter.

  • [1]  EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1-24.
  • [2]  EFT L 199 af 9.8.1993, s. 84-138.
  • [3]  EFT L 199 af 9.8.1993, s. 54-83.
  • [4]  EFT L 199 af 9.8.1993, s. 1-53.
  • [5]  EFT L 328 af 28.11.1997, s. 1-59.
  • [6]  EFT L 101 af 1.4.1998, s. 1-16.
  • [7]  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
  • [8]  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114-240.
  • [9]  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1-113.

BEGRUNDELSE

I de nye direktiver fra 2004 om offentlige indkøb fastsættes en række minimumsstandarder gældende for medlemsstaterne, ligesom Domstolens relevante praksis stadfæstes. I overensstemmelse med ønsket om bedre lovgivning i EU tager de nye direktiver sigte på at forenkle og modernisere de tidligere særskilte direktiver om offentlige indkøb.

Eftersom offentlige indkøb tegner sig for godt 16 % af EU's bruttonationalprodukt og set i sammenhæng med de udfordringer, som udvidelsen af EU medfører, udgør en favorisering af nationale virksomheder og enhver anden manglende tildeling af kontrakter på et konkurrencebaseret grundlag en fortsat trussel mod et nu udvidet indre marked.

I overensstemmelse med programmet for bedre lovgivning om kontrol af gældende lovgivnings effektivitet har Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse valgt at se på de problemer, der er opstået efter indførelsen af de nye direktiver om offentlige indkøb, og at fokusere på resterende eller nye problemer og på kortlægning af de mest praktiske og effektive måder at løse dem på.

Fællesskabets metode til håndtering af forsinket gennemførelse i national ret er, at Kommissionen kan anlægge sag ved Domstolen mod medlemsstaterne (i henhold til procedurerne i artikel 226 eller 228). Ellers kan Kommissionen kun tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde mere aktivt indbyrdes og med Kommissionen, når de gennemfører lovgivning om offentlige indkøb.

Desuden er EU's data om offentlige indkøb stadig ufuldstændige. Indsamlingen af data hindres ofte af det store antal kontraherende myndigheder og den store andel af indkøb, der ikke skal offentliggøres i EUT. Derudover er det vanskeligt at overvåge omfanget af diskriminerende indkøbspraksis, da virksomhederne ofte vælger ikke at klage af frygt for at blive sortlistet. Det er meget dyrt at gennemføre nyttige undersøgelser, og resultaterne er ofte mangelfulde.

Selv om mange anklager er betydningsløse, har favorisering i forbindelse med tildeling af kontrakter tendens til at foregå i politisk følsomme tilfælde og som følge af, at graden af professionalisme inden for offentlige indkøb ikke er den samme i hele den offentlige sektor. Den uensartede professionalisme i indkøbene er stadig et stort problem, og det samme gælder ekspertise generelt i forbindelse med komplekse indkøb eller indkøb, der ikke eller kun delvist er omfattet af direktiverne. Ud over forbedringerne i det nye klagedirektiv bør formidling af bedste praksis og udveksling af positive erfaringer over hele EU anbefales.

Kommissionen mener, at ulovlige underhåndstildelinger af kontrakter er den alvorligste tilsidesættelse af reglerne om offentlige indkøb, og den har udtrykt bekymring over, at de varer ved. Det er særligt manglen på menneskelige ressourcer, der begrænser Kommissionen i systematisk at indbringe alle sager for retten. Desuden mener Kommissionen, at der mangler effektive klagemuligheder til imødegåelse af ulovlige underhåndstildelinger af kontrakter. Nogle myndigheder ser endog bort fra afgørelser afsagt af nationale domstole. Sanktionerne bør prioritere tilfælde af foragt for retten. En nyere rapport fra Verdensbanken har vist vedvarende om ikke voksende problemer med korruption. Større kapacitet i Kommissionen er en løsning, men i denne betænkning redegøres der også for en række andre muligheder.

De valgfrie elementer i det nye direktiv om den offentlige sektor giver større fleksibilitet for de myndigheder i medlemsstaterne, der foretager indkøb. Disse valgmuligheder er hovedsageligt: brug af centrale indkøbsorganer, konkurrencepræget dialog, rammeaftaler, dynamiske indkøbsordninger og elektroniske auktioner. Manglende gennemførelse i national ret af nogle af valgmulighederne berører hovedsageligt de pågældende medlemsstater, som ikke vil drage fordel af den deraf følgende effektivitet og omkostningsbesparelse for såvel købere som bydende. Disse muligheder kan nedbringe omfanget af forkert indkøbspraksis, men da de f.eks. fører til samling af efterspørgslen eller strømlining, bør man være opmærksom på at sikre, at SMV'er fortsat kan byde på lige konkurrencevilkår med større leverandører. Elektroniske indkøbsteknikker og brug af rammer bør medføre lavere omkostninger og større effektivitet, men der er også fare for ukorrekt anvendelse, f.eks. kan succesfulde rammer blive ofre for deres egen succes, og rammer kan ulovligt udvides ud over deres oprindelige anvendelsesområde og værdi.

Der findes en række kodificerede gode praksis for offentlige indkøb i visse medlemsstater, som kan være nyttige eksempler for andre, f.eks. det løbende peer review-system for projekter eller større programmer inden for offentlige indkøb, som i Det Forenede Kongerige har betegnelsen OGC Gateway review process. Der er også behov for at indføre nationale rådgivende organer i medlemsstaterne, som kan bistå kontraherende myndigheder med implementering af regler om offentlige indkøb og tilbudsgivere, navnlig SMV'er, med at byde på offentlige kontrakter.

Endelig har det nye direktiv til formål at klarlægge, hvordan miljøkravene og de sociale krav opfyldes, samtidig med at EU-bestemmelserne overholdes. Miljøkriterierne og de sociale kriterier er fuldt ud forenelige med effektivt grænseoverskridende indkøb. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at de myndigheder, der foretager indkøb, ikke anvender disse kriterier således, at virksomheder i andre medlemsstater forskelsbehandles.

Selv om de problemer, der ligger til grund for manglende gennemførelse og implementering, fortsat er komplekse, fokuseres der kort sagt i denne betænkning på en række både formelle og uformelle metoder til forbedring af indsatsen over hele EU på dette vigtige område.

UDTALELSE fra Retsudvalget (11.6.2007)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om specifikke problemer i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb og denne lovgivnings sammenhæng med Lissabon-dagsordenen
(2006/2084 (INI))

Rådgivende ordfører: Alain Lipietz

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at det i Lissabon-strategien foreslås at udvikle en "aktiv og dynamisk velfærdsstat"[1], idet der "satses på [...] mål [...] som f.eks. beskæftigelse, regional udvikling, miljø ..."[2], og at disse mål bringes i overensstemmelse med konkurrencereglerne og sikres juridisk;

B. der henviser til, at offentlige indkøb får stadig større betydning for den økonomiske vækst i EU og dets indre marked,

C. der henviser til, at direktiv 2004/18/EF og 2004/17/EF vedtoges med henblik på at forenkle den lovgivningsmæssige ramme, skabe retssikkerhed og sikre tilpasning til de skiftende teknologiske og økonomiske forhold,

D. der henviser til, at nogle af de innovative elementer, der indførtes ved disse direktiver, ikke er obligatoriske, hvilket følgelig eventuelt vil føre til, at disse elementer ikke bliver gennemført på samme måde i alle medlemsstaterne,

E. der henviser til, at direktiv 2004/18 og 2004/17 ikke indeholder nogen klar definition af "in house-kontrakter" eller andre former for offentlig-private partnerskaber,

F. der henviser til, at Domstolens retspraksis for så vidt angår "in house-kontrakter" begrænser sig til, at Domstolen i sine domme[3] angiver, hvornår det er berettiget at gøre undtagelse fra reglerne om offentlige indkøb;

G. der henviser til, at flere medlemsstater opfordrer deres lokale myndigheder til at indgå institutionaliserede offentlig-offentlige partnerskaber, for hvilke der ikke findes nogen fast retspraksis;

H. der henviser til, at Domstolen har foreslået kriterier, der gør det muligt at knytte visse institutionaliserede offentlig-private partnerskaber til "in house-kontrakter"[4];

I. der henviser til, at Domstolen i overensstemmelse med Lissabon-strategien har defineret profitmaksimeringen for den territoriale befolkning[5] som det første kriterium for tildeling af offentlige kontrakter;

J. der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2006 om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner[6],

1. opfordrer Kommissionen til i betragtning af den udbredte retlige usikkerhed med hensyn til anvendelse af "in house-kriterierne" at fastsætte kriterier på grundlag af Domstolens retspraksis, der vil kunne skabe en fast referenceramme for de offentlige myndigheders beslutningstagning i alle medlemsstaterne;

2. opfordrer Kommissionen til at definere begrebet "offentlig myndighed" nærmere for at gøre det muligt at bestemme, hvilke former for offentlig-offentlige partnerskaber der er omfattet af subsidiaritetsprincippet og ikke af reglerne om offentlige indkøb;

3. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og deres lokale myndigheder til at følge Domstolens faste retspraksis i forbindelse med etablering af offentlig-offentlige partnerskaber;

4. opfordrer Kommissionen til i sin vurdering af den aktive og dynamiske velfærdsstats kontrakttildelingsaktiviteter at anvende Domstolens kriterier og de mål, der blev opstillet på Lissabon-topmødet[7];

5. opfordrer Kommissionen til i tråd med Domstolens kriterier at styrke sin rolle i forbindelse med sin bistand til medlemsstaterne for så vidt angår gennemførelsen af direktiverne om offentlige indkøb, navnlig med hensyn til de ikke-obligatoriske innovative elementer;

6. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres kapacitet til at forebygge ulovlig tildeling af kontrakter ved at hæve det professionelle niveau for kontrakttildeling og øge udbredelsen af bedste praksis, navnlig til lokale og regionale myndigheder.

PROCEDURE

Titel

Specifikke problemer i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb og denne lovgivnings sammenhæng med Lissabon-dagsordenen

Procedurenummer

2006/2084(INI)

Korresponderende udvalg

IMCO

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI
6.4.2006

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Alain Lipietz
30.5.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

21.12.2006

11.4.2007

11.6.2007

 

 

Dato for vedtagelse

11.6.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Carlo Casini, Cristian Dumitrescu, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Klaus-Heiner Lehne, Alain Lipietz, Antonio Masip Hidalgo, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Janelly Fourtou, Luis de Grandes Pascual, Kurt Lechner, Michel Rocard, Gabriele Stauner, József Szájer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

  • [1]  Punkt 24.
  • [2]  Punkt 18.
  • [3]  Sag C-107/98 Teckal [1999], Sml. I, s. 08121, præmis 50; Sag C-26/03 Stadt Halle [2005], Sml. I-I, præmis 49; Sag C-458/03 Parking Brixen [2005], Sml. I-8612, præmis 49.
  • [4]  Kapitalmajoritet, underordning under den territoriale myndighed, aktivitet primært udøvet på eget territorium.
  • [5]  Ikke omkostningsminimering for de lokale myndigheder. Underforstået i dom af 17. september 2002 i sag C-513/99 Concordia [2002], Sml. I-7213.
  • [6]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0462.
  • [7]  Navnlig målene for lokal beskæftigelse og miljø.

PROCEDURE

Titel

Specifikke problemer i forbindelse med gennemførelse i national ret og implementering af lovgivning om offentlige indkøb og denne lovgivnings sammenhæng med Lissabon-dagsordenen

Procedurenummer

2006/2084(INI)

Korresponderende udvalg

IMCO

Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 45)

6.4.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI
6.4.2007

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Arlene McCarthy

21.2.2006

 

Behandling i udvalg

10.7.2006

12.4.2007

8.5.2007

4.6.2007

 

Dato for vedtagelse

5.6.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Daniela Buruiană-Aprodu, Charlotte Cederschiöld, Gabriela Creţu, Mia De Vits, Rosa Díez González, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Edit Herczog, Pierre Jonckheer, Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Toine Manders, Arlene McCarthy, Béatrice Patrie, Zita Pleštinská, Giovanni Rivera, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Alexander Stubb, Eva-Britt Svensson, Marianne Thyssen, Horia-Victor Toma, Jacques Toubon, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Wolfgang Bulfon, André Brie, Manuel Medina Ortega, Diana Wallis

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
til stede ved den endelige afstemning

Cristobal Montoro Romero, Paul Rübig

Dato for indgivelse

11.6.2007

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)