BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv

11.6.2007 - (KOM(2006)0636 – C6–0363/2006 – 2006/0206(COD)) - ***I

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Dimitrios Papadimoulis

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv

(KOM(2006)0636 – C6–0363/2006 – 2006/0206(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2006)0636)[1],

–       der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 133 og artikel 175, stk. 1, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6‑0363/2006),

–       der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 35,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6–0227/2007),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Titel
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølvklorid, kviksølvforbindelser og visse kviksølvholdige produkter
Begrundelse
I overensstemmelse med ændringen af artikel 1.
Ændringsforslag 2 Led 1
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 og 175, stk. 1,	under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
Begrundelse
Et dobbelt retsgrundlag er ikke berettiget. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør der kun anvendes et dobbelt retsgrundlag, hvis det rent undtagelsesvis kan påvises, at retsakten på en og samme tid forfølger flere mål, uden at nogen af målene er sekundære og indirekte i forhold til de andre. Dette er ikke tilfældet her, da Kommissionen selv anfører i begrundelsen, at foranstaltningen er begrundet af målsætningen om beskyttelse af miljøkvaliteten såvel som beskyttelse af menneskers sundhed (artikel 175 i EF-traktaten), og ikke af samhandelsrelaterede overvejelser (artikel 133 i EF-traktaten).
Ændringsforslag 3 Betragtning 1
(1) Kviksølvudslip er anerkendt som en trussel på globalt plan, der kræver en indsats på nationalt, regionalt og globalt plan.	(1) Kviksølvudslip er anerkendt som en trussel på globalt plan, der kræver en indsats på lokalt, nationalt, regionalt og globalt plan.
Begrundelse
Kviksølvudslip og den dermed forbundne trussel indvirker ikke blot på makroniveau, men også, og specielt, på mikroniveau. Lokale myndigheder er et afgørende led i affaldsforvaltningssystemet, da det i praksis er dem, der har ansvaret for sikker oplagring af affaldet, herunder farligt affald, som f.eks. kviksølv (jf. direktiv 75/442/EØF om affald og direktiv 91/689/EØF om farligt affald).
Ændringsforslag 4 Betragtning 2
(2) I overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, "Fællesskabsstrategi for kviksølv", er det nødvendigt at reducere risikoen for, at mennesker og miljø udsættes for kviksølv.	(2) I overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, "Fællesskabsstrategi for kviksølv", og med Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 20061 om den pågældende strategi, er det nødvendigt at reducere risikoen for, at mennesker og miljø udsættes for kviksølv.
	___________________ 1 EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 128.
Begrundelse
Europa-Parlamentet anmodede i sin beslutning Kommissionen om at stille forslag om retligt bindende foranstaltninger med henblik på at eliminere udledning af kviksølv og -forbindelser i miljøet for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Ændringsforslag 5 Betragtning 3 a (ny)
	(3a) Kviksølv er endnu ikke underlagt bindende bestemmelser i henhold til multilaterale miljøaftaler, med undtagelse af protokollen fra 1998 om tungmetaller under FN/ECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.
Begrundelse
Afviklingen af eksport af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser fra Fællesskabet vil ikke være tilstrækkelig til at beskytte folkesundheden og miljøet mod de negative følger af kviksølv udledt i miljøet, og derfor er en international forpligtelse til at nå til enighed om et retligt bindende instrument ligeledes påkrævet.
Ændringsforslag 6 Betragtning 3 b (ny)
	(3b) Europa-Parlamentet og Rådet anerkender de miljømæssige og sociale problemer som følge af lukningen af kviksølvminerne i Almadén (Spanien) og anbefaler, at der vedtages passende godtgørelsesforanstaltninger, således at der for det berørte område findes bæredygtige løsninger for miljøet, beskæftigelsen og de lokale økonomiske aktiviteter. Desuden anførte Europa-Parlamentet i sin ovennævnte beslutning af 14. marts 2006, at minerne ville være et sikkert oplagringssted for metallisk kviksølv.
Begrundelse
Det er vigtigt at henvise til Almadén, som har haft en omfattende produktion af kviksølv i Den Europæiske Union, samt den beslutning, som Parlamentet vedtog med henblik på en overordnet evaluering af fællesskabsstrategien for kviksølv.
Ændringsforslag 7 Betragtning 4
(4) Eksport af metallisk kviksølv fra Fællesskabet bør forbydes for i væsentlig grad at reducere det globale udbud af kviksølv.	(4) Eksport af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølvklorid og kviksølvforbindelser fra Fællesskabet bør forbydes for i væsentlig grad at reducere det globale udbud af kviksølv. Medlemsstaterne bør have ret til at indføre bredere og strengere forbud, jf. EF-traktatens artikel 176.
Begrundelse
Det er nødvendigt at udvide forbudet til også at omfatte kviksølvforbindelser for at opnå en væsentlig reduktion af det globale udbud af kviksølv. Medlemsstaterne skal have ret til at indføre strengere forbud.
Ændringsforslag 8 Betragtning 4 a (ny)
	(4a) Af samme grund bør eksport af kviksølvholdige produkter, der allerede er, eller umiddelbart vil blive omfattet af et forbud mod markedsføring i Den Europæiske Union, ligeledes forbydes. Kommissionen bør udarbejde en konsolideret liste over de pågældende produkter, som bør ajourføres hvert år på grundlag af udviklingen i henhold til fællesskabsretten.
Begrundelse
Det er nødvendigt at udvide forbudet til også at omfatte kviksølvholdige produkter, hvis anvendelse og markedsføring er omfattet af restriktioner i EU, for at opnå en væsentlig reduktion af det globale udbud af kviksølv. Af hensyn til gennemsigtigheden bør disse produkter opstilles på en konsolideret liste, som hvert år bør ajourføres af Kommissionen.
Et forbud er mere korrekt, da noget kan være omfattet af regulativer uden at være forbudt..
Ændringsforslag 9 Betragtning 4 b (ny)
	(4b) Import af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølvklorid og kviksølvforbindelser bør forbydes for at sikre bedre beskyttelse af folkesundheden og miljøet i Den Europæiske Union.
Begrundelse
Importen af kviksølv bør forbydes for at minimere mængden af kviksølv i Europa og for at tilskynde til nyttiggørelse af kviksølv fra affald og råmaterialer.
Ændringsforslag 10 Betragtning 5 a (ny)
	(5a) Medlemsstaterne bør med jævne mellemrum fremsende information til Kommissionen om metallisk kviksølv, cinnobermalm og kviksølvforbindelser, der importeres til, eksporteres fra eller forhandles på tværs af grænserne inden for deres territorium, således at instrumentets effektivitet kan evalueres i rette tid. Enhver information desangående bør være lettilgængelig for offentligheden.
Begrundelse
Eftersom der er et presserende behov for mere præcise data om kviksølvstrømme i Europa (hvilket ligeledes anerkendes af UNEP's 23. styrelsesråd), bør de eksisterende bestemmelser vedrørende sporing og rapportering om bevægelser, der omfatter kviksølv, cinnobermalm og kviksølvforbindelser, snarest strammes op og, i givet fald, udvides.
Ændringsforslag 11 Betragtning 6
(6) For at give mulighed for sikker oplagring af kviksølv, der ikke længere anvendes i kloralkaliindustrien, er det hensigtsmæssigt at se bort fra artikel 5, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald for visse typer deponeringsanlæg, og at erklære, at kriteriet i afsnit 2.4 i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF ikke gælder for oplagring, der ikke er underjordisk.	(6) I PARCOM-afgørelse 90/3 (Paris-kommissionen vedrørende Forhindring af Landbaseret Havforurening) blåstemples målsætningen om en fuldstændig afvikling af brugen af kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg senest i 2010. For at give mulighed for midlertidig sikker oplagring af kviksølv, der ikke længere anvendes i kloralkaliindustrien, er det hensigtsmæssigt at se bort fra artikel 5, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald for visse typer deponeringsanlæg, og at erklære, at kriteriet i afsnit 2.4 i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF ikke gælder for oplagring af genfindeligt kviksølv over jorden.
Begrundelse
Den kviksølvcellebaserede kloralkaliindustri tegner sig for langt de største lagre af kviksølv i EU. Det er derfor vigtigt at henvise til udfasningen af kviksølvceller i kloralkaliindustrien inden for rammerne af PARCOM-afgørelsen 90/3.
Metallisk kviksølv er flydende. Det bør gøres eksplicit, at oplagring af flydende kviksølv kun kan accepteres midlertidigt. En endelig bortskaffelse heraf kan kun ske, hvis stoffet har fast form. Inden for industrien udfoldes der bestræbelser på at give metallisk kviksølv en fast form, hvilket forventes at ske i løbet af få år.
Ændringsforslag 12 Betragtning 7
(7) For at sikre en oplagring, der er sundheds- og miljømæssigt sikker, bør den sikkerhedsvurdering, der kræves i henhold til beslutning 2003/33/EF for underjordisk oplagring, suppleres med specifikke krav, og bør ligeledes gøres gældende for oplagring, der ikke er underjordisk.	(7) For at sikre en midlertidigoplagring, der er sundheds- og miljømæssigt sikker, bør den sikkerhedsvurdering, der kræves i henhold til beslutning 2003/33/EF for underjordisk oplagring, gøres gældende for oplagring af genfindeligt kviksølv over jorden.
Begrundelse
Ændringsforslaget er i overensstemmelse med ændringen af artikel 3 af samme forslagsstiller. Oplagring af flydende kviksølv i miner indebærer risiko for de facto at blive ensbetydende med endelig oplagring. Dette ville ikke være acceptabelt og ville være i modstrid med sikkerhedsbestemmelserne i direktivet om deponering af affald. Oplagring bør kun være midlertidig og kun finde sted, hvis der er tale om genfindeligt kviksølv over jorden.
Ændringsforslag 13 Betragtning 7 a (ny)
	(7a) Kloralkaliindustrien bør sende alle relevante data vedrørende nedlæggelse af kviksølvceller i deres anlæg til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater for at fremme håndhævelse af forordningen. Industrisektoren, der får kviksølv, som nyttiggøres fra rensning af naturgas eller som biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning, bør ligeledes fremsende relevante data til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Kommissionen bør offentliggøre disse oplysninger.
Begrundelse
Kloralkaliindustrien har forpligtet sig til frivilligt at give Kommissionen oplysninger om nedlæggelsen af kviksølvceller. Disse oplysninger er imidlertid afgørende for at kunne sikre håndhævelsen af forordningen og bør derfor indgå heri. Det samme bør være gældende for de øvrige industrisektorer, der modtager kviksølv. Oplysningerne bør fremsendes til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og bør offentliggøres i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt for fællesskabsinstitutioner i miljøspørgsmål.
Ændringsforslag 14 Betragtning 8
(8) Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge en informationsudveksling for at vurdere det potentielle behov for supplerende foranstaltninger i forbindelse med eksport og oplagring af kviksølv, jf. dog traktatens konkurrenceregler, navnlig artikel 81.	(8) Det er hensigtsmæssigt at tilrettelægge en informationsudveksling med alle interessenter for at vurdere det potentielle behov for supplerende foranstaltninger i forbindelse med import, eksport, midlertidig oplagring og endelig bortskaffelse af kviksølv, dets forbindelser og kviksølvholdige forbindelser, jf. dog traktatens konkurrenceregler, navnlig artikel 81.
Begrundelse
Alle interessenter bør deltage i informationsudvekslingen med henblik på det potentielle behov for supplerende foranstaltninger. Dette gælder ligeledes import og endelig bortskaffelse af kviksølv, samt bestemmelser om kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter.
Ændringsforslag 15 Betragtning 9
(9) Medlemsstaterne bør indgive oplysninger om de godkendelser, de udsteder til oplagringsanlæg, samt om anvendelsen og markedsvirkningerne af retsakten, for at der til sin tid kan foretages en vurdering af instrumentet.	(9) Medlemsstaterne bør indgive oplysninger om de godkendelser, de udsteder til midlertidige oplagringsanlæg, samt om anvendelsen og markedsvirkningerne af retsakten, for at der til sin tid kan foretages en vurdering af instrumentet.
Begrundelse
Det bør eksplicit anføres, at oplagring af kviksølv kun kan være midlertidig.
Ændringsforslag 16 Betragtning 10 a (ny)
	(10a) Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme befolkningens bevidsthed om og sikre offentlig tilgængelighed til information om forbudet mod eksport af metallisk kviksølv, cinnobermalm og kviksølvforbindelser, samt om sikker oplagring af metallisk kviksølv.
Begrundelse
Offentlig tilgængelighed til information har vist sig at være overordentlig vigtig for at sikre et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden og miljøet.
Ændringsforslag 17 Betragtning 11 a (ny)
	(11a) Medlemsstaterne bør fastlægge regler om sanktioner for krænkelse af nærværende forordnings bestemmelser, samt sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Begrundelse
Eftersom manglende overholdelse af denne forordnings bestemmelser kan indvirke negativt på folkesundheden og miljøet, bør der indføres en effektiv og gennemsigtig procedure for iværksættelse af sanktioner som følge af misligholdelse af forordningens bestemmelser.
Ændringsforslag 18 Betragtning 11 b (ny)
	(11b) Kommissionen og medlemsstaterne bør yde direkte faglig bistand til udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier, eller indirekte via støtte til projekter iværksat af ikke-statslige organisationer (ngo'er), især støtte til fremme af overgangen til alternative kviksølvfri teknologier og en endelig udfasning af anvendelsen og udledningen af kviksølv og kviksølvforbindelser.
Begrundelse
Eksportforbudet mod kviksølv kan få en væsentlig negativ indvirkning i udviklingslandene og i overgangsøkonomier på kort sigt, hvor kviksølv f.eks. stadig anvendes i forbindelse med udvinding af guld i små virksomheder. Der er derfor behov for støtte fra EU til fremme af overgangen til kviksølvfri teknologier.
Ændringsforslag 19 Betragtning 12
(12) Forordningen indeholder et handelsrelateret aspekt såvel som aspekter af miljøpolitisk art. Artikel 1 vedrører handelsaspektet og er derfor baseret på traktatens artikel 133, medens de andre artikler er baseret på artikel 175, stk. 1.	(12) Forordningens udgangspunkt er nødvendigheden af at beskytte folkesundheden og miljøet.
Begrundelse
Et dobbelt retsgrundlag er ikke berettiget. For det første anfører Kommissionen selv, at foranstaltningen er begrundet af målsætningen om beskyttelse af folkesundheden og miljøet (artikel 175) og ikke af samhandelsrelaterede overvejelser (artikel 133). For det andet er henvisningen til Domstolens nylige dom vedrørende Rotterdam-konventionen som forsvar for det dobbelte retsgrundlag ikke berettiget. Med Rotterdam-konventionen indføres en handelsordning, mens nærværende forordning indfører et handelsforbud, hvilket er en ganske anden sag.
Ændringsforslag 20 Artikel 1
Eksport fra Fællesskabet af metallisk kviksølv (Hg, CAS RN 7439-97-6) forbydes fra den 1. juli 2011.	Eksport fra Fællesskabet af metallisk kviksølv, cinnobermalm og kviksølvforbindelser med en kviksølvkoncentration på over 5 vægt-% (Hg, CAS RN 7439-97-6) forbydes fra den 1. december 2010.
Begrundelse
Kviksølv og forbindelser hermed er meget giftige for mennesker og dyr. Kviksølvforbindelser med et kviksølvindhold på mere end 5 %, samt cinnobermalm bør ligeledes omfattes af forbudet for at undgå indirekte eksport af kviksølv.
De største kviksølvlagre findes i kloralkaliindustrien. I henhold til PARCOM-afgørelsen 90/3 skal kviksølvceller inden for denne sektor afvikles senest i 2010. Det vil næsten være kynisk at vente med at indføre eksportforbudet indtil 2011, det dette ville give mulighed for at eksportere alt kviksølv, som er afviklet før den dato, alt for ofte med katastrofale følger i tredjelande (f.eks. guldminedrift i åbne brud).
I Europa-Parlamentets beslutning om en fællesskabsstrategi for kviksølv (2005/2050(INI)), der blev vedtaget i marts 2006 kræves et eksportforbud fra 2010.
Ændringsforslag 21 Artikel 1 a (ny)
	Artikel 1a
	Eksport af kviksølvholdige produkter, der ikke må sælges eller distribueres i EU, forbydes fra den 1. januar 2010.
Ændringsforslag 22 Artikel 1 a (ny)
	Artikel 1a
	Import til Fællesskabet af metallisk kviksølv (Hg, CAS RN 7439-97-6), cinnobermalm og kviksølvforbindelser med en kviksølvkoncentration på over 5 vægt-% forbydes fra den 1. juli 2010.
	Medlemsstaterne bør opfylde deres egne kviksølvbehov via nyttiggørelse af kviksølv fra affald og råmaterialer.
Begrundelse
Eksportforbudet bør suppleres af et lignende importforbud på samme tid.
Et forbud mod import af kviksølv vil sikre, at EU's kviksølvbehov dækkes via nyttiggørelse af kviksølv fra affald og råmaterialer.
Ændringsforslag 23 Artikel 2
Fra datoen i artikel 1 skal metallisk kviksølv, der ikke længere anvendes i kloralkaliindustrien, kviksølv fra rensning af naturgas og kviksølv som biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning oplagres på en måde, der uden ændringer i tilstand og koncentration er sikker for menneskets sundhed og miljøet.	Fra datoen i artikel 1 skal medlemsstaterne sikre, at metallisk kviksølv, der ikke længere anvendes i kloralkaliindustrien, eller som udvindes af cinnobermalm, kviksølv nyttiggjort fra rensning af naturgas og kviksølv nyttiggjort som biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning transporteres og oplagres og endeligt bortskaffes inden for Fællesskabet på en måde, der er sikker for menneskets sundhed og miljøet, i passende faciliteter, som er egnede til formålet, ledsaget af en sikkerhedsvurdering og den relevante godkendelse, i henhold til nærværende forordning.
Begrundelse
Den teknologi, der kræves for at opnå en sikker bortskaffelse af flydende kviksølv, eksisterer endnu ikke inden for industrien. Derfor bør oplagring af flydende kviksølv kun være midlertidig på nuværende tidspunkt. Så snart teknologien findes, skal det midlertidigt oplagrede kviksølv endeligt bortskaffes på sikker vis inden for Fællesskabet.
I mange tilfælde er både oplagring og transport under behørige sikkerhedsforanstaltninger en integreret del af procedurerne inden for kloralkaliindustrien, samt i forbindelse med udvinding og smeltning af kviksølv for bl.a. at minimere den negative indvirkning heraf på miljøet og folkesundheden.
Ændringsforslag 24 Artikel 2, stk. 1 a (nyt)
	Inden noget andet alternativ overvejes, undersøges det, om der er mulighed for at bruge Almadén som et sikkert oplagringssted for de eksisterende metalliske kviksølvbeholdninger eller metallisk kviksølv, som stammer fra industrien i hele Europa, men ikke kviksølvholdige artikler, der er blevet til affald, og dermed gøre brug af de infrastrukturer samt den lokale arbejdskraft og teknologiske viden, som allerede findes på stedet.
Begrundelse
Kviksølvet bør oplagres på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med normerne for en sund langfristet miljøforvaltning. Europa-Parlamentet anførte i sin beslutning om en fællesskabsstrategi for kviksølv, at "der skal tages højde for muligheden for at bruge Almadén som et sikkert oplagringssted for de eksisterende metalliske kviksølvbeholdninger eller metallisk kviksølv, som stammer fra industrien i hele Europa, men ikke kviksølvholdige artikler, der er blevet til affald, og dermed gøre brug af de infrastrukturer samt den lokale arbejdskraft og teknologiske viden, som allerede findes i Almadén".
Ændringsforslag 25 Artikel 3, stk. 1, afsnit 1
1. Uanset artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF kan metallisk kviksølv, der anses som affald, oplagres indesluttet i en hensigtsmæssig beholder på en af følgende måder:	1. Uanset artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF oplagres metallisk kviksølv, der anses som affald, midlertidigt indesluttet i en hensigtsmæssig beholder:
a) i en underjordisk saltmine, der er egnet til affaldsdeponering	a) i en underjordisk saltmine, der er egnet til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv, inden den endelige bortskaffelse heraf i henhold til artikel 5, eller
b) på et anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv inden den endelige bortskaffelse heraf.	b) på et anlæg over jorden, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv inden den endelige bortskaffelse heraf.
Begrundelse
Det er uklart, om Kommissionen vil tillade oplagring eller endelig bortskaffelse af metallisk kviksølv i underjordiske saltminer. Alt for ofte bliver oplagring i miner i realiteten permanent. Ude af øje - ude af sind! Endelig bortskaffelse af flydende kviksølv i miner er imidlertid uacceptabel og er i klar modstrid med beslutning 2003/33/EC, der gør det klart, at der ved modtagelse af affald " på grund af den begrænsede levetid [ikke] bør tages hensyn til beholdere og til beklædning af de underjordiske hulrum, når langtidsrisikoen ved affaldsdeponering skal vurderes".
Den kendsgerning, at kviksølv er flydende, og spørgsmålet om, hvorvidt saltminer kan bevare det intakt, uden at de tromler, der anvendes til oplagring af kviksølv, lækker og udsender dampe, er fortsat en kilde til bekymring. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er bortskaffelse at foretrække. Af økonomiske og tekniske årsager kan sikker oplagring være nødvendig i en begrænset periode, indtil der findes en langsigtet løsning.
Ændringsforslag 26 Artikel 3, stk. 2
2. Uanset artikel 11, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder ikke gøre indsigelse mod overførsler af metallisk kviksølv, der anses for affald, med den begrundelse, at den planlagte overførsel eller bortskaffelse ikke ville være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at iværksætte principperne om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet.	2. Uanset artikel 11, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald kan de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder ikke gøre indsigelse mod overførsler af metallisk kviksølv, der anses for affald, og som skal oplagres midlertidigt, med den begrundelse, at den planlagte overførsel ikke ville være i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at iværksætte principperne om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet.
Begrundelse
Metallisk kviksølv bør kun endeligt bortskaffes i fast form. Solidificering af kviksølv vil først være mulig om nogle år. Indtil da kan metallisk kviksølv kun overføres til midlertidig oplagring.
Ændringsforslag 27 Artikel 4
1. Den sikkerhedsvurdering, der skal foretages i henhold til beslutning 2003/33/EF i forbindelse med oplagring i en underjordisk saltmine, der er egnet til affaldsoplagring, skal navnlig omfatte de yderligere risici, der følger af arten og langtidsopførslen af metallisk kviksølv og indeslutningen heraf.	1. Den sikkerhedsvurdering, der skal foretages i henhold til beslutning 2003/33/EF i forbindelse med oplagring i en underjordisk saltmine, der er egnet til midlertidig affaldsoplagring, skal navnlig omfatte de yderligere risici, der følger af arten og langtidsopførslen af metallisk kviksølv og indeslutningen heraf.
2. Der skal foretages en sikkerhedsvurdering, der giver samme miljøbeskyttelsesniveau som ved beslutning 2003/33/EF, og som forelægges den kompetente myndighed i forbindelse med midlertidig oplagring i et anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på oplagring af metallisk kviksølv.	2. Der skal foretages en sikkerhedsvurdering, der giver samme sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau som ved beslutning 2003/33/EF, og som forelægges den kompetente myndighed i forbindelse med midlertidig oplagring i et anlæg over jorden, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på oplagring af metallisk kviksølv.
3. Den godkendelse, der henvises til i artikel 8 og 9 i direktiv 1999/31/EF for underjordiske saltminer eller anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv, omfatter krav om regelmæssige visuelle inspektioner af beholderne og installering af hensigtsmæssigt dampdetektionsudstyr til at detektere eventuelle udslip.	3. Den godkendelse, der henvises til i artikel 8 og 9 i direktiv 1999/31/EF for underjordiske saltminer eller anlæg over jorden, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv, omfatter krav om regelmæssige visuelle inspektioner af beholderne og installering af hensigtsmæssigt dampdetektionsudstyr til at detektere eventuelle udslip. Kviksølv skal være genfindeligt med henblik på endelig bortskaffelse i henhold til artikel 5.
Begrundelse
Den kendsgerning, at kviksølv er flydende, og spørgsmålet om, hvorvidt saltminer kan bevare det intakt, uden at de tromler, der anvendes til oplagring af kviksølv, lækker og udsender dampe, er fortsat en kilde til bekymring. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er bortskaffelse at foretrække. Af økonomiske og tekniske årsager kan sikker oplagring være nødvendig i en begrænset periode, indtil der findes en langsigtet løsning.
Sundhedsbeskyttelsespolitikken er lige så vigtig som miljøpolitikken i denne forordning. Sikkerhedsvurderingen bør derfor ligeledes omfatte kviksølvs indvirkning på sundheden.
Ændringsforslag 28 Artikel 4 a (ny)
	Artikel 4a
	Kommissionen reviderer den i beslutning 2003/33/EF omhandlede sikkerhedsvurdering for at sikre, at de særlige risici ved midlertidig oplagring af metallisk kviksølv, der følger af arten og langtidsopførslen af metallisk kviksølv og indeslutningen heraf, er omfattet. Denne revision skal være gennemført senest ….*
	* Seks måneder inden ikrafttrædelsen af eksportforbudet.
Begrundelse
Oplagring bør være genstand for streng kontrol. I lyset af metallisk kviksølvs særlige giftige karakter og dets langtidsopførsel er en yderligere sikkerhedsvurdering med henblik på oplagring påkrævet i god tid, inden eksportforbudet træder i kraft.
Ændringsforslag 29 Artikel 4 b (ny)
	Artikel 4b
	Under den midlertidige oplagring påhviler ansvaret ejeren af oplagringsanlægget. Medlemsstaterne anmodes om at oprette en fond, som skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til en sikker endelig bortskaffelse af kviksølv. Fonden oprettes med hjælp fra finansielle bidrag fra kloralkaliindustrien og andre kviksølvforbrugende industrier, som f.eks. - men ikke udelukkende - naturgasindustrien og non-ferro industrien, som står i et rimeligt forhold til den mængde kviksølv, der fremsendes til midlertidig oplagring. Når kviksølvet sendes til endelig bortskaffelse i henhold til artikel 5, overtager medlemsstaterne det administrative og finansielle ansvar for bortskaffelse.
Begrundelse
Da kviksølv er et meget farligt stof, står spørgsmålet om, hvor sikker den midlertidige oplagring er, tilbage. Ifølge princippet om " at forureneren betaler" er det derfor af afgørende betydning, at ansvaret ligger hos ejerne af oplagringsanlæggene. Medlemsstaterne bør ligeledes påtage sig deres ansvar og sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til en sikker endelig bortskaffelse.
Ændringsforslag 30 Artikel 4 c (ny)
	Artikel 4c
	1. De berørte virksomheder inden for kloralkaliindustrien sender følgende oplysninger vedrørende afviklingen af kviksølv i et givet år til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater:
	- det bedst mulige overslag over den samlede mængde kviksølv, der fortsat er i brug - den mængde kviksølv, der nyttiggøres ved lukning eller omstilling af kloralkalianlæg - den mængde kviksølv, der sendes til særskilte anlæg til midlertidig oplagring - adresse og kontaktoplysninger for alle oplagringsanlæg - overførsel til andre kloralkalianlæg i Den Europæiske Union med henblik på drift af tilbageværende celler - den mængde kviksølv, der er midlertidigt oplagret under den oprindelige ejers ansvar, med henblik på drift af tilbageværende celler.
	2. De berørte virksomheder i industrisektoren, der får kviksølv, som nyttiggøres fra rensning af naturgas eller som biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning, fremsender følgende oplysninger vedrørende kviksølv, der modtages i et givet år, til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater: - den mængde kviksølv, der modtages - den mængde kviksølv, der er sendt til særskilte anlæg med henblik på midlertidig oplagring - adresse og kontaktoplysninger for alle oplagringsanlæg.
	3. De berørte virksomheder fremsender de i stk. 1 eller 2 omhandlede oplysninger, første gang senest den 31. maj ...*, og derefter hvert år før den 31. maj.
	4. Kommissionen offentliggør oplysningerne i stk. 3 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer1.
	___________________ * Året efter forordningens ikrafttrædelse. 1 EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.
Begrundelse
Kloralkaliindustrien har forpligtet sig til frivilligt at give Kommissionen oplysninger om nedlæggelsen af kviksølvceller. Disse oplysninger er imidlertid afgørende for at kunne sikre håndhævelsen af forordningen og bør derfor indgå heri. Det samme bør være gældende for de øvrige industrisektorer, der modtager kviksølv. Oplysningerne bør fremsendes til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater og bør offentliggøres i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt for fællesskabsinstitutioner i miljøspørgsmål.
Ændringsforslag 31 Artikel 5
Kommissionen tilrettelægger en informationsudveksling mellem medlemsstaterne og de berørte industrier.	Kommissionen tilrettelægger en indledende informationsudveksling mellem medlemsstaterne og de relevante interessenter inden den 30. juni 2010.
Denne informationsudveksling behandler navnlig det eventuelle behov for at udvide eksportforbuddet til kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter samt for at udvide oplagringsforpligtelsen til metallisk kviksølv fra andre kilder og for at fastsætte tidsfrister, hvad angår oplagring i et anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv.	Denne informationsudveksling baseres på de hidtil indsamlede oplysninger og undersøger ligeledes behovet for at udvide eksportforbuddet til kviksølvforbindelser med en kviksølvkoncentration på under 5 vægt-%, samt for at udvide oplagringsforpligtelsen til metallisk kviksølv fra andre kilder og for at fastsætte tidsfrister, hvad angår oplagring i en underjordisk saltmine eller i et anlæg over jorden, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv.
	I forbindelse med denne informationsudveksling analyseres bl.a. resultaterne af undersøgelsen af, hvorvidt Almadén er et sikkert oplagringssted for de eksisterende reserver af metallisk kviksølv eller metallisk kviksølv fremstillet som biprodukt fra den europæiske industri i overensstemmelse med artikel 2.
Begrundelse
Under udarbejdelsen af fællesskabsstrategien om kviksølv og nærværende forordning blev der afholdt omfattende høringer af interessenterne. Interessenter, herunder medlemsstaterne, industrien samt ikke-statslige organisationer på miljø- og sundhedsområdet bør deltage i informationsudvekslingen.
Det bør præciseres, at informationsudvekslingen er en kontinuerlig proces, i forbindelse med hvilken der primært bør fokuseres på spørgsmål, der endnu ikke er omfattet af denne forordning.
Ændringsforslag til opfyldelse af de bestemmelser, som Europa-Parlamentet vedtog i sin beslutning af 14. marts 2006 om en fællesskabsstrategi for kviksølv.
Ændringsforslag 32 Artikel 6, stk. 2
2. Medlemsstaterne underretter senest den 30. november 2014 Kommissionen om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning på deres respektive områder. Hvis Kommissionen anmoder herom, meddeler medlemsstaterne disse oplysninger tidligere end fristen anført i første punktum.	2. Medlemsstaterne udarbejder et register over købere, sælgere og forhandlere af kviksølv, cinnobermalm og kviksølvforbindelser, og indsamler relevante oplysninger. De underretter Kommissionen om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning på deres respektive områder hvert andet år og senest seks måneder efter udløbet af den omfattede periode. Kommissionen offentliggør oplysningerne i en kortfattet rapport inden et år efter have modtaget disse fra medlemsstaterne. Det første sæt oplysninger skal omfatte perioden 2007-2008 og skal fremsendes til Kommissionen senest den 30. juni 2009 og offentliggøres senest den 30. juni 2010. Oplysningerne skal udfærdiges i et format, som fastsættes af Kommissionen senest ...*
	* Et år efter forordningens ikrafttrædelse.
Begrundelse
Indførelsen af et eksportforbud vil ligeledes kræve et effektivt overvågningssystem, som skal sikre, at der ikke ulovligt sendes kviksølv til de globale markeder. Der bør indføres et sporingssystem, som kan registrere al import og eksport af kviksølv og metalliske kviksølvforbindelser mellem medlemsstaterne og mellem EU og tredjelande, hvor handel ikke er underlagt noget forbud.
Ændringsforslag 33 Artikel 6, stk. 3
3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, omfatter mindst følgende:	3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 2, omfatter mindst følgende:
a) mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af metallisk kviksølv, der ankommer til eller forlader Fællesskabet	a) mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølvklorid og kviksølvforbindelser, der ankommer til eller forlader Fællesskabet
b) mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af metallisk kviksølv, der forhandles på tværs af grænserne inden for Fællesskabet.	b) mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølvklorid og kviksølvforbindelser, der forhandles på tværs af grænserne inden for Fællesskabet.
Begrundelse
Følge af ændringsforslaget til artikel 1.
Ændringsforslag 34 Artikel 6 a (ny)
	Artikel 6a
	Medlemsstaterne fastlægger regler om sanktioner for krænkelse af nærværende forordnings bestemmelser, samt iværksætter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest....* og informerer den snarest om eventuelle senere ændringer, som vedrører dem.
	* Et år efter forordningens ikrafttrædelse.
Begrundelse
Denne artikel er en standardbestemmelse for sanktioner i tilfælde af krænkelser.
Ændringsforslag 35 Artikel 6 b (ny)
	Artikel 6b
	Kommissionen og medlemsstaterne fremmer befolkningens bevidsthed om og sikrer offentlig tilgængelighed til information om forbudet mod eksport af metallisk kviksølv, cinnobermalm og kviksølvforbindelser, samt om sikker oplagring af metallisk kviksølv.
Begrundelse
Øget offentlig tilgængelighed til information om forbudet mod eksport af metallisk kviksølv, kviksølvforbindelser og spredning af denne information bidrager til en mere effektiv beskyttelse af folkesundheden og til et bedre miljø.
Ændringsforslag 36 Artikel 7
1. Kommissionen vurderer denne forordnings anvendelse og markedsvirkninger under hensyntagen til oplysningerne omhandlet i artikel 6.	1. Kommissionen vurderer denne forordnings anvendelse og markedsvirkninger under hensyntagen til oplysningerne omhandlet i artikel 5 og 6.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 30. juni 2015.	2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 30. juni 2012. Rapporten ledsages i givet fald af forslag til revision af nærværende forordning.
	2a. Kommissionen foretager seks måneder før eksportforbuddets ikrafttrædelse i henhold til artikel 1 en vurdering af effektiviteten og virkningerne af de kompenserende foranstaltninger, der er truffet for at give det område, der er berørt af kviksølvminernes lukning, mulighed for at finde alternative løsninger, som er økonomisk og socialt gennemførlige.
Begrundelse
Efter en vis gennemførelsesperiode og alt efter ændringen af datoen for eksportforbudet vil det være nødvendigt at vurdere effektiviteten af de foreslåede retlige foranstaltninger med henblik på udarbejdelse af en generel rapport med revisionsforslag.
Ændringsforslag 37 Artikel 8
Senest et år inden datoen i artikel 1 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen i de multilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv og vurderer navnlig, om betimeligheden af og anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der omfattes af denne forordning, svarer til udviklingerne på internationalt plan.	Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen i de multilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv og vurderer navnlig, om de foranstaltninger, der omfattes af denne forordning, svarer til udviklingerne på internationalt plan.
Ændringsforslag 38 Artikel 8 a (ny), afsnit 1
	Artikel 8a
	Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder, under særlig hensyntagen til de behov, der gør sig gældende for udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, om at fremme teknisk bistand, herunder uddannelse, til udvikling af den infrastruktur, kapacitet og ekspertise, der er nødvendig for at fremme overgangen til alternative kviksølvfri teknologier og en endelig udfasning af anvendelse og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser.
Begrundelse
Eksportforbudet mod kviksølv kan få en væsentlig negativ indvirkning i udviklingslandene og i overgangsøkonomier på kort sigt, hvor kviksølv f.eks. stadig anvendes i forbindelse med udvinding af guld i små virksomheder. Der er derfor behov for støtte fra EU til fremme af overgangen til kviksølvfri teknologier. Dette ændringsforslags ordlyd er taget fra det nye forslag til forordning om eksport og import af farlige kemikalier.
Ændringsforslag 39 Artikel 8 a (ny), afsnit 2
	Kommissionen og medlemsstaterne skal endvidere overveje at yde støtte til ikke-statslige organisationer, som har været særlig effektive med hensyn til ydelsen af sådanne tjenester.
Begrundelse
Det bør overvejes ligeledes at yde støtte via ikke-statslige organisationer, som har mange praktiske erfaringer på dette område.

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Indledning

Kviksølv og kviksølvforbindelser er meget giftige for mennesker, og især for udviklingen af børns nervesystem. De er ligeledes skadelige for økosystemer og for dyr. Oprindeligt blev kviksølvforurening betragtet som et akut, men lokalt problem, men anses nu for at være et globalt, udbredt og kronisk problem. Høje doser kan være livstruende for mennesker, men selv relativt lave doser kan have en alvorlig negativ indvirkning på udviklingen af nervesystemet og er for nylig blevet sat i forbindelse med en eventuel negativ indvirkning på hjerte-kar- og immunsystemet, samt det reproduktive system. Kviksølv hæmmer ligeledes mikrobiologisk aktivitet i jorden og er et prioriteret farligt stof i henhold til rammedirektivet om vand. I miljøet kan kviksølv omdannes til metylkviksølv, som kan bioakkumulere og koncentreres i fødekæder, især i den akvatiske fødekæde. Metylkviksølv trænger let gennem både placenta-barrieren og blod-hjerne-barrieren.

Forekomst i Den Europæiske Union

Kviksølv findes naturligt i miljøet og eksisterer i forskellige former. I ren form betegnes det som "elementær" eller "metallisk" kviksølv (Hg(0)). Stoffet optræder kun sjældent som et rent, flydende metal i naturen, hvor det snarere indgår i forbindelser eller i uorganiske salte.

I EU forekommer kviksølv især som:

-  overskud fra kloralkaliindustrien, når den går over til en kviksølvfri proces, eller når et anlæg lukkes (nedlukning af virksomheder);

-  kviksølv som biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning (zink, kobber, bly, guld, sølv og andre former for malm); hvis biproduktet fra denne proces ikke er metallisk kviksølv, kan det være kviksølvklorid, afhængig af rensningsprocessen;

-  kviksølv som biprodukt fra rensning af naturgas;

-  genbrugt kviksølv fra kviksølvholdige produkter (lysstofrør, batterier, dental amalgam, måle- og kontroludstyr, kontakter) og fra forarbejdning samt procesaffald;

-  kviksølvlagre, som mæglere og forhandlere, som f.eks. MAYASA, har akkumuleret i de foregående år.

Den største kviksølvmine i verden ligger i Almadén i Spanien. Brydningen af kviksølv i Almadén stoppede i 2003, men ejeren, MAYASA, indsamler og handler med kviksølv på internationalt plan (hovedsageligt med udviklingslandene) fra Vesteuropas nedlagte kloralkalianlæg, samt med kviksølv fra andre kiler.

Kommissionens forslag om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv i EU

På grund af de farer, der er forbundet med kviksølv, og fordi der eksisterer alternative kviksølvfrie processer, foreslog Oslo-Paris-Kommissionen (OSPAR) i 1990, at alle kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg skulle omdannes til kviksølvfri teknologi inden 2010 (PARCOM-afgørelsen 90/3). I Europa-Parlamentets beslutning om fællesskabsstrategien for kviksølv (marts 2006) opfordredes Kommissionen til at tage skridt til at gennemføre OSPAR-afgørelsen 90/3. Bortset fra vedvarende kviksølvemissioner fra kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg - når disse anlæg omdannes til kviksølvfrie teknologier - bør de enorme mængder kviksølv i deres celler forvaltes på en miljøvenlig måde. For at undgå, at dette overskud af kviksølv oversvømmer verdensmarkedet for kviksølv vedtoges i oktober 2006 en forordning, der forbyder eksport af metallisk kviksølv efter 1. juli 2011. Forslaget omfatter parallelle bestemmelser om sikker oplagring af kviksølvoverskuddet, som hovedsagelig vil stamme fra nedlagte kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg, for at forhindre videresalg heraf. På nuværende tidspunkt findes der i Europa kviksølvceller med et indhold af ca. 12 000 tons kviksølv. Med henblik herpå er Euro Chlor (kloralkaliindustriens EU-sammenslutning) af Kommissionen blevet anmodet om - og har indvilliget i - at udarbejde en frivillig aftale om oplagring af overskud af kloralkalikviksølv i erkendelsen af, at der er behov for oplagring.

Der foreslås en oplagringsforpligtelse for metallisk kviksølv, som ikke længere anvendes i kloralkaliindustrien, kviksølv som biprodukt fra fremstilling af non-ferro metaller og kviksølv som biprodukt fra rensning af naturgas. Oplagringsforpligtelsen omfatter helt bevidst ikke genanvendt kviksølv fra kviksølvholdige produkter.

Ordførerens henstillinger

Ordføreren hilser Kommissionens forslag velkommen. Ikke desto mindre finder han, at en række ændringer er påkrævet for bedre at kunne beskytte folkesundheden og miljøet. Han foreslår derfor en række ændringsforslag, som hovedsagelig vedrører følgende:

Frist for indførelse af eksportforbuddet

Da EU's eksport af kviksølv generelt er større end eksporten fra nogen anden region i verden, vil et snarligt eksportforbud, parallelt med andre internationale tiltag, væsentligt reducere de uforholdsmæssigt omfattende følger af kviksølvpåvirkning i udviklingslandene som følge af den enorme import af kviksølv. Indtil eksportforbuddet er blevet indført, vil markedet stadig blive tilført kviksølv fra EU, hvilket øger risikoen for folkesundheden og miljøet. Det foreslåede forbud bør derfor indføres hurtigst muligt, helst inden 2009.

Både Kommissionen og det luxembourgske formandskab har tidligere foreslået 2008 som frist for indførelsen af et eksportforbud.

Udvalget fulgte ikke helt ordførerens forslag på dette punkt og fremrykkede datoen for eksportforbuddets ikrafttrædelse til 1. december 2010.

Omfanget af forbuddet mod eksport af kviksølv

For at gøre forordningen retfærdig og enkel bør kviksølvforbindelser være omfattet af eksportforbuddet. Kviksølvforbindelser (undtagen kviksølvsulfid) klassificeres som giftige fra og med 0,5 %. Tallet er endog lavere for nogle specifikke stoffer.

Ordføreren støtter indføjelsen af kviksølvforbindelser i eksportforbuddet. Der hersker begrundet bekymring for, at kviksølv vil blive eksporteret som kviksølvforbindelser, der f.eks. er produceret i forbindelse med non-ferro minedrift og smeltning (som kviksølvklorid Hg2Cl2), til andre lande og omdannet til elementært kviksølv med henblik på yderligere anvendelse dér. Ifølge ordføreren vil et generelt eksportforbud, der også omfatter kviksølvforbindelser, bidrage til en reduktion af emissionen og omfanget af handelen med kviksølv. Desuden vil et forbud mod eksport af kviksølvforbindelser kunne forhindre, at forbindelser med et højt indhold af kviksølv anvendes som råmateriale til forarbejdning af metallisk kviksølv. Hermed kan man forhindre et eventuelt smuthul i forordningen.

Desuden vil et forbud mod eksport af cinnobermalm kunne forhindre, at mineraler og forbindelser med et højt indhold af kviksølv anvendes som råmateriale til forarbejdning af metallisk kviksølv. Kviksølvholdige produkter, hvis anvendelse og markedsføring er omfattet af EU-restriktioner, bør ligeledes omfattes af forbuddet. EU bør undgå dobbeltnormer. Kviksølvholdige produkter, der er forbudt i EU, bør ikke eksporteres til lande, hvor de måske endnu ikke er reguleret.

Europa-Parlamentet opfordrede (i marts 2006) Kommissionen til at lade eksportforbuddet omfatte kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter, som er eller snart vil blive underlagt brugs- og markedsføringsrestriktioner i EU.

Import af kviksølv

Ordføreren er af den opfattelse, at Fællesskabet bør overveje et forbud mod import til EU af kviksølv for at sikre, at EU's kviksølvforsyninger er i overensstemmelse med efterspørgsel i EU, oplagringsforpligtelser og politik til fremme af nyttiggørelse af kviksølv fra affald og produkter. Det giver ingen mening at oplagre kviksølv med oprindelse i EU, samtidig med at der importeres kviksølv til berettiget anvendelse i EU.

Sporingssystem for handel med kviksølv

Der bør etableres et system med henblik på regelmæssig sporing af importen til og eksporten fra EU af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser, samt af den internationale handel. I marts 2006 slog Europa-Parlamentet til lyd for indførelsen af et sporingssystem for handel med kviksølv inden indførelsen af eksportforbuddet. Sporingssystemet vil sikre gennemsigtighed i forbindelse med handelen og gøre det muligt for Kommissionen og interessenter uden problemer at føre kontrol med en eventuel udvikling, som er i modstrid med forbuddets formål og effektivitet.

Medlemsstaterne bør regelmæssigt informere Kommissionen, som bør offentliggøre denne information.

Sikker og bæredygtig oplagring af overskydende kviksølv

Det vil være nødvendigt at oplagre/bortskaffe overskydende kviksølv. Alt overskydende kviksølv bør i sidste instans bortskaffes på en sikker og miljømæssigt forsvarlig måde.

Bortskaffelse af metallisk kviksølv i saltminer giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til miljøsikkerheden på længere sigt. Den kendsgerning, at kviksølv er et flydende stof, og spørgsmålet om hvorvidt saltminer vil kunne holde kviksølvet intakt, uden at kviksølvtromlerne i sidste instans lækker og udsender dampe, er fortsat en kilde til bekymring.

Kviksølv udvundet af cinnobermalm bør ligeledes oplagres, fordi markedet vil blive tilført nyt kviksølv, hvis anvendelsen af kviksølv udvundet af cinnobermalm tillades, hvilket er i modstrid med forordningens formål.

Ordføreren er af den opfattelse, at man, indtil udviklingen og en fyldestgørende evaluering af sikre bortskaffelsesteknikker fortsat bør oplagre metallisk kviksølv som et forstadium til permanent bortskaffelse. Omfanget af kviksølv, som der kan blive tale om i denne forbindelse, er relativt ret begrænset. På grund af kviksølvets store massefylde vil de ca. 12 000 tons overskydende kviksølv fra kloralkaliindustrien have en volumen på ca. 1 000 m³.

Der bør fastlægges rammer for minimumsnormer for oplagring, som sikrer en vedvarende kontrol, minimumssikkerhedsnormer, regelmæssig og gennemsigtig rapportering, forhåndsplanlægning og projektering, leveringssikkerhed og sanktioner for manglende overholdelse af bestemmelserne.

Ifølge princippet "forureneren betaler" bør ansvaret for den midlertidige oplagring påhvile ejeren af oplagringsanlægget.

Medlemsstaterne skal påtage sig det administrative og finansielle ansvar for en sikker endelig bortskaffelse.

I marts 2006 slog Europa-Parlamentet til lyd for retligt bindende foranstaltninger for at sikre, at intet af det kviksølv, der stammer fra kloralkaliindustrien, sendes tilbage på markedet, samt at det oplagres på sikker vis og på sikre steder under konstant overvågning på lokaliteter, hvor øjeblikkelig aktiv intervention i givet fald vil være mulig. Parlamentet krævede desuden minimumssikkerhedsnormer, regelmæssig og gennemsigtig rapportering, forholdsplanlægning og projektering, bøder og sanktioner, og understregede betydningen af at anvende princippet "forureneren betaler" i forbindelse med oplagring, samt at industrisektorer, som var ansvarlige for produktionen af kviksølv, burde bidrage til finansieringen af en sikker oplagring af overskydende kviksølv.

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (26.3.2007)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv
(KOM(2006)0636 – C6‑0363/2006 – 2006/0206(COD))

Rådgivende ordfører: Jens Holm

KORT BEGRUNDELSE

Tungmetallet kviksølv er et meget farligt forurenende stof. Så snart det kommer ud i miljøet, udbredes det let og kan også omdannes til en endnu farligere forbindelse, methyl-kviksølv. Denne forbindelse akkumuleres i fødekæden og ender i de fleste tilfælde i fisk til konsum. Efter udledning vil kviksølv i en overskuelig fremtid være en væsentlig trussel mod folkesundheden, dyr og miljø. Det bliver mere og mere klart, at de udgifter, som dette påfører samfundet som følge af den skadelige indvirkning på folkesundheden og miljøet, med al sandsynlighed er langt større end oprindeligt antaget.

Kviksølv og dets forbindelser påvirker det centrale nervesystem, nyrer og lever, og kan forstyrre de autoimmune processer, forårsage muskelsitringer og kramper, syns- og høreforstyrrelser, lammelser, søvnløshed og emotionel ustabilitet. Kviksølvforbindelser gennembryder placentabarrieren og kan hæmme fostrets udvikling, føre til manglende koncentrationsevne og hæmme barnets udvikling. Selv en lav dosis kviksølvholdige forbindelser kan have en alvorlig negativ indvirkning på udviklingen af nervesystemet og er for nylig blevet sat i forbindelse med eventuelle skadelige virkninger på hjerte-kar-systemet, immunsystemet og den reproduktive kapacitet.

Kviksølv anvendes i dag i industrien i forbindelse med f.eks. elektrolyse af alkaliske klorider og i små guldbrydningsvirksomheder. Metallet findes ligeledes i et væsentligt antal konsumvarer, der sælges over hele verden. Det drejer sig om f.eks. halogenpærer, elektriske komponenter, måleudstyr og dentalt amalgam. I EU udledes metallet imidlertid primært i naturen ved forbrænding af fossile brændstoffer, især kul. Kviksølv er et meget mobilt metal og kan let udbredes over lange afstande. Udledning af kviksølv er et globalt problem, og der er et presserende behov for gennemgribende foranstaltninger.

Den strategi vedrørende kviksølv, som Kommissionen forelagde i begyndelsen af 2005, opfyldte derfor et længe næret ønske. Strategiens foranstaltning 5 vil medføre en afvikling af kviksølveksporten fra Fællesskabet. Dette er et særligt vigtigt element, eftersom EU er verdens største kviksølveksportør. Hvert år eksporterer EU ca. 1 000 t kviksølv som råmateriale sammenlignet med den samlede mængde på 3 600 t på globalt plan. Hovedparten af dette kviksølv ender i udviklingslandene, hvor overvågning og kontrol er mindre effektiv. Dette indebærer en betydelig risiko for forurening af arbejdstagere og lokale samfund.

Forslaget til en forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv blev fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den 26. oktober 2006. Forslaget er en vigtig begyndelse og sender samtidig et vigtigt signal til resten af verden om, at EU er rede til at påtage sig sit internationale ansvar for en stor del af forsætlig udledning og anvendelse af kviksølv.

Ikke desto mindre har forslaget en række svagheder, som bør afhjælpes. De foreslåede ændringer skal gøre forordningen til et effektivt redskab til nedbringelse af det globale udbud af kviksølv.

Med henblik herpå foreslår ordføreren en række ændringer, som hovedsageligt går ud på følgende:

-       En udvidelse af eksportforbuddet til at omfatte kviksølvforbindelser.

-       En udvidelse af eksportforbuddet til at omfatte kviksølvholdige produkter, hvis anvendelse og markedsføring er omfattet af restriktioner i EU.

-       Eksportforbuddet mod metallisk kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter skal gennemføres hurtigst muligt og senest inden 1. januar 2008.

-       Der bør indføres et forbud mod import af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser.

-       Indførelse af et overvågningssystem for handlen med kviksølv i Fællesskabet og handlen med tredjelande. Dette vil kunne forbedre gennemsigtigheden og øge informationsstrømmen for de relevante interessenter.

-       Berørte udviklingslande og lande med overgangsøkonomier bør ydes behørig støtte med henblik på at fremme overgangen til en kviksølvfri teknologi og et endeligt stop for udledning og anvendelse af kviksølv.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 4
(4) Eksport af metallisk kviksølv fra Fællesskabet bør forbydes for i væsentlig grad at reducere det globale udbud af kviksølv.	(4) Eksport af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser fra Fællesskabet bør forbydes for i væsentlig grad at reducere det globale udbud af kviksølv. Medlemsstaterne bør have ret til at indføre bredere og strengere forbud, jf. EF-traktatens artikel 176.
Begrundelse
Det er nødvendigt at udvide forbudet til også at omfatte kviksølvforbindelser for at opnå en væsentlig reduktion af det globale udbud af kviksølv. Medlemsstaterne skal have ret til at indføre strengere forbud.
Ændringsforslag 2 Betragtning 4 a (ny)
	(4a) Eksporten af kviksølvholdige produkter, hvis anvendelse og distribution er omfattet af restriktioner i EU, bør ligeledes forbydes. Kommissionen bør udarbejde en konsolideret liste over de pågældende produkter, som bør ajourføres hvert år på grundlag af udviklingen i henhold til fællesskabsretten.
Begrundelse
Det er nødvendigt at udvide forbudet til også at omfatte kviksølvholdige produkter, hvis anvendelse og markedsføring er omfattet af restriktioner i EU, for at opnå en væsentlig reduktion af det globale udbud af kviksølv. Af hensyn til gennemsigtigheden bør disse produkter opstilles på en konsolideret liste, som hvert år bør ajourføres af Kommissionen.
Ændringsforslag 3 Betragtning 7 a (ny)
	(7a) Importen af metallisk kviksølv og kviksølvholdige forbindelser bør forbydes for at forbedre miljøbeskyttelse og folkesundhed i EU.
Begrundelse
For bedre at kunne beskytte miljøet og folkesundheden i EU, samt kontrollere udbud og efterspørgsel af kviksølv mere effektivt, bør der indføres et forbud mod import af metallisk kviksølv og kviksølvholdige forbindelser.
Ændringsforslag 4 Betragtning 8 a (ny)
	(8a) Medlemsstaterne bør give oplysninger om kviksølv, der importeres, eksporteres eller handles på tværs af grænserne inden for Fællesskabet, således at det bliver muligt at vurdere effektiviteten af instrumentet i behørig tid.
Begrundelse
Bedre data om handel er umiddelbart påkrævet, som det fremgår af UNEP's rapport om information om udbud, handel og efterspørgsel fra november 2006. Relevante oplysninger vil dermed være tilgængelige med henblik på sammenligning i forbindelse med revisionen, så det bliver muligt at påvise ændringer på markederne, etc.
Ændringsforslag 5 Betragtning 11 a (ny)
	(11a) Kommissionen og medlemsstaterne bør yde direkte faglig bistand til udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier, eller indirekte via støtte til projekter iværksat af ikke-statslige organisationer (ngo'er), især støtte til fremme af overgangen til alternative kviksølvfri teknologier og en endelig udfasning af anvendelsen og udledningen af kviksølv og kviksølvforbindelser.
Begrundelse
Eksportforbudet mod kviksølv kan få en væsentlig negativ indvirkning i udviklingslandene og i overgangsøkonomier på kort sigt, hvor kviksølv f.eks. stadig anvendes i forbindelse med udvinding af guld i små virksomheder. Der er derfor behov for støtte fra EU til fremme af overgangen til kviksølvfri teknologier.
Ændringsforslag 6 Artikel 5, afsnit 1
Kommissionen tilrettelægger en informationsudveksling mellem medlemsstaterne og de berørte industrier.	Kommissionen tilrettelægger en indledende informationsudveksling mellem medlemsstaterne, ikke-statslige organisationer og de berørte industrier senest den 1. juli 2010.
Begrundelse
Informationsudvekslingen bør også omfatte ikke-statslige organisationer. Det er nødvendigt at få fastsat en specifik dato med henblik på interessenternes møde, hvor nye data og erfaringer vurderes i lyset af medlemsstaternes rapporter på grundlag af artikel 6 som ændret.
Ændringsforslag 7 Artikel 5, afsnit 2
Denne informationsudveksling behandler navnlig det eventuelle behov for at udvide eksportforbuddet til kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter samt for at udvide oplagringsforpligtelsen til metallisk kviksølv fra andre kilder og for at fastsætte tidsfrister, hvad angår oplagring i et anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv.	Denne udveksling skal være baseret på den hidtil indsamlede information og skal ligeledes behandle det eventuelle behov for at udvide oplagringsforpligtelsen til metallisk kviksølv fra andre kilder og for at fastsætte tidsfrister, hvad angår oplagring i et anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv.
Begrundelse
For at skabe overensstemmelse med tidligere ændrede artikler.
Ændringsforslag 8 Artikel 6, stk. 2
2. Medlemsstaterne underretter senest den 30. november 2014 Kommissionen om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning på deres respektive områder. Hvis Kommissionen anmoder herom, meddeler medlemsstaterne disse oplysninger tidligere end fristen anført i første punktum.	2. Medlemsstaterne opretter et register over personer, der køber, sælger og handler med kviksølv og kviksølvforbindelser, samt indsamler relevante oplysninger. De underretter hvert andet år, senest seks måneder efter udløbet af referenceperioden, Kommissionen om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning på deres respektive områder. Oplysningerne gives i et format, der fastsættes af Kommissionen. Det første sæt oplysninger omfatter perioden 2007-2008 og forelægges for Kommissionen senest den 30. juni 2009. Kommissionen offentliggør oplysningerne i en sammenfattet rapport inden et år efter at have modtaget disse fra medlemsstaterne, og senest den 30. juni 2010.
Begrundelse
Bedre data om handel er umiddelbart påkrævet, som det fremgår af UNEP's rapport om information om udbud, handel og efterspørgsel fra november 2006. Relevante oplysninger vil dermed være tilgængelige med henblik på sammenligning i forbindelse med revisionen, så det bliver muligt at påvise ændringer på markederne, etc.
Ændringsforslag 9 Artikel 7, stk. 1
1. Kommissionen vurderer denne forordnings anvendelse og markedsvirkninger under hensyntagen til oplysningerne omhandlet i artikel 6.	1. Kommissionen vurderer denne forordnings anvendelse og markedsvirkninger under hensyntagen til oplysningerne omhandlet i artikel 5 og 6.
Ændringsforslag 10 Artikel 7, stk. 2
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 30. juni 2015.	2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 30. juni 2012. Rapporten ledsages, om nødvendigt, af forslag om revision af forordningens relevante bestemmelser.
Begrundelse
For at sikre en opfølgning af de oplysninger, der indsamles som anført i artikel 5 og 6, forelægger Kommissionen en rapport med eventuelle forslag til revision.
Ændringsforslag 11 Artikel 8
Senest et år inden datoen i artikel 1 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen i de multilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv og vurderer navnlig, om betimeligheden af og anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der omfattes af denne forordning, svarer til udviklingerne på internationalt plan.	Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen i de multilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv og vurderer navnlig, om de foranstaltninger, der omfattes af denne forordning, svarer til udviklingerne på internationalt plan.
Ændringsforslag 12 Artikel 8 a (ny), afsnit 1
	Artikel 8a
	Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder, under særlig hensyntagen til de behov, der gør sig gældende for udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, om at fremme teknisk bistand, herunder uddannelse, til udvikling af den infrastruktur, kapacitet og ekspertise, der er nødvendig for at fremme overgangen til alternative kviksølvfri teknologier og en endelig udfasning af anvendelse og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser.
Begrundelse
Eksportforbudet mod kviksølv kan få en væsentlig negativ indvirkning i udviklingslandene og i overgangsøkonomier på kort sigt, hvor kviksølv f.eks. stadig anvendes i forbindelse med udvinding af guld i små virksomheder. Der er derfor behov for støtte fra EU til fremme af overgangen til kviksølvfri teknologier. Dette ændringsforslags ordlyd er taget fra det nye forslag til forordning om eksport og import af farlige kemikalier.
Ændringsforslag 13 Artikel 8 a (ny), afsnit 2
	Kommissionen og medlemsstaterne skal endvidere overveje at yde støtte til ikke-statslige organisationer, som har været særlig effektive med hensyn til ydelsen af sådanne tjenester.
Begrundelse
Det bør overvejes ligeledes at yde støtte via ikke-statslige organisationer, som har mange praktiske erfaringer på dette område.

PROCEDURE

Titel	Eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv
Referencer	KOM(2006)0636 – C6-0363/2006 - 2006/0206(COD)
Korresponderende udvalg	ENVI
Udtalelse fra        Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 14.11.2006
Rådgivende ordfører        Dato for valg	Jens Holm 22.11.2006
Behandling i udvalg	27.2.2007
Dato for vedtagelse	21.3.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	16 11 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Kader Arif, Graham Booth, Carlos Carnero González, Béla Glattfelder, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Syed Kamall, Ģirts Valdis Kristovskis, Caroline Lucas, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, David Martin, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jean-Pierre Audy, Danutė Budreikaitė, Elisa Ferreira, Małgorzata Handzlik, Jens Holm, Eugenijus Maldeikis, Zuzana Roithová
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Corien Wortmann-Kool, Sepp Kusstatscher

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Miroslav Ouzký

Formand for

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

BRUXELLES

Om:       Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv (KOM(2006)0636 – C6‑0363/2006 – 2006/0206(COD))[1]

Med skrivelse af 4. maj 2007 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om holdbarheden og relevansen af retsgrundlaget for Kommissionens ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 35, stk. 2.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 11. juni 2007.

Retsgrundlaget for forslaget er dobbelt, idet forslaget er baseret på EF-traktatens artikel 133 og artikel 175, stk. 1.

Udvalget vedtog et ændringsforslag til forslaget, der lod artikel 133 udgå som retsgrundlag, idet udvalget mente, at et dobbelt retsgrundlag ikke var berettiget, eftersom den foreslåede akt ikke samtidig forfølger flere forskellige mål, uden at det ene er sekundært og indirekte i forhold til det andet.

Tværtimod erklærede Kommissionen i sin begrundelse, at målet om at beskytte menneskers sundhed og miljøet og ikke samhandelsrelaterede overvejelser ligger til grund for foranstaltningen.

Retsgrundlagene, der er til behandling:

Artikel 133

1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger.

2. Kommissionen fremsætter forslag for Rådet vedrørende iværksættelse af den fælles handelspolitik.

3. Skal der føres forhandlinger om aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, retter Kommissionen henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de aftaler, der forhandles, er i overensstemmelse med Fællesskabets interne politikker og regler.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den, og i samråd med et særligt udvalg, der er udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde. Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til det særlige udvalg om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

De relevante bestemmelser i artikel 300 finder anvendelse.

4. Ved udøvelsen af de beføjelser, som i denne artikel er tillagt Rådet, træffer det afgørelse med kvalificeret flertal.

5. Stk. 1-4 finder ligeledes anvendelse på forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, for så vidt disse aftaler ikke er omfattet af de nævnte stykker, jf. dog stk. 6.

Uanset stk. 4 træffer Rådet afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af en aftale på et af de områder, der er nævnt i første afsnit, hvis denne aftale omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler, eller hvis en sådan aftale vedrører et område, hvor Fællesskabet endnu ikke ved vedtagelse af interne regler har udøvet sine beføjelser i henhold til denne traktat.

Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af en aftale af horisontal karakter, for så vidt den også vedrører det foregående afsnit eller stk. 6, andet afsnit.

Dette stykke anfægter ikke medlemsstaternes ret til at opretholde og indgå aftaler med tredjelande eller internationale organisationer, for så vidt disse aftaler overholder fællesskabsretten og de andre relevante internationale aftaler.

6. En aftale kan ikke indgås af Rådet, hvis den indeholder bestemmelser, der overskrider Fællesskabets interne beføjelser, især ved at medføre en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på et område, hvor traktaten udelukker en sådan harmonisering.

I den henseende er aftaler om handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, tjenesteydelser i forbindelse med uddannelse, sociale tjenesteydelser og tjenesteydelser inden for menneskers sundhed, uanset stk. 5, første afsnit, omfattet af blandet kompetence mellem Fællesskabet og dets medlemsstater. Forhandling heraf kræver derfor ud over en fællesskabsafgørelse, der træffes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 300, fælles overenskomst mellem medlemsstaterne. De således forhandlede aftaler indgås i fællesskab af Fællesskabet og medlemsstaterne.

Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er fortsat omfattet af bestemmelserne i afsnit V og i artikel 300.

7. Med forbehold af stk. 6, første afsnit, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet udvide anvendelsen af stk. 1-4 til at omfatte internationale forhandlinger og aftaler om intellektuel ejendomsret, for så vidt de ikke er omfattet af stk. 5.

Artikel 175

1. Rådet træffer efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 174.

2. Uanset den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde for beslutningstagning og med forbehold af artikel 95 vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

(a)    bestemmelser af hovedsagelig fiskal karakter

(b)    foranstaltninger, der berører

-     fysisk planlægning

-     kvantitativ forvaltning af vandressourcerne, eller som direkte eller indirekte berører disse ressourcers disponibilitet,

-     arealanvendelse, bortset fra affaldshåndtering

(c)    foranstaltninger, der i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.

Rådet kan på betingelserne i første afsnit fastlægge de i dette stykke nævnte spørgsmål, om hvilke der skal træffes afgørelse med kvalificeret flertal.

3. På andre områder vedtager Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget generelle handlingsprogrammer for prioriterede mål, som skal virkeliggøres.

Rådet vedtager på betingelserne i stk. 1 eller efter omstændighederne stk. 2 de nødvendige foranstaltninger for disse programmers iværksættelse.

4. Med forbehold af visse foranstaltninger af fællesskabskarakter finansieres og gennemføres miljøpolitikken af medlemsstaterne.

5. Med forbehold af princippet om, at forureneren betaler, fastsætter Rådet, såfremt en foranstaltning, der bygger på bestemmelserne i stk. 1, indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i den retsakt, hvorved pågældende foranstaltning vedtages, passende bestemmelser i form af:

-     undtagelser af midlertidig karakter og/eller

-     finansiel støtte fra den Samhørighedsfond, der er oprettet i henhold til artikel 161.

Forordningens indhold kan analyseres således:

Artikel 1 - formål, anvendelsesområde og definitioner.

I den foreslåede forordning fastsættes kravet om at forbyde eksport af metallisk kviksølv fra den 1. juli 2011.

Artikel 2 - fastsætter en forpligtelse til at oplagre kviksølv på en måde, der er sikker for menneskers sundhed og miljøet.

De tre mest relevante kilder til metallisk kviksølv i Fællesskabet omfattes af denne forpligtelse. Forpligtelsen til oplagring gælder for kviksølv uafhængig af, om stoffet klassificeres som affald eller ej. Oplagring i denne forbindelse omfatter ikke kun muligheder på kort til mellemlang sigt, men dækker også de langsigtede muligheder. Hvad angår timingen, er dette aspekt tilknyttet ikrafttrædelsen af eksportforbuddet for metallisk kviksølv og kviksølvklorid.

Artikel 3 - tydeliggør samspillet med den gældende affaldslovgivning.

Ifølge gældende lovgivning ville enhver oplagring af metallisk kviksølv (der er flydende) på et hvilken som helst deponeringsanlæg være en overtrædelse af artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF. Grænseværdierne for udvaskning og andre kriterier, der er fastsat i afsnit 2.4 i Rådets beslutning 2003/33/EF om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg, der gælder for granuløst affald, kan ikke anvendes for flydende kviksølv. Det foreslås i artikel 3 at se bort fra disse bestemmelser med hensyn til to specifikke oplagringsmuligheder for metallisk kviksølv, nemlig underjordisk oplagring i saltminer, der er tilpasset formålet, og midlertidig oplagring i anlæg, der er bestemt til formålet og kan anses for sikre for menneskets sundhed og miljøet.

Artikel 4 - supplerer artikel 2 ved at tilføje nogle mere detaljerede krav til anvendelsen af de to oplagringsmuligheder.

Der fokuseres heri på behovet for at foretage en korrekt sikkerhedsvurdering, der tager stoffets egenskaber i betragtning. Bestemmelsen indeholder ligeledes mindstekrav til indholdet af den relevante godkendelse af midlertidige oplagringsanlæg.

Artikel 5 - indeholder en bestemmelse om informationsudveksling mellem medlemsstaterne og industrien.

Informationsudvekslingen bør ikke være begrænset til metallisk kviksølv, men også omfatte kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter.

Artikel 6 - pålægger medlemsstaterne nogle informationsforpligtelser.

Det bestemmes heri, at medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen kopier af de godkendelser, de udsteder til oplagringsanlæg. Medlemsstaterne skal også underrette Kommissionen om virkningerne af retsakten senest tre år og fem måneder efter eksportforbuddets ikrafttrædelse.

Artikel 7 - fastsætter, at Kommissionen skal vurdere forordningens anvendelse og dens markedsvirkninger og aflevere en rapport herom senest fire år efter eksportforbuddets ikrafttrædelse.

Vurderingen skal tage sit udgangspunkt i de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger.

Artikel 8 - fastsætter, at Kommissionen skal forelægge Parlamentet og Rådet en rapport om internationale udviklinger inden for kviksølv, navnlig om multilaterale forhandlinger om udbud og efterspørgsel.

Hermed skulle det blive muligt at holde øje med, om der er overensstemmelse mellem de globale foranstaltninger og Fællesskabets foranstaltninger med henblik på at opnå bedst mulige miljøfordele.

Artikel 9 - er standardordlyden om retsaktens ikrafttrædelse.

Vurdering

Retsgrundlaget definerer Fællesskabets materielle kompetence og præciserer, hvordan denne kompetence skal udøves, ved at angive de(t) lovgivningsinstrument(er), der kan anvendes, samt beslutningsproceduren.

I lyset af ovennævnte skal der træffes beslutning om, hvorvidt artikel 133 sammen med artikel 175, stk. 1, eller artikel 133 alene eller artikel 175, stk. 1, alene er det passende retsgrundlag for den foreslåede forordning.

Efter en analyse af forslaget står det klart, at dets hovedformål er at beskytte menneskers sundhed og miljøet, og at det ikke er baseret på samhandelsrelaterede overvejelser.

På mødet den 11. juni 2007 vedtog Retsudvalget derfor enstemmigt[2] at henstille, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv (KOM(2006)0636) er EF-traktatens artikel 175, stk. 1.

Med venlig hilsen

Giuseppe Gargani

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2]  Til stede ved den endelige afstemning: Cristian Dumitrescu (mødeformand), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (næstformand), Manuel Medina Ortega (rådgivende ordfører), Carlo Casini, Janelly Fourtou, Luis de Grandes Pascual, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Hans-Peter Mayer, Michel Rocard, Aloyzas Sakalas, Gabriele Stauner, József Szájer, Jaroslav Zvěřina og Tadeusz Zwiefka.

PROCEDURE

Titel	Eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv
Referencer	KOM(2006)0636 - C6-0363/2006 - 2006/0206(COD)
Dato for høring af EP	26.10.2006
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 14.11.2006
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 14.11.2006		ITRE 14.11.2006
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	ITRE 27.2.2007
Ordfører        Dato for valg	Dimitrios Papadimoulis 28.11.2006
Anfægtelse af retsgrundlaget        Dato for udtalelse fra JURI	JURI 11.6.2007
Behandling i udvalg	22.3.2007
Dato for vedtagelse	3.5.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 10 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Adamos Adamou, Margrete Auken, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Martin Callanan, Chris Davies, Avril Doyle, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Peter Liese, Jules Maaten, Marios Matsakis, Linda McAvan, Alexandru-Ioan Morţun, Roberto Musacchio, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Christofer Fjellner, Jutta Haug, Karin Jöns, Henrik Lax, Miroslav Mikolášik, Stefan Sofianski, Bart Staes
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Gabriela Creţu, Miguel Angel Martínez Martínez
Dato for indgivelse	11.6.2007