BETÆNKNING om udsigterne for det indre gas- og elmarked
26.6.2007 - (2007/2089 (INI))
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Alejo Vidal-Quadras
Rådgivende ordfører (*): Sophia in t'Veld, Økonomi- og Valutaudvalget
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om udsigterne for det indre gas- og elmarked
(2089/2007 (INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 - En energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),
– der henviser til Kommissionens meddelelse - Udsigterne for det indre gas- og elmarked (KOM(2006)841),
– der henviser til Kommissionens meddelelse - Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (KOM(2006)851),
– der henviser til Kommissionens meddelelse - Plan for hovedopgaverne i sammenkoblingen af forsyningsnet (KOM(2006)846),
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument - "Implementation report on electricity and gas EU regulatory framework: country reviews" - SEK(2006)1709, ledsagedokument til Kommissionens meddelelse (KOM(2006)841),
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "EU Energy Policy data" (SEK(2007)12),
– der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog [1],
– der henviser til sin beslutning af 23. marts 2007 om energiforsyningssikkerhed i Den Europæiske Union[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet[3],
– der henviser til sin holdning, som vedtoges under andenbehandlingen den 23. maj 2007, om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske transport- og energinet[4],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer[5],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet[6],
– der henviser til Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden[7],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet[8],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas[9],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling[10],
– der henviser til årsrapporten for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 fra De Europæiske Energiregulatorer til alle medlemmer af Rådet af Europæiske Energiregulatorer og af Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jfr. artikel 3, stk. 8 i Kommissionens afgørelse af 11. november 2003 (2003/796/EF)[11],
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 om Det Europæiske Råds godkendelse af "Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En energipolitik for Europa" (7224/07),
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0249/2007),
A. der henviser til, at den nye europæiske energipolitik om bæredygtighed, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne skal være ambitiøs og rettet mod langsigtede fordele med hovedfokus på at bekæmpe klimaændringer, begrænse EU's eksterne sårbarhed over for import og fremme vækst og beskæftigelse,
B. der henviser til, at der rettidigt skal fastsættes en passende lovgivningsramme i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet for at realisere disse ambitiøse og langsigtede fordele,
C. der henviser til, at fuldførelsen af det indre energimarked samt oprettelse af effektive solidaritetsmekanismer mellem medlemsstaterne er forudsætninger for forsyningssikkerhed og økonomisk effektivitet,
D. der henviser til, at liberalisering og markedsintegration er lige vigtige for at fremme den grænseoverskridende handel, opnå større økonomisk effektivitet og øge markedets likviditet og dermed fuldføre det indre energimarked i EU,
E. der henviser til, at beslutningerne om energisammensætningen i en medlemsstat har følger for hele EU, hvad angår konkurrence, forsyningssikkerhed og miljømæssig bæredygtighed,
F. der henviser til, at principperne om social integration og lige muligheder for alle betyder, at det er vigtigt for alle borgere i Unionen at have adgang til energi til overkommelige priser,
G. der henviser til, at 20 ud af 27 medlemsstater endnu ikke har omsat direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF fuldt ud i ånd og bogstav,
H. der henviser til, at i henhold til konklusionerne i Kommissionens meddelelse om udsigterne for det indre gas- og elmarked (KOM(2006)0841) og rapporten fra Generaldirektoratet for Konkurrence om sektorundersøgelsen af energisektoren (SEC(2006)1724) har de nuværende regler og liberaliseringsforanstaltninger medført effektivitetsforbedringer i energiforsyningen og sikret forbrugerne besparelser, men markederne er endnu ikke åbnet fuldt ud, og der er fortsat barrierer for den frie konkurrence,
I. der henviser til, at tilsynsmyndighedernes udarbejdelse af stærke og effektive harmoniserede regler om netværksadgang samt effektiv adskillelse er forudsætninger for, at nye operatører kan få adgang til markedet,
J. der henviser til, at der i nogle medlemsstater anvendes langsigtede kontrakter på en betydelig del af markedet, hvilket bringer udviklingen af fri konkurrence og dermed oprettelsen af det indre energimarked i fare,
K. der henviser til, at gennemførelsen af de eksisterende EU-regler om adskillelse og reguleringsrammerne varierer betydeligt i medlemsstaterne, hvilket har alvorlige indvirkninger på udviklingen af et indre marked for elektricitet,
L. der henviser til, at konvergens og synkronisering af de nationale foranstaltninger med hensyn til bestemmelserne om adskillelse er den eneste vej frem mod et indre energimarked i Europa,
M. henviser til, at de fleste gasvirksomheders fortjenester primært hidrører fra deres handelsaktiviteter og ikke fra gasudvinding,
N. der henviser til, at kun nogle få EU-medlemslande har åbnet deres gasmarkeder; der henviser til, at lavere priser og kvalitet i leveringen på gasmarkedet er af afgørende betydning for hele systemet, både for forbrugerne og for virksomhederne;
O. der henviser til, at reduktion af kapacitetsbegrænsninger i elektricitetstransmissionen kræver både massive investeringer i udvidelse og modernisering af elforsyningsnettet og mere effektive markedsbaserede mekanismer til håndtering af kapacitetsbegrænsninger,
P. der henviser til, at nye lovgivningsforslag bør tage hånd om de specifikke problemer, som de energiintensive industrier står over for, såsom de høje energipriser som følge af den manglende konkurrence på markederne,
Q. der henviser til, at sammenkoblingerne mellem medlemsstaterne stadig er utilstrækkelige i forhold til de aftaler, der blev indgået på topmødet i Barcelona, og at en række politiske og administrative hindringer i mange tilfælde er den grundlæggende årsag til, at de endnu ikke er bygget,
R. der henviser til, at Kommissionen bør forelægge en cost-benefit-analyse og en grundig konsekvensanalyse, før den foreslår lovgivning om den obligatoriske oprettelse af gaslagerfaciliteter i hver enkelt medlemsstat,
S. der henviser til, at liberalisering og markedsintegration er lige vigtige for at fuldføre det indre energimarked,
T. der henviser til, at det sidste punktum i punkt 33 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007 anerkender den energiintensive sektors store betydning, ligesom det fremhæves, at der er behov for omkostningseffektive foranstaltninger til at forbedre sådanne europæiske industriers konkurrenceevne og indvirkning på miljøet,
U. der henviser til, at Kommissionen har identificeret manglende gennemsigtighed som en hindring for fremme af konkurrencen på det indre marked,
V. der henviser til, at der er behov for en klar, stabil og forudsigelig rammelovgivning om de langsigtede investeringer, der er nødvendige i energisektoren,
W. der henviser til, at en offentlig europæisk energimyndighed kunne bidrage til at finansiere forskning og udvikling af vedvarende energikilder, opretholde tarifudligning og sikre lige adgang til energi for alle borgere,
X. der henviser til, at medlemsstaterne ifølge de tilgængelige oplysninger tilsyneladende kun i begrænset omfang har gjort brug af målrettede, offentlige serviceforpligtelser over for sårbare forbrugere;
1. gentager, at Lissabon-strategien kun kan blive en succes, hvis der gøres en større indsats for at udvikle en fælles energipolitik, der er baseret på et bredere syn på den fælles europæiske interesse på energiområdet ved at respektere de nationale karakteristika og ved at give medlemsstaterne mulighed for at holde fast i deres energimix for at sprede energikilderne og energiproducenterne mest muligt;
Adskillelse af transmission
2. mener, at ejendomsretlig adskillelse af transmission er et effektivt middel til at sikre investeringer i infrastrukturer på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og gennemsigtighed i markedet; understreger dog, at denne model måske ikke omfatter alle aktuelle spørgsmål, f.eks. sammenkoblinger og overbelastning;
3. erkender, at gennemførelsen af yderligere adskillelsesforanstaltninger for gassektoren ikke er uproblematisk; henstiller derfor, at der udvikles specifikke løsninger, så denne sektor kan gennemføre det indre marked for gas, under hensyntagen til forskellene mellem opstrøms- og nedstrømsmarkeder;
4. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse, hvor de forventede omkostninger til ejendomsretlig adskillelse for medlemsstaterne, den forventede indvirkning på investeringer i nettene samt fordelene for det indre marked og forbrugerne påvises; påpeger, at analysen bør omhandle spørgsmålet om, hvorvidt og hvilke problemer eller omkostninger der ville opstå, hvis staten ikke gennemfører adskillelse, samt spørgsmålet om, hvorvidt de negative konsekvenser er forskellige ved statsligt og privat ejerskab; foreslår endvidere, at analysen bør overveje, hvad fordelene ved ejendomsretlig adskillelse ville være i forhold til fremgangsmåden med en uafhængig regional markedsoperatør med hensyn til opfyldelse af målene;
5. henstiller til Kommissionen at tage hensyn til de strukturmæssige forskelle mellem el- og gassektorerne i EU, herunder det forhold at nogle medlemsstater ikke har nogen egen produktion, og at uindskrænket økonomisk gensidighed for øjeblikket ikke er sikret på vigtige opstrømsmarkeder for gas; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et afbalanceret forslag, så gasselskaberne i EU kan udnytte investeringer i rørledninger og langtidskontrakter til at styrke deres forhandlingsposition over for tredjelande;
6. fastholder, at ingen tredjelandsselskaber bør få adgang til at købe energiinfrastruktur, medmindre der er etableret gensidighed med det pågældende land;
Reguleringsmyndigheder
7. bifalder Kommissionens forslag om at forbedre samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder på EU-plan, via en EU-enhed, for på den måde at fremme en mere europæisk tilgang til regulering i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål; mener, at øget konvergens og harmonisering af kompetencerne er afgørende for at overvinde tekniske og lovgivningsmæssige forskelle, som lægger alvorlige hindringer i vejen for grænseoverskridende handel og sammenkoblinger; understreger, at Kommissionen bør spille en afgørende rolle, uden at dette berører reguleringsmyndighedernes uafhængighed; mener, at reguleringsmyndighederne bør træffe afgørelser om specifikt definerede tekniske og handelsmæssige spørgsmål på et kvalificeret grundlag, i det omfang det er relevant efter høring af TSO'erne og andre relevante aktører, og at beslutningerne bør være juridisk bindende;
8. påpeger, at de nationale reguleringsmyndigheder fortsat bør være de eneste myndigheder, der er kompetente til at træffe afgørelser, der udelukkende vedrører deres nationale marked; går ind for, at deres kompetence udvides til også at omfatte udarbejdelse af oversigter over påkrævede investeringer og efterfølgende aktiv fremme af gennemførelsen heraf;
9. mener, at reguleringsmyndighederne skal sikre, at selskaber, der ejer energiinfrastruktur, herunder navnlig transmissionsnetværk eller rørledninger, forpligter sig til at opfylde nøje fastlagte investeringsmål for at undgå spekulation på dette område;
10. mener, at reguleringsmyndighederne bør være uafhængige, stærke og have veldefinerede kompetencer, så det sikres, at markedsaktørerne gennemfører lovgivningen fuldt ud i praksis og overholder den, og at der er de fornødne investeringer og den nødvendige gennemsigtighed; mener endvidere, at disse kompetencer bør harmoniseres på EU-plan ved hjælp af fælles regler om gennemsigtighed, åbenhed og ansvarlighed for at sikre, at reguleringsmyndighederne er fuldstændig uafhængige i forhold til de nationale myndigheder og erhvervslivet;
11. mener, at de nationale energireguleringsmyndigheder bør have til opgave at træffe forholdsregler over for en operatør, der ikke respekterer deres afgørelser, eller en transmissionsoperatør, der ikke opfylder sin pligt til at vedligeholde netværket, og sikre, at energiselskaber ved lov forpligtes til at give energispareråd til kunder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester[12] og fastlægge el- og gasfrigivelsesprogrammer; mener endvidere, at det gensidige samarbejde mellem reguleringsmyndigheder og de relevante konkurrencemyndigheder burde styrkes både på nationalt plan og EU-plan;
12. opfordrer Kommissionen til at finde en løsning på problemerne med uafhængighed/interessekonflikter og gennemsigtighed med hensyn til transmissionssystemoperatører (TSO'er); opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag, som vil give TSO'erne mulighed for at opfylde deres forpligtelser som formidlere på markedet, og harmonisere de internationale bestemmelser om TSO'er med henblik på at styrke den grænseoverskridende transport;
13. kritiserer visse regeringers overdrevne indgriben i afgørelser truffet af nationale reguleringsmyndigheder, da det undergraver deres uafhængighed;
14. bemærker udviklingen på visse regionale markeder; understreger, at der kræves passende foranstaltninger for at forhindre, at der skabes større "energienklaver", og kræver, at disse regionale strukturer ikke må bremse færdiggørelsen og gennemførelsen af et europæisk indre marked;
Regulerede tariffer
15. opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til gradvist at gå bort fra anvendelsen af generelle regulerede tariffer - bortset fra tariffer i forbindelse med forsyningspligt, som defineret i direktiv 2003/54/EF - samtidig med at det sikres, at der træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af sårbare kunder, navnlig med hensyn til brændstoffattigdom, herunder ikke-markedsbaserede mekanismer; beklager, at der i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen (KOM(2007)0001) ikke henvises til prismekanismer; minder om, at prisinterventioner kun bør tillades som sidste udvej i de tilfælde, hvor nationale reguleringsmyndigheder forsøger at kontrollere kunstigt oppustede priser for at afværge skader for forbrugerne, erhvervslivet og nye operatører, men henviser til, at priserne under alle omstændigheder bør dække de reelle omkostninger;
16. mener, at statsstøtten til ikke-vedvarende energikilder bør fjernes, hvorved der sikres ensartede konkurrencevilkår, at de eksterne miljøomkostninger bør internaliseres i prisen på energi, og at der bør anvendes markedsbaserede instrumenter til at nå de miljø- og energipolitiske målsætninger;
17. bemærker, at målrettede, høje standarder for forsyningspligten og offentlige serviceforpligtelser bør opfylde bestemmelserne om statsstøtte, og at konkurrencereglerne finder anvendelse i forbindelse med prisdiskriminering og videresalgsrestriktioner; understreger, at det er yderst vigtigt at vurdere konsekvenserne af de tilbageværende regulerede forsyningstariffer for konkurrencen og fjerne markedsforvridninger;
Sociale konsekvenser og forbrugerbeskyttelse
18. anmoder Kommissionen om at udarbejde en fuldstændig konsekvensanalyse, herunder en evaluering af de sociale konsekvenser af de forskellige forslag og bistå branchen med at udvikle mekanismer til videreuddannelse og omrokering;
19. mener, at det er absolut nødvendigt at forsyne forbrugerne med energi til at dække de basale behov, og at energifattigdom skal bekæmpes med alle midler, navnlig ved at fremme energibesparelser og energieffektivitet; kræver endvidere målrettede og gennemsigtige sociale foranstaltninger, der ikke hindrer en loyal konkurrence, men er påkrævet for at beskytte sårbare og ugunstigt stillede forbrugere;
20. henstiller til Kommissionen at forelægge et charter for energiforbrugere inden udgangen af 2007;
Sammenkoblinger
21. bifalder den vejledende målsætning om at nå niveauerne for sammenkobling på 10 % i medlemsstaterne;
22. opfordrer medlemsstaterne til at øge bestræbelserne, herunder styrkelse af det bilaterale samarbejde, for at fjerne de tekniske, administrative og politiske hindringer for fuldførelse af eksisterende og nye projekter, navnlig de fire projekter, som Kommissionen har udpeget som projekter af europæisk interesse; opfordrer medlemsstaterne til at fremme godkendelsesprocedurer for opbygningen af sammenkoblingslinjer samt begrænse varigheden af sådanne procedurer; mener imidlertid, at der altid bør tages højde for almene hensyn;
23. gentager behovet for at tildele flere midler i budgettet til transeuropæiske energinet, herunder især til fjernelse af miljømæssige hindringer;
24. opfordrer Kommissionen til at fremskynde udnævnelsen af EU-koordinatorer til projekter af europæisk interesse, som i øjeblikket har problemer med gennemførelsen;
25. understreger, at en decentral energiinfrastruktur og -produktion kan bidrage til at skabe en større energiforsyningssikkerhed og bør støttes i forbindelse med udarbejdelsen af energipolitiske strategier;
Langtidskontrakter
26. erkender, at langfristede opstrømskontrakter, navnlig inden for gassektoren, er nødvendige for at skabe et positivt investeringsklima og bidrage væsentligt til forsyningssikkerhed og ikke skader integrationen af det indre energimarked i Europa, under forudsætning af at nye operatører ikke udelukkes fra markedet;
27. mener, at en afbalanceret og effektiv anvendelse af princippet om "forbrug eller fortab" skal sikres, således at nye operatører kan få adgang til de net, hvor kapaciteten ikke udnyttes;
28. mener, at bilaterale langfristede nedstrømskontrakter, så længe de ikke udgør en væsentlig andel af markedet, og ikke hindrer forbrugerne i at skifte leverandør, giver energiintensive virksomheder mulighed for at forhandle sig frem til mere konkurrencedygtige og stabile energipriser med deres foretrukne leverandør, og derfor bør tillades, under forudsætning af at de overvåges korrekt af de relevante myndigheder, og under forudsætning af at de ikke skaber meromkostninger for nettene, udelukker nye operatører fra markedet eller hæmmer markedsudviklingen;
29. anmoder Kommissionen om at foreslå en definition af, hvad en stor energiforbruger er; anmoder Kommissionen om at tage særligt hensyn til store energiforbrugere i EU, som konkurrerer i den globale økonomi;
30. anmoder Kommissionen om at give klare retningslinjer for disse langfristede nedstrømskontrakter for at mindske usikkerheden på markedet og tage skridt til at standardisere kontrakterne;
31. minder om, at faciliteter til energiproduktion, -transmission, -lagring og -distribution er vigtig infrastruktur, hvis sikkerhed skal opretholdes fuldt ud og garanteres under alle omstændigheder;
El- og gasnet
32. gentager sin bekymring over de manglende investeringer i modernisering af el- og gasnettene med henblik på at sikre forsyningssikkerheden i EU; understreger, at der er behov for stabilitet, konsistens og gennemsigtighed i regelrammen for at skabe et investeringsvenligt klima og opfordrer derfor til, at en sådan ramme tilvejebringes til fordel for såvel forbrugerne som erhvervslivet i EU;
33. beklager, at der stadig er mange hindringer i medlemsstaterne, som forårsager uforholdsmæssigt store forsinkelser i udviklingen af nye energiimportinfrastrukturer samt i tilslutningen af ny produktion til hovedforsyningsnettet; opfordrer derfor de nationale, regionale og lokale myndigheder til at tage de fornødne skridt til at sikre, at disse forsinkelser begrænses til et absolut minimum, og at alle beboede fjerntliggende og svært tilgængelige områder (herunder øer og bjergrige områder) tilsluttes hovedforsyningsnettet;
34. opfordrer medlemsstaterne til at øge netkapaciteten for at give mulighed for tilslutning af ny, omfattende produktion af vedvarende energi fra onshore- og offshorekilder; opfordrer EU til at vurdere muligheden for at skabe et europæisk intelligent forsyningsnet, hvor den nyeste informations- og kommunikationsteknologi udnyttes optimalt; mener, at et sådant net ville give en lang række produktionsmuligheder, styrke forbrugeren og hurtigt kunne spore og analysere forstyrrelser og reagere på og overvinde deres virkninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme investeringerne og give reguleringsmyndighederne et udtrykkeligt mandat til at nå disse mål;
35. fremhæver behovet for teknisk harmonisering af de europæiske net;
36. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan for oprettelsen af et fælles europæisk elektricitets- og gasnet;
37. bifalder de nylige teknologiske fremskridt med hensyn til anvendelse af biogas i gasnettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til at udnytte dette potentiale yderligere med henblik på at bidrage til forsyningssikkerheden for gas;
Strategiske lagre
38. er enig i Kommissionens vurdering i forbindelse med gas af, at det i betragtning af den eksisterende teknologi er bedre at sprede forsyningsveje og -teknologier som f.eks. afgasningsanlæg og terminaler for flydende naturgas (LNG) end at oprette enorme gaslagre; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et konkret forslag til at forbedre brugen af de eksisterende gaslagre uden at forstyrre balancen mellem forsyningssikkerheden og begunstige nye operatører på markedet;
39. fremhæver komplementariteten mellem el- og gasnettet; påpeger i denne forbindelse, at lagring er en integreret del af gasnettet og bør forvaltes med national og europæisk solidaritet; mener endvidere, at lagring kunne anvendes til reserveelgeneratorer og dermed bidrage til forsyningssikkerheden;
40. bemærker, at strategiske gaslagre kan foreslås og udvikles af de enkelte medlemsstater i forhold til deres økonomiske og tekniske muligheder;
Gennemsigtighed
41. finder, at gennemsigtighed er en forudsætning for yderligere konkurrence, og at oplysningerne altid skal stilles til rådighed i rette tid, være klare og lettilgængelige og gives uden nogen forskelsbehandling;
42. bemærker, at de private forbrugere har vanskeligt ved at drage fordel af de liberaliserede markeder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge konkrete forslag om, hvordan gennemsigtigheden over for forbrugerne kan forbedres, til at gøre forbrugerinformationerne fuldstændige og entydige (hermed oplysninger om de forskellige takster, selskabets energimix og andre relevante oplysninger som mærkning, jf. direktiv 2003/54/EF); og til at styrke forbrugerorganisationernes rolle på EU's energimarked;
43. er enig med Kommissionen i, at der er behov for bindende retningslinjer for gennemsigtighed på såvel el- som gasmarkederne; mener, at et højt, harmoniseret niveau for gennemsigtighed fremmer reel konkurrence og nye operatører på markedet;
44. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens tilsagn om at tilvejebringe større gennemsigtighed på markederne;
Gennemførelse af EU-lovgivningen
45. er bekymret over antallet af medlemsstater, som endnu ikke har gennemført direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF i national ret, og over dem, der ikke har gennemført dem korrekt; opfordrer medlemsstaterne til omgående at omsætte direktiverne i national ret og fuldt ud at gennemføre dem;
46. mener, at direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF indeholder tilstrækkelige bestemmelser, som, hvis de anvendes korrekt, vil sikre konkurrencedygtigheden og fuldførelsen af det indre energimarked;
47. er enig med Kommissionen i, at der ikke findes noget alternativ til liberaliseringsprocessen, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af de eksisterende liberaliseringsdirektiver; støtter endvidere Kommissionens forslag om at tage fat på problemet med det utilstrækkeligt fungerende marked, både ved hjælp af konkurrenceforanstaltninger og med lovgivning;
48. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre alle resultaterne af og de modtagne svar på sin konsekvensanalyse samt om at orientere Parlamentet, inden den fremsætter nye lovgivningsforslag;
49. bifalder i denne forbindelse Kommissionens initiativ til at indlede overtrædelsesprocedurer mod de ovennævnte medlemsstater, som ikke korrekt har gennemført direktiv 2003/54/EF eller 2003/55/EF i national ret;
50. advarer mod overdreven markedskoncentration og finder, at denne bedst kan hindres med yderligere fremskridt med hensyn til markedsintegration og reguleringsforanstaltninger, idet forbrugerne bør have mulighed for at vælge leverandør i et åbent, konkurrencebaseret miljø, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage yderligere skridt over for markedskoncentrationer på energimarkedet i tilfælde af misbrug af en dominerende stilling;
51. henleder opmærksomheden på, at, selv om udviklingen med hensyn til koordinering af distributionen af grænseoverskridende kapacitet er opmuntrende, udgør den beskedne gennemsigtighed i beregningen af nettooverførselskapaciteten, der er nødvendig i forbindelse med auktioner, samt i fastlæggelsen af den tilgængelige overførselskapacitet en alvorlig hindring for konkurrencen, et problem der skal løses ved at indføre strengere bestemmelser om den samordnede praksis, der har vist sig at forekomme ved auktioner, og ved at skærpe overvågningen af monopoler;
52. opfordrer indtrængende Kommissionen til at føre nøje tilsyn med indvirkningen af koncentration på konkurrencen på både nationalt og europæisk plan, idet der også tages hensyn til den aktuelle konsolideringsproces, hvor der opstår nye, store multinationale energiselskaber, som er aktive i et stort antal medlemsstater og har en høj grad af vertikal integration og integration mellem gas og elektricitet;
53. opfordrer Kommissionen til i alle sine foranstaltninger og forslag at tage hensyn til vigtigheden af de små og mellemstore energivirksomheders betydning for konkurrencedygtige energimarkeders funktion;
54. opfordrer de nationale regeringer til at ophøre med at fremme egne nationale virksomheder og afstå fra at vedtage protektionistisk lovgivning, der hindrer udviklingen af et virkelig integreret europæisk energimarked; kræver, at der etableres aktive programmer for frigivelse af gas og elektricitet og mere likvide afbalancerede markeder med henblik på at begunstige nye markedsaktører;
55. mener, at det er afgørende, at en fremtidig emissionshandelsordning integreres fuldt ud i det liberaliserede energimarked på en gennemsigtig måde, som er underlagt reguleringsmyndighedernes tilsyn, således at forvridninger i markedsmekanismerne undgås;
56. gentager, at det er vigtigt at skabe et fuldt liberaliseret europæisk energimarked så hurtigt som muligt; fastholder, at Kommissionen skal fremlægge sin pakke med yderligere foranstaltninger for det indre marked sidst i september 2007, som den har bebudet;
57. opfordrer sin formand til at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603.
- [2] EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112.
- [3] EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1.
- [4] EUT C 272 E, 9.11.2006, s. 404.
- [5] EUT L 33 af 4.2.2006, s. 22.
- [6] EUT L 289 af 3.11.2005, s. 1.
- [7] EUT L 127 af 29.4.2004, s. 92.
- [8] EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.
- [9] EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.
- [10] EUT L 176 af 15.7.2003, s. 1.
- [11] EUT L 296 af 14.11.2003, s. 34.
- [12] EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
BEGRUNDELSE
1. Baggrund
Som reaktion på Det Europæiske Råds opfordring og prioriteringer, der er fastsat i dets konklusioner fra marts 2006, vedtog Kommissionen den 10. januar 2007 en såkaldt energipakke for at bidrage til de tre mål for energipolitikken for Europa: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed.
Efter en langvarig proces med liberalisering af energimarkederne - gennem vedtagelse af to rækker af direktiver om oprettelse af et indre marked i 1996-1998 og i 2003 med henblik på fuldstændig liberalisering den 1. juli 2007 - udgør disse meddelelser et stort skridt, fordi Kommissionen argumenterer for en ny retning for det indre energimarked og forelægger præcise forslag og mekanismer til dets funktion.
I denne betænkning vurderes det, hvordan de forskellige foranstaltninger, som Kommissionen har forelagt, kan sikre fuldførelsen af det indre marked for elektricitet og gas og fjerne hindringerne for indførelsen af et fælles europæisk energimarked. Ordføreren vil tage behørigt hensyn til gennemførelsen af de gældende regler, som efter hans opfattelse delvist skabte tilstrækkeligt retsgrundlag til at sikre tredjeparters ikke-diskriminerende adgang til forsyningsnettene, til at skabe magtfulde nationale reguleringsmyndigheder og til at skabe en ramme, der forbedrer investeringerne. I betragtning af de seneste konklusioner fra forårstopmødet den 8.-9. marts er det ordførerens hensigt at konsolidere de mål, som Kommissionen søger at nå, og at analysere de foreslåede praktiske foranstaltninger.
2. Specifikke spørgsmål
Gennemførelsen af eksisterende lovgivning
Ordføreren er bekymret over antallet af medlemsstater, som endnu ikke har omsat direktiv 54/2003 og 55/2003, og ligeledes over dem, der ikke har gjort det korrekt. En korrekt omsætning i hele EU er afgørende, hvis gyldigheden og effektiviteten af de foranstaltninger, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget, skal kunne vurderes fuldt ud.
Desuden bringer visse medlemsstaters manglende overholdelse dem, der korrekt og fuldt ud har omsat EU-lovgivningen om det indre energimarked til national ret, i en vanskelig situation og forårsager dermed i visse tilfælde urimelig priskonkurrence, statsejede virksomheders overtagelse af private selskaber, hindringer for adgang til andre medlemsstater samt uforholdsmæssigt store forsinkelser i udviklingen af sammenkoblinger. Endvidere kan regeringer, der lider under disse følger, forvente, at offentligheden misbilliger de trufne foranstaltninger og EU-institutionerne som helhed.
Af alle disse årsager bifalder ordføreren Kommissionens initiativ til at indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der ikke overholder den gældende lovgivning.
Selv om ordføreren bifalder Kommissionens tredje liberaliseringspakke, der forventes forelagt i september i år, og erkender, at visse medlemsstaters modstand kun kan håndteres med konkrete tiltag, kan han ikke lade være med at spekulere på, om løsningen på dette problem virkelig er mere og strengere lovgivning, eftersom den anden pakke tydeligvis stadig kun er i de indledende faser.
De seneste overtagelser og fusioner på EU's markeder har givet anledning til visse bekymringer over f.eks. offentlig deltagelse i virksomheder, færre valg for forbrugerne på grund af markedskoncentration og visse regeringers overdrevne indgriben i det, der skulle være rene markedsoperationer. Ordføreren mener, at Kommissionen bør kontrollere den slags operationer yderligere, navnlig når den offentlige deltagelse i nogle selskaber, der overtager andre, er betydelig.
Adskillelse
Adskillelse har været et vigtigt emne i energidebatten i Europa-Parlamentet i tidligere betænkninger, og det samme gælder denne betænkning. Ordføreren mener, at den aktuelle grad af adskillelse i nogle medlemsstater er utilstrækkelig, og bifalder derfor Kommissionens initiativ til at skærpe forpligtelserne på dette område.
De to hovedmuligheder, der foreslås i Kommissionens meddelelse - en uafhængig systemoperatør, der er tilfredsstillende reguleret, og ejendomsretlig adskillelse - bør vurderes nøje.
Ejendomsretlig adskillelse vil øge gennemsigtigheden, sikre ordentlige vilkår for investeringer i infrastrukturerne og fjerne hindringer for nye markedsaktørers adgang.
Modellen med en uafhængig systemoperatør vil, om end den vil kræve yderligere regulering, også opfylde disse målsætninger og vil sandsynligvis være en mere gennemførlig løsning for de medlemsstater, der er langt bagefter.
Ordføreren ønsker at diskutere dette spørgsmål nærmere og forventer, at Kommissionen indtager en klar, men fleksibel holdning til adskillelse, der kan være grundlag for drøftelserne i Rådet og Parlamentet, hvorved visse medlemsstaters totale afvisning undgås.
Problemerne i forbindelse med sammenkoblinger vil imidlertid ikke blive løst med nogen af ordningerne og vil kræve yderligere løsninger. Desuden kunne spørgsmål om gennemsigtighed og investeringer også blive besvaret gennem øgede beføjelser til de nationale reguleringsmyndigheder eller gennem national lovgivning, som tager sigte på at fastsætte specifikke krav på dette område. Endelig er hhv. gas- og elsektoren meget forskellige, hvilket gør adskillelsesmulighederne mere komplicerede i forbindelse med gas. Dette problem behandles nærmere i dette dokument.
Investeringer
Ordføreren understreger betydningen af omfattende nye investeringer for udviklingen af ny infrastruktur og modernisering af den eksisterende. Selv om han er bekymret over den store forskel mellem de aktuelle investeringer og dem, der anses for nødvendige, er han ikke enig med Kommissionen i, at investeringerne er ophørt. Faktisk har de samlede investeringer i vedligeholdelse og udvikling af gasnet haft en støt, om end svagt stigende tendens i de seneste år.
Denne bekymring gælder også de manglende investeringer i sammenkoblinger som følge af forskellige standarder, manglen på en uafhængig reguleringsmyndighed til at føre tilsyn med grænseoverskridende transmission og færre mekanismer til rådighed til at få godtgjort grænseoverskridende omkostninger.
Der kan imidlertid ske mange forbedringer, og der skal træffes foranstaltninger som f.eks. yderligere adskillelse - enten ejendomsretlig eller ISO+ - en mere effektiv lovgivning og et bedre grænseoverskridende samarbejde.
Ny omfattende produktion fra vedvarende energikilder
Europa har store mængder vedvarende energikilder som f.eks. vand-, vind-, sol-, biomasse- og tidevandsenergi samt geotermisk energi. Vedvarende energikilder er i sagens natur koncentreret bestemte steder, f.eks. vandressourcer i bjergområder eller vindressourcer i hav-, kyst- og højlandsområder. Med nogle få undtagelser er disse ressourcer ikke mulige at transportere i deres primære form og må derfor omdannes til elektricitet det sted, hvor den primære ressource findes. Hvis disse enorme primære energikilder skal bidrage til at dække EU's elektricitetsbehov, må der derfor være tilstrækkelig forsyningsnetinfrastruktur til, at elektriciteten fra disse regioner kan transporteres til efterspørgselscentrene.
F.eks. er der en stor ressource i form af vindenergi over havene i det nordvestlige Europa, som kan udnyttes kommercielt. Derfor kræves der store undersøiske net, som kan føre denne energi i land, og net på land, der kan bringe elektriciteten til efterspørgselscentrene.
Det er også vigtigt, at disse net vedligeholdes de steder, hvor de allerede findes, og oprettes de steder, hvor de ikke findes. Transmissionsselskaberne skal tilskyndes til at udvikle og bygge den slags net, og de må ikke have konkurrerende interesser, der kan forhindre deres udvikling.
Reguleringsmyndigheder
For øjeblikket må EU's interne energimarked tilpasse sig 27 forskellige nationale lovgivninger, der kan være meget forskellige. Proceduren for fastsættelse af foranstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende transmissioner består i en høring af de nationale reguleringsmyndigheder baseret på tekniske forslag fra transmissionssystemoperatørerne, og beslutningerne træffes normalt på grundlag af konsensus. Hvis der ikke kan opnås enighed, indleder Kommissionen en komitologiprocedure, hvor det tager meget lang tid at opnå acceptable resultater, og hvor beslutningstagerne er medlemsstaterne, som rådfører sig med deres nationale reguleringsmyndigheder. Det bringer situationen tilbage til udgangspunktet.
Hvis EU skal have et fuldt integreret indre marked, må der gøres en indsats for at tilvejebringe en mere formel tilgang til ovenstående proces. Ordføreren foreslår, at reguleringsmyndighedernes forum gøres til et formelt organ, hvor der skal træffes beslutninger - om nødvendigt ved afstemning - og hvor Kommissionen i tilfælde af dødvande kan træffe beslutning. Beslutningerne bør hidrøre fra forslag fra TSO'erne, som til gengæld også bør have en formel ramme for deres beslutningsprocedurer.
Det er vigtigt at understrege, at reguleringsmyndighederne udelukkende skal beskæftige sig med grænseoverskridende tekniske og handelsmæssige spørgsmål, f.eks. harmonisering af tekniske standarder, og fremme samordning af udviklingen af sammenkoblinger og grænseoverskridende transmission.
De nationale reguleringsmyndigheder bør fortsat have enekompetence til at træffe beslutninger vedrørende deres respektive medlemsstater, og deres ansvar og beføjelser bør være uafhængige, stærke og veldefinerede.
Reguleringsmyndighederne kunne spille en afgørende rolle for at sikre de nødvendige investeringer, lige vilkår for alle markedsaktører og gennemsigtighed. I forbindelse med investeringer kunne reguleringsmyndighederne f.eks. få beføjelse til at give tredjeparter mulighed for at investere, hvis magtfulde virksomheder lægger hindringer i vejen for udviklingen af nettet.
Sammenkoblinger
Ordføreren bifalder Kommissionens og Rådets seneste holdning om at nå op på 10 % sammenkoblinger i samtlige medlemsstater. Han vil imidlertid påpege, at dette mål blev fastsat for adskillige år siden på topmødet i Barcelona, og han håber, at medlemsstaterne i betragtning af, at fuldførelsen af det indre energimarked har fået fornyet betydning i EU, vil tage afgørende skridt til at fjerne alle hindringer for deres udvikling.
Det nye samarbejde mellem reguleringsmyndighederne på EU-plan bør tilvejebringe de fornødne lovgivningsmæssige rammer til at overvinde nogle af disse hindringer, men de offentlige myndigheder bør også bestræbe sig på at fjerne politiske hindringer.
Dette er særlig vigtigt for de perifere medlemsstater, som for øjeblikket stadig er energimæssige øer.
Regulerede tariffer
Ordføreren er overbevist om, at de generelle regulerede tariffer for erhvervskunder bør afskaffes, da de forårsager alvorlige forvridninger på markedet og til tider anvendes af vertikalt integrerede selskaber til at tvinge nytilkomne virksomheder ud af markedet.
3. Yderligere bemærkninger
Gasmarkedet
I modsætning til elmarkedet tjener de fleste gasvirksomheder deres penge på distribution og ikke på produktionskapacitet. Derfor ville Kommissionens forskellige forslag om adskillelse være vanskelige at anvende på denne sektor eller i hvert fald på de selskaber, der importerer deres produkt til EU.
Nogle foranstaltninger som dem, der foreslås i dette dokument, kunne bidrage til at løse problemerne med investeringer, gennemsigtighed og adgang til forsyningsnettet.
Ordføreren er især bekymret over manglen på harmoniserede standarder for naturgas. Denne situation skaber usikkerhed på markedet, fordi selskaberne ikke ved, om den gas, som de køber et sted, får adgang til de forskellige nationale forsyningsnet. Kommissionen bør undersøge dette problem nøje og finde en løsning snarest muligt.
Disse selskaber står også over for problemet med at forholde sig erhvervsmæssigt til tredjelande, hvor gensidighedsprincippet ikke kan anvendes. De har hverken adgang til forudgående produktionskapacitet eller adgang til deres markeder på lige vilkår. Gassektoren har over for ordføreren givet udtryk for, at den ønsker større politisk opbakning fra EU's institutioner og medlemsstaterne, når den forhandler med producenter i tredjelande.
Emissionshandelsordningen
Ordføreren er bekymret over visse markedsaktørers udtalelser om emissionshandelsrettigheder. De mener, at forbrugerne får ført merprisen for emissionshandelsordningen på deres energiregning, når størstedelen af disse rettigheder er opnået gratis i henhold til det gældende direktiv om emissionshandelsordningen, hvor det fastsættes, at mindst 95 % af emissionsrettighederne skal tildeles gratis i denne første fase.
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (18.6.2007)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om udsigterne for det indre gas- og elmarked
(2007/2089(INI))
Rådgivende ordfører(*): Sophia in 't Veld
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at den nye europæiske energipolitik om bæredygtighed, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne skal være ambitiøs og rettet mod langsigtede fordele med hovedfokus på at bekæmpe klimaændringer, begrænse EU's eksterne sårbarhed over for import og fremme vækst og beskæftigelse;
B. der henviser til, at der rettidigt skal fastsættes en passende lovgivningsramme i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet for at realisere disse ambitiøse og langsigtede fordele;
C. der henviser til, at i henhold til konklusionerne i Kommissionens meddelelse om udsigterne for det indre gas- og elmarked (KOM(2006)0841) og rapporten fra Generaldirektoratet for Konkurrence om sektorundersøgelsen af energisektoren (SEC(2006)1724) har de nuværende regler og liberaliseringsforanstaltninger medført effektivitetsforbedringer i energiforsyningen og sikret forbrugerne besparelser, men markederne endnu ikke åbnet fuldt ud, og der er fortsat barrierer for den frie konkurrence; henviser til, at den eksisterende retsramme heller ikke fuldt ud og på behørig vis er blevet omsat af medlemsstaterne i national lovgivning, og at der derfor er behov for at træffe en række sammenhængende foranstaltninger for at opnå markedsliberalisering;
D. der henviser til, at kun nogle få EU-medlemslande har åbnet deres gasmarkeder; der henviser til, at lavere priser og kvalitet i leveringen på gasmarkedet er af afgørende betydning for hele systemet, både for forbrugerne og for virksomhederne;
E. der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed[1], hvor Parlamentet understreger, at der bør foretages en fuldstændig adskillelse af ejerskabet til transmissionssystemerne i energisektoren, så snart Kommissionen har fastslået, at de gældende bestemmelser er ineffektive;
F. der henviser til, at Kommissionen efter undersøgelsen af sektoren og i lyset af de økonomiske beviser mener, at adskillelse af ejerskabet er den mest effektive metode til at sikre energibrugerne valgmuligheder og til at fremme investering;
G. der henviser til, at de nuværende grænseoverskridende huller i lovgivningen ikke kan afhjælpes ved alene at anvende konkurrencebestemmelserne; der henviser til, at der bør sikres en styrket koordinering mellem de nationale energimyndigheder ved at styrke den kompetence, som Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG) har, kombineret med en vigtigere tilsynsrolle for EU for at styrke det indre markeds interesser;
H. der henviser til, at medlemsstaterne ifølge de tilgængelige oplysninger tilsyneladende kun i begrænset omfang har gjort brug af målrettede, offentlige serviceforpligtelser over for sårbare forbrugere;
1. gentager, at Lissabon-strategien kun kan blive en succes, hvis der gøres en større indsats for at udvikle en fælles energipolitik, der er baseret på et bredere syn på den fælles europæiske interesse på energiområdet ved at respektere de nationale karakteristika og ved at give medlemsstaterne mulighed for at holde fast i deres energimix for at sprede energikilderne og energiproducenterne mest muligt;
2. mener, at der for at sikre et funktionsdygtigt indre energimarked kræves øjeblikkelig handling over for en række alvorlige mangler, som blev fastslået i undersøgelsen af energisektoren, ved effektivt at adskille net- og forsyningsaktiviteter, lukke eksisterende lovgivningsmæssige huller, gribe ind over for markedskoncentration og adgangsbarrierer og øge markedsaktiviteternes gennemsigtighed; opfordrer indtrængende til, at fællesskabslovgivningen straks gennemføres fuldstændigt og korrekt i de nationale lovgivninger; kræver i denne forbindelse, at der træffes alvorlige sanktioner i tilfælde, hvor fællesskabslovgivningen er blevet overtrådt;
3. er enig med Kommissionen i, at der ikke findes noget alternativ til liberaliseringsprocessen, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende liberaliseringsdirektiver; støtter endvidere Kommissionens forslag om at tage fat om problemet med et dårligt fungerende marked med både konkurrence- og lovgivningsmæssige midler;
4. støtter konklusionerne i energisektorundersøgelsen, i henhold til hvilke den retlige og funktionelle adskillelse, som krævet i den nuværende lovgivning, ikke er tilstrækkelig til at sikre, at der kan udvikles et reelt konkurrencebaseret europæisk energimarked; gentager, at der skal sikres ikke-diskriminerende netadgang, og støtter fuldt ud Kommissionens forslag om yderligere foranstaltninger til at sikre en klarere adskillelse af energiproduktion og energidistribution;
5. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse, hvori der redegøres for henholdsvis de forventede omkostninger for medlemsstaterne i forbindelse med en adskillelse af ejerskabet, de forventede indvirkninger på investeringerne i nettene samt fordelene for det indre marked og for forbrugerne; påpeger, at analysen ligeledes bør tage hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt og i bekræftende fald hvilke problemer eller omkostninger der opstår, hvis landet ikke gennemfører en adskillelse, og om de negative virkninger er forskellige for statsligt og privat ejerskab; foreslår, at man undersøger fordelene ved adskillelse af ejerskabet i forhold til den uafhængige, regionale markedsoperatørmetode for så vidt angår realiseringen af målsætningerne;
6. fastholder behovet for at give systemoperatørerne de rette incitamenter til at drive og udvikle nettet i alle brugeres interesse; mener, eftersom en stabil lovgivningsramme er væsentlig med henblik på at sikre investeringsbeslutninger, at fremtidige foranstaltninger, der berører det indre marked, skal udformes og gennemføres på en måde, der skaber en positiv ramme for de investeringer, der er så stort behov for; understreger imidlertid, at adskillelsen bør ses som en forudsætning, men ikke som den eneste betingelse for at garantere loyal konkurrence; mener, at offentligt ejerskab på el- og gasmarkederne er et af de vigtigste elementer, der fører til forvridninger på europæisk plan, og at tilskyndelsen til konkurrence på disse markeder er mindre, hvis der er offentlige virksomheder, fordi der i disse virksomheder i de fleste tilfælde i kraft af deres vedtægter er mindre gennemsigtighed og information til potentielle investorer, hvad angår disse virksomheder, og de er afhængige af politiske beslutninger, der træffes af de berørte medlemsstaters regeringer; fastholder, at der skal træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af en situation, hvor offentlige monopoler erstattes af private monopoler; fastholder, at der skal træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af en situation, hvor offentlige monopoler erstattes af private monopoler;
7. bifalder Kommissionens forslag om at styrke de nationale energimyndigheders uafhængighed, øge deres beføjelser, styrke koordinationen mellem myndigheder og transmissionssystemoperatører (TSO'er); mener, at myndighedernes uafhængighed ikke må være til hinder for de politiske foranstaltninger, som medlemsstaternes regeringer må gennemføre for at skabe konkurrence, garantere forsyningssikkerheden og beskytte miljøet på de indre gas- og elmarkeder;
8. understreger behovet for at harmonisere energimyndighedernes beføjelser og grad af uafhængighed for at sikre en omfattende koordinering på europæisk plan og for at hindre misbrug af reguleringsbeføjelser af nationale protektionistiske hensyn;
9. er enig med Kommissionen i, at de nationale myndigheders beføjelser må styrkes, og at koordineringen på europæisk plan bør øges, navnlig med hensyn til grænseoverskridende spørgsmål;
10. er enig i, at det europæiske netværk af uafhængige myndigheder (ERGEG+-mekanismen) er bedst egnet til at levere hurtige og effektive fremskridt i forbindelse med den harmonisering af de tekniske forhold, der er nødvendig for at få grænsehandelen til at fungere effektivt; mener, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage Kommissionen, hvor det er nødvendigt for at sikre, at der tages behørigt hensyn til Fællesskabets interesser;
11. bifalder forslaget om at tildele de nuværende TSO-sammenslutninger en institutionel rolle med formelle pligter og mål ("løsning ETSO+\GTE+"); mener imidlertid, at forslaget om at oprette selvstændigt ejede, grænseoverskridende systemoperatører bør overvejes yderligere for at sikre, at konkurrencen styrkes og ikke hindres; mener, at der også bør sættes ind for at skabe en gradvis udvikling hen imod regionale systemoperatører;
12. understreger sin dybe bekymring over visse protektionistiske initiativer truffet af nogle europæiske regeringer, som begrunder deres holdning med, at de ønsker at beskytte strategiske sektorer og en påstået national almen interesse; understreger, at protektionisme i det indre marked går imod den europæiske integration; inden for energisektoren forringer den forsyningssikkerheden, nedbringer effektiviteten og øger derfor de priser, som forbrugerne skal betale, og hindrer en bæredygtig udvikling;
13. opfordrer Kommissionen til at skride ind over for medlemsstater, som i urimelig grad beskytter nationale eller europæiske energimastodonter, bl.a. gennem uberettiget brug af den såkaldte "gyldne aktie"; understreger, at de samme politiske standarder skal følges af de gamle og de nye medlemsstater, idet der tages hensyn til den særlige rolle, som energisektoren spiller, når de nye medlemsstaters økonomier skal bringes op på samme niveau som de gamle medlemsstaters; understreger, at fremme af nationale eller europæiske energimastodonter kan skade selskabernes konkurrencedygtighed, konkurrenceniveauet på energimarkedet og forbrugernes interesser; fremhæver behovet for selskaber, der leverer en kvalitetstjeneste til borgerne og er i stand til at konkurrere ikke blot i en national eller europæisk sammenhæng, men også på det globale marked;
14. understreger, at adgangen til markedsoplysninger bør forbedres yderligere, og bifalder Kommissionens hensigt om at indføre bindende retningslinjer for gennemsigtighed; er enig i, at alle relevante markedsoplysninger løbende og rettidigt bør offentliggøres, og at der bør sikres en behørig overvågning;
15. mener, at statsstøtten til ikke-vedvarende energikilder bør fjernes, hvorved der sikres ensartede konkurrencevilkår, at de eksterne miljøomkostninger bør internaliseres i prisen på energi, og at der bør anvendes markedsbaserede instrumenter til at nå de miljø- og energipolitiske målsætninger;
16. bemærker, at målrettede, høje standarder for forsyningspligten og offentlige serviceforpligtelser bør opfylde bestemmelserne om statsstøtte, og at konkurrencereglerne finder anvendelse i forbindelse med prisdiskriminering og videresalgsrestriktioner; understreger, at det er yderst vigtigt at vurdere konsekvenserne af de tilbageværende regulerede forsyningstariffer for konkurrencen og fjerne markedsforvridninger.
PROCEDURE
|
Titel |
Udsigterne for det indre gas- og elmarked |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
ITRE |
||||||
|
Udtalelse fra |
ECON 26.4.2007 |
||||||
|
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet |
26.4.2007 |
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Sophia in 't Veld 13.3.2007 |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
27.3.2007 |
11.4.2007 |
8.5.2007 |
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
5.6.2007 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
25 2 11 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gabriele Albertini, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, David Casa, Christian Ehler, Jonathan Evans, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Dariusz Maciej Grabowski, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Guntars Krasts, Andrea Losco, Astrid Lulling, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, Joop Post, John Purvis, Alexander Radwan, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Cristian Stănescu, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Sahra Wagenknecht. |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Harald Ettl, Ján Hudacký, Werner Langen, Maria Petre, Andreas Schwab. |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Anne Ferreira |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603.
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (3.5.2007)
til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
om perspektiverne for det indre marked for gas og elektricitet
(2007/2089(INI))
Rådgivende ordfører: Brigitte Douay
FORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker, at oprettelsen af et reelt indre marked for energi har til formål at skaffe borgerne og virksomhederne den bedste pris; kræver, at revisionen af direktivet om markedet for gas og elektricitet baseres på følgende principper: forsyningssikkerhed, forbrugernes tilfredshed, en høj standard inden for de offentlige tjenesteydelser, hensyntagen til sårbare kunder og beskyttelse af miljøet, energieffektivitet og tilstræbelse af innovative energiteknologier;
2. mener, at gennemførelsen af energimarkedet er forbundet med målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed, især i tilbagestående regioner, i regioner med naturbetingede ulemper og i regioner i den yderste periferi;
3. påpeger, at grænseregionerne er de første, der vil kunne få gavn af et effektivt indre marked og opnå forsyninger fra et land efter eget valg; understreger derfor de problemer, man møder i disse grænseregioner som følge af de forskellige nationale lovgivninger og den manglende udveksling af informationer mellem landene;
4. anmoder medlemsstaterne om at forenkle licensprocedurerne for opbygning af ny grænseoverskridende transmissionskapacitet og transmissionskapacitet inden for medlemsstaterne, eftersom interregional og international markedsudvikling kan have en løftestangseffekt på udviklingen af EU's indre marked;
5. mener ikke, at forsyningssikkerheden kan behandles som et rent nationalt problem, og kræver, at Kommissionen bidrager til oprettelse og styrkelse af regionale net og til produktion af decentraliseret energi;
6. understreger i lyset af eltransmissionens internationale betydning og den europæiske energiordnings stadig større følsomhed i forhold til stabiliteten i medlemsstaternes individuelle planer, at det er nødvendigt at øge samarbejdet, informationsudvekslingen og koordineringen af aktiviteter mellem de enkelte eltransmissionsordninger; støtter derfor etableringen af et europæisk koordineringscenter for eltransmissionsordninger i medlemsstaterne;
7. glæder sig over, at Kommissionen agter at udarbejde et charter for energikunder, som bl.a. skal takle brændstof-fattigdom og forbrugerinformation; opfordrer Kommissionen til at afslutte dette arbejde snart, idet den tager højde for de behov og karakteristika, der kendetegner energikunderne i regioner med iboende naturbetingede handicap;
8. opfordrer til at opbygge virkeligt regionale energimarkeder for at sikre flere samarbejdsforbindelser af bedre kvalitet mellem medlemsstaterne; opfordrer til, at Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder efter indførelsen af elektricitetsmarkederne styrker sine initiativer for de regionale gasmarkeder, således at energien forvaltes på det mest hensigtsmæssige niveau;
9. bifalder i denne henseende muligheden for at etablere et europæisk netværk af uafhængige tilsynsmyndigheder (ERGEG+), som vil gøre det muligt at formalisere den rolle, den nuværende Gruppe af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG) spiller på elektricitets- og gasområdet;
10. kræver, at medlemsstaterne sætter en effektiv standard for regulering, garanterer en ikke-diskriminerende adgang til nettene, giver de nationale reguleringsmyndigheder tilladelse til at lette forbindelserne på energiområdet på tværs af grænser og regioner og indføre en koordineret reguleringsmetode;
11. opfordrer til at investere i at styrke og tilpasse infrastrukturen for produktion og transport af energi i hele Europa;
12. mener, at der bør tages hensyn til de særlige karakteristika for gas og elektricitet og for de nationale og regionale markeder i debatten om adskillelsen;
13. kræver, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder sikrer de bedst mulige informationer vedrørende elektricitetens oprindelse, særlig hvis den kommer fra vedvarende energikilder; understreger vigtigheden af formidlingen i forbindelse med den fulde markedsåbning i juli 2007 samt af tilvejebringelsen af troværdige og gennemsigtige oplysninger om produktionen i de enkelte lande, om elsammenkoblingerne og om den reelle udvikling i priserne;
14. kræver ligeledes, at de regionale og lokale myndigheder får en kraftig opbakning på området energieffektivitet, energibesparelse og bæredygtige udvikling i forbindelse med projekter, der støttes af Den Europæiske Union, særlig med hensyn til transport- og boligpolitikken.
PROCEDURE
|
Titel |
Perspektiverne for det indre marked for gas og elektricitet |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
ITRE |
||||||
|
Udtalelse fra |
REGI |
||||||
|
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Brigitte Douay 12.4.2007 |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
12.4.2007 |
|
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
2.5.2007 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: 43 –: 2 0: 0 |
|
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Wolfgang Bulfon, Antonio De Blasio, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Jim Higgins, Alain Hutchinson, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Mario Mantovani, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Elisabeth Schroedter, Stefan Sofianski, Grażyna Staniszewska, Oldřich Oldřich Vlasák, Vladimír Železný |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Bastiaan Belder, Silvia Ciornei, Brigitte Douay, Den Dover, Riitta Myller, Zita Pleštinská, Christa Prets, Miloslav Ransdorf, Richard Seeber, László Surján, Károly Ferenc Szabó |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Véronique De Keyser, Henrik Lax, Samuli Pohjamo |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Udsigterne for det indre gas- og elmarked |
||||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
ITRE |
||||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
ECON |
REGI |
|
|
|
||||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
|
||||||||
|
Udvidet samarbejde |
26.4.2007 |
|
|
|
|
||||||||
|
Ordfører(e) |
Alejo Vidal-Quadras |
|
|||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
|||||||||||
|
Behandling i udvalg |
11.4.2007 |
3.5.2007 |
5.6.2007 |
|
|
||||||||
|
Dato for vedtagelse |
18.6.2007 |
||||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
32 0 3 |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Silvia Ciornei, Pilar del Castillo Vera, Den Dover, Nicole Fontaine, Norbert Glante, Umberto Guidoni, Fiona Hall, David Hammerstein, András Gyürk, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Anne Laperrouze, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Miloslav Ransdorf, Paul Rübig, Andres Tarand, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras |
||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ivo Belet, Joan Calabuig Rull, Matthias Groote, Satu Hassi, Edit Herczog, Gunnar Hökmark, Esko Seppänen, Hannes Swoboda, Lambert van Nistelrooij |
||||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||||||||
|
Dato for indgivelse |
26.6.2007 |
||||||||||||
|
Bemærkninger |
|
||||||||||||