BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993, for så vidt angår nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

29.6.2007 - (KOM(2006)0791 – C6‑0066/2007 – 2006/0277(CNS)) - *

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Andrew Nicholas Duff

Procedure : 2006/0277(CNS)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0267/2007

Indgivne tekster :

A6-0267/2007

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 26/09/2007 - 6.2
CRE 26/09/2007 - 6.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0410

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
BEGRUNDELSE
PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993, for så vidt angår nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

(KOM(2006)0791 – C6‑0066/2007 – 2006/0277(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0791)[1],

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(2006)0790)[2],

– der henviser til akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet[3],

– der henviser til forordning (EF) nr. 2004/2003[4] af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan,

– der henviser til artikel 39 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[5],

– der henviser til EF-traktatens artikel 19, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0066/2007),

– der henviser til forretningsordenens artikel 51,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6‑0267/2007),

1. godkender Kommissionens forslag som ændret;

2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag		Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

BETRAGTNING 1

(1) Kommissionens rapport om anvendelse ved valget i 2004 af Rådets direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, har vist, at der er behov for at ændre visse bestemmelser i direktivet.	(1) Kommissionens rapport om anvendelse ved valget i 2004 af Rådets direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, har vist, at der er behov for at ændre visse bestemmelser i direktivet. Unionsborgerskabet garanterer samme rettigheder for alle EU-borgere, uanset om de er født eller bor i selve Unionen eller i et tredjeland. Fællesskabets institutioner skal derfor være opmærksomme på at sikre, at unionsborgere, der er bosiddende i et tredjeland, kan udøve deres rettigheder i tilfælde af valg til Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 1 A (ny)
	(1a) Borgernes øgede mobilitet på tværs af EU’s indre grænser skaber større behov for helt at kunne overføre demokratiske rettigheder til anvendelse ved både valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg og for at sikre, at borgerne ikke mister deres rettigheder, hvis de har bopæl i en medlemsstat, der ikke er deres hjemstat.
Ændringsforslag 3 BETRAGTNING 2 A (ny)
	(2a) Sidstnævnte forbud rækker længere, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at unionsborgere ikke udsættes for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, når de udøver deres ret til at lade sig opstille som valgkandidater. Det bør være op til medlemsstaterne at afgøre, om de skal tillade opstilling i mere end én stat til samme valg, og det bør være op til de politiske partier at bestemme, hvorvidt de skal opfordre til dobbeltkandidatur.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 15.
Ændringsforslag 4 BETRAGTNING 2 B (ny)
	(2b) Det fastsættes i akten af 20. september 1976 om valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, at valgloven¹ er underlagt nationale bestemmelser, hvis der i primærretten ikke findes bestemmelser herom. Desuden forbyder primærretten udtrykkeligt dobbelt stemmeafgivelse, men indeholder til gengæld ingen bestemmelser om dobbeltkandidatur.
	¹ EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5. Akt senest ændret ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1.).
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 15.
Ændringsforslag 5 BETRAGTNING 3 A (ny)
	(3a) Kravet om, at bopælsstaten skal anerkende en fortabelse af retten til at opstille som kandidat, er en supplerende betingelse for udøvelsen af denne ret, som ikke er dækket af hverken ordlyden eller ånden i EF-traktatens artikel 19, stk. 2. Bopælsstaten bør have lov til at afgøre, om en borger ville have fortabt sin valgbarhed inden for rammerne af dens nationale lovgivning under de samme omstændigheder og på samme vis, og selv afgøre, om den vil anerkende fortabelsen af retten, der kan gøres gældende i hjemstaten.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 16.
Ændringsforslag 6 BETRAGTNING 3 B (ny)
	(3b) Rådet bør ikke handle uden for primærrettens bestemmelser, og de "nærmere regler", der er foreskrevet i direktiv 93/109/EF, jf. EF-traktatens artikel 19, stk. 2, bør begrænses til det, der er absolut nødvendigt for at sikre, at de to tilsigtede rettigheder overholdes, dvs. retten til at stemme og til at stille op til valg i en medlemsstat, der ikke er ens egen hjemstat, og de regler bør ikke indføre andre eller nye vilkår for udøvelse af disse rettigheder end dem, der er fastsat i bopælsstatens lovgivning.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 15, 16 og 19.
Ændringsforslag 7 BETRAGTNING 5
(5) Kravet til kandidaterne om at fremlægge denne attest bør ophæves og erstattes med en henvisning hertil i den formelle erklæring, som kandidaterne skal fremlægge.	(5) Kravet til kandidaterne om at fremlægge denne attest bør ophæves og erstattes med en valgfri henvisning hertil i den formelle erklæring, som kandidaterne skal fremlægge.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 21 og 22.
Ændringsforslag 8 BETRAGTNING 6
6) Bopælslandene bør forpligtes til at fremsende denne erklæring til hjemlandene for at sikre sig, at EF-kandidaten ikke har fortabt sin ret i hjemlandet.	udgår
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 21 og 22.
Ændringsforslag 9 BETRAGTNING 9
(9) Informationsudvekslingen bør derfor ophøre, samtidig med at der fastholdes et krav om at fremlægge en erklæring, hvori vælgeren eller den valgbare forpligter sig til kun at udøve sin valgret eller valgbarhed i bopælslandet.	(9) Informationsudvekslingen bør derfor ophøre, samtidig med at der fastholdes et krav om at fremlægge en erklæring, hvori vælgeren forpligter sig til kun at udøve sin valgret i bopælslandet.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 15 og 20.
Ændringsforslag 10 BETRAGTNING 10
(10) For at undgå dobbelt stemmeafgivelse, dobbeltkandidatur og udøvelse af valgret eller valgbarhed efter fortabelse heraf bør bopælslandene endvidere træffe de nødvendige foranstaltninger og fastsætte passende sanktioner for overtrædelser af direktivets bestemmelser.	(10) Bopælslandene bør endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at urigtige oplysninger i formelle erklæringer fra unionsborgere i henhold til direktivets bestemmelser straffes med passende sanktioner.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 18 og 23.
Ændringsforslag 11 BETRAGTNING 10 A (ny)
	(10a) Ifølge artikel 12 i direktiv 93/109/EF er det medlemsstaternes pligt fuldt ud at underrette EU-borgerne om deres valgret og valgbarhed i deres bopælsstat i god tid inden hvert valg til Europa-Parlamentet; Europa-Parlamentet og Kommissionen og de politiske partier på både europæisk og nationalt plan bør støtte medlemsstaterne i forbindelse med valg af bedste praksis for sådan underretning for at øge valgdeltagelsen.
Ændringsforslag 12 BETRAGTNING 11
(11) I den rapport, som Kommissionen skal udarbejde om anvendelsen af direktivet ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, bør den på grundlag af informationer fra medlemsstaterne basere sin analyse på resultaterne af medlemsstaternes kontrol efter valget med henblik på at måle omfanget af eventuel dobbelt stemmeafgivelse og dobbeltkandidatur.	(11) I den rapport, som Kommissionen skal udarbejde om anvendelsen af direktivet ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, bør den på grundlag af informationer fra medlemsstaterne basere sin analyse på resultaterne af medlemsstaternes kontrol efter valget med henblik på at måle omfanget af eventuel dobbelt stemmeafgivelse.
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 15 og 20.
Ændringsforslag 13 BETRAGTNING 12
(12) En systematisk kontrol af alle stemmeafgivelser og kandidaturer ville være ude af proportioner med de påpegede problemer og ville rejse spørgsmålet om gennemførligheden, da medlemsstaterne ikke anvender harmoniserede elektroniske metoder til registrering og opbevaring af oplysninger om den faktiske valgdeltagelse og om de indleverede ansøgninger om opstilling; medlemsstaterne bør derfor allerede nu målrette deres kontrol til udelukkende at omfatte situationer, hvor der er stor sandsynlighed for dobbelt stemmeafgivelse eller dobbeltkandidatur -	(12) En systematisk kontrol af alle stemmeafgivelser ville være ude af proportioner med de påpegede problemer og ville rejse spørgsmålet om gennemførligheden, da medlemsstaterne ikke anvender harmoniserede elektroniske metoder til registrering og opbevaring af oplysninger om den faktiske valgdeltagelse; medlemsstaterne bør derfor allerede nu målrette deres kontrol til udelukkende at omfatte situationer, hvor der er stor sandsynlighed for dobbelt stemmeafgivelse -
Begrundelse
Se tilsvarende ændringsforslag 15 og 20.
Ændringsforslag 14 ARTIKEL 1, NR. 1 A (nyt) Artikel 3 (direktiv 93/109/EF)
	1a) Artikel 3 affattes således:
	"Artikel 3
	Enhver person, der på skæringsdatoen:
	a) er unionsborger i henhold til traktatens artikel 17, stk. 1, og som
	b) uden at være statsborger i bopælslandet i øvrigt opfylder de betingelser for valgret og valgbarhed, der i henhold til dette lands lovgivning kræves opfyldt af landets egne statsborgere,
	har valgret og er valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet, medmindre bopælsstaten har udelukket vedkommende fra at kunne udøve disse rettigheder i henhold til artikel 6 og 7.
	Hvis bopælslandets statsborgere for at være valgbare skal have været statsborgere i et bestemt tidsrum, anses unionsborgere for at opfylde denne betingelse, når de i samme tidsrum har været statsborgere i en medlemsstat."
Begrundelse
EU-borgeres valgret og valgbarhed i deres bopælsstat skal være i overensstemmelse med de rettigheder, der gælder for borgerne i bopælsstaten. Ændringen erstatter formuleringen "medmindre vedkommende har fortabt sine rettigheder i henhold til artikel 6 eller 7" med "medmindre bopælsstaten har udelukket vedkommende fra at kunne udøve disse rettigheder i henhold til artikel 6 og 7" for at vise, at der måske ikke er tale om en automatik. Enhver fratagelse af valgretten skal ske som følge af en særlig beslutning truffet af bopælsstatens kompetente myndigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.
Ændringsforslag 15 ARTIKEL 1, NR. 1 B (nyt) Artikel 4, stk. 2 (direktiv 93/109/EF)
	1b) Artikel 4, stk. 2, affattes således:
	"2. EF-vælgere må lade sig opstille i mere end én medlemsstat ved samme valg, så længe bopælsstatens lovgivning ikke fratager dens borgere denne mulighed borgere, og EF-vælgeren opfylder kravene med hensyn til valgbarhed som fastsat i loven i den anden medlemsstat, der berøres heraf."
Begrundelse
Akten fra 1976 udelukker udtrykkeligt dobbelt stemmeafgivelse, men udelukker ikke dobbeltkandidatur. I henhold til den anvendelige primærret er det derfor op til de berørte medlemsstater at tillade dobbeltkandidatur.
Ændringsforslag 16 ARTIKEL 1, NR. 2, LITRA -A (nyt) Artikel 6, stk. 1 (direktiv 93/109/EF)
	-a) Stk. 1 affattes således:
	"1. Bopælsstaten kan bestemme, at unionsborgere, der ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt deres valgbarhed inden for rammerne af lovgivningen i deres hjemstat, fortaber denne ret i bopælsstaten i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, hvis de ville have fortabt denne ret inden for rammerne af bopælsstatens lovgivning for samme forseelse og på samme vis."
Begrundelse
Maastricht-traktaten indførte egentlige borgerrettigheder i form af valgret for unionsborgere med bopæl i en anden medlemsstat. Denne valgret afhænger af, at vedkommende er statsborger i en medlemsstat, men retten hverken følger eller er betinget af valgretten eller valgbarheden i hjemstaten. Sådanne borgere skal så vidt muligt behandles som om de var statsborgere i bopælsstaten. Det betyder, at forhold med betydning for valgretten, der er baseret på den juridiske situation i hjemstaten, skal anerkendes af bopælsstaten på grundlag af de relevante bestemmelser i dennes lovgivning. Der er derfor hverken behov for eller plads til at "eksportere" fortabelse af valgretten eller kræve, at retten anerkendes.
Forbuddet mod at opstille som kandidat i hjemstaten fører ikke til et generelt forbud i alle medlemsstater.
Ændringsforslag 17 ARTIKEL 1, NR. 2, LITRA A Artikel 6, stk. 2 (direktiv 93/109/EF)
2. Bopælslandet forsikrer sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin valgret i landet, ikke ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt denne ret i hjemlandet.	2. Bopælslandet kan forsikre sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin valgret i landet, ikke ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt denne ret i hjemlandet.
Begrundelse
Det bør være op til bopælsstaten at undersøge, om en kandidat er blevet frataget sin ret til at lade sig opstille som kandidat i hjemstaten.
Ændringsforslag 18 ARTIKEL 1, NR. 2, LITRA B Artikel 6, stk. 3 (direktiv 93/109/EF)
3. Med henblik på gennemførelse af stk. 2 fremsender bopælslandet den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og normalt foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist; disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må ikke anvendes til andet formål. Afkræfter oplysningerne erklæringens indhold, træffer bopælslandet de nødvendige foranstaltninger til at forhindre den pågældende i at lade sig opstille.	3. Med henblik på gennemførelse af stk. 2 kan bopælslandet fremsende den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og normalt foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist; disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må ikke anvendes til andet formål.
Begrundelse
Det bør være op til medlemsstaterne, om de vil underrette hjemstaten om en kandidats formelle erklæring, og at træffe beslutning om konsekvensen af afgivelse af urigtige oplysninger.
Ændringsforslag 19 ARTIKEL 1, NR. 2 A (nyt) Artikel 7 (direktiv 93/109/EF)
	2a) Artikel 7 affattes således:
	"Artikel 7
	1. Bopælslandet kan bestemme, at unionsborgere, der ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt deres valgret inden for rammerne af lovgivningen i deres hjemstat, fortaber denne ret i bopælsstaten i forbindelse med valg til Europa-Parlament, hvis de ville have fortabt denne ret inden for rammerne af bopælsstatens lovgivning for samme forseelse og på samme vis.
	2. Med henblik på gennemførelse af stk. 1 kan bopælslandet fremsende den i artikel 9, stk. 2, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og normalt foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist; disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må ikke anvendes til andet formål.
	3. Desuden kan hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist tilsende bopælslandet alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel."
Begrundelse
Ændringsforslaget skaber overensstemmelse mellem valgretten og valgbarheden og er baseret på samme begrundelse som for ændringsforslag 16.
Ændringsforslag 20 ARTIKEL 1, NR. 3, PUNKT - A (nyt) Artikel 10, stk. 1, litra b (direktiv 93/109/EF)
	-a) Stk. 1, litra b), affattes således:
	"b) at vedkommende eventuelt opstiller til valg til Europa-Parlamentet i en anden medlemsstat, og"
Begrundelse
Hvis direktivet ikke længere fratager retten til dobbeltkandidatur, bør det forvaltes på gennemsigtig vis.
Ændringsforslag 21 ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA A Artikel 10, stk. 1, litra d (direktiv 93/109/EF)
d) at vedkommende ikke har fortabt sin valgbarhed i hjemlandet.	udgår
Begrundelse
Følger af ovenstående.
Ændringsforslag 22 ARTIKEL 1, NR. 3, LITRA C Artikel 10, stk. 3 (direktiv 93/109/EF)
c) Stk. 3 ændres til stk. 2.	c) Stk. 3 ændres til stk. 2, og følgende ændringer foretages:
	"Endvidere kan bopælslandet kræve, at de EF-valgbare fremlægger et gyldigt identitetsbevis. Det kan ligeledes kræve, at de pågældende personer oplyser, fra hvilken dato de har været statsborger i en medlemsstat, og om de har fortabt deres valgbarhed i deres hjemstat."
Begrundelse
Se begrundelsen til ændringsforslag 21.
Ændringsforslag 23 ARTIKEL 1, NR. 4 Artikel 13, stk. 1 (direktiv 93/109/EF)
1. Bopælslandet træffer de nødvendige foranstaltninger, for at afgivelsen af urigtige oplysninger i de i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, omtalte formelle erklæringer, som resulterer i en overtrædelse af forpligtelserne i direktivet, straffes med effektive og afskrækkende sanktioner, der skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.	1. Bopælslandet træffer de nødvendige foranstaltninger, for at afgivelsen af urigtige oplysninger i de i artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, omtalte formelle erklæringer straffes med effektive og afskrækkende sanktioner, der skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.
Begrundelse
Kommissionens foreslåede formulering af bestemmelsen får det til at lyde, som om direktivet pålægger unionsborgeren direkte forpligtelser, hvilket hverken er eller kan være tilfældet.

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[2] Valget til Europa-Parlamentet i 2004, Kommissionens rapport om EU-borgernes deltagelse i bopælsmedlemsstaten (direktiv 93/109/EF) og om de nærmere valgbestemmelser (afgørelse 76/787/EF som ændret ved afgørelse 2002/772/EF, Euratom)
[3] EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5.
[4] EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.
[5] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

BEGRUNDELSE

Kommissionen har udarbejdet et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993, der fastsætter de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

Forslaget blev udarbejdet på grundlag af en vurdering af de praktiske erfaringer fra tidligere valg, navnlig valget i 2004, der efter anmodning blev grundigt undersøgt. I Kommissionens meddelelse KOM(2006)0790 af 12. december 2006 med tre underbyggende dokumenter (SEK(2006)1645, 1646 og 1647) gives der en sammenfatning af denne undersøgelse.

I henhold til EF-traktatens artikel 19, stk. 2, skal Parlamentet kun høres om dette forslag, mens Rådet skal træffe afgørelse med enstemmighed.

Baggrund

I henhold til artikel 8 i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet fra 1976 "er valgproceduren undergivet hver medlemsstats nationale forskrifter", så længe ingen ensartet valgprocedure er trådt i kraft.

Artikel 9 fastsætter: "Ved valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet kan ingen vælger afgive mere end én stemme". Der er ikke fastsat nogen lignende bestemmelse med hensyn til valgbarhed.

Med Maastricht-traktaten indførtes et unionsborgerskab med valgret. I EF-traktatens artikel 19, stk. 2, som ændret ved Maastricht-traktaten, hedder det:

"Med forbehold af artikel 190, stk. 4 [ensartet valgprocedure], og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret kan udøves med forbehold af de nærmere bestemmelser, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette." (forfatterens fremhævelse)

Det bør bemærkes, at traktaten giver valgret til borgere med bopæl i en medlemsstat, der ikke er deres hjemstat, uden at fratage borgerne den samme ret i deres hjemstat. Med andre ord giver traktaten nye egentlige borgerrettigheder til unionsborgere, snarere end den erstatter gældende rettigheder.

Borgernes valgret er siden blevet konsolideret i charteret om grundlæggende rettigheder og i traktaten om en forfatning for Europa[1]. Parlamentet har altid været for en udvidelse af disse rettigheder[2].

Direktivet fra 1993

Som følge af Maastricht-traktaten søgte lovgivningen fra 1993 at fastlægge nærmere regler for at "ophæve det krav om indfødsret i landet, der for øjeblikket stilles i de fleste medlemsstater for at kunne udøve disse rettigheder"[3]. Direktiv 93/109/EF, der behørigt respekterer subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, nåede slet ikke så langt som til at harmonisere de nationale valgsystemer. Med direktivet valgte man dog at fortolke traktaten på en snæver måde ved at sammensmelte de to specifikke rettigheder, nemlig valgret og valgbarhed, mens man samtidig søgte at respektere borgerens ret til frit at vælge, hvor vedkommende vil udøve sin valgret.

For så vidt angår valgret, kan mange personer registreres som stemmeberettigede på mere end ét valgsted i forskellige valgkredse, både i deres hjemstat oh i andre medlemsstater. Lovgivningen søgte at sikre, at borgeren kun afgav sin stemme én gang, selv om vedkommende var opført på mere end én valgliste. Samme tilgang anvendtes i forbindelse med valgbarhed.

I 1993 blev der oprettet et kompliceret system for informationsudveksling, som gør, i) at en borger, der ønsker at blive opført på valglisten, ud over dokumentation for nationalitet og bopæl skal tilvejebringe en formel erklæring om, at han eller hun kun har til hensigt at stemme eller lade sig opstille én gang, og hvis vedkommende ønsker at lade sig opstille som kandidat, skal han eller hun tilvejebringe en officiel attest udstedt af en kompetent myndighed i hjemstaten for at bekræfte sin valgbarhed, ii) at myndighederne i bopælsstaten skal undersøge, om den enkelte borger har fået forbud mod at udøve sin valgret i hjemstaten, og under alle omstændigheder oplyse hjemstaten om borgerens identitet, når borgeren er opført på valglisten og er valgbar i bopælsstaten, og iii) at myndighederne i hjemstaten skal sikre, at borgeren ikke stemmer eller lader sig opstille i hjemstaten.

Problemer

Den praktiske erfaring viser, at de administrative procedurer for den nødvendige udveksling af oplysninger er for besværlige til at kunne fungere effektivt eller blive effektive med tiden. Navnlig kravet om at skulle tilvejebringe en formel attest for valgbarhed har vist sig at være en uoverkommelig hindring for de fleste medlemsstater. Det er tydeligt, at der fortsat er stor forskel på valglov og national og/eller decentraliseret lokal overvågning heraf i de 27 EU-lande, og at en tilnærmelse af disse nationale fremgangsmåder på EU’s foranledning vil være meget tidskrævende, bekostelig og forstyrrende. Der er særlige problemer med hensyn til identificering af kompetente myndigheder, formatering af data, manglende tidsfrister og translitteration.

Som bekendt er valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet faldet støt fra 63 % i 1979 til under 46 % i 2004. Selv om det er svært at skaffe nøjagtige oplysninger, ser det ud til, at meget få EU-borgere er optaget på valglister uden for deres hjemstat. I 2004 lod kun 57 udenlandske unionsborgere sig opstille som kandidater[4]. Ikke desto mindre har Kommissionen ved hjælp af sin undersøgelse konstateret en gradvis stigning i antallet af borgere, der ønsker at udøve deres valgret uden for deres hjemstat[5]. Med befolkningens øgede mobilitet efter udvidelsen i 2004 kan vi forvente, at denne udvikling fortsætter.

En af grundene til den hidtil så lave valgdeltagelse er, at udenlandske statsborgere afskrækkes fra eller i nogle tilfælde ligefrem forbydes at melde sig ind i et politisk parti i deres bopælsstat. Kommissionen er med rette foruroliget over situationen, og Parlamentet bør tilskynde til en yderligere indsats for at informere udenlandske statsborgere om deres valgret (i henhold til artikel 12 i direktiv 93/109/EF). Politiske partier bør være tage imod alle EU-borgere uanset deres nationalitet.

De europæiske politiske partier har en særlig pligt til at opfordre EU-borgere til at deltage aktivt i EU's politiske processer.

Foreslåede ændringer

Efter at have foretaget en undersøgelse af valget i 2004 og høringer i vidt omfang har Kommissionen konstateret, at der er meget få tilfælde af dobbelt stemmeafgivelse ved valg til Europa-Parlamentet[6]. Den har overvejet en række mulige løsninger, herunder bibeholdelse af det nuværende system, der har en deprimerende indvirkning på antallet af borgere, der vælger at udøve deres omfattende valgret, som de har i kraft af deres unionsborgerskab.

Kommissionen foreslår derfor en række foranstaltninger til forenkling af proceduren og reducering af byrden for borgere og valgmyndigheder. Den foreslår at skrotte det nuværende informationsudvekslingssystem, men beholde erklæringen om ikke at stemme eller lade sig opstille to gange, øge den efterfølgende kontrol og øge straffen for overtrædelser. Den særlige attest for valgbarhed vil også blive afskaffet. Efter ordførerens mening bør Parlamentet godkende disse tekniske forslag uden forbehold.

Parlamentet bør også glæde sig over, at det er hensigten at foretage disse ændringer inden valget i 2009, og over medtagelsen af en revisionsklausul efter 2009 samt kravet til medlemsstaterne om at oplyse Kommissionen om, hvordan de gennemfører direktivet i deres nationale lovgivning. Parlamentet bør insistere på at blive holdt fuldt orienteret om, hvor langt medlemsstaterne er nået med gennemførelsen.

Parlamentet målsætninger

Selv om Parlamentet næppe vil have noget imod den tekniske karakter af de foreslåede ændringer, er der stadig spørgsmålet om fortolkningen af primærretten, som efter ordførerens mening er alt for snæver med hensyn til at overholde valgbarhed i en medlemsstat, der ikke er ens hjemstat. Problemet er især akut for så vidt angår kandidater med dobbelt statsborgerskab.

Parlamentet har interesse i at maksimere antallet af borgere, der vælger at udøve deres valgret fuldt ud. I en tid med øget mobilitet for borgerne på tværs af EU’s indre grænser er det hensigtsmæssigt at sikre, at disse rettigheder så vidt muligt kan overføres inden for det fælles politiske marked.

Ordføreren minder om, at akten fra 1976 forbyder dobbelt stemmeafgivelse (artikel 9). Den forbyder ikke opstilling som kandidat i mere end én valgkreds. Spørgsmålet om kandidatur henhører derfor stadig under national lov (artikel 8).

De "nærmere regler", der er foreskrevet i dette direktiv jf. artikel 19, stk. 2, skal begrænses til, hvad der er absolut nødvendigt for at sikre, at de to rettigheder overholdes, dvs. retten til at stemme og lade sig opstille i en medlemsstat, der ikke er ens hjemstat. Dette omfatter regler om, at medlemsstaterne skal sikre overholdelse af loven. Rådet kan dog ikke indføre nye betingelser på EU-plan for udøvelse af valgbarhed, der er forskellige fra eller rækker videre end dem, der er fastsat i den nationale lovgivning.

Direktiv 93/109/EF overholder derfor ikke proportionalitetsprincippet i mindst tre henseender.

For det første kan en borger, ifølge direktivets artikel 3, litra b), stemme eller lade sig opstille, "medmindre vedkommende har fortabt sine rettigheder i henhold til artikel 6 eller 7". I henhold til artikel 7 er bopælsstaten forpligtet til at forhindre borgeren i at stemme, så snart det er blevet konstateret, at vedkommende har fortabt disse rettigheder "ved en civil- eller strafferetlig afgørelse" i hjemstaten. Bopælsstaten skal træffe sådanne forebyggende foranstaltninger, uanset om borgeren ville have fortabt sin valgret i henhold til den nationale lovgivning i den pågældende bopælsstat på grund af samme forseelse og på samme vis. Bopælsstaten har ikke ret til selv at træffe beslutninger fra sag til sag på grundlag af dens egen nationale lovgivning. Der kan derfor være tilfælde, hvor en borger bliver urimeligt straffet eller udsat for forskelsbehandling på grund af hans eller hendes nationalitet.

Endvidere har en borger i henhold til artikel 6, stk. 1, fortabt sin valgbarhed, hvis vedkommende er blevet frataget sin ret til at lade sig opstille "i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning". Dette giver anledning til samme kritik som ovenfor, hvad angår valgret.

Det er interessant, at dette generelle forbud kun gælder i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet. For så vidt angår kommunalvalg, må bopælsstaten selv fastsætte regler: "…kan fastsætte, at … ikke er valgbare …"[7].

Endelig fastsættes det kategorisk i artikel 4 i direktivet fra 1993, at "ingen må lade sig opstille i mere end én medlemsstat ved hvert valg", hvilket klart er i strid med akten fra 1976. Et sådant forbud rækker længere, end hvad der er absolut nødvendigt for at sikre, at en unionsborger lader sig opstille som kandidat under samme betingelser som dem, der af bopælsstaten "kræves opfyldt af landets egne statsborgere" (artikel 3, litra b)) i henhold til dens lovgivning. Dette forbud overholder ikke proportionalitetsprincippet, idet det meget vel kan ske, at en medlemsstat i henhold til sin nationale lovgivning ikke har nogen indvendinger mod borgeres opstilling som kandidater i mere end én medlemsstat. Faktisk tillader mange medlemsstater dobbeltkandidatur inden for den pågældende medlemsstat. (Naturligvis skal kandidater, der vælges i mere end én valgkreds, vælge, hvilken kreds vedkommende vil repræsentere i parlamentet.)

Parlamentet bør kort sagt stille følgende to spørgsmål, når det høres om dette direktiv:

1. Hvorfor bør fortabelse af valgret eller valgbarhed i én medlemsstat automatisk føre til fortabelse af samme rettigheder i en anden medlemsstat?

2. Hvorfor bør en kandidat ikke kunne lade sig opstille i mere end én medlemsstat ad gangen?

6.6.2007

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

(KOM(2006)0791 – C6‑0066/2007 – 2006/0277(CNS))

Rådgivende ordfører: Ignasi Guardans Cambó

KORT BEGRUNDELSE

I. Baggrunden for Kommissionens forslag

I artikel 19 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab hedder det, at: "Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, på samme betingelser som statsborgere i denne stat." De nærmere bestemmelser om udøvelse af denne valgret og valgbarhed er fastlagt i direktiv 93/109/EF.

Dette direktiv har til formål at sikre alle unionsborgeres deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet, tilskynde alle borgere til at deltage i disse valg og sikre ens valgrettigheder for samtlige borgere med bopæl i samme land (statsborgere såvel som ikke-statsborgere)[8].

Ifølge direktivet kan ingen borger stemme mere end én gang eller lade sig opstille som kandidat i mere end én medlemsstat ved samme valg (artikel 4 i direktivet)[9].

Imidlertid har Kommissionen i lyset af erfaringerne fra valgene til Europa-Parlamentet i juni 2004 følt, at det var muligt at forenkle ordningen, og derfor forelagt dette direktivforslag. Det foreslås at fjerne pligten til informationsudveksling mellem medlemsstaterne (artikel 13), styrke bestemmelserne om sanktioner i tilfælde af urigtige oplysninger (artikel 13) og fjerne kandidaternes pligt til at forelægge bevis for valgbarhed (artikel 6 og 10).

II. Direktivets anvendelsesområde

Dette direktiv vedrører kun unionsborgere, der er bosiddende i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

I denne forbindelse stilles der ikke i direktivet spørgsmål ved:

- dobbelt statsborgerskab

- tredjelandsstatsborgere.

1. Spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab

I sin meddelelse om valget til Europa-Parlamentet i 2004[10] nævner Kommissionen de problemer, der kan være forbundet med dobbelt statsborgerskab eller statsborgerskab i flere stater (mere end én medlemsstat). I sådanne tilfælde er det faktisk umuligt at sikre sig, at borgeren ikke stemmer mere end én gang, hvilket er i modstrid med artikel 8 i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet.

Dette spørgsmål falder ikke ind under anvendelsesområdet for direktiv 93/109/EF, men er en potentiel kilde til dobbelt afgivelse af stemmer, hvorfor Kommissionen bør undersøge mulighederne for at undgå, at sådanne situationer opstår.

2. Tredjelandsstatsborgere

Dette direktiv vedrører kun unionsborgere og omhandler ikke tredjelandsstatsborgeres mulige deltagelse i valg til Europa-Parlamentet. Imidlertid bør den seneste udvikling i EF-Domstolens retspraksis i denne henseende nævnes. Faktisk har Domstolen fået forelagt spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat må udvide stemmeretten til valg til Europa-Parlamentet til statsborgere fra tredjelande, i det foreliggende tilfælde til Commonwealth-borgere, som opfylder visse kriterier ("qualifying Commonwealth citizens"), og som er bosiddende på europæisk territorium, f.eks. Gibraltar.

Domstolen minder i sin dom af 12. september 2006[11] om, at hverken EF-traktatens artikel 190 eller akten fra 1976 rummer udtrykkelige og præcise bestemmelser om, hvem der har valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentet[12], mens det i artikel 8 i akten fra 1976 præciseres, at valgproceduren er underlagt hver medlemsstats nationale bestemmelser[13]. Domstolen konkluderer, at fastlæggelsen af indehaverne af valgret og valgbarhed i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet falder ind under hver medlemsstats kompetence under overholdelse af fællesskabsretten, og at EF-traktatens artikel 189, 190, 17 og 19 ikke er til hinder for, at medlemsstaterne giver denne valgret og valgbarhed til bestemte personer, der har tætte forbindelser med denne medlemsstat, foruden til deres egne statsborgere eller de unionsborgere, som er bosiddende på medlemsstatens område. Denne dom understreger således, at det er muligt, at tredjelandsstatsborgere får ret til at stemme og blive valgt til Europa-Parlamentet, men at det påhviler medlemsstaterne at vælge at tildele dem denne ret eller ikke.

III. Ordførerens holdning

Ordføreren støtter Kommissionens målsætning om at forenkle EU-borgernes deltagelse i valget eller stille op hertil i deres bopælsland.

Med sit bidrag til dannelsen af et europæisk politisk samfund er dette direktiv nyttigt og nødvendigt. Desværre er det umuligt at indføre et fælles valgsystem med den nuværende politiske situation i Den Europæiske Union. Det ville imidlertid være nyttigt, om Kommissionen efter valgene til Europa-Parlamentet i 2009 fremsætter et forslag herom, som derefter kunne sendes til behandling i Rådet og Parlamentet.

Ordførerens øvrige ændringsforslag har til formål at sikre, at bestemmelserne om valgret og valgbarhed, som gælder for unionsborgere, der stemmer i deres bopælsland, er identiske med dem, der gælder statsborgere i den pågældende medlemsstat, men også at lette den praktiske gennemførelse af direktivet.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[14]		Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

BETRAGTNING -1 A (ny)

	(-1a) Det er væsentligt på en effektiv og praktisk måde at sikre unionsborgere, der er bosiddende i en medlemsstat, hvori de ikke er statsborgere, fuld udøvelse af deres rettigheder, hvoraf den vigtigste er retten til at stemme og stille op til valget til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

Ændringsforslag 2

BETRAGTNING -1 B (ny)

	(-1b) Det er beklageligt, at valgene til Europa-Parlamentet ikke er ægte europæiske valg, men afhænger af 27 forskellige valgsystemer, idet der ikke findes en fælles valglov. Denne situation kan desværre ikke afhjælpes i det nuværende politiske klima.

Ændringsforslag 3

Betragtning 1

(1) Kommissionens rapport om anvendelse ved valget i 2004 af Rådets direktiv 93/109/EF om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, har vist, at der er behov for at ændre visse bestemmelser i direktivet. Unionsborgerskabet garanterer samme rettigheder for alle EU-borgere, uanset om de er født eller bor i selve Unionen eller i et tredjeland. Fællesskabets institutioner skal derfor være opmærksomme på at sikre, at unionsborgere, der er bosiddende i et tredjeland, kan udøve deres rettigheder i tilfælde af valg til Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag 4

BETRAGTNING 2 A (ny)

	(2a) Det ligger uden for dette direktivs anvendelsesområde, og intet i dets bestemmelser kan få nogen virkning på en medlemsstats interne lovgivning vedrørende en mulig indrømmelse af retten til at stemme og til at stille op til for:
	a) tredjelandsstatsborgere, der er bosat i den pågældende medlemsstat,
	b) statsborgere i den pågældende medlemsstat, der er bosat i tredjelande,
	c) statsløse og andre, som ikke er statsborgere i nogen stat, og som er fastboende i en medlemsstat.

Ændringsforslag 5

ARTIKEL 1, STK. 1 A (nyt)

Artikel 3 (direktiv 93/109/EF)

	1A) Artikel 3 erstattes af følgende tekst:
	"Artikel 3
	Enhver person, der på skæringsdatoen:
	a) er unionsborger i henhold til EF-traktatens artikel 8, stk. 1, andet afsnit,
	b) uden at være statsborger i bopælsmedlemsstaten opfylder de betingelser for valgret og valgbarhed, der i henhold til denne stats lovgivning kræves opfyldt af landets egne statsborgere,
	har valgret og er valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet efter de samme stemmeregler som statsborgere i den pågældende medlemsstat, medmindre vedkommende har fortabt sine rettigheder i henhold til artikel 6 og 7.
	Hvis bopælslandets statsborgere for at være valgbare skal have været statsborgere i et bestemt tidsrum, anses unionsborgere for at opfylde denne betingelse, når de i samme tidsrum har været statsborgere i en medlemsstat".

Begrundelse

De forskellige bestemmelser om udøvelse af stemmeretten, der gælder for statsborgere i en medlemsstat (brevstemme, fuldmagt osv.), bør også gælde EU-vælgerne.

Ændringsforslag 6

ARTIKEL 1, STK. 2, LITRA B

Artikel 6, stk. 3 (direktiv 93/109/EF)

3. Med henblik på gennemførelse af stk. 2 fremsender bopælslandet den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og normalt foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist; disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må ikke anvendes til andet formål. Afkræfter oplysningerne erklæringens indhold, træffer bopælslandet de nødvendige foranstaltninger til at forhindre den pågældende i at lade sig opstille.	3. Med henblik på gennemførelse af stk. 2 fremsender bopælslandet den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet i form af den i artikel 10, stk. 2, nævnte blanket.. I samme øjemed fremsendes de fornødne og normalt foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist; disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må ikke anvendes til andet formål. Afkræfter oplysningerne erklæringens indhold, træffer bopælslandet de nødvendige foranstaltninger til at forhindre den pågældende i at lade sig opstille.

Begrundelse

Den i artikel 10 omhandlede officielle erklæring skal sendes til hjemlandet. Det vil være lettere for medlemsstaterne at behandle disse erklæringer, hvis de er i samme format.

Ændringsforslag 7

ARTIKEL 1, STK. 3, LITRA B og C

Artikel 10, stk. 2 og 3 (direktiv 93/109/EF)

b) Stk. 2 udgår.	b) Stk. 2 erstattes af følgende tekst:
	"Denne officielle erklæring afgives på den i bilag I indeholdte blanket."
c) Stk. 3 ændres til stk. 2.

Begrundelse

Den i artikel 10 omhandlede officielle erklæring skal sendes til hjemlandet. Det vil være lettere for medlemsstaterne at behandle disse erklæringer, hvis de er i samme format.

Ændringsforslag 8

ARTIKEL 1, STK. 3 A (nyt)

Artikel 12 (direktiv 93/109/EF)

	3a) I artikel 12 tilføjes følgende led:
	"De nærmere bestemmelser om udøvelsen af stemmeretten, der gælder EU-vælgerne, skal være de samme, som gælder statsborgere i deres bopælsland."

Begrundelse

De forskellige bestemmelser om udøvelse af stemmeretten, der gælder for statsborgere i en medlemsstat (brevstemme, fuldmagt osv.), bør også gælde EU-vælgerne.

Ændringsforslag 9

ARTIKEL 1, STK. 4 A (nyt)

Artikel 15 a (ny) (direktiv 93/109/EF)

	4 a) I kapitel IV indsættes som artikel 15a:
	"Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen inden seks måneder efter nærværende direktivs ikrafttræden, hvilken valgmyndighed der er kompetent med hensyn til anvendelsen af de forpligtelser, der hidrører fra nærværende direktiv. Kommissionen fremsender disse oplysninger til samtlige medlemsstater."

Ændringsforslag 10

ARTIKEL 1, STK. 5
Artikel 16 (direktiv 93/109/EF)

På grundlag af medlemsstaternes oplysninger aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv ved valget til Europa-Parlamentet i 2009, eventuelt ledsaget af et forslag til ændring af dette direktiv. Rapporten skal især vedrøre anvendelsen af artikel 4 og 13.

På grundlag af medlemsstaternes oplysninger aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv ved valget til Europa-Parlamentet i 2009. På baggrund af disse oplysninger udarbejder Kommissionen en foreløbig undersøgelse med henblik på at indføre et fælles valgsystem til valget til Europa-Parlamentet i 2014.

I forbindelse med stk. 1 samarbejder medlemsstaterne om efter valget at kontrollere eventuelle forekomster af dobbelt stemmeafgivelse og dobbeltkandidatur; denne kontrol kan målrettes mod situationer, hvor der er stor sandsynlighed for dobbelt stemmeafgivelse eller dobbeltkandidatur.

Medlemsstaterne samarbejder om efter valget at kontrollere eventuelle forekomster af dobbelt stemmeafgivelse og dobbeltkandidatur; denne kontrol kan målrettes mod situationer, hvor der er stor sandsynlighed for dobbelt stemmeafgivelse eller dobbeltkandidatur.

Ændringsforslag 11

ARTIKEL 1, STK. 5 A (nyt)

Bilag I (nyt) (direktiv 93/109/EF)

	5 a) Som bilag I tilføjes følgende:

Officiel erklæring i tilfælde af, at en unionsborger, der er bosiddende i en medlemsstat, hvor vedkommende ikke er statsborger, opstiller som kandidat ved valget til Europa-Parlamentet.

Bopælslandet: _______________

Hjemlandet: _______________

Erklæring ved opstilling af kandidatur til valget

til Europa-Parlamentet i en anden medlemsstat end den,

hvori kandidaten er statsborger

__________________

Undertegnede

Efternavn:______________

Fornavn:______________

født den ______________

i ______________

Nationalitet:______________

Nr. på id-kort eller pasnummer: ______________ udstedt den ___________ udløbsdato ___________

Adresse i bopælslandet:

__________________________________________

erklærer, at

jeg ikke er kandidat ved valget til Europa-Parlamentet i en anden medlemsstat end mit bopælsland som angivet ovenfor,

jeg ikke har mistet min valgbarhed i mit hjemland som angivet ovenfor.

Sted, hvor jeg sidst har været indskrevet på valglisten i (navn på hjemlandet):

__________________________________________

Jeg er vidende om, at enhver unøjagtighed i denne erklæring straffes efter lovgivningen i mit bopælsland.

Udfærdiget i _______________, den _______________

Underskrift:

PROCEDURE

Titel	Ændring af direktiv 93/109/EF: valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere med bopæl i en anden medlemsstat
Referencer	KOM(2006)0791 - C6-0066/2007 - 2006/0277(CNS)
Korresponderende udvalg	AFCO
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 13.3.2007
Rådgivende ordfører Dato for valg	Ignasi Guardans Cambó 20.3.2007
Behandling i udvalg	8.5.2007		5.6.2007
Dato for vedtagelse	5.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alexander Alvaro, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Giusto Catania, Carlos Coelho, Fausto Correia, Elly de Groen-Kouwenhoven, Panayiotis Demetriou, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Claudio Fava, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Dan Mihalache, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Martine Roure, Inger Segelström, Károly Ferenc Szabó, Adina-Ioana Vălean, Manfred Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Simon Busuttil, Gérard Deprez, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in ‘t Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Bogdan Klich, Jean Lambert, Marianne Mikko, Hubert Pirker, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Aloyzas Sakalas

[1] Artikel 39 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel II-99 i traktaten om en forfatning for Europa.
[2] Dette fremgår af udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (ændringsforslag 3), vedtaget som ændring til betragtning 1.
[3] Betragtning 4 i Rådets direktiv 93/109/EF.
[4] Ud af i alt 8 974 kandidater.
[5] Kommissionens foreløbige tal anslår, at der er sket en fordobling af antallet heraf fra 1994 til 2004.
[6] Der er snarere tale om, at det lave antal af borgere, der afgiver sin stemme én gang, er et større problem end truslen om borgere, der stemmer to gange (eller flere).
[7] Artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EFT L 368 af 31.12.1994, s. 38.
[8] SEK(2006)1647.
[9] Ligeledes artikel 8 i akten af 20.9.1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet.
[10] KOM(2006)0790.
[11] Sag C-145/04 Kongeriget Spanien / Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
[12] Punkt 70 i dommen.
[13] Punkt 69 i dommen.
[14] Endnu ikke offentliggjort i EUT.

PROCEDURE

Titel	Ændring af direktiv 93/109/EF: valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere med bopæl i en anden medlemsstat
Referencer	KOM(2006)0791 - C6-0066/2007 - 2006/0277(CNS)
Dato for høring af EP	14.2.2007
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	AFCO 13.3.2007
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 13.3.2007
Ordfører Dato for valg	Andrew Duff 1.3.2007
Behandling i udvalg	20.3.2007		2.5.2007	26.6.2007
Dato for vedtagelse	26.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	14 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jim Allister, Enrique Barón Crespo, Richard Corbett, Andrew Duff, Bronisław Geremek, Íñigo Méndez de Vigo, Johannes Voggenhuber, Dushana Panayotova Zdravkova
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Elmar Brok, Carlos Carnero González, Roger Helmer, Iliana Malinova Iotova, Gérard Onesta, Georgios Papastamkos, Bogdan Pęk, György Schöpflin, Alexander Stubb
Dato for indgivelse	29.6.2007

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik