BETÆNKNING om køreplanen for vedvarende energi i Europa

20.7.2007 - (2007/2090(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Britta Thomsen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om En køreplan for vedvarende energi i Europa

(2007/2090(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om en køreplan for vedvarende energi (KOM(2006)0848),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om statusrapport over elektricitet fra vedvarende energikilder (KOM(2006)0849),

– der henviser til Kommissionens meddelelse om statusrapport over biobrændstoffer (KOM(2006)0845),

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8. og 9. marts 2007 om Det Europæiske Råds støtte til en handlingsplan (2007-2009) - "En Energipolitik for Europa" (7224/07),

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om en køreplan for vedvarende energi (SEK(2006)1720/2), der er vedføjet køreplanen for vedvarende energi,

– der henviser til konsekvensanalysen (SEK(2006)1719/2), der er vedføjet køreplanen for vedvarende energi,

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument - fremskridtsrapport om biobrændstoffer (SEK(2006)1721/2), der er vedføjet Kommissionens meddelelse (KOM(2006)0845),

– der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog[1],

– der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om strategi for biomasse og biobrændstoffer[2],

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog[3],

– der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed[4],

– der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder[5],

– der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger[6],

– der henviser til sin holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 13. april 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter,

– der henviser til sin holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 18. december 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked[7],

– der henviser til sin holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 12. marts 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport[8],

– der henviser til sin holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 4. juli 2001 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet[9],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6‑0287/2007),

A.  der henviser til, at der på forårsmødet i Det Europæiske Råd i marts 2007 blev vedtaget en generelt bindende målsætning for EU om at producere 20 % af al den energi, der forbruges i EU, fra vedvarende energikilder inden 2020,

B.  der henviser til, at dette er et væsentligt skridt hen imod udviklingen af en europæisk energipolitik, der sikrer energiforsyning samt prisoverkommelig, konkurrencedygtig energi fra vedvarende energikilder,

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. december 2006 slog til lyd for ambitiøse, bindende og sektorspecifikke målsætninger med sigte på energi fra vedvarende energikilder på 25 % af det samlede energiforbrug inden 2020 og foreslog en målsætning på 50 % forsyning fra vedvarende energikilder inden 2040,

D.  der henviser til, at vedvarende energikilder, herunder vandkraft, historisk set har spillet en vigtig rolle i den europæiske elektricitetsforsyning,

E.  der henviser til, at atomenergi i forbindelse med begrænsning af den globale temperaturstigning til maksimalt 2°C på nuværende tidspunkt tilbyder en overgangsteknologi med lave emissioner, der kan lette overgangen til en energiproduktion med lave CO₂-emissioner fra vedvarende energikilder; der henviser til, at det økonomiske overskud fra atomenergi hovedsagelig bør investeres i vedvarende energi, energieffektivitetsforanstaltninger og energiforskning;

F.  der henviser til, at direktiverne om fremme af vedvarende energikilder på elektricitetsområdet har resulteret i eller fremmet en bæredygtig udvikling i medlemsstaterne,

G.  der henviser til, at de eksisterende direktiver om fremme af vedvarende energikilder blev vedtaget gennem proceduren med fælles beslutningstagning, ofte på grundlag af EF-traktatens artikel 175, stk. 1,

H.  der henviser til, at EU's industrier på området for vedvarende energi er førende på verdensmarkedet takket være deres investeringer i forskning og derfor yder et væsentligt bidrag til jobskabelse og EU's konkurrenceevne, hvilket er målsætninger fastlagt som led i Lissabon-strategien;

I.  der henviser til, at der ingen lovbestemmelser findes om opvarmning eller afkøling fra vedvarende energikilder,

J.  der henviser til, at vedvarende energikilder er en vigtig del af en bæredygtig energisammensætning, som bidrager til:

a) reduceret importafhængighed og diversificering af brændstofsammensætningen,

b) lavere CO₂-emissioner og andre emissioner,

c) udvikling af nye innovative teknologier,

d) beskæftigelses- og regionale udviklingsmuligheder,

K.  der henviser til, at markedsudviklingen for vedvarende energi varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat, ikke alene på grund af forskelle i potentiale, men også på grund af forskellige og i visse tilfælde utilstrækkelige politiske og juridiske rammebetingelser samt i mange tilfælde omfattende administrative hindringer for gennemførelse af projekter,

L.  der henviser til, at de geologiske, hydrologiske og klimatiske forhold varierer stærkt mellem medlemsstaterne, og til, at potentialet for udvikling af vedvarende energi derfor også i høj grad varierer fra medlemsstat til medlemsstat;

M.  der henviser til, at opnåelse af mindst 20 % forbedring af energieffektiviteten inden 2020 er en væsentlig forudsætning for, at det kan lykkes at opfylde målsætningen om 20 % vedvarende energi,

N.  der henviser til, at fremme af et marked for vedvarende energi vil bidrage til at nå de reviderede Lissabon-mål ved at øge beskæftigelsen og medlemsstaternes og EU's forsknings- og innovationsbestræbelser,

O.  der henviser til, at der i højere grad bør gøres brug af EU's forsknings- og teknologiprogrammer for at tilskynde til udvikling af teknologier med vedvarende energi, som det fremgår af det syvende forskningsrammeprogram; der henviser til, at de europæiske virksomheders nuværende teknologiske fordel og eksportpotentiale bør opretholdes og fremmes,

P.  der henviser til, at brændstof til transport er en væsentlig og voksende kilde til CO₂ -emissioner, idet det samtidig er hovedårsagen til luftforurening i bycentre,

Q.  der henviser til, at bæredygtige løsninger på udfordringerne på energiområdet skal opnås gennem øget brug af vedvarende energikilder samt øget forbedring af energieffektiviteten, energibesparelserne og de teknologiske innovationer inden for klimavenlig brug af lokale energikilder,

R.  der henviser til, at opvarmnings- og kølesektoren udgør en unik mulighed for ikke kun at benytte vedvarende energikilder, men også overskudsvarme fra elektricitetsproduktionen, industrien og affaldsforbrænding og dermed reducere anvendelsen af fossile brændstoffer og begrænse CO2-emissionerne,

S.  der henviser til, at det er uomgængelig nødvendigt både at garantere, at EU-borgerne har en sikker energiforsyning af høj kvalitet og at beskytte miljøet i overensstemmelse med forpligtelserne med hensyn til offentlig service og forsyningspligt,

T.  der henviser til, at implementeringen af de nuværende juridiske rammer for energisektoren i Fællesskabet er utilfredsstillende, især hvad angår vedvarende energi, en situation, der ikke tjener til at bevare investorernes tillid på lang sigt;

U.  der henviser til, at de lange godkendelsesprocedurer for projekter for fremstilling af vedvarende energi, transmissionslinjer og distributionsnet for vedvarende energi er en stor hindring for den hurtige udvikling af vedvarende energikilder,

V.  der henviser til, at de manglende miljømæssige og sociale forholdsregler, navnlig med hensyn til biobrændstoffer, kan få betydelige negative konsekvenser, såsom en øget ødelæggelse af tropiske skove uden en væsentlig reduktion i drivhusgasemissionerne,

W.  der henviser til, at bestræbelserne på at håndtere klimaændringerne ikke bør bringe bestræbelserne på at beskytte biodiversiteten og økosystemerne i fare,

1.  opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2007 at forelægge et forslag til en juridisk ramme for vedvarende energi til vedtagelse ved fælles beslutningsprocedure på grundlag af EF-traktatens artikel 175, stk. 1; understreger, at denne juridiske ramme bør bygge på den eksisterende lovgivning på områderne for vedvarende elektricitet og biobrændstoffer, men skal styrkes og forbedres og ledsages af ambitiøs lovgivning om en forøgelse af andelen af vedvarende energi til opvarmning og afkøling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en sektorspecifik strategi inden for den juridiske ramme, hvor der opstilles klare og realistisk bindende målsætninger for elektricitets-, transport-, opvarmnings- og afkølingssektorerne;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit kommende forslag til revision af ordningen for handel med emissioner at sikre en bedre internalisering af de eksterne omkostninger ved energiproduktionen gennem udlodning af emissionskreditterne ved auktion for at skabe lige vilkår for vedvarende energi og sikre en rimelig pris for kulstof;

3.  mener, at der er rigelige vedvarende energikilder i verden, og at udfordringen består i at udvinde energi fra dem; anbefaler, at indtægterne fra udlodning af emissionskreditter ved auktion og forskningsmidler bør anvendes til forskning i vedvarende energikilder, herunder lovende og udfordrende kilder, såsom osmoseenergi, tidevandsenergi, bølgeenergi, koncentreret solenergi, vindkraft i stor højde, LadderMill-energi og algebrændstofteknologi;

Fremme af vedvarende energi

4.  understreger vigtigheden af at udforme og implementere handlingsplanerne for vedvarende energi på fællesskabsplan og nationalt plan og understreger, at disse bør tjene til at skabe en virkelig fælles europæisk energipolitik;

5.  opfordrer til, at sektorspecifikke målsætninger indarbejdes i de nationale handlingsplaner for vedvarende energi for at tilskynde til investering, innovation og forskning inden for alle sektorer; konstaterer, at hvor teknologisk udvikling eller spørgsmål om omkostningseffektivitet gør det nødvendigt at tilpasse de sektorspecifikke målsætninger, vil dette kunne gøres i forbindelse med regelmæssig revision af de nationale handlingsplaner, idet der tages hensyn til behovet for stabile investeringsbetingelser;

6.  slår til lyd for strategiske miljørisikovurderinger af handlingsplanerne for vedvarende energi og mener, at disse handlingsplaner specifikt bør være rettet imod behovet for at forene produktion af vedvarende energi med andre miljøhensyn (bæredygtig forvaltning af skovene, den biologiske mangfoldighed, forhindring af jordforringelse, drivhusgasemissioner osv.);

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til snarest muligt at nå til enighed om målet med 20 % vedvarende energi, idet der tages hensyn til omkostningseffektivitet og en sektorspecifik analyse af potentialet i hvert enkelt land på en måde, der sikrer et aktivt engagement fra samtlige medlemsstaters side; mener til trods for det faktum, at visse medlemsstater er bagud med deres bidrag til de nuværende EU-foranstaltninger på området for vedvarende energi, at alle medlemsstater bør opfylde deres forpligtelse til at øge deres andel af vedvarende energi svarende til deres potentiale og de bidrag, de allerede har ydet;

8.  beklager, at regionale og lokale myndigheder i EU stadig udviser for beskeden interesse for at udvikle og anvende vedvarende energikilder;

9.  mener, at de enkelte medlemsstater frit skal kunne vælge de mest relevante vedvarende energikilder på baggrund af forskellene i potentiale for at udvikle visse vedvarende energikilder, som de geologiske, hydrologiske og klimatiske forhold i de pågældende medlemsstater rummer mulighed for; fastholder dog, at målet om 20 % af al energi fra vedvarende energi betyder bidrag fra vedvarende energikilder og ikke lavkulstofenergikilder;

10.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at bidrage til skabelsen af et markedsmiljø, der er gunstigt for vedvarende energikilder, idet det aktivt fremmer decentral produktion og anvendelse af denne energitype;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optage energieffektiviteten som en hjørnesten i alle nationale handlingsplaner, idet de anerkender, at energieffektivitet ikke er nogen vedvarende energikilde;

12.  minder om, at vedvarende energi og energieffektivitet er blandt de bedste metoder til at beskytte såvel forbrugere som industri imod de tosidede virkninger i form af øget energiimport og voksende brændstofudgifter; fastholder, at udviklingen af en fælles EU-energipolitik ikke må skabe nye sociale barrierer, og at energipriserne skal være gennemsigtige og konkurrencedygtige under bestræbelserne på at nå målet med hensyn til vedvarende energi;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at fællesskabslovgivningen om vedvarende energi og de nationale handlingsplaner omfatter kriterier og bestemmelser, der har til formål at undgå konflikter mellem forskellige anvendelser af biomasse;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nødvendige midler og ressourcer er til rådighed til evaluering af de nationale handlingsplaner og til at overvåge deres effektive implementering, idet der tages behørigt hensyn til subsidiaritetsprincippet; anbefaler, at den kommende lovgivningsramme for vedvarende energi udtrykkeligt indrømmer Kommissionen beføjelser og giver den de nødvendige midler til delvis eller fuldstændigt at forkaste eller godkende en hvilken som helst handlingsplan; mener, at Kommissionen skal sikre, at de individuelle mål i lovgivningsrammen bidrager til at nå et vedtaget mål, der er forpligtende for EU;

15.  opfordrer til, at der opstilles milepæle for de nationale handlingsplaner, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til i sit forslag at inkludere et klart mellemsigtet mål for, hvilken andel af energi der skal udvindes af vedvarende energikilder med henblik på at undgå forsinkelser i medlemsstaterne, samt for revisioner af handlingsplanerne, der gennemføres hvert tredje år begyndende med datoen for forslagets ikrafttræden, så Kommissionen kan skride til handling inden 2020, hvis en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser; understreger, at medlemsstater, der ikke efterkommer deres forpligtelser, skal bære følgerne heraf;

16.  beklager, at EU's mål med, at vedvarende energi inden 2010 skal udgøre 12 % af EU's energimix, sandsynligvis ikke vil blive nået;

17.  understreger, at Kommissionens nuværende statistiske fremgangsmåder undervurderer bidraget fra vind- og solenergi til elektricitetsproduktion, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at basere sine udregninger på det endelige energiforbrug og til at udvikle statistiske fremgangsmåder, der ikke forvrider konkurrencen mellem de forskellige energiteknologier;

Det indre marked og gitterinfrastrukturen

18.  beklager, at Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 ikke har slået tilstrækkeligt til lyd for fuldendelsen af det indre marked for energi; mener, at det er absolut nødvendigt, at vedvarende energi hurtigt integreres i det indre marked for energi; mener, at det er nødvendigt at sikre lige vilkår i samtlige medlemsstater for, at et virkeligt indre marked for energi kan udvikles;

19.  finder, at gennemsigtig, fair og ligelig adgang til nettene er en væsentlig forudsætning for vellykket integration og udvidelse af energiproduktionen fra vedvarende kilder, og at netadgangen og planlægningsprocesserne yderligere bør forenkles og harmoniseres, idet der tages hensyn til udvikling af teknologier for vedvarende energi og den uregelmæssige energiforsyning herfra for ikke at destabilisere de nationale net;

20.  efterlyser øgede bestræbelser i de enkelte medlemsstater på at nedbringe de administrative byrder og forenkle godkendelsesprocedurerne, herunder muligheden for at oprette en "one-stop shop" for at lette godkendelsen af vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til at indføre mindstekrav for fjernelsen af administrative hindringer, herunder tillempede procedurer;

21.  opfordrer til investeringer i yderligere fleksibel og intelligent netinfrastruktur og netforvaltning med henblik på at forbedre driften af systemet, øge forsyningssikkerheden, reducere forbrugsomkostningerne og forbedre adgangen til og skabelsen af vedvarende energikilder; gør opmærksom på nødvendigheden af at fremskynde godkendelsesprocedurerne og tillempe de retlige procedurer;

22.  opfordrer til, at der gøres øgede bestræbelser på at koordinere planlægningsprocedurerne tværs over Europa, og netsteder for vedvarende energikilder og ordentlige forbindelser mellem nettene indbyrdes;

23.  mener, at fremme af vedvarende energikilder skal ledsages af øget samarbejde mellem de nationale transmissionssystemoperatører (TSO) om netplanlægningsspørgsmål og spørgsmål vedrørende handel tværs over grænserne for, at det skal kunne lykkes effektivt at integrere de fluktuerende energikilder;

24.  understreger, at offshore-vindenergi har et meget stort udviklingspotentiale og kan yde et væsentligt bidrag til Europas uafhængighed af energiimport og til beskyttelse af klimaet, men at det imidlertid kræver en stor indsats for at udnytte dette potentiale fuldt ud; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for offshore-vindenergi, der omfatter en effektiv europæisk strategi for offshore-teknologi og fremmer et stærkere netværk;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til skabelsen af gunstige markedsvilkår for vedvarende energi, som bør omfatte afskaffelsen af urimelige subventioner og en proaktiv anvendelse af offentlige indkøb inden for EU for at bidrage til en sænkning af omkostningerne for både energieffektive og vedvarende teknologier;

26.  mener, at en effektiv og gennemharmoniseret støtteordning, der udnytter bedste praksis i medlemsstaterne, bør være det langsigtede mål i Europa for at sikre, at man anvender teknologierne for vedvarende energi så effektivt som muligt; mener, at nationale støtteordninger ikke desto mindre vil være nødvendige for at bevare investorernes tillid, da mange medlemsstater først nu er begyndt at investere væsentligt i vedvarende energi, og eftersom det indre marked for elektricitet endnu ikke er fuldendt; påpeger, at målet med de nuværende politikker for fremme af vedvarende energikilder er at sikre, at de bliver bæredygtige på lang sigt og kan konkurrere på det indre energimarked;

27.  minder om, at sikring af en bred energisammensætning, også inden for vedvarende energi, kan gøre det muligt bedre at udnytte de lokale energiressourcer samt bidrage til den europæiske innovation, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed ved at sikre, at teknologier med langsigtet potentiale ikke tvinges ud af markedet for tidligt;

28.  beklager resultaterne af visse undersøgelser, der viser, at EU's politik for vedvarende energi og bekæmpelse af klimaændringen fylder meget lidt i udkastene til finansieringsplaner for strukturfondene og Samhørighedsfonden; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer, som sikrer systematisk støtte til teknologier for vedvarende energi og energieffektivitet i de enkelte medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at udnytte muligheden for at anvende EU's finansielle instrumenter til udvikling og udvidelse af projekter om vedvarende energi fuldt ud;

29.  roser de medlemsstater, der har ændret eller indført støtteordninger eller har fastlagt mål for havenergi; anerkender den meget vigtige rolle, som de lande, der har udarbejdet en stabil ramme for investeringer i havenergiprojekter, spiller med hensyn til at reducere omkostningerne ved denne teknologi; opfordrer Kommissionen og alle de berørte medlemsstater til at følge dette eksempel;

30.  bemærker, at der er sat gang i koncentrationen af solenergiteknologi i Europa takket være relevante markedsstøtteordninger og europæiske forskningsmidler; forventer, at navnlig de sydlige medlemsstater vil tilskynde til teknologisk udvikling og reducere omkostningerne for koncentration af solenergi;

31.  kræver en gennemgang af den eksisterende fællesskabslovgivning, som hindrer udviklingen af EU's energipolitiske prioriteter, herunder den fremtidige udvikling af store tidevandsprojekter;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at vedvarende energikilder får højeste prioritet i de vedholdende bestræbelser, der skal gøres for at maksimere brugen af EU-forskning og -teknologiudviklingsprogrammer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage en strategi for udvidelse af budgettet for energiforskning; foreslår, at dette mål tilstræbes ved revisionen af budgettet for 2007-2013;

33.  bifalder støtten fra Den Europæiske Investeringsbank til vedvarende energikilder i form af fordelagtige lån og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte sådanne former for finansiering og fremme dem i den offentlige og private sektor, hvor der er interesse i at sætte midler ind på udviklingen af vedvarende energikilder;

34.  opfordrer indtrængende de regionale og lokale myndigheder og ngo'er til at benytte sig af mulighederne for finansiering under det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, strukturfondene og CIP/IEE-programmet (intelligent energi i Europa), hvilket vil stimulere forskningen og fremme teknologier for vedvarende energi og anvendelsen af biobrændstoffer samt udviklingen af nye former for transport og oplagring af energi for at mindske energitab; støtter endvidere EURENEW-initiativet vedrørende traktatbestemmelser om vedvarende energi;

35.  påpeger, at der er brug for yderligere forskning og udvikling i oplagring af energi produceret af vedvarende energikilder efter eksemplet med hydrogenteknologi; understreger, at administrative bestemmelser og godkendelsesprocedurer skal forenkles, og eksisterende hindringer skal overvindes med henblik herpå;

Opvarmning og afkøling:

36.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at ethvert forslag til et rammedirektiv om vedvarende energi indeholder drastiske foranstaltninger for fremme af vedvarende opvarmning og afkøling med henblik på at øge denne energiforms andel i EU fra det nuværende niveau på ca. 10 % til mindst det dobbelte af denne andel inden 2020; tilskynder Kommissionen til at foreslå innovative løsninger for at gøre samtlige relevante teknologier i stand til at trænge effektivt ind på markedet, bl.a. ved at fremme systematiske studier af løsninger med vedvarende energi eller forsyning gennem varmenet til nye bygninger og renovation af bygninger, hvis overfladeareal overstiger en vis grænse, og tilskynde til nedbringelse af administrative hindringer og bevidsthedsforøgende kampagner;

37.  minder om, at fjernvarme og fjernkøling ville kunne rumme en væsentlig infrastruktur til at udnytte vedvarende energikilder fuldt ud, og minder om nødvendigheden af at fremme integration af vedvarende energikilder i de nuværende fjernvarmenet, eftersom biomasse og andre vedvarende energikilder effektivt kan anvendes i kombination med kombineret kraft og varme og brugen af overskudsvarme;

38.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde en generel vedtagelse i samtlige medlemsstater af bestemmelser vedrørende bedste praksis, som i hvert fald hvor eksisterende bygninger renoveres gennemgribende og nye bygninger opføres, gør det obligatorisk, at et mindstemål af opvarmningsbehovet dækkes af vedvarende energikilder, som det allerede er tilfældet i et voksende antal regioner og kommuner;

39.  minder om, at 40 % af EU's energi bruges i bygninger, og at der er et enormt potentiale for at nedbringe dette forbrug, således at vedvarende energi dækker alle nødvendige energibehov i denne sektor; bemærker de fremskridt, der er gjort inden for energimæssigt design og biokonstruktion af nye bygninger, hvor integrationen af solarkitektur, isolering og vedvarende energi resulterer i lavenergihuse, passivenergihuse og endda plusenergihuse, dvs. huse, som producerer mere energi i løbet af et år, end de forbruger; anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2007 at udvikle et gennemførelsesprogram med henblik på storstilet anvendelse af passive og nettopositive energihuse og bygninger i EU;

40.  bemærker, at de tilgængelige statistikker om energiforbrug til opvarmnings- og afkølingsformål ikke er tilstrækkeligt pålidelige, sammenlignelige og gennemsigtige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle procedurer med henblik på at forbedre statistikkerne for disse sektorer;

41.  mener, at de eksisterende kedler giver store muligheder for gradvis indførelse af vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til, inden den forelægger sine forslag, til at vurdere de forskellige muligheder, såsom biobrændstofsammensætning eller termisk solenergi;

Transport og biobrændstoffer

42.  slår til lyd for udvikling af en omfattende og miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig transportpolitik, der opfylder målsætningerne i Fællesskabets miljø-, klima- og konkurrencepolitik samt sociale og regionale målsætninger, hvor bæredygtigt producerede biobrændstoffer kan spille en rolle, også gennem ændring af livsstil, nedbringelse af trafikken samt strukturelle foranstaltninger, såsom byplanlægning og regionsplanlægning; opfordrer medlemsstaterne til at opstille ambitiøse målsætninger for brugen af vedvarende energikilder inden for offentlig transport; støtter princippet om at frakoble vækst inden for transportsektoren fra økonomisk vækst og for en mere intensiv indsats til fordel for renere transportmåder, forvaltning af efterspørgsel og en gradvis forhøjelse af standarderne for brændstofeffektivitet i transportsektoren;

43.  bifalder Kommissionens forslag til fremme af biobrændstoffer og andre vedvarende energikilder til transport ved at indføre et bindende mål på 10 %, forudsat at det kan godtgøres, at disse brændstoffer kan produceres på en bæredygtig måde; understreger betydningen af, at anden- og tredjegenerations biobrændstoffer er til rådighed på markedet, og efterlyser hurtigere teknologiske fremskridt på dette område; understreger, at bæredygtig brug af biobrændstoffer vil reducere afhængigheden af olie og begrænse CO₂-udslip i transportsektoren; mener dog, at en rimelig balance mellem fødevare- og energiproduktion bør tilstræbes;

44.  mener, at brugen af brint- eller eldrevne biler vil komme til at spille en væsentlig rolle i fremtiden, og at hybridbiler er et midlertidigt skridt på vejen til elektromobilitet; opfordrer Kommissionen til at optage hybrid-elbiler i EU's strategiske plan for energiteknologi; opfordrer medlemsstaterne til at støtte indkøb af biler med lav CO₂-emission gennem skattebegunstigelser;

45.  opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til fremme af andre alternative brændstoffer, der vil bidrage til at nedbringe emissionerne fra transportsektoren i tråd med den handlingsplan for alternative brændstoffer, der forelagdes i 2001, og til at undersøge muligheden for at fremme syntetiske brændstoffer, der kan bidrage til at sprede energiforsyningen, forbedre luftkvaliteten og reducere CO₂-emissionerne;

46.  understreger, at produktionen af mere brændstofeffektive biler fortsat er den bedste metode til at reducere de enkelte køretøjers CO₂-emissioner og olieforbrug, og ønsker, at det signal, som Fællesskabet sender til bilindustrien, skal være mindre fokuseret på efterspørgslen efter biobrændstofferne og mere fokuseret på efterspørgselen efter mere brændstofeffektive køretøjer; bifalder dog forslaget til revision af brændstofkvalitetsdirektivet, hvis sigte er at reducere virkningerne af klimaændringen som følge af brugen af transportbrændstoffer på et "well-to-wheel"-grundlag for at forbedre luftkvaliteten, fremme bioethanol- og benzinsammensætninger og muliggøre højere blandingsniveauer, forudsat at der indføres effektive garantier for, at disse brændstoffer fremstilles på en bæredygtig måde;

47.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en obligatorisk, omfattende certificeringsordning, der skal anvendes på biobrændstoffer, både i forbindelse med produktion og import i EU; mener, at certificeringskriterierne bør være udformet på en sådan måde, at det sikres, at produktionen af biobrændstoffer giver væsentlige drivhusgasbesparelser i løbet af den samlede livscyklus, når der sammenlignes med de konventionelle brændstoffer, som de erstatter, og ikke direkte eller indirekte forårsager et tab i biodiversitet og vandressourcer eller begrænsning af kulstoflagrene gennem ændret arealanvendelse eller skaber samfundsmæssige problemer såsom fødevareprisstigninger og flytning af befolkningsgrupper;

48.  opfordrer Kommissionen til at søge samarbejde med WTO og tilsvarende internationale organisationer med henblik på at sikre international accept af specifikke bæredygtighedskriterier og af certifikationssystemet og således fremme de mest bæredygtige metoder for produktion af biobrændstoffer verden over samt skabe lige vilkår for alle;

49.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU's bilaterale aftaler med tredjelande satser på handel med og investering i vedvarende energi, indeholder bestemmelser vedrørende internationalt anerkendt social forenelighed og fremmer certificering for at forhindre miljødumping; påpeger, at EU på området for vedvarende energikilder også har et ansvar for at sætte udviklingslandene i stand til at udvikle klimavenlige teknologier og lette adgangen til europæiske markeder; opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative mekanismer til finansiering af teknologier for vedvarende energi og overførsel af knowhow, især i udviklingslandene;

50.  anerkender, at skatteincitamenter er et væsentligt instrument til at få forbrugerne til at vælge biobrændstoffer i stedet for fossile brændstoffer, og opfordrer medlemsstaterne til at overveje skattebegunstigelser, der gør biobrændstoffer til det økonomisk mest hensigtsmæssige valg; mener dog, at biobrændstoffer, der ikke opfylder bæredygtighedskriterier, ikke bør kunne komme i betragtning for støtte eller skattefritagelser og ikke bør tælle med som bidrag opfyldelse af biobrændstofmålene;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at fossile brændstoffer opfylder de samme krav som dem, der stilles til biobrændstofproduktionen, herunder certificeringssystemer, drivhusgasreduktion og analyse af den samlede cyklus, uden at man glemmer de miljømæssige virkninger af faciliteter for udvindelse og transport af kulbrinter, illegale udslip i havet og søfartsulykker;

52.  mener, at de globale konsekvenser af biobrændstofproduktion bør overvåges tæt, og at denne overvågning skal bruges til regelmæssigt at gennemgå Fællesskabets politik og mål;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for konvertering af biomasse til gas, eftersom biomasse kan bruges som udgangsmateriale, der kan anvendes til at fremstille syntetiske flydende brændstoffer (GTL) til brug i køretøjer;

54.  beklager, at de fattigste udviklingslande vil blive ramt først og hårdest af klimaændringerne, selv om de ikke i væsentlig grad har bidraget til problemet; beklager, at over en fjerdedel af verdens befolkning ikke har adgang til moderne energitjenester;

55.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at udvikle vedvarende energikilder i de forskellige regioner, således at hvert enkelt land kan udnytte de foreliggende muligheder optimalt og dermed tilskynde regionerne til at udnytte de vedvarende energikilder;

56.  opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at sikre, at klar information, der fremmer de teknologiske aspekter af fotoelektrisk energiproduktion, og teknisk og praktisk information angående biobrændstoffer, biomasse, vind- og vandenergi, geotermisk energi og energieffektivitet gøres tilgængelige for den brede offentlighed og for socio-økonomiske aktører sammen med information om de finansielle incitamenter, der er til rådighed;

57.  understreger, at skovbiomasse, der bruges til energi eller til råmaterialer, skal forvaltes i henhold til internationalt anerkendte høje normer for bæredygtighed; understreger, at den skovbaserede sektors bidrag og forpligtelser bør anerkendes og støttes af politikker, som giver bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater;

58.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at finde frem til og sammenligne bedste praksis, når de skal fremme produktion og anvendelse af biomasse og biobrændstoffer via den åbne koordinationsmetode;

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0604.
• [3]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0243.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0110.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0058.
• [6]  EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 599.
• [7]  EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 628.
• [8]  EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 260.
• [9]  EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 113.

BEGRUNDELSE

Køreplan for vedvarende energi

EU står ved et vendepunkt. De traditionelle energiressourcer er ved at løbe ud, mens vi oplever en stigende importafhængighed og klimaforandringer, som forskere forudsiger, vil skabe frygtelige konsekvenser for indbyggerne i både de industrielle lande og i udviklingslandene.

Ordførerens vigtigste budskab i denne betænkning er vigtigheden af, at der bliver skabt de rigtige rammer om denne nye europæiske satsning. Vedvarende energi kan derfor ikke anskues separat fra de øvrige målsætninger om implementering af et indre marked for elektricitet, realisering af et energieffektiviseringspotentiale på 20 % og revision af kvotehandelssystemet for CO₂-udledninger. Alle disse målsætninger hænger sammen, og derfor handler det først og fremmest om, at vi får skabt de rette lovgivningsmæssige rammer og tvinger medlemslandene til at implementere de allerede vedtagne love og beslutninger. Vi skal sikre et langsigtet perspektiv, som tilskynder investorerne til at engagere sig i denne massive satsning. Det er disse forudsætninger, som skal opfyldes for, at vi kan nå vores politiske mål om øget forsyningssikkerhed, reduktion af CO₂-udledninger og skabelse af nye arbejdspladser i EU. Men samtidig skal vi udvikle en energipolitik, som er baseret på solidaritet med udviklingslandene, hvor 1,6 mia. mennesker ikke har adgang til energi. Energisektoren kan ikke længere kun anskues som en leverandør af energi, men som en medspiller i løsningen af problemerne med miljø, klima og forsyningssikkerhed.

Nationale handlingsplaner

Ordføreren bakker op om Kommissionens forslag om, at det gennem nationale handlingsplaner skal fastlægges, hvor stor en andel vedvarende energi, som det enkelte medlemsland skal opnå. Der er dog faldgruber ved denne tilgang, som det er vigtigt at være opmærksom på i udformning og implementering af de enkelte planer:

1) En fælles europæisk energipolitik

For det første er det vigtigt at understrege, at nationale målsætninger ikke må overskygge den overordnede ambition om udviklingen af en fælles europæisk energipolitik. Det er først og fremmest vigtigt, at vi får skabt og videreudviklet den fælleseuropæiske lovgivningsramme for vedvarende energi og for opfyldelsen af de europæiske klima- og energimålsætninger. Det betyder, at Kommissionens forslag til lovgivningsramme for vedvarende energi må indeholde en revision af direktivet for elektricitet fra vedvarende energikilder, en revision af direktivet om biobrændstoffer samt et forslag til lovramme for vedvarende energi i sektoren for opvarmning og afkøling. Samtidig må eksisterende direktiver for reel implementering af det indre marked for elektricitet gennemføres, jf. også nedenstående.

2) En retfærdig byrdefordeling

For det andet må den store udfordring være at sikre, at alle medlemslande bidrager til opfyldelsen af de ambitiøse målsætninger om 20 % vedvarende energi og 20 % energieffektivitet i 2020. Det har indtil videre været få, men ekstra aktive medlemslande, som har bidraget til udviklingen af vedvarende energi i EU. Ordføreren finder derfor, at det er essentielt, at Kommissionen får en central rolle i forhold til koordinering, kvalitetssikring og monitorering af landenes indsats. Desuden bør medlemslandene forpligtes til regelmæssige afrapporteringer således, at Kommissionen løbende kan gribe ind, hvis enkelte medlemslande ikke lever op til deres forpligtelser.

Kommissionen skal kunne kontrollere validiteten af de nationale handlingsplaner og have ret til at forkaste disse, såfremt der ikke er tilstrækkelig dokumentation for udbygningen med vedvarende energi i forhold til de nationale mål, og såfremt det ikke er tydeligt dokumenteret, hvilke aktører, der forventes at gennemføre udbygninger, og hvorfra økonomien til de nødvendige investeringer skal fremkomme.

Det er ordførerens forslag, at byrden må fordeles under hensyn til det objektive potentiale for vedvarende energi i de forskellige lande. Har man Atlanterhavskyst, så er potentialet for vind stort, ligger man i syd er potentialet for solenergi stort, ligger man med stor vandkraft, så er potentialet for balancering af fluktuerende energi stort, og har man ikke anvendt sin biomasse optimalt er potentialet for biomasse stort. Det må altså ikke være sådan, at fordi man allerede har meget vedvarende energi, så slipper man billigere, hvis der fortsat er et godt potentiale for mere vedvarende energi. Det er derfor vigtigt at få tilpasset teknologierne til de lokale omstændigheder.

Ordføreren er bekymret over visse medlemslandes holdning om, at der skal tages særlig hensyn til lande, hvis energimix er low carbon. Formålet med vedtagelsen af målsætningerne om vedvarende energi må være at fremme vedvarende energi og ikke low carbon energikilder i bred forstand. Fordelene ved vedvarende energi handler for Europa ikke kun om reduktion af CO₂-udledninger, men i lige så høj grad om, at det er energi, som EU selv kan producere, og som dermed både nedsætter importafhængigheden af energi og medvirker til skabelsen af job og vækst i Europa.

Der er særlig grund til at være opmærksom på konsekvenserne af en evt. reduktion af forpligtelserne til under 20 % for de største af medlemslandene. Hvis det bliver tilfældet for eksempelvis de 5 største lande, vil det - idet de står for hele 60 % af energiforbruget - betyde, at de øvrige lande skal pålægges helt uforholdsmæssigt store andele af vedvarende energi for at nå et samlet mål på 20 % i EU.

3) Opgørelsesmetoder for bidraget fra vedvarende energiteknologier.

Med hensyn til de statistiske opgørelsesmetoder for bidraget fra de forskellige VE-teknologier er der et særligt problem. Den metode, Eurostat anvender til at beregne bidraget fra de forskellige vedvarende energiteknologier, indebærer, som påpeget af Kommissionen i ”Køreplan for Vedvarende Energi”, at elektricitet fra vindkraft og solenergi ”straffes” i forhold til elektricitet fra biomasse. Det sker, fordi bidraget fra biomasse opgøres ud fra energiindholdet i biomassen, før den konverteres til elektricitet ved forbrænding i et kraftværk. Ved konverteringen er der et betydeligt tab på ca. 60 %, som ikke fratrækkes i opgørelsen af biomassens bidrag. Vindkraft og solenergi opgøres ud fra energiindholdet i den producerede elektricitet. Fordi konverteringstabet ikke medregnes, får biomasse en uberettiget fordel i forhold til vind- og solenergi. Forfordelingen er et særligt problem for de lande, der har en særlig stor andel af vindkraft eller solenergi i elproduktionen. Denne problemstilling må håndteres i forbindelse med, at Kommissionen fremlægger sit forslag til direktiv for vedvarende energi.

En sidste pointe i forhold til de nationale handlingsplaner er ordførerens bekymring over, om Kommissionen og særligt DG Tren har personale nok til at løfte denne massive implementerings- og monitoreringsopgave. Parlamentet må på det stærkeste opfordre til, at der rekrutteres det nødvendige personale, således at de store målsætninger og planer ikke efterlades i et implementeringsmæssigt tomrum.

Det indre marked

Det er essentielt for opnåelsen af målet om 20 % vedvarende energi, at der skabes bedre adgangsbetingelser til transmissionsnettet for elektricitet fra vedvarende energikilder.

Det kræver et velfungerende indre energimarked med åben, ikke-diskriminerende og effektiv adgang for vedvarende energi til nettet, som samtidig skal være tilstrækkeligt udbygget til at kunne håndtere store mængder strøm fra vedvarende energikilder. Ordføreren finder, at ejermæssig adskillelse af den systemansvarlige transmissionssystemoperatør (TSO) fra kommercielle aktiviteter vil være den bedste garanti for, at der ikke diskrimineres over for vedvarende energiproducenter i forhold til netadgangen.

Støtteordninger

Selvom ordføreren finder, at harmonisering af støtteordningerne på europæisk plan er endemålet, så er det ikke ordførerens holdning, at markedet på dette stadium er klar til dette skridt. Dels er det vigtigt, at vi først sikrer en fuldstændig implementering af det indre marked for elektricitet og et retfærdigt level playing field for elektricitet fra alle energikilder, dels er det vigtigt, at vi finder et system, som sikrer teknologisk diversitet, således at de teknologier, som stadig kun er på prøvestadiet, men som har et langsigtet potentiale, ikke bliver skubbet ud af markedet på dette tidlige tidspunkt.

Etablering af et indre marked for vedvarende energi vil også kræve, at der tages hensyn til de forskellige kvaliteter af vedvarende energi især i forhold til forskellen mellem indfyret og produceret energi, jf. opgørelsesproblematikken, som er nævnt ovenfor. Ellers vil stater med henholdsvis stort potentiale for biomasse og sol- eller vindenergi have klart forskellige markedsfordele.

Transportsektoren og vedvarende energi

Ordføreren er enig i Kommissionens vurdering i, at biobrændstoffer på nuværende tidspunkt udgør en væsentlig mulighed for at introducere vedvarende energi i transportsektoren. Ordføreren finder det dog samtidig vigtigt at fremhæve behovet for, at der anlægges et helhedssyn på transportsektoren, således at den stigende fokus på biobrændstoffer ikke formindsker presset på sektoren for at udvikle mere effektive biler og for politiske målsætninger om at udvikle den offentlige transport og skifte fra vejtransport til jernbane- og søtransport.

Der skal indføres et system, der fremmer de mest bæredygtige biobrændstofteknologier, f.eks. via certificering. Systemet bør inkludere både et CO₂-regnskab og et energiregnskab samt inkludere andre miljøpåvirkninger, f.eks. reduceret biodiversitet. Det skal sikre, at der er effektive incitamenter på plads, der fremmer de teknologier, der har de bedste CO₂- og energiregnskaber. Det er samtidig vigtigt, at udviklingen af et certifikatsystem ikke virker som en teknisk handelshindring over for tredjelande. Ordføreren finder ikke, at det er hensigten med fremme af biobrændstof at skabe et nyt system for landbrugsstøtte i EU ved f.eks. at holde konkurrenter fra tredjelande ude fra EU’s markeder. Vi skal ikke gentage en protektionistisk politik af hensyn til snævre sektorinteresser. Vi bør nøje følge udviklingen i fødevarepriser og sikre passende incitamenter til, at produktionen af biobrændstoffer ikke medfører stigninger i fødevarepriser, som har negative effekter for befolkningerne i udviklingslandene.

Den sociale dimension:

Ordføreren finder det vigtigt, at den sociale dimension af energipolitik hele tiden inkluderes på linie med miljødimensionen, de sikkerhedspolitiske betragtninger og de økonomiske perspektiver. Energi skal være tilgængelig for alle, så indførelsen af vedvarende energi må ikke medføre prisstigninger, som gør det umuligt for den enkelte forbruger at købe varme eller elektricitet. Man kan ikke antage, at markedet kan løse denne problemstilling, så vi må være parate til at yde støtte til de særligt udsatte grupper i samfundet, som særligt rammes af de stigende energipriser.

Samtidig vil ordføreren dog fremhæve, at netop satsningen på vedvarende energi i EU skaber muligheder for job og vækst også i yderliggende og fattige regioner. Denne udvikling kan være med til at erstatte nogle af de arbejdspladser, der forsvinder, når industriel masseproduktion flyttes ud af Europa.

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (7.6.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en køreplan for vedvarende energi i Europa
(2007/2090(INI))

Rådgivende ordfører: Vittorio Prodi

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at klimaændringer, øget afhængighed af fossile brændstoffer og, stigende energipriser gør vore samfund og økonomier mere og mere sårbare;

2.  beklager, at regionale og lokale myndigheder i EU stadig udviser ringe interesse for at udvikle og anvende vedvarende energikilder;

3.  understreger endvidere de muligheder, der findes inden for sektoren for vedvarende energier for at mindske drivhusemissioner og forurening, gøre brug af indenlandske energikilder, opnå Lissabon-målene, give garanti for og forbedre forsyningssikkerheden gennem en større spredning af energikilder samt nå Europas mål med hensyn til vækst, beskæftigelse og bæredygtighed;

4.  glæder sig over, at Kommissionen erkender, at prisen på fossile brændstoffer ikke giver et rimeligt billede af de dermed forbundne eksterne omkostninger, herunder virkningerne på klimaændringerne; understreger, at det er nødvendigt at ændre den nuværende økonomiske model, således af de negative eksterne virkninger internaliseres, og der skabes lige vilkår for de forskellige energikilder, hvilket vil forbedre de vedvarende energikilders konkurrenceevne; opfordrer desuden Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning om afskaffelse af subventioner, der på absurd vis tilskynder til anvendelse af fossile brændstoffer;

5.  beklager, at EU's mål med, at vedvarende energi inden 2010 skal udgøre 12% af EU's energimix, sandsynligvis ikke vil blive nået; understreger derfor, at målene i køreplanen for vedvarende energi skal følges op af detaljerede gennemførelsesplaner med definerede nationale mål og bindende mål for hver enkelt energisektor såvel som sanktioner, hvis målene ikke nås;

6.  glæder sig over beslutningen på Det Europæiske Råds møde i marts 2007 om at fastsætte et mål med, at vedvarende energi inden 2020 skal udgøre 20%; opfordrer til, at denne målsætning bakkes op af en ambitiøs strategi for energieffektivitet; bekræfter, at EU efter dets opfattelse bør tilstræbe, at vedvarende energi inden 2020 udgør 25%; kræver desuden, at der fremsættes et lovforslag om EU's mål med hjemmel i EF-traktatens artikel 175, stk. 1, for at sikre, at både Rådet og Parlamentet inddrages i fuld udstrækning; mener samtidigt, at det er særdeles nyttigt at fastsætte midlertidige mål;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at målet med en andel på 20 % vedvarende energi gøres bindende for medlemsstaterne via lovgivning og gennemføres konsekvent, og at medlemsstater, som ikke overholder deres forpligtelser, pålægges strenge sanktioner; understreger behovet for nationale handlingsplaner, hvor hver medlemsstat fastsætter bindende mål for hver sektor på grundlag af landets specifikke meteorologiske, geografiske og geologiske muligheder og tidligere opnåede resultater; opfordrer Kommissionen til at gennemføre både en indledende og en midlertidig vurdering af disse nationale handlingsplaner;

8.  er foruroliget over, at der ikke findes juridisk bindende mål for vedvarende energier generelt og heller ikke inden for opvarmnings- og nedkølingssektoren specielt, og over den relativt svage lovgivningsramme for anvendelsen af vedvarende energier inden for transportsektoren på EU-plan;

9.  gentager sit krav om et direktiv om fremme af vedvarende energier inden for opvarmnings- og nedkølingssektoren, da dette er et område med betydelige muligheder, som kunne udvikles i løbet af kort tid og til en relativt lav pris;

10.  beklager, at Rådet og Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt er ved at udarbejde et sådant direktiv, og opfordrer som en anden løsning til et bindende mindstemål for opvarmnings- og nedkølingssektoren inden for rammerne af den generelle lovgivning om vedvarende energi;

11.  understreger, at der for at EU kan nå sit mål om at begrænse den globale gennemsnitlige temperaturstigning til 2°C skal ske en omlægning til en stadig større brug af vedvarende energikilder, som ledsages af betydelige forbedringer i energieffektivitet, strategier til at gøre fossile brændstoffer renere, en ændring i livsstil og forbrugs- og produktionsmønstre for at opnå en bedre udnyttelse af energi og opnå energibesparelser, når som helst det er muligt; opfordrer derfor til, at den offentlige subvention til miljømæssigt ubæredygtige energiproduktionsmåder afskaffes, og at der hurtigt indføres EU-dækkende miljø- og energiskatter; opfordrer navnlig til, at medlemsstaterne udveksler bedste praksis i forbindelse med energibesparelser, og at strukturfondene udnyttes maksimalt i forbindelse med energibesparende foranstaltninger i de nye medlemsstater, hvor potentialet er størst;

12.  understreger først og fremmest, at der er behov for at skabe små, decentraliserede forsyningsstrukturer for at nå målet med en kraftig stigning i andelen af ren energi fra lokale kilder, og påpeger de muligheder, som kombineret varme og kraft og geotermisk energi indebærer på dette område;

13.  gør opmærksom på potentialet i biomasse, navnlig inden for elektricitets-, opvarmnings- og nedkølingssektorerne, der kan sætte yderligere gang i økonomien i navnlig landdistrikterne, og på betydningen af at opretholde en bæredygtig biomasseproduktion i overensstemmelse med god landbrugspraksis, uden at det får indflydelse på den indenlandske fødevareproduktion, således at dagens landmænd bliver morgendagens energiproducenter;

14.  erkender, at der er behov for at udvikle omkostningseffektive muligheder for at opnå en øget udnyttelse af biomasse inden for energiproduktion;

15.  understreger, at den udvidelse af produktionen af vedvarende energi, der skal til for at nå målene om en vedvarende energistrategi, skal forvaltes med stor hensyntagen til bredere miljømæssige interesser (bæredygtig skovforvaltning, biodiversitet, forebyggelse af jordbundens forringelse, osv.) ud over hensyntagen til drivhusgasemissioner;

16.  understreger, at der ikke bør bruges biobrændstoffer inden for transport, hvis der er risiko for, at konsekvenserne er yderligere stigninger i fødevarepriserne på verdensplan eller yderligere emissioner af drivhusgasser i atmosfæren gennem ødelæggelse af tropiske regnskove eller tørvejord;

17.  minder om, at der i forbindelse med biobrændstoffer bør tilstræbes en rimelig balance mellem fødevare- og energiproduktion; kræver, at obligatoriske well-to-wheel (tank-til-hjul) analyser og miljømæssige og sociale bæredygtighedskriterier er på plads, inden de obligatoriske mål fastlægges;

18.  erkender, at udbuddet af indenlandske energiafgrøder er begrænset; understreger derfor behovet for en obligatorisk miljømæssig og social certificering af disse biobrændstoffer samt behovet for at fastslå deres virkninger på klimaændringerne og deres energieffektivitet under hele deres livscyklus;

19.  understreger, at produktion af biobrændstoffer skal udføres på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag i hele produktionslivscyklussen; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at skabe et overordnet miljømærkningssystem for biobrændstoffer; finder det vigtigt at fremme en teknologi for tredjegenerationsbiobrændstof;

20.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde nye kriterier for import af vegetabilske olier, der bruges i produktionen af biobrændstoffer, og til at opfordre til globale bæredygtige normer for produktion og anvendelse af biobrændstoffer for at sikre en rimelig balance mellem fødevare- og energiproduktion samt sikre beskyttelse af både biodiversitet og områder med høj CO₂-opsamling og -lagring;

21.  understreger, at skovbiomasse, der bruges til energi eller til råmaterialer, skal forvaltes i henhold til internationalt anerkendte højniveau-normer for bæredygtighed; understreger, at den skovbaserede sektors bidrag og forpligtelser bør anerkendes og støttes af politikker, som giver bedre økonomiske, miljømæssige og sociale resultater;

22.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at finde frem til og sammenligne bedste praksis, når de skal fremme produktion og anvendelse af biomasse og biobrændstoffer via den åbne koordinationsmetode;

23.  påpeger, at der er nødvendigt med betydelige investeringer i forskning og udvikling for at sætte skub i EU's innovative kapaciteter inden for vedvarende energier under hensyntagen til de eksisterende teknologiplatforme;

24.  påpeger, at de eksisterende markedshindringer skal overvindes, hvis man skal kunne fremme de vedvarende energier; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til skabelsen af gunstige markedsvilkår for vedvarende energier, som bør omfatte afskaffelsen af urimelige subventioner og en proaktiv anvendelse af offentlige indkøb inden for EU for at bidrage til en sænkning af omkostningerne for både energieffektive og vedvarende teknologier, idet der samtidig sikres rimelig og prioriteret adgang for vedvarende energier til elektricitetsnetværk; påpeger i denne forbindelse, at der er et behov for aktivt at fremme decentraliseret produktion og anvendelse af vedvarende energi uden at tilsidesætte overvejelser vedrørende miljø, sundhed og bæredygtighed;

25.  påpeger, at der er mange forskellige støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder i EU, hvilket både forvrider konkurrencen og er ineffektivt; gentager sin opfordring til, at der på lang sigt skabes et harmoniseret system med incitamenter i hele Europa, som opfylder følgende kriterier:

a)   bidrager til at nå nuværende og mere ambitiøse fremtidige mål;

b)   er i overensstemmelse med principperne om det indre marked for elektricitet;

c)   udgør en del af en systematisk tilgang til udvikling af vedvarende former for energi, idet der tages hensyn til de særlige karakteristika ved hver form for vedvarende energi og til diverse teknologier og geografiske forskelle;

d)   effektivt fremmer anvendelsen af vedvarende energier samtidig med, at det gøres så enkelt og effektivt som muligt, især rent prismæssigt;

e)   internaliserer de eksterne omkostninger ved alle energikilder;

f)    sørger for tilstrækkelige overgangsperioder for nationale systemer med incitamenter, således at investorernes tillid ikke rystes;

         er af den opfattelse, at ensartede fællesskabsbestemmelser om feed-in systemer med disse kriterier kan være fornuftige på lang sigt, men at der også skal tages hensyn til kvote- og udbudssystemer, forudsat at sådanne modellers svaghed, som træder tydeligt frem i nogle medlemsstater, kan overvindes;

26.  påpeger, at der er brug for yderligere forskning og udvikling i oplagring af energi produceret af vedvarende energikilder efter eksemplet med hydrogenteknologi; understreger, at administrative bestemmelser og godkendelsesprocedurer skal forenkles, og eksisterende hindringer skal overvindes med henblik herpå;

27.  påpeger, at visse metoder til energiproduktion baseret på vedvarende energi er i strid med såvel udviklings- som miljømål; understreger især, at produktionen af biobrændstoffer ikke må finde sted på bekostning af fødevaresikkerheden eller føre til ødelæggelsen af tropiske regnskove; understreger desuden, at produktionen og anvendelsen af biobrændstoffer skal føre til en betydelig CO₂-reduktion for at leve op til kriterierne for EU's mål om biobrændstoffer;

28.  påpeger, at brændbart affald for 60 procents vedkommende består af vedvarende energimateriale; opfordrer derfor til forgasning af sådant affald og til miljømæssig bæredygtig udnyttelse af den energi, der opstår ved afbrændingen af gassen;

29.  påpeger, at fordelene ved vedvarende energier kunne øges yderligere, hvis de blev brugt i forbindelse med kombineret varme og kraft;

30.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at styrke samarbejdet med de regionale og lokale myndigheder for således at bidrage yderligere til fremme af vedvarende energikilder og medvirke til en mere effektiv anvendelse af de ressourcer, der er øremærket til sådanne formål, men erkender, at det skal baseres på maksimal subsidiaritet, og mener, at der ved foranstaltninger i forbindelse hermed også skal tages hensyn til de relevante geografiske, klimatiske og økonomiske forhold;

31.  mener, at det er for tidligt at harmonisere støtteordningerne for vedvarende energi på EU-niveau; opfordrer imidlertid til en systematisk internalisering af eksterne omkostninger i energipriser for at give vedvarende energikilder økonomiske fordele;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at omdanne biomasse til gas, eftersom biomasse kunne være kildematerialet til fremstilling af syntetiske flydende brændstoffer (GTL) til brug i motorkøretøjer;

33.  er bekymret for, at målene, som EU har fastsat for at forøge anvendelsen af vedvarende energier inden 2010, ikke kan nås af alle medlemsstaterne, og mener, at køreplanen for vedvarende energi bør omfatte en mekanisme til brug ved den årlige vurdering af de mål, der er nået;

34.  opfordrer atomenergioperatører til at udvide deres portefølje, så den omfatter vedvarende former for energi;

35.  påpeger, at geotermisk energi og bølgeenergi skaber gode muligheder for en diversificering af den europæiske energiforsyning og bør udvikles energisk;

36.  understreger, at der er store muligheder for at udvikle teknologier for vedvarende energi i mange udviklingslande; opfordrer EU til at være med til at støtte den teknologiske udvikling for vedvarende energi i udviklingslandene og til at lette adgangen til de europæiske markeder, bl.a. ved at afskaffe importafgifter.

PROCEDURE

Titel	En køreplan for vedvarende energi i Europa
Procedurenummer	2007/2090(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 26.4.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Vittorio Prodi 27.3.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	7.5.2007
Dato for vedtagelse	5.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	56 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Liam Aylward, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Alexandru-Ioan Morţun, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Daciana Octavia Sârbu, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Iles Braghetto, Kathalijne Maria Buitenweg, Milan Gaľa, Genowefa Grabowska, Erna Hennicot-Schoepges, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Miroslav Mikolášik, Claude Turmes
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Christopher Heaton-Harris, Syed Kamall
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (14.6.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en køreplan for vedvarende energi i Europa
(2007/2090(INI))

Rådgivende ordfører: Marian Harkin

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bifalder konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 9. marts, herunder især afgørelsen om, at EU i afventning af en global og samlet aftale for tiden efter 2012 skal påtage sig en fast uafhængig forpligtelse til at opnå en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 20 % inden 2020 set i forhold til 1990, samt de meget ambitiøse kvantitative mål, der blev sat for energieffektivitet, vedvarende energi og brugen af biobrændstoffer;

2. bifalder endvidere, at "En ny energipolitik for Europa" fuldt ud respekterer medlemsstaternes valg af energimix og deres suverænitet over primære energikilder samtidig med, at politikken er præget af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, hvilket sikrer en integreret strategi i forbindelse med klimaændringer og udfordringen, der ligger i at fremme af miljømæssig bæredygtighed; understreger, at en energipolitik, der sigter mod udnyttelse af vedvarende energikilder, åbner vejen for en decentraliseret energipolitik gennem udnyttelse af muligheder og behov på regionalt plan; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre de nødvendige midler til opnåelsen af disse mål; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage alle eventuelle vedvarende energiteknologier i betragtning;

3. beklager imidlertid, at Kommissionen har undervurderet forbindelsen mellem udviklingen af vedvarende energikilder og deres følger for arbejdsmarkedsstrukturerne, for almene og erhvervsfaglige uddannelser samt for udviklingen i arbejdsmarkedsforholdene;

4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at udvikle vedvarende energikilder i de forskellige regioner, således at hvert enkelt land kan udnytte de foreliggende muligheder optimalt og dermed tilskynde regionerne til at udnytte de vedvarende energikilder;

5. fastholder, at Europa-Parlamentet i forbindelse med den årlige revision af energihandlingsplanen hvert år skal underrettes om de fremskridt og resultater, der er opnået ved gennemførelsen af EU's energi- og klimaændringspolitik, og at dette sker inden den årlige behandling i Det Europæiske Råd; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udforme deres klimastrategier eller energistrategier, således at der lægges særlig vægt på en udvidelse af den vedvarende energis andel og på energieffektivitet og tages hensyn til regionale karakteristika;

6. opfordrer Kommissionen til, når det er teknisk muligt, at gøre kombineret varme- og elproduktion obligatorisk, når vedvarende energi produceres på basis af biomasse, og til at undersøge virkningerne af træfyrprojekter for den lokale og bæredygtige udvikling af træ- og papirindustrien, idet denne industri spiller en væsentlig rolle i udviklingen af landdistrikterne og i dynamikken i økonomien i landdistrikterne;

7. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge sit forslag til direktiv om vedvarende energikilder sammen med instrumenter til fremme, teknologisk overførsel og spredning af bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af disse muligheder; opfordrer EU til at fastsætte et gennemsnitligt mål på 25 % for andelen af vedvarende energier inden 2020 og klare obligatoriske mål for elektricitets, transport-, opvarmnings- og nedkølingssektorerne og klart definere regionernes og de lokale myndigheders roller, rettigheder og ansvar i forbindelse med gennemførelse af politikken i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen til at hurtigst muligt at forelægge sit forslag til direktiv om anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og nedkøling sammen med instrumenter til fremme, teknologisk overførsel og spredning af bedste praksis i Europa i forbindelse med anvendelsen af disse muligheder, som hidtil ikke er blevet tilstrækkeligt udnyttet i Europa;

9. opfordrer Kommissionen til at mobilisere alle lokale aktører, der er berørt af udviklingen af vedvarende energikilder, herunder lokale og regionale myndigheder, land- og skovbrugere, erhvervsfolk og fysiske planlæggere, universiteter, forskere og privatpersoner, med henblik på fremme af etableringen af offentlig-private partnerskaber og forbedring af forsynings- og afsætningskanalerne for den vedvarende energi, der produceres;

10. opfordrer Rådet og Kommissionen til ud over de lovgivningsmæssige ændringer og de teknologiske forbedringer at lægge særlig vægt på betingelserne for, at initiativet lykkes, hvilket kræver, at de lokale og regionale myndigheder og alle samfundets aktører i stort omfang inddrages;

11. opfordrer de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til hurtigt at tage skridt til at gennemføre direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne og at fremme udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for energieffektivitet, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, idet de lokale og regionale myndigheder inddrages;

12. opfordrer følgelig regionerne og de lokale myndigheder til at medvirke aktivt til opfyldelsen af målene på deres respektive områder, at tage hensyn til disse mål i deres regionale planlægnings- og arealanvendelsesstrategier, specielt hvad angår styringen af byspredning, og inden for transportstrategien, og systematisk at lægge vægt på nødvendigheden af, at nye anlæg og bygninger og energirenoveringen af eksisterende bygninger er kulstofneutrale, samt forenkle og fremskynde de administrative procedurer, der er nødvendige for udviklingen af vedvarende energikilder;

13. opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at tjene som et godt eksempel for de europæiske borgere ved at indføre teknologier, der er baseret på vedvarende energikilder i deres bygninger, og ved at fremme anvendelsen af biobrændstoffer i køretøjer og gennemføre energibesparelser gennem indkøb af energieffektivt udstyr;

14. opfordrer til, at der tages fuldt hensyn til nærhedsprincippet, og at de lokale og regionale myndigheder udarbejder lokale energiplaner, der omfatter energibesparelse, energieffektivitet og metoder til fremme af anvendelsen af vedvarende energi;

15. opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til gennem kampagner og økonomiske incitamenter at medvirke til et holdningsskift i befolkningen og en ændring i forbrugsvanerne med hensyn til energibesparelser og udbredelse af vedvarende energikilder;

16. opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at sikre, at klar information, der fremmer de teknologiske aspekter af fotovoltaisk energiproduktion, og teknisk og praktisk information angående biobrændstoffer, biomasse, vind- og vandenergi, geotermisk energi og energieffektivitet gøres tilgængelige for den brede offentlighed og for socio-økonomiske aktører sammen med information om de finansielle incitamenter, der også står til rådighed;

17. anmoder medlemsstaterne om at tilskynde myndighederne til at stille finansielle incitamenter til rådighed, fremme uddannelse, innovation samt forskning og udvikling inden for området med vedvarende energikilder og øge virksomhedernes innovationsmuligheder;

18. opfordrer til, at der stilles midler til rådighed under den territoriale samhørighed med henblik på at fremme grænseoverskridende og interregionalt samarbejde mellem de regionale og lokale myndigheder og ngo'er for at fremme bedste praksis og en integreret strategi på området for energipolitik;

19. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til via territorialt samarbejde at fremme etableringen af regionale netværk for alternative og vedvarende energikilder, som tager sigte på forbrugerne og slutbrugerne;

20. opfordrer Kommissionen til at formidle eksempler på regional og lokal udvikling, som bygger på fremme af vedvarende energikilder og energibesparelser, og til at bidrage til udveksling af bedste praksis og informationer mellem de europæiske regionale og lokale myndigheder;

21. finder det nødvendigt, at der udvikles en europaomspændende strategi for overgangen fra et oliebaseret transportsystem til et system baseret på alternative og vedvarende brændstoffer, f.eks. brintbrændstoffer og biobrændstoffer, herunder planer for et paneuropæisk motorvejsystem, hvor der kan tankes op med vedvarende og alternative brændstofkilder; mener endvidere, at der bør udfoldes alle mulige bestræbelser på at sikre, at afsidesliggende og underudviklede regioner tilsluttes et sådant europadækkende net;

22. opfordrer indtrængende de regionale og lokale myndigheder og ngo'er til at benytte sig af mulighederne for finansiering under FP7, strukturfondene og CIP/IEE-programmet (intelligent energi i Europa) for at fremme teknologier for vedvarende energi og anvendelsen af biobrændstoffer og udviklingen af nye former for transport og oplagring af energi for at mindske energitab; støtter endvidere EURENEW-initiativet vedrørende traktatbestemmelser om vedvarende energi;

23. understreger, at produktionen af plantebrændstoffer ofte er stærkt energiintensiv og kulstofnegativ, mens rydningen af regnskov for at fremme dyrkningen af planter til produktion af brændstoffer også ophæver de positive virkninger, som plantebrændstofferne har for vores klima; opfordrer derfor indtrængende EU til at lægge vægt på foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten og mindske forbruget af fossile brændstoffer;

24. opfordrer de medlemsstater, der indtil i dag har investeret massivt i gamle energiformer, til at sørge for, at der foretages de nødvendige offentlige og private investeringer i vedvarende energi, både hvad angår forskning og udstyr;

25. mener, at udfordringerne som følge af klimaændringerne bør betragtes som en tredobbelt mulighed for at investere i nye teknologier med henblik på at fremme miljøbæredygtighed og øge virksomhedernes konkurrenceevne, idet der anlægges en horisontal indfaldsvinkel til udbredelse af vedvarende energikilder og energieffektivitet, og desuden som en mulighed for at fuldende det indre marked for gas og elektricitet, hvilket vil føre til prioriteret adgang til forsyningsnettet for vedvarende energi og til en mere sammenhængende og sikker forsyning, og endelig som en mulighed for at styrke den regionale beskæftigelse på områder, hvor udflytning er umulig (isolering af bygninger, vedvarende energikilder, osv.);

26. understreger, at forsyningssikkerheden kan opretholdes gennem et tættere samarbejde på regionalt plan både mellem medlemsstaterne indbyrdes og internt i de enkelte medlemsstater ved at variere energimixet, så man undgår en alt for stor afhængighed af en enkelt type energiforsyning, og sprede forsyningen på flere leverandører.

PROCEDURE

Titel	En køreplan for vedvarende energi i Europa
Procedurenummer	2007/2090(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 26.4.2007
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Marian Harkin 12.4.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	2.5.2007
Dato for vedtagelse	7.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:		45 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Bernadette Bourzai, Wolfgang Bulfon, Antonio De Blasio, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Ambroise Guellec, Zita Gurmai, Gábor Harangozó, Filiz Husmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Jamila Madeira, Sérgio Marques, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Dimitar Stoyanov, Kyriacos Triantaphyllides, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Den Dover, Mojca Drčar Murko, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ljudmila Novak, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Toomas Savi, Gheorghe Vergil Şerbu, László Surján
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (5.6.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en køreplan for vedvarende energi i Europa
(2007/2090(INI))

Rådgivende ordfører: Sajjad Karim

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at vedvarende energi i 2030 vil kunne dække 35 % af verdens energibehov; opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme storstilet og udbredt anvendelse af den i alle sektorer, på globalt plan, kombineret med vedtagelse af vidtrækkende politikker om energieffektivitet;

2. opfordrer Kommissionen til at forsøge at opnå en aftale om en toldsats på 0 % i Doha-udviklingsrunden for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, især teknologier på området vedvarende energi, eftersom disse er at foretrække frem for energi fra fossile brændstoffer; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at skabe konsensus inden for WTO om en definition af den slags varer og tjenesteydelser, men anbefaler som udgangspunkt en særlig forbindelse til klimaændringen; understreger, at fjernelse af afgifter vil reducere prisen på teknologier, der er forbundet med forsyningsnettet, og øge disse teknologiers prisoverkommelighed, når der skal skabes muligheder for elselskaber, og skabe lige vilkår mellem visse støttefinansierede varer og tjenesteydelser, der er importeret ved normale markedstransaktioner; opfordrer samtidig Kommissionen til at finde mekanismer, der er forenelige med WTO, og klimavenlige handelspolitikker for at klare spørgsmålet vedrørende tredjelande, der ikke er bundet af Kyoto-protokollen;

3. beklager, at konventionelle energikilder stadig vil få 250-300 milliarder USD i støtte årligt på verdensplan, hvilket fører til stærkt fordrejede markeder; understreger nødvendigheden af en udfasning af støtten til miljøskadelige energiteknologier ved samtidig at skabe incitamenter til udvikling af miljøvenlige teknologier og ved at omdirigere midlerne til vedvarende energikilder;

4. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU's bilaterale aftaler, navnlig den nye generation af frihandelsaftaler med nye markeder, kommer til at omfatte handel og investering i vedvarende varer og tjenesteydelser og bestemmelser om forebyggelse af miljødumping; foreslår, at der mellem parterne oprettes forummer for bæredygtig udvikling, der omfatter det civile samfund, for at tilskynde til udveksling af god virksomhedspraksis, fremme teknologioverførsel og lette samarbejde inden for forskning og udvikling; støtter Kommissionens forslag om et Afrika-Europa-partnerskab på energiområdet; støtter også fællesforetagender med Kina og Indien, navnlig inden for handel og teknologioverførsel i forbindelse med vind- og solenergiteknologier; opfordrer Kommissionen til at sikre, at energi, og navnlig spørgsmålet om vedvarende energi og effektivitet og forbindelsen med energisikkerhed, bliver en integreret del af alle EU's eksterne forbindelser med særlig vægt på den europæiske naboskabspolitik;

5. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med WTO-aftalerne at argumentere for, at bæredygtighedsvurderingsmetoden tages i betragtning, og således på lang sigt vurdere, i hvor høj grad klassificeringen af miljøvarer på området vedvarende energikilder virkelig bliver taget i betragtning i bilaterale og multilaterale aftaler;

6. understreger, at verdensmarkedet for vedvarende energi udvikler sig voldsomt, idet omsætningen i 2006 var 38 milliarder USD, hvilket var 26 % mere end det foregående år; understreger, at Europa som en af verdens mest avancerede, videnbaserede økonomier let bør kunne skaffe sig en komparativ fordel i eksport af teknologi og tjenester på området vedvarende energi; bifalder beslutningen om et mål for vedvarende energi for hele EU; opfordrer imidlertid til ambitiøse, obligatoriske sektorspecifikke mål for elektricitet, opvarmning og afkøling og biobrændstoffer for hele EU;

7. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at bilaterale aftaler mellem EU og tredjelande også vurderes ud fra principper om økologi og samfundsmæssig forenelighed;

8. understreger det væsentlige i at begrænse væksten i energiforbruget i betragtning af de problemer, der er forbundet med klimaændringer og forsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at indføre strenge effektivitetsnormer for alle energiforbrugende produkter;

9. påpeger, at EU på området vedvarende energikilder også har ansvar for at give udviklingslande mulighed for at udvikle klimavenlige teknologier; opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter i form af passende økonomisk støtte og overførsel af knowhow;

10. understreger, at de næste 10-15 år giver Unionen mulighed for at fremme investeringer med henblik på at tilskynde til en overgang til vedvarende energikilder og grønne teknologier på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at fremme offentlig-private partnerskaber for forskning og udvikling af teknologier på området vedvarende energi og for integration af vedvarende energi med brint med henblik på at fremme energisikkerheden og begrænse afhængigheden af importeret energi; understreger behovet for at skabe et stabilt investeringsklima for projekter med henblik på vedvarende energi og at fremme fair konkurrence på elektricitetsmarkedet, navnlig i udviklingslandene, hvor den slags teknologier vil være mest fordelagtige; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med tredjelande om at udvikle innovative mekanismer til finansiering af mindre projekter, navnlig i udviklingslandene;

11. beklager, at de fattigste udviklingslande vil blive ramt først og hårdest af klimaændringerne, selv om de ikke har bidraget noget videre til problemet; beklager, at over en fjerdedel af verdens befolkning ikke har adgang til moderne energitjenester; understreger, at millenniumudviklingsmålet om at halvere antallet af mennesker, der lever for under 1 USD om dagen inden 2015, ikke kan nås uden adgang til økonomisk overkommelige energitjenester; understreger, at det for at gøre udviklingslandene bæredygtige er mere nødvendigt end nogensinde, at de udviklede lande overholder deres aktuelle forpligtelse til at fordoble bistanden inden 2010; foreslår, at donorer og multilaterale udviklingsinstitutioner integrerer og støtter tilpasning til vedvarende energiteknologier i forbindelse med al bistand til udviklingslande;

12. understreger nødvendigheden af yderligere fremme af produktion og anvendelse af første- og andengenerationsbiobrændstoffer som alternative energikilder; understreger den meget store betydning af udvikling af afgrøder til førstegenerationsbiobrændstoffer for fremtiden for de europæiske landbrugere, som er blevet berørt af reformen af den fælles landbrugspolitik og af reformen af den fælles markedsordning for sukker; understreger, at produktionen ikke skal influere negativt på fødevareproduktionen eller føre til afskovning; insisterer på, at der træffes foranstaltninger, der skal garantere bæredygtigheden gennem hele produktionscyklussen; opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats til fordel for en ordning for bæredygtighedscertificering for alle biobrændstoffer, der er forenelig med WTO.

13. opfordrer Kommissionen til at garantere retfærdig international handel med biodiesel inden for rammerne af WTO og til at skride ind over for forvridning af det europæiske marked, som skyldes af stærkt subsidieret eksport af biodiesel fra tredjelande;

14. understreger, at afskovning, navnlig hvad angår palmeolie og sojabønner, kan føre til ødelæggelse af den resterende regnskov i Borneo og Amazonområdet; understreger, at politikker om styrket og bæredygtigt skovbrug bør være landestyrede, og opfordrer Kommissionen til at yde finansiel og teknisk bistand på dette område; understreger, at bistand fra det internationale samfund bør tage højde for offeromkostningerne ved andre former for arealudnyttelse, omkostningerne ved at administrere og håndhæve beskyttelse og udfordringerne med at styre den politiske overgang, når etablerede interesser bliver ændret; understreger, at supplerende programmer, der kan bidrage til at finde nye indkomstkilder, er afgørende for at undgå arbejdsløshed i landdistrikterne og vandring fra land til by;

15. understreger nødvendigheden af at minimere problemerne forbundet med bortskaffelse af dele til vedvarende energiprodukter, når de er udtjente; bemærker, at dette er særlig relevant for bortskaffelse af blysyresolceller, fordi bly er giftigt og tungt nedbrydeligt i miljøet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der indføres mekanismer til sikker indsamling og genanvendelse af disse dele.

PROCEDURE

Titel	En køreplan for vedvarende energi i Europa
Procedurenummer	2007/2090(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 26.4.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Sajjad Karim 27.2.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	11.4.2007		8.5.8007
Dato for vedtagelse	4.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	12 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Carlos Carnero González, Daniel Caspary, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Sajjad Karim, Erika Mann, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Tokia Saïfi, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (5.6.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en køreplan for vedvarende energi i Europa
(2007/2090(INI))

Rådgivende ordfører: Willem Schuth

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  støtter fremme af vedvarende energikilder som en del af klimaændringsstrategien i EU; opfordrer til, at energiproduktionen fra biomasse ikke indvirker negativt på muligheden for fødevareproduktion og nonfoodproduktion; understreger betydningen af markedsmekanismer med hensyn til at gøre biomasseenergikilder konkurrencedygtige på et bæredygtigt grundlag;

2.  mener, at den bæredygtige biomasseproduktion ud over forøgelse af energieffektiviteten, fuld udnyttelse af energisparepotentialer og anvendelse af andre vedvarende energikilder kunne bidrage til forsyningssikkerhed og til at begrænse drivhusgasser og således medvirke til at nå målene for klimaændringer;

3.  understreger, at produktion og import af biobrændsel skal opfylde to forudsætninger samtidigt: de må ikke øge EU's energiafhængighed, og de skal være miljømæssigt bæredygtige;

4.  mener, at decentral produktion af energi fra vedvarende energikilder byder på alternative metoder til opvarmning, elproduktion og transport og således kan medvirke til at øge indtægten i landdistrikter og have en positiv indflydelse på arealanvendelse og beskæftigelse i landbruget;

5.  opfordrer Kommission og medlemsstaterne til at oplyse den europæiske befolkning om de muligheder, som vedvarende energikilder giver, og om landmændenes bidrag til udnyttelse af disse muligheder;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at ændre det bindende overordnede mål på 20 % til konkrete, bindende nationale mål;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger, der garanterer en betydelig stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder, der anvendes til elektricitet og opvarmning/nedkøling, samt en betydelig stigning i anvendelsen af biobrændsel i hver medlemsstat;

8.  støtter udvikling, fremme og udnyttelse af vedvarende energi, da dette kan bidrage til at styrke energisikkerheden i EU;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre medlemslandene fleksibilitet til at vælge specifikke støttemekanismer for vedvarende energikilder i overensstemmelse med bedste praksis; understreger den ekspertise, der ligger i regionale, decentraliserede løsninger, som er afgørende for den økonomiske udvikling i landdistrikterne;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte vedvarende energi (biomasse, solenergi, geotermisk energi) bedre til nedkøling og opvarmning;

11.  opfordrer Kommissionen til at inkludere spørgsmålet om opvarmning og nedkøling ved hjælp af vedvarende energikilder i fremtidige lovforslag;

12.  opfordrer Kommissionen til at begunstige foranstaltninger i lille målestok, som er indrettet til forarbejdning af primære biprodukter i landbrugsbedriften eller i nærheden for at fremme innovation og bæredygtighed i landbrugssektoren;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til ved kontrol af braklægningsordningen med henblik på sundhedstjekket i 2008 at være opmærksom på, at det er afgørende at træffe effektive foranstaltninger for at fremme energiafgrøder med henblik på en bæredygtig produktion af biobrændsel i Fællesskabet;

14.  minder om behovet for at indføre en ny EU-mekanisme, som f.eks. en certificeringsordning, der ville garantere bæredygtighed ved produktion af biobrændsel og fremme bæredygtigheden, og som kunne anvendes både til indenlandsk produceret og til importeret biobrændsel; foreslår, at en sådan mekanisme ikke bør påføre landmændene yderligere administrative byrder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte forskning i og udvikling af "førstegenerationsbiobrændsel", samtidig med at de investerer i "andengenerationsbiobrændsel;

16.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med WTO-forhandlingerne at prioritere anerkendelsen af bæredygtighedskriterier som ikke-handelspolitiske anliggender med henblik på en global udbredelse af målene for bæredygtighed og skabelse af ens spilleregler for producenterne; opfordrer desuden Kommissionen til målrettet at modvirke fordrejningen af EU-markedet med biodiesel og biobrændsel fra tredjelande, som er subventioneret i stor målestok.

PROCEDURE

Titel	En køreplan for vedvarende energi i Europa
Procedurenummer	2007/2090(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	AGRI 26.4.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Willem Schuth 27.2.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	7.5.2007		5.6.2007
Dato for vedtagelse	5.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Vincenzo Aita, Peter Baco, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Albert Deß, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Bogdan Golik, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Atilla Béla Ladislau Kelemen, Heinz Kindermann, Véronique Mathieu, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, Neil Parish, Radu Podgorean, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Donato Tommaso Veraldi, Andrzej Tomasz Zapałowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Béla Glattfelder, Milan Horáček, Jan Mulder, Markus Pieper, Zdzisław Zbigniew Podkański
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

PROCEDURE

Titel

En køreplan for vedvarende energi i Europa

Procedurenummer

2007/2090(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ITRE 26.4.2007

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET 26.4.2007   IMCO 26.4.2007

DEVE 26.4.2007   TRAN 26.4.2007

INTA 26.4.2007   REGI 26.4.2007

ECON 26.4.2007   AGRI 26.4.2007

ENVI 26.4.2007

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

AFET 8.5.2007

DEVE

ECON 13.3.2007

IMCO 7.5.2007

TRAN 28.2.2007

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Britta Thomsen

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

11.4.2007

5.6.2007

25.6.2007

Dato for vedtagelse

9.7.2007

Resultat af den endelige afstemning

+ - 0

36 1 0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

John Attard-Montalto, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, David Hammerstein, Den Dover, Nicole Fontaine, Norbert Glante, Umberto Guidoni, Fiona Hall, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Ján Hudacký, Romano Maria La Russa, Anne Laperrouze, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Aldo Patriciello, Herbert Reul, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Claude Turmes.

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Avril Doyle, Göran Färm, Neena Gill, Edit Herczog, Lambert van Nistelrooij, Hannes Swoboda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Maria Badia i Cutchet

Dato for indgivelse

20.7.2007

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)