BETÆNKNING om en fælles europæisk ekstern energipolitik

11.9.2007 - (2007/2000(INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Jacek Saryusz-Wolski
Rådgivende ordfører (*): Lena Ek, Udvalget om Industri, Forskning og Energi
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en fælles europæisk ekstern energipolitik

(2007/2000(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens grønbog "En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed" (KOM(2006)0105),

–   der henviser til det første møde i energisikkerhedsnetværket NESCO den 10. maj 2007 i Bruxelles,

–   der henviser til det fælles oplæg om energipolitikkens eksterne aspekter, som Kommissionen og den højtstående repræsentant forelagde for Det Europæiske Råd på mødet den 15.-16. juni 2006,

–   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2006 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten[1],

–   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed[2],

–   der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog[3],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006 "Eksterne energiforbindelser – fra principper til handling" (KOM(2006)0590),

–   der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog[4],

–   der henviser til sin beslutning af 16. november 2006 om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension[5], særlig del II,

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006, hvad angår Det Europæiske Råds opbakning bag grønbogen om en energipolitik for Europa, og den 15.-16. juni 2006, hvad angår det fælles oplæg fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om energipolitikkens eksterne aspekter,

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 om mandatet til regeringskonferencen om udarbejdelse af en reformtraktat om ændring af de nuværende traktater,

–   der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, i henhold til hvilken energi er et område, hvor der er delt kompetence med medlemsstaterne,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet "En energipolitik for Europa" (KOM(2007)0001),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 og Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En energipolitik for Europa (EPE),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet "Sortehavssynergien – nyt initiativ til regionalt samarbejde" (KOM(2007)0160),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0312/2007),

A.  der henviser til, at energiforsyningssikkerhed må anses for at være et afgørende element i Den Europæiske Unions overordnede sikkerhed og en nøglefaktor for den fortsatte økonomiske og sociale udvikling i Europa, men at der endnu ikke findes noget grundlag herfor i traktaterne,

B.  der henviser til, at den nuværende og stadigt voksende energimæssige afhængighed af lande, der for de flestes vedkommende er ustabile og udemokratiske, har betydet, at bestræbelserne på at sikre energiforsyningen udelukkende på nationalt plan har vist sig at være utilstrækkelige og ude af stand til at sikre samtlige EU-medlemsstaters interesser på lang sigt; erindrer om, at EU's eksterne energipolitik er tæt forbundet med EU's interne energipolitik; understreger behovet for at skabe en fælles energipolitik med hensyn til regulering af det indre marked samt eksterne aspekter, som tager højde for alle medlemsstaters politiske og økonomiske interesser;

C.  der henviser til, at EU's nuværende sårbarhed og store energimæssige afhængighed af autoritære regimer er en alvorlig hindring for udviklingen af en troværdig, effektiv og konsekvent fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig hvad angår respekt for, støtte til og fremme af de værdier, som EU er grundlagt på,

D.  der henviser til, at de principper, der gælder for EU's indre energimarked, kan danne grundlag for konstruktive politikker over for EU's eksterne energipartnere, hvor der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende tredjelande, især med henblik på at støtte udviklingen af bæredygtig energi, herunder udvikling af energieffektivitet og vedvarende energikilder,

E.  der henviser til, at forsyningssikkerhed til overkommelige og forudseelige priser skal garanteres på europæisk plan igennem et stærkt politisk samarbejde og gennemførelse af det indre energimarked ved hjælp af yderligere skridt til liberalisering af energisektoren,

F.  der henviser til, at energi ikke bør bruges som instrument til at lægge politisk pres på transit- og modtagerlande,

G.  der henviser til, at gassektoren for øjeblikket er meget sårbar over for trusler udefra; der henviser til, at der er blevet udviklet nye samarbejdsformer mellem de gaseksporterende lande, som kan indebære en fare for forsyningssikkerheden i Europa,

H.  der henviser til, at en fælles europæisk ekstern energipolitik baseret på solidaritet og spredning samt på fremme af bæredygtighed vil skabe synergier og garantere Den Europæiske Union sikre forsyninger og vil øge dens styrke, udenrigspolitiske handlekraft og troværdighed som global aktør,

I.  der henviser til, at der skal sikres en bæredygtig og pålidelig energiforsyning til overkommelige priser, men at de internationale olie- og gaspriser svinger meget, hvorfor en konsekvent fælles europæisk ekstern energipolitik er i EU-borgernes interesse,

J.  der henviser til, at et tæt samarbejde om energiforsyning er en af de mest effektive og uundværlige tillidsskabende foranstaltninger i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og nabolandene,

K.  der henviser til, at et grundlag for solidaritet inden for energipolitikken kan blive et forbillede for fremtidig solidaritet på andre områder og således bidrage til at styrke EU's rolle i de eksterne forbindelser,

L.  der henviser til, at der i forbindelse med EU's eksterne energipolitik bør foretages en pålidelig risikovurdering for energisikkerheden, og at det nyoprettede NESCO bør spille en afgørende rolle i den forbindelse, samt at det også bør sikres, at den overvågningskapacitet, der er en forudsætning for et varslingssystem, er til stede,

M.  der henviser til, at de fælles bestræbelser inden for forskning i og anvendelse af vedvarende energi og energieffektivitet bør forstærkes både internt i EU og i samarbejde med eksterne partnere og tredjelande,

1.  opfordrer til, at der udvikles en fælles europæisk ekstern energipolitik, som kan yde et vigtigt bidrag til at sikre energiforsyningen i hele EU, samtidig med at man tilstræber bæredygtighed på internationalt plan og dermed tilfører de bestræbelser, der udfoldes på nationalt plan, en betydelig merværdi for borgerne i EU;

2.  mener, at energipolitikken skal være en integreret og central del af den fælles udenrigspolitik, og at der bør tages hensyn til den i alle udenrigspolitiske sammenhænge;

3.  understreger, at medlemsstaterne ganske vist bør bevare deres suveræne ret til at træffe strategiske valg med hensyn til sammensætningen af energiforbruget, udnytte deres energikilder og træffe afgørelse om forsyningsstrukturerne, men at det er nødvendigt, at der udarbejdes detaljerede bestemmelser, som skal indgå i traktaterne, hvilket vil føre til skabelse af en fælles europæisk ekstern energipolitik, som også omfatter forsyning, transit og investering i tilknytning til energisikkerhed;

4.  kræver et hensigtsmæssigt traktatmæssigt grundlag for energi og energisikkerhed;

5.  betoner, at en overordnet europæisk ekstern energipolitik skal være med til at fremme og realisere Den Europæiske Unions værdier og interesser og de vigtigste målsætninger for dens politik udadtil, nemlig sikring af freden og menneskerettighedernes forrang, demokrati og retsstatsforhold; erkender, at EU's afhængighed af importeret energi kan få betydelige følger for en uafhængig beslutningstagning på andre områder;

6.  anser det for helt afgørende, at EU fortsat kan føre an i den globale indsats mod klimaændringen, der bl.a. indebærer risici for betydelige migrationsstrømme og trusler mod sikkerheden, og at EU gennemfører målene i Kyoto-protokollen; støtter i denne forbindelse fuldt ud de nuværende bestræbelser på at etablere en flersidet ramme for tiden efter 2012 med henblik på en reduktion af drivhusgasemissionerne; anser det for påkrævet at integrere EU's indsats i udviklingen af vedvarende og rene energikilder og energibesparende teknologier i alle EU's eksterne forbindelser;

7.  hilser oprettelsen af NESCO velkommen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at konsolidere deres aktiviteter for fuldt ud at udvikle deres operative kapacitet og benytte den som et hurtigt varslingssystem i tilfælde af trusler mod forsyningssikkerheden samt til at skabe et informationsudvekslingssystem på energiområdet;

8.  støtter en gradvis proces hen imod en fælles europæisk ekstern energipolitik;

9.  opfordrer Rådet og Kommissionen til inden udgangen af 2007 at fastlægge en præcis køreplan for indførelsen af en sådan politik med angivelse af kort-, mellem- og langsigtede målsætninger og udviklingstrin og en konkret tidsplan for realiseringen heraf;

10.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en årlige statusrapport for realiseringen af ovennævnte målsætninger for at gøre det muligt for Europa-Parlamentet at deltage aktivt i overvågningen af den fælles europæiske eksterne energipolitik;

11.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde årlige rapporter om overholdelsen af reglerne for det indre marked for energi, især hvad angår gennemsigtighed og tredjelandsvirksomheders, især hovedleverandørers og deres datterselskabers, overholdelse af EU's konkurrenceregler; glæder sig over opfordringen fra Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 til Kommissionen til at undersøge, hvilken indflydelse vertikalt integrerede energiselskaber fra tredjelande har på det indre marked, og hvordan gensidighedsprincippet kan håndhæves;

12.  tilslutter sig Kommissionens planer om at tage hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå statsejede energiselskabers ukontrollerede investeringer i EU's energisektor, især i transmissionsnetværk for gas og elektricitet;

13.  opfordrer til en snævrere samordning mellem formandskabet, Kommissionen og den højtstående repræsentant, så de udtaler sig og handler i fællesskab i spørgsmål, der vedrører den fælles eksterne energipolitik; anser det for påkrævet at styrke Kommissionens og Europa-Parlamentets rolle ved fastlæggelsen af den fælles eksterne energipolitik under den forestående ændring af traktaterne; foreslår, at der, når den nye reformtraktat er trådt i kraft, med Rådets og Kommissionens samtykke udpeges en højtstående repræsentant for den eksterne energipolitik, der skal have "to kasketter", skal være underlagt den nyoprettede højtstående repræsentant for Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik med styrkede beføjelser og være næstformand i Kommissionen, så den pågældende både har tilknytning til Rådet og Kommissionen, og desuden være ansvarlig for samordningen af alle de politikområder, som falder ind under den fælles europæiske energipolitik, og således bidrager til at øge EU's evne til at beskytte sine interesser inden for forsyningssikkerhed under forhandlingerne med de eksterne partnere;

14.  er af den overbevisning, at energichartret bør være hjørnestenen i den fælles europæiske eksterne energipolitik, da det er det internationale samfunds mest betydningsfulde instrument til fremme af samarbejde i energisektoren, danner grundlag for fair og lige behandling og garanterer sikre investeringer og ret til kompensation i tilfælde af ekspropriering og/eller nationalisering; opfordrer Kommissionen og Rådet til at lægge vægt på kravet om overholdelse af energichartret, og at lade indholdet af transitprotokollen indgå i alle aftaler med partnere i energisektoren;

15.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en indsats for i EU's nabolande i samarbejde med tredjelande at udvide principperne og standarderne på det indre marked til at gælde her; anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at overveje at udvide det europæiske energicharter, der også omfatter landene i det sydøstlige Europa, til at omfatte andre tredjelande, såfremt det er relevant, og at skabe nye regionale energimarkeder ud fra denne model i lighed med Euro-Middelhavs-energifællesskabet med henblik på at garantere forsyningssikkerheden;

Grundlæggende principper og anbefalinger med henblik på aktioner som led i en fælles europæisk ekstern energipolitik

A. Spredning

16.  er af den opfattelse, at det i betragtning af EU's voksende afhængighed af et begrænset antal energikilder, leverandører og transportruter er vigtigt at støtte de prioriterede initiativer, der tager sigte på en spredning både geografisk og igennem udvikling af bæredygtige alternativer; mener, at det især skal prioriteres at udvikle miljømæssigt sikre og vedvarende energikilder; mener, at især miljøvenlige og vedvarende energikilder bør prioriteres af EU;

17.  støtter prioriteringen af alle de energispredningsprojekter, der gennemføres i nabolandene - især projekter, der tager sigte på at skabe nye transportkorridorer med spredning mellem forskellige leverandører og forskellige ruter, som f.eks. energikorridoren mellem Det Kaspiske Hav, Sortehavet og EU - særlig etableringen af Nabucco-rørledningen, infrastruktur til flydende naturgas (LNG), sammenkobling af elnetværker og færdiggørelse af el- og gasinfrastrukturnetværkerne mellem EU og Middelhavslandene samt realisering af nye olieinfrastrukturprojekter af europæisk interesse som f.eks. Odessa-Gdańsk-projektet, der bør optages på listen over højt prioriterede projekter af europæisk interesse;

18.  hilser udnævnelsen af EU-koordinatorer for prioriterede projekter af europæisk interesse velkommen som fastlagt af Det Europæiske Råd i marts 2007, især med hensyn til Nabucco-projektet og højspændingsforbindelsen mellem Tyskland, Polen og Litauen;

19.  henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at føre en aktiv politik på højeste politiske niveau, så Fællesskabet bliver i stand til at diversificere sine forsyninger af naturgas; forventer, at ethvert samarbejde mellem gaseksporterende lande finder sted under hensyntagen til et åbent, gennemsigtigt og konkurrencebaseret marked; finder, at et initiativ til etablering af et OPEC for naturgas ville være i strid med denne målsætning;

20.  bemærker, at det er vigtigt at komme videre end til erklæringer og almindelige bud på konkrete prioriterede projekter, og foreslår, at den højtstående tjenestemand med ansvar for den eksterne energipolitik ved sin udnævnelse også får ansvaret for koordineringen af forpligtelserne i forbindelse med udvikling af ekstern energiinfrastruktur som f.eks. Nabucco- og Odessa-Gdańsk-projekterne; opfordrer Kommissionen, formandskabet og den højtstående repræsentant til i mellemtiden at gøre en større indsats for udvikling af eksterne energiinfrastrukturer i samarbejde med de europæiske koordinatorer;

21.  mener, at gennemførelsen af energispredningsprojekterne bør være en af prioriteringerne for den styrkede europæiske naboskabspolitik, og kræver øget støtte til forbedring af investeringsklimaet og lovgivningsrammen i energisektoren i producent- og transitlandene på basis af energichartrets principper;

22.  kræver forståelse for, at situationen i de forskellige medlemsstater er forskellig, hvad angår spredning af energiforbruget, afhængighed af import og infrastruktur, og støtter alle bestræbelser på at mindske medlemsstaternes afhængighed af dominerende leverandører, begrænsede infrastrukturer, kulstofintensive energikilder og energiimport fra lande, som systematisk krænker FN-pagtens ånd og bogstav;

23.  støtter alle bestræbelser på at finde nye kilder til finansiering af alle tiltag, herunder særlige lån fra EIB samt øremærkning af særlige poster på EU's budget til netop dette formål, under forudsætning af, at de ikke undergraver nogen medlemsstats sikkerhed;

24.  opfordrer til, at samarbejdet med EIB og EBRD forbedres med henblik på at benytte finansielle instrumenter til støtte for prioriterede projekter;

25.  anser en mulig afhængighed af importeret biobrændsel for at være lige så foruroligende som afhængighed af olie eller gas; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU's partnere at udarbejde en global certificeringsordning, der skal sikre en bæredygtig fremstilling og anvendelse af biobrændsel, som ikke truer den biologiske mangfoldighed, samt standarder for dyrknings- og forarbejdningsfasen samt for drivhusgassernes generelle livscyklus-balance;

B. Fælles forsvar for EU's interesser

26.  anser det for helt nødvendigt, at EU udvikler en langsigtet strategi og en plan, der kan føre til etablering af en fælles ekstern energipolitik for at komme til at stå stærkere i dialogen med hovedleverandørlandene og gøre det lettere at tale med én stemme i de drøftelser, der finder sted på EU-, medlemsstats- og erhvervsplan, hvad der vil udgøre et grundlag for solidaritet på andre områder og for en styrkelse af EU's rolle udadtil;

27.  opfordrer på kort sigt medlemsstaterne til at orientere og høre hinanden og Kommissionen om strategiske afgørelser, før de indgår bilaterale aftaler med tredjelande om energiprojekter, som kan berøre andre medlemsstaters og EU's interesser som sådan, ligesom det burde være tilfældet i alle udenrigspolitiske spørgsmål af fælles interesse; opfordrer medlemsstaterne til, når det er relevant, i overensstemmelse med solidaritetsprincippet at samarbejde om at nå til enighed om en neutralisering af alle skadelige virkninger, hvis der er indgået tosidede aftaler, der strider mod andre medlemsstaters og EU's interesser som sådan, især når der er tale om indvirkning på miljøet;

28.  henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen at sikre, at der foretages en komplet VVM-vurdering, inden der træffes afgørelse om større investeringer i infrastrukturer; anmoder dem især indtrængende om at tage hensyn til den trussel mod økosystemerne og menneskers liv, som den planlagte nordeuropæiske rørledning Nord Stream udgør på grund af tilstedeværelsen af ammunition og våben, som er blevet dumpet i havet på den rute, som det er planen, at rørledningen skal følge på bunden af Østersøen; betoner, at såfremt der indtræffer en større miljøkatastrofe, bør det økonomiske ansvar ligge hos de involverede parter;

29.  henstiller på mellemlang sigt, at Kommissionen som institution får kompetence til at forhandle om EU's rammeaftaler med tredjelande om energiforsyning;

C. Solidaritet i krisesituationer

30.  mener, at solidaritet og energiforsyningssikkerhed er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst, hvilket også indebærer, at alle økonomiske aktører har lige adgang til energi, og opfordrer på baggrund heraf Rådet og medlemsstaterne til at skabe et solidaritetsinstrument, som i overensstemmelse med den solidaritetens ånd, der er omtalt i den nye reformtraktat vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2007, vil give EU mulighed for at handle effektivt, hurtigt og konsekvent i krisesituationer forårsaget af afbrydelse af forsyningerne, beskadigelse af vigtig infrastruktur eller andre begivenheder;

31.  opfordrer Kommissionen til at støtte indføjelsen af en såkaldt "energisikkerhedsklausul" i handels-, associerings- og partnerskabsaftaler med producent- og transitlande, omfattende en adfærdskodeks og en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af, at én af parterne afbryder forsyningen eller foretager en ensidig ændring af betingelserne;

32.  støtter indførelsen af en effektiv mekanisme, som også skal omfatte NESCO og kan tages i anvendelse i tilfælde af forsyningsafbrydelser, herunder foranstaltninger til effektiv anvendelse af varslingssystemer og etablering af energikriseinfrastrukturer, der forbinder EU-landene, især for gas og elektricitet, og som kan anvendes til at støtte de medlemsstater, der måtte have behov for det, under hensyntagen til de geologiske og geografiske karakteristika i disse, især i forbindelse med oplagringskapacitet og deres afstand til energiforsyningskilderne;

D. Styrket samarbejde med vigtige producent-, transit- og forbrugerlande

33.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå aktivt ind i en tæt dialog med alle vigtige producent-, transit- og forbrugerlande og især styrke forbindelserne på energiområdet med Algeriet, Egypten og de øvrige producentlande i Machrek- og Maghreb-området;

34.  støtter alle tiltag, der tager sigte på at fremme gennemsigtighed, retsstatsforhold og bedre styring i energisektoren igennem energipartnerskaber med tredjelande med henblik på at skabe gensidigt fordelagtige, åbne, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og stabile juridiske betingelser for adgang til ressourcerne i det foregående led og for energiinvesteringer og -handel baseret på princippet om gensidighed og om en fair og gennemsigtig konkurrence for at sikre, at indtægterne fra handel med energi ikke misbruges og omledes til finansiering af terrorisme;

35.  understreger, at fortsatte forsknings- og udviklingspartnerskaber med vigtige forbruger- og transitlande uden for EU er nødvendige, hvis man skal kunne tage udfordringen med den globale opvarmning op og udvikle alternative og vedvarende nye energikilder; fremhæver, at et udvidet energisamarbejde med sådanne tredjelande, herunder USA, bør finde sted med særligt fokus på udviklingen af energieffektive teknologier og fremme af kraftvarmeproduktion baseret på vedvarende og bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse;

36.  opfordrer EU til at etablere en dialog med udviklingslandene om energispørgsmål for at sikre øget decentralisering af vedvarende energikilder, forbedret adgang til energi og større bæredygtighed samt flere energiinfrastrukturer af fælles interesse;

37.  understreger især betydningen af en forbedret energidialog med USA og andre vigtige energipartnere, der har de samme værdier som EU; opfordrer EU-institutionerne til at bestræbe sig på at etablere et energisikkerhedspartnerskab med USA;

38.  kræver, at også europæiske stater, der ikke er medlemmer af EU, som f.eks. Norge, inddrages aktivt i EU's eksterne energipolitik;

39.  kræver en konsekvent energipolitik inden for alle områder af EU's eksterne politik, f.eks. den nordlige dimension, Sortehavssynergien og Euro-Middelhavspartnerskabet;

40.  støtter Kommissionens initiativer til udvikling af en tættere energidialog med landene i det sydlige Kaukasus, ved Det Kaspiske Hav og i Centralasien samt Middelhavsområdet og Mellemøsten; glæder sig over, at EU har taget initiativ til at fremme en "kritisk og konstruktiv dialog" med landene i dette område, hvor der er balance mellem EU's interesse i at sprede sine olie- og gasforsyninger og målet om at opnå politiske reformer i disse lande;

41.  kræver, at de eksisterende mekanismer videreudvikles, og at der indføres nye som led i den europæiske naboskabspolitik og Sortehavssynergien, således at samarbejdet med transitlandene - Ukraine, Belarus, Moldova, landene i det sydlige Kaukasus og Machrek- og Maghreb-landene - uddybes med henblik på at gøre markedstransaktioner mere gennemsigtige og sikre stabile forsyninger og transitveje;

42.  understreger Tyrkiets betydning som transitknudepunkt for diversificering af gasleverancer til EU; forventer, at Tyrkiet i fuld udstrækning samarbejder med EU om at lette transitten;

43.  opfordrer Tyrkiet til som fuldt medlem at tilslutte sig det europæiske energifællesskab, som for øjeblikket omfatter de sydøsteuropæiske lande og danner en struktureret reguleringsramme for uddybning af det regionale energisamarbejde og dermed forbedring af energisikkerheden og understøttelse af investeringerne; støtter Ukraines, Norges og Moldovas ansøgning om medlemsstab af energifællesskabet;

44.  opfordrer Kommissionen til som supplement til NESCO at udvikle værktøjer og mekanismer, der gør det muligt at forbedre samarbejdet med nabolandene igennem analyse af og kontrol med situationen i transitområder og på den måde øger EU's evne til at forebygge krisesituationer og reagere mere effektivt og hurtigt i tilfælde af en krise;

45.  fremhæver betydningen af EU's energipartnerskab med Rusland, men gør i den forbindelse opmærksom på, at Rusland fortsat næsten udelukkende er afhængigt af EU's marked og dets store individuelle forbrugere i Europa, når det gælder energieksport; opfordrer indtrængende EU til at betone den gensidige afhængighed i forbindelse med energidialogen EU-Rusland; henviser til, at energipartnerskabet mellem EU og Rusland kun bør tage udgangspunkt i princippet om ikke-forskelsbehandling og en fair behandling samt i ensartede betingelser for markedsadgang;

46.  understreger, at Rusland allerede er forpligtet af ECT i medfør af dennes artikel 45[6]; mener, at bortset fra at Rusland nødvendigvis skal ratificere ETC, bør EU udarbejde et dokument vedrørende en formel ramme for forbindelserne med Rusland på energiområdet som led i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale; anser en ren indarbejdelse af principperne i ECT i partnerskabs- og samarbejdsaftalen for overflødig, men anerkender samtidig merværdien af bestemmelser, som præciserer eller supplerer forpligtelserne i medfør af ECT, især forpligtelserne i transitprotokollen;

47.  understreger, at en sådan ratifikation vil være et synligt og håndgribeligt bevis på Ruslands vilje til at sikre en pålidelig energiforsyning og indgå i et energisamarbejde baseret på fælles principper og værdier;

48.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte deres indflydelse til at overtale Rusland til at forpligte sig til at sikre åbne, fair og gennemsigtige markeder for energiproduktion og -forsyning; mener, at Ruslands ratificering af energichartret og den dertil knyttede transitprotokol ville have en gavnlig indflydelse på Den Europæiske Unions støtte til Ruslands medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO);

49.  er foruroliget over, at det russiske energisystem generelt er ineffektivt hvad angår såvel udvinding og transport som industriel og privat udnyttelse, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for Ruslands forsyningsforpligtelser; opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op under det tekniske samarbejde med Rusland;

50.  understreger, at princippet om udvikling af miljøvenlig og energieffektiv teknologi bør indarbejdes i en ny aftale mellem EU og Rusland; understreger betydningen af at styrke miljøsamarbejdet mellem EU og Rusland inden for rammerne af den nordlige dimension;

51.  opfordrer Kommissionen til i dialogen med EU's hovedleverandører af kulbrinter at kræve ligebehandling af europæiske selskaber udelukkende på basis af økonomiske kriterier, og uden at politiske faktorer får indflydelse på fastsættelsen af indkøbsprisen;

52.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om klausulerne om obligatorisk destination i forbindelse med gasforsyninger, som de facto forhindrer reeksport af gas i det indre marked, og opfordrer desuden Kommissionen til at sørge for, at eventuelle klausuler af denne art fjernes fra alle naturgaskontrakter på EU-markedet, da de er i strid med EU-bestemmelserne;

53.  opfordrer til, at dialogen med Kina, Indien, Brasilien og andre vækstlande intensiveres med henblik på at opbygge et stabilt og forudsigeligt globalt energimarked baseret på fair og gennemsigtige regler, som desuden tager sigte på at yde en samlet indsats for at bekæmpe den globale opvarmning og opretholde en bæredygtig udvikling;

54.  slår til lyd for mere intensive forbindelser med Mellemøsten og Nordafrika på energiområdet; fremhæver betydningen af det kommende energipartnerskab mellem EU og Afrika, der ifølge planen skal lanceres på EU-Afrika-topmødet den 7.-8. december i Lissabon, som et af de vigtigste initiativer i den fælles EU-Afrika-strategi; er af den opfattelse, at dette energipartnerskab vil bidrage til at styrke EU-Afrika-dialogen om adgang til energi og energiforsyningssikkerhed ved at øge investeringerne i energiinfrastrukturer, vedvarende energi og energieffektivitet, ved at øge den udviklingsorienterede anvendelse af olie- og gasindtægterne, fremme åbenheden og indarbejde hensynet til klimaændringerne i samarbejdet om energi og udvikling;

55.  anmoder Kommissionen om at fremme en loyal international konkurrence ved i WTO at støtte specifikke bestemmelser om gennemsigtighed på energimarkedet, især om handelsforvridende tiltag;

56.  henstiller til Kommissionen, at den inden for rammerne af WTO undersøger muligheden for indgåelse af flersidede aftaler vedrørende specifikke energimarkeder, f.eks. for biobrændsel, og at den orienterer Europa-Parlamentet herom så hurtigt som muligt;

57.  opfordrer Kommissionen og Rådet til aktivt og målrettet at modarbejde eventuelle oligopolitiske tendenser, som f.eks. risikoen for, at der skabes et gaskartel;

58.  tilskynder de medlemsstater, som er medlem af G8, og Kommissionen til at udnytte dette forum til at fremme EU's energiinteresser, herunder også G8+5-formatet, som samler de vigtigste producenter og forbrugere;

59.  støtter alle foranstaltninger, som tager sigte på at styrke multilaterale tekniske initiativer, som f.eks. "Global Gas Flaring Reduction"-partnerskabet, "Extractive Industries Transparency"-initiativet, "Financial Action Task Force", "IFC Equator"-principperne og Inogate;

60.  understreger, at en fælles europæisk ekstern energipolitik ikke i sig selv er tilstrækkelig, og at det er nødvendigt at udarbejde en fælles europæisk politik for forskning og teknologi vedrørende energi;

61.  opfordrer Rådet til at fastlægge en strategi for beskyttelse af vigtige energiinfrastrukturer i EU og de nærmeste nabolande mod terrortrusler;

62.  opfordrer Kommissionen til at stille forslag om lovgivningsmæssig reform med udgangspunkt i den bedste praksis i de enkelte medlemsstater og i særdeleshed om en klar ejerskabsmæssig adskillelse af energiproduktion fra energitransmission og -distribution, stærkere og uafhængigt lovgivningsmæssigt tilsyn samt bedre koordination af tilsynsmyndighedernes arbejde på EU-plan for at fremme udviklingen af nye og vedvarende energikilder og en klar ramme for øget investering i transmissionsinfrastruktur;

63.  pointerer, at etableringen af interoperable energinet gennem et velkoordineret transeuropæisk energinet vil bidrage til større konkurrencedygtighed på elektricitets- og gasmarkederne, øge forsyningssikkerheden og forbedre beskyttelsen af miljøet og desuden styrke EU's position over for forsynings- og transitlandene;

64.  understreger, at forurening forårsaget af udnyttelsen af energikilder, især olie, ikke blot kan medføre alvorlige og uoprettelige skader på miljøet, men også være forbundet med alvorlige sikkerhedsrisici både regionalt og globalt, som f.eks. i Mellemøsten; kræver nye sikkerhedsforanstaltninger og investering i større sikkerhed og effektivitet i forbindelse med udnyttelse af energikilder;

65.  henstiller, at der indledes en offentlig debat for at øge EU-borgernes opmærksomhed omkring en fælles europæisk ekstern energipolitik igennem en offentlig oplysningskampagne og fremhæve de positive aspekter ved en sådan politik;

o

o   o

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 340.
• [2]  EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112.
• [3]  EUT C 298 E af 8.12.2006.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0603.
• [5]  EUT C 314 D af 21.12.2006, s. 330.
• [6]  I energichartrets artikel 45, stk. 1, fastsættes det, at stater, der har undertegnet, men ikke ratificeret ECT, er
  midlertidigt bundet af dette fra undertegnelsen til ratifikationen, medmindre de er trådt ud i medfør af artikel 45.

BEGRUNDELSE

Inden for de seneste år har energisektoren bevæget sig op på toppen af den politiske dagsorden i EU. Der er dog ikke tale om en helt ny udvikling, idet overvejelserne om behovet for en fælles politisk strategi allerede var et centralt aspekt i Den Europæiske Kul- og Stålunion i 1952 og i Euratom-traktaten i 1957. Siden da er situationen på det globale energimarked og de geopolitiske forhold ændret betydeligt. Der er mange årsager til, at energisikkerheden er blevet et område af største betydning, men en af de vigtigste er gasstriden i januar 2006 mellem Rusland og Ukraine og den efterfølgende forsyningskrise, der påvirkede flere EU-medlemsstater. Denne konflikt var en alvorlig påmindelse til EU. Næsten fra den ene dag til den anden erkendte vi, at energi ikke blot er en vare, som er særdeles vigtig for vores fortsatte økonomiske udvikling og velfærd, men at den også kan benyttes som et politisk redskab og pressionsmiddel. På denne baggrund er EU's tiltagende afhængighed af eksterne energiforsyninger, overvejende fra udemokratiske og ustabile lande, og navnlig af gas fra Rusland bekymrende, da dette kan skade medlemsstaternes langsigtede økonomiske og politiske interesser og forsyningssikkerheden i Den Europæiske Union som sådan. Alle vanskeligheder, selv midlertidige, som kan medføre en indskrænkning af energiforsyningen fra tredjelande, vil også indebære alvorlige forstyrrelser af de økonomiske aktiviteter i EU.

Hertil kommer, at det globale pres på energiressourcerne er voksende. Kinas og Indiens opstigning som vigtige globale økonomiske aktører, den stadige vækst i den amerikanske efterspørgsel efter energi og ustabilitet i de olieeksporterende områder har en dramatisk indflydelse på de internationale energimarkeder. Udsigterne for en stabil produktion hænger i stigende grad sammen med de interne politiske forhold og de vigtigste leverandørers regionale ambitioner. Denne udvikling kan påvirke den globale magtbalance, da energisikkerheden er blevet en helt afgørende faktor for landenes nationale sikkerhed og økonomiske udvikling.

Den nye politik bør omfatte enhver geografisk oprindelse af energiforsyningen i nabolandene i øst og syd, Centralasien, Middelhavsområdet og Mellemøsten. Vigtigheden af det kommende EU-Afrika-energipartnerskab og en mere intensiv dialog om adgangen til energi og energisikkerhed bør også fremhæves.

Den europæiske reaktion på udfordringerne

EU's voksende afhængighed af importeret energi har bevirket, at politikken for energiforsyningssikkerhed har fået større betydning. Selv om EU vil være i stand til at opnå større energieffektivitet og vedvarende energikilder i løbet af de kommende to årtier, vil vores afhængighed af olie og gas ikke mindskes i væsentligt omfang. Vi kan begrænse afhængigheden, men ikke slippe ud af den. Derfor må vi finde energikilder uden for EU's grænser, og vi vil i stigende grad være nødt til at konkurrere om energiforsyningerne. Dette er årsagen til, at vi må håndtere afhængigheden gennem en udenrigspolitik for energi med passende instrumenter. Nogle af de større forbrugere (USA og Kina) har gjort energiforsyningssikkerheden til en prioritering i deres udenrigs- og sikkerhedspolitik. Nogle af EU's medlemsstater er allerede slået ind på denne vej. På EU-plan findes der dog ikke på nuværende tidspunkt nogen fælles beføjelser på energiområder, og der tales fortsat langtfra med "én stemme".

Der er dog en tiltagende bevidsthed om den strategiske relevans og de geopolitiske dimensioner af spørgsmål, der vedrører energisikkerhed. I sit dokument "En ekstern politik, der skal tjene Europas energiinteresser", som den højtstående repræsentant forelagde for Det Europæiske Råd i 2006, opfordrer denne til en videre reflektionsproces, der skulle føre til en overordnet handlingsplan. Selv om dokumentets vedtagelse i marts 2007 utvivlsomt har bidraget til en konsolidering af det indre marked for energi, var fremskridtene alt for beskedne, idet de snarere tog udgangspunkt i erklæringer end i en konkret plan for, hvordan en ny ambitiøs politik kan udformes.

Mod en fælles europæisk ekstern energipolitik

Det er ordførerens opfattelse, at energisikkerhed må anses for at være en vigtig bestanddel Den Europæiske Unions sikkerhed. Han beklager, at der stadig ikke er noget traktatgrundlag herfor. I denne forbindelse glæder han sig over regeringskonferencens mandat for en ny reformtraktat, som vedtoges af Det Europæiske Råd i juni 2007, og som indeholder nye bestemmelser om solidaritet på energiområdet.

Det er dog ordførerens opfattelse, at det nu er på tide at overskride de nuværende rammer, og han opfordrer til en fælles europæisk ekstern energipolitik, som skal gennemføres med og bygge på relevante instrumenter. Denne nye politik bør tage udgangspunkt i solidaritet og diversificering samt fremme af bæredygtighed. Den skal være sammenhængende (med støtte fra alle EU's politikker, medlemsstaterne og erhvervslivet) og være i overensstemmelse med EU's overordnede udenrigspolitiske mål som konfliktforebyggelse og fremme af menneskerettighederne. Dens effektivitet vil afhænge af EU's kapacitet til at koncentrere sine betydelige kollektive ressourcer og stille dem til rådighed for de fælles interesser. Dette vil forudsætte kontakter til producent-, transit- og forbrugerlandene samt en intensivering af "energidiplomatiet". EU's 27 medlemsstater bliver nødt til at udskifte deres nuværende unilateralisme på energiområdet med en ny fælles politik for solidaritet på energiområdet. Kun ved at handle i fællesskab kan Europa optræde over for de vigtigste leverandører på lige fod. Der skal derfor med den nye politik skabes synergier, som skal sikre EU's forsyningssikkerhed og forbedre EU's styrke og handlekraft på det udenrigspolitiske felt samt troværdighed som global aktør.

Det er vigtigt at fremhæve, at selv om de enkelte medlemsstater bør bevare den legitime og suveræne ret til at vælge deres eget energimix, forsyningsstruktur osv., vil udviklingen af en sammenhængende og fælles europæisk ekstern energipolitik forbedre den kollektive eksterne energisikkerhed og øge EU's kapacitet til mere effektivt at tage de nuværende udfordringer op.

Det er ordførerens overbevisning, at formuleringen af en sådan politik i kraft af subsidiaritetsprincippet kan indebære en betydelig merværdi i forhold til den indsats, der udfoldes på nationalt niveau, og dette er den eneste vej til en effektiv håndtering af energipolitikken. Ordføreren fremsætter med dette sigte en række praktiske forslag, hvor han går ind for en trinvis strategi for en fælles europæisk ekstern energipolitik ud fra den opfattelse, at denne bør tage udgangspunkt i principper som diversificering, fælles forsvar af EU's interesser, solidaritet i krisesituationer og et øget samarbejde med de vigtigste producent-, transit- og forbrugerlande.

Ordføreren forelægger en række innovative ideer, der skal bidrage til at føre dette ambitiøse projekt ud i livet:

• Oprettelsen af en stilling beklædt af en højtstående tjenestemand med ansvar for den eksterne energipolitik med "to kasketter", der skal være ansvarlig for koordineringen af alle politikker, som vedrører de eksterne aspekter af energiforsyningssikkerheden (f.eks. energi, miljø, handel, transport og konkurrence). En kohærent skabelse af synergi vil uden tvivl øge EU's kapacitet til at varetage sine interesser med hensyn til energiforsyningssikkerhed. Denne institutionelle innovation udgør et vigtigt redskab. Vi bør mindes Jean Monnets ord om, at "intet fungerer uden institutionel forankring".

• Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2007 at udarbejde en præcis køreplan, der skal munde ud i en fælles europæisk ekstern energipolitik med angivelse af kort-, mellem- og langsigtede målsætninger og udviklingstrin, og en konkret tidsplan for realiseringen heraf. Ordføreren er af den opfattelse, at det er nødvendigt at iværksætte en intern dynamik og gå fra erklæringer til handling. Han opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet en årlig situationsrapport om gennemførelsen af de vigtigste målsætninger for den nye politik, herunder en evaluering af, hvorvidt tredjelande overholder de regler, der gælder på EU's indre marked, f.eks. gennemsigtighed, gensidighedsprincippet og overholdelse af EU's konkurrencelovgivning. Ordføreren betoner, at EP skal føre nøje tilsyn med de fremskridt, der gøres med den nye politik.

• Behov for at udvikle et bredt energidiplomati, der ikke kun skal beskæftige sig med EU's egen forsyningssikkerhed. Energiforsyningssikkerhed bør være et grundlæggende element i naboskabspolitikken. Et tæt samarbejde på energiområdet og muligheden for at være fælles om energiressourcerne er en af de mest effektive og uomgængelige tillidsskabende foranstaltninger.

• Indføjelse af detaljerede bestemmelser i traktaterne, der skal omfatte forsyningssikkerhed, transit og investering, som det allerede er fastsat i forhandlingsmandatet for den nye reformtraktat. Det er således ordførerens ønske, at EU får institutionel kompetence til at forhandle om den politiske ramme for en overordnet energisikkerhed med producent- og transitlandene.

• Høring med deltagelse af medlemsstaterne og Kommissionen om de strategiske afgørelser vedrørende vigtige bilaterale aftaler med tredjelande, ligesom det foreslås, at såfremt der er indgået tosidede aftaler, der strider mod EU's eller andre medlemsstaters interesser, skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde om en neutralisering af alle skadelige virkninger. Dette er et konkret udtryk for solidaritetsprincippet og henviser til allerede trufne afgørelser som anlægget af rørledningen i Østersøen. Der bør desuden fokuseres på infrastrukturer med henblik på en energikrise, navnlig for gas, der kan anvendes til hjælp for de medlemsstater, der måtte have behov for det.

• Indføjelse af en såkaldt energisikkerhedsklausul i aftalerne med alle producent- og transitlande, omfattende en adfærdskodeks og en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af, at én af parterne afbryder forsyningen.

• Prioritering af alle projekter til diversificering, hvormed der skabes nye transportkorridorer, f.eks. mellem Centralasien og det sydlige Kaukasus, navnlig Nabucco-rørledningen og sammenkobling af elnetværker og færdiggørelse af el- og gasinfrastrukturnetværkerne mellem EU og Middelhavslandene samt realisering af nye olieinfrastrukturprojekter af europæisk interesse som f.eks. Odessa-Gdańsk-projektet. Alle instrumenter, lige fra politisk dialog og EF-politikker som handel, udvikling, konkurrence, forskning og miljø til finansielle tilskud og lån, bl.a. EIB og EBRD bør anvendes på en hensigtsmæssig måde for at fremskynde færdiggørelsen af disse infrastrukturprojekter.

Desuden:

• støtter ordføreren alle tiltag, der tager sigte på at fremme gennemsigtighed, retsstatsforhold og bedre styring i energisektoren igennem energipartnerskaber med tredjelande med henblik på at skabe gensidigt fordelagtige, åbne, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og stabile juridiske betingelser for energiinvesteringer og -handel baseret på princippet om gensidighed. Ordføreren henstiller i denne forbindelse Kommissionen til at tage hensigtsmæssige foranstaltninger for at hindre statsejede energiselskabers ukontrollerede investeringer i EU's energisektor, især i transmissionsnetværk for gas og elektricitet.

• Ordføreren fremhæver, at energichartertraktaten inklusive dens transitprotokol skal gennemføres af EU's vigtigste partnere på energiområdet under henvisning til, at Rusland allerede er forpligtet af denne traktat, som bør være en hjørnesten i en fælles europæisk ekstern energipolitik. I betænkningen henstilles det til Rusland at ratificere charteret, ligesom det erkendes, at EU bør udarbejde et dokument vedrørende en formel ramme for forbindelserne med Rusland på energiområdet som led i den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale for at præcisere forpligtelserne i medfør af traktaten, navnlig transitprotokollen. Endvidere understreges det i betænkningen, at en russisk ratificering ville have en positiv indflydelse på EU's støtte til russisk WTO-medlemskab.

Ordføreren er sig fuldt bevidst, at vejen hen imod en ny fælles europæisk ekstern energipolitik er lang og vanskelig. Som det oftest er tilfældet med nye ideer, kan der forekomme en vis modstand mod og frygt for at overdrage yderligere beføjelser til Kommissionen på dette strategisk vigtige område. Fælles trusler mod en sikker energiforsyning forudsætter imidlertid en fælles reaktion, og dette er den eneste effektive metode til at fremme hele EU's og medlemsstaternes langsigtede interesser. Det ville også fungere som en ny impuls til yderligere europæisk integration. De aktuelle udfordringer kræver en ambitiøs og dristig strategi.

Den nuværende Europæiske Union er blevet til gennem konkrete resultater med de visioner og instrumenter, der var nødvendige. Sigtet med denne betænkning er, at dette skal være tilfældet igen!

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (*) (3.7.2007)

til Udenrigsudvalget

Mod en fælles ekstern energipolitik
(2007/2000 (INI))

Rådgivende ordfører(*): Lena Ek

(*) Procedure med associerede udvalg, jf. forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  erindrer om, at EU's eksterne energipolitik er tæt forbundet med EU's interne energipolitik; understreger behovet for at skabe en fælles energipolitik med hensyn til regulering af det indre marked samt eksterne aspekter, som tager højde for alle medlemsstaters politiske og økonomiske interesser; understreger endvidere, at en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er en forudsætning for, at Europas vilje til at beskytte sine interesser på energiområdet i international sammenhæng har den fornødne troværdighed;

2.  opfordrer medlemsstaterne til på den kommende regeringskonference at medtage principperne om en fælles energipolitik i EF-traktaten for at tilvejebringe et solidt grundlag for en fælles indsats på energiområdet i forhold til tredjelande;

3.  understreger, at etablering af et velkoordineret europæisk energinet og etablering af et virkelig konkurrencedygtigt indre energimarked vil styrke EU's position over for eksterne leverandører;

4.  opfordrer derfor Kommissionen til at stille forslag om lovgivningsmæssig reform med udgangspunkt i den bedste praksis i de enkelte medlemsstater og i særdeleshed om en klar ejerskabsmæssig adskillelse af energiproduktion fra energitransmission og -distribution, stærkere og uafhængigt lovgivningsmæssigt tilsyn samt bedre koordination af tilsynsmyndighedernes arbejde på EU-plan for at fremme udviklingen af nye og vedvarende energikilder og en klar ramme for øget investering i transmissionsinfrastruktur; kræver desuden, at der udarbejdes en foreløbig flerårig plan for prioriterede investeringer på EU-niveau omfattende infrastrukturerne (gasterminaler, gasledninger, højspændingsledninger, anlæg til en decentraliseret elproduktion osv.) med henblik på fastlæggelse af prioriteterne for finansiering gennem EF-instrumenterne (Den Europæiske Investeringsbank, strukturfondene osv.);

5.  understreger betydningen af, at der tales med én stemme over for tredjelande for at sikre, at budskabet er det samme under de drøftelser, som finder sted på EU-, medlemsstats- og erhvervsniveau;

6.  opfordrer til en fælles strategi for at sikre forsynings- og transitveje for at sikre solidaritet inden for EU; opfordrer i denne sammenhæng til bedre definerede solidaritetsmekanismer og tekniske standarder, som skal sikre hurtig assistance til medlemsstater, der oplever problemer med energiforsyningen; opfordrer også til en integreret EU-krisemekanisme, som skal styrke forsyningssikkerheden for olie og gas;

7.  understreger behovet for at fremme det internationale samarbejde med forskningscentre i tredjelande med hensyn til udvikling af vedvarende energi såsom vind- og solenergi og energieffektivitet samt passiv opvarmning og bæredygtige byer, rene kulteknologier og biobrændsel uden negative miljøvirkninger i mindre udviklede lande og i partnerskab med udviklingslande med en hurtig vækst; mener, at EU's knowhow med hensyn til vedvarende energi og energieffektivitet kan overføres til sådanne lande;

8.  tilskynder Kommissionen til at overveje at udvide energitraktaten mellem EU og Sydøsteuropa til også at omfatte andre tredjelande efter samme model som Euro-Middelhavs-energifællesskabet for at garantere forsyningssikkerheden; opfordrer til et udvidet energisamarbejde med andre lande såsom USA, særligt med hensyn til energieffektivitetsteknologier og fremme af kombineret kraftvarme fra vedvarende energikilder og bæredygtig produktion og anvendelse af biobrændsel; pointerer, at energipartnerskabet mellem Den Russiske Føderation og EU kun bør være baseret på princippet om ikke-forskelsbehandling og en rimelig behandling på lige markedsvilkår; henstiller til EU som led i sin samarbejdspolitik at betragte adgang til og intelligent anvendelse af vedvarende energikilder i Afrika og i udviklingslandene som en prioritet;

9.  anser en eventuel afhængighed af importeret biobrændsel for at være lige så foruroligende som afhængighed af olie eller gas; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU's partnere at udarbejde en global certificeringsordning, der skal sikre en bæredygtig fremstilling og anvendelse af biobrændsel, som ikke truer den biologiske mangfoldighed, samt standarder for dyrknings- og forarbejdningsfasen samt for drivhusgassernes generelle livscyklus-balance;

10.  foreslår, at partnerskabs- og samarbejdsaftaler med olie- og gasproducerende regioner skal bruges til at sikre åbenhed, gensidighed og markedsadgang i forsyningslande, fremme investeringer i udnyttelses- og transportinfrastruktur og sikre forsyning på lang sigt;

11.  anmoder om, at enhver fremtidig aftale om et energisamarbejde mellem EU og Den Russiske Føderation kommer til at indeholde en bestemmelse om gensidig adgang til infrastrukturer og omhandle spørgsmålet om tekniske problemer i tredjelande, som påvirker de grænseoverskridende leverancer til medlemsstaterne; fremhæver, at Den Russiske Føderations ratificering og gennemførelse af transitprotokollen og energichartertraktaten er et middel til at sikre fremtidige investeringer i Ruslands energiinfrastrukturer og garantere passende gasleverancer til EU i fremtiden;

12.  henviser til Den Russiske Føderations tilsagn om at midlertidigt at anvende energichartertraktaten, som Den Russiske Føderation er part i, i medfør af dennes artikel 45, stk. 1; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at kræve, at Den Russiske Føderation handler i overensstemmelse med sine forpligtelser på energiområdet;

13.  håber, at Den Russiske Føderation er indstillet på en åbenhjertig og omfattende drøftelse om etablering af et fair og gensidigt acceptabelt energisamarbejde med EU;

14.  erkender, at EU's afhængighed af importeret energi også har betydelige virkninger for Unionens evne til at træffe selvstændige beslutninger på andre områder; understreger derfor, at der må gøres en effektiv indsats for at støtte og udvikle anvendelsen af interne energikilder med et lavt kulstofindhold; henviser til, at navnlig afhængighed af en enkelt leverandør bør undgås;

15.  anser det for uantageligt, at energiforsyning anvendes som et politisk instrument; anmoder Rådet og Kommissionen om at reagere i fællesskab på disse handlinger og at demonstrere deres støtte til og solidaritet med de pågældende medlemsstater;

16.  erkender, at EU er afhængig af traditionelle energikilder som olie og gas; beklager betydningen af olie for EU's økonomi; opfordrer til at reducere afhængigheden af importeret olie; understreger, at en forbedring af EU's energisikkerhed og en reduktion af EU's sårbarhed over for forsyningsforstyrrelser kræver spredning af olieforsyningskilderne over flere lande og veje; opfordrer til øget brug af alternative brændsler og til energispareforanstaltninger samt til forskning inden for disse områder (inden for bygge-, transport og energitransformationssektoren);

17.  anerkender gassens stigende betydning og behovet for at sprede gasforsyningen og gasforsyningsvejene, herunder f.eks. udvikling af terminaler og lagre for fordråbet naturgas samt nye gasledninger, og glæder sig over henvisningen i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles (den 8.-9. marts 2007), hvor Nabucco-gasledningens væsentlige betydning som et projekt af europæisk interesse understreges;

18.  er stærkt foruroliget over den seneste udvikling, som kan medføre en forringelse af EU's evne til at diversificere ruterne for dens gasleverandører og transitvejene, herunder navnlig det påståede initiativ om oprettelse af et internationalt gaskartel; henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at føre en aktiv politik på højeste politiske niveau, så EU bliver i stand til at diversificere forsyningen af naturgas;

19.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til grundigt at overveje de miljømæssige aspekter, før de godkender større infrastrukturinvesteringer; anmoder dem især indtrængende om at vurdere den trussel mod økosystemerne og menneskers liv, som den planlagte nordeuropæiske gasledning, Nord Stream, udgør, da der findes ammunitions- og våbenlossepladser på havbunden på det planlagte forløb af rørledningen i Østersøen;

20.  anser det under henvisning til konklusionerne i Stern-rapporten om de økonomiske muligheder i forbindelse med Kyoto-kriterierne og risiciene for udviklingslandenes økonomi for at være afgørende, at EU fortsat fører an i den globale kamp mod klimaforandringer og kæmper for at nå målene i Kyoto-protokollen; mener, at det er nødvendigt at integrere EU's bestræbelser i forbindelse med udviklingen af vedvarende og rene energikilder og teknologier til energibesparelse og -effektivitet i alle eksterne forbindelser.

PROCEDURE

Titel	Mod en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet
Procedurenummer	2007/2000(INI)
Korresponderende udvalg	AFET
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 18.1.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	18.1.2007
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Lena Ek 27.2.2007
Oprindelig rådgivende ordfører	Jacek Saryusz-Wolski
Behandling i udvalg	11.4.2007		3.5.2007	25.6.2007
Dato for vedtagelse	26.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Silvia Ciornei, Vera Pilar del Castillo, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, Umberto Guidoni, András Gyürk, Rebecca Harms, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Romano Maria La Russa, Pia Elda Locatelli, Teresa Riera Madurell, Eugenijus Maldeikis, Angelika Niebler, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Andres Tarand, Britta Thomsen, Radu Ţîrle, Catherine Trautmann, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexander Alvaro, Christian Ehler, John Purvis, Hannes Swoboda, Silvia-Adriana Ţicău
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget  (3.5.2007)

til Udenrigsudvalget

om en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet
(2007/2000(INI))

Rådgivende ordfører: Anders Wijkman

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  hilser Kommissionens meddelelse til det Europæiske Råd: Eksterne energiforbindelser - fra principper til handling, som omfatter dagsordnerne for klimaændringerne og energiforsyningssikkerheden samt energi- og udviklingspolitikkerne, velkommen; understreger, at Den Europæiske Union i udformningen og gennemførelsen af sin energipolitik bør tage hensyn til de grundlæggende principper i samarbejds- og udviklingspolitikken; beklager imidlertid, at der ikke blevet afsat tilstrækkelige midler til at tage disse udfordringer op;

2.  understreger, at EU's samarbejde med udviklingslandene om energiforsyning skal indeholde et bæredygtighedsaspekt; mener, at det bør være et mål at sørge for, at udviklingslandene har kapacitet til at fremme klimahensyn i de nationale beslutningsprocesser, at de har velfungerede energimarkeder, at de kan deltage i internationale institutioner, og at de kan udvikle politikker for bæredygtig energi med prioritering af både effektivitet og vedvarende energikilder;

3.  understreger, at energi er et tværgående spørgsmål med et stort udviklingspotentiale, da adgang til økonomisk overkommelige energitjenester er absolut nødvendig for at kunne opfylde basale behov og skabe en række arbejdsbesparende redskaber og indkomstgenererende muligheder;

4.  understreger, at økonomisk udvikling ikke nødvendigvis betyder gentagelse af de industrialiserede landes forurenende vaner; opfordrer til yderligere kapacitetsopbygning af bæredygtig energi og teknologisamarbejde; understreger de potentielle fordele for udviklingslandene ved adgangen til de teknologier, der er udviklet eller er under udvikling af Den Europæiske Union, samt til dennes programmer inden for energiproduktion og styring af efterspørgselssiden; opfordrer til etablering af velfinansierede energipartnerskaber med lande som Kina og Indien, hvor hurtigt voksende udledninger af drivhusgasser udgør en stor trussel mod et stabilt klima og således mod udviklingen; mener, at disse partnerskaber skal sigte mod at opnå bæredygtig udvikling, og at de hverken skal erstatte udviklingssamarbejde eller medregnes i de støttemål, EU har forpligtet sig selv til;

5.  understreger, at forudsætningerne for vedvarende teknologier er fremragende i mange udviklingslande og udgør en effektiv metode til at imødegå de voldsomme stigninger i oliepriserne; foreslår, at støtte til produktion af vedvarende energi i partnerlandene - baseret på strenge kriterier for bæredygtighed - bør være en topprioritet for multilaterale finansielle institutioner;

6.  hilser energipartnerskabet mellem EU og Afrika velkommen; understreger, at der primært bør fokuseres på forsyningen af økonomisk overkommelig energi til bekæmpelse af fattigdom, baseret på effektivitet og vedvarende energikilder snarere end sikring af den europæiske energiforsyning;

7.  understreger, hvor sårbare befolkningerne i mange lavindkomstlande er over for vejrrelaterede katastrofer som følge af klimaændringerne; udtrykker særlig bekymring over den alvorlige trussel mod udviklingen og gennemførelsen af millennium-udviklingsmålene, som følge af den forventede stigning i hyppigheden af voldsomme storme og oversvømmelser, den voksende mangel på ferskvand samt de stigende vandstande; opfordrer kraftigt til, at katastrofeforebyggelse og risikoreduktion indarbejdes i strategierne for fattigdomsbekæmpelse;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremme styrkelsen af de energirelaterede aspekter af de multilaterale organisationers aktiviteter inden for handel, finansiering og udvikling, særlig Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken og dens Investeringsramme for Ren Energi og Bæredygtig Udvikling, Den Internationale Finansieringsinstitution og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, og til at yde større støtte til multilaterale tekniske initiativer som f.eks. Global Gas Flaring Reduction Partnership og Extractive Industries Transparency Initiative, Den Finansielle Aktionsgruppe, Den Internationale Finansieringsinstitutions Equator Principles og Inogate;

9.  understreger, at en usikker energi- og klimasituation kan udløse internationale kriser og konflikter med katastrofale følger for demokrati, menneskerettigheder og udvikling, som konflikten i Darfur har illustreret; opfordrer derfor til, at det internationale samfund i højere grad anerkender sikkerhedsdimensionen i denne energi- og klimamæssige udfordring samt de dertil relaterede økonomiske, miljømæssige og udviklingsmæssige aspekter;

10.  bemærker Den Europæiske Unions ledende rolle i udviklingsbistanden, og understreger, at udviklingspolitikker og samarbejdsprogrammer bør baseres på partnerskaber med udviklingslandene; mener, at donorlandenes politikker og handlinger bør indeholde incitamenter til et gensidigt fordelagtigt forhold til modtagerlandene og ligeledes bør tage hensyn til den tætte forbindelse, der er mellem energipolitik og politikker på andre områder som landbrug, handel, miljø, demografi, sundhed og uddannelse;

11.  understreger den uacceptable situation i mange af de olie- og gasproducerende stater, der kommer til udtryk i den manglende gennemsigtighed i den måde, hvorpå olie- og gasressourcerne anvendes, og i de manglende udviklingsfordele ved en sådan energiressourcerigdom; opfordrer derfor EU til at tage et dristigt initiativ for at gøre god forvaltningspraksis til midtpunkt i energisikkerheden; opfordrer til gennemsigtighed fra både regeringernes og virksomhedernes side i håndteringen af udvindingsindustrierne som f.eks. olieproduktion, og kræver, at en fuldstændig redegørelse for, hvordan indtægterne fra olie og gas anvendes, gøres til en forudsætning for, at disse ressourcer kan importeres til EU; opfordrer desuden til, at der indføres hensigtsmæssige sanktioner for korrupt praksis i de olie- og gasproducerende stater;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig et ansvar på energiområdet som en del af en fælles europæisk energistrategi i deres forbindelser med udviklingslandene.

PROCEDURE

Titel	Mod en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet
Procedurenummer	2007/2000(INI)
Korresponderende udvalg	AFET
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 18.1.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Anders Wijkman 30.1.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	2.5.2007		10.4.2007
Dato vedtaget	3.5.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Margrietus van den Berg, Josep Borrell Fontelles, Danutė Budreikaitė, Thierry Cornillet, Ryszard Czarnecki, Emanuel Jardim Fernandes, Filip Kaczmarek, Maria Martens, Miguel Portas, José Ribeiro e Castro, Toomas Savi, Frithjof Schmidt, Feleknas Uca, Anna Záborská, Jan Zahradil
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Milan Gaľa, Ana Maria Gomes, Alain Hutchinson, Manolis Mavrommatis, Ralf Walter, Anders Wijkman, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Michael Gahler
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (2.3.2007)

til Udenrigsudvalget

hen imod en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet
(2007/2000(INI))

Rådgivende ordfører: Jean-Pierre Audy

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver den vigtige rolle, som det internationale handelssystem og handelsaftalerne spiller for indførelsen af et stabilt regelsæt for tilvejebringelse af et gunstigt miljø for innovative og nye løsninger på energiområdet, navnlig i form af vedvarende og bæredygtig energi;

2.  tilskynder til krydsinvesteringer, gensidig markedsåbning, overholdelse af konkurrencebestemmelserne og strategiske visioner for langsigtede kontrakter;

3.  tilslutter sig princippet om en udvidelse af energifællesskabet med henblik på oprettelse af et fælleseuropæisk energifællesskab med gennemsigtige markedsøkonomiske regler;

4.  anmoder Kommissionen om at fremme en loyal international konkurrence ved i Verdenshandelsorganisationen (WTO) at støtte specifikke bestemmelser om gennemsigtighed på energimarkedet, især om handelsforvridende tiltag;

5.  henstiller, at Kommissionen inden for rammerne af WTO undersøger muligheden for indgåelse af flersidede aftaler vedrørende specifikke energimarkeder, f.eks. for biobrændsel, og at den orienterer Europa-Parlamentet herom så hurtigt som muligt;

6.  mener, at det er nødvendigt at medtage et afsnit om energi i alle EU's nye handelsaftaler;

7.  anmoder Kommissionen om at afholde møder på højt niveau mellem de vigtigste importlande og de lande, der forsyner EU med olie og gas;

8.  forventer, at efterspørgslen på verdensplan efter videnskabelig forskning på energiområdet vil øges som følge af de stigende energipriser, og anser i denne forbindelse de europæiske producenter som særligt egnede til at imødekomme denne efterspørgsel på grund af deres teknologiske forspring; opfordrer derfor Kommissionen til sammen med producenterne og medlemsstaterne at gennemføre foranstaltninger til at støtte forskningen i energi og navnlig i vedvarende energikilder og brint samt yde bistand til ITER (den internationale termonukleare forsøgsreaktor), et projekt, hvor ud over EU også USA, Japan, Rusland, Kina, Indien og Korea deltager;

9.  fremhæver, at den vigtigste målsætning for EU's eksterne energipolitik skal være begrænset afhængighed af fossile brændstoffer fra ganske få og store leverandører og udarbejdelse af en langsigtet strategi for diversificering af energikilderne;

10.  mener, at et globalt system for at lægge loft over og handle med CO₂-emissionstilladelser i medfør af Kyoto-protokollen vil bidrage til en reduktion af den globale vækst i den globale efterspørgsel efter energi; understreger, at det af FN godkendte princip om reduktion og konvergens bør ligge til grund for et sådant system, så alle lande efterhånden vil få ensartede generelle per capita-emissionsandele; mener desuden, at en begrænsning af emissioner fra skibe og fly kan bidrage til at opfylde denne målsætning;

11.  anmoder Kommissionen om i sin handelspolitik i højere grad at tage hensyn til sammenhængen mellem energipolitik og klimaet;

12.  understreger nødvendigheden af at opretholde og støtte anvendelsen af alle lokalt tilgængelige rene ressourcer, bl.a. ved at omstille en del af den europæiske landbrugsproduktion med henblik på at øge anvendelsen af bæredygtig biomasse og udvikle biobrændsel af anden generation som et bidrag til en mindskelse af importafhængigheden, og ved at udbygge vandkraftanlæggene, og glæder sig over Kommissionens nylige forslag om at fastsætte et bindende mindstemål for biobrændsel på 10 % af brændstoffer til køretøjer senest i 2020;

13.  fremhæver betydningen af, at EU for at fremme sine målsætninger på energiområdet i endnu højere grad taler med én stemme i international sammenhæng.

PROCEDURE

Titel	Hen imod en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet
Procedurenummer	2007/2000(INI)
Korresponderende udvalg	AFET
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 18.1.2007
Rådgivende ordfører:   Dato for valg	Jean-Pierre Audy 18.12.2006
Behandling i udvalg	23.1.2007	27.2.2007
Dato vedtaget	27.2.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:		18 1 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Françoise Castex, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Sajjad Karim, Ģirts Valdis Kristovskis, Marusya Ivanova Lyubcheva, Albert Jan Maat, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jean-Pierre Audy, Panagiotis Beglitis, Elisa Ferreira, Jens Holm, Javier Moreno Sánchez, Carl Schlyter

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (11.6.2007)

til Udenrigsudvalget

Hen mod en fælles europæiske udenrigspolitik vedrørende energi
(2007/2000(INI))

Rådgivende ordfører: Umberto Guidoni

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 8./9. marts 2007, hvori det klart anføres, at "udfordringerne i forbindelse med klimaændringerne skal løses effektivt og hurtigt"; finder det derfor nødvendigt at udarbejde en handlingsramme;

2.  erkender betydningen af de potentielle risici, som klimaændringer kan have for den internationale sikkerhed, og som bl.a. skyldes stadig stigende knaphed på ferskvandsressourcer, masseindvandring og en skævsidet balance mellem de regioner, der er værst ramt af virkningerne af klimaændringer, og de regioner, der fortrinsvis forårsager emissioner; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds første drøftelse af de globale sikkerhedstrusler i forbindelse med klimaændringer;

3.  gentager sit krav om, at bekæmpelsen af klimaændringer ikke længere udelukkende skal være et anliggende for klimadiplomater og miljøpolitiske aktivister, men at den i stedet skal indgå i udenrigspolitik, handelspolitik og andre former for politik samt indtage en central placering i EU's og medlemsstaternes aktiviteter;

4.  opfordrer EU til at tilpasse sine aktiviteter og økonomiske ressourcer til udfordringerne i en energi- og klimapolitik;

5.  glæder sig over planerne om at oprette et netværk af energikorrespondenter, som skal bistå ved EU's hurtige reaktion i tilfælde af en energisikkerhedskrise; understreger betydningen af at oprette varslingssystemer for miljøtrusler;

6.  understreger, at produktion og forbrug af energi er hovedkilderne til drivhusgasemissioner, og påpeger, at der er behov for en integreret indfaldsvinkel til miljø og energi med henblik på at virkeliggøre målene vedrørende en bæredygtig energipolitik for Europa, nemlig:

- at opfylde miljømål og bekæmpe klimaændringer som allerede understreget af Parlamentet i dets beslutning af 14. februar 2007[1];

- at øge energiforsyningssikkerheden og bremse stigningen i energipriser;

- at fremme samarbejdet mellem europæiske økonomier og naboøkonomier bl.a. i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af energifællesskabet, da der for tiden ikke er synlig fair konkurrence på det europæiske energimarked;

7.  gør opmærksom på vigtigheden af en integreret fremgangsmåde, som er et vigtigt element i sikringen af sammenhæng mellem de interne og eksterne aspekter af energipolitik og mellem energipolitik og andre dermed forbundne politikker; påpeger, at EU's afhængighed af importeret energi har betydelige følger for dets uafhængighed i beslutningstagningen på andre politikområder; understreger derfor behovet for stærke aktioner til støtte for udvikling og anvendelse af lokalt tilstedeværende energikilder;

8.  opfordrer EU til at styrke sin troværdighed gennem en fælles udenrigspolitik, som omfatter energiområdet;

9.  erindrer om behovet for at opnå et mere sammenhængende og integreret indre marked for gas og el for at skabe en effektiv og fælles europæisk udenrigspolitik vedrørende energi; understreger betydningen af at "tale med én stemme" over for tredjelande for at sikre et ensartet budskab i drøftelser på EU-, medlemsstats- og erhvervsniveau;

10.  opfordrer til øget åbenhed og høring for at sikre, at miljø- og sikkerhedsmæssige bekymringer imødekommes, før anlæggelsen af nye gas- og olierørledninger påbegyndes, herunder Østersø-rørledningen;

11.  opfordrer EU til at sikre, at anlæggelsen af Østersø-rørledningen mellem Rusland og Tyskland fra første færd er ledsaget af omfattende miljøundersøgelser (f.eks. af våben og ammunition, som stadig ligger på havbunden), hvilket vil udelukke enhver risiko for miljøsikkerheden; påpeger, at eksisterende miljøstandarder skal overholdes, såfremt planen gennemføres;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme en væsentlig højnelse af energieffektiviteten, da dette er den mest effektive politik, gennem konkrete aktioner til virkeliggørelse af dette mål og f.eks. afskaffelse af moms på effektive energiforanstaltninger såsom isolering, forebyggelse af energispild og udvikling af vedvarende energikilder med lav emission;

13.  mener, at velafbalancerede nationale skatte- og afgiftssystemer kan øge energieffektiviteten i medlemsstaterne og forebygge unødvendigt energiforbrug;

14.  understreger betydningen af at forebygge overforbrug af energi; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at fremme offentlig transport og udviklingen af offentlig transportinfrastruktur samt udvikling og modernisering af fjernvarmesystemer; understreger i den forbindelse, at det i tilfælde af en energikrise er lettere at skifte til en anden energikilde, når der anvendes fjernvarme;

15.  påpeger, at det i forbindelse med incitamenter til anvendelse af biobrændstof eller biomasse i EU er vigtigt, at EU sørger for, at dette ikke kommer til at true den globale fødevaresikkerhed, fører til øget pres på naturskove, udvidelse af monokulturer, beplantning med eksotiske arter eller til forværrelse af klimaændringerne på grund af rydning af tropisk skov;

16.  opfordrer EU til at starte et fælles internationalt initiativ for at reducere ikke-bæredygtig vækst i energiefterspørgslen og at gå over til en økonomi med få CO₂-emissioner; et sådant initiativ bør bidrage til følgende målsætninger:

- at fastsætte yderst ambitiøse kvantificerede mål i hver enkelt relevant sektor med hensyn til energieffektivitet, vedvarende energi og anvendelsen af biobrændstoffer, hvilket ville tillade EU at gå i spidsen med bekæmpelsen af klimaændringer og blive verdens førende inden for udvikling af miljøvenlige og banebrydende energiteknologier;

-            at støtte udviklingen og anvendelsen af vedvarende energi (vind, sol, biomasse, vand, geotermisk energi) i EU og i tredjelande sideløbende med integration af flere programmer for ren og effektiv energi i EU's udviklingspolitik, hvilket ville sikre en fair teknologioverførsel og give fordele med hensyn til en førerposition i udviklingen af internationale markeder, men at det dog må holdes in mente, at der ved udviklingen og anvendelsen af ovennævnte vedvarende energiformer nødvendigvis vil gå et stykke tid, før disse energiformer bliver rentable;

17.  opfordrer EU til at indgå i en dialog med USA og de asiatiske lande om en væsentlig styrkelse af energieffektiviteten og udøve større indflydelse på landene i Øst- og Centralasien;

18.  opfordrer EU til at føre en særlig dialog med udviklingslande om energispørgsmål og at anvende fællesskabsinstrumenter (som f.eks. den nyligt vedtagne Verdensfond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi) til at finde yderligere økonomiske ressourcer til udvikling af decentral vedvarende energi, energitilgængelighed og bæredygtighed i disse lande samt en energiinfrastruktur af fælles interesse samtidig med fremme af energieffektiv teknologi med lavere CO₂-emission;

19.  opfordrer EU til foruden at yde økonomisk støtte til udviklingslande også at anvende sin teknologi på internationalt niveau og at indgå i en dialog med disse lande, hvor EU bør være et forbillede, og hvor anvendelse af fælles energiinfrastrukturer bør være det langsigtede mål;

20.  opfordrer EU til aktivt at forsøge at finde nye former for energipartnerskaber med lande, som har et stort potentiale for vedvarende brint- eller elektricitetsproduktion og/eller eksport af bl.a. koncentreret solenergi;

21.  understreger, at EU's stigende afhængighed af energiimport kan afstedkomme fremtidige politiske vanskeligheder; påpeger med bekymring, at kritik af menneskerettighedssituationen i lande, der leverer gas og olie, ofte ikke kommer så klart til udtryk, som den burde, af frygt for begrænsning af leverancerne;

22.  understreger, at princippet om udvikling af miljøvenlig og energieffektiv teknologi bør indarbejdes i en ny aftale mellem EU og Rusland; understreger betydningen af at styrke miljøsamarbejdet mellem EU og Rusland inden for rammerne af den nordlige dimension;

23.  mener, at oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed vil være et væsentligt skridt hen imod at gennemføre en europæisk udenrigspolitik vedrørende energi;

24.  understreger, at selv om det er vigtigt at sikre energiforsyninger bl.a. ved hjælp af udenrigspolitiske foranstaltninger, må der aldrig rejses tvivl om de primære mål for EU's og medlemsstaternes udenrigspolitik, nemlig at beskytte menneskerettighederne, fremme demokrati og retsstatsprincippet, det transatlantiske partnerskab og frem for alt sikre fred;

25.  opfordrer til, at internationale finansielle institutioner gennemfører en omgående klimakonsekvensanalyse af EU's eksterne bistand og støtte; erkender, at det er vigtigt at nå millenniumudviklingsmålene for udviklingslande; er overbevist om, at intelligent energiteknologi, vedvarende energikilder og især energieffektivitet frembyder store muligheder for at øge adgangen til energiforsyninger uden stigning i emissionerne, samtidig med at EU bliver mindre afhængig af eksterne kilder og virkeliggør klimamålene i forbindelse med udviklingsmål;

26.  støtter det foreslåede energipartnerskab med Afrika; anbefaler imidlertid stærkt, at der også oprettes et lignende partnerskab med Kina og Indien i betragtning af den meget hurtige stigning i drivhusgasemissioner i disse lande og det presserende behov for at bistå dem med kapacitetsopbygning samt investering i vedvarende energikilder og energieffektiv teknologi.

PROCEDURE

Titel	Hen mod en fælles europæiske udenrigspolitik vedrørende energi
Procedurenummer	2007/2000(INI)
Korresponderende udvalg	AFET
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 18.1.2007
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet	0.0.000
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Umberto Guidoni 27.2.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	2.5.2007
Dato for vedtagelse	5.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:		49 0 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Erna Hennicot-Schoepges, Jens Holm, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Alexandru-Ioan Morţun, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Antonyia Parvanova, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Daciana Octavia Sârbu, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alfonso Andria, Iles Braghetto, Umberto Guidoni, Caroline Lucas, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0038.

PROCEDURE

Titel	Mod en fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet
Procedurenummer	2007/2000(INI))
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	AFET 18.1.2007
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 18.1.2007			INTA 18.1.2007	ENVI 18.1.2007	ITRE 18.1.2007
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse
Ordfører(e)   Dato for valg	Jacek Saryusz-Wolski 28.11.2006
Behandling i udvalg	5.6.2007		16.7.2007		3.9.2007
Dato for vedtagelse	3.9.2007
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	45 3 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Roberta Alma Anastase, Christopher Beazley, Angelika Beer, Bastiaan Belder, André Brie, Elmar Brok, Colm Burke, Hélène Flautre, Hanna Foltyn-Kubicka, Michael Gahler, Jas Gawronski, Maciej Marian Giertych, Klaus Hänsch, Jana Hybášková, Jelko Kacin, Metin Kazak, Bogdan Klich, Vytautas Landsbergis, Emilio Menéndez del Valle, Eugen Mihăescu, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Ria Oomen-Ruijten, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Tobias Pflüger, Hubert Pirker, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, István Szent-Iványi, Antonio Tajani, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Kristian Vigenin, Josef Zieleniec
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, Mariela Velichkova Baeva, Árpád Duka-Zólyomi, Lilli Gruber, Milan Horáček, Evgeni Kirilov, Jaromír Kohlíček, Nickolay Mladenov, Aloyzas Sakalas, Csaba Sándor Tabajdi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	11.9.2007