BETÆNKNING om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer

18.9.2007 - (2007/2113(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Tomáš Zatloukal


Procedure : 2007/2113(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0326/2007
Indgivne tekster :
A6-0326/2007
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer

(2007/2113(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (KOM(2006)0481),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring (KOM(2006)0479),

 der henviser til Europa-Parlamentets holdning vedtaget ved andenbehandling den 25. oktober 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et handlingsprogram for livslang læring[1], og til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring[2],

 der henviser til Kommissionens meddelelse - Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære (KOM(2006)0614),

 der henviser til Europa-Parlamentets holdning vedtaget ved førstebehandling den 26. september 2006 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring[3], og til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling nr. 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring[4],

 der henviser til Europa-Parlamentets holdning vedtaget ved førstebehandling den 13. oktober 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser[5], og til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling nr. 2006/143/EF af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser[6],

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0326/2007),

A.  der henviser til, at der over hele Europa som svar på nedskæringerne i de offentlige budgetter, de udfordringer, der følger med globaliseringen, de demografiske ændringer og den tekniske innovation, lægges større vægt på at gøre uddannelse mere effektiv,

B.  der henviser til, at de betydelige præstationsforskelle mellem uddannelsessystemerne i EU, som illustreret i PISA-rapporten fra 2003, giver anledning til bekymring,

C.  der henviser til, at denne faktor kunne fortolkes som en skærpelse af forskellene mellem medlemsstaternes økonomiske og sociale udvikling og bringer opfyldelsen af Lissabon-strategiens målsætninger i fare,

D.  der henviser til, at retten til uddannelse er et princip, som anerkendes både på internationalt plan og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

E.  der henviser til, at de fleste nuværende uddannelsessystemer viderefører og forstærker de eksisterende uligheder,

F.  der henviser til, at de ulige muligheder inden for uddannelse har høje skjulte omkostninger,

G.  der henviser til, at investeringer i uddannelse giver økonomisk og social bonus på lang sigt og kræver langsigtet planlægning,

H.  der henviser til, at der i uddannelsessystemerne skal iværksættes en evalueringskultur for at sikre, at udviklingen af disse systemer kan kontrolleres effektivt på lang sigt,

I.  der henviser til, at uddannelsespolitikkerne skal være forbundet med politikkerne vedrørende beskæftigelse, økonomi og social integration,

J.  der henviser til, at uddannelse spiller en fundamental rolle i udviklingen af en europæisk identitet baseret på interkulturel uddannelse og fred,

K.  der henviser til, at sandsynligheden for at blive ledig er fortsat større for unge kvinder end for unge mænd, eftersom arbejdsløshedsprocenten i EU-27 i 2006 var 18,1 % for unge kvinder i sammenligning med 16,9 % for unge mænd; der henviser til, at der er færre kvinder i ledende stillinger, selv om der i de fleste medlemsstater er flere kvinder end mænd, der når et højere uddannelsesniveau,

EFFEKTIVITET OG LIGE MULIGHEDER FOR ALLE I DEN LIVSLANGE LÆRING

1.  støtter den langsigtede planlægningsproces inden for livslang læring, da investeringer på dette område giver økonomisk og social bonus på lang sigt;

2.  anerkender, at investeringer i ét uddannelsesniveau ikke kun gør det muligt at udvikle ekspertise og kompetencer på dette niveau, men også skaber grundlag for erhvervelse af yderligere færdigheder og kvalifikationer på andre uddannelsesniveauer;

3.  støtter planerne om at oprette en europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, som vil lette anerkendelsen af uddannelsesresultater og vil gøre det muligt at skifte mellem de forskellige uddannelsesmuligheder efter klare og gennemskuelige regler;

4.  er af den overbevisning, at der er behov for en evalueringskultur i uddannelsessystemerne, og at effektive langsigtede politikker derfor skal baseres på pålidelige målinger;

5.  glæder sig over Kommissionens forsøg på at inddrage effektivitet og lige muligheder for alle i uddannelse i dens udarbejdelse af et sæt rammer for indikatorer og standarder, der skal bruges til at overvåge udviklingen mod gennemførelsen af Lissabon-målene;

6.  er af den overbevisning, at før en undersøgelse af effektivitet og lige muligheder for alle inden for uddannelsessystemerne i Europa igangsættes, bør terminologien, både for effektivitet og for lige muligheder for alle, præciseres; undersøgelsen af sidstnævnte bør indbefatte individuelle karakteristika såsom køn, etnisk oprindelse eller handicap (af anden art end socio-økonomiske);

7.  anerkender, at investeringer i livslang læring, der har til formål at forbedre adgangen og lige muligheder for alle, fremmer den sociale samhørighed og gør det muligt for enkeltpersoner at løse problemer og tilpasse sig, styrke deres selvagtelse og leve op til forandringer, hvilket fremmer deres personlige udvikling og gør det nemmere for dem at håndtere andre forandringer i livet;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle kønsspecifikke uddannelsespolitikker og ‑materialer som et middel til at fjerne uligheden mellem mænd og kvinder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og udrydde kønsstereotyperne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme kønsatypisk beskæftigelse (f.eks. flere mandlige lærere på primærtrinnet og flere kvinder inden for de naturvidenskabelige fag) blandt unge, herunder også børn, inden den alder, hvor de vigtige uddannelses- og karrieremæssige beslutninger træffes, med henblik på at imødegå en kønsbaseret opdeling på arbejdsmarkedet; gentager, at køns- og aldersopdelte data af en bedre kvalitet er en nødvendig forudsætning for enhver strategi;

GARANTI FOR EFFEKTIVITET OG LIGE MULIGHEDER FOR ALLE I RAMMERNE FOR UDDANNELSESPOLITIKKERNE

Førskoleundervisning: fokus på undervisningen af de mindste børn

9.  er af den overbevisning, at effektivitet og lige muligheder for alle kan opnås individuelt, hvis investeringer og reformer koncentreres om de tidlige stadier af undervisningen;

10.  understreger behovet for fra førskolestadiet at udvikle tiltag, som fremmer integrationen af børn fra tredjelande, der er bosiddende inden for EU;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage større investeringer i undervisning på førskolestadiet, herunder i børnehaverne, da disse investeringer kan udgøre et effektivt middel til at skabe grundlag for fremtidig uddannelse, udvikling af et barns intellekt, højnelse af niveauet for generelle færdigheder og markant kan fremme lige muligheder for alle i uddannelsessystemet;

12.  er imidlertid af den overbevisning, at mere forskning i førskoleundervisning er nødvendig på EU-niveau, navnlig på området for tidlige og målrettede indsatser med henblik på at finde frem til den praksis, som har de forventede virkninger;

13.  mener, at kvaliteten af førskoleundervisningen delvis afhænger af, om lærerne er tilstrækkeligt veluddannede, og at der derfor er behov for at følge en økonomisk bæredygtig strategi, som vil resultere i både fremtidsorienteret uddannelse af høj kvalitet og tilfredsstillende lærerkarrierer;

14.  anerkender, at social mangfoldighed i skoleklasser og institutioner skal sikres lige fra førskolestadiet for at undgå differentiering af undervisningsplaner og forventninger;

15.  er af den overbevisning, at forældrenes inddragelse i form af uddannelses- og informationsprogrammer, særligt i tilfælde med ugunstigt stillede børn, er vigtig for en vellykket førskoleundervisning;

16.  er for alle former for førskoleundervisning og lignende faglige tiltag i en tidlig alder, hvor børns kognitive evner udvikles, da det er på dette tidspunkt i de forskellige stadier i den livslange læringsproces, at indlæringen giver størst bonus;

17.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at øge antallet af tilskudspladser i førskoleundervisningen for derved at forbedre mulighederne for børn i førskolealderen, som ikke har økonomisk sikkerhed til at få gavn af uddannelsessystemet;

Undervisning på grundskole- og gymnasieniveau: forbedring af kvaliteten af grunduddannelsen for alle

18.  understreger, at obligatorisk skolegang og det faglige uddannelsessystem bør sikre en grundlæggende uddannelse og nøglekompetencer; understreger desuden, at uddannelse og hensigtsmæssige nøglekompetencer bidrager til tilegnelsen af grundlæggende sociale og borgerlige værdier, styrker social samhørighed og er med til at forbedre den enkeltes kvalifikationer og beskæftigelsesmuligheder;

19.  fremhæver også, at det påhviler skolerne, navnlig på folkeskoleniveau og i gymnasiet, primært at tage hensyn til interkulturelle værdier og uddannelse i fred, da disse er hjørnestenene i en europæisk identitet;

20.  er af den overbevisning, at en for tidlig opdeling af børnene er skadelig for effektiviteten og de lige muligheder for alle i uddannelsessystemerne;

21.  er af den overbevisning, at lige adgang til kvalitetsuddannelse for dårligt stillede personer kan være med til at forbedre effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer;

22.  er til gengæld for oprettelsen af et fleksibelt udvalg af studiemuligheder på de øverste klassetrin og i gymnasiet, hvilket ikke bør udelukke valg af en anden linje på efterfølgende uddannelsesstadier;

23.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at overvåge alle skoleforløb, navnlig hvad angår de tidspunkter, hvor eleverne skal træffe valg og orienteres, og til at sikre, at deres uddannelsessystemer støtter eleverne og de studerende ved at motivere dem til at gøre en indsats for at opnå personlig udvikling;

24.  støtter - i betragtning af de forskellige niveauer af støtte, som den enkelte elev kan trække på hjemmefra igennem hele sit skoleforløb, og den til tider meget ulige beskaffenhed af den uddannelse, der gives - de tiltag, der gøres for at inddrage forældrene i uddannelsesprocessen med henblik på kraftigt at formindske risikoen for social udstødelse i fremtiden;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte grund- og videreuddannelsen af lærere, at højne deres motivation og at forbedre de kvalitative forhold på skolerne, da disse faktorer er afgørende for, at effektivitet og lige muligheder for alle kan opnås;

26.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at fremme flersprogethed på alle niveauer i uddannelsessystemet og derved forbedre mobiliteten for børn, unge og voksne inden for Fællesskabet og effektivisere uddannelsesforløbet inden for EU;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at skærpe undervisere og uddannelsesudbyderes bevidsthed om ligestillingen mellem kvinder og mænd, således at de er i stand til at formidle respekten for dette princip videre til de yngre generationer;

Universitetsuddannelse: større investeringer og bredere adgang

28.  anerkender, at universitetsuddannelsen er et af de vigtigste aspekter i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund;

29.  støtter planen om at modernisere universiteterne med det formål at sikre, at universitetsuddannelserne gøres mere konkurrencedygtige, bliver tilgængelige for alle uden forskelsbehandling og forbliver økonomisk bæredygtige og effektive;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at øge effektiviteten og de lige muligheder for alle ved at skabe passende vilkår og incitamenter til at sikre større investeringer fra offentlige og private kilder;

31.  anerkender, at gratis universitetsuddannelse ikke nødvendigvis og af sig selv vil garantere lige muligheder for alle; efterlyser i denne henseende yderligere undersøgelser ud fra forudsætningen om, at studieafgifter ikke er et isoleret problem, men indgår i en helhed af faktorer, der hænger sammen med økonomiske incitamenter kombineret med en medfølgende økonomisk støtte, som i tilfælde med dårligt stillede grupper kan formindske ulighederne i forbindelse med adgangen til universitetsuddannelserne;

32.  er af den overbevisning, at studieafgifter ikke er et isoleret problem, men indgår i en helhed af faktorer, der hænger sammen med økonomiske incitamenter kombineret med en medfølgende økonomiske støtte, som i tilfælde med ugunstigt stillede børn formindsker ulighederne i forbindelse med adgangen til universitetsuddannelserne;

33.  understreger, at universiteterne skal udarbejde omfattende informations- og adgangspolitikker, så de er i stand til at tilpasse sig de sociale og økonomiske behov, der er i hastig udvikling;

Erhvervsuddannelse: forbedring af kvaliteten og værdien

34.  mener, at problemet med en permanent høj arbejdsløshed blandt unge bliver stadig mere alvorligt set i lyset af befolkningens aldring;

35.  støtter i betragtning af den aldrende befolkning skabelsen af bedre muligheder for voksenuddannelse for at gøre det lettere for dem at tilpasse sig arbejdsmarkedets krav og for lavtuddannede at deltage i undervisningen;

36.  understreger, at unge med et lavt uddannelsesniveau har store vanskeligheder med at komme ud på arbejdsmarkedet og er de mest sårbare i tilfælde af en økonomisk tilbagegang, at de har større risiko for at blive arbejdsløse, og at der er stor sandsynlighed for, at de ender med at have ufaglært arbejde eller at være løsarbejdere;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme unge kvinders adgang til uddannelse, navnlig unge kvinder fra fjerntliggende områder og sårbare grupper som f.eks. indvandrerkvinder, kvinder fra etniske minoriteter, handicappede kvinder og lavtuddannede kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at kortlægge og udveksle bedste praksis på området og opfordrer indtrængende arbejdsmarkedets parter og de private og offentlige virksomheder til at udrydde enhver form for diskrimination og aktivt at fremme tilvejebringelsen af vekseluddannelser ved at fjerne alle aldersbetingede forhindringer og støtte indførelse af uddannelsesorlov for ugunstigt stillede;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen for arbejdsløse kvinder og kvinder, som ikke klarede sig godt under den obligatoriske uddannelse, til offentligt finansierede voksenuddannelsesprogrammer;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der fremmer overgangen fra skole til arbejdsliv for unge med særlig vægt på unge kvinder, der lader til at have de største problemer; understreger at en bedre kvalitet i uddannelserne og en bedre adgang til disse samt investeringer i ungdommen har følger for mulighederne på arbejdsmarkedet i livets senere faser; påpeger, at der bør indføres en evalueringsmekanisme for at gøre det muligt at vurdere effektiviteten og effekten af regeringernes uddannelsesudgifter på unge arbejdsløse, specielt unge arbejdsløse kvinder;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte universiteternes excellenceprogrammer, da man mere effektivt kan efterkomme arbejdsmarkedets krav, når der er højt kvalificerede specialister til rådighed på forskellige områder;

41.  henleder opmærksomheden på behovet for at fremme en ligelig adgang for kvinder og mænd til de nye teknologier inden for uddannelsessystemerne med henblik på at fjerne den digitale kløft mellem kønnene;

42.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge den procentvise andel af kvinder og styrke disses stilling inden for naturvidenskab, de tekniske videnskaber og teknologi; opfordrer de nationale regeringer til at øge antallet af kvinder i ledende stillinger kraftigt og måle de opnåede fremskridt ved indførelse af kvalitative og kvantitative mål;

43.  anbefaler, at adgangen til de højere uddannelser forbedres, og at mulighederne udvikles, således at færdiguddannede personer kan fortsætte deres studier og supplere deres uddannelse, samtidig med at de er i arbejde;

44.  understreger, at tilbuddet af erhvervsuddannelsesprogrammer bør være fleksibelt for at tage hensyn til efterspørgselen efter arbejdskraft som en særlig effektiv måde til at øge jobmulighederne for dårligt stillede personer; anerkender i den henseende, at offentlige investeringer bør fokusere på de dårligst stillede målgrupper, da det er dem, der nyder mindst fordel af vedvarende læring;

45.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med institutionerne for videregående eller erhvervsfaglig uddannelse at tilbyde en fleksibel tilrettelæggelse af studierne med henblik på bedre at imødekomme behovene fra de unge mænd og kvinder, som har et arbejde eller familiemæssige forpligtelser ved siden af studierne, og således undgå at disse unge mennesker afbryder uddannelsen før tiden;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at samle uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre parter, samt den offentlige sektor i et fælles partnerskab, der skal sørge for gennemførelsen af vellykkede uddannelsesprogrammer;

Den Europæiske Unions indsats      

47.  understreger, at det grundlæggende mål for EU’s indsats er at fremme konvergens i uddannelsessystemerne i EU hen imod højere præstationsstandarder;

48.  er af den overbevisning, at for bedre at målrette EU’s indsats er det nødvendigt at udvikle en proces, baseret på periodiske rapporter fremsendt af medlemsstaterne såvel som på uafhængig verifikation, for at bedømme uddannelsessystemernes resultater inden for EU med særlig opmærksomhed på elevernes tilegnelse af grundlæggende færdigheder og på indfrielsen af målsætningerne om lige muligheder for alle;

49.  anmoder Kommissionen om at offentliggøre regelmæssige beretninger om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer for således at overvåge fremskridtet mod højere præstationsstandarder;

0

0 0

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

  • [1]  EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 187.
  • [2]  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.
  • [3]  EUT C 306 E af 15.12.2006, s. 165.
  • [4]  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
  • [5]  EUT C 233E af 28.9.2006, s. 100.
  • [6]  EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60.

BEGRUNDELSE

I konklusionerne fra Rådets møde i Lissabon i marts 2000 blev det understreget, at uddannelse er en nøgle til udviklingen af Europas økonomi. På mødet i Stockholm i 2001 vedtog Rådet et europæisk arbejdsprogram for uddannelse, hvor fokus er sat på kvalitet, effektivitet og lige muligheder for alle.

Systemerne med lige muligheder for alle sikrer, at resultaterne af uddannelsen ikke hænger sammen med den socioøkonomiske baggrund og andre faktorer, som kan stille visse individer ringere end andre. Uddannelsessystemer er effektive, når undervisningen giver det størst mulige udbytte. Denne effektivitet vurderes normalt på grundlag af resultater af prøver og eksaminer. I november 2006 havde vi mulighed for at stifte bekendtskab med sådanne resultater under høringen om uddannelsessystemerne i EU, som blev arrangeret af vores udvalg.

Opgaven er således at støtte de individuelle uddannelsessystemer ved at involvere elever, studerende og voksne fra alle sociale grupper. Hvad angår effektivitet og lige muligheder for alle i uddannelsessystemerne, er de nuværende forhold ikke tilfredsstillende. Hvis der ikke sker markante forbedringer i arbejdet med at få børn fra de dårligst stillede sociale grupper til at deltage i førskoleundervisningen, vil det ikke lykkes os at reducere antallet af børn, der går for tidligt ud af skolen, at højne standarden blandt de, der gennemfører grundskolen eller gymnasiet, eller at videreformidle de vigtigste færdigheder gennem undervisningen. Et stigende antal mennesker vil være sårbare over for risikoen for social udstødelse, arbejdsløshed og andre sociale problemer, som udgør en byrde for dem selv, for økonomien og for samfundet.

Hvilke særlige sociale og økonomiske fordele kan vi forvente, hvis vi øger effektiviteten og de lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer?

Uddannelse påvirker den økonomiske vækst ved at øge de menneskelige ressourcer og evnen til fornyelse og gør det muligt at udbrede teknologier. For hvert ekstra års gennemsnitlig skolegang stiger produktiviteten i et gennemsnitligt EU-land med 6,2 % og med yderligere 3,1 % på lang sigt, da denne ekstra skolegang bidrager til en hurtigere teknisk udvikling. Når effektiviteten af uddannelserne øges, kommer det til udtryk i et udbytte af de foretagne investeringer på op til 8 % pr. år for det enkelte menneske såvel som for samfundet generelt. En anden fordel er den lavere arbejdsløshed. I dag ligger den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i EU på 12,6 % blandt personer, der har afsluttet en uddannelse på grundskole- eller gymnasieniveau, mod 5 % blandt de, der har afsluttet en højere uddannelse. Desuden har undersøgelser for nylig vist, at 75 mio. EU-borgere, dvs. 32 % af arbejdsstyrken, har modtaget utilstrækkelig undervisning. I 2010 vil kun 15 % af de nye job være tilgængelige for denne gruppe af personer, hvor størstedelen kommer fra de dårligst stillede samfundsgrupper.

Uddannelsespolitikker kan have en betydelig positiv indflydelse på de sociale og økonomiske resultater, den bæredygtige udvikling og den sociale samhørighed, hvorimod ineffektivitet og ulige muligheder medfører store omkostninger i form af tab af skatteindtægter, større behov for sundhedspleje og støtte fra offentlige midler for ikke at tale om de omkostninger, der er forbundet med et højere niveau af asocial adfærd.

Uddannelse er en grundlæggende faktor, der bidrager til den langsigtede økonomiske vækst i Europa, til konkurrencedygtigheden og til den sociale samhørighed.

Af disse årsager foreslår ordføreren, at der investeres flere økonomiske midler i førskoleundervisningen, hvor de vil medføre det største udbytte. Ordføreren mener også, at en for tidlig opdeling af børnene er skadelig for effektiviteten og de lige muligheder for alle i uddannelsessystemerne, hvorimod differentiering har en stor virkning, hvis den foretages på de øverste klassetrin eller i gymnasiet. Han støtter idéen om at modernisere universiteterne for at sikre, at universitetsuddannelserne gøres mere konkurrencedygtige, bliver tilgængelige for alle uden forskelsbehandling og forbliver økonomisk realiserbare og effektive.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (17.7.2007)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer
(2007/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Christa Prets

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at unge kvinder fortsat har større chancer for at blive ledige end unge mænd, eftersom arbejdsløshedsprocenten i EU-27 i 2006 var 18,1 % for unge kvinder i sammenligning med 16,9 % for unge mænd; der henviser til, at der er færre kvinder i ledende stillinger, selv om flere kvinder end mænd i de fleste medlemsstater når et højere uddannelsesniveau,

1.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle kønsspecifikke uddannelsespolitikker og ‑materialer som et middel til at fjerne uligheden mellem mænd og kvinder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og udrydde kønsstereotyperne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme kønsatypisk beskæftigelse (f.eks. flere mandlige lærere på primærtrinnet og flere kvinder inden for de naturvidenskabelige fag) for unge, herunder også unge børn inden den alder, hvor de vigtige uddannelses- og karrieremæssige beslutninger træffes, med henblik på at imødegå en kønsbaseret opdeling på arbejdsmarkedet; gentager, at køns- og aldersopdelte data af en bedre kvalitet er en nødvendig forudsætning for enhver strategi;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre undervisere og uddannelsesudbydere bevidst om ligestillingen mellem kvinder og mænd, således at de er i stand til at formidle respekten for dette princip videre til de yngre generationer;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme unge kvinders adgang til uddannelse, navnlig unge kvinder fra fjerntliggende områder og sårbare grupper som f.eks. indvandrerkvinder, kvinder fra etniske minoriteter, handicappede kvinder og lavtuddannede kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at kortlægge og udveksle bedste praksis på området og opfordrer indtrængende arbejdsmarkedets parter og de private og offentlige virksomheder til at udrydde enhver form for diskrimination og aktivt fremme tilvejebringelsen af vekseluddannelser ved at fjerne alle aldersbetingede forhindringer og støtte indførelse af uddannelsesorlov for ugunstigt stillede;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen for arbejdsløse kvinder og kvinder, som ikke klarede sig godt under den obligatoriske uddannelse, til offentligt finansierede voksenuddannelsesprogrammer;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker, der fremmer overgangen fra skole til arbejdsliv for unge med særlig vægt på unge kvinder, der lader til at havde de største problemer; understreger at en bedre kvalitet i uddannelserne og en bedre adgang til disse samt investeringer i ungdommen har følger for arbejdsmarkedet i livets senere faser; påpeger, at der bør indføres en evalueringsmekanisme for at gøre det muligt at vurdere effektiviteten og effekten af regeringernes uddannelsesudgifter på unge arbejdsløse, specielt unge arbejdsløse kvinder;

6.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med institutionerne for videregående eller faglig uddannelse at tilbyde en fleksibel organisering af studierne med henblik på bedre at imødekomme behovene fra de unge, som har et arbejde eller familiemæssige forpligtelser ved siden af studierne, og således undgå at disse unge forlader skolen for tidligt;

7.  henleder opmærksomheden på behovet for at fremme en ligelig adgang for kvinder og mænd til de nye teknologier inden for uddannelsessystemerne med henblik på at mindske den digitale kløft mellem kønnene;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge den procentvise andel af kvinder og styrke disses stilling inden for naturvidenskab, teknik og teknologi; opfordrer de nationale regeringer til at øge antallet af kvinder i ledende stillinger kraftigt og måle de fremskridt, der gøres gennem indførelse af kvalitative og kvantitative mål.

PROCEDURE

Titel

Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer

Procedurenummer

2007/2113(INI)

Korresponderende udvalg

CULT

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM

6.6.2007

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Christa Prets

11.4.2007

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

4.6.2007

16.7.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

16.7.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Věra Flasarová, Nicole Fontaine, Claire Gibault, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Esther Herranz García, Anneli Jäätteenmäki, Urszula Krupa, Roselyne Lefrancois, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Christa Prets, Karin Resetarits, Teresa Riera Madurell, Amalia Sartori, Eva-Britt Svensson, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Jill Evans, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Anna Hedh, Marusya Ivanova Lyubcheva,

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Ján Hudacký, Peter Šťastný

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.9.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Ivo Belet, Giovanni Berlinguer, Marie-Hélène Descamps, Milan Gaľa, Ovidiu Victor Ganţ, Vasco Graça Moura, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Pál Schmitt, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Henri Weber, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Erna Hennicot-Schoepges, Elisabeth Morin, Christel Schaldemose, Ewa Tomaszewska

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
til stede ved den endelige afstemning