BETÆNKNING om konventionelle energikilder og energiteknologi

26.9.2007 - (2007/2091(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Herbert Reul

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om konventionelle energikilder og energiteknologi

(2007/2091(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens meddelelse om "En energipolitik for Europa" (KOM(2007)0001),

− der henviser til Kommissionens meddelelse om "Bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer: Mål: "nær nul"-emissioner fra kul efter 2020" (KOM(2006)0843),

− der henviser til Kommissionens meddelelse om "Det vejledende kerneenergiprogram - forelagt i henhold til Euratom-traktatens artikel 40 med anmodning om udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg" (KOM(2006)0844),

− der henviser til Kommissionens meddelelse om "Mod en strategisk energiteknologiplan for EU" (KOM(2006)0847),

− der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik[1],

− der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om grønbogen om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed[2],

− der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om grønbogen om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre[3],

− der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed[4],

− der henviser til konklusionerne fra Rådet (transport, telekommunikation og energi) af 23. november 2006 om en "handlingsplan for energieffektivitet",

− der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007 om godkendelse af Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - en energipolitik for Europa (EPE),

− der henviser til forslag til beslutning om ren kulteknologi af Salvador Garriga Polledo, jf. forretningsordenens artikel 113[5],

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0348/2007),

A. der henviser til, at EU's store afhængighed af energiimport betyder, at energipolitikken i stadig højere grad fokuserer på spørgsmål om forsyningssikkerhed, vedvarende energikilder, energibesparelser, energieffektivitet og diversificering af energiforsyningen,

B. der henviser til, at konventionelle energibærere (kul, olie, gas, kerneenergi) fortsat vil spille en vigtig rolle for energiforsyningen,

C. der henviser til, at importafhængigheden af fossile brændstoffer vil stige til 65 % af det samlede forbrug inden 2030, medmindre der træffes præventive foranstaltninger, og at forsyningen med gas og olie er usikker som følge af geopolitiske risici og stigende efterspørgselskonkurrence;

D. der henviser til de økonomiske og sociale konsekvenser, som omlægningen af kulsektoren har i regioner med få alternativer vedrørende diversificering af økonomisk aktivitet og jobskabelse,

E. der henviser til, at biler med elektriske fremdriftssystemer giver mulighed for betydelige effektivitetsforbedringer, når de lades med elektricitet fra kulstoffattige kilder,

F. der henviser til, at afhængighed af olie kan mindskes ved hjælp af foranstaltninger med henblik på at håndtere de betydelige emissioner af drivhusgasser fra biler,

G. der henviser til, at den samlede produktion af el i EU-25 for øjeblikket er baseret på forskellige energikilder som kerneenergi (31 %), kul (29 %), gas (19 %), vedvarende energikilder (14 %) og olie (5 %),

H. der henviser til, at udnyttelsen af fossile brændstoffer kræver en fortsat indsats for bekæmpelse af klimaændringer,

I. der henviser til, at EU har opstillet ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasser som en vigtig del af dens politik for bekæmpelse af klimaændringer,

J. der henviser til, at konventionelle energikilder kan anvendes til at producere brændstoffer,

K. der henviser til, at det i forbindelse med omlægningen af stenkulsdrift i EU også fra et forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt giver mening at bevare den nuværende adgang til de omfattende, eksisterende nationale reserver,

L. der henviser til, at EU's lovgivning som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet[6] har været medvirkende til at fremme den teknologiske udvikling og den private sektors investeringer i F&U,

Oversigt

1. glæder sig over Kommissionens meddelelser om bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer, om en strategisk energiteknologiplan for EU og om det vejledende kerneenergiprogram;

2. understreger, at en forbedring af energieffektiviteten i høj grad bidrager til bæredygtighed og forsyningssikkerhed og samtidig øger europæiske producenters eksportmuligheder;

3. tillægger på baggrund af den voksende knaphed på råstoffer diversificeringen af energikilderne stor betydning, og gør endvidere opmærksom på kernespaltningens og fremover, for visse lande, eventuelt kernefusionens betydning for forsyningssikkerheden; henleder i forbindelse med forsyningssikkerhed opmærksomheden på den regionale ressourceanvendelses betydning;

4. mener. at yderligere effektivitetsstigninger inden for teknologien for fossile brændstofkraftværker er af afgørende betydning, i lighed med en yderligere skærpelse af sikkerhedsnormerne for atomkraftværker, en hurtig videreudvikling af kernefusionsteknologien samt tilsvarende stigninger i forskningsmidlerne;

5. henstiller til medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder at gennemføre en diversificering og decentralisering af energiproduktionen under anvendelse af de mest hensigtsmæssige ressourcer i de forskellige regioner i hele EU under hensyntagen til de særlige regionale karakteristika;

6. bemærker, at øget adgang til vedvarende energi er afgørende for udviklingslandene, hvis de skal nå deres millenniumudviklingsmål; henviser til, at det anslås, at 2 milliarder mennesker på nuværende tidspunkt er ramt af energirestriktioner, som begrænser deres muligheder for økonomisk udvikling og bedre levestandard;

7. understreger, at der fortsat vil være forvridninger på det interne energimarked, indtil princippet om, at forureneren betaler, i henhold til artikel 174 i EF-traktaten finder anvendelse på energipolitik; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til endnu engang at internalisere de eksterne omkostninger, herunder alle miljø- og opfølgningsomkostninger, i energipriserne;

8. påpeger, at energipriserne skal tage højde for de reelle eksterne omkostninger i forbindelse med energiproduktion, herunder omkostninger i forbindelse med miljøbeskyttelse;

9. mener, at det kun er muligt at reducere drivhusgasemissioner fra energisektoren på baggrund af øget anvendelse af kulstoffattige teknologier som kernekraft, rent kul og vedvarende energi,

Energiteknologi

10. fastholder, at en fremtidsholdbar energiforsyning for Europa kun kan realiseres med en kraftig forskningsindsats og ændringer i forbrugernes adfærd;

11. glæder sig over EU og USA's transatlantiske økonomiske råd, som er et led i det transatlantiske økonomiske partnerskab mellem EU og USA, der undertegnedes i Washington DC den 30. april 2007, og som vil hjælpe med at skabe større transatlantisk forståelse for energirelaterede emner; fremhæver behovet for at styrke forbindelserne vedrørende energirelaterede emner, som også skal omfatte lovgivningsmæssige aspekter;

12. gør opmærksom på, at Europa er førende i verden med hensyn til FoU inden for innovative energiteknologier, herunder energieffektivitet og vedvarende energikilder og navnlig er førende inden for kernefusionsteknologi;

13. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de øvrige berørte parter til effektivt at udnytte de muligheder, som samhørighedspolitikken indebærer, og til at investere i ny energiteknologi, både i forbindelse med vedvarende energi og den teknologi, der anvender fossile brændstoffer (kraftværker med lave emissioner);

14. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at træffe foranstaltninger til at forbedre energisikkerheden gennem øget direkte samarbejde inden for energisektoren, især i grænseregioner;

15. anbefaler omfattende investeringer i innovation, anvendt videnskab og kapitalinvesteringer i forbindelse med intelligente energinetværk og intelligente forsyningsnetteknologier;

16. gør opmærksom på, at lande og regioner uden for EU for øjeblikket foretager store investeringer i FoU, hvilket på lidt længere sigt kunne true Europas førende position på det teknologiske område, men at overkoncentration af finansiering på et enkelt område bør undgås; understreger, at det i betragtning af det globale ansvar for bekæmpelsen af klimaændringer ville være uønskeligt, hvis udviklingslandene er bagud med hensyn til kulstofindsamlings- og oplagringsteknologier, og understreger den overordnede betydning af et snævert samarbejde med Kina og Indien i så henseende;

17. understreger, at EU's forspring inden for teknologi, som stammer fra den forskningspolitiske indsats, som EU og medlemsstaterne gør, styrker industriens konkurrenceevne og skaber arbejdspladser i EU;

18. opfordrer EU, medlemsstaterne og virksomhederne til i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at gøre en øget indsats inden for FoU på energiområdet, først og fremmest for at forbedre effektiviteten af energiproduktionen forsyningen, forbedre miljøvenligheden og sikkerheden af eksisterende teknikker, udvikle oplagringsteknologier i forbindelse med vedvarende energikilder og udvikle nye kernereaktorgenerationer og nye energiteknologier, herunder kernefusion;

19. anbefaler, at den kommende strategiske plan for europæisk energiteknologi med hensyn til ressourcer, der er begrænsede, og som i de kommende år fortsat vil være vigtige for medlemsstaternes energisikkerhed og uafhængighed, støtter teknologisk udvikling, der optimalt set udnytter disses potentiale for at reducere de overordnede drivhusgasemissioner;

20. noterer sig med tilfredshed Kommissionens meddelelse om, at den vil udarbejde en strategisk energiteknologiplan til forårstopmødet i 2008; sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor pengene til den strategiske energiteknologiplan skal komme fra;

21. opfordrer Kommissionen til at støtte syntetisk brændstofteknologi i lyset af muligheden for at styrke energiforsyningssikkerheden og reducere emissioner fra vejtransportsektoren i EU;

22. gør opmærksom på, at den offentlige startstøtte til nye energiteknologier bør være af et passende omfang, tage højde for deres grad af kommerciel levedygtighed, deres industrielle potentiale og bør ophøre, når produkterne er fuldt ud konkurrencedygtige;

23. påpeger behovet for, som Rådet har fremhævet, at sikre, at den mest effektive tilgængelige teknologi anvendes, når der opbygges ny teknologi, herunder større anvendelse af samproduktion, fjernvarme og -afkøling og industriel restvarme;

24. understreger, at det ville tjene bekæmpelsen af klimaændringer, hvis Lissabon-målsætningerne som minimum blev opfyldt, og hvis der blev stillet forslag om, at en internationalt anerkendt procentdel af budgetindtægterne som minimum skulle øremærkes til forskning;

Fossile brændstoffer

25. understreger, at fossile brændstoffer fortsat vil være yderst vigtige med henblik på at sikre EU's energiforsyningssikkerhed og understreger værdien af naturgas som det fossile brændstof, som har det laveste kulstofindhold;

26. understreger, at der på lang sigt må anvendes fossile energibærere til elproduktion, indtil grundbehovet kan dækkes af vedvarende energikilder, energieffektivitet og energibesparelser;

27. fremhæver, at interne energikilder, først og fremmest de store kulforekomster og de omfattende uudnyttede olie- og gasreserver i nogle medlemsstater og Norge, bidrager til forsyningssikkerheden; anbefaler, at fremtidige energiproduktionssteder udstyres med CCS-teknologi, i det omfang det er teknisk muligt; mener, at de relevante retlige og administrative regler bør give plads til optimale produktionsforhold;

28. anser det for nødvendigt med en større indsats for at reducere emissionerne og forbedre virkningsgraden i forbindelse med elproduktion på basis af fossile brændstoffer, blandt andet ved at støtte udviklingen af samproduktion (kraftvarme); gør dog opmærksom på, at visse europæiske kraftværker allerede på nuværende tidspunkt er de mest effektive i verden;

29. opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i kraftvarmeproduktion; bemærker, at højeffektiv kraftvarme kan fordoble effektiviteten for et normalt kulfyret kondensationsanlæg;

30. anser det af hensyn til forsyningssikkerheden og omkostningseffektiviteten for uklogt at blokere for opførelse af de mest moderne og effektive kulkraftværker med falske markedsincitamenter;

31. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der med ordningen for handel med emissionsrettigheder ikke lægges hindringer i vejen for udskiftningen af eksisterende anlæg med moderne, klimavenlige anlæg, herunder kernekraftværker;

32. opfordrer til, at der foretages yderligere forbedringer af Kyoto-protokollens mekanisme for bæredygtig udvikling, således at den kan opfylde sit formål som en metode til overførsel af effektive, rene og hensigtsmæssige energiteknologier til udviklingslande;

33. opfordrer Kommissionen til, når den kontrollerer driften af emissionshandelsordningen, at sikre, at der tages korrekt højde for det særlige problem med varmeproduktionsmarkedet, som stort set består af individuelle brændere (kedler) til fossile brændstoffer, og som i lyset af brændernes ringe størrelse ikke er omfattet af emissionshandelsordningen;

34. opfordrer til, at eksisterende fossilt fyrede kraftværker kan modtage national bistand og bistand fra Fællesskabet resten af deres levetid for at forbedre deres energieffektivitet og miljøpræstationer;

35. gør opmærksom på, at CCS-teknologien indebærer tab af virkningsgrad i kraftværker, og at de tekniske, miljømæssige og juridiske aspekter af lagringen af CO₂ er en udfordring, der kun kan overvindes ved hjælp af forskning og politiske initiativer; mener dog, at det er afgørende, at CCS-teknologien så tidligt som muligt tilpasses både eksisterende og fremtidige anlæg for fossile brændstoffer;

36. er overbevist om, at den mest effektive metode til at sikre, at drivhusgasserne ikke påvirker klimaændringerne, er at tilvejebringe en hurtig, omfattende reduktion i produktionen af sådanne gasser; er overbevist om, at CCS-teknologi kun udgør et af de midler, som kan anvendes til at håndtere spørgsmålet om klimaændringer;

37. bemærker, at CCS ikke nødvendigvis er en levedygtig mulighed for mindre kraftværker, som kun producerer relativt små mængder energi og primært har til formål at sikre forsyningssikkerheden;

38. kræver, at man i forbindelse med CCS-teknologien også forsker i minimering af energitab for at fremme sikker CO₂-lagring og præcisere kemiske og biologiske metoder til at binde CO₂;

39. opfordrer indtrængende til igangsættelse af omfattende geologisk kortlægning med henblik på at identificere mulighederne for og de mest hensigtsmæssige steder til sikker CO₂-lagring;

40. understreger, at CCS-teknologien ganske vist til en vis grad bygger på afprøvede tekniske enkeltkomponenter, men ikke på et samlet koncept, der er afprøvet i industriel målestok;

41. understreger manglen på tilstrækkelige oplysninger om bivirkningerne af lagring af CO₂ i geologiske lag,

42. anser det ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte bindende krav om C0₂-fri elproduktion i alle kraftværker, eftersom EU's handel med emissioner vil styre anvendelsen af CCS-teknologien, når teknologien er udviklet og klar til at blive anvendt; opfordrer imidlertid industrien til at overveje "capture ready"-konceptet, når den udvikler nye kraftværker til fossile brændstoffer;

43. opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge et forslag til retsakt om CCS for at besvare de juridiske spørgsmål i forbindelse med lagring og transport af CO₂ og dermed fastslå baggrunden for investeringssikkerhed i forbindelse med sådanne projekter;

44. opfordrer Kommissionen til at vurdere de potentielle risici ved CCS og fastsætte krav til godkendelse af CCS-aktiviteter og til en passende forvaltning af de påviste risici og følgevirkninger;

45. fastholder, at det samtidig med, at mulighederne for geologisk lagring som led i CCS-teknologi undersøges, skal sikres, at CO2 lagres sikkert og permanent på steder, som ikke tillader udslip af kul i atmosfæren;

46. mener, at demonstrationsprojekter vedrørende rene kulteknologier skal gennemføres i områder, som har en tradition inden for kulminedrift, og som lider under konsekvenserne af omlægningsplanerne og er påvirket af de finansielle overslag (2007-2013);

47. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge klare politiske retningslinjer for fremme af forskning i CCS-teknologi, at undersøge mulighederne for at anvende CCS i forbindelse med kommerciel elproduktion og stille forslag om, hvordan modsigelser mellem anvendelse af CCS-procedurer og emissionshandelsordningen kan undgås, samtidig med at der træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at dette ikke hindrer udviklingen af vedvarende energikilder eller bestræbelserne på at øge energieffektiviteten;

48. understreger betydningen af, at indbyggerne i områder med kulfyrede anlæg informeres om de dertil knyttede risici, og påpeger, at det er vigtigt at offentliggøre planerne om en modernisering af de eksisterende elproduktionsenheder og en reduktion af deres miljømæssige indvirkninger;

49. erkender, at det på det nuværende stadium af den teknologiske udvikling anslås, at elektricitet fra CCS-løsninger vil være lige så dyr som elektricitet fra vedvarende energikilder;

50. understreger betydningen af et tættere samarbejde mellem Kommissionen og den private sektor, hvis rene kulteknologier skal gøres mere gennemførlige;

51. understreger, at selv om der er behov for at øge FoU-finansieringen til CCS, skal dette ikke ske på bekostning af finansiering af forskning i vedvarende energi;

52. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at søsætte informationskampagner om CCS-teknologier, der omfatter interessenter og politikere;

53. advarer imod ensidig afhængighed af bestemte leverandører eller forsyningsveje, hvad angår gas, og understreger betydningen af flydende naturgas for diversificeringen af gasimporten;

54. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre mere omfattende geologisk forskning med henblik på at finde nye lagre af fossile brændstoffer inden for medlemsstaternes territorium;

55. beklager, at Kommissionen ikke har beskæftiget sig mere detaljeret med forsyningssikkerheden, hvad angår olie, i energipakken, og opfordrer den til at forelægge en meddelelse herom;

56. påpeger, at fossile brændstoffer udgør et vigtigt underlag, som kan danne grundlag for en omfattende produktion af brint som energibærer og som brændstof;

57. er bekymret over den omfattende bygning af kulfyrede elværker i Kina og Indien (der som udviklingslande ikke er bundet af Kyoto-protokollen); understreger, at Kina forventes at overskride USA's CO₂-emissioner i 2007, men noterer sig, at Kina og Indien forsøger at sprede energikilderne; understreger det eksportpotentiale, der ligger i rene energiteknologier inden for EU; understreger, at ren energiteknologi ledsaget af kapacitetsudvikling for at tilskynde til en nedbringelse af kulstofemissionerne, samtidig med at den økonomiske vækst opretholdes, skal være en prioritet i forbindelse med EU's infrastrukturinvesteringer i udviklingslandene;

58. støtter Kommissionens samarbejde med Kina, særlig partnerskabet fra 2005 mellem EU og Kina om klimaændringer og det efterfølgende aftalememorandum fra 2006 vedrørende samarbejde om teknologi til elproduktion med "nær nul"-emission, som bør fremme udvikling af rene energiteknologier; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Kina om at udarbejde en køreplan for udvikling af rene energiteknologier i Kina og at fastsætte de primære aktioner og milepæle for udvikling og anvendelse af rene energiteknologier i dette land; opfordrer Kommissionen til at etablere lignende forbindelser med andre nye økonomier, særlig Indien og Brasilien, som også kan have store kulreserver;

59. påpeger resultaterne af en undersøgelse fra 2005 fra Det Internationale Energiagentur, i hvilken man slog fast, at udbredelse af en række teknologier i ikke-OECD-lande kan vise sig at være langt mere omkostningseffektivt, og at det kan være af særlig betydning, hvis der er store forskelle mellem landenes geologi og naturressourcer; mener, at hvis dette er tilfældet, kan landene overveje at indarbejde økonomisk støtte til udviklingslande for at hjælpe dem med at nå nationale udbredelsesmål; understreger, at evnen til at handle med udbredelsesinstrumenter på tværs af grænserne derfor ville øge effektiviteten ved at sikre, at udbredelsen sker, hvor den er mest omkostningseffektiv;

60. opfordrer Kommissionen til at støtte Verdensbankens og de regionale udviklingsbankers bestræbelser på at skabe en ramme for energiinvestering, der forsøger at nedbringe omkostninger og risici samt hindringer af institutionel og informationsmæssig art for at fremme offentlig-private partnerskaber, der understøtter teknologier med lavt og intet CO₂ -udslip; opfordrer Kommissionen til evaluere de forskellige mekanismer, der er beregnet på at lette forsknings- og udviklingssamarbejde, såsom Asien-Stillehavs-Partnerskabet om Ren Udvikling og Klima og Kulstofsekvestrerings-lederskabsforummet og andre teknologioverførselsmålsætninger; opfordrer Kommissionen til at udvikle vurderingskriterier for international finansiering, informationsudveksling, forskning og udviklingsmekanismer baseret på deres evne til på lang sigt at bidrage til udviklingen af teknologier med lavt og intet CO₂ -udslip;

61. anmoder Kommissionen om at evaluere de territoriale virkninger af sine forslag på det energipolitiske område og stille resultaterne til rådighed for medlemsstaterne;

62. opfordrer i betragtning af situationens alvor til en øjeblikkelig forhøjelse af støtten til udviklingslandene til anvendelse af rene kulteknologier, som har vist sig at være bæredygtige og effektive;

63. støtter fremme af projekter og teknologier, der forbedrer energieffektiviteten og energiforsyningssikkerheden i udviklingslande, og som er specielt tilpasset disse landes behov og vilkår, som f.eks. undervisning af personer i fremstilling af deres egne energieffektive ovne, hvilket kan bidrage til både at skabe beskæftigelse og bekæmpe yderligere ørkendannelse og klimaændringer og forbedre folkesundheden.

Kerneenergi

64. glæder sig over, at der med rapporten om de vejledende kerneenergiprogrammer er skabt basis for en omfattende drøftelse af kernekraftløsningen for Europa;

65. understreger, at kerneenergi er nødvendig, hvis de grundlæggende energibehov skal opfyldes på mellemlang sigt i Europa;

66. støtter Det Europæiske Råds forslag fra marts 2007 om en fordomsfri diskussion af kerneenergiens muligheder og risici;

67. påpeger, at forskningsfinansiering inden for kerneenergi i dag stort set er koncentreret inden for sikkerhedsrelateret teknologi;

68. anerkender kerneenergiens betydning som en vigtig del af elforsyningen i 15 ud af 27 medlemsstater, som leverer 1/3 af EU's elforsyning; og dermed for Unionen som helhed

69. bemærker, at produktion af kerneenergi i EU er udviklet industrielt i stort omfang over fire årtier med stadig bedre pålidelighed og sikkerhed;

70. bemærker, at blandt EU's medlemsstater er Finland, Frankrig, Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Litauen (i samarbejde med Letland og Estland), Det Forenede Kongerige, Polen og Den Tjekkiske Republik i gang med at opføre nye kernekraftværker eller planlægger eller undersøger mulighederne derfor;

71. konstaterer, at kerneenergi for øjeblikket er den største C0₂-fattige energikilde for EU, og understreger den potentielle rolle i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer;

72. henviser til den tredje rapport fra IPCC, hvori kerneenergien blev opstillet som en mulighed for at mindske klimaændringer;

73. henviser til, at det valg for eller imod kerneenergi, der træffes af den enkelte medlemsstat, hører under medlemsstatens enekompetence, men kan have konsekvenser for udviklingen i prisen på el i andre medlemsstater;

74. opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på at fastholde det høje færdighedsniveau i EU, som er nødvendigt, hvis kerneenergi fortsat skal være en levedygtig mulighed;

75. henviser til, at kort- og mellemfristede beslutninger om anvendelse af kerneenergi ligeledes vil have en direkte indvirkning på de klimamål, som EU realistisk set kan opstille; henviser til, at de opstillede mål vedrørende reduktion i emissioner af drivhusgasser og bekæmpelse af klimaændringer ikke kan nås, hvis man opgiver kerneenergien;

76. gør opmærksom på, at de medlemsstater, der anvender kerneenergi, har forpligtet sig til at overholde internationalt gældende sikkerheds- og ikke-spredningsnormer, og anerkender i denne forbindelse Euratom-traktatens særlige betydning;

77. udtrykker tilfredshed med, at der er nedsat en gruppe på højt plan om "nuklear sikkerhed og bortskaffelse af nukleart affald", og ser grundlæggelsen af det europæiske kerneenergiforum som en vigtig platform for interesserede parter til at drøfte en køreplan for nukleare investeringer, som vil fremme en gennemsigtig, korrekt dokumenteret og afbalanceret dialog om alle spørgsmål vedrørende brug og anvendelse af denne type energi;

78. glæder sig over Kommissionens opfordring til i EU at gennemføre fælles referenceniveauer for nuklear sikkerhed; opfordrer i den forbindelse til, at disse referenceniveauer på baggrund af en "peer review" om bedste praksis bør afspejle de højest mulige sikkerhedsstandarder;

79. fremhæver betydningen af teknologiplatformen for bæredygtig kerneenergi, der blev nedsat i september 2007, i forbindelse med etableringen af en europæisk strategisk forskningsdagsorden for nuklear fission;

80. understreger, at de kendte uranforekomster i verden anslås at række i over 200 år, og at disse forekomster gør det muligt at finde et kompromis mellem risici, pris og beliggenhed ved udvælgelse af kilder til nukleare brændstoffer;

81. understreger, at den forventede udvikling inden for rammerne af Generation IV‑forummet, som Euratom er medlem af, antyder, at kerneenergi har en fremtid på lang sigt, fordi den er baseret på omfattende anvendelse af ressourcer, som vil øge tidsrammen for mulige anvendelsesområder af kerneenergi til tusinder af år og i høj grad reducere mængden og radioaktiviteten af det affald, der produceres i sidste ende;

82. tilslutter sig Kommissionens udtalelser om kerneenergiens konkurrenceevne og gør opmærksom på, at EU-midler under det syvende Euratom-rammeprogram for forskning fortrinsvis anvendes til forskning i sikkerhed og kernefusion; påpeger, at fællesskabets indsats med henblik på at opfylde EU's strategiske kriterier bør kombineres med forskning, der er beregnet til at udvikle en ny generation af bæredygtig nuklear teknologi;

83. påpeger, at produktionen af kerneenergi vil være stort set upåvirket af udsving i prisen på uran, eftersom omkostningerne for det pågældende brændstof har ringe indvirkning på elektricitetsprisen;

84. påpeger, at det i betragtning af de lange investeringsperioder er nødvendigt med stabile juridiske og politiske rammebetingelser;

85. henviser til Eurobarometer-undersøgelsen fra 2006, som viste, at et godt kendskab har meget stor betydning for befolkningens holdning til atomenergi; understreger derfor betydningen af en åben offentlig dialog om kerneenergi i alle medlemsstater med henblik på at øge den offentlige opmærksomhed omkring de positive og negative konsekvenser af kernekraft, inden der træffes nogen politiske beslutninger;

86. henviser til, at problemet med slutdeponering rent teknologisk er løst, og at den mængde affald, der kræver slutdeponering, er lille og kan beregnes;

87. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omsider at gøre fremskridt i forhold til spørgsmålet om slutdeponering med henblik på at afslutte den midlertidige deponering af affald tæt på jordens overflade;

88. gør opmærksom på, at fjerdegenerationsreaktorer forventes at forbedre effektiviteten af brændselsudnyttelsen og reducere affaldsmængden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på udviklingen af strukturmaterialer og optimering af anvendelse af nukleare brændstoffer samt støtte projekter, som er rettet mod udvikling af prototyper af fjerdegenerationsreaktorer;

89. bemærker, at anvendelse af kerneenergi kan skabe synergier med vedvarende energikilder, f.eks. ved anvendelse af oprindelige metoder til effektiv og billig produktion af brint eller biobrændstoffer;

90. gør opmærksom på, at der på verdensplan planlægges og opføres snesevis af kernekraftværker, og at det er af afgørende betydning for EU at deltage i opførelsen heraf, både ud fra et industristrategisk synspunkt og med henblik på at fremme de strengest mulige sikkerhedsprincipper i hele verden;

91. henviser endelig til Euratom-låneinstrumentets betydning og opfordrer medlemsstaterne til også fremover at gøre det muligt for dette vigtige instrument at fungere;

°

° °

92. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2007)0181.
• [2]  Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2006)0603.
• [3]  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 273.
• [4]  EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 112.
• [5]  B6-0143/2007, RE\659926.
• [6]  EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

BEGRUNDELSE

1. Indledning

De fossile energibæreres andel af EU-25's samlede interne energiforbrug lå i 2004 på 79 %, hvoraf olie tegnede sig for den største andel (37,2 %) efterfulgt af gas (23,9 %) og kul (17,9 %). Kul spiller en dominerende rolle i forbindelse med elproduktion, mens olie dominerer inden for transportsektoren. Naturgas anvendes derimod i næsten samme omfang til elproduktion og varmeproduktion. På grund af denne fremtrædende rolle og manglen på lige så billige og effektive alternativer, tyder alle prognoser på, at de fossile energibærere også i 2020 og derefter vil udgøre en central bestanddel af EU's energimix.

Samtidig vil afhængigheden af import af fossile energibærere vokse til ca. 70 % frem til 2030, sammenlignet med 47 % i 1990. Afhængigheden af olieimport vil være særlig stor med næsten 94 %, men også afhængigheden af import af naturgas vil vokse fra 47,5 % i 2004 til ca. 85 % i 2030. Begge stigninger skyldes først og fremmest den faldende interne produktion som følge af, at lagrene af olie og naturgas er ved at være udtømt. Desuden vokser efterspørgslen efter energi med ca. 1 % årligt. Efterspørgslen efter el vokser ca. dobbelt så hurtigt som efterspørgslen efter andre energibærere.

Allerede i dag må EU lægge grunden til den fremtidige energiforsyning. Først og fremmest må det tage den udfordring op, som består i at bringe energipolitikkens tre søjler, konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed i balance. De tre meddelelser fra Kommissionen er et skridt i denne retning.

2. Teknologiens betydning

Innovative energiteknologier er ikke kun en vigtig økonomisk faktor, men yder også et afgørende bidrag til energiforsyningssikkerheden. EU, medlemsstaterne og virksomhederne i Europa må gøre en yderligere indsats for at fremme forskning i og udvikling af nye energiteknologier. I denne forbindelse er øget miljøvenlighed og sikkerhed for eksisterende anlæg, udforskning af nye energikilder, mere effektiv og ren udnyttelse af fossile energikilder samt videreudvikling af kernespaltnings- og kernefusionsteknologierne af særlig betydning.

Samtidig får disse teknologier stadig større betydning for eksporten. Allerede i 2004 eksporterede EU f.eks. økologiske teknologier til en samlet værdi af 22 mia. EUR. På verdensplan kan energiteknologiernes markedsvolumen nå op på ca. 2 200 mia. EUR i 2020. Målet med EU's teknologistøtte må være at sikre de europæiske virksomheder den størst mulige andel af dette markedsvolumen under inddragelse af alle teknologiområder. Det vil også bidrage kraftigt til at skabe og sikre arbejdspladser. i EU.

Dette kan kun lykkes, hvis støtten til forskning i energisektoren, som i EU lå på 0,04 % af BNI i 2004, tilpasses det betydeligt højere niveau i USA og Japan og organiseres mere effektivt. Den skal i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet koncentreres om teknologier, som har strategisk interesse for hele EU, og samtidig skabe en væsentlig og tydelig merværdi i forhold til den nationale støtte. Det er desuden absolut nødvendigt med en bedre koordinering af nationale og fælles forskningsprogrammer.

Ud over forskningsstøtte er også startstøtte et vigtigt instrument til fremme af fremtidsorienterede teknologier. Denne form for støtte skal dog indstilles, når produkterne er klar til at blive sendt på markedet, for at undgå konkurrenceforvridninger og "wind fall profit". Der bør derfor lægges større vægt på at opbygge en europæisk platform for innovative teknologier, således som Kommissionen foreslår det i form af en kommunikationsplatform mellem producenter og kunder. En sådan platform skulle gøre det muligt at danne sig et hurtigt overblik over, hvilke innovative teknologier på energiområdet, der findes i Europa, og hvilke der er under udvikling.

3. Fossile energibærere

For øjeblikket er omkostningerne ved elproduktion på basis af fossile energibærere i EU gennemsnitlig halvt så store som omkostningerne ved produktion på basis af vedvarende energikilder (4,7 cent/kWh sammenlignet med 9,5 cent/kWh). Ikke mindst af hensyn til den europæiske industris konkurrenceevne på verdensmarkedet er det uansvarligt at give afkald på fossile energibærere, så længe alternativerne påfører såvel virksomheder som forbrugere betydelige meromkostninger. Det ville også udgøre en akut trussel mod EU's vækstmål og Lissabon-målene.

Af afgørende betydning såvel for den fremtidige forsyningssikkerhed som for miljøbeskyttelsen er udskiftningen af forældede elværker med nye anlæg med en effektivitetsgrad på op til 55 %. Udskiftning af en tredjedel af kulkraftværkerne i EU med moderne anlæg inden 2020 vil betyde, at EU kan spare en tredjedel af CO₂-emissionerne. Hvilken energibærer, der skal vælges ved opførelse af nye kraftværker, må det overlades til elproducenterne at afgøre, da de har det største overblik over omkostninger og fordele ved de forskellige energibærere.

Af hensyn til forsyningssikkerheden må indsatsen for at beskytte klimaet ikke føre til, at en energibærer skubbes i baggrunden. Det gælder især for kul, hvor reserverne på verdensplan stadig rækker til mindst 200 år. Kul er således den mest udbredte fossile energibærer på verdensplan. 26 % af reserverne findes i USA, og yderligere 23 % i det tidligere Sovjetunionen. I EU råder Tyskland (7 %) og Polen (2 %) over en betydelig andel af verdens reserver. Det afgørende er, at de fleste reserver findes i stater, der er politisk stabile, og hvor prisvolatiliteten er meget begrænset i modsætning til, hvad der er tilfældet for olie og gas. Netop derfor er kul en uundværlig fossil energibærer for EU.

Også af teknologiske grunde må kul ikke skubbes i baggrunden. Kun hvis der fortsat anvendes kul til produktion af el i EU, kan europæiske virksomheder gøre teknologiske fremskridt og eksportere disse til vækstlande som Kina og Indien, som selv råder over betydelige kulreserver. Derved sikres der arbejdspladser i EU, samtidig med at der ydes et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelsen på verdensplan.

Hvor stor succes europæiske virksomheder har på dette område, viser den moderate stigning, der har været i CO₂-emissionerne fra elværker på trods af den kraftige stigning i efterspørgslen efter el siden 1990. Derimod er transportens andel af CO₂-emissionerne i Europa steget betydeligt. Bestræbelserne på at reducere CO₂-emissionerne skal derfor omfatte samtlige energibærere.

Hvad angår kulstofbinding - som i princippet må vurderes positivt - skal man være opmærksom på, at denne teknologi uvægerligt vil betyde et effektivitetstab på 14 % for kulkraftværkerne. Det har betydning for den fremtidige forsyningssikkerhed, hvad angår fossile energibærere og giver også anledning til økologiske spørgsmål. Desuden er de tekniske og juridiske spørgsmål i forbindelse med CO₂-opsamling og -lagring endnu ikke endeligt afklaret.

4. Kerneenergiens rolle

Med en andel på 31 % af elproduktionen i EU tegner kernekraftværker sig for en væsentlig del af grundbelastningen. Ud over det væsentlige bidrag, de yder til forsyningssikkerheden - som viser, at de er konkurrencedygtige - yder de et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelsen. F.eks. betyder alene opførelsen af et femte kernekraftværk i Finland en reduktion af landets CO₂-emissioner med 15 %. Alene i Tyskland er de eksisterende kernekraftværker medvirkende til, at der spares 160 mio. t CO₂-emmissioner, og på verdensplan er tallet helt oppe på 700 mio. t. Det Europæiske Råd konstaterede på mødet den 8.-9. marts 2007 med rette, at kerneenergi yder et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden og reduktionen af CO₂-emissionerne.

Sammenhængen mellem en høj andel af kernekraft og lave CO₂-emissioner fra energiproduktionen fremhæves også i IEA's seneste rapport for 2006. F.eks. er CO₂-emissionerne i Tyskland, hvor der findes 17 kernekraftværker, ca. seks gange større end i Frankrig, hvor der er 59 reaktorer i drift. De over 50 nye kernekraftværker, som er planlagt eller allerede er under opførelse, vil således yde endnu et vigtigt bidrag til klimabeskyttelsen og forsyningssikkerheden. Dette forhold blev også fremhævet af internationale klimaeksperter i den seneste IPCC-rapport om klimaforandringer. Dette bidrag vil blive endnu større, fordi den yngste generation af kernekraftværker har en højere effektivitetsgrad, der vil få driftsomkostningerne til at falde yderligere og forbedre miljøbalancen. Desuden findes de største uranreserver i politisk stabile lande som Australien og Canada.

Den høje kvote for genanvendelse af brændstof ved moderne kraftværker bidrager desuden i væsentlig grad til forsyningssikkerheden, ikke mindst fordi uranreserverne, som i forvejen vil række til flere generationer, vil kunne strækkes betydeligt, når den yngste generation af kernekraftværker tages i brug. Samtidig er denne høje genanvendelseskvote medvirkende til, at man undgår højradioaktivt affald. Det skal understreges, at problemet med slutdeponering af radioaktivt affald kan løses. Ofte blokeres der for slutdeponering ikke af økonomiske, men af politiske grunde. Kommissionen og medlemsstaterne må i denne forbindelse omsider forelægge og vedtage et entydigt koncept for slutdeponering.

Det faktum, at uranpriserne stiger, giver i modsætning til prisstigningen på olie og naturgas ikke anledning til bekymring, da driftsomkostningerne kun udgør 5 % af de samlede omkostninger ved kernekraftværker. Det betyder, at man er ret uafhængig af prissvingninger. Samtidig er det allerede i dag betydeligt billigere at fremstille el på basis af kernekraft end på basis af fossile energibærere og vedvarende energikilder. Moderne kernekraftværker er således allerede konkurrencedygtige ved en oliepris på 40-45 USD pr. tønde og en gaspris på 4,70-5,70 USD pr. mio. BTU.

Også kernefusion kunne yde et bidrag til miljøbeskyttelse og forsyningssikkerhed. Opførelsen af den internationale termonukleare forsøgsreaktor med stor deltagelse fra EU's side er et vigtigt skridt for den fremtidige sikring af energiforsyningen. På EU-budgettet for 2007 bliver der allerede anvendt 6 % af forskningsbudgettet til fusionsforskning. Desuden anvendes 27 % af bevillingerne på EU's energibudget til kerneenergi, størsteparten normalt til nuklear sikkerhed.

Sikkerhedsstandarden ved de europæiske kernekraftværker er tilsvarende høj. I betragtning af den renæssance, kernekraften oplever på verdensplan, må EU sørge for, at de strenge europæiske sikkerhedsstandarder også anvendes i resten af verden. På denne måde kan EU yde et væsentligt bidrag til den globale forsyningssikkerhed og til miljøbeskyttelsen i hele verden. Samtidig opstår der på denne måde et vigtigt marked for europæisk højteknologi, hvorved der sikres arbejdspladser i EU.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (10.9.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om konventionelle energikilder og energiteknologi
(2007/2091(INI))

Rådgivende ordfører: Margrete Auken

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger, at der straks bør gøres noget med hensyn til adgang til energi, konventionelle energikilder og energiteknologi med henblik på at løse problemerne omkring økonomisk og social udvikling og klimaændringer;

2. bemærker, at øget adgang til vedvarende energi er afgørende for udviklingslandene, hvis de skal nå deres millenniumudviklingsmål; henviser til, at det anslås, at 2 milliarder mennesker på nuværende tidspunkt er ramt af energirestriktioner, som begrænser deres muligheder for økonomisk udvikling og bedre levestandard;

3. finder, at hverken teknologien inden for CO2-opsamlings og -lagring (CCS) eller kerneenergi - i betragtning af de væsentlige risici, der er forbundet hermed - er bæredygtige som følge af en række uløste spørgsmål vedrørende teknologiens levedygtighed;

4. opfordrer til et større samarbejde med og en øget støtte til udviklingslandene samt til overførsel af teknologi og ressourcer til disse lande fra EU inden for bæredygtig energikapacitet, vedvarende energi og energieffektivitet; bemærker de åbenbare fordele, der skyldes favorable klimabetingelser på områder som f.eks. solenergi, der effektivt giver mulighed for at undgå de voldsomt stigende oliepriser;

5. understreger imidlertid, at visse vedvarende energikilder, herunder bioethanol fremstillet af landbrugsråvarer, kan skade det traditionelle landbrug og få negative følger for verdensfødevareproduktionen og vil have ødelæggende følger for miljøet (f.eks. skovrydning i Amazon-området); understreger desuden, at denne alternative løsning i betragtning af de negative følger skal undersøges meget omhyggeligt og opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med udvikling af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer;

6. opfordrer til, at der foretages yderligere forbedringer af Kyoto-protokollens mekanisme for bæredygtig udvikling (CDM), således at den kan opfylde sit formål som en metode til overførsel af effektive, rene og hensigtsmæssige energiteknologier til udviklingslande;

7. anerkender de muligheder, som EU's globale fond for energieffektivitet og vedvarende energi (GEEREF) rummer som en global risikokapitalfond, der er i stand til at mobilisere private investeringer i energieffektivitet og vedvarende energiprojekter i udviklingslande;

8. opfordrer Europa-Kommissionen til at styrke sin indsats med hensyn til virksomhedernes samfundsmæssige ansvar for at sikre, at multinationale energiselskaber i udviklingslandene gør alt, hvad der står i deres magt, for at fremme energieffektivitet, vedvarende energi og renere teknologier for fossile brændstoffer og sikrer passende sundheds- og sikkerhedsvilkår for personalet;

9. finder imidlertid, at fossile brændstoffer også er nødvendige i en overgangsperiode for at imødekomme udviklingslandenes retmæssige behov, og opfordrer til foranstaltninger, der på den mest energieffektive måde forbedrer den bæredygtige anvendelse af lokale ressourcer; bemærker den trussel, som agrobrændstoffer udgør for den biologiske mangfoldighed og fødevaresikkerheden i udviklingslandene;

10. opfordrer i betragtning af situationens alvor til en øjeblikkelig forhøjelse af støtten til udviklingslandene til anvendelse af rene kulteknologier, som har vist sig at være bæredygtige og effektive;

11. anerkender, at der er påtrængende behov for at fremskynde demonstrationsprojekter og gennemførelse af CO2-opsamling og lagring (CCS) for at begrænse emissioner under udviklingslandenes overgangsperiode fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder; anmoder i denne forbindelse om øget støtte til forskningsprogrammer, udvikling af de nødvendige juridiske og finansielle rammer såvel som samarbejde med industrien for at sikre, at alle nye kulkraftværker er CCS-kompatible fra 2010;

12. støtter fremme af projekter og teknologier, der forbedrer energieffektiviteten og energiforsyningssikkerheden i udviklingslande, og som er specielt tilpasset disse landes behov og vilkår, som f.eks. undervisning af personer i fremstilling af deres egne energieffektive ovne, hvilket kan bidrage til både at skabe beskæftigelse og bekæmpe yderligere ørkendannelse og klimaændringer og forbedre folkesundheden.

PROCEDURE

Titel	Konventionelle energikilder og energiteknologi
Procedurenummer	2007/2009(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 26.4.07
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Margrete Auken 17.7.07
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	27.8.07
Dato for vedtagelse	10.9.07
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	9 8 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Margrete Auken, Thijs Berman, Nirj Deva, Alain Hutchinson, Romana Jordan Cizelj, Maria Martens, Luisa Morgantini, José Javier Pomés Ruiz, Horst Posdorf, Pierre Schapira, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Johan Van Hecke, Luis Yañez-Barnuevo García, Jan Zahradil, Mauro Zani
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Irena Belohorská, John Bowis, Atanas Paparizov, Ralf Walter
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSEFRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (7.6.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om konventionelle energikilder og energiteknologi
(2007/2091(INI))

Rådgivende ordfører: Sajjad Karim

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. mener, at Kommissionen har lagt for meget vægt på CO₂ -opsamling og -lagring (Carbon Capture and Storage - CCS), selvom det endnu ikke er gennemprøvet til elproduktion og ikke bliver en bæredygtig løsning i de næste 10 år; er stadig bekymret over de store problemer i forbindelse med sikkerheden, miljøvirkninger, teknologisk gennemførlighed, retlig status og omkostningerne til udvikling af CCS-teknologier; understreger, at et grundlæggende problem med CCS er omkostningerne, da de skal reduceres fra op til 100 USD pr. t til omkring 10 USD pr. t, hvis det skal være en mulighed, der kan anvendes bredt, og som er tilgængelig; fastholder, at opmærksomheden ikke må ledes væk fra udvikling af vedvarende energi, som er en tilgængelig. bæredygtig mulighed; insisterer på, at CCS med henblik på stabilisering af CO₂ -emissionerne skal betragtes som et foreløbigt supplement til øget brug af fornyelig energi og effektivitet og ikke må anvendes til at fremme en stigning i kulforbruget;

2. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden af at knytte EU's emissionshandelssystem til andre internationale ordninger for at skabe et kulstofprissignal, der indbefatter de sociale omkostninger, og bruge finansieringen af nedbringelsen af kulstofemissionerne til at fremskynde indsatsen i udviklingslandene; støtter en udvidelse af EU's emissionshandelssystem til at omfatte så mange andre områder som muligt; understreger, at optagelsen af de sociale omkostninger ved kulstofemissioner i markedspriserne vil understøtte finansieringen af visse lavkulstofteknologier ved at bidrage til at gøre dem mere konkurrencedygtige i forhold til mindre miljøvenlige teknologier;

3. gør opmærksom på, at CCS's rolle inden for EU's emissionshandelssystem bliver taget op under revisionen af emissionshandelssystemet efter 2012; påpeger, at en række kommercielle CCS-projekter imidlertid kan blive operationelle før 2012, herunder projekter i medlemsstater og i Norge, som bliver forbundet med EU's emissionshandelssystem gennem aftalen om det europæiske økonomiske område (EØS-aftalen) fra den 1. januar 2008; opfordrer arbejdsgruppen vedrørende EU's emissionshandelssystem til at undersøge, hvorvidt CCS kan anerkendes inden for emissionshandelssystemet under hensyntagen til behovet for sammenlignelig behandling af aktiviteter med lav eller ingen CO₂-emission og for ensartede spilleregler både mellem forskellige CCS-valgmuligheder og over hele EU for investering i CCS-teknologier;

4. er bekymret over den omfattende bygning af kulfyrede elværker i Kina og Indien (der som udviklingslande ikke er bundet af Kyoto-protokollen); understreger, at Kina forventes at overskride USA's CO₂-emissioner i 2007, men noterer sig, at disse lande forsøger at sprede energikilderne; understreger det eksportpotentiale, der ligger i europæiske rene energiteknologier; understreger, at ren energiteknologi ledsaget af kapacitetsudvikling for at tilskynde til en nedbringelse af kulstofemissionerne skal være en prioritet i forbindelse med EU's infrastrukturinvesteringer i udviklingslandene;

5. støtter Kommissionens samarbejde med Kina, særlig partnerskabet fra 2005 mellem EU og Kina om klimaændringer og det efterfølgende aftalememorandum fra 2006 vedrørende samarbejde om teknologi til elproduktion med "nær nul"-emission, som bør fremme udvikling af rene energiteknologier; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Kina om at udarbejde en køreplan for udvikling af rene energiteknologier i Kina og at fastsætte de primære aktioner og milepæle for udvikling og anvendelse af rene energiteknologier i Kina; opfordrer Kommissionen til at etablere lignende forbindelser med andre nye økonomier, særlig Indien og Brasilien, som også kan have store kulreserver;

6. påpeger resultaterne af en undersøgelse fra 2005 fra Det Internationale Energiagentur (IEA), i hvilken man slog fast, at udbredelse af en række teknologier i ikke-OECD-lande kan vise sig at være langt mere omkostningseffektivt, og at det kan være af særlig betydning, hvis der er store forskelle mellem landenes geologi og naturressourcer; mener, at hvis dette er tilfældet, kan landene overveje at indarbejde økonomisk støtte til udviklingslande for at hjælpe dem med at nå nationale udbredelsesmål; understreger, at evnen til at handle med udbredelsesinstrumenter på tværs af grænserne derfor ville øge effektiviteten ved at sikre, at udbredelsen sker, hvor den er mest omkostningseffektiv;

7. påpeger, at udbredelsespolitikker såsom vedvarende støttemekanismer som regel gennemføres nationalt, og at der endnu ikke er gjort forsøg på harmonisering; erkender, at det i praksis kan være svært at harmonisere eksisterende instrumenter, men mener, at den forventede omfattende indførelse af politikker til udbredelse af rene energiteknologier de næste 5-10 år er en god lejlighed til at undersøge, hvordan disse udbredelsespolitikker kan udformes, på en sådan måde at de optimerer effektivitetsgevinsten fra international handel; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at medtage et omsætteligt element i dens politiske strategi for at gøre det muligt at samle indsatsen på tværs af større markeder, at minimere omkostningerne på tværs af regionerne eller bibeholde differentierede svar mellem lande på forskellige udviklingsniveauer; mener, at der med en sådan harmonisering kan opnås en bedre koordination på tværs af grænserne, og at den kan betyde omkostningsbesparelser ved at fremme udviklingen af nye markeder i udlandet, særlig i udviklingslandene;

8. opfordrer Kommissionen til at støtte internationale bestræbelser på at støtte Verdensbankens og de regionale udviklingsbankers bestræbelser på at skabe en ramme for energiinvestering, der forsøger at nedbringe omkostninger og risici samt hindringer af institutionel og informationsmæssig art for at fremme offentlig-private partnerskaber, der understøtter teknologier med lavt og intet CO₂ -udslip; opfordrer Kommissionen til evaluere de forskellige mekanismer, der er beregnet på at lette forsknings- og udviklingssamarbejde og andre teknologioverførselsmålsætninger, såsom Asien-Stillehavs-Partnerskabet om Ren Udvikling og Klima og Kulstofsekvestrerings-lederskabsforummet (CSLF); opfordrer Kommissionen til at udvikle vurderingskriterier for international finansiering, informationsudveksling, forskning og udviklingsmekanismer baseret på deres evne til på lang sigt at bidrage til udviklingen af teknologier med lavt og intet CO₂ -udslip;

9. understreger, at overførsel af rene energiteknologier til udviklingslande er afgørende for at tage fat på klimaændringerne og nå millenniumudviklingsmålene; påpeger, at G8-lederne på topmødet i 2005 i Gleneagles erkendte behovet for større internationalt samarbejde og koordination af forskning i og udvikling af energiteknologier; påpeger endvidere, at regeringscheferne fra Brasilien, Mexico, Sydafrika, Kina og Indien udsendte en fælles erklæring om, at der bør udvikles en ny model for fremtidigt internationalt samarbejde, herunder øget deltagelse i F&U, international finansiering af teknologioverførsel og en samlet indsats med henblik på at behandle spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen til gennem en dialog at tage spørgsmålet op vedrørende hindringer på grund af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som står i vejen for erhvervelse af eksisterende rene energiteknologier, som er omfattet af ejendomsrettigheder, på grundlag af yderligere undersøgelse af, hvordan internationale fonde og offentlig-private initiativer har fremmet teknologioverførsel på andre områder, der er omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for nye former for globale offentlig-private partnerskaber inden for teknologier, med henblik på at tage fat på klimaændringerne, idet den drager nytte af erfaringerne fra internationale aftaler, der støtter adgangen til disse rettigheder i forbindelse med fremstilling af antiretrovirale midler i udviklingslandene.

PROCEDURE

Titel	Konventionelle energikilder og energiteknologi
Procedurenummer	2007/2091(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 26.4.2007
Rådgivende ordfører:   Dato for valg	Sajjad Karim 27.2.2007
Behandling i udvalg	11.4.2007		8.5.2007
Dato for vedtagelse	4.6.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	12 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Graham Booth, Carlos Carnero González, Daniel Caspary, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Sajjad Karim, Erika Mann, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Tokia Saïfi, Corien Wortmann-Kool

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (11.9.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om konventionelle energikilder og energiteknologi
(2007/2091(INI))

Rådgivende ordfører: Bogusław Sonik

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.      glæder sig over meddelelsen "Bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer: Mål: "nær nul"-emissioner fra kul efter 2020" (KOM(2006)0843);

2.      understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger vedrørende forsyningssikkerheden og spredningen af energiforsyningen i Europa, og understreger samtidig, at sådanne foranstaltninger skal være fuldt forenelige med den bæredygtige udviklingsstrategi og målene i forbindelse med politikken vedrørende klimaændringer;

3.      noterer sig de fossile brændstoffers rolle som en vigtig del af energisammensætningen i Den Europæiske Union; bemærker, at over 50 % af EU's elektricitet i øjeblikket kommer fra fossile brændstoffer (hovedsageligt kul og naturgas); påpeger, at fossile brændstoffer bidrager stærkt til klimaændringer; opfordrer endnu en gang Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme energibesparende foranstaltninger og foretage en omstilling til bæredygtige energikilder;

4.      er stærkt bekymret over de CO₂-emissioner, der hidrører fra fossile brændstoffer, som i øjeblikket er den vigtigste årsag til klimaændringer, og erkender, at der hurtigst muligt må gennemføres løsninger, der kan føre til en drastisk nedbringelse af drivhusgasemissionerne, hvis fossile brændstoffer fortsat skal spille nogen som helst rolle i energisammensætningen,

5.      henstiller med henblik på genbehandlingen af EU-ordningen for handel med emissionskvoter, at der afholdes en fuldstændig auktion over de første kvoter til elproduktionssektoren med henblik på i højere grad at internalisere de eksterne omkostninger ved CO₂-emissioner og skabe stærkere incitamenter for investeringer i en mere effektiv elproduktion;

6.      påpeger, at kul fortsat kan yde et værdifuldt bidrag til forsyningssikkerheden og økonomien i EU og i verden generelt, hvis der anvendes egnede teknologier; minder om, at der er blevet udviklet rene kulteknologier, men at anvendelsen af dem ikke er særlig udbredt i elproduktionssektoren;

7.      understreger, at en betydelig sænkning af drivhusgasemissionerne fortsat skal være en hjørnesten i EU's politik med hensyn til klimaændringer som fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2007, eftersom det vil vare mindst til år mere, før de rene kulteknologier vil blive anvendt industrielt;

8.      erkender, at anvendelsen af rene kulteknologier kan resultere i, at elproduktionen bliver mindre effektiv;

9.      fremhæver, at teknologier og processer til opsamling og lagring af CO₂ (CCS) kan være en af disse relevante teknologier, selvom de stadig kun er på prøvestadiet og kræver yderligere udvikling og forskning;

10.    understreger, at EU's finansielle ressourcer til forskning i CCS kun vil blive anvendt til forskning og udvikling inden for CO₂-lagring og de miljømæssige følger heraf, medens elselskaberne selv vil finansiere undersøgelser af, hvorledes CO₂-emissioner fra kulfyrede kraftværker kunne nedbringes til nær nul;

11.    erkender, at det på det nuværende stadium af den teknologiske udvikling anslås, at elektricitet fra CCS-løsninger vil være lige så dyr som elektricitet fra vedvarende energikilder;

12.    opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge finansieringen af forskning og udvikling på energiområdet, navnlig inden for rene kulteknologier og vedvarende energi, og til at gøre demonstrationen af bæredygtige fossile brændstofteknologier til et af de prioriterede områder i den nærmeste fremtid; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at engagere sig tilsvarende i FoU og demonstration på dette område;

13.    understreger, at der ganske vist er behov for øget støtte til forskning og udvikling med hensyn til CCS, men at den ikke må ydes på bekostning af støtte til forskning i vedvarende energi;

14.    anmoder Kommissionen om at udarbejde en europæisk, strategisk energiteknologiplan baseret på en systematisk og integreret strategi, som vil være et passende instrument i forbindelse med den overordnede koordinering af FoU- og demonstrationsbestræbelser og optimering af synergien på såvel EU-plan som på nationalt plan;

15.    opfordrer imidlertid indtrængende Kommissionen til at stille resultaterne af demonstrationsprojekter vedrørende CCS-teknologier til fri rådighed for tærskellande, som f.eks. Kina og Indien, hvor anvendelsen af sådanne teknologier ville bidrage til en betydelig sænkning af de globale CO₂-emissioner;

16.    erkender CCS-teknologiernes internationale dimension og deres afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaændringer i andre økonomier, der anvender kul (herunder USA, Japan, Indien og Kina);

17.    understreger betydningen af et tættere samarbejde mellem Kommissionen og den private sektor, hvis det skal blive mere realistisk at anvende rene kulteknologier;

18.    opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den vedtager sine lovgivningsmæssige forslag om CCS, at gøre det til et lovkrav for nye kul- og brunkulskraftværker at benytte CCS-teknologier;

19.    opfordrer Kommissionen til at vurdere de potentielle risici ved CCS-teknologier og fastsætte krav om godkendelse af CCS-aktiviteter og om en passende forvaltning af de påviste risici og følgevirkninger;

20.    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en klar forsikrings- og ansvarsmekanisme, inden der udvikles kommercielle projekter for kuloplagring; understreger, at en sådan mekanisme ville give garanti for høje miljønormer og en juridisk bindende ansvarsordning i tilfælde af CO₂- udslip;

21.    opfordrer Kommissionen til intensivt at undersøge mulige foranstaltninger med henblik på at nå frem til demonstration af bæredygtige fossile brændstoffer, navnlig teknologier for forbrænding af kul med ringe CO₂-emissioner.

PROCEDURE

Titel	Konventionelle energikilder og energiteknologi
Procedurenummer	2007/2091(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 26.4.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører   Dato for valg	Bogusław Sonik 18.4.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	26.6.2007
Dato vedtaget	11.9.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: 42 –: 0 0: 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, John Bowis, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Matthias Groote, Satu Hassi, Jens Holm, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Linda McAvan, Marios Matsakis, Alexandru-Ioan Morţun, Roberto Musacchio, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Daciana Octavia Sârbu, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anders Wijkman, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Kathalijne Maria Buitenweg, Jutta Haug, Andres Tarand
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (25.7.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om konventionelle energikilder og energiteknologi
(2007/2091(INI))

Rådgivende ordfører: Francisca Pleguezuelos Aguilar

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den langsigtede betydning af de konventionelle energikilder for energiproduktionen og regionaludviklingen i Europa;

2.  understreger betydningen af de konventionelle energikilder for beskæftigelsen og indkomsterne i mineområder (alene ca. 300.000 arbejdspladser inden for kulbrydning) og for de områder, hvor kraftværkerne findes;

3.  understreger den strategiske betydning af kul og atomkraft (hhv. 29 % og 31 % af elproduktionen i EU), for det nuværende og fremtidige europæiske energimix; henviser til den ekstreme afhængighed af energiimport fra regioner uden for Fællesskabet, som befinder sig i en sikkerhedspolitisk problematisk situation;

4.  kræver yderligere effektivitetsstigninger inden for teknologien for fossile brændstofkraftværker, en yderligere skærpelse af sikkerhedsnormerne for atomkraftværker, en hurtig videreudvikling af kernefusionsteknologien samt tilsvarende stigninger i forskningsmidlerne;

5.  henstiller til medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder at gennemføre en diversificering og decentralisering af energiproduktionen under anvendelse af de mest hensigtsmæssige ressourcer i de forskellige regioner i hele EU under hensyntagen til de særlige regionale karakteristika;

6.  glæder sig over, at det i Kommissionens fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed (KOM(2007)0273) fastslås, at de områder, som har det højeste BNP per capita, normalt også har det laveste energiforbrug pr. målelig enhed af de økonomiske resultater; påpeger de muligheder for økonomisk vækst via innovation og en bæredygtig konkurrencepolitik på energiområdet, som investeringer i en bæredygtig energiproduktion fra fossile brændstoffer har for alle regioner i EU; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at analysere, hvilke forhold der fremmer støtte til sådanne investeringer og gavner udvekslingen af god praksis med henblik på at fremme den;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og de regionale og lokale myndigheder til at træffe foranstaltninger til fremme af en rationel anvendelse af energi, både elektrisk og termisk, især gennem øget fremme af "energiintelligent" byggeri, rationelle gadebelysningssystemer, hensigtsmæssig isolering af termiske energitransmissionssystemer (især i bymæssig bebyggelse), udskiftning af forældet energiudstyr med energibesparende udstyr, osv.;

8.  ser positivt på Det Europæiske Råds konklusioner af 9. marts 2007 og især dets beslutning om at fastsætte et mål for EU om en sænkning på 20 % af drivhusgasemissionerne inden 2020 set i forhold til niveauet i 1990, eller 30 % i tilfælde af en aftale med andre industrilande i henhold til internationale aftaler; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde snævert med de lokale og regionale myndigheder om udformningen og gennemførelsen af de nationale planer for at nå denne ambitiøse målsætning; minder om sin beslutning af 14. december 2006 om grønbog: en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed[1], hvori der fastsættes det mål, at 25 % af energien skal stamme fra vedvarende ressourcer i 2020; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde snævert med de lokale og regionale myndigheder om udformningen og gennemførelsen af de nationale planer for at nå denne ambitiøse målsætning;

9.  fremhæver på ny det betydelige potentiale, som de vedvarende energikilder har i randområder og meget afsides liggende områder i kraft af deres geografiske og klimatiske karakteristika; opfordrer til, at disse forhold, som indebærer et ganske særligt potentiale, udnyttes maksimalt;

10.  konstaterer, at der er et betydeligt potentiale for fremstilling af energi af biomasse som en del af EU's energimix, der også kan føre til en betydelig vækst i beskæftigelsen i landbrugsområder; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at der ved fremstilling af energi fra biomasse såvel som fra fossile brændstoffer sker omfattende udslip af CO₂, og at medlemsstaterne, hvor det er muligt, bør anvende CO₂-opsamlingsteknologi; bemærker, at en omfattende produktion af biomasse bør gennemføres på bæredygtig vis uden at påføre miljøet skader i hverken EU eller tredjelande;

11.  anser EU som førende med hensyn til ren og effektiv energiteknologi med et begrænset CO₂-udslip, et forspring, der også kan blive en væsentlig faktor for regionernes udvikling, og henstiller til medlemsstaterne og de regionale myndigheder at fremme investeringer i denne teknologi;

12.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de øvrige berørte parter til effektivt at udnytte de muligheder, som samhørighedspolitikken indebærer, og til at investere i ny energiteknologi, både i forbindelse med vedvarende energi og den teknologi, der anvender fossile brændstoffer (kraftværker med lave emissioner);

13.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at træffe foranstaltninger til at forbedre energisikkerheden gennem øget direkte samarbejde inden for energisektoren, især i grænseregioner;

14.  mener, at det er afgørende, at der ligeledes investeres i bæredygtig energiteknologi, og støtter også anvendelsen af strukturfondene og finansiering herfra i forbindelse med sådanne projekter;

15.  beklager, at der ikke på regionalt plan findes mere omfattende og præcise data om energiforbrug, -priser og -produktion, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om udarbejdelse af en undersøgelse på europæisk plan for indsamling af disse data,

16.  anmoder Kommissionen om at evaluere de territoriale virkninger af sine forslag på det energipolitiske område og stille resultaterne til rådighed for medlemsstaterne;

17.  gentager, at kulreserverne forekommer meget spredt i hele verden, at der også findes kul i EU, og at dette er en garanti for forsyningen; ser derfor positivt på Kommissionens forslag om investering i demonstrationsprojekter vedrørende integrerede løsninger med rene kulteknologier ved hjælp af udskillelse og lagring af CO₂ for at sikre den kommercielle anvendelighed af denne teknologi, som fremstiller elektricitet gennem en bæredygtig kulproduktion;

18.  går ind for anvendelsen af sedimentbassiner til CO₂-oplagring, men bemærker, at Europa i henhold til FN's Mellemstatslige Panel for Klimaændringer kun har få "yderst prospektive sedimentbassiner", som kan anvendes til oplagring af CO₂, hvoraf de fleste befinder sig i Nordsøen, Middelhavet og Sortehavet; understreger, at for at der kan transporteres oplagret CO₂ fra produktionsprocesser til de regioner, der er bedst egnede til oplagring, skal der enten anvendes rørledninger eller skibstransport, og at der bør tages hensyn til dette, når CO₂-omkostningerne i forbindelse med sådanne projekter beregnes;

19.  konstaterer, at en tredjedel af de kulfyrede anlæg i EU vil have afsluttet deres tekniske levetid, inden de såkaldte bæredygtige kulteknologier opnår kommerciel anvendelighed, og kræver overgangsløsninger i form af miljølovgivning eller finansielle foranstaltninger i overensstemmelse med økologiske og økonomiske krav;

20.  understreger den kendsgerning, at CO₂-koncentrationer ifølge FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har vist sig at øge vands surhedsgrad; mener derfor, at det er nødvendigt, at enhver CO₂-oplagring under havoverfladen ikke får negative følger for havmiljøet eller fødevarekæden og ikke bør være tilladt i områder, hvor økosystemet i havet er særdeles følsomt;

21.  anmoder medlemsstaterne om at afgive finansielle tilsagn i lighed med I+D+i i forbindelse med udviklingen af rene kulteknologier.  

22.  understreger betydningen af, at indbyggerne i områder med kulfyrede anlæg informeres om de dertil knyttede risici, og påpeger, at det er vigtigt at offentliggøre planerne om en modernisering af de eksisterende elproduktionsenheder og en forbedring af deres miljømæssige indvirkninger;

23.  opfordrer til en mere omfattende støtte til registrering af de miljømæssige følger og udbedringsforanstaltningerne i områder med kulfyrede anlæg.

PROCEDURE

Titel	Konventionelle energikilder og energiteknologi
Procedurenummer	2007/2091(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 26.4.2007
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Francisca Pleguezuelos Aguilar 7.6.2007
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	7.6.2007
Dato for vedtagelse	17.7.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: 39 –: 0 0: 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Tiberiu Bărbuleţiu, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Wolfgang Bulfon, Bairbre de Brún, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Pedro Guerreiro, Zita Gurmai, Marian Harkin, Jim Higgins, Filiz Husmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Mario Mantovani, Sérgio Marques, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Den Dover, Jill Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Károly Ferenc Szabó
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Thomas Ulmer
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  Vedtagne tekster, P6(2006)0603)

PROCEDURE

Titel

Konventionelle energikilder og energiteknologi

Procedurenummer

2007/2091(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ITRE 26.4.2007

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

REGI 26.4.2007

DEVE 26.4.2007

INTA 26.4.2007

ENVI 26.4.2007

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

TRAN 28.2.2007

IMCO 7.5.2007

ECON 13.3.2007

AFET 8.5.2007

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Herbert Reul 27.2.2007

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

3.5.2007

7.6.2007

12.9.2007

Dato vedtaget

13.9.2007

Resultat af den endelige afstemning

+ - 0

37 7 3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin , Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Den Dover, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Romano Maria La Russa, Patrick Louis, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Lydia Schenardi, Andres Tarand, Britta Thomsen, Radu Ţîrle, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto.

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alexander Alvaro, Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Danutė Budreikaitė, Joan Calabuig Rull, Manuel António dos Santos, Neena Gill, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Edit Herczog, Vittorio Prodi, Bernhard Rapkay, Esko Seppänen, Peter Skinner, Dirk Sterckx, Silvia-Adriana Ţicău, Vladimir Urutchev.

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Dato for indgivelse

26.9.2007

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)