BETÆNKNING om Europa-Parlamentets sammensætning
3.10.2007 - (2007/2169(INI))
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordførere: Alain Lamassoure og Adrian Severin
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Europa-Parlamentets sammensætning
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om indkaldelse af regeringskonferencen - Europa-Parlamentets udtalelse (EU-traktatens artikel 48)[1],
– der henviser til artikel I-20, stk. 2, i traktaten af 29. oktober 2004 om en forfatning for Europa og til protokol 34 til denne traktat,[2]
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 i Bruxelles[3],
– der henviser til artikel 1, nr. 15, i udkastet til traktat om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (reformtraktaten)[4],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6‑0351/2007),
A. der henviser til, at Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 opfordrede Europa-Parlamentet til senest i oktober 2007 at fremlægge et udkast til det initiativ til en afgørelse om Europa-Parlamentets fremtidige sammensætning, der er beskrevet i protokol 34, som aftalt på regeringskonferencen i 2004,
B. der henviser til, at fordelingen af pladser for valgperioden 2009-2014 i øjeblikket er fastsat i artikel 9, stk. 2, i akten af 25. april 2005 om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på,
C. der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Union ifølge udkastet til reformtraktat skal ændres med en ny procedure for sammensætningen af Europa-Parlamentet (ny artikel [9 A]), som indebærer en generelt loft på 750 pladser, et maksimum på 96 pr. medlemsstat og et minimum på 6 samt anvendelse af princippet om ”degressiv proportionalitet",
D. der påpeger, at princippet om degressiv proportionalitet ikke er defineret i traktaten, og at det bør præciseres klart og objektivt, hvis det skal kunne fungere som retningslinje for enhver omfordeling af pladserne i Europa-Parlamentet,
E. der henviser til, at et således defineret princip om degressiv proportionalitet, nedfældet i primærretten, vil fungere som parameter for en vurdering af lovmæssigheden af den afgørelse, som de kompetente institutioner skal træffe om sammensætningen af Europa-Parlamentet,
F. der henviser til, at enhver krænkelse af dette princip endog vil kunne gøres til genstand for sanktioner fra Domstolens side,
G. der påpeger, at det under de nuværende omstændigheder er vigtigt at sikre, at ingen medlemsstat pålægges yderligere nedskæringer i antallet af pladser i forhold til det antal, der fastsattes ved den seneste udvidelse,
H. der finder, at det på dette tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at tage højde for virkningerne af fremtidige udvidelser, som det ikke er muligt at forudsige, og hvis konsekvenser der vil kunne tages fornødent hensyn til i de relevante tiltrædelsesakter gennem en midlertidig overskridelse af loftet på 750 pladser, sådan som det skete ved den seneste udvidelse,
I. der mener, at en klar, forståelig og transparent ordning også bør kunne anvendes på fremtidige forandringer i medlemsstaternes indbyggertal uden at skulle genforhandles,
J. der påpeger, at en retfærdig, forståelig og varig ordning for fordelingen af pladserne i Europa-Parlamentet er en forudsætning for at kunne styrke den folkelige repræsentations demokratiske legitimitet og for, at Europa-Parlamentet kan varetage sin rolle og medvirke i den europæiske meningsdannelses- og lovgivningsproces,
K. der henviser til, at det nuværende antal pladser i Europa-Parlamentet gør det både hensigtsmæssigt og velbegrundet at fastsætte et antal for det Europa-Parlament, der skal vælges i 2009, som markerer en overgang fra den nuværende situation til den, som vil være gældende, når der er vedtaget en mere stabil ordning baseret på degressiv proportionalitet,
1. deler Rådets ønske om hurtigt at nå frem til en politisk aftale, som kan gøre det muligt at tilpasse Europa-Parlamentets sammensætning i overensstemmelse med ånd og bogstav i den nye traktat, og om at formalisere denne aftale umiddelbart efter ikrafttrædelsen af den nye traktat og i god tid før valget til Europa-Parlamentet i 2009;
2. mener, at fastlæggelsen af en ny sammensætning af Europa-Parlamentet, der i højere grad svarer til de demografiske realiteter, og på bedre vis afspejler unionsborgerskabet, vil styrke Europa-Parlamentets demokratiske legitimitet på et tidspunkt, hvor det vil begynde at udøve de øgede beføjelser, som det tildeles i den nye traktat;
3. konstaterer, at den sammensætning af Europa-Parlamentet, der er fastsat i tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien, under alle omstændigheder skal ændres straks efter reformtraktatens ikrafttrædelse;
4. konstaterer, at artikel [9 A] i traktaten om Den Europæiske Union, som fastlagt i udkastet til reformtraktat, fastsætter en ramme, der indebærer et samlet loft på 750 pladser, et maksimum på 96 for den folkerigeste medlemsstat og et minimum på 6 for den mindst befolkede medlemsstat, og at den indfører princippet om, at Europas borgere skal repræsenteres degressivt proportionalt, uden at dette defineres nærmere;
5. bemærker, at den nævnte artikel [9 A] gør det muligt at forene principperne om henholdsvis funktionsdygtighed (der fastsættes et loft for antallet af medlemmer på et niveau, som stadig er foreneligt med en lovgivende forsamlings rolle), pluralitet (hver enkelt medlemsstat får mulighed for at få sine politiske hovedstrømninger repræsenteret, navnlig flertal og opposition) og solidaritet (de folkerigeste stater accepterer at være underrepræsenterede for at give de mindst befolkede stater en bedre repræsentation);
6. mener, at princippet om degressiv proportionalitet må indebære, at forholdet mellem antallet af indbyggere og antallet af pladser for de enkelte medlemsstater bør variere i forhold til deres respektive indbyggertal, således at et medlem fra en mere folkerig medlemsstat skal repræsentere flere borgere end et medlem fra en mindre folkerig medlemsstat og omvendt, men også, at en mindre befolket medlemsstat aldrig kan have flere medlemmer end en mere befolket stat;
7. understreger i betragtning af den nuværende mangelfulde harmonisering af medlemsstaternes definition af begrebet borgerskab, at man som referencegrundlag for de enkelte medlemsstaters indbyggertal bør benytte tallene fra De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), som i forvejen benyttes af Rådet for Den Europæiske Union, når det i forbindelse med en afgørelse truffet med kvalificeret flertal skal kontrollere, at denne repræsenterer den fornødne procentdel af Unionens samlede befolkning;
8. finder det på dette trin i den europæiske integrationsproces ikke hensigtsmæssigt at foreslå nedskæringer i nogen medlemsstats antal pladser i forhold til det antal, den er tildelt i tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumænien, når bortses fra den nedskæring, der fremgår af mandatet for reformtraktaten og som indebærer, at antallet af pladser for den folkerigeste medlemsstat, Tyskland, skal nedbringes fra 99 til 96;
9. mener i øvrigt ikke, at der under de nuværende omstændigheder er nogen grund til at formindske antallet af pladser i Europa-Parlamentet og dermed de europæiske borgeres repræsentation i EU for at foregribe fremtidige udvidelser, som der endnu ikke kan forudsiges nogen dato for;
10. foreslår derfor, at antallet af medlemmer af det fremtidige Europa-Parlament fordeles på grundlag af 750 medlemmer, og mener, at der i forbindelse med fremtidige tiltrædelser bør kunne ske en midlertidig overskridelse af dette loft indtil udløbet af den pågældende valgperiode, sådan som man bar sig ad i Bulgariens og Rumæniens tilfælde, efterfulgt af en samlet revision af pladsfordelingen ved det efterfølgende valg til Europa-Parlamentet;
11. erindrer om, at manglende overholdelse af det således definerede princip om degressiv proportionalitet i fremtiden vil kunne gøres til genstand for sanktioner fra Domstolens side, når Europa-Parlamentets sammensætning er vedtaget i form af en afledt retsakt, som skal respektere de begrænsninger og principper, der er fastsat i traktaten
12. opfordrer regeringskonferencen til at inkorporere vedføjede udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning i en erklæring – som skal knyttes til slutakten fra regeringskonferencen - vedrørende artikel [ 9A], stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union som fastlagt i udkastet til reformtraktat, idet det forudsættes, at afgørelsen vil blive formelt vedtaget efter proceduren i den nævnte artikel [9A], stk. 2, umiddelbart efter reformtraktatens ikrafttrædelse; forpligter sig for sit eget vedkommende til at handle, så snart reformtraktaten er trådt i kraft; opfordrer Det Europæiske Råd til at gennemføre ovennævnte erklæring, så snart reformtraktaten træder i kraft, og i overensstemmelse med dennes bestemmelser, således at medlemsstaterne i god tid kan vedtage de nationale bestemmelser, der er nødvendige for at tilrettelægge valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2009-2014;
13. finder det vigtigt, at man i forbindelse med den revision, der er omhandlet i artikel 3 i det nævnte udkast til Det Europæiske Råds afgørelse, undersøger den praktiske og politiske mulighed for at erstatte antallet af indbyggere, som fastlægges årligt af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), med antallet af EU-borgere;
14. henleder opmærksomheden på den politiske forbindelse mellem den foreslåede nye fordeling af pladser baseret på princippet om degressiv proportionalitet, den samlede reformpakke for Unionens institutioner, navnlig princippet om "dobbelt flertal" for definitionen af flertal i Rådet (artikel [9 C], stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union som fastlagt i udkastet til reformtraktat) og Kommissionens sammensætning (artikel [9 D], stk. 5, i nævnte traktat), og understreger behovet for, at alle disse reformer bliver sammenhængende, samtidig med at de anerkender de enkelte institutioners særlige retlige status; er enig i, at selv om reformen af flertalsafstemninger i Rådet og af Kommissionens sammensætning først vil træde i kraft i 2014, bør den nye fordeling af pladser i Parlamentet træde i kraft i 2009; forbeholder sig ikke desto mindre ret til at gøre sin godkendelse af Det Europæiske Råds afgørelse efter ovennævnte artikel [9 A] i traktaten om Den Europæiske Union om fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet afhængig af, hvordan reformerne af EU-institutionerne bliver fastlagt i reformtraktaten;
15. er bevidst om, at den således foreslåede sammensætning af Europa-Parlamentet er udtryk for en objektiv anvendelse af de bestemmelser, der er foreslået i udkastet til reformtraktat, men vil på et senere tidspunkt tage skridt til en justering for at kunne imødegå de nye udfordringer, der vil opstå på længere sigt, bl.a. i forbindelse med fremtidige tiltrædelser; mener, at der i forbindelse med en sådan fremtidig reform under alle omstændigheder skal rettes op på eventuelle eksisterende uligheder, som har historiske årsager;
16. foreslår Det Europæiske Råd, at det i god tid før hvert Europavalg og sammen med Europa-Parlamentet gennemgår befolkningstallene med henblik på at fastlægge beregningsgrundlaget;
17. agter i denne forbindelse at undersøge muligheden for at vælge et vist antal medlemmer af Europa-Parlamentet på transnationale lister; mener, at dette ville bidrage til at give valgdebatten en ægte europæisk dimension, navnlig ved at give de europæiske politiske partier en central rolle;
18. bekræfter, at dette forslag hænger snævert sammen med reformtraktatens ikrafttrædelse; mener, at den i de gældende traktater fastsatte fordeling af pladser i Parlamentet fortsat skal gælde, såfremt det ikke lykkes at få reformtraktaten ratificeret inden valget til Europa-Parlamentet i 2009;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning og den ovennævnte betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til regeringskonferencen, Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen samt til kandidatlandenes regeringer og parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2007)0328.
- [2] EUT C 310 af 16.12.2004, s. 1.
- [3] 11177/1/07 REV 1.
- [4] CIG 1/07 af 23.7.2007.
BILAG
Udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet
DET EUROPÆISKE RÅD HAR -
under henvisning til artikel [9 A] stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,
under henvisning til Europa-Parlamentets initiativ,
under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse,
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den afgørelse, der er omhandlet i artikel [9 A], stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union, skal træffes hurtigst muligt, således at medlemsstaterne kan træffe de nødvendige interne foranstaltninger med henblik på afholdelsen af valget til Europa-Parlamentet for valgperioden 2009-2014.
(2) Denne afgørelse skal respektere de kriterier, der er fastsat i stk. 2, første afsnit, i samme artikel, dvs. at det samlede antal repræsentanter for Unionens borgere ikke må overstige 750, idet borgerne skal repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat, samtidig med at ingen medlemsstat kan tildeles mere end 96 pladser.
(3) Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at tage højde for virkningerne af mulige fremtidige udvidelser, idet dette vil kunne ske i de relevante tiltrædelsesakter gennem en midlertidig overskridelse af loftet på 750 medlemmer, således som det var fremgangsmåden i forbindelse med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Det i artikel [9 A] i traktaten om Den Europæiske Union fastsatte princip om degressiv proportionalitet anvendes på følgende måde:
– de i traktaten fastsatte minimums- og maksimumstal skal udnyttes fuldt ud for at sikre, at fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet afviger mindst muligt fra fordelingen af indbyggere mellem medlemsstaterne;
– jo større et lands befolkning er, jo mere ret har det til et stort antal pladser;
– jo større et lands befolkning er, jo flere indbyggere skal hvert af dets medlemmer af Europa-Parlamentet repræsentere.
Artikel 2
I overensstemmelse med ovenstående artikel fastsættes antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver enkelt medlemsstat, med virkning fra valgperioden 2009-2014 til:
Belgien 22
Bulgarien 18
Den Tjekkiske Republik 22
Danmark 13
Tyskland 96
Estland 6
Grækenland 22
Spanien 54
Frankrig 74
Irland 12
Italien 72
Cypern 6
Letland 9
Litauen 12
Luxembourg 6
Ungarn 22
Malta 6
Nederlandene 26
Østrig 19
Polen 51
Portugal 22
Rumænien 33
Slovenien 8
Slovakiet 13
Finland 13
Sverige 20
Det Forenede Kongerige 73
Artikel 3
Denne afgørelse revideres i god tid inden begyndelsen af valgperioden 2014-2019 med henblik på at gøre det muligt fremover før hvert valg til Europa-Parlamentet at omfordele antallet af medlemmer objektivt mellem medlemsstaterne på grundlag af princippet om degressiv proportionalitet, jf. artikel 1, under hensyntagen til en eventuel stigning i antallet af medlemsstater og til behørigt registrerede demografiske ændringer i deres befolkninger.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Europæiske Råds vegne
Formand
BEGRUNDELSE
I – Historisk baggrund
I 1979 blev medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP) for første gang valgt ved almindelige, direkte og hemmelige valg af medlemsstaternes borgere. Dette skete på baggrund af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 12.-13. juli 1976, hvor fordelingen af pladser mellem de enkelte medlemsstater var blevet fastlagt: de store lande (Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige) fik 81 pladser hver, medens de mindre lande tildeltes pladser efter deres respektive indbyggertal, dog således at de fik flere, end deres andel af den samlede befolkning i det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab berettigede til (25 til Nederlandene, 24 til Belgien, 16 til Danmark, 15 til Irland og 6 til Luxembourg).
Efter udvidelsen med Grækenland i 1981 og med Spanien og Portugal i 1986 blev det eksisterende antal antal pladser udvidet med nye, som blev fordelt mellem de respektive lande efter de samme principper som tidligere (Grækenland og Portugal fik hver 24 pladser, medens Spanien fik 60).
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Edinburgh den 11.-12. december 1992 på grundlag af et forslag fra Parlamentet[1] og under hensyntagen til samlingen af Tyskland en ny sammensætning af Europa-Parlamentet, hvor der blev givet 18 ekstra pladser til Vesttyskland, men samtidig også 6 nye til Frankrig, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, 4 til Spanien og 1 hver til Belgien, Grækenland og Portugal, hvorved man allerede foregreb den kommende udvidelse med visse EFTA-lande. Europa-Parlamentets forslag var igen baseret på princippet om degressiv proportionalitet. Den samme formel blev lagt til grund ved fastlæggelsen af antallet af medlemmer for Østrig, Finland (der tildeltes henholdsvis 21, 16 og 22 pladser), selv om der blev foretaget en beskeden justering af det tal, som ville være fremkommet ved en streng overholdelse af formlen.
Den af Parlamentet foreslåede fordeling af pladser pr. medlemsstat byggede på følgende formel: først 6 pladser til hver medlemsstat uanset indbyggertal, dernæst 1 yderligere plads for hver 500.000 indbyggere i tranchen mellem 1 og 25 millioner, 1 yderligere plads for hver million indbyggere i tranchen mellem 25 og 60 millioner og endelig 1 yderligere plads for hver 2 millioner indbyggere over 60 millioner. Denne formel er dog ikke blevet strengt overholdt.
Amsterdam-traktaten knæsatte denne formel ved at give den en institutionel dimension, men indførte samtidig princippet om funktionsdygtighed ved at begrænse det samlede antal MEP'er til 700. Dette tal blev ændret under forhandlingerne om Nice-traktaten, således at det efter udvidelsesprocessen skulle nå op på 732. Under de samme forhandlinger blev der vedtaget en pro rata-justering, som skulle sikre, at det samlede antal forblev konstant. Således gav en række medlemsstater afkald på nogle af deres pladser (10 for Spanien, 9 for Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige, 4 for Nederlandene, 3 for Østrig og Sverige, 2 for Danmark, Finland og Irland, og 1 for Belgien, Grækenland and Portugal) med henblik på at sikre en afbalanceret og funktionsdygtig sammensætning efter udvidelsen mod Øst.
II – Sagens nuværende stilling
1. I Den Europæiske Unions institutionelle struktur er Europa-Parlamentet og Rådet de primære politiske beslutningstagere. Rådet er det organ, der repræsenterer medlemsstaterne, medens Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne. Dette har navnlig været klart siden 1979, hvor Parlamentet for første gang blev valgt direkte af borgerne i hver medlemsstat.
2. Men selv om Europa-Parlamentet således er "borgernes kammer", er det sat sammen på en sådan måde, at det ikke er – og på intet tidspunkt har været – "proportionalt" med størrelsen af hver medlemsstats befolkning, sådan som man kunne have forventet. Heraf følger, at ikke alle MEP'erne – i modsætning til, hvad man kunne forvente af det organ, der repræsenterer borgerne - repræsenterer det samme antal indbyggere. Når borgerne afgiver deres stemme, har deres stemme derfor langt fra samme vægt i de forskellige medlemsstater.
3. Denne ud fra en demokratisk synsvinkel temmelig besynderlige situation kan til en vis grad forklares med de komplekse realiteter i EU's politiske system:
─ de enorme forskelle i medlemsstaternes befolkning (Tysklands befolkning er eksempelvis 205 gange større end Maltas, Nederlandenes 21 gange større end Cyperns og Spaniens mere end 4 gange større end Portugals), det forhold, at de enkelte landes politiske hovedgrupperinger, i det mindste flertallet og oppositionen, skal være sikret repræsentation, og nødvendigheden af at holde det samlede antal MEP'er inden for rimelighedens grænser for at sikre institutionens funktionsdygtighed, er alle elementer, der nødvendiggør en vis "smidighed" i anvendelsen af forholdstalsprincippet;
─ desuden bør man ikke overse den særlige karakter af de politiske ordninger, Unionen hviler på. Selv om Rådet er den institution, der repræsenterer medlemsstaterne som sådan, har disse ikke samme vægt i beslutningsprocessen bortset fra i de tilfælde, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed (hvilket i stigende grad er ved at blive en undtagelse). Faktisk har der i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse med kvalificeret flertal, altid været et stemmevægtningssystem, som på den ene eller den anden måde tog hensyn til forskellene i medlemsstaternes befolkninger. Dette træk forstærkes i et vist omfang i udkastet til reformtraktat, som (i lighed med forfatningstraktaten) anerkender kriteriet om befolkningens størrelse som det ene element i det såkaldte "dobbelte flertal", der danner grundlag for beregningen af "kvalificeret flertal". Hvis det nuværende system udviklede sig i retning af større paritet i medlemsstaternes vægt i Rådet, var det tænkeligt, at en mere præcis afspejling af befolkningernes størrelse i Parlamentets sammensætning kunne blive mulig. Der er imidlertid intet tegn på, at en sådan udvikling vil finde sted inden for den nærmeste fremtid.
4. Det var lige netop det forhold, at de nye regler for kvalificeret flertal (dobbelt flertal) kræver øget hensyntagen til befolkningskriteriet, der fik regeringskonferencen 2004 til at foreslå en revision af EP's sammensætning ud fra den nye metode og i henhold til de specifikke grænser og principper, den havde fastlagt, forud for ikrafttrædelsen af det nye afstemningssystem i Rådet, som på det tidspunkt forventedes at finde sted i 2009[2].
Som bekendt trådte forfatningstraktaten ikke i kraft. Ifølge det udkast til reformtraktat, som nu drøftes, skal det nye afstemningssystem først træde i kraft i 2014. Dette kunne være et argument for, at den nye sammensætning bør træde i kraft på samme tidspunkt. Imidlertid opfordrede Det Europæiske Råd i juni udtrykkeligt Parlamentet til at fremlægge et forslag vedrørende en ny fordeling af pladserne senest i oktober, formentlig på grund af politisk pres fra visse medlemsstater, som er særligt følsomme over for dette spørgsmål og som forlanger at få en politisk aftale om den nye fordeling på plads, inden de vil give deres samtykke til de samlede reformer, der er indeholdt i den nye traktat.
Det er under alle omstændigheder vores overbevisning, at Parlamentet bør reagere positivt på Det Europæiske Råds anmodning, navnlig fordi det parlament, som vælges i 2009, bør nyde godt af de nye beføjelser, udkastet til reformtraktat giver det. Vi går ud fra, at Rådets anmodning indebærer, at vores forslag vil danne grundlag for en politisk aftale, som under alle omstændigheder skal udmøntes i en formel afgørelse i henhold til den nye procedure, når først reformtraktaten er ratificeret og trådt i kraft.
III -Den retlige situation
5. Fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet er et meget ømtåleligt spørgsmål på grund af de nationale hensyn, der skal tages. Ethvert forslag om ændring af denne fordeling skal tage hensyn til de juridisk bindende bestemmelser, som er fastlagt i de nugældende traktater, og de nyskabelser, som udkastet til reformtraktat indeholder, ligesom det skal ligge så tæt på den nuværende ordning, at man undgår dramatiske omkalfatringer, og være så solidt forankret i principper, at man undgår den traditionelle købslagning, der udelukkende bygger på nationale interesser.
6. Det retlige grundlag for EP's sammensætning er temmelig komplekst.
6.1. Indtil nu har Parlamentets størrelse og fordelingen af dets pladser været fastlagt direkte i traktaten.
Parlamentet består på nuværende tidspunkt af 785 medlemmer, fordelt i henhold til artikel 190 i EF-traktaten (som ændret af Nice-traktaten) og artikel 21 i protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i den Europæiske Union (knyttet som bilag til traktaten af 25. april 2005 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union)[3].
6.2. Efter 2009-valget vil Europa-Parlamentets sammensætning imidlertid være en anden i henhold til de allerede gældende regler, som alle medlemsstater har vedtaget og ratificeret (artikel 9, stk. 2, i akten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på (knyttet som bilag til den nævnte tiltrædelsestraktat af 25. april 2005))[4]. Heri fastsættes der et samlet antal MEP'er på 736, der fordeles mellem de 27 medlemsstater på en sådan måde, at alle medlemsstater fra Letland og opad (efter indbyggertal) med undtagelse af Tyskland vil miste en eller flere af deres nuværende pladser (fra et maksimum på 6 for Frankrig, UK og Italien til et minimum på 1 for alle medlemsstaterne mellem Sverige og Letland). Kun Tyskland, Slovenien, Estland, Cypern, Luxembourg og Malta bevarer deres nuværende antal pladser[5].
Dette er den retlige situation, som under alle omstændigheder vil være gældende ved valget i 2009, hvis den reformtraktat, som nu er under forhandling, ikke træder i kraft i tide.
6.3. Hertil kommer, at de foreslåede traktatændringer vil skabe en ny procedure for fordelingen af pladser i EP og introducere nogle særlige regler (svarende til dem, der var nedfældet i forfatningstraktaten), som vil skulle tages i betragtning ved enhver omfordeling[6].
─ For så vidt angår proceduren skal antallet og fordelingen af pladserne ikke længere defineres og fastlægges i traktaterne, men ved en afgørelse, som Det Europæiske Råd træffer med enstemmighed, på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse (artikel I-20, stk. 2, andet afsnit i forfatningstraktaten). Dette indebærer, at fordelingen af pladser fremover vil blive fastlagt i den afledte fællesskabsret inden for de grænser, der er fastlagt i traktaterne, men ikke længere i selve primærretten. Det betyder også, at spørgsmålet vil kunne forelægges for Domstolen, såfremt de traktatfæstede principper ikke implementeres hensigtsmæssigt.
─ For så vidt angår indholdet, skal følgende grænser og principper respekteres (artikel I-20, stk. 2, første afsnit):
─ det samlede antal pladser i Parlamentet begrænses til 750
─ ingen medlemsstat kan få over 96 pladser (hvorved de store landes vægt reduceres en anelse, idet det højeste antal pladser på nuværende tidspunkt er Tysklands 99);
─ en mindstetærskel på 6 pladser pr. medlemsstat (det mindste antal er på nuværende tidspunkt Maltas 5).
─ Fordelingen af pladser inden for disse grænser skal respektere princippet om “degressiv proportionalitet”.
7. Traktatudkastet giver imidlertid ingen definition af princippet om "degressiv proportionalitet", som i doktrinen traditionelt anvendes som rettesnor for fordelingen af pladser, hvorimod det i givet fald vil være første gang, det nævnes udtrykkeligt i traktaterne.
IV- Vejen frem
8. Udkastet til reformtraktat bekræfter de grænser, som blev fastlagt i forfatningstraktaten, og fremhæver princippet om "degressiv proportionalitet". Det er derfor op til Parlamentet at give dette princip indhold:
─ i teorien kunne pladserne fordeles blandt medlemsstaterne på et strengt proportionalt grundlag efter befolkningstal. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er imidlertid af den opfattelse, at dette ikke er en realistisk valgmulighed på det nuværende stadium af den politiske integration i EU, også selv om princippet om "degressiv proportionalitet" ikke på forhånd forhindrede det
─ en anden mulighed kunne bestå i at udarbejde en revideret udgave af den formel, som 1992-afgørelsen byggede på, hvor man bevarede princippet om degressiv proportionalitet, men tog udgangspunkt i et lavere minimumsantal af medlemmer og tildelte færre pladser pr. indbygger og/eller ændrede befolkningstrancherne. Man må imidlertid være klar over, at den degressive proportionalitet i så fald i endnu højere grad end hidtil ville formindske repræsentationen i Europa-Parlamentet af de mest folkerige medlemsstater, da formlen, selv i en ændret udgave, stadig ville begunstige de øvrige medlemsstater, især dem med en mellemstor befolkning
─ en tredje mulighed kunne være at foretage en lineær nedskæring af det antal pladser, der tildeles efter den hidtidige formel. Udvidelsen ville derved for alle medlemsstater få samme relative virkning på antallet af medlemmer. Kvotienten for den lineære nedskæring skulle beregnes på ny i forbindelse med hver tiltrædelse, på basis af forholdet mellem tærskelen på 750 og det samlede antal medlemmer, som den nuværende formel ville føre til, for de nuværende og de nye medlemsstater taget under ét. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er imidlertid af den opfattelse, at der for nuværende ikke bør planlægges yderligere nedskæringer i antallet af MEP'er for nogen medlemsstat (se punkt 16 og 18 nedenfor).
9. Skal man forsøge at give reglen om degressiv proportionalitet et operationelt indhold, kunne man vedtage følgende principper:
a) princippet om funktionsdygtighed – EP kan kun fungere, hvis medlemstallet holdes inden for visse grænser (en grænse på 750 er derfor fornuftig);
b) princippet om national repræsentation og vælgermotivation – hver medlemsstat bør have et minimum af pladser til rådighed for at kunne sende et relevant antal parlamentarikere - der repræsenterer landets politiske hovedstrømninger - til Europa-Parlamentet for at kunne motivere landets borgere til at deltage i valghandlingen og dermed i EU's demokratiske proces;
c) princippet om europæisk solidaritet – ifølge dette princip accepterer de mest befolkede stater at få færre pladser end dem, de ville få ved en ligefrem proportional tildeling, for at give de mindre folkerige stater en bedre repræsentation end den, de ville få ved anvendelse af ligefrem proportionalitet;
d) princippet om relativ proportionalitet – jo større en stat er, jo større bliver forholdet mellem indbyggertal og antallet af pladser, jo mindre staten er, jo mindre bliver forholdet;
e) princippet om retfærdig fordeling – ingen stat må have flere pladser end en større stat eller færre pladser end en mindre stat;
f) princippet om rimelig fleksibilitet eller om fleksibel ligefrem proportionalitet/degressivitet – uden at krænke de øvrige principper kunne der via en gennemsigtig procedure vedtages en justering af antallet af pladser med henblik på at reducere forskellene mellem staterne mest muligt med hensyn til befolkning og pladser. Dette skulle gøre kurven så lineær som muligt.
10. Hvordan skal man så skride frem inden for disse rammer? Den ideelle løsning ville være at finde en matematisk formel for "degressiv proportionalitet", som alle kunne blive enige om, og som kunne sikre en løsning ikke blot for den nuværende reform, men også for fremtidige udvidelser eller for ændringer begrundet i demografiske forandringer.
11. Det fremgår imidlertid tydeligt af en analyse af de forskellige forslag, der er fremkommet om dette spørgsmål i debatten, at enhver matematisk formel for degressiv proportionalitet bygger på visse politiske forudantagelser og i sidste ende vil begunstige bestemte kategorier af medlemsstater. Således virker f.eks. den såkaldte "parabolske metode" besnærende logisk, men alt efter om den anvendte kurve er mere konkav eller mere konveks, vil den begunstige enten de større eller de mindre lande. Dette betyder, at der reelt ikke findes nogen abstrakt, objektiv matematisk patentløsning på et problem, som til syvende og sidst er politisk.
12. Det er ikke desto mindre indlysende, at princippet om degressiv proportionalitet skal have et minimum af indhold, der kan sætte os i stand til at udelukke visse situationer, som åbenlyst er i strid med princippet.
13. Den mest nærliggende måde at definere dette indhold neutralt på bygger på størrelsesforholdet mellem en given medlemsstats indbyggertal og det antal pladser, den tildeles i Europa-Parlamentet. Hvis man anvendte et princip om ligefrem proportionalitet, skulle dette forhold være det samme (eller næsten det samme) i alle medlemsstater. Hver enkelt MEP fra alle medlemsstater skulle altså repræsentere mere eller mindre det samme antal indbyggere (forudsætter man eksempelvis, at de 27 medlemsstaters nuværende indbyggertal på 492 millioner forbliver uændret frem til 2009, og at det samlede antal medlemmer fastsættes til 750, ville hvert enkelt mandat i Europa-Parlamentet til den tid skulle repræsentere ca. 657 000 indbyggere). Antallet af medlemmer for hvert land ville derved være temmelig let at udregne.
14. Men i stedet for ligefrem proportionalitet er det princippet om "degressiv proportionalitet", der vil blive indført med reformtraktaten. Man kan dermed gå ud fra, at forholdet vil skulle variere efter størrelsen af de enkelte medlemsstaters befolkning: jo større medlemsstatens befolkning er, desto højere bliver antallet af indbyggere, der repræsenteres af hver MEP; jo mindre medlemsstatens befolkning er, desto lavere bliver antallet af indbyggere, der repræsenteres af hver MEP.
15. Det er på denne baggrund indlysende, at hvis forholdet mellem befolkning og MEP'er i en mindre befolket medlemsstat er højere (eller blot det samme) som forholdet i en mere folkerig medlemsstat, er der tale om en klar overtrædelse af reglen om degressiv proportionalitet.
16. Faktisk fører en analyse af den fordeling, som vil blive anvendt i perioden 2009-2014, hvor der er taget højde for de ændringer, som uundgåeligt vil følge af de reformer, som nu er under forhandling (hvor Tyskland automatisk mister 3 pladser og går fra 99 til 96, og Malta automatisk får 1 ekstra, fra 5 til 6), til den konklusion, at denne regel ikke altid overholdes[7].
17. Dette bekræftes, hvis man følger en alternativ fremgangsmåde, der klart viser den enkelte medlemsstats relative position med hensyn til forholdet mellem dens befolkning og dens repræsentation i Europa-Parlamentet, nærmere betegnet forholdet mellem medlemsstatens procentuelle andel af det samlede antal pladser i Parlamentet og dens procentuelle andel af EU's samlede befolkning. Hvis reglen om "degressiv proportionalitet" skal overholdes, bør dette forhold være højere for mindre folkerige medlemsstater og lavere for mere folkerige medlemsstater. Man kan imidlertid konkludere, at denne regel overtrædes i visse tilfælde[8], som er nøjagtig de samme som de tilfælde, hvor vi har kunnet se, at forholdet befolkning/pladser strider mod princippet om degressivitet.
18. Inden vi kan foreslå en løsning, bliver vi imidlertid nødt til først at tage stilling til, om vi allerede nu skal tage højde for fremtidige udvidelser eller ej.
Eftersom der ikke er nogen garanti for, at der vil ske nogen udvidelse inden for den allernærmeste fremtid, er det vores opfattelse, at vi bør finde en løsning for den nuværende situation og i øvrigt gøre som sædvanligt i tilfælde af nye udvidelser, dvs. foretage en midlertidig overskridelse af loftet og derefter finde en mere langsigtet løsning i tiltrædelsestraktaterne i overensstemmelse med de traktatfæstede principper og under overholdelse af den fremtidige procedure.
19. Parallelt hermed kunne man vedtage en hovedregel om, at ingen medlemsstat i 2009 bør lide yderligere tab af repræsentation ud over dem, der i forvejen følger af protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i den Europæiske Union.
20. Den kombinerede anvendelse af disse kriterier betyder, at der bliver 16 "ledige pladser" til omfordeling: 750-736 = 14 (differencen mellem tallene i udkastet til reformtraktat og Nice-traktaten som ændret efter udvidelsen med Bulgarien og Rumænien) plus 2 pladser, som bliver til overs, fordi Tyskland i henhold til udkastet til reformtraktat automatisk vil miste 3 pladser, medens Malta får 1 ekstra, og saldoen bliver derved 14+3-1= 16. Ved omfordelingen må vi løse problemerne i de tilfælde, hvor der er påvist klare brud på logikken i den degressive proportionalitet. Kun inden for disse grænser kan noget andet kriterium for fairness eller af politisk karakter finde anvendelse. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender mener, at dets forslag i fuldt omfang afspejler dette ræsonnement og udgør en helstøbt, retfærdig og afbalanceret løsning på et meget kompliceret problem.
21. Disse kriterier kan fremover videreudvikles og indsnævres yderligere med henblik på at nå frem til en løsning, som i endnu højere grad overholder disse principper. Man kunne til den tid prøve at bevæge sig i retning af mere eksakte retningslinjer, der kunne anvendes ved fremtidige udvidelser, hvorved man kunne undgå eller væsentligt mindske den traditionelle politiske købslagning baseret på nationale interesser.
Desuden burde man i forbindelse med den første revision af den foreslåede ordning undersøge den praktiske og politiske mulighed for at erstatte antallet af indbyggere, som fastlægges årligt af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), med antallet af EU-borgere
Denne totrins fremgangsmåde vil gøre det muligt at løse de mest presserende problemer forud for 2009-valget, samtidig med at der via revisionsklausulen vedrørende 2014-valget også kan tages højde for indførelsen af afstemningssystemet med dobbelt flertal i Rådet det samme år. Faktisk bør en mere gennemgribende revision af mandatfordelingen i Parlamentet, uagtet at en sådan er ønskværdig af hensyn til den demokratiske legitimitet, kun foretages som led i en bredere gennemgang af den overordnede balance mellem EU's institutioner.
BILAG 1
|
MS |
Befolkning (1) (i mio.) |
% af EU27- befolkning |
Plad-ser indtil2009 |
"Nice" rev (2) 2009-2014 |
"Nice" rev - ratio indbyggere/MEP |
"Nyt" (3) 2009-2014 forslag ordf. |
"Nyt" - ratio indbyggere/MEP |
Forslag ordf. (4) (effekt) |
|
|
DE |
82,438 |
16,73% |
99 |
99 |
832.707 |
96 |
858.729 |
-3 |
|
|
FR |
62,886 |
12,76% |
78 |
72 |
873.417 |
74 |
849.811 |
+2 |
|
|
UK |
60,422 |
12,26% |
78 |
72 |
839.194 |
73 |
827.699 |
+1 |
|
|
IT |
58,752 |
11,92% |
78 |
72 |
816.000 |
72 |
816.000 |
|
|
|
ES |
43,758 |
8,88% |
54 |
50 |
875.160 |
54 |
810.333 |
+4 |
|
|
PL |
38,157 |
7,74% |
54 |
50 |
763.140 |
51 |
748.176 |
+1 |
|
|
RO |
21,61 |
4,38% |
35 |
33 |
654.848 |
33 |
654.848 |
|
|
|
NL |
16,334 |
3,31% |
27 |
25 |
653.360 |
26 |
628.231 |
+1 |
|
|
EL |
11,125 |
2,26% |
24 |
22 |
505.682 |
22 |
505.682 |
|
|
|
PT |
10,57 |
2,14% |
24 |
22 |
480.455 |
22 |
480.455 |
|
|
|
BE |
10,511 |
2,13% |
24 |
22 |
477.773 |
22 |
477.773 |
|
|
|
CZ |
10,251 |
2,08% |
24 |
22 |
465.955 |
22 |
465.955 |
|
|
|
HU |
10,077 |
2,04% |
24 |
22 |
458.045 |
22 |
458.045 |
|
|
|
SE |
9,048 |
1,84% |
19 |
18 |
502.667 |
20 |
452.400 |
+2 |
|
|
AT |
8,266 |
1,68% |
18 |
17 |
486.235 |
19 |
435.053 |
+2 |
|
|
BG |
7,719 |
1,57% |
18 |
17 |
454.059 |
18 |
428.833 |
+1 |
|
|
DK |
5,428 |
1,10% |
14 |
13 |
417.538 |
13 |
417.538 |
|
|
|
SK |
5,389 |
1,09% |
14 |
13 |
414.538 |
13 |
414.538 |
|
|
|
FI |
5,256 |
1,07% |
14 |
13 |
404.308 |
13 |
404.308 |
|
|
|
IE |
4,209 |
0,85% |
13 |
12 |
350.750 |
12 |
350.750 |
|
|
|
LT |
3,403 |
0,69% |
13 |
12 |
283.583 |
12 |
283.583 |
|
|
|
LV |
2,295 |
0,47% |
9 |
8 |
286.875 |
9 |
255.000 |
+1 |
|
|
SL |
2,003 |
0,41% |
7 |
7 |
286.142 |
8 |
250.375 |
+1 |
|
|
EE |
1,344 |
0,27% |
6 |
6 |
224.000 |
6 |
224.000 |
|
|
|
CY |
0,766 |
0,16% |
6 |
6 |
127.667 |
6 |
127.667 |
|
|
|
LU |
0,46 |
0,09% |
6 |
6 |
76.667 |
6 |
76.667 |
|
|
|
MT |
0,404 |
0,08% |
5 |
5 |
80.800 |
6 |
67.333 |
+1 |
|
|
|
492,881 |
100,00% |
785 |
736 |
669.675 |
750 |
657.175 |
|
|
1) Officielle befolkningstal fremsendt af Kommissionen til Rådet den 7. november 2006, se dok. 15124/06 indeholdende de tal, Eurostat har indsamlet.
2) "Nice" rev: Mandatfordeling i henhold til artikel 189 i EF-traktaten som ændret ved artikel 9 i BG/RO-tiltrædelsesakten.
3) "Nyt": Nyt forslag baseret på den nye artikel 9A i EU-traktaten (I-20). (4) De nye tal for Tyskland og Malta er en automatisk følge af bestemmelserne i udkastet til reformtraktat.
BILAG 2
BILAG 3 [9]
|
Member State / État membre |
Popula-tion (millions) |
% of / de la population UE-27
|
«Nice» rev. 2009-2014 |
% MEPs |
Ratio % MPE- % popu-lation |
Proposal / Proposition rappor-teurs 2009-2014 |
% MEPs |
Ratio % MPE-% population Proposal / Proposition rapporteurs |
|
|
DE |
82,438 |
16,73% |
99 |
13,45% |
0,77 |
96 |
12,80% |
0,76 |
|
|
FR |
62,886 |
12,76% |
72 |
9,87% |
0,76 |
74 |
9,87% |
0,77 |
|
|
UK |
60,422 |
12,26% |
72 |
9,78% |
0,79 |
73 |
9,37% |
0,79 |
|
|
IT |
58,752 |
11,92% |
72 |
9;78% |
0,82 |
72 |
9,60% |
0,8 |
|
|
ES |
43,758 |
8,88% |
50 |
6,79% |
0,76 |
54 |
7,20% |
0,81 |
|
|
PL |
38,157 |
7,74% |
50 |
6,79% |
0,87 |
51 |
6,80% |
0,88 |
|
|
RO |
21,61 |
4,38% |
33 |
4,48% |
1,02 |
33 |
4,40% |
1 |
|
|
NL |
16,334 |
3,31% |
25 |
3,40% |
1,02 |
26 |
3,47% |
1,05 |
|
|
EL |
11,125 |
2,26% |
22 |
2,99% |
1,31 |
22 |
2,93£ |
1,3 |
|
|
PT |
10,57 |
2,14% |
22 |
2,99% |
1,39 |
22 |
2,93% |
1,37 |
|
|
BE |
10,511 |
2,13% |
22 |
2,99% |
1,39 |
22 |
2,93% |
1,38 |
|
|
CZ |
10,251 |
2,08% |
22 |
2,99% |
1,43 |
22 |
2,93% |
1,41 |
|
|
HU |
10,077 |
2,04% |
22 |
2,99% |
1,46 |
22 |
2,93% |
1,44 |
|
|
SE |
9,048 |
1,84% |
18 |
2,45% |
1,32 |
20 |
2,67% |
1,45 |
|
|
AT |
8,266 |
1,68% |
17 |
2,31% |
1,36 |
19 |
2,53% |
1,51 |
|
|
BG |
7,719 |
1,57% |
17 |
2,31% |
1,46 |
18 |
2,40% |
1,53 |
|
|
DK |
5,428 |
1,10% |
13 |
1,77% |
1,6 |
13 |
1,73% |
1,57 |
|
|
SK |
5,389 |
1,09% |
13 |
1,77% |
1,61 |
13 |
1,73% |
1,59 |
|
|
FI |
5,256 |
1,07% |
13 |
1,63% |
1,64 |
13 |
1,63% |
1,62 |
|
|
IE |
4,209 |
0,85% |
12 |
1,63% |
1,91 |
12 |
1,60% |
1,88 |
|
|
LT |
3,403 |
0,69% |
12 |
1,09% |
2,36 |
12 |
1,60% |
2,32 |
|
|
LV |
2,295 |
0,47% |
8 |
0,95% |
2,29 |
9 |
1,20% |
2,55 |
|
|
SI |
2,003 |
0,41% |
7 |
0,82% |
2,31 |
8 |
1,07% |
2,61 |
|
|
EE |
1,344 |
0,27% |
6 |
0,82% |
3 |
6 |
0,80% |
2,96 |
|
|
CY |
0,766 |
0,16% |
6 |
0,82% |
5,06 |
6 |
0,80% |
5 |
|
|
LU |
0,46 |
0,09% |
6 |
0,82% |
9 |
6 |
0,80% |
8,9 |
|
|
MT |
0,404 |
0,08% |
5 |
0,68% |
10,12 |
6 |
0,80% |
10 |
|
|
EU/ UE-27 |
492,881 |
100,00% |
736 |
100% |
|
750 |
100% |
|
|
- [1] Beslutning.af 10.6.1992 om en ensartet valgprocedure: en ordning for mandatfordelingen mellem medlemsstaterne i Europa- Parlamentet, EFT C 176 af 13.7.1992, s. 72 (De Gucht-betænkning).
- [2] Protokol 34 om overgangsbestemmelser vedrørende unionens institutioner og organer. Det hedder i dennes artikel 1, stk. 1, at " i god tid inden Europa-Parlaments-valget i 2009 vedtager Det Europæiske Råd i overensstemmelse med forfatningens artikel I-20, stk. 2, andet afsnit, en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet". I artikel 2, stk. 1, bestemmes det, at " bestemmelserne i forfatningens artikel I-25, stk. 1, 2 og 3, om definitionen af kvalificeret flertal i Det Europæiske Råd og Rådet træder i kraft den 1. november 2009 efter afholdelsen af Europa-Parlaments-valget i 2009 i overensstemmelse med artikel I-20, stk. 2."
- [3] EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29.
- [4] EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203.
- [5] Se tabellen i vedføjede bilag I (s. 9), kolonnen med overskriften "Nice" rev (2) 2009-2014"".
- [6] Artikel I - 20, stk. 2:
2. Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser.
Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en europæisk afgørelse om sammensætningen af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med principperne i første afsnit. - [7] Se bilag I og II, s. 9 og 10.
- [8] Se bilag III, s. 11.
- [9] Officielle befolkningstal fremsendt af Kommissionen til Rådet den 7. november 2006, se dok. 15124/06 indeholdende de tal, Eurostat har indsamlet.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
2.10.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
17 5 3 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jim Allister, Enrique Barón Crespo, Jens-Peter Bonde, Richard Corbett, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Bronisław Geremek, Genowefa Grabowska, Anneli Jäätteenmäki, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Rihards Pīks, Adrian Severin, József Szájer, Riccardo Ventre, Johannes Voggenhuber, Bernard Wojciechowski |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Elmar Brok, Carlos Carnero González, Klaus Hänsch, Alain Lamassoure, Stavros Lambrinidis, Gérard Onesta, Bernard Poignant, György Schöpflin, Kathy Sinnott, Alexander Stubb |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Othmar Karas, Eoin Ryan, Rainer Wieland |
||