BETÆNKNING om Forbundsrepublikken Tysklands og Den Franske Republiks initiativ med henblik på Rådets vedtagelse af en rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme

5.10.2007 - (6480/2007 – C6–0129/2007 – 2007/0807(CNS)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Maria da Assunção Esteves

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republiks initiativ med henblik på Rådets vedtagelse af en rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme

(6480/2007 – C6–0129/2007 – 2007/0807(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republiks initiativ (6480/2007)[1],

–   der henviser til EU-traktatens artikel 31, stk. 1, litra a og c, og artikel 34, stk. 2, litra b,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0129/2007),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0356/2007),

1.  godkender Forbundsrepublikken Tysklands og Den Franske Republiks initiativ som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Forbundsrepublikken Tysklands og Den Franske Republiks initiativ i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Forbundsrepublikken Tysklands og Den Franske Republiks regeringer.

Forbundsrepublikken Tysklands og Den Franske Republiks initiativ	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Titel
Initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik med henblik på Rådets vedtagelse af en rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme	Initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik med henblik på Rådets vedtagelse af en rammeafgørelse om anerkendelse af, tilsyn med og fuldbyrdelse af betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme
Begrundelse
Rammeafgørelsens anvendelsesområde omfatter tilsyn med vilkår eller alternative sanktioner og andre afgørelser i forbindelse med fuldbyrdelse af betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme. Den foreslåede formulering "tilsyn med og fuldbyrdelse af" sammenfatter netop denne idé.
Ændringsforslag 2 Betragtning 5
(5) Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i EU-traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Ingen bestemmelser i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at anerkende en dom og/eller at føre tilsyn med et vilkår eller en alternativ sanktion, hvis der er objektive grunde til at formode, at vilkåret eller den alternative sanktion er idømt med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af en af disse grunde.	(5) Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i artikel 6 i EU-traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Ingen bestemmelser i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at anerkende en dom og/eller at føre tilsyn med et vilkår eller en alternativ sanktion, hvis der er objektive grunde til at formode, at vilkåret eller den alternative sanktion er blevet fastsat under åbenlys og utilladelig krænkelse af de grundlæggende rettigheder, der er forankret i EU's traktater.
Ændringsforslag 3 Betragtning 6
(6) Denne rammeafgørelse bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier.	(6) Denne rammeafgørelse bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne forfatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier og generelt alle forfatningsmæssige regler om grundlæggende rettigheder, hvis anvendelsesområde ikke er uforeneligt med den måde, på hvilken foranstaltningerne gennemføres.
Ændringsforslag 4 Betragtning 8
(8) Gensidig anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme i fuldbyrdelsesstaten skal øge domfældtes resocialiseringschancer, idet den pågældende får mulighed for at bevare sine familiemæssige, sproglige, kulturelle og andre bånd. Samtidig bør kontrollen med overholdelsen af vilkårene og de alternative sanktioner forbedres med det formål at forhindre nye lovovertrædelser og dermed tage hensyn til ofrene, der bør beskyttes.	(8) Gensidig anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme i fuldbyrdelsesstaten skal øge domfældtes resocialiseringschancer, idet den pågældende får mulighed for at bevare sine familiemæssige, sproglige, kulturelle og andre bånd. Samtidig bør kontrollen med overholdelsen af vilkårene og de alternative sanktioner forbedres med det formål at forhindre nye lovovertrædelser og dermed tage hensyn til beskyttelse af ofre og til beskyttelse af samfundet i almindelighed.
Begrundelse
Henvisningen til målsætningen om at forebygge, at domfældte personer begår ny kriminalitet, udelader et væsentligt aspekt, nemlig beskyttelse af samfundet. Det er uden tvivl et aspekt, som bør spille en afgørende rolle i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Ændringsforslag 5 Betragtning 9
(9) For at sikre en effektiv informationsudveksling om alle relevante omstændigheder i forbindelse med den betingede straf tilskyndes medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at sørge for, at overtagelsen af tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner dokumenteres i de nationale registre.	(9) For at sikre en effektiv informationsudveksling om alle relevante omstændigheder i forbindelse med den betingede straf tilskyndes medlemsstaterne til i deres nationale lovgivning at sørge for, at overtagelsen af tilsynet med vilkårene, de alternative sanktioner og betingede domme dokumenteres i de nationale registre.
Begrundelse
Betingede domme bør medtages i overensstemmelse med rammeafgørelsens almene anvendelsesområde.
Ændringsforslag 6 Artikel 1, stk. 1
1. Formålet med denne rammeafgørelse er at fastsætte de regler, hvorefter en medlemsstat med henblik på at lette en domfældts resocialisering og forbedre beskyttelsen af ofre fører tilsyn med vilkår pålagt på grundlag af en dom, der er afsagt i en anden medlemsstat, eller alternative sanktioner i denne dom og træffer alle øvrige afgørelser i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen inden for rammerne af sine beføjelser.	1. Formålet med denne rammeafgørelse er at lette en domfældts resocialisering og forbedre beskyttelsen af ofre og af samfundet samt at lette anvendelsen af passende betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme i forbindelse med lovovertrædere, der ikke er bosiddende i domsstaten. Med henblik på at opfylde disse målsætninger fastsættes der i denne rammeafgørelse regler, hvormed den medlemsstat, hvor domfældte har sit sædvanlige og lovlige opholdssted - i de tilfælde, hvor han er vendt tilbage eller agter at vende tilbage til denne stat - anerkender domme, der er afsagt i en anden medlemsstat og fører tilsyn med og fuldbyrder betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.
Begrundelse
a) Rammeafgørelsens målsætninger skal klart være til støtte for en strafferetlig politik, der fremmer alternativer til frihedsstraffe (alternative sanktioner, betingede straffe og betingede domme som alternativ til frihedsstraf). b) Regler for anerkendelse bør nævnes, eftersom tilsyn forudsætter gensidig anerkendelse. c) Denne rammeafgørelse bør kun give domfældte en ret til at blive hørt, hvilket naturligvis kun er en juridisk rettighed og ikke en grundlæggende rettighed.
Ændringsforslag 7 Artikel 1, stk. 2
2. Denne rammeafgørelse finder kun anvendelse på anerkendelse af domme og overtagelse af tilsynet med vilkår og alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser som defineret i rammeafgørelsen. Denne rammeafgørelse finder ikke anvendelse på fuldbyrdelse af straffedomme, der indebærer frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger, og som falder ind under Rådets rammeafgørelse 2007/…/RIA. Anerkendelse og fuldbyrdelse af bøder og afgørelser om konfiskation baseres på de instrumenter, der finder anvendelse mellem medlemsstaterne, især Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation.	2. Denne rammeafgørelse finder kun anvendelse på anerkendelse af domme og overtagelse af tilsynet med og fuldbyrdelsen af betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme samt alle øvrige afgørelser som defineret i rammeafgørelsen. Denne rammeafgørelse finder ikke anvendelse på fuldbyrdelse af straffedomme, der indebærer frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger, og som falder ind under Rådets rammeafgørelse 2007/…/RIA. Anerkendelse og fuldbyrdelse af bøder og afgørelser om konfiskation baseres på de instrumenter, der finder anvendelse mellem medlemsstaterne, især Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation.
Begrundelse
"Vilkår" er ikke "straffe", men det er, som det rigtig fremgår af artikel 2, litra e) forpligtelser og påbud, der pålægges en fysisk person i forbindelse med en betinget straf eller en betinget dom. b) Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 8 Artikel 2, litra b, nr. ii
ii) efter afsoning af en del af frihedsstraffen eller den frihedsberøvende foranstaltning (betinget løsladelse eller prøveløsladelse)	ii) efter afsoning af en del af frihedsstraffen eller den frihedsberøvende foranstaltning (afgørelse om betinget løsladelse eller prøveløsladelse) med pålæggelse af et eller flere vilkår
Ændringsforslag 9 Artikel 2, litra c
c) "alternativ sanktion": forpligtelse eller påbud, der idømmes som selvstændig straf, og som ikke er en frihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf	c) "alternativ sanktion": forpligtelse eller påbud, der idømmes som selvstændig straf, og som ikke er en frihedsberøvelse eller indebærer betaling af et pengebeløb
Begrundelse
Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 10 Artikel 2, litra d
d) "betinget dom": en afgørelse fra en ret, hvorefter pålæggelsen af en straf udsættes på visse betingelser ved pålæggelse af et eller flere vilkår	Vedrører ikke den danske tekst
Ændringsforslag 11 Artikel 2, litra g
g) "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, der fører tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser, der træffes i forbindelse med fuldbyrdelsen af dommen, i det omfang den har påtaget sig kompetencen hertil.	g) "fuldbyrdelsesstat": den medlemsstat, der fører tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser, der træffes i forbindelse med fuldbyrdelsen af betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme, i overensstemmelse med en afgørelse som nævnt i artikel 7.
Ændringsforslag 12 Artikel 2, litra g a (nyt)
	ga) "sædvanligt og lovligt opholdssted": det sted, hvor den pågældende har oprettet det varige midtpunkt for sine interesser, og som bestemmes ved hjælp af samtlige relevante faktiske omstændigheder.
Begrundelse
Begrebet opholdssted er et fællesskabsbegreb, som ikke kan overlades til de forskellige nationale systemer. Det er derfor nødvendigt at medtage en definition af begrebet (som indgår i Domstolens retspraksis) i denne rammeafgørelse.
Ændringsforslag 13 Artikel 3
Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.	Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i medlemsstaternes forfatninger.
Begrundelse
Værdierne i Unionens traktater er i det væsentlige også værdier, der indgår i medlemsstaternes forfatninger. Listen over grundlæggende rettigheder kan udvides.
Ændringsforslag 14 Artikel 4, stk. 1
1. Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken judiciel myndighed eller hvilke judicielle myndigheder der i henhold til dens nationale lovgivning har kompetence til at handle i overensstemmelse med denne rammeafgørelse i en situation, hvor medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.	1. Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken myndighed eller hvilke myndigheder der i henhold til dens nationale lovgivning har kompetence til at handle i overensstemmelse med denne rammeafgørelse i en situation, hvor medlemsstaten er henholdsvis udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat. Listen over kompetente myndigheder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Begrundelse
Den foreliggende rammeafgørelse indeholder bestemmelser om den rolle, som spilles af andre myndigheder ud over de judicielle eller fungerer som judicielle myndigheder (f.eks. politi eller administrative enheder uden opgaver af judiciel art). Dette giver grundlag for at erstatte "judicielle myndigheder" i artikel 4 - men ikke nødvendigvis i hele rammeafgørelsens tekst (se begrundelse til artikel 6, stk. 1 og til artikel 7, stk. 1). Hvilke myndigheder der er tale om, afhænger af det konkrete sted i rammeafgørelsen, der henvises til.
Ændringsforslag 15 Artikel 5, stk. 1
1. En dom, der indeholder et eller flere af følgende vilkår eller en eller flere af følgende alternative sanktioner, kan fremsendes til en anden medlemsstat, hvor domfældte har lovligt og sædvanligt ophold, med henblik på anerkendelse og overtagelse af tilsynet med disse vilkår og sanktioner:	1. En dom eller afgørelse om prøveløsladelse, der indeholder et eller flere af følgende vilkår eller en eller flere af følgende forpligtelser eller påbud, kan fremsendes til en anden medlemsstat, hvor domfældte har lovligt og sædvanligt ophold, med henblik på anerkendelse og overtagelse af tilsynet med disse vilkår og forpligtelser eller påbud. Den i artikel 6 nævnte attest kan med henblik på tilsyn indeholde oplysninger om et eller flere vilkår eller en eller flere forpligtelser eller påbud, som indgår i en dom:
Begrundelse
Nødvendig afklaring for det tilfælde, at udstedelsesstaten ikke ønsker at anmode om tilsyn med alle de vilkår, som dommen omfatter.
Ændringsforslag 16 Artikel 5, stk. 1, litra a
a) pligt for den domfældte til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl	a) pligt for den domfældte til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl eller af arbejds- eller uddannelsessted
Ændringsforslag 17 Artikel 5, stk. 1, litra b
b) pligt til ikke at forlade eller opholde sig på bestemte steder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten uden tilladelse samt andre påbud med hensyn til livsførelse, opholdssted, uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter	b) pligt til ikke at opholde sig på bestemte steder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten uden tilladelse samt andre påbud med hensyn til livsførelse, opholdssted, uddannelse, arbejde eller fritidsaktiviteter
Ændringsforslag 18 Artikel 5, stk. 1, litra e
e) pligt til at kompenserer for skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen	e) pligt til at kompenserer for skader, der er forvoldt ved lovovertrædelsen og til at informere den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om opfyldelsen af denne pligt
Ændringsforslag 19 Artikel 5, stk. 1 a (nyt)
	1a. I henhold til denne rammeafgørelse skal domfældte i den pågældende sag høres, inden dommen eller afgørelsen om prøveløsladelse fremsendes.
Begrundelse
Overførelsen af domfældte skal ikke være afhængig af dennes samtykke. Denne rammeafgørelse skal kun give domfældte en ret til at blive hørt, hvilket naturligvis udgør en juridisk rettighed og ikke nogen grundlæggende rettighed. Afgørelsen om overførelse træffes af en dommer på grundlag af målsætningerne i denne rammeafgørelse.
Ændringsforslag 20 Artikel 5, stk. 3
3. De attester, der er omhandlet i artikel 6, skal bortset fra de i stk. 1 anførte vilkår og sanktioner kun indeholde de vilkår eller sanktioner, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt i henhold til stk. 2.	3. De attester, der er omhandlet i artikel 6, skal bortset fra de i stk. 1 anførte vilkår og sanktioner kun indeholde de vilkår eller de forpligtelser eller påbud, som fuldbyrdelsesstaten har meddelt i henhold til stk. 2.
Ændringsforslag 21 Artikel 6, stk. 1
1. Den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten fremsender dommen eller en bekræftet genpart heraf samt en attest, for hvilken der findes en standardformular i bilag I, direkte til den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originalen af dommen eller en bekræftet genpart heraf og originalen af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis denne kræver det. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente judicielle myndigheder.	1. Den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten fremsender den attest, for hvilken der findes en standardformular i bilag I, sammen med dommen (eller en bekræftet genpart heraf), samt eventuelt afgørelsen om prøveløsladelse direkte til den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden. Originalen af dommen eller en bekræftet genpart heraf og originalen af attesten sendes til fuldbyrdelsesstaten, hvis denne kræver det. Alle officielle meddelelser fremsendes ligeledes direkte mellem de nævnte kompetente judicielle myndigheder.
Begrundelse
Her bibeholdes udtrykket "den judicielle myndighed", fordi det drejer sig om fremsendelse af "dommen" (der altid afsiges af en dommer) og af "afgørelsen om prøveløsladelse" (som kan være truffet af en dommer eller ej). I betragtning af at der ikke findes nogen "organisk" definition af "den kompetente judicielle myndighed", må der anvendes en "funktionel" definition, hvilket betyder, at den kompetente judicielle myndighed kan være en dommer, anklagemyndigheden eller en forvaltning, der fungerer som kompetent judiciel myndighed.
Ændringsforslag 22 Artikel 6, stk. 3
3. Den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten fremsender kun dommen og attesten til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.	3. Den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten fremsender kun dommen og attesten (samt eventuelt afgørelsen om prøveløsladelse) til én fuldbyrdelsesstat ad gangen.
Ændringsforslag 23 Artikel 6, stk. 5
5. Hvis en judiciel myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en dom samt en attest, ikke har kompetence til at anerkende den, sender den af egen drift dommen samt attesten videre til den kompetente judicielle myndighed. Denne kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om fremsendelsen af dommen og attesten til den kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor.	5. Hvis en judiciel myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en dom samt en attest (og eventuelt afgørelsen om prøveløsladelse) ikke har kompetence til at anerkende den, sender den af egen drift dommen samt attesten videre til den kompetente judicielle myndighed. Denne kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter straks den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om fremsendelsen af dommen og attesten til den kompetente myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor.
Ændringsforslag 24 Artikel 7, stk. 1
1. Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkender den dom, der er fremsendt i henhold til artikel 6, og træffer omgående alle nødvendige foranstaltninger til at føre tilsyn med vilkårene og de alternative sanktioner, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at afslå at anerkende og overtage tilsynet med dommen.	1. Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkender den dom, der er fremsendt i henhold til proceduren i artikel 6, og træffer omgående alle nødvendige foranstaltninger til at føre tilsyn med vilkårene og de forpligtelser eller påbud, som udgør den alternative sanktion, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at afslå at anerkende og føre tilsyn med dommen.
Begrundelse
Her bibeholdes udtrykket "den judicielle myndighed", fordi denne "kommunikation" foregår mellem medlemsstaternes "judicielle myndigheder". Derefter meddeler den enkelte medlemsstat Generalsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke "myndigheder" der i henhold til dens nationale lovgivning har kompetence til at føre tilsyn med og fuldbyrde straffe (hvilket som sagt kan være ikke judicielle myndigheder). Som det fremgår heraf, må det hensigtsmæssige i dette udtryk i rammeafgørelsens tekst vurderes fra sag til sag (jf. begrundelsen til artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1).
Ændringsforslag 25 Artikel 7, stk. 2
2. Hvis vilkårene eller de alternative sanktioner på grund af deres art og varighed ikke er forenelige med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente judicielle myndighed i denne stat tilpasse disse til de vilkår eller de alternative sanktioner, der efter denne stats lovgivning gælder for lignende lovovertrædelser. Det tilpassede vilkår eller den alternative sanktion skal ligge så tæt som muligt på det vilkår eller den sanktion, som er pålagt i udstedelsesstaten.	2. Hvis vilkårene eller de alternative sanktioner på grund af deres varighed ikke er forenelige med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente judicielle myndighed i denne stat tilpasse disse til de vilkår eller de forpligtelser eller påbud, som udgør de eksisterende alternative sanktioner, der efter denne stats lovgivning gælder for lignende lovovertrædelser. Det tilpassede vilkår eller den alternative sanktion skal ligge så tæt som muligt på det vilkår eller den sanktion, som er pålagt i udstedelsesstaten.
Begrundelse
Uforenelighed mellem vilkår eller sanktioner kan kun bedømmes på baggrund af deres varighed og ikke på baggrund af deres karakter. Kun på denne måde giver det mening i strafferetlig henseende, og kun således giver artikel 7, stk. 3, mening. I praksis er det meget vanskeligt at vurdere tilpassede vilkår eller sanktioner af forskellig art.
Ændringsforslag 26 Artikel 7, stk. 3 a (nyt)
	3a. I tilfælde af tilpasning af vilkår eller alternative sanktioner, jf. stk. 2, underretter den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten omgående den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten. Efter at have modtaget denne underretning kan den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten beslutte at trække attesten og dommen (samt i givet fald afgørelsen om prøveløsladelse) tilbage. I så tilfælde har den dømte ret til at blive hørt.
Begrundelse
Ligesom den domfældtes ret til at blive hørt anerkendes i forbindelse med vedtagelse af beslutningen om overførsel, bør den domfældte sikres samme rettighed i det modsatte tilfælde (hvor beslutningen tilbagekaldes).
Ændringsforslag 27 Artikel 9, stk. 1
1. Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner, hvis	1. Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen (eller i givet fald afgørelsen om prøveløsladelse) og at overtage tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner, hvis
Ændringsforslag 28 Artikel 9, stk. 1, litra a
a) den i artikel 6 omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen og ikke kompletteres eller berigtiges inden for en rimelig frist fastsat af fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed	a) den i artikel 6 omhandlede attest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen eller til afgørelsen om prøveløsladelse og ikke kompletteres eller berigtiges inden for en rimelig frist fastsat af fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed
Ændringsforslag 29 Artikel 9, stk. 1, litra b
b) kriterierne i artikel 5 ikke er opfyldt	b) kriterierne i artikel 5 ikke er opfyldt, herunder, men ikke nødvendigvis udelukkende, pligten til at have sædvanligt og lovligt opholdssted i fuldbyrdelsesstaten,
Begrundelse
Fuldbyrdelsesstaten bør være den stat, hvor domfældte har sit lovlige og sædvanlige opholdssted, og opholdsstedet bør derfor også være et "kriterium", som den stat, der er blevet anmodet om tilsyn, skal tage hensyn til for at afslå at anerkende og påtage sig ansvaret for tilsyn.
Ændringsforslag 30 Artikel 9, stk. 1, litra e
e) sanktionen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den vedrører handlinger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold til denne stats egen lovgivning	e) sanktionen er forældet i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning
Begrundelse
a) Henvisningen til forældelse af straffesagen fjernes, for ret beset drejer det sig ikke om straffesagen, men om allerede idømte straffe. b) Strengt taget bør man tale om "forældelse af sanktionen" og ikke om forældelse af sanktionens fuldbyrdelse. I virkeligheden ville en sanktion ikke forældes, hvis den var ved at blive fuldbyrdet (eller rettere sagt, fuldbyrdelsen forældes ikke), hvis forældelsesfristen for sanktionen i mellemtiden udløber.
Ændringsforslag 31 Artikel 9, stk. 1, litra i
i) dommen omfatter lægebehandling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten uanset artikel 7, stk. 2, ikke har mulighed for at føre tilsyn med på grund af den pågældende stats retssystem eller sundhedsvæsen, eller	i) dommen eller eventuelt afgørelsen om prøveløsladelse omfatter lægebehandling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten uanset artikel 7, stk. 2, ikke har mulighed for at føre tilsyn med på grund af den pågældende stats sundhedsvæsen, eller
Begrundelse
Det giver ikke mening at henvise til retssystemet som begrundelse for ikke at føre tilsyn, jf. artikel 11: "Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet …". Meningen med denne artikel 11 må være (med risiko for at de ønskede praktiske virkninger af vedtagelsen af denne rammeafgørelse, nemlig en effektiv gennemførelse af denne form for domme for at opnå de omtalte målsætninger, bortfalder), at fuldbyrdelsesstaten, som er forpligtet og har forpligtet sig til at føre tilsyn med de i artikel 5, stk. 1 og 2 nævnte vilkår og sanktioner, må indføre intern lovgivning for at sikre dette tilsyn, hvis den ikke skulle have en sådan lovgivning i forvejen.
Ændringsforslag 32 Artikel 9, stk. 1, litra j
j) der ved anvendelsen af artikel 13, stk. 1, ikke kan opnås enighed om tilpasningen af vilkårene eller de alternative sanktioner.	udgår
Begrundelse
Bortfaldet af dette litra hænger sammen med bortfaldet af artikel 13, som ville medføre for omfattende høringer, der ville gøre det meget problematisk at anvende rammeafgørelsen effektivt.
Ændringsforslag 33 Artikel 9, stk. 1, litra j a (nyt)
	ja) attesten eller dommen omfatter vilkår, der ikke er nævnt i eller accepteret i medfør af artikel 5, stk. 1 og 2 i denne rammeafgørelse.
Ændringsforslag 34 Artikel 9, stk. 2
2. Før den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten i de i stk. 1 nævnte tilfælde beslutter at afslå at anerkende dommen og overtage tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner, hører den på en relevant måde den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten og anmoder den om nødvendigt om straks at tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger.	2. Før den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten i de i stk. 1, litra a), b), c), h) og i) nævnte tilfælde beslutter ikke at anerkende dommen (eller eventuelt afgørelsen om prøveløsladelse) og overtage tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner, hører den på en relevant måde den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten og anmoder den om nødvendigt om straks at tilvejebringe de nødvendige supplerende oplysninger.
Ændringsforslag 35 Artikel 10, stk. 1
1. Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer inden for en frist på 10 dage efter modtagelsen af dommen og attesten afgørelse om, hvorvidt dommen skal anerkendes og tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner overtages. Den underretter straks den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om sin afgørelse. Afslag på anerkendelse af dommen og overtagelse af tilsynet skal begrundes.	1. Den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer inden for en frist på 30 dage efter modtagelsen af dommen og attesten afgørelse om, hvorvidt dommen skal anerkendes og tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner overtages. Den underretter straks den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om sin afgørelse. Afslag på anerkendelse af dommen og overtagelse af tilsynet skal begrundes.
Begrundelse
Det er en rimelig frist.
Ændringsforslag 36 Artikel 10, stk. 2
2. Hvis det i et specifikt tilfælde ikke er muligt for den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten at overholde fristen i stk. 1, underretter den straks på en hvilken som helst måde, den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der skønnes nødvendig, før den endelige afgørelse kan træffes.	2. Hvis det i undtagelsestilfælde ikke er muligt for den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten at overholde fristen i stk. 1, underretter den straks på en hvilken som helst måde, den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der skønnes nødvendig, før den endelige afgørelse kan træffes.
Begrundelse
Overensstemmelse med artikel 10 i rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union. Forlængelsen af fristen til 30 dage betyder, at disse tilfælde altid vil blive betragtet som undtagelsestilfælde.
Ændringsforslag 37 Artikel 11
Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med vilkår og alternative sanktioner.	Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på tilsynet med vilkår og de forpligtelser og påbud, der udgør alternative sanktioner.
Ændringsforslag 38 Artikel 12, stk. 1
1. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndigheder at træffe alle øvrige afgørelser i forbindelse med den betingede straf, den alternative sanktion eller den betingede dom som f.eks. efterfølgende ændring af vilkårene, tilbagekaldelse af strafudsættelsen, strafudmåling i tilfælde af en betinget dom eller strafbortfald. Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på ovennævnte afgørelser samt alle øvrige følger af dommen.	1. Det tilkommer fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder at træffe alle øvrige afgørelser i forbindelse med den betingede straf, den alternative sanktion, den betingede dom eller prøveløsladelsen som f.eks. efterfølgende ændring af vilkårene, tilbagekaldelse af strafudsættelsen, strafudmåling i tilfælde af en betinget dom eller tilbagekaldelse heraf eller forældelse. Fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anvendelse på ovennævnte afgørelser samt alle øvrige følger af dommen.
Begrundelse
a) I denne artikel bør der kun refereres til "kompetente myndigheder", idet man må være opmærksom på, at de her nævnte "øvrige afgørelser" i nogle medlemsstater træffes af andre myndigheder end de "judicielle myndigheder" (f.eks. i forbindelse med ændring af vilkår). b) For at foretage strafudmåling i tilfælde af en betinget dom, skal den betingede dom først være tilbagekaldt. c) "Ophævelse" må foretrækkes frem for "bortfald" af hensyn til en samordning af sprogbrugen (jf. artikel 14, stk. 1, litra d)).
Ændringsforslag 39 Artikel 12, stk. 2
2. Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed kan forbeholde sig kompetencen for alle øvrige afgørelser i forbindelse med betingede domme. I så fald finder udstedelsesstatens lovgivning anvendelse på alle øvrige følger af dommen.	2. Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed kan forbeholde sig kompetencen for alle øvrige afgørelser i forbindelse med betingede domme. I så fald finder udstedelsesstatens lovgivning anvendelse på alle de ovennævnte afgørelser og alle øvrige følger af dommen.
Begrundelse
Den stat, der håndhæver lovgivningen - det være sig udstedelsesstaten eller fuldbyrdelsesstaten - anvender sin egen lovgivning.
Ændringsforslag 40 Artikel 12, stk. 3
3. Enhver medlemsstat kan ved gennemførelsen af denne rammeafgørelse meddele, at den som fuldbyrdelsesstat forbeholder sig ret til i individuelle tilfælde at afslå at overtage kompetencen efter stk. 1. Afgørelsen træffes, og meddelelsen herom gives i så fald efter proceduren i artikel 10. Dette berører ikke de forpligtelser, der følger af artikel 7, stk. 1.	3. Enhver medlemsstat kan i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere ved gennemførelse af den, ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet, meddele, at den som fuldbyrdelsesstat afslår at overtage kompetencen efter stk. 1 i de kategorier af tilfælde, som den pågældende stat angiver. Afgørelsen træffes (og begrundes), og meddelelsen herom gives i så fald efter proceduren i artikel 10. Dette berører ikke de forpligtelser, der følger af artikel 7, stk. 1. En sådan erklæring fra en medlemsstat kan til enhver tid tilbagekaldes. Erklæringer eller tilbagekaldelser af erklæringer offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Begrundelse
I princippet er afslag en undtagelse. Ellers bliver rammeafgørelsen ineffektiv og har derfor ikke nogen mening.
Ændringsforslag 41 Artikel 13, stk. 1
Artikel 13	udgår
Høring mellem de kompetente judicielle myndigheder
1. Hvis fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed har til hensigt at foretage en tilpasning efter artikel 7, stk. 2 og 3, hører den først udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed om tilpasningen af vilkårene eller den alternative sanktion.
2. Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed kan ved fremsendelsen af dommen og attesten efter artikel 6 give afkald på den i stk. 1 nævnte høring. I så fald underrettes udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed efterfølgende af fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed om enhver tilpasning i henhold til artikel 7, stk. 2 og 3.
Begrundelse
Artikel 13 udgår for at undgå alt for mange høringer, som ville gøre det vanskeligt at anvende rammeafgørelsen effektivt. Det bør imidlertid bemærkes, at i henhold til det nye stk. 4 i artikel 7 kan udstedelsesstaten trække attesten tilbage, hvis den i artikel 7 nævnte tilpasning ikke er acceptabel.
Ændringsforslag 42 Artikel 14, overskrift
De implicerede myndigheders pligter, når fuldbyrdelsesstaten har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser	Vedrører ikke den danske tekst.
Begrundelse
Terminologisk samordning (vedrører ikke den danske tekst).
Ændringsforslag 43 Artikel 14, stk. 1, litra a
a) ændring af vilkårene eller den alternative sanktion	a) de alternative sanktioner og ændring af vilkårene
Ændringsforslag 44 Artikel 14, stk. 1, litra b
b) tilbagekaldelse af strafudsættelsen	b) tilbagekaldelse af betingede straffe og betingede domme
Ændringsforslag 45 Artikel 14, stk. 1, litra c
c) strafudmåling i tilfælde af en betinget dom	Vedrører ikke den danske tekst.
Begrundelse
Terminologisk samordning (vedrører ikke den danske tekst).
Ændringsforslag 46 Artikel 14, stk. 1, litra d
d) ophævelse af vilkårene eller den alternative sanktion.	d) ophævelse af betingede straffe, betingede domme eller alternative sanktioner.
Ændringsforslag 47 Artikel 14, stk. 1 a (nyt)
	1a. I tilfælde af tilbagekaldelse af betingede straffe, betingede domme og alternative sanktioner er fuldbyrdelsesstaten ansvarlig for fuldbyrdelsen af den i dommen idømte frihedsstraf, undtagen i de i artikel 12, stk. 2 og 3 nævnte tilfælde.
Ændringsforslag 48 Artikel 14, stk. 2
2. Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om ethvert forhold eller enhver oplysning, der efter dens opfattelse kunne føre til tilbagekaldelse af strafudsættelsen eller en ændring af vilkårene eller den alternative sanktion.	2. Udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed underretter straks fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, om ethvert forhold eller enhver oplysning, der efter dens opfattelse kunne føre til tilbagekaldelse af strafudsættelsen eller af den betingede dom eller en ændring af vilkårene eller af de forpligtelser og påbud, som udgør de alternative sanktioner.
Ændringsforslag 49 Artikel 14, stk. 2 a (nyt)
	2a. Domfældte bør høres af de judicielle myndigheder, før der foretages strafudmåling i tilfælde af en betinget dom, eller før strafudsættelsen tilbagekaldes, for at sikre at det grundlæggende kontradiktoriske princip respekteres.
Begrundelse
Der bør være parallelitet mellem denne situation og den i artikel 15, stk. 2, omtalte situation. Det kontradiktoriske princip er et grundlæggende princip i straffesager.
Ændringsforslag 50 Artikel 15, overskrift
De implicerede myndigheders pligter, når udstedelsesstaten har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser	Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 51 Artikel 15, stk. 1
1. Hvis udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed har kompetence til at træffe alle øvrige afgørelser efter artikel 12, stk. 2 og 3, underretter fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed omgående denne om	Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 52 Artikel 15, stk. 1, litra a
a) enhver overtrædelse af et vilkår eller en alternativ sanktion, og	a) overtrædelser af vilkår eller af forpligtelser og påbud, som udgør alternative sanktioner, og
Ændringsforslag 53 Artikel 15, stk. 1, litra b, nr. i
i) kan give anledning til en ændring af vilkårene eller den alternative sanktion,	i) kan give anledning til en ændring af vilkårene eller af forpligtelser og påbud, som udgør alternative sanktioner,
Ændringsforslag 54 Artikel 15, stk. 1, litra b, nr. ii
ii) vil skulle tages hensyn til ved strafudmålingen i tilfælde af en betinget dom, eller	Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 55 Artikel 15, stk. 1, litra b, nr. iii
iii) kan medføre tilbagekaldelse af strafudsættelsen.	iii) kan medføre tilbagekaldelse af strafudsættelsen og af den betingede dom.
Ændringsforslag 56 Artikel 15, stk. 3
3. Inden der træffes afgørelse om strafudmåling i forbindelse med en betinget dom eller tilbagekaldelse af strafudsættelsen, skal domfældte høres. Dette krav kan eventuelt opfyldes efter proceduren i artikel 10 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater1.	3. Inden der træffes afgørelse om strafudmåling i forbindelse med en betinget dom eller tilbagekaldelse af strafudsættelsen, høres domfældte af de judicielle myndigheder for at sikre, at det grundlæggende kontradiktoriske princip respekteres.
_______________ 1EFT C 197 af 12.7. 2000, s. 3.
Ændringsforslag 57 Artikel 15, stk. 4, litra a
a) ændring af vilkårene eller den alternative sanktion	a) ændring af vilkårene eller af de forpligtelser og påbud, som udgør alternative sanktioner
Ændringsforslag 58 Artikel 15, stk. 4, litra b
b) tilbagekaldelse af strafudsættelsen	b) tilbagekaldelse af strafudsættelsen og af den betingede dom
Ændringsforslag 59 Artikel 15, stk. 4, litra c
c) strafudmåling i tilfælde af en betinget dom	Vedrører ikke den danske tekst.
Ændringsforslag 60 Artikel 15, stk. 4, litra d
d) ophævelse af vilkårene eller den alternative sanktion.	d) ophævelse af betingede straffe, betingede domme eller alternative sanktioner.
Ændringsforslag 61 Artikel 15, stk. 4 a (nyt)
	4a. Enhver ændring, som den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten foretager af et vilkår eller af de forpligtelser eller påbud, der udgør alternative sanktioner, sker under behørig hensyntagen til artikel 5. I tilfælde af ændringer kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten benytte sig af muligheden for at træffe en ny afgørelse i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 9, stk. 1, litra i).
Ændringsforslag 62 Artikel 15, stk. 5
5. Ved strafudmåling eller tilbagekaldelse af strafudsættelsen meddeler udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed samtidig fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed, om den har til hensigt at tilsende fuldbyrdelsesstaten	5. Ved strafudmåling eller tilbagekaldelse af strafudsættelsen meddeler udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed samtidig fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed, at det ikke længere er nødvendigt at føre tilsyn med vilkårene.
Ændringsforslag 63 Artikel 15, stk. 5, litra a
a) en dom og en attest i henhold til Rådets rammeafgørelse 2007/…*/RIA med henblik på overtagelse af fuldbyrdelsen af frihedsstraffen, eller	udgår
_________ *EUT: Indsæt venligst nummeret på den rammeafgørelse, der henvises til i betragtning 3).
Ændringsforslag 64 Artikel 15, stk. 5, litra b
b) en europæisk arrestordre med henblik på overgivelse af den dømte i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne1.	udgår
__________ 1EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
Ændringsforslag 65 Artikel 15, stk. 6
6. Hvis pligten til at fuldbyrde vilkår eller alternative sanktioner er bortfaldet, bringer fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed foranstaltningerne til ophør, så snart den er blevet underrettet herom af udstedelsesstatens kompetente myndighed.	6. Når fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed er blevet underrettet herom af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, jf. artikel 5, indstiller den tilsynet med og fuldbyrdelsen af vilkårene.
Ændringsforslag 66 Artikel 16, overskrift
Amnesti og benådning	Amnesti, benådning og fornyet prøvelse af dommen
Ændringsforslag 67 Artikel 16, stk. 1 a (nyt)
	Kun udstedelsesstaten kan træffe afgørelse om anmodninger om fornyet prøvelse af betingede straffe, betingede domme og alternative sanktioner, hvis tilsyn og fuldbyrdelse er omfattet af denne rammeafgørelse.
Ændringsforslag 68 Artikel 17
Hvis domfældte forlader fuldbyrdelsesstaten og tager lovligt ophold i en anden medlemsstat, overdrager fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed kompetencen vedrørende tilsynet med vilkårene og de alternative sanktioner samt alle øvrige afgørelser i forbindelse med dommens fuldbyrdelse til udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed.	1. Hvis domfældte forlader eller ophører med at have lovligt ophold i fuldbyrdelsesstaten, overdrager fuldbyrdelsesstatens kompetente judicielle myndighed kompetencen vedrørende tilsynet med vilkårene eller de forpligtelser og påbud, der udgør de alternative sanktioner, samt alle øvrige afgørelser i forbindelse med dommens fuldbyrdelse (eller i givet fald i forbindelse med afgørelsen om prøveløsladelse) til udstedelsesstatens kompetente judicielle myndighed.
Begrundelse
Fuldbyrdelsesstaten kan ikke længere føre tilsyn med domfældte, og som følge heraf overdrages tilsynskompetencen atter til udstedelsesstaten. Denne overdragelse skal forstås som en pligt og ikke som en mulighed.
Ændringsforslag 69 Artikel 17, stk. 1 a (nyt)
	1a. Der sker ligeledes en overførelse af den i stk. 1 nævnte kompetence, såfremt udstedelsesstaten anmoder den kompetente judicielle myndighed i fuldbyrdelsesstaten herom som følge af, at der er indledt en ny straffesag mod den pågældende i udstedelsesstaten.

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

1.        Det er længe siden, at EU er holdt op med kun at være et fælles økonomisk område og også er blevet et område med fælles værdier. EU har gjort fremskridt med hensyn til at opbygge et politisk fællesskab, der forfølger oplysningens ideal med den størst mulige værdighed for mennesket. EU virkeliggør gradvis den politiske deling mellem staterne, samarbejde mellem institutionerne og et retssystem, der er både kosmopolitisk og tager hensyn til det enkelte menneske.

Det, som virkeligt er fascinerende ved EU, er denne målsætning om det enkelte individ og et retssystem, der gælder for alle folk og generationer.

I dette område med frihed, sikkerhed og retfærdig ledsages den frie bevægelighed for personer af bevægelighed for retsafgørelser via gensidig anerkendelse og ligeledes af samarbejde på det politimæssige og retlige område. De forskellige retlige områder, herunder strafferetten, gør sig i stigende grad fri af de nationale områders "feudalisering" for at opfylde det fælles ideal med retfærdighed for alle. EU er et ekstraordinært eksempel på en politisk orden, som har fundet frem til at samordne den enkelte stats særinteresser og den moralske viljekraft bag et fremtidigt retssystem.

Strafferetten indgår i denne gradvise bevægelse mod et samarbejde mellem EU-medlemsstaterne. Den foreliggende rammeafgørelse har til formål at lette en domfældts resocialisering og forbedre beskyttelsen af ofre og af samfundet samt at lette anvendelsen af passende betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme i forbindelse af lovovertrædere, som ikke har bopæl i den dømmende stat. Det værdifulde ved dette initiativ er især, at det tilskynder medlemsstaterne til at indføre en praksis med alternative sanktioner til frihedsstraffe i medlemsstaternes strafferetskultur. Vi ved alle, at hvis det politiske program ikke giver mulighed for praktisk gennemførelse af alternative sanktioner, har domstolene tendens til ikke at anvende dem. Hvis vejen banes for alternative sanktioner, gør det strafferetten og straffene mere humane, og derfor virker det befordrende på fællesskabsretten i almindelighed. Det forhindrer den misforståelse, der består i at stille den domfældtes ret til resocialisering op imod samfundets interesse i at resocialisere ham. Sandheden er, at der her ikke er nogen modsætning. En domfældts status er faktisk et barometer, hvormed man kan måle ethverts samfunds civilisationsgrad og kvaliteten af dets retssystem. Fremme af anvendelse af vilkår uden frihedsberøvelse som alternativ til frihedsstraf er en målsætning, som hurtigst muligt bør gennemførelse på det strafferetlige område i EU. Der må i europæisk politik gøres en indsats for at sammenkæde strafferetten med en rettighedskultur i alle henseender: med hensyn til fastlæggelse af straffe og hvordan de skal fuldbyrdes samt forholdet mellem domfældte personer og samfundet i almindelighed.

2.        Effektiviteten af den gensidige anerkendelse begrænses somme tider af, at medlemsstaternes strafferet stadig befinder sig på tidligt harmoniseringsstadium. Den foreliggende rammeafgørelse er et eksempel på dette. Samarbejdsprocedurerne ved tilsyn med og fuldbyrdelse af alternative sanktioner ville være meget enklere, mere effektive og meget mindre problematiske, hvis medlemsstaterne idømte samme type straffe eller havde retsstrukturer, der lignede hinanden, eller endog en materiel straffelovgivning og strafferetspleje, der svarede mere til hinanden (jf. problemet med at tilpasse "forskellige vilkår" eller med "usikkerhed om kompetencen", når en betinget dom tilbagekaldes, eller der fastsættes en straf i forbindelse med en betinget dom).

Behovet for en gradvis harmonisering af medlemsstaternes materielle strafferet er selve forudsætningen for at gennemføre det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Desuden består det vigtigste argument for en stigende harmonisering af de nationale straffelovgivninger i den grundlæggende betydning af de fælles værdier i artikel 6 i EU-traktaten. Når alt kommer til alt, garanteres disse værdier i vidt omfang af strafferetlige bestemmelser.

3.        Imidlertid må rammeafgørelsens procedureregler fastsættes i overensstemmelse med den nuværende tingenes tilstand. Derfor har man i forbindelse med "kompetencefordelingen" mellem udstedelsesstat og fuldbyrdelsesstat - af lovmæssige grunde og for tydelighedens og retssikkerhedens skyld - valgt den regel, at den stat, der udøver visse beføjelser, anvender sin egen lovgivning dertil [jf. artikel 12, stk. 2].

Sammen med denne løsning blev der truffet afgørelse om at holde fast ved det kontradiktoriske princip i tilfælde af tilbagekaldelse af en betinget straf eller idømmelse af en betinget dom som et ufravigeligt princip i disse sager [jf. artikel 14, stk. 2a (nyt)]. Ligeledes har man fundet det hensigtsmæssigt at henvise til de nationale forfatninger i forbindelse med henvisningen til traktatens værdier [jf. artikel 3]. De grundlæggende rettigheder udgør en standard, ud fra hvilken EU's og medlemsstaternes lister over grundlæggende rettigheder skal betragtes som åbne lister, der kan supplere hinanden.

På denne måde har man også forsøgt at yde et bidrag til spørgsmålet om samtykke i forbindelse med initiativet til overdragelse af ansvaret for tilsyn og fuldbyrdelse (jf. artikel 5, stk. 1a). Alternativet med overdragelse er ikke nogen grundlæggende rettighed for domfældte [netop fordi han allerede har status af domfældt, og afklaringen af frister og roller også er et spørgsmål om retlig legitimitet]. Derfor er overførelsen ikke afhængig af samtykke. Det, der imidlertid bør findes her, er en afgørende juridisk afvejning i overensstemmelse med rammeafgørelsens målsætninger, og domfældte skal have ret til at blive hørt, eftersom høring er et uomgængeligt element i denne afvejning.

For effektivitetens skyld foreslås der desuden her en bestemmelse om princippet om, at afslag er en undtagelse for fuldbyrdelsesstaten (jf. artikel 12, stk. 3).

Det blev ligeledes besluttet at medtage en definition af "sædvanligt og lovligt opholdssted", som svarer til den definition, der findes i Domstolens retspraksis [jf. artikel 2, litra ga) (nyt)].

Som allerede nævnt forsøger udtalelsen at nå frem til en omfattende afklaring af definition og fordeling af kompetencer mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten. Klarhed understøtter den retssikkerhed og legalitet, der er nødvendig for strafferetten. Det er derfor, at fuldbyrdelsesstaten ikke får mulighed for at tilpasse vilkårenes karakter (jf. artikel 7, stk. 2). Kun tilpasning med hensyn til varighed og eventuelt fuldbyrdelsesmåde er forenelig med den systematisering, der kræves, hvis legalitetsprincippet nøje skal overholdes inden for strafferetten.

4.        Endelig bør det understreges, at Frankrigs og Tysklands initiativ til denne rammeafgørelse et er meget positivt signal i det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det viser, hvordan den europæiske dimension nu skal ses i lyset af en idé om en intensiv politisk og retlig integration i EU. Og det viser, hvordan humaniseringen af strafferetten er kommet ind i det europæiske retssystem: et retssystem baseret på humanitetens uomgængelige værdi, hvor det enkelte individ - selv en domfældt - anses for et mål i sig selv, som et unikt og enkeltstående individ.

PROCEDURE

Titel	Anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme
Referencer	06480/2007 - C6-0129/2007 - 2007/0807(CNS)
Dato for høring af EP	11.5.2007
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 24.5.2007
Ordfører        Dato for valg	Maria da Assunção Esteves 21.5.2007
Behandling i udvalg	5.6.2007		27.6.2007		11.9.2007		3.10.2007
Dato for vedtagelse	3.10.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	26 1 3
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alexander Alvaro, Philip Bradbourn, Michael Cashman, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Fausto Correia, Esther De Lange, Panayiotis Demetriou, Kinga Gál, Roland Gewalt, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Magda Kósáné Kovács, Barbara Kudrycka, Henrik Lax, Kartika Tamara Liotard, Sarah Ludford, Viktória Mohácsi, Martine Roure, Søren Bo Søndergaard, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Ioannis Varvitsiotis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Inés Ayala Sender, Edit Bauer, Maria da Assunção Esteves, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Antonio Masip Hidalgo, Siiri Oviir, Eva-Britt Svensson
Dato for indgivelse	5.10.2007