BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold
12.10.2007 - (KOM(2007)0421 – C6‑0294/2007 – 2007/0159(CNS)) - *
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Adina-Ioana Vălean
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold
(KOM(2007)0421 – C6‑0294/2007 – 2007/0159(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2007)0421)[1],
– der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra b, nr. i og ii, og artikel 300, stk. 2, afsnit 1, 1. punktum,
– der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, afsnit 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0297/2007),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6–0383/2007),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til regeringer og parlamenter i medlemsstaterne og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentet høres om indgåelsen af to typer indbyrdes forbundne og parallelle aftaler med landene i det vestlige Balkan, nemlig aftaler om tilbagetagelse med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro og aftaler med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Albanien om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarigt ophold (idet Albanien allerede har indgået en aftale om tilbagetagelse i 2005).
Topmødet i Thessaloniki den 21. juni 2003 mellem EU og landene i det vestlige Balkan bekræftede, hvor vigtigt det er for disse lande at indgå aftaler om lettelse af udstedelse af visa og om tilbagetagelse for at kunne håndtere spørgsmål om ulovlig indvandring.
Ordføreren glæder sig over og understreger betydningen af disse aftaler for landene i det vestlige Balkan, idet de skal ses som en pakke, der er til gavn for begge aftaleparter, dels for EU og dels for denne for EU strategisk vigtige region, som omfatter lande, der har udsigt til EU-medlemskab (Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har fået status som kandidatlande).
Indgåelsen af sådanne aftaler om lettelse af udstedelsen af visa skal ses som et vigtigt skridt, der kan opmuntre landene i det vestlige Balkan til at gennemføre relevante reformer og styrke samarbejdet på regionalt niveau og med EU på områder som f.eks. styrkelse af retsstatsprincippet, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption samt forøgelse af deres administrative kapacitet med hensyn til grænsekontrol og dokumentsikkerhed ved at indføre biometriske identifikatorer.
En velfungerende immigrationsordning kræver effektive aftaler om tilbagetagelse, og der bør ikke indgås nogen aftale om lettelse af udstedelsen af visa, hvis der ikke foreligger en aftale om tilbagetagelse. EU bør imidlertid også overveje at gøre brug af andre instrumenter for at opnå indgåelse og gennemførelse af en aftale om tilbagetagelse, f.eks. instrumenter af politisk, økonomisk, handelsmæssig eller udviklingspolitisk karakter.
Ordføreren glæder sig over, at EF tager hensyn til faktorer på området for retlige og indre anliggender, når det træffer afgørelse om, hvor vidt der skal indledes forhandlinger med tredjelande om lettelse af udstedelsen af visa, såsom grænseforvaltning, dokumentsikkerhed, migration og asyl, bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og korruption. Albanien, Montenegro, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Bosnien og Hercegovina står hver for sig over for specifikke udfordringer på disse områder, som kræver en differentieret fremgangsmåde.
Ordføreren er imidlertid fortsat meget kritisk over for den meget begrænsede rolle, som Europa-Parlamentets spiller i forbindelse med indgåelsen af sådanne aftaler, hvilket er en beklagelig kendsgerning, som forøger det demokratiske underskud mellem EU-institutionerne og EU-borgerne. Disse spørgsmål har direkte konsekvenser for EU-borgerne, og EP bliver uheldigvis ikke på noget tidspunkt ved indledningen af forhandlingerne eller under dem informeret om virkningen af aftalerne om tilbagetagelse og lettelse af udstedelsen af visa samt konsekvenserne heraf med hensyn til menneskerettigheder og asylret.
Målsætningerne og de formelle rammer for disse fællesskabsaftaler om tilbagetagelse begrunder, at EP informeres om virkningerne af aftalernes gennemførelse i medlemsstaterne. Det er nødvendigt med oplysninger om antallet af tilbagetagne migranter, nationalitet, status, gennemsnitlig ventetid mellem arrestation, anmodning om tilbagetagelse og overførsel osv. for at kunne udarbejde en årlig rapport, som bør forelægges EU med henblik på en drøftelse.
Der bør indføjes en overvågningsmekanisme og en suspensionsklausul i aftalerne om lettelse af udstedelsen af visa for at give EU mulighed for til enhver tid at suspendere anvendelsen af aftalen i tilfælde af vanskeligheder med hensyn til gennemførelsen eller en uventet politisk udvikling.
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (4.10.2007)
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold
(KOM(2007)0421 – C6‑0294/2007 – 2007/0159(CNS))Rådgivende ordfører: Erik Meijer
KORT BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentet har konsekvent anmodet om en lempelse af den drakoniske visumordning, der blev pålagt landene i det tidligere Jugoslavien. Denne ordning, som står i skarp modsætning til de betingelser, der gjaldt for jugoslaviske statsborgere før krigen, har især været til skade for den sociale og økonomiske udvikling i landene i Sydøsteuropa.
I modsætning til visumordningens oprindelige formål, navnlig at forhindre lokale kriminelle netværk i at udvide deres aktiviteter uden for regionen, har ordningen snarere forhindret hæderlige studerende, akademikere, forskere og forretningsfolk i at udvikle tætte kontakter med partnere i EU-landene. Der har hersket en følelse af isolation, uforskyldt diskrimination og ghettoisering, især blandt de yngste, som har undermineret deres europæiske identitet. Europa er et velstående samfund, som de gerne vil høre til, men som de føler sig afvist af.
I mellemtiden har kriminelle udvidet deres netværk, indgået alliancer med tilsvarende organisationer i EU-medlemsstaterne og har udvidet deres virksomhed på EU's område og det alt sammen på trods af de visumbegrænsninger, som gælder i øjeblikket.
Der er derfor grund til at rejse tvivl om selve grundlaget for den visumpolitik, som EU hidtil har anlagt over for landene i Sydøsteuropa. Der bør lægges meget større vægt på det regionale samarbejde i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og ulovlig handel, og der bør anvendes flere midler og programmer til at opgradere faciliteter og uddannelse samt til bedre aflønning af personalet og fremme af mere sofistikeret teknologi. Alt dette koster penge, og det er her, at EU bør vise sig solidarisk. Det er ikke blot i disse landes, men også i EU's interesse at udvikle effektive, pålidelige og ubestikkelige grænsekontrol- og politistyrker og offentlige administrationer. Bistanden i forbindelse med førtiltrædelsesinstrumentet bør derfor udvides og suppleres med yderligere midler til dette formål.
Ved at yde en sådan (økonomisk og teknisk) bistand vil EU gøre det muligt for disse lande at opfylde kravene til det næste skridt, nemlig liberalisering af visumordningen. Europa-Parlamentet og især Udenrigsudvalget går stærkt ind for at ophæve visumkravet til borgere i det pågældende område så hurtigt, som det teknisk kan lade sig gøre. Efter vor opfattelse ville det været et håndgribeligt tegn på, at disse lande hører til Europa. Det ville opmuntre dem til at gøre en målrettet indsats for at vedtage de reformer, der i sidste instans vil føre til, at de bliver fuldgyldige medlemmer af EU.
******
Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at foreslå godkendelse af Kommissionens forslag.
PROCEDURE
Titel |
Aftale mellem EF og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visa til kortvarigt ophold |
|||||||
Referencer |
KOM(2007)0421 - C6-0294/2007 - 2007/0159(CNS) |
|||||||
Korresponderende udvalg |
LIBE |
|||||||
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 24.9.2007 |
|
|
|
||||
Rådgivende ordfører Dato for valg |
Erik Meijer 12.9.2007 |
|
|
|||||
Behandling i udvalg |
3.10.2007 |
|
|
|
||||
Dato for vedtagelse |
3.10.2007 |
|
|
|
||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 0 0 |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Vittorio Agnoletto, Christopher Beazley, Monika Beňová, Michael Gahler, Jas Gawronski, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Anna Ibrisagic, Vytautas Landsbergis, Willy Meyer Pleite, Samuli Pohjamo, Libor Rouček, Katrin Saks, Jacek Saryusz-Wolski, Gitte Seeberg, Ari Vatanen, Josef Zieleniec |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Árpád Duka-Zólyomi, Gisela Kallenbach, Erik Meijer, Rihards Pīks, Csaba Sándor Tabajdi, Marcello Vernola |
|||||||
PROCEDURE
Titel |
Aftale mellem EF og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visa til kortvarigt ophold |
|||||||
Referencer |
KOM(2007)0421 - C6-0294/2007 - 2007/0159(CNS) |
|||||||
Dato for høring af EP |
18.9.2007 |
|||||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
LIBE 24.9.2007 |
|||||||
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
AFET 24.9.2007 |
|
|
|
||||
Ordfører Dato for valg |
Adina-Ioana Vălean 10.9.2007 |
|
|
|||||
Behandling i udvalg |
10.9.2007 |
2.10.2007 |
|
|
||||
Dato for vedtagelse |
9.10.2007 |
|
|
|
||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24 3 0 |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Alvaro, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Giuseppe Castiglione, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Elly de Groen-Kouwenhoven, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Claude Moraes, Inger Segelström, Károly Ferenc Szabó, Adina-Ioana Vălean, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka |
|||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Simon Busuttil, Charlotte Cederschiöld, Evelyne Gebhardt, Ona Juknevičienė, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Eva-Britt Svensson |
|||||||
Dato for indgivelse |
12.10.2007 |
|||||||