BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

24.10.2007 - (KOM(2007)0169 – C6‑0110/2007 – 2007/0058(CNS)) - *

Fiskeriudvalget
Ordfører: Iles Braghetto

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

(KOM(2007)0169 – C6‑0110/2007 – 2007/0058(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0169),

–       der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0110/2007),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6‑0408/2007),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag		Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

Artikel 3 a (ny)

	Artikel 3a
	Senest en måned før de i artikel 12 og 13 nævnte lister over fartøjer og faststående tunfiskenet fremsendes til Kommissionen, forelægger medlemsstaterne elektronisk Kommissionen en fiskeriplan med angivelse af det antal fartøjer og faststående tunfiskenet, som de agter at søge om fiskeritilladelse til, sammen med oplysninger om den forventede fiskeriindsats.
	Den enkelte medlemsstat sikrer sig, at det antal fartøjer og faststående tunfiskenet, som indgår i fiskeriplanen, står i et rimeligt forhold til den pågældende medlemsstats kvote for almindelig tun.

Begrundelse

Kommissionen vil forlange fiskeriplaner inden for rammerne af fiskeriaftalerne, også selv om der er tale om bestande i god biologisk stand. Eftersom det største problem ved fiskeriet af almindelig tun er fiskerflådens overkapacitet i forhold til de til rådighed værende kvoter, er der meget større grund til at forelægge disse planer i dette tilfælde, sådan som det er blevet indrømmet af Kommissionen selv, der har forpligtet sig til at medtage dette krav.

Ændringsforslag 2

Artikel 4, stk. 1

1. Hver medlemsstat kan tildele sin kvote for almindelig tun til de fiskerfartøjer, der fører dens flag, og de hos medlemsstaten registrerede faststående tunfiskenet, der har tilladelse til aktivt fiskeri efter almindelig tun.	1. Hver medlemsstat kan tildele sin kvote for almindelig tun til de fiskerfartøjer, der fører dens flag, og de hos medlemsstaten registrerede faststående tunfiskenet, der har tilladelse til aktivt fiskeri efter almindelig tun, og som indgår i den i artikel 3a nævnte fiskeriplan.

Begrundelse

I overensstemmelse med ændringsforslaget til artikel 3a (nyt).

Ændringsforslag 3 Artikel 4, stk. 2 a (nyt)
	2a. Den enkelte medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at dens opfednings- og opdrætskapacitet er i overensstemmelse med de tilladte fangstmængder for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet.
Begrundelse
Som anført af ordføreren er antallet af opfedningsbedrifter for almindelig tun blevet mangedoblet, uden at dette nødvendigvis er i overensstemmelse med de tilladte fangstmængder for denne art. Det er nødvendigt, at de enkelte medlemsstater fastsætter et forhold mellem deres opfedningsbedrifters kapacitet og de kvoter, som de har, da presset på bestandene i modstrid med målsætningen for genopretningsplanen ellers ikke vil blive formindsket.
Ændringsforslag 4 Artikel 5, stk. 1
1. Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefartøjer på over 24 m er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, bortset fra området vest for 10° V og nord for 42° N, i perioden 1. juni - 31. december.	1. Fiskeri efter almindelig tun med store pelagiske langlinefartøjer på over 24 m er forbudt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet i perioden 1. juni - 31. december.
Begrundelse
Dispensationer for bestemte fiskeriområder er i modstrid med alle videnskabelige eksperters udsagn og den holdning, som de fleste medlemsstater har givet udtryk for. Dispensationerne kan rent faktisk ikke retfærdiggøres biologisk, idet bestanden er den samme for Middelhavet og Atlanterhavet. Desuden er de stærkt konkurrenceforvridende og opfordrer også fartøjer, der normalt ikke er interesserede i disse områder, til intensivering af fiskeriet i dem.
Ændringsforslag 5 Artikel 5, stk. 4 a (nyt)
	4a. Der udbetales økonomisk kompensation til fiskere (mandskab og redere)over Den Europæiske Fiskerifond i perioder med fiskeriforbud, jf. de i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2371/2002 anførte mål for genopretningsplaner.
Begrundelse
Der skal kunne ydes økonomisk kompensation til fiskere i perioder med fiskeriforbud.
Ændringsforslag 6 Artikel 7, stk. 2
2. Uanset stk. 1 er mindstemålet for almindelig tun 8 kg for følgende almindelige tun, jf. dog artikel 10:	udgår
a) almindelig tun fanget i det østlige Atlanterhav af stangfartøjer, dørgefartøjer og pelagiske trawlere
b) almindelig tun fanget i Adriaterhavet med henblik på opdræt.
Begrundelse
Dispensationer fra mindstemål er i modstrid med alle videnskabelige eksperters udsagn og den holdning, som de fleste medlemsstater har givet udtryk for. Dispensationer kan rent faktisk ikke retfærdiggøres biologisk, idet bestanden er den samme for Middelhavet og Atlanterhavet. Desuden begrænses kontrolforanstaltningernes effektivitet. Det skal understreges, at Biscayabugten allerede er omfattet af en dispensation (6,4 kg i stedet for 10).
Ændringsforslag 7 Artikel 12, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
	Antallet af fartøjer på listen skal være i overensstemmelse med de betingelser og den beregnede fiskeriindsats, som er anført i den i artikel 3a nævnte fiskeriplan.
Begrundelse
I overensstemmelse med ændringsforslaget til artikel 3a (nyt).
Ændringsforslag 8 Artikel 13, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
	Antallet af faststående tunfiskenet på listen skal være i overensstemmelse med de betingelser og den beregnede fiskeriindsats, som er anført i den i artikel 3a nævnte fiskeriplan.
Begrundelse
I overensstemmelse med ændringsforslaget til artikel 3a (nyt).
Ændringsforslag 9 Artikel 17, stk. 5 a (nyt)
	5a. Kommissionen sikrer, at fiskeriet efter almindelig tun omgående indstilles i de medlemsstater, der ikke overholder den i stk. 5 nævnte indberetningsfrist.
Begrundelse
I betragtning af medlemsstaternes manglende opfyldelse af kravet om indberetning i 2007 og de deraf følgende overskridelser af visse nationale kvoter, bør de pågældende medlemsstaters fiskeri bringes til ophør, hvis ikke de indberetter fangstdata.
Ændringsforslag 10 Artikel 21, stk. 2 a (nyt)
	2a. På grundlag af de fangstoplysninger, der indberettes for de faststående tunfiskenet, og som er en relevant informationskilde i forbindelse med observationen af den almindelige tun, udarbejder Kommissionen i samarbejde med ICCAT's sekretariat en plan for renovering af de faststående net i Atlanterhavet og for genanvendelse af de net, som ikke længere er i brug i Middelhavet.
Begrundelse
Formålet er at sikre et bæredygtigt og yderst selektivt fangstredskab til tun.
Ændringsforslag 11 Artikel 24, stk. 4 a (nyt)
	4a. Medlemsstaterne samarbejder indbyrdes for at harmonisere deres nationale lovgivning om gennemførelsesforanstaltninger over for fartøjer, der fører deres flag, og som påviseligt ikke overholder deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
Begrundelse
Det er nødvendigt at harmonisere sanktionerne for at undgå uoverensstemmelser i den måde, medlemsstaterne gennemfører forordningen på.

BEGRUNDELSE

I slutningen af november sidste år forelagde Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i form af en henstilling den her omtalte plan for at imødekomme bekymringer i videnskabelige kredse angående bestandens kritiske tilstand, der skyldes en for intensiv fiskeriindsats. Planen omfatter kort sagt: gradvis reduktion af fangstkvoten (op til 20 % i 2010 i forhold til 2006), øgede mindstemål fra 10 til 30 kg med dispensation (8 kg) for fiskeri i Biscayabugten og for fangster i Adriaterhavet foretaget med henblik på opdræt i bur. Det skal understreges, at Biscayabugten allerede er omfattet af en dispensation (6,4 kg i stedet for 10). Desuden omfatter planen fastsættelse af begrænsninger af fiskeri med langlinefartøjer i perioden fra 1. juni til 31. december og for notfiskeri fra 1. juli til 31. december samt øgede kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af ulovligt fiskeri.

Ordføreren er overordnet set positivt stemt for forslaget til forordning, men bemærker dog, at der stadig er nogle åbne spørgsmål.

Især er genopretningsplanen for almindelig tun blevet kritiseret fra forskelligt hold. I den forbindelse er det blevet klart, at opfattelsen af behovet for beskyttelse af ressourcerne er forskellig hos henholdsvis videnskabelige eksperter og personer i fiskerierhvervet.

Der er behov for at forbedre kendskabet til de indsamlede data og finde frem til fælles kriterier for forståelsen, så der kan etableres et solidt videnskabeligt grundlag for bedømmelsen af denne fiskeressources tilstand.

Dispensationer

Ordføreren glæder sig over forhøjelsen af mindstemålet til 30 kg, så længe alle flåder behandles ens. Hvis begrundelsen for at indføre forskelle skal findes i særlige forhold inden for traditionelt fiskeri, skal denne fremgangsmåde finde anvendelse for alle.

Hvis situationen vedrørende bestandenes overlevelse virkelig er så kritisk, så er dispensationer, både hvad angår mindstemål og - i mere begrænset omfang - varigheden af fiskeriforbud, uacceptable. Dispensationer kan rent faktisk ikke retfærdiggøres biologisk, idet der er tale om en og samme bestand i Middelhavet og Atlanterhavet. Desuden begrænser de kontrollernes effektivitet.

Kontrol

Ulovligt fiskeri betragtes som et af de største problemer for bevarelse af bestandene af almindelig tun. Forslaget til forordning leverer en præcis beskrivelse af problemet, og griber det effektivt an. Forordningen foreskriver styrket kontrol under fiskeriets forskellige faser. Spørgsmålet er, hvor virkningsfulde disse kontroller kan blive i bekæmpelsen af ulovligt fiskeri. Det skønnes, at kontrollernes effektivitet kan øges, hvis der er et reelt samarbejde mellem fiskerisektoren og lokale og statslige myndigheder. I den forbindelse er det bydende nødvendigt, at der kan regnes med samarbejde fra medlemsstaternes side i EU's beslutningsproces gennem indførelse af princippet om medlemsstaternes initiativret.

Spørgsmålet om, hvilke sanktioner der kan anvendes, og hvem der skal straffes, forbliver åbent. Det drejer sig om, hvorvidt der i de enkelte lande findes effektive og fælles foranstaltninger til bekæmpelse af problemet med ulovligt fiskeri, og hvilke foranstaltninger der er til beskyttelse af personer i fiskerierhvervet, der agerer på lovlig vis.

Indskrænkning af flåderne

I forslaget til forordning indledes en gradvis reduktion af den samlede fangstmængde, der vil være nedsat med cirka 20 % i 2010. Oplysningerne om en forøgelse af antallet af fartøjer er derfor i modstrid med denne nedsættelse. Ligeledes er det kilde til stor bekymring, at antallet af opfedningsbedrifter er blevet stærkt forøget, hvilket betyder, at de har en kapacitet, der ligger et godt stykke over den samlede fangstkvote. Eksistensen af yderligere kapacitet til opfedning, der for størstedelens vedkommende ikke er knyttet til besiddelse af kvoter til fiskeri efter almindelig tun, forårsager blandt andet et øget fiskeritryk.

Gensidighed for flåder fra stater uden for EU

I Middelhavsregionen, hvor der ligger stater, der ikke er medlemmer af ICCAT, er ressourceforvaltningen kompleks. Den 29.-31. januar afholdtes der i Tokyo et ICAAT-møde, hvor der skulle tages beslutning om en ordning for fordeling af den samlede kvote blandt alle kontraherende parter. EU har fået tildelt 55,7 % af den samlede mængde, hvilket er en lille nedgang i forhold til situationen indtil 2006 (57,1 %). Der er således konkurrence med flåder fra lande uden for EU. I Middelhavet drejer det sig især om Libyen og Tyrkiet, men også Japan og Kina.

Forordningens formål kan derfor kun gennemføres, hvis dens principper og foranstaltninger også finder fælles anvendelse i ovennævnte lande.

Samfundsøkonomiske virkninger

Fiskeri efter almindelig tun er en gammel og fast forankret tradition. Det er et åbent spørgsmål, om der er foretaget en vurdering af de samfundsøkonomiske virkninger af reduktionen af fiskeriaktiviteten i forhold til bevarelsen af den økonomiske ligevægt inden for fiskerierhvervet.

I forslaget til forordning mangler der en henvisning til de genopretningsplaner, der omhandles i fællesskabsbestemmelserne (forordning 2371/2002, artikel 5). En sådan henvisning er uundværlig, for at fiskerne (mandskab og redere) kan modtage økonomisk kompensation fra Den Europæiske Fiskerifond.

PROCEDURE

Titel	Genopretning af bestanden af almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
Referencer	KOM(2007)0169 - C6-0110/2007 - 2007/0058(CNS)
Dato for høring af EP	19.4.2007
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	PECH 26.4.2007
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 26.4.2007
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	ENVI 3.5.2007
Ordfører        Dato for valg	Iles Braghetto 25.4.2007
Dato for vedtagelse	22.10.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 3 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jim Allister, Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles Braghetto, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Avril Doyle, Emanuel Jardim Fernandes, Carmen Fraga Estévez, Hélène Goudin, Pedro Guerreiro, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Luca Romagnoli, Struan Stevenson, Catherine Stihler, Margie Sudre
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Thomas Wise
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Willem Schuth
Dato for indgivelse	24.10.2007