BETÆNKNING om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik
26.10.2007 - (2007/2088(INI))
Udenrigsudvalget
Ordførere: Charles Tannock og Raimon Obiols i Germà
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik
(2007/2088 (INI))
Europa-Parlamentet,
- der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004 og navnlig Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen af ENP af 4. december 2006 (SEK(2006)1504/2, SEK(2006)1505/2, SEK(2006)1506/2, SEK(2006)1507/2, SEK(2006)1508/2, SEK(2006)1509/2, SEK(2006)1510/2, SEK(2006)1511/2, SEK(2006)1512/2),
- der henviser til handlingsplanerne, som blev vedtaget i fællesskab med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova og Ukraine, såvel som med Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien,
- der henviser til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), der er nært forbundet med gennemførelsen af handlingsplanerne, som blev vedtaget i fællesskab, og som erstatter den hidtidige tekniske bistand fra Tacis og Meda,
- der henviser til Kommissionens uofficielle dokument "What the EU could bring to Belarus" af 21. november 2006,
- der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi "Et sikkert Europa i en bedre verden", som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003,
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om styrkelse af den europæiske naboskabspolitik af 4. december 2006 (KOM(2006)0726),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 11. april 2007 "Sortehavssynergien - nyt initiativ til regionalt samarbejde" (KOM(2007)0160),
- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006[1] og den 21.-22. juni 2007[2], og til statusrapporten fra det tyske formandskab af 15. juni 2007,
- der henviser til sine beslutninger om et bredere Europa og om ENP, navnlig beslutningen af 19. januar 2006[3],
- der henviser til sine tidligere beslutninger om nabolandene og EU's regioner,
- der henviser til sine beslutninger om naboskabspolitik og EU's udvidelsesstrategi,
- der henviser til sine tidligere beslutninger af 16. november 2005[4]om den nordlige dimensions fremtid og af 16. november 2006[5]om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension,
- der henviser til konklusionerne i FN's Udviklingsprograms Arab Human Development Reports,
- der henviser til Konferencen om Europæisk Naboskabspolitik, som var arrangeret af Kommissionen og blev afholdt den 3. september 2007,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6‑0414/2007),
A. der henviser til, at konsolidering af sikkerhed, demokratisk stabilitet og fremskridt og fremme af forsvarlig forvaltning og respekt for grundlæggende friheder og menneskerettigheder i EU's nabolande er af afgørende betydning for stabilitet og fremgang for hele det europæiske kontinent,
B. der henviser til, at ENP fortsat er en central prioritering for EU's udenrigspolitik,
C. der henviser til, at ENP fortsat skal være adskilt fra udvidelsesprocessen; der henviser til, at deltagelse i ENP ikke udelukker et eventuelt EU-medlemskab på lang sigt for de naboer i øst, der klart kan identificeres som europæiske lande; der henviser til, at ENP for alle de involverede lande er en mulighed for en nærmere integration med EU,
D. der henviser til, at ENP trods den vellykkede gennemførelse af reformdagsordener i adskillige nabolande endnu ikke fuldt ud har opfyldt forventningerne til at kunne udløse og styrke ENP-landenes regeringers engagement i politiske og økonomiske reformer,
E. der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle flere incitamenter for at motivere partnerne til at gøre fremskridt ad reformvejen; der henviser til, at ENP skal styrkes betydeligt for at lette denne proces, herunder tildeling af tilstrækkelige økonomiske midler, så dens erklærede ambitioner og målsætninger kan opfyldes,
F. der henviser til, at åbne og fastfrosne konflikter stadig udgør en stor hindring for opfyldelsen af de vigtigste af målsætningerne i ENP; der henviser til, at der kun kan opnås stabilitet gennem alsidige og varige løsninger på de eksisterende konflikter,
G. der henviser til, at de specifikke aspekter af EU's politik over for de sydkaukasiske stater og EU's regionale strategi i Sortehavsområdet behandles i de særbetænkninger, som udarbejdes af Parlamentets Udenrigsudvalg,
1. støtter fuldt ud hovedmålsætningerne med ENP, der sigter mod at konsolidere en ring af fremgang, stabilitet og sikkerhed, at udvikle nære bånd med og mellem vores nabostater og forpligte dem til at fortsætte reformer i retning af demokrati baseret på respekt for menneskerettigheder, retsstatsprincippet, bedre forvaltning samt økonomisk og social udvikling; understreger behovet for, at der rettes særlig opmærksomhed mod at fremme lige rettigheder, i særdeleshed kvinders rettigheder, men også minoriteter og nabolandenes evne til at løse etniske, religiøse eller sociale konflikter med fredelige midler;
2. udtrykker tvivl om det fornuftige i ENP´s geografiske dækningsområde, eftersom det inddrager lande, der geografisk er europæiske, og ikke-europæiske lande i Middelhavsområdet; bemærker imidlertid, at det i øjeblikket ikke virker realistisk at indføre grundlæggende ændringer af denne overordnede politiske ramme; understreger derfor behovet for en større indsats for at definere denne politiks multilaterale mål og programmer, således at EU og dets nabolande bliver i stand til at imødegå fælles udfordringer, samtidig med at de forskellige betingelser og specifikke forhold i de berørte regioner og lande respekteres;
3. anbefaler derfor kraftigt, at der ved den samlede gennemførelse af politikken tages størst muligt hensyn til de særlige identiteter hos alle de lande, som er omfattet af ENP, for at udvikle de mest hensigtsmæssige og konkrete reformincitamenter på mellemlangt og langt sigt og styrke disse samfunds engagement i moderniserings-, samarbejds- og integrationsprocessen med EU;
4. bemærker, at den konditionalitet, der indgår i ENP-metoden, er baseret på de positive erfaringer med udvidelsen; mener, at konditionalitet kan være et egnet incitament til fremskyndelse af reformprocessen i ENP-landene henimod konvegens med EU, hvis den opfattes positivt og differentieres i forhold til de specifikke behov og den specifikke kapacitet i det pågældende land og ledsages af udviklingen af en vision, som deles med partnerne i alle dens politiske, institutionelle og økonomiske aspekter;
5. understreger på det kraftigste, at respekten for de universelle menneskerettigheder og grundlæggende friheder er det centrale princip i EU's politik; understreger, at uanset i hvor høj grad partnerlandenes regeringer er villige til at samarbejde og tage del i disse værdier, skal det civile samfund i alle ENP-lande bakkes kraftigt op og dets deltagelse i reform- og demokratiseringsprocessen fremmes og udviklingen af frie og uafhængige medier støttes; opfordrer Kommissionen til at forhandle om nedsættelse af underudvalg om menneskerettigheder med alle ENP-lande for at sikre en effektiv politisk dialog på dette område;
6. understreger, at EU tillægger det stor betydning at styrke sine kontakter med parlamenterne, de politiske partier, de lokale myndigheder og andre aktører i ENP-landene med henblik på at inddrage dem i udviklingen og gennemførelsen af handlingsplanerne; tilskynder derfor til, at der regelmæssigt afholdes partnerskabsfora;
7. understreger, den store betydning af en bred dialog med det civile samfund og intensiverede kontakter mellem de forskellige befolkninger, som bidrager til en bedre forståelse mellem samfundene i EU og ENP-landene og viser fordelene ved samarbejdet for begge sider; mener, at der især bør lægges vægt på udveksling af studerende og udveksling på det kulturelle område og inden for forskning; glæder sig i den henseende over Kommissionens initiativ med henblik på at åbne Fællesskabets agenturer og programmer for ENP-landene og støtter især en større inddragelse af alle ENP-lande i Erasmus Mundus-programmet;
8. opfordrer Kommissionen og nationale, regionale og lokale myndigheder til at udforme venskabsby- og venskabsregionsprogrammer og til at yde tilstrækkelig støtte til disse programmer med henblik på at styrke den lokale og regionale administrative kapacitet i nabolandene samt fremme udvekslingsprogrammer for civilsamfundet og mikroprojektinitiativer;
9. understreger behovet for et stærkt politisk engagement fra EU’s og medlemsstaternes side for at gøre ENP til en vedvarende succes; opfordrer på det kraftigste EU-medlemsstaterne til at tilpasse deres egne politikker i ENP-landene så meget som muligt til de prioriteringer, som er udstukket i ENP's strategidokumenter for hvert enkelt land, for at sikre politisk kompatibilitet, kohærens og komplementaritet;
10. anbefaler, at den regelmæssige politiske dialog mellem EU og ENP-landene uddybes; glæder sig over, at Ukraine, Moldova, Georgien og Armenien tilslutter sig de fleste af EU’s FUSP-erklæringer og -positioner og støtter beslutningen om at inddrage Aserbajdsjan på samme måde; mener, at en tilsvarende tilslutning til EU's udenrigspolitik bør være åben for alle ENP-lande;
11. glæder sig over det langsigtede mål om at etablere et frihandelsområde for hele naboskabsområdet, som det beskrives i Kommissionens meddelelse; støtter indgåelsen af omfattende bilaterale frihandelsaftaler mellem EU og det respektive ENP-land, som i henhold til gennemførelsen af lovgivningsreformerne skal dække mere end tariffer og omfatte tjenester og beskyttelse af investeringer; understreger, at der ved indgåelsen af disse aftaler skal tages højde for den sociale og miljømæssige indvirkning; beklager, at EU hidtil ikke har ment at kunne åbne sine markeder for produkter, som naboskabslandene står i en særligt gunstig position til at kunne levere til konkurrencedygtige priser, og som er af en kvalitet, der lever op til EU-standarder;
12. støtter udviklingen af et multilateralt samarbejde mellem EU og dets partnere om sektortemaer, som skal baseres på eksisterende regionale og grænseoverskridende bånd inden for områder som miljø, energisikkerhed, transport og forvaltning af grænsespørgsmål og indvandring; støtter, hvor det er muligt, indgåelsen af juridisk bindende sektoraftaler, der letter integreringen af fælles politikker; understreger navnlig behovet for at sikre investeringer med stor andel af fremmedkapital for at udvide de transeuropæiske energi- og transportnet til ENP-landene;
13. understreger behovet for at anvende eksisterende multilaterale organisationer til at styrke samspillet mellem EU og ENP-landene; understreger især Europarådets og OSCE's rolle i forbindelse med overvågningen af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;
14. opfordrer til, at der indgås aftaler om lettere adgang til visum og tilbagetagelsesaftaler med alle ENP-lande; understreger behovet for at forbedre ENP-landenes kapacitet til at forvalte indvandringsstrømme, effektivt bekæmpe ulovlig indvandring og sikre, at alle internationale menneskerettighedsforpligtelser overholdes; opfordrer medlemsstaterne, EU og alle ENP-landene til at intensivere deres samarbejde i kampen mod international organiseret kriminalitet, terror, menneskehandel og narkotikahandel; støtter naboernes engagement i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og Den Europæiske Politienhed (Europol); understreger behovet for at sikre, at gennemførelsen af sådanne tilbagetagelsesaftaler sker i fuld respekt for princippet om non-refoulement, og for at sikre adgang til en retfærdig asylprocedure; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for en effektiv overvågning af behandlingen af personer, der returneres i henhold til tilbagetagelsesaftaler med ENP-lande, særligt med henblik på en eventuel "kæde-refoulement";
15. henviser til, at ENP udgør en fremragende ramme til regionalt og subregionalt samarbejde; opfordrer til intensiveret regionalt samarbejde om frihed, sikkerhed og retsvæsen og navnlig om grænseforvaltning, indvandring og asyl, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, illegal indvandring, terrorisme, hvidvaskning af penge, handel med narkotika samt politisamarbejde og retligt samarbejde; mener, at regionalt samarbejde og samarbejde i netværk om sådanne spørgsmål kan bygge videre på de erfaringer, der bl.a. er opnået i forbindelse med "Söderköping-processen", som omfatter, Belarus, Moldova og Ukraine og, på EU's side, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Sverige;
16. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre visumbehandlingen for at fremme mobiliteten og gøre lovlige rejser til EU mindre besværlige og mindre bekostelige, navnlig for grupper som studerende, videnskabsmænd, forretningsfolk og repræsentanter for det civile samfund; opfordrer medlemsstaterne til at håndtere de problemer, de oplever i forbindelse med deres konsulater, på en effektiv måde; tilskynder til indførelsen af fælles ansøgningscentre for Schengen-visum i ENP-landene;
17. opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er hensigtsmæssigt, at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af bilaterale aftaler med ENP-lande med henblik på gennemførelse af de regler for lokal grænsetrafik, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen[6];
18. ser med interesse på Kommissionens forslag om at udarbejde en gennemførlighedsanalyse for en eventuel "naboskabsenergiaftale" og opfordrer i den forbindelse ENP-medlemslandene til at overholde international ret og de forpligtelser, de har indgået på verdensmarkedet;
19. anbefaler en bedre dialog og koordinering og flere fælles handlingsplaner mellem EU og USA til støtte for fælles mål som fremme af demokrati, forbedring af energisikkerheden og styrkelse af den regionale sikkerhed i EU's naboskabsområde;
20. understreger behovet for hensigtsmæssige finansieringsniveauer og et tæt samarbejde med andre finansielle institutioner med henblik på at gøre naboskabspolitikken til en succes og har den holdning, at man bør udnytte revisionen af de finansielle overslag for 2007-2013, som er planlagt i 2008-2009, til at øge ENPI’s budget; glæder sig over indførelsen af naboskabsinvesteringsfaciliteten, som vil hjælpe med til at mobilisere midler til ENP-partnere; understreger kraftigt behovet for at opretholde en overordnet balance mellem de østlige og sydlige dele af ENP, som afspejler EU's ambitioner og målsætninger i regionen, effektiviteten af tidligere bistand og størrelsen af den pågældende befolkning;
21. opfordrer Kommissionen til at koordinere sine økonomiske ressourcer og sine kapaciteter til politisk analyse med dem. som findes i internationale finansieringsinstitutioner (EIB, EBRD, Verdensbanken), således at der skabes synergier til at skabe betingelserne for og incitamenterne til reformer i overensstemmelse med ENP-handlingsplanerne;
22. glæder sig over, at det motiverende begreb forvaltningsfacilitet kan sikre supplerende økonomisk støtte til de lande, der klarer sig bedst; understreger, at forvaltningsfaciliteten skal belønne reelle fremskridt i forbindelse med målsætninger vedrørende menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse, være baseret på gennemskuelige tildelingskriterier og anvendes til en øget støtte til denne reformproces;
23. opfordrer til stor og konstant agtpågivenhed i landene selv i kampen mod korruption, idet resultaterne heraf skal bruges som grundlag for fastsættelse af, hvor meget bistand der skal ydes;
Det europæiske naboskab mod øst
24. bemærker, at demokratiske nabolande, som tydeligt kan identificeres som europæiske lande, og som respekterer retsstatsprincippet, i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union i princippet kan ansøge om medlemskab af EU, og at tempoet i og omfanget af en fælles europæisk proces så godt som muligt skal være i overensstemmelse med kapaciteten i partnerskabslandene og EU til at gennemføre de rette reformer og opfylde betingelserne (Københavnskriterierne);
25. understreger endnu en gang med tanke herpå det synspunkt, der er nævnt i Europa-Parlamentets henstilling af 12. juli 2007[7], nemlig at forhandlingerne med Ukraine bør føre til indgåelse af en associeringsaftale, som bidrager effektivt og troværdigt til Ukraines udsigter til EU-medlemskab og er indledning til den tilsvarende proces, herunder muligheden for medlemskab; mener, at der skal anvendes en tilsvarende fremgangsmåde i forbindelserne med Moldova, i betragtning af at den første tiårsperiode for partnerskabs- og samarbejdsaftalen udløber i juni 2008;
26. noterer sig Kommissionens initiativ til at indbyde Belarus til at deltage som observatør i den ENP-konference, som blev afholdt den 3. september 2007; er imidlertid alvorligt bekymret over manglen på positiv respons fra Belarus' regering vedrørende det betingede samarbejdstilbud, som Kommissionen formulerede i sit uofficielle dokument fra november 2006; fordømmer de fortsatte henrettelser, som finder sted i Belarus, som er det eneste land i Europa, der stadig idømmer dødsstraf, og andre overtrædelser af de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder fra de belarussiske myndigheders side og opfordrer dem til at løslade alle politiske fanger og standse undertrykkelsen af de demokratiske kræfter, således at den belarussiske befolkning kan nyde godt af frihed, demokrati og fremgang samt af alle de muligheder, der følger af en tættere integration med EU; understreger, at EU hurtigst mulig bør yde effektiv støtte til civilsamfundet, de frie medier og politiske partier, der går ind for demokrati, retsstatsprincippet og respekt for universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer kraftigt Belarus til at indføre et moratorium for dødsstraf som et første skridt på vejen mod afskaffelse af dødsstraffen, og til at ratificere den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den europæiske konvention om menneskerettigheder og relevante protokoller hertil; opfordrer Kommissionen til at gøre mere effektivt brug af EIDHR og sikre sig, at midlerne fra EU's finansielle instrumenter ikke misbruges af de belarussiske myndigheder mod belarussiske borgere og det belarussiske civilsamfund;
27. opfordrer Kommissionen til at fremme kontakterne mellem de forskellige befolkninger ved at reducere de nuværende visumomkostninger for belarussere, især studerende, videnskabsmænd og repræsentanter for civilsamfundet, med henblik på at bringe sådanne omkostninger på linje med dem, der opkræves i andre ENP-lande som Rusland og Ukraine;
28. mener, at Belarus har de samme europæiske ønsker og fremtidsudsigter som Ukraine og Moldova, når det først vælger demokratiet, respekterer de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder og styrker retsstatsprincippet;
29. er overbevist om, at der bør oprettes en motiverende ramme med mellemlange gennemførelsesmål baseret på en ny generation af associeringsaftaler, der skal indgås med ENP-lande, som respekterer de grundlæggende europæiske værdier, er villige til at integrere sig tættere med EU og udviser objektive resultater med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen for ENP;
30. mener at disse aftaler bør sigte mod udvikling af det bilaterale forhold med EU i trin, hvor man forhandler sig frem til konkrete betingelser og tidsplaner, der skal overholdes, herunder bindende resultatbenchmarks, som skal angives i de fælles handlingsplaner og overvåges regelmæssigt; henviser endnu en gang til sit tidligere forslag om med de lande, der klart kan identificeres som europæiske, at udvikle de omfattende bilaterale frihandelsaftaler i forbindelse med et eventuelt ”EØS plus”;
31. glæder sig over indgåelsen af aftaler om lettere adgang til visum og tilbagetagelsesaftaler med Ukraine samt indledningen af en tilsvarende proces med Moldova og tilskynder til, at der indgås tilsvarende aftaler med landene i Sydkaukasus; er overbevist om, at man på længere sigt bør planlægge en visumfri ordning og fastlægge de skridt, der er nødvendige for at nå dette mål; bemærker, at i Georgiens tilfælde kræver reformfremskridtene og den utilsigtede negative påvirkning, som aftalen om lettere adgang til visum mellem EU og Den Russiske Føderation har på konfliktløsningsprocessen i de løsrevne georgiske områder i Sydossetien og Abkhasien, en hurtig indgåelse af aftalen om lettere adgang til visum mellem Georgien og EU; tilskynder til, at der iværksættes effektive overvågningsmekanismer, særligt med henblik på respekt for grundlæggende menneskerettigheder for personer, som er underlagt tilbagetagelsesaftaler; understreger betydningen af at have tilstrækkelige garantier for adgang til en retfærdig asylprocedure for dem, der har behov for international beskyttelse, særligt når der anvendes "fremskyndede tilbagetagelsesprocedurer" for personer, som er blevet standset i grænseområder, som fastlagt i tilbagetagelsesaftalen med Ukraine og i forslaget til tilbagetagelsesaftale med Moldova;
32. understreger behovet for skærpet gennemførelse af de eksisterende EU-støttede transportprojekter i regionen, særligt det Traceca-transportprojekt, som forbinder Europa, Kaukasus og Asien, og som fuldt ud udnytter de involverede landes transitpotentiale;
33. mener, at den gradvise integration af EU’s østlige naboer i Det Europæiske Energifællesskab bør fortsættes, og tilskynder til, at der gennemføres reformer af energisektorerne som et prioriteret punkt, idet man håndhæver principperne for en åben markedsøkonomi og gennemsigtighed, navnlig med hensyn til priser, netværksadgang og energieffektivitet; glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at inkludere energisikkerhed i overensstemmelse med den fælles europæiske udenrigspolitik som en af hjørnestenene i ENP;
34. understreger betydningen af ENP's politiske dimension; anbefaler en stærkere EU-støtte til regionale politiske samarbejdsprojekter som fællesskabet for et demokratisk valg, GUAM og BSEC med henblik på mere effektivt at fremme demokrati, tillid, multilateralt samarbejde og bæredygtig udvikling i regionen;
35. understreger behovet for et stærkere engagement fra EU's side i løsningen af de såkaldt fastfrosne konflikter, bl.a. gennem tillidsskabende programmer, konfliktstyring og projekter for uddannelse, kultur og opbygning af civilsamfundet i løsrivelsesområder; glæder sig over arbejdet i EUBAM-missionen ved grænsen mellem Ukraine-Moldova; opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre det klart, at deltagelse i ENP forpligter de pågældende lande til godt naboskab, og at det, for at ENP's potentiale kan udnyttes fuldt ud, forpligter de pågældende lande til at gøre nye, friske og reelle bestræbelser på at finde varige og bæredygtige løsninger på konflikterne i regionen og til at afstå fra aggressive udtalelser, trusler og handlinger, som kan forværre situationen yderligere og underminere det internationale samfunds bestræbelser;
36. opmuntrer Ukraine til inden for rammerne af dets tilpasning til EU's FUSP-erklæringer og holdninger at deltage i de restriktive foranstaltninger, som er truffet af EU imod lederne af Moldovas transdnestriske region, hvorved det yder endnu et betydningsfuldt bidrag til en fredelig løsning på den transdnestriske konflikt;
37. glæder sig over den bistand, der ydes under ENPI, til tillidsskabende foranstaltninger i Georgien og dets løsrivelsesområder Abkhasien og Sydossetien; anmoder Kommissionen om at udnytte muligheden for at yde bistand i form af lokale tillidsskabende og økonomiske rehabiliteringsprojekter til Nagorno-Karabakh, med henblik på at hjælpe med at løse konflikten i området;
38. opfordrer Tyrkiet til at etablere normale diplomatiske forbindelser med og åbne sine landegrænser til naboen Armenien som en del af de tillidsskabende foranstaltninger, der er nødvendige for varig fred og økonomisk integration i regionen; opfordrer Tyrkiet og Armenien til at indlede en åbenhjertig drøftelse af alle udestående spørgsmål;
39. understreger, at det er vigtigt, at der udvikles en mere differentieret politik for Sortehavsområdet, der supplerer ENP, og understreger betydningen af at have Tyrkiet og Rusland som partnere i udviklingen af en bæredygtig strategi for denne region;
40. mener, at det er vigtigt at styrke den parlamentariske dimension af det politiske partnerskab mellem Europa-Parlamentet og de lande, der er involveret i den østlige del af ENP; foreslår derfor, at der etableres en parlamentarisk forsamling for EU-østlige naboer (EURO-NEST), som følger eksemplet fra de multilaterale parlamentariske forsamlinger, som allerede er etableret, med deltagelse af Europa-Parlamentet og med inddragelse af parlamenterne i Ukraine, Moldova, Armenien, Georgien og Aserbajdsjan, samt prodemokratiske observatører fra Belarus;
41. er overbevist om, at en sådan forsamling ville bidrage positivt til gennemførelsen af den styrkede ENP og ville forøge værdien af arbejdet i bilaterale interparlamentariske delegationer og dermed give alle de berørte parter mulighed for at øge samarbejdet, solidariteten og den gensidige tillid, bidrage til løsning af fastlåste konflikter og styrke en regelmæssig multilateral dialog om emner af fælles interesse med en klar regional dimension som f.eks. energi, miljø, bekæmpelse af terrorisme, forvaltning af indvandring, menneskerettigheder osv.;
42. glæder sig over den kommende parlamentariske konference om den europæiske øst-naboskabspolitik ”Together towards the next 50 years”, som skal finde sted i november 2007, som et første skridt i den rigtige retning;
43. understreger, at det er nødvendigt at udnytte det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland til at insistere på, at de grundlæggende menneskerettigheder og friheder, international ret, demokratiske valg og retsstatsprincippet overholdes som strategiske principper for begge parter i det delte naboskab; opfordrer de russiske myndigheder til at påtage sig deres ansvar med hensyn til at genoprette ENP-landenes territoriale integritet, til at opfylde Ruslands forpligtelser til at beskytte mindretal i områder, hvor det er involveret i fredsbevarende operationer og ikke modsætte sig et eventuelt EU-engagement i civile og militære fredsbevarende operationer i områderne med fastfrosne konflikter, som nogle af de involverede parter kræver; beklager ligeledes, at energiressourcer anvendes som redskab til gennemførelse af politiske mål; opfordrer Rusland til at indgå i en konstruktiv dialog med EU og vores fælles naboer om mulighederne for at uddybe det multilaterale samarbejde i Sortehavsområdet;
44. glæder sig over initiativet med henblik på en strategisk styrkelse af relationerne med naboerne i de østlige ENP-lande, særligt landene i Centralasien; påpeger i den forbindelse, at der kan etableres forbindelser mellem ENP og den nyligt vedtagne strategi for Centralasien; understreger, at man i lyset af Kasakhstans centrale politiske, økonomiske og energimæssige rolle samt landets særlige og vellykkede verdslige, multietniske strukturer alvorligt bør overveje, hvordan man kan involvere landet i ENP, idet man muligvis senere kan tildele landet fuld ENP-status, dog forudsat at det gennemfører omfattende politiske reformer med særlig vægt på respekt for menneskerettighederne og demokratiet;
45. understreger, at gennemførelsen af ENP fortsat skal være en fælles politisk opgave for alle EU-medlemslande; foreslår Kommissionen at gøre brug af de unikke overgangsrelaterede reformerfaringer i de medlemslande, som tilsluttede sig EU i det 21. århundrede, for yderligere at udvikle og forfine de nye mekanismer, som nu er taget i brug, hvilket kan være gunstigt for ENP-landene;
Middelhavsnaboskabet mod syd
46. understreger de stærke og langvarige forbindelser mellem EU og landene syd for Middelhavet og understreger, at et tæt samarbejde er i begge parters interesse;
47. understreger, at EU bør yde aktiv støtte til og lette reformprocessen i de sydlige ENP-lande, og er klar over, at de potentielle fordele ved vidtgående politiske, økonomiske og sociale reformer langt overstiger omkostningerne; henviser desuden til, at der er tale om en gradvis proces, som også er afhængig af partnerlandets engagement, for så vidt angår at få gennemført reformerne;
48. opfordrer Kommissionen til mere detaljeret at undersøge mulighederne for den næste generation af brede aftaler med de sydlige ENP-lande; kræver, at der indføjes en mekanisme til gennemførelse af menneskerettighedsklausulen i disse aftaler; bemærker, at disse bilaterale aftaler ikke må indgås på bekostning af fremme af det multilaterale samarbejde i hele regionen, og navnlig gennemførelsen af målene for Barcelona-processen, herunder oprettelse af et frihandelsområde; opfordrer medlemsstaterne til at overveje, hvordan man kan opnå et mere intensivt samarbejde, bl.a. gennem øget fleksibilitet i forbindelse med den fremtidige åbning af landbrugs- og arbejdsmarkederne, som er foreneligt med social sikring og lighed; opfordrer de sydlige ENP-lande til yderligere at intensivere deres bestræbelser på at åbne de økonomiske systemer og på at harmonisere deres økonomiske lovgivning med de relevante dele af den gældende fællesskabsret; understreger, at det er nødvendigt at give Middelhavslandene ret til at styre tempoet i deres åbning af handlen og i deres nationale strategier for økonomiske og social udvikling; mener, at en mere effektiv udnyttelse af ENPI til regionale projekter vil gøre det muligt at forbedre situationen med henblik på at fremme f.eks. et virkelig integreret regionalt økonomisk samarbejdsområde;
49. understreger, at de universelle menneskerettigheder er centrale for EU's værdier; beklager, at selv om der siden starten på Euro-Middelhavs-partnerskabet er gjort væsentlige fremskridt, hvad angår demokrati og menneskerettigheder, er det ikke nok, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med regeringer, regionale og lokale myndigheder samt aktører inden for det civile samfund; understreger betydningen af ytringsfrihed for opbygningen af en demokratisk kultur og styrkelsen af det civile samfund; opfordrer Kommissionen til at etablere effektive dialoger på dette område og udarbejde fælles uddannelsespolitikker og -programmer med henblik på at fremme gensidig forståelse, tolerance og kvinders rettigheder, især i de nye generationer; henviser til, at de sydlige parter i denne forbindelse skal være mere gennemsigtige og åbne for deltagelse i det civile samfund; mener dog, at menneskerettighedsdialogen ikke må forhindre EU i at fremsætte offentlig kritik og træffe andre foranstaltninger i tilfælde af alvorlige overtrædelser af de grundlæggende rettigheder;
50. er klar over, at der er forskellige omstændigheder, interesser og prioriteringer i de forskellige sydlige lande, og at der tages hensyn hertil, når der forhandles og iværksættes handlingsplaner; understreger, at det er af yderste vigtighed at styrke det regionale samarbejde inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet; understreger, at ENP på ingen måde erstatter eller konkurrerer med Euro-Middelhavs-partnerskabet, men at de to politikker supplerer hinanden og gør det muligt at kombinere Barcelona-processens multilaterale tiltag med det bilaterale perspektiv; opfordrer Kommissionen til at styrke sin kommunikationsindsats med henblik på at præcisere forbindelsen mellem de to politikker både for partnerlandene og den europæiske offentlighed;
51. gentager, at der er behov for en stærk politisk vilje hos EU's institutioner og medlemsstaterne til at engagere sig aktivt i konfliktløsningen i regionen og samtidig forhindre disse konflikter i at stå i vejen for gennemførelsen af ENP; understreger, at ENP ikke vil nå sit fulde potentiale, hvis der ikke findes en løsning på de konflikter, der gør det regionale samarbejde vanskeligt, ja umuligt; gentager, at ENP-aktiviteter, der kan fremme konfliktforebyggelse, skal styrkes og fokuseres på tillidsskabende foranstaltninger som grænseforvaltning, støtte til forsoningsprocesser på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt støtte til organisationer i det civile samfund; understreger den vigtige rolle, som forvaltningsfaciliteten spiller med hensyn til forebyggelse og løsning af konflikter; understreger i den henseende behovet for kohærens og komplementaritet mellem ENP og andre instrumenter og politiske anliggender og behovet for en struktureret konfliktanalyse og konfliktsensibilitet i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af programmer;
52. henviser til, at ENP sammen med Euro-Middelhavs-partnerskabet udgør rammen om alle områder af samarbejdet; indtager den holdning, at der bør være mulighed for et styrket samarbejde mellem de interesserede parter, og at dette bør fremmes; mener, at overvejelser om nye initiativer med henblik på at styrke samarbejdet i Middelhavsområdet under alle omstændigheder skal omfatte en relancering af Euro-Middelhavs-partnerskabet, hvilket kræver alvorlige overvejelser vedrørende de grænser og vanskeligheder, man er stødt i de seneste år; understreger, at Middelhavsområdet fortsat bør være et fælles politisk anliggende for alle medlemsstater; understreger den rolle, som Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet spiller; understreger sit ønske om, at denne institution inddrages i evalueringen af udviklingen i Euro-Middelhavs-politikkerne;
53. mener, det er vigtigt at etablere tættere relationer, selv gennem nye forbindelser, med de lande, der er naboer til vores naboer, som f.eks. landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne;
Europa-Parlamentets rolle
54. understreger endnu en gang, at det har til hensigt at fortsætte sin grundige kontrol af gennemførelsen af ENP ved at udnytte sine beføjelser, herunder i sidste instans sine budgetbeføjelser, og ved at fortsætte dialogen med Kommissionen om gennemførelsen af ENPI samt det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), en dialog, som blev indledt i 2007, og som skal videreføres med henblik på den planlagte revision i 2009; har til hensigt regelmæssigt at undersøge statusrapporterne for ENP; beklager imidlertid, at det ikke er blevet hørt vedrørende handlingsplanerne for ENP, evalueringen af deres gennemførelse og udviklingen i drøftelserne i underudvalgene om menneskerettigheder;
55. er klar over sin rolle som en betydningsfuld opinionsdanner og som et forum for offentlig debat og har til hensigt at styrke sit samarbejde med parlamenter og det civile samfund i ENP-landene; lover derfor at udnytte sine delegationer til interparlamentariske organer mere effektivt; understreger i den forbindelse betydningen af den ikke-statslige dimension, nemlig Euro-Middelhavsområdets civile samfundsgrundlag, i forbindelse med styrkelsen af den politiske dynamik i de sydlige partnerskabslande;
56. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og ENP-landenes regeringer og parlamenter.
UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (31.7.2007)
til Udenrigsudvalgetom styrkelse af EU's naboskabspolitik(2007/2088(INI))Rådgivende ordfører: Tunne Kelam
FORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om styrkelse af EU's naboskabspolitik (ENP) og understreger, at denne politik er et vigtigt instrument, der skal tjene som incitament for vore nabolande til at rykke tættere på Unionen og indføre et europæisk værdisystem, og som skal sætte yderligere gang i den økonomiske og sociale udvikling i de regioner, der grænser op til Unionen, idet sådanne udviklinger vil være af interesse både for EU og dets nabolande;
2. glæder sig over, at der er så mange forskellige emner, som er omfattet af ENP, navnlig på energiområdet (herunder især foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten), klimaændring, transport- og telekommunikationssektorerne, forskning og informationssamfundet, og påpeger den regionale dimension af dette samarbejde;
3. mener, at en effektiv ENP til gensidig fordel bør tilskynde nabolande, som er interesseret i fremtidigt medlemskab af EU, til at koncentrere sig om kvaliteten og fremskyndelsen af deres forberedelser med henblik på medlemskab og bør medføre, at EU viser åbenhed og yder støtte i overensstemmelse med de konkrete fremskridt, som disse lande har gjort;
4. understreger, at ENP's effektivitet også er afhængig af, om medlemsstaterne er rede til at anvende principperne for Unionens fire grundlæggende frihedsrettigheder i deres partnerlande, og mener, at sektorbestemte og regionale aftaler bør anses for at være et praktisk middel til opnåelse af dette mål;
5. opfordrer Kommissionen og nabolandene til at undgå den uforholdsmæssigt store koncentration af finansieringen af den europæiske naboskabspolitik i større byer;
6. understreger den altafgørende betydning af grænseoverskridende og interregionale samarbejdsprogrammer såvel som bredere EU-udveksling i forbindelse med gennemførelse af ENP, og mener, at disse programmer bør omfatte økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle aspekter og bør fremme ligestilling og lige muligheder;
7. opfordrer Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder, der er involveret i grænseoverskridende og interregionale samarbejdsprogrammer og bredere EU-udveksling, til at vedtage en decentraliseret strategi baseret på samhørighedspolitikkens principper, dvs. partnerskab og flerårig planlægning, og i større udstrækning tilskynde til græsrodssamarbejde;
8. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og nabolandene til at fremme civilsamfundets og lokale og regionale myndigheders inddragelse i gennemførelsen af og kontrollen med ENP; henviser til de positive erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af partnerskabsprincippet i forbindelse med samhørighedspolitikken; opfordrer derfor Kommissionen til at etablere udveksling af erfaringer mellem myndighederne i medlemsstaterne og nabolandene, hvad angår gennemførelsen af samhørighedspolitikken og ENP;
9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ENP er synlig;
10. opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for de lokale og regionale myndigheder om deres særlige rolle i forbindelse med gennemførelsen af ENP's handlingsplaner og til at videreudvikle ENP;
11. opfordrer Kommissionen og nationale, regionale og lokale myndigheder til at udforme venskabsby- og venskabsregionsprogrammer og til at yde tilstrækkelig støtte til disse programmer med henblik på at styrke den lokale og regionale administrative kapacitet i nabolandene samt fremme udvekslingsprogrammer for civilsamfundet og mikroprojektinitiativer;
12. påpeger betydningen af intensivt regionalt samarbejde for grænsepolitiarbejde og indrejsekontrol;
13. finder det vigtigt, at visumkravene for den lokale grænsetrafik og for specifikke befolkningsgrupper (herunder studerende, forskere, kunstnere, forretningsfolk og journalister) så hurtigt som muligt lempes effektivt for at fremme den økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle udvikling i regioner, der grænser op til Unionen, og i nabolandene, til gavn for alle parter, idet de uligheder, der findes langs EU's eksterne grænser, mindskes;
14. mener, at ENP også bør føre til samarbejde inden for forebyggelse og fælles håndtering af naturkatastrofer, og tilskynder medlemsstaternes såvel som de regionale og lokale myndigheder til at medtage dette aspekt i deres grænseoverskridende samarbejdsprogrammer;
15. minder Kommissionen om, at den i sin årsberetning til Europa-Parlamentet og til Rådet om gennemførelse af fællesskabsbistand - hvoraf den første af disse beretninger skal forelægges i slutningen af 2007 - skal medtage en evaluering af ENP-instrumentet i forhold til grænseoverskridende samarbejde, herunder oplysninger om lokal og regional deltagelse pr. land, i forhold til de forskellige fælles operationelle programmer og i forhold til relateret decentral kapacitetsopbygning.
PROCEDURE
|
Titel |
Styrkelse af EU's naboskabspolitik |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET |
||||||
|
Udtalelse fra |
REGI |
||||||
|
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Tunne Kelam |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
25.6.2007 |
28.6.2007 |
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
17.7.2007 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
43 0 1 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Tiberiu Bărbuleţiu, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Wolfgang Bulfon, Bairbre de Brún, Vasile Dîncu, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Pedro Guerreiro, Zita Gurmai, Marian Harkin, Jim Higgins, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Constanze Angela Krehl, Mario Mantovani, Sérgio Marques, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jan Březina, Den Dover, Jill Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Károly Ferenc Szabó |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Péter Olajos, Thomas Ulmer |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (5.10.2007)
til Udenrigsudvalgetom styrkelse af EU's naboskabspolitik(2007/2088(INI))Rådgivende ordfører: Adina-Ioana Vălean
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger den altafgørende betydning, som den europæiske naboskabspolitik (ENP) har for at konsolidere et område med stabilitet, sikkerhed, velstand og god regeringsførelse, der bygger på værdierne om overholdelse af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; mener derfor, at EU inden for rammerne af naboskabspolitikken fortsat gennem konkrete foranstaltninger, såsom teknisk bistand og uddannelse af personer som f.eks. dommere, politi- og toldtjenestemænd, bør bidrage yderligere til at forbedre kapacitetsopbygningen i de lande, der er omfattet af naboskabspolitikken på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed;
2. minder om, at denne målsætning er af gensidig interesse for både EU og dens naboer, idet ENP bidrager til et europæisk område med frihed, sikkerhed, retfærdighed ved at fremme respekt for menneskerettighederne, navnlig ytringsfriheden, forvaltning af migration og bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel og korruption;
3. glæder sig over initiativet om en styrket ENP, som indeholder nye initiativer for partnerlandene; mener, at den stadig bør være tilstrækkelig fleksibel ved at tilbyde en skræddersyet tilgang for det enkelte naboland; fastholder, at en uddybning af EU’s forbindelser med det enkelte land bør afhænge af landets grad af forpligtelse til de fælles værdier såvel som dets gennemførelse af vedtagne prioriteter;
4. fastholder, at respekten for de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes internationale forpligtelser, navnlig dem, som er vedtaget inden for rammerne af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, bør stå centralt i alle forbindelser med ENP-landene;
5. udtrykker sin bekymring over visse ENP-partnerlandes mangel på tilstrækkeligt engagement til at overholde de grundlæggende rettigheder, og opfordrer eftertrykkeligt parterne til tage fat på spørgsmål som begrænsninger for pressefriheden, intimidering af ngo'er, politiske fanger og mishandling af personer i politiets varetægt;
6. beklager, at ENP har haft begrænsede resultater på det demokratiske område, hvilket medfører store omkostninger for EU's politiske troværdighed og anseelse, navnlig i de sydlige partnerlande; opfordrer EU til at gå videre end kun til sin principerklæring;
7. er bekendt med visse ENP-landes EU-forhåbninger og minder om, at EU's naboskabspolitik som del af EU’s udenrigspolitik holdes adskilt fra spørgsmålet om medlemskab af EU, da sigtet med den er skabe måder, hvorpå man kan styrke de bilaterale forbindelser, støtte overgang som et mål i sig selv og anspore til velstand, stabilitet og sikkerhed som fælles interesser;
8. glæder sig over forslaget om at inddrage ENP-partnere i Fællesskabets agenturer og programmer, der vedrører retlige og indre anliggender, hvilket kunne bruges som en katalysator for reformer og øge udveksling af bedste praksis og fremme den gensidige forståelse og den interkulturelle dialog;
9. minder om behovet for at intensivere samarbejdet med ENP-landenes organer inden for retlige og indre anliggender samt at sikre deltagelse af civilsamfundets organisationer (fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og ngo'er, og navnlig organisationer, der beskæftiger sig med beskyttelse af kvinders rettigheder); fremhæver, at det også er vigtigt at forbedre samarbejdet mellem Den Europæiske Union og civilsamfundet i ENP-landene;
10. erindrer om vigtigheden af at lette bevægeligheden for studenter, forskere og embedsmænd; minder om, at en forbedret mobilitet bidrager til at skabe tættere forbindelser mellem mennesker og forbedrer EU’s anseelse i ENP-landene; kræver, at forhindringerne for lovlige rejsende fra ENP-landene fjernes ved hjælp af passende visumkrav; glæder sig over initiativet om en styrket ENP, som indeholder nye initiativer for lovlig indrejse til EU; glæder sig over aftalen med Ukraine og Moldova om visumlettelser og oprettelsen af et fælles center for ansøgning om visum i Moldova, der vil kunne tjene som pilotprojekt for oprettelse af sådanne centre i andre partnerlande; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres konsulære tjenester i ENP-landene og til at oprette fælles centre for ansøgning om visum;
11. glæder sig over oprettelsen af en ordning for lokal grænsetrafik, der gør det muligt for befolkningerne i grænseområder at opretholde traditionelle kontakter uden at opleve overdrevne administrative hindringer;
12. mener, at tættere samarbejde om grænsekontrol, forvaltning af migration under fuld overholdelse af de internationale menneskerettighedskonventioner, folkeretten og internationale forpligtelser om eftersøgning og redning af nødstedte mennesker til havs samt tilbagetagelsesaftaler er nødvendige som led i en bredere strategi for bekæmpelse af illegal migration, terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel med seksuelle og andre formål samt narkotikahandel, og er en forudsætning for visumlempelse;
13. beklager, at Den Europæiske Union syv år efter vedtagelsen af Tampere-programmet endnu ikke har nogen sammenhængende indvandringspolitik, og at fokus hidtil har været rettet mod den illegale indvandring, til trods for at politikken vedrørende legal og illegal indvandring bør udvikles samtidigt og velafbalanceret;
14. mener, at en fælles EU-indvandringspolitik skal baseres på respekt for de grundlæggende rettigheder (navnlig retten til asyl og "non-refoulment"); mener, at den skal gennemføres i et snævert samarbejde mellem de tredjelande, der er oprindelses- og transitlande, og skal kombineres med en politik for fælles udvikling, der behandler de egentlige årsager til migration, såsom fattigdom, krige og diktaturer, og som tager hensyn til de faktorer, der skaber migration;
15. erindrer om den nære forbindelse mellem illegal og legal indvandring, idet kampen mod illegal indvandring forudsætter en forbedring af mulighederne for illegal indvandring;
16. glæder sig over, at Kommissionen har forelagt et forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold;
17. understreger nødvendigheden af at fremme programmer til oprettelse af organisationer til betjening af personer i ENP-landene, der ønsker at emigrere til Den Europæiske Union;
18. glæder sig over oprettelsen af centre for information om beskæftigelsesmuligheder i EU og om ansøgning, som f.eks. i Mali, og anbefaler, at sådanne pilotprojekter udvides til andre ENP-lande;
19. opfordrer EU til at udforme politikker, der sigter mod at opnå det bedst mulige udbytte af bevillingerne ved at smidiggøre udbetalingerne og undgå risici for svig og overpriser;
20. erindrer om, at bekæmpelsen af menneskehandel bør prioriteres højt i den europæiske naboskabspolitik med særlig vægt på beskyttelse af sårbare grupper som kvinder og børn; kræver mere samarbejde mellem medlemsstaterne og ENP-landene med henblik på dels at forbedre forebyggelsen, navnlig gennem kampagner med sigte på øget bevidsthed om spørgsmålet i ENP-landene og i medlemsstaterne, og dels ved at bekæmpe de kriminelle organisationer, der tjener på handlen;
21. erindrer om, at indgåelse af tilbagetagelsesaftaler skal prioriteres højt og udgør en del af partnerskabet med tredjelande om at bekæmpe illegal indvandring og menneskehandel; glæder sig i denne forbindelse over tilbagetagelsesaftalerne med Ukraine og Moldova;
22. beklager, at Ukraine endnu ikke har udbygget visumlettelserne til også at omfatte Rumænien og Bulgarien; opfordrer Ukraine til omgående at behandle alle EU-borgere ens; glæder sig over Kommissionens beslutning om at udsætte ratificeringen af tilbagetagelsesaftalerne, indtil dette spørgsmål er løst; kræver en hurtig gennemførelse af og hensigtsmæssig kontrol med disse aftaler;
23. mener, at EU's tilbagetagelsesaftaler, der skal erstatte bilaterale og multilaterale aftaler, med lande, der er omfattet af ENP-programmet, bør vedtages med fuld transparens og under overholdelse af internationale konventioner, inklusive Geneve-konventionen, princippet om "non-refoulment" og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;
24. opfordrer Kommissionen til hvert år at offentliggøre en evalueringsrapport om EU’s tilbagetagelsesaftaler og til at forelægge forslag til forbedring af aftalerne, hvis påkrævet, samt til fuldt ud at inddrage Parlamentet i denne proces;
25. erindrer om, at forbedring af grænsekontrollernes effektivitet er af afgørende betydning i kampen mod ulovlig indvandring, terrorisme, organiseret kriminalitet, som omfatter menneskehandel, narkotika og kopiprodukter; mener, at ENP udgør en god ramme til at hjælpe ENP-landene med at sikre deres ydre grænser mod sådanne trusler;
26. mener, at grænsekontrollerne skal gennemføres i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, som også omfatter deling af byrden med at forvalte EU's ydre grænser;
27. understreger, at visum- og grænsekontrolpolitikken, der giver EU et dårligt image, også har en udenrigspolitisk dimension og ikke blot en sikkerhedsdimension;
28. glæder sig meget over indledningen af samarbejdet mellem Frontex, ENP-landene og andre tredjelande; opfordrer til indgåelse af yderligere aftaler med disse ENP-partnerlande; insisterer på behovet for at styrke dette samarbejde og øge bevillingerne til Frontex; opfordrer medlemsstaterne til at holde deres løfter og forsyne Frontex med alle de logistiske og menneskelige ressourcer der kræves, for at den kan udføre sine opgaver;
29. erindrer om, at effektiv bekæmpelse af terrorisme, illegal indvandring og organiseret kriminalitet i og fra nabolandene næppe kan gennemføres uden mobilisering af alle ressourcer i både Kommissionen og medlemsstaterne selv og hos andre EU-baserede og internationale aktører;
30. bekræfter vigtigheden af at styrke samarbejdet med ENP-landene i kampen mod terrorisme, navnlig gennem intensivering af samarbejdet med Europol og Eurojust, med henblik på at skabe gensidig tillid og dele bedste praksis; opfordrer indtrængende ENP-partnerlandene til at øge deres databeskyttelsesniveau med henblik på at tilnærme love og praksis til EU's databeskyttelsesstandarder, hvilket er en forudsætning for yderligere samarbejde på dette område; erindrer om, at alle fælles foranstaltninger mod terrorisme fuldt ud skal være i overensstemmelse med principperne om legitimitet, proportionalitet og effektivitet;
31. erindrer om, at ENP udgør en fremragende ramme til regionalt og subregionalt samarbejde; opfordrer til intensiveret regionalt samarbejde om frihed, sikkerhed, retsvæsen og navnlig om grænseforvaltning, indvandring og asyl, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel, illegal indvandring, terrorisme, hvidvaskning af penge, handel med narkotika samt politimæssigt og retligt samarbejde; mener, at regionalt samarbejde og samarbejde i netværk om sådanne spørgsmål kan bygge videre på de erfaringer, der bl.a. er opnået gennem "Söderköping-processen", som omfatter, Belarus, Moldova og Ukraine og, på EU's side, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Sverige;
32. glæder sig over det nye initiativ til regionalt samarbejde, "Sortehavssynergien", som supplerer naboskabspolitikken i Sortehavsområdet og bl.a. sigter mod at forbedre grænseforvaltningen og toldsamarbejdet på regionalt plan og til at fremme en regional dialog med civilsamfundet; mener, at arbejdet med sigte på et styrket og sammenhængende samarbejde med Sortehavsområdet kunne bygge på de erfaringer, der er opnået ved Barcelona-processen og den nordlige dimension; fastholder, at prioriteringerne i denne regionale strategi bør være frihed, retfærdighed og sikkerhed, demokrati, fremme af menneskerettighederne, respekt for folkeretten og samarbejde med civilsamfundet;
33. bekræfter, at ENP har en afgørende betydning som en hensigtsmæssig ramme for dialog og handling med sigte på at finde løsninger på fastfrosne konflikter som f.eks. Transnistrien; mener, at sådanne fastfrosne konflikter, hvor der ikke hersker retsstatslige tilstande, udgør sorte huller for organiseret kriminalitet, terrorisme, menneske- og narkotikahandel, og er en kilde til usikkerhed; kræver derfor en styrkelse af de regionale initiativer, som bringer ENP-partnerlande sammen for at finde fælles løsninger på disse konflikter;
34. beklager, at formandskabet ikke i tilstrækkelig grad har hørt Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de grundlæggende valgmuligheder inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som foreskrives i EU-traktatens artikel 21;
35. anmoder Rådets formandskab og Kommissionen om at holde Parlamentet bedre informeret under forhandlingerne om aftaler på ENP-området og om at tage hensyn til Parlamentets henstillinger, jf. EU-traktatens artikel 39 og 21 og EF-traktatens artikel 300;
36. opfordrer Rådet og Kommissionen til at holde Parlamentet bedre og mere regelmæssigt orienteret under forhandlingerne om visumlettelser og tilbagetagelsesaftaler med ENP-lande og dermed at anvende princippet om tillidsfuldt samarbejde mellem institutionerne;
37. opfordrer til et bedre samarbejde mellem EU og internationale organisationer som f.eks. Europarådet med henblik på at udnytte disses ekspertise fuldt ud på områder som menneskerettigheder, information, cyberkriminalitet, bioetik, menneskehandel, organiseret kriminalitet osv.;
38. støtter ideen om at oprette en" parlamentarisk forsamling ENP-øst", svarende til den eksisterende Parlamentariske Forsamling Euromed;
39. glæder sig over oprettelsen af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, som er mere fleksibelt og giver mulighed for nye samarbejdsformer og fremskridt i retning af en naboskabsinvesteringsfond, som bør omfatte særlige samarbejdsområder, navnlig grænseoverskridende samarbejde;
40. opfordrer Kommissionen til at koordinere sine økonomiske ressourcer og sine kapaciteter til politisk analyse med dem. som findes i internationale finansieringsinstitutioner (EIB, EBGU, Verdensbanken) med henblik på at skabe synergier til at skabe vilkår for og stimulere til reformer i overensstemmelse med ENP-handlingsplanerne.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
3.10.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
26 3 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Alvaro, Philip Bradbourn, Michael Cashman, Carlos Coelho, Fausto Correia, Panayiotis Demetriou, Bárbara Dührkop Dührkop, Kinga Gál, Roland Gewalt, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Magda Kósáné Kovács, Barbara Kudrycka, Esther De Lange, Henrik Lax, Kartika Tamara Liotard, Sarah Ludford, Viktória Mohácsi, Martine Roure, Søren Bo Søndergaard, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Ioannis Varvitsiotis |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Inés Ayala Sender, Edit Bauer, Maria da Assunção Esteves, Ona Juknevičienė, Jean Lambert, Antonio Masip Hidalgo, Siiri Oviir, Eva-Britt Svensson |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||
PROCEDURE
|
Titel |
Styrkelse af den europæiske naboskabspolitik |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET |
||||||
|
Udtalelse fra |
INTA REGI LIBE 26.04.07 26.04.07 26.04.07 |
||||||
|
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet |
INTA 07.05.07 |
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Charles Tannock Raimon Obiols i Germà 17.4.2007 19.09.07 |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
Panagiotis Beglitis |
||||||
|
Behandling i udvalg |
13.09.07 |
09.10.07 |
22.10.07 |
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
22.10.2007 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
49 1 2 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Christopher Beazley, Bastiaan Belder, Elmar Brok, Colm Burke, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Hélène Flautre, Hanna Foltyn-Kubicka, Michael Gahler, Georgios Georgiou, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Klaus Hänsch, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Joost Lagendijk, Emilio Menéndez del Valle, Willy Meyer Pleite, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Vural Öger, Ria Oomen-Ruijten, Ioan Mircea Paşcu, Béatrice Patrie, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Raül Romeva i Rueda, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Marek Siwiec, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Jan Marinus Wiersma, Josef Zieleniec |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ryszard Czarnecki, Alexandra Dobolyi, Patrick Gaubert, David Hammerstein, Marie Anne Isler Béguin, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Rihards Pīks, Aloyzas Sakalas, Antolín Sánchez Presedo, Adrian Severin |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||