BETÆNKNING om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen

14.11.2007 - (11522/2007 – C6–0246/2007 – 2001/0270(CNS)) - *

(Fornyet høring)
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Martine Roure

Procedure : 2001/0270(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0444/2007
Indgivne tekster :
A6-0444/2007
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen

(11522/2007 – C6–0246/2007 – 2001/0270(CNS))

(Høringsprocedure – fornyet høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets forslag (11522/2007),

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2001)0664)[1],

–   der henviser til sin holdning af 4. juli 2002[2],

–   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b),

–   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets fornyede høring af Parlamentet (C6–0246/2007),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 51 og artikel 55, stk. 3,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0444/2007),

1.  godkender Rådets forslag som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag

 

Ændringsforslag

Ændringsforslag 1

Betragtning 6

(6) Medlemsstaterne erkender, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad kræver forskellige former for foranstaltninger inden for en samlet ramme og ikke må begrænses til straffesager. Denne rammeafgørelse er begrænset til bekæmpelse af visse særlig grove former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Da medlemsstaternes kulturelle og retlige traditioner i et vist omfang er forskellige, især på dette område, er en fuldstændig harmonisering af straffelovgivningerne ikke mulig på nuværende tidspunkt.

(6) Medlemsstaterne erkender, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad kræver forskellige former for foranstaltninger inden for en samlet ramme og ikke må begrænses til straffesager. Der må sikres en tolerancekultur i såvel stat som samfund. Denne rammeafgørelse er begrænset til bekæmpelse af visse særlig grove former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Da medlemsstaternes kulturelle og retlige traditioner i et vist omfang er forskellige, især på dette område, er en fuldstændig harmonisering af straffelovgivningerne ikke mulig på nuværende tidspunkt.

Ændringsforslag 2

Betragtning 6 a (ny)

 

(6a) Denne rammeafgørelse fastlægger et minimumsniveau af harmonisering, og dens effektivitet er begrænset af de undtagelser, den fastsætter, herunder undtagelserne i artikel 1, stk. 2.

Ændringsforslag 3

Betragtning 6 b (ny)

 

(6b) Lovgivningspolitikken bør afspejle det forhold, at strafferetten i et demokratisk samfund altid er en sidste udvej, og tage hensyn til samtlige de værdier, der er på spil i denne sammenhæng, heriblandt ytringsfriheden og ethvert menneskes ret til lige hensyn og respekt.

Begrundelse

For at fastlægge, hvilke handlinger der er racistiske og fremmedfjendske, kræves en alvorlig afvejning af, hvor grænserne for ytringsfriheden går. Endvidere bør strafferetten altid komme i anden række.

Ændringsforslag 4

Betragtning 9 a (ny)

 

(9a) Det forhold, at en lovovertrædelse vedrørende racisme eller fremmedhad begås af en person, der udfører et offentligt hverv, bør betragtes som en skærpende omstændighed.

Begrundelse

Ofte er det vanskeligt for ofre for racisme og fremmedhad at få deres rettigheder respekteret, navnlig også i erhvervsmæssige sammenhænge. Udnyttelse af en erhvervsmæssig situation bør betragtes som en skærpende omstændighed. Det forhold, at en person udfører et offentligt hverv, bør fremhæves.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 1, litra b

b) udførelse af en handling som nævnt i litra a) i form af offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale;

b) offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale med et indhold, der udgør en handling som nævnt i denne artikels litra a), c) eller d);

Ændringsforslag 6

Artikel 1, stk. 1, litra e

e) Medlemsstaterne kan i forbindelse med stk. 1 vælge kun at straffe adfærd, der enten udøves på en måde, der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden, eller som er truende, nedværdigende eller forhånende.

e) Medlemsstaterne kan i forbindelse med stk. 1 vælge kun at straffe adfærd, der udøves på en måde, som er truende, nedværdigende eller forhånende.

Begrundelse

Udtrykket "der sandsynligvis vil forstyrre den offentlige orden" er for vagt og bør derfor udgå.

Ændringsforslag 7

Artikel 1, stk. 1, litra f

f) I stk. 1 skal der i forbindelse med "religion" som minimum forstås adfærd, der tjener som påskud til at rette handlinger mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.

f) I dette stykke skal der i forbindelse med "religion" som minimum forstås adfærd, der tjener som påskud til at rette handlinger mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, herkomst eller national eller etnisk oprindelse. En medlemsstat kan imidlertid ikke undtage ytringer eller adfærd, der kan tilskynde til had, fra strafferetligt ansvar. Respekt for religionsfrihed må ikke lægge hindringer i vejen for denne rammeafgørelses effektivitet.

Ændringsforslag 8

Artikel 1, stk. 2

2. Enhver medlemsstat kan i forbindelse med Rådets vedtagelse af denne rammeafgørelse fremsætte en erklæring om, at den kun vil gøre benægtelse eller bagatellisering af de i stk. 1, litra c) og/eller d), nævnte forbrydelser strafbare, hvis disse forbrydelser er blevet stadfæstet ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol i den pågældende medlemsstat og/eller en international domstol, eller ved en endelig afgørelse truffet alene af en international domstol.

2. Enhver medlemsstat kan i forbindelse med Rådets vedtagelse af denne rammeafgørelse fremsætte en erklæring om, at den kun vil gøre benægtelse eller bagatellisering af de i stk. 1, litra c) og/eller d), nævnte forbrydelser strafbare, hvis disse forbrydelser er blevet stadfæstet ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol i den pågældende medlemsstat og/eller en international domstol.

Ændringsforslag 9

Artikel 2, stk. 2

2. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse til den i artikel 1, litra c) og d), omhandlede adfærd er strafbar.

2. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse til den i artikel 1 omhandlede adfærd er strafbar.

Ændringsforslag 10

Artikel 5, stk. 1

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2, når den er begået på deres vegne af en person, der handler som enkeltperson eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:

1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2, når den er begået af en person, som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:

a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person eller

a) beføjelse til at repræsentere den juridiske person eller

b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller

b) beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller

c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

c) beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person,

 

og som har handlet i denne egenskab.

Ændringsforslag 11

Artikel 5, stk. 2

2. Ud over de tilfælde, der allerede er nævnt i stk. 1, træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan drages til ansvar, hvor manglende opsyn eller kontrol fra en i stk. 1 omhandlet persons side har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske person at begå den i artikel 1 og 2 omhandlede adfærd på den juridiske persons vegne.

2. Ud over de tilfælde, der allerede er nævnt i stk. 1, træffer hver medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan drages til ansvar, hvor manglende opsyn eller kontrol fra en i stk. 1 omhandlet persons side har gjort det muligt for en person underlagt den juridiske person at begå den i artikel 1 og 2 omhandlede adfærd, og den juridiske person i henhold til national ret kan drages til for denne adfærd.

Ændringsforslag 12

Artikel 5, stk. 3

3. Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke retsforfølgning af fysiske personer, der er gerningsmænd til eller meddelagtige i en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2.

3. Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke retsforfølgning af fysiske personer, der er gerningsmænd til, anstiftere af eller meddelagtige i en adfærd som omhandlet i artikel 1 og 2.

Ændringsforslag 13

Artikel 7 a (ny)

 

Artikel 7a

Minimumskrav

 

1. Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde et højere beskyttelsesniveau i kampen mod racisme og fremmedhad end det niveau, der fastlægges ved denne rammeafgørelse.

 

2. Gennemførelsen af denne rammeafgørelse kan under ingen omstændigheder tjene som undskyldning for at sænke det beskyttelsesniveau, der allerede gælder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af denne rammeafgørelse.

 

3. Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes på en måde, som får indvirkning på de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til den internationale konvention af 7. marts 1966 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Medlemsstaterne gennemfører denne rammeafgørelse i overensstemmelse med disse forpligtelser.

Begrundelse

Rammeafgørelsen bør indeholde en bestemmelse om opretholdelse af det eksisterende beskyttelsesniveau, således at dens gennemførelse ikke resulterer i en afsvækkelse af det eksisterende niveau, jf. artikel 6 i direktiv 2000/43/EF (stk. 1 og 2). Den bør ligeledes indeholde en bestemmelse om, at dens gennemførelse ikke må indvirke på forpligtelserne i medfør af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (stk. 3).

Ændringsforslag 14

Artikel 7 b (ny)

 

Artikel 7b

Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes på en måde, som får indvirkning på de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til den internationale konvention af 7. marts 1966 om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Medlemsstaterne gennemfører denne rammeafgørelse i overensstemmelse med disse forpligtelser.

Begrundelse

Ordførerens forslag om at lade stk. 1 og 2 udgå: En hårdere strafferetlig forfølgning af en adfærd bør, så snart der foreligger en mildere strafferetlig forfølgning af samme adfærd, altid erstattes af sidstnævnte. Dette er et grundprincip i strafferetten.

Ændringsforslag 15

Artikel 7, stk. 2

2. Denne rammeafgørelse indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, som strider mod grundlæggende principper om foreningsfrihed og ytringsfrihed, navnlig pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier efter forfatningsmæssige traditioner, eller regler om pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt om de proceduremæssige garantier herfor, for så vidt disse regler vedrører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.

2. Denne rammeafgørelse indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, som strider mod deres fælles grundlæggende principper om foreningsfrihed og ytringsfrihed, navnlig pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier efter forfatningsmæssige traditioner, eller regler om pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt om de proceduremæssige garantier herfor, for så vidt disse regler vedrører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.

Ændringsforslag 16

Artikel 9, stk. 1. litra c

c) på vegne af en juridisk person, der har sit hjemsted på medlemsstatens område.

c) den juridiske person, der kan drages til ansvar for den udviste adfærd, har sit hjemsted på medlemsstatens område.

Ændringsforslag 17

Artikel 10, stk. 3

3. Inden tre år efter udløbet af fristen i artikel 10, stk. 1, tager Rådet denne rammeafgørelse op til fornyet overvejelse. Til forberedelse af denne fornyede overvejelse hører Rådet medlemsstaterne om, hvorvidt de har haft vanskeligheder i det retlige samarbejde for så vidt angår lovovertrædelser i henhold til artikel 1, stk. 1. Endvidere kan Rådet anmode Eurojust om at forelægge en rapport om, hvorvidt forskellene mellem de nationale lovgivninger har givet anledning til problemer i det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område.

3. Inden tre år efter udløbet af fristen i artikel 10, stk. 1, tager Rådet denne rammeafgørelse op til fornyet overvejelse. Til forberedelse af denne fornyede overvejelse hører Rådet medlemsstaterne om, hvorvidt de har haft vanskeligheder i det retlige samarbejde for så vidt angår lovovertrædelser i henhold til artikel 1, stk. 1, og hører Europa-Parlamentet. I forbindelse med den fornyede overvejelse tager Rådet hensyn til udtalelser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fra de ikke-statslige organisationer, der er aktive på dette felt. Endvidere kan Rådet anmode Eurojust om at forelægge en rapport om, hvorvidt forskellene mellem de nationale lovgivninger har givet anledning til problemer i det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område.

Begrundelse

Europa-Parlamentet bør høres i forbindelse med den fornyede overvejelse af rammeafgørelsen, og de synspunkter, som ikke-statslige organisationer og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder gør sig til talsmænd for, bør ligeledes tages med i overvejelserne.

Ændringsforslag 18

Artikel 12

12. Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.

12. Denne rammeafgørelse finder også anvendelse på Gibraltar.

  • [1]  EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 269.
  • [2]  EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 558.

BEGRUNDELSE

Indledning

Den første rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder fra august 2007 viser, at antallet af racistiske forbrydelser er stigende i mindst otte EU-lande. Ifølge rapporten er vold og racistiske forbrydelser stadig et alvorligt socialt onde i hele Europa. Dette viser endnu en gang, hvor vigtigt det er, at der på EU-plan træffes foranstaltninger til bekæmpelse af svøber som racisme, intolerance og fremmedhad.

I alle EU's medlemsstater eksisterer der i et vist omfang lovgivningsbestemmelser til bekæmpelse af racisme og fremmedhad, men bestemmelserne er på visse punkter forskellige. Disse forskelligheder viser med al ønskelig tydelighed, at det er nødvendigt at foretage en harmonisering i EU for at garantere en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende racisme og fremmedhad og i Europa i almindelighed.

Baggrund

Rådet vedtog i 1996 den fælles aktion 96/443/RIA om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Dette instrument indeholder bestemmelser om en harmonisering af strafferetten i medlemsstaterne og en forbedring af den gensidige bistand i kampen mod racisme og fremmedhad.

Kommissionen forelagde et forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad i november 2001[1]. Forslaget havde to formål: dels at underlægge racistiske og fremmedfjendske handlinger de samme strafferetlige sanktioner i alle medlemsstaterne, og dels at forbedre det retslige samarbejde på dette område. Desuden lå det nye element i forhold til den fælles aktion i, at medlemsstaterne, i stedet for at vælge mellem at gøre disse handlinger strafbare og fravige princippet om dobbelt strafbarhed, blev forpligtet til at træffe foranstaltninger med henblik på at straffe sådanne handlinger som strafbare handlinger.

På trods af talrige drøftelser i Rådet nåede man aldrig til enighed om denne tekst. Den italienske delegation, som altid havde modsat sig det pågældende forslag, og som havde fremsat forslag om en alternativ tekst i marts 2003, tog forbehold i 2006. Dermed blev det muligt at genoptage debatten på basis af en kompromistekst fra det luxembourgske formandskab i 2005. Rådet nåede takket være det tyske formandskab til en politisk aftale den 19. april 2007[2].

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse den 4. juli 2002 (Ceyhun-betænkningen - T5‑363/2002[3]). Denne udtalelse var imidlertid baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra 2001, hvorimod Rådets tekst, som er resultatet af adskillige års forhandlinger, har gennemgået væsentlige ændringer. Europa-Parlamentet måtte derfor høres på ny.

Ordførerens holdning

Ordføreren er tilfreds med, at Rådet endelig er nået til enighed om et forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Beskyttelse og fremme af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder, samt især bekæmpelse af racisme og fremmedhad, er et af Den Europæiske Unions højt prioriterede emner. Det var derfor meget foruroligende, at det ikke lykkedes Rådet at nå til enighed om forslaget til rammeafgørelsen. Det er nødvendigt, at Den Europæiske Union sender et kraftigt politisk signal til fordel for de grundlæggende rettigheder med vedtagelsen af denne tekst.

Ordføreren beklager imidlertid, at den tekst, som er udarbejdet af Rådet, mangler langfristede målsætninger, samt at den ikke lever op til den politiske udfordring, der ligger i bekæmpelsen af racisme og fremmedhad. Der er imidlertid desværre kun få af de elementer tilbage fra Kommissionens forslag fra 2001, som Europa-Parlamentet ønskede forstærket i sin første betænkning. Ordføreren, som er velvidende om, hvor nødvendigt og vanskeligt det har været at finde et kompromis, beklager imidlertid, at dette er opnået på bekostning af den juridiske kvalitet i forslaget til rammeafgørelse. Ordføreren er især bekymret over, at anvendelsesområdet er blevet beskåret kraftigt. Det er således beklageligt, at fornærmelser og ledelse af en racistisk gruppe ikke betragtes som lovovertrædelser som foreslået af Kommissionen.

Desuden er den supplerende grænse for anvendelsesområdet, der er indføjet med artikel 1, stk. 1, litra f), og som udelukker en del af bekæmpelsen af racisme baseret på religiøs overbevisning, ifølge ordføreren overflødig og bør ændres for at sikre, at denne form for racisme retsforfølges på lige fod med de øvrige former for racisme. Det samme gælder det tilføjede krav om, at adfærd i henhold til artikel 1, stk. 1, litra c) og d), "udøves på en måde, der sandsynligvis vil tilskynde til vold eller had" for at kunne betegnes som strafbar. Banalisering af forbrydelsen folkedrab er en form for racisme, og medlemsstaterne bør ligeledes kunne idømme straf herfor, selv om folkedrab ikke udgør en risiko for tilskyndelse til had eller vold.

Ordføreren betragter imidlertid denne rammeafgørelse som et vigtigt første skridt hen imod en mere målrettet bekæmpelse af racisme og fremmedhad på europæisk plan og en minimumsharmonisering på dette område. Vedtagelsen heraf er af allerstørste vigtighed. Ordføreren understreger imidlertid, at Den Europæiske Union bør gå langt videre i forbindelse med den fornyede overvejelse af rammeafgørelsen efter en treårig periode. Hun forslår desuden, at der indføjes en artikel (artikel 7a (ny)) med en klausul om opretholdelse af det eksisterende beskyttelsesniveau, således at rammeafgørelsen ikke udvander det eksisterende beskyttelsesniveau i artikel 6 i direktiv 2000/43/EF, samt en garanti for, at rammeafgørelsen ikke tillader et lavere beskyttelsesniveau end det, der sikres i medfør af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskriminering.

Ordføreren minder om, at rammeafgørelsen bør ses som et led i en global ramme for EU-instrumenter til bekæmpelse af alle former for diskrimination. Den seneste rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser, at racediskrimination stadig eksisterer, især på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, samt på boligmarkedet. Derfor bør denne rammeafgørelse om racisme suppleres af vedtagelsen af et direktiv om bekæmpelse af alle former for diskrimination, som er omhandlet i artikel 13 i traktaten.

Ordføreren beklager endelig, at rækkevidden af rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad er blevet begrænset af reglen om enstemmighed i Rådet og blot høring af Europa-Parlamentet på dette område. Hun understreger, at det er vigtigt at gå over til afstemning med kvalificeret flertal og fælles beslutningstagning for alle spørgsmål under tredje søjle.

  • [1]  KOM(2001)0664, EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 269.
  • [2]  Dokument 5118/07 DROIPEN 1.
  • [3]  EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 379.

MINDRETALSUDTALELSE (12.11.2007)

jf. forretningsordenens artikel 48, stk. 3,

af Koenraad Dillen

Medlemsstaterne er sagtens i stand til indføre beskyttelse mod racistiske handlinger ved hjælp af deres egne love, hvorfor en EU-aktion på dette område strider mod subsidiaritetsprincippet.

Denne rammeafgørelse er et angreb på ytringsfriheden. Selv om det er acceptabelt at bekæmpe racisme, hvor der er tale om specifik brug af vold eller tilskyndelse til vold, er det ikke acceptabelt, at begrebet "racisme" blandes sammen med legitim offentlig diskurs, hvor man f. eks. går imod masseimmigration eller islamisering eller forsvarer national identitet.

En sådan sammenblanding er en realitet, således som det tydeligt fremgår af udtalelsen fra Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad om, at islamofobi er en ny form for diskrimination, og at det voldsomme postyr omkring de danske vittighedstegninger bør imødegås gennem vedtagelse af lovgivning mod blasfemi.

Rammeafgørelsen forbyder tilskyndelse til had i forbindelse med religion, hvilket betyder, at det vil blive muligt at fortolke enhver offentlig politisk diskurs, som er kritisk over for islam og islamisering, som en tilskyndelse til had mod muslimer. Afgørelsen umuliggør enhver debat om immigration og islam og vil føre til vilkårlige klager mod og retsforfølgning af toneangivende politikere i denne debat.

PROCEDURE

Titel

Bekæmpelse af visse former og udtryk for racisme og fremmedhad ved hjælp af strafferet

Referencer

11522/2007 - C6-0246/2007 - KOM(2001)0664 - C5-0689/2001 - 2001/0270(CNS)

Dato for høring af EP

21.12.2001

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

3.9.2007

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

3.9.2007

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

JURI

3.10.2007

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Martine Roure

21.2.2005

 

 

Behandling i udvalg

2.10.2007

12.11.2007

 

 

Dato for vedtagelse

12.11.2007

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Carlos Coelho, Esther De Lange, Panayiotis Demetriou, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Lilli Gruber, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Barbara Kudrycka, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Martine Roure, Luciana Sbarbati, Inger Segelström, Károly Ferenc Szabó, Søren Bo Søndergaard, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Adamos Adamou, Simon Busuttil, Marco Cappato, Koenraad Dillen, Maria da Assunção Esteves, Ignasi Guardans Cambó, Luis Herrero-Tejedor, Sophia in ‘t Veld, Carlos José Iturgaiz Angulo, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Eva-Britt Svensson

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Carmen Fraga Estévez, Fernando Fernández Martín

Dato for indgivelse

14.11.2007