BETÆNKNING om Kapitalforvaltning II

23.11.2007 - (2007/2200 (INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Wolf Klinz

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Kapitalforvaltning II

(2007/2200 (INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til hvidbogen om forbedring af det indre markeds rammer for investeringsfonde (KOM(2006)0686),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF[1] og 2001/108/EF[2] af 21. januar 2002, begge om ændring af direktiv 85/611/EØF[3]om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter og med hensyn til investeringsinstitutters investeringer,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[4] (MiFID),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF[5] af 9. marts 2005 om indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed[6] (pensionsfondsdirektivet),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling[7] (forsikringsformidlingsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring[8],

- der henviser til sin beslutning af 15. januar 2004 om fremtiden for "hedge funds" og derivater [9],

- der henviser til rapport fra ekspertgruppen i kapitalforvaltning af 7. maj 2004 og rapporter fra ekspertgruppen af juli 2006, der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om kapitalforvaltning[10],

- der henviser til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs (CESR) vejledning til Kommissionen af 26. januar 2006 vedrørende afklaring af definitionerne af aktiver, der kan indgå i UCITS (CESR/06-005),

- der henviser til rapporten om global finansiel stabilitet: markedsudvikling og markedsspørgsmål, Den Internationale Monetære Fond[11],

- der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 2006, kapital IV: Finansiel stabilitet og integration, fra april 2007[12],

- der henviser til Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv[13] (MiFID-gennemførelsesdirektivet),

- der henviser til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalgs henstillinger om incitamenter under MiFID, (CESR/07-228b), fra maj 2007,

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel[14] (prospektdirektivet),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (KOM(2007)0361 - C6-0231/2007 - 2007/0143(COD)) (Solvens II),

- der henviser til Rådets (Økofin) konklusioner af 8. maj 2007,

- der henviser til rapporten fra Forummet for Finansiel Stabilitet om stærkt lånefinansierede institutioner af 19. maj 2007,

- der henviser til rapporten fra OECD’s styringsgruppe "Den private kapitalbeholdnings rolle i virksomhedsledelse: om de private aktiefondes og "aktivist" hedgefondes rolle fra maj 2007,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0460/2007),

A.  der henviser til, at Parlamentet med denne beslutning hverken ønsker at behandle de fem lovgivningsforanstaltninger i UCITS III-revisionspakken, navnlig fremme af indberetningsproceduren, udarbejdelse af et administrationsselskabspas, revision af det forenklede prospekt og udarbejdelse af en ramme for fondsfusioner og en ramme for pooling, eller drøfte ændringer til samarbejdet om tilsyn på disse fem områder,

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet agter at spille sin rolle fuldt ud i udformningen af et mere integreret europæisk marked for investeringsfonde, der går videre end den kommende begrænsede revision af direktiv 85/611/EØF som ændret ved direktiv 2001/107/EF og 2001/108/EF (UCITS III-direktivet),

C.  der henviser til, at åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og fonde af hedgefonde såvel som andre ikke-harmoniserede detailfonde fortsat ligger uden for rammerne af direktivet om investeringsinstitutter og dermed ikke har gavn af et europæisk pas, der begrænser diversiteten af de investeringsprodukter, der er tilgængelige for detailinvestorer, samt investeringsinstitutternes (UCITS) investeringsstrategi,

D.  der henviser til, at de forskellige nationale private investeringsordninger og investeringspraksis udgør en hindring for grænseoverskridende investeringsprodukter til professionelle investorer,

E.  der henviser til, at forskellige oplysningskrav vedrørende UCITS og andre konkurrerende investeringsprodukter, forskellige nationale beskatningsregler for grænseoverskridende fondsfusioner, hindringer for fondsbehandling og forskelligt ansvar for depositarer udgør en hindring for ensartede spilleregler, øget konkurrencedygtighed og konsolidering af det europæiske marked for investeringsfonde,

F.  der henviser til, at der har været mange misforståelser omkring forskellige alternative investeringsinstrumenter, og som henviser til, at instrumenter såsom hedgefonde og aktiefonde er forskellige fra hinanden med hensyn til tilvejebringelse af midler, investeringspolitiske mål og ledelseskontrol,

Ikke harmoniserede detailfonde

1.  glæder sig over oprettelsen af en ekspertgruppe om åbne fonde, der investerer i fast ejendom, men beklager, at Kommissionen ikke har prioriteret spørgsmålet om fonde af hedgefonde; forventer at modtage både ekspertgruppens rapport om åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og resultaterne af Kommissionens undersøgelse om ikke-harmoniserede detailfonde, der har til formål at gøre det muligt at etablere et indre marked for disse produkter;

2.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for en yderligere udvidelse af artikel 19, stk. 1, i UCITS III-direktivet om belånbare aktiver til at omfatte åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og fonde af hedgefonde, navnlig da hedgefondsindekser allerede er gjort belånbare; understreger behovet for en fuldstændig konsekvensanalyse af risici og fordele ved denne ændring og dermed tage særlig hensyn til beskyttelse af UCITS-betegnelsen; understreger, at dette ikke bør afbryde den igangværende revision af UCITS III;

3.  mener, at det efter inddragelse af konklusionerne fra den ovennævnte ekspertgruppes rapport og Kommissionens undersøgelse om ikke-harmoniserede fonde bør overvejes at etablere en fælles markedsramme for åbne fonde, der investerer i fast ejendom, og fonde af hedgefonde og andre ikke-harmoniserede detailfonde som regulerede produkter på EU-plan på grundlag af en konsekvensanalyse og fuld inddragelse af spørgsmål vedrørende diversifikation, likviditet og vurdering; understreger, at dette ikke bør afbryde den igangværende revision af UCITS III;

Ordning for private investeringer

4.  kræver, at der indføres harmoniserede rammer for private investeringer på EU-plan for at fremme det indre markeds integration, som bygger på en omfattende konsekvensanalyse; understreger, at denne ordning skal indeholde den nødvendige retssikkerhed for ordningens aktører, men at den ikke bør medføre overregulering og dermed for store byrder for private investeringsaktiviteter mellem professionelle og velinformede aktører i form af for detaljerede og for strenge krav; gentager, at det ikke bør være muligt at indføre national overregulering;

5.  mener, at en ordning for private investeringer skal gælde for alle åbne investeringsfonde, herunder fonde, som reguleres i EU, på nationalt plan såvel som fonde, der reguleres i tredjelande; er ikke desto mindre overbevist om, at det er afgørende at gøre fremskridt i spørgsmålet om gensidig markedsadgang, hvor det måtte være relevant; opfordrer derfor Kommissionen til at forhandle om disse aftaler med tredjelande, navnlig med De Forenede Stater, og anmoder Kommissionen om at tage fat på dette spørgsmål i det transatlantiske økonomiske råd;

6.  er overbevist om, at definitionen af, hvem der er berettiget til at investere, er vigtig foreslår, at allerede eksisterende kategorier af investorer i direktivet om markeder for finansielle instrumenter og prospektdirektivet bør tages i betragtning; støtter en bred definition af professionelle investorer; understreger imidlertid, at der til trods for den allerede eksisterende lovgivning er flere spørgsmål, der stadig bør tages op, herunder f.eks. kriteriet om årsindkomst samt overførselsrestriktioner, der forbyder professionelle investorer, som er berettiget til at investere under en sådan privat investeringsordning, at sælge produktet til detailinvestorer;

7.  foreslår, at der i første omgang indføres en fritagelse for indberetningsprocessen for UCITS i revisionen af UCITS III i 2008, idet denne fritagelse begrænses til et lille antal meget professionelle investorer såsom professionelle kunder i direktivet om markeder for finansielle instrumenter;

8.  mener, at ordningen for private investeringer i anden omgang bør udvides til andre produkter, til en mere bredt defineret type af professionelle investorer og bør indeholde en generel fritagelse for lokale markedsføringsbestemmelser; opfordrer Kommissionen til inden sommeren 2008 at beslutte, om der er behov for lovgivningsforanstaltninger, eller om en vejledning fra Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) er tilstrækkelig;

9.  er overbevist om, at en europæisk ramme for ordningen for private investeringer kun bør finde anvendelse på grænseoverskridende private investeringer og ikke bør tilsidesætte de eksisterende nationale bestemmelser, og at den imidlertid ikke bør erstatte nationale bestemmelser, der finder anvendelse på indenlandske private investeringer; er som et første skridt tilhænger af en ordning, som bygger på vejledning fra CESR, men understreger, at man bør undersøge behovet for europæiske lovgivningsforanstaltninger for at opnå mere retssikkerhed;

10.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og reducere de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer i disse produkter;

Distribution, oplysning og finansielle færdigheder

11.  mener, at anvendelsen af kommissioner er en acceptabel aflønningsmetode; påpeger samtidig, at oplysninger til investorer, herunder oplysning om gebyrer, er meget vigtig for at gøre det muligt for investorerne at træffe mere informerede beslutninger og for at øge konkurrencen; glæder sig over MiFID-bestemmelserne om oplysning om gebyrer, men minder om, at MiFID ikke finder anvendelse på alle konkurrerende investeringsprodukter;

Konkurrerende produkter

12.  mener, at kravene om oplysning af omkostninger og gebyrer på salgsstedet samt krav om løbende information om risici og resultater ikke kun bør gælde UCITS, men også alle konkurrerende produkter (dvs. certifikater, veksler, livsforsikring tilknyttet investeringsfonde); erkender dog, at det ikke er muligt at fastsætte regler for fuldstændig sammenlignelighed mellem forskellige typer af investeringsprodukter;

13.  anmoder i denne forbindelse om en gennemgang af lovgivningsrammerne om markedsføring, reklame og salg af alle detailinvesteringsprodukter senest inden udgangen af 2008, navnlig af det kommende solvens II-direktiv, forsikringsformidlingsdirektivet og UCITS III-direktivet for at nå frem til ensartede spilleregler og en sammenhængende fremgangsmåde i forbindelse med beskyttelse af investorer; opfordrer Kommissionen til at anmode niveau 3-udvalgene om teknisk bistand på dette område samtidigt med, at der tages hensyn til mangfoldigheden af produkterne og distributionskanalerne;

14.  anmoder Kommissionen om at undersøge, om en sektorbaseret adfærdskodeks kan bidrage til at øge gebyrernes transparens ved at tage hensyn til de positive og negative følger af en adfærdskodeks i sektoren for afsluttede handler;

15.  glæder sig over henstillingen fra CESR om, at en betaling eller et ikke-monetært gode, der ydes til eller af en juridisk enhed inden for den samme koncern, der kun udbyder sine egne produkter (interne fonde), bør behandles på nøjagtig samme måde som en betaling eller fordel, der ydes af en anden juridisk enhed i forbindelse med en åben virksomhedsarkitektur (tredjepartsfonde)[15];

16.  bemærker, at bestemmelserne i artikel 26 i direktivet om markeder for finansielle instrumenter om incitamenter gælder for betalinger eller ikke-monetære goder mellem to separate juridiske personer, mens produkter, som produceres og sælges af samme juridiske person, ikke er omfattet af artikel 26; opfordrer Kommissionen til at undersøge den praktiske indvirkning af artikel 26 på salget af konkurrerende produkter og dermed på den åbne arkitektur;

17.  erkender, at sporing af kommissioner, især retrocessionsgebyrer, er en tidskrævende og omkostningsfuld proces, som forventes at blive intensiveret med den tiltagende åbne struktur; opfordrer derfor sektoren til at undersøge, om fælles standarder i hele EU for en bevarelse af positioner er nødvendig, såsom standarder for at identificere distributører eller fremskaffe data, såsom datafilformater, datatransmissionsprotokoller, rapporteringsfrekvens;

18.  opfordrer CESR til at indberette virkningerne af artikel 26 i direktivet om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter om nuværende "softing"- og "bundling"-ordninger i 2008 og til at undersøge under hensyntagen til allerede eksisterende såvel som mulige kommende selvregulerende initiativer fra sektoren, om en fælles tilsynsmetode i hele EU vil være til fordel for investorerne;

19.  tilslutter sig den bekymring, som Kommissionen har givet udtryk for i grønbogen om en forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde (KOM(2005)0314), med hensyn til garanterede fonde, som fejlagtigt bliver defineret sådanne, når de ikke er dækket af kravene til kapitalgrundlag; opfordrer derfor Kommissionen til at komme med et forslag til passende bestemmelser til, hvordan, f.eks. kravene til kapitalgrundlag på EU-plan kan opfyldes for disse fonde for at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse; bemærker i denne forbindelse, at tilsynskrav skal være sammenhængende og lige så strenge både kvalitativt med hensyn til standarder for risikostyring og kvantitativt med hensyn til kapitalkrav;

Samspil mellem direktivet om investeringsinstitutter og direktivet om markeder for finansielle instrumenter

20.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at løse eventuelle konflikter mellem bestemmelserne i UCITS III-direktivet og direktivet om markeder for finansielle instrumenter om distribution, incitamenter og bestemmelser om forretningsskik i sit vademecum; beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har offentliggjort denne vejledning inden medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til medlemsstatens gennemførelseslovgivning og -regler for at præcisere vademecummets juridiske status og dets forhold til CESR niveau 3-foranstaltninger og Kommissionens spørgsmål og svar vedrørende direktivet om markeder for finansielle instrumenter;

Finansielle færdigheder

21. påpeger, at tilsvarende krav om oplysning om konkurrerende produkter på salgsstedet vedrørende omkostninger, risici og resultater kun hjælper investor med at træffe en informeret beslutning, hvis han har et fornuftigt kendskab til og en grundlæggende forståelse af den måde, forskellige investeringsprodukter fungerer på; fremhæver derfor behovet for finansielle færdigheder;

Beskatning af grænseoverskridende fondsfusioner

22.  beklager, at grænseoverskridende fusioner i mange retssystemer fortsat er underlagt beskatning, mens indenlandske fusioner ikke udløser beskatning; mener, at grænseoverskridende og indenlandske fusioner bør være afgiftsneutrale, eftersom investorerne ikke kan påvirke sådanne begivenheder og bør behandles ens;

23.  opfordrer Kommissionen til at forberede et direktiv om beskatning af fondsfusioner i forlængelse af princippet om afgiftsneutralitet fastsat i direktiv 90/434/EØF[16] og 2005/56/EF[17] i 2008; understreger, at målet ikke er at harmonisere beskatningen, men at fastslå, at indenlandske og grænseoverskridende fusioner skal være afgiftsneutrale, hvis investoren bevarer sin investering i fonden før og efter fusionen eller trækker sin investering tilbage som følge af den forventede fusion, inden den finder sted;

24.  mener, at afgiftsneutralitet af praktiske årsager i første omgang kun skal anvendes på UCITS-fusioner og senere på alle andre fonde;

25.  understreger, at det er yderst vigtigt at have et samordnet tilsyn med UCITS og ikke-UCITS-produkter, og kræver, at man fortsætter bestræbelserne på at udveksle information og på praktisk samarbejde blandt de finansielle myndigheder;

Investeringspolitik og risikostyring

26.  beklager, at den nuværende udformning af investeringspolitikkerne har resulteret i, at aktiver som f.eks. fonde af hedgefonde og åbne fonde, der investerer i fast ejendom, ligger uden for anvendelsesområdet, mens CESR mener, at ret flygtige og mindre transparente aktiver såsom hedgefondsindekser kan betegnes som belånbare;

27.  mener at en definition af belånbare aktiver og fastsættelse af investeringsgrænser ikke sikrer kvaliteten af investeringsforvaltningen og endog kan give detailinvestorer en falsk følelse af sikkerhed; foreslår derfor, at en ændring fra en fremgangsmåde baseret på forskrifter til en principstyret fremgangsmåde baseret på porteføljestyring som en mere avanceret form for risikospredning på mellemlang sigt bør overvejes; understreger, at den nuværende revision af UCITS III-direktivet ikke bør forsinkes af, at der på nuværende tidspunkt indledes grundlæggende drøftelser af en sådan ændring; understreger behovet for nøje at undersøge følgerne af denne ændring for UCITS’s resultater og UCITS-betegnelsen;

28.  mener, at indførelsen af principstyrede bestemmelser om risikostyringssystemer på niveau 1 kunne bidrage til at øge konvergensen i tilsynspraksis; forventer derfor, at Kommissionen, når lovgivningsarbejdet med revisionen af UCITS III er afsluttet, udarbejder en oversigt med principbaserede kriterier for anvendelse af risikostyringssystemer under hensyntagen til, at disse systemer bør svare til den individuelle risikoprofil for den enkelte fond; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om administrationsselskaber bør være forpligtet til at begrunde et bestemt systems egnethed, og om der er behov for et generelt krav om forhåndsgodkendelse af risikostyringssystemer hos tilsynsmyndigheden eller en klarere rolle for depositaren i overvågningen af investeringsaktiviteten; opfordrer CESR til at afslutte sit arbejde med at harmonisere risikostyringssystemer;

29.  anser det for at styrke investorernes tillid for nødvendigt, at alle administrationsselskaber, der er organiseret som kapitalselskaber, og alle børsnoterede distributionsselskaber er underlagt de nationale corporate governance-regler i deres hjemland og fællesskabsrettens corporate governance-regler;

Fondsbehandling

30.  glæder sig over initiativer som f.eks. EFAMA's standardiseringsgruppe for fondsbehandling og Eurofi samt andre initiativer på nationalt plan for at øge fondsbehandlingens effektivitet; mener, at Kommissionen bør gribe ind, hvis sektoren ikke gør betydeligt større fremskridt med hensyn til en mere omfattende anvendelse af elektronisk og standardiseret fondsbehandling inden udgangen af 2009;

31.  henleder opmærksomheden på de problemer, som små og mellemstore distributører og distributører med begrænset grænseoverskridende aktivitet støder på, når de går over til automatiserede og standardiserede løsninger;

32.  bemærker, at standardiserede opgørelsesfrister kunne være et incitament til større automatisering og forenkle og præcisere ordrebehandlingen og reducere fejlraten[18];

33.  bemærker tanken om at etablere en standardiseret proces for at lette adgangen til pålidelige og standardiserede data om grænseoverskridende fonde, f.eks., hvis det er relevant, med støtte fra en referencedatabase over europæiske fonde med statiske data som prospekter og databehandling; fremhæver behovet for overvågning for at sikre, at data er ajourført og pålidelige[19];

Depositar

34.  beklager, at ikke alle medlemsstater tillader afdelinger af EU's kreditinstitutioner at fungere som depositar, selv om de er reguleret på EU-plan i overensstemmelse med EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser; opfordrer derfor Kommissionen til at tage de nødvendige lovgivningsmæssige skridt i forbindelse med revisionen af UCITS III-direktivet i 2008 til at tillade sådanne kreditinstitutioner at fungere som depositar og til at fastsætte retningslinjer for et effektivt samarbejde om tilsyn;

35.  mener, at en harmonisering af definitionen af depositarfunktioner vil kunne bidrage til en bedre forståelse og et bedre samarbejde mellem tilsynsmyndigheder og sikre et konsekvent investorbeskyttelsesniveau i Europa; erkender imidlertid problemet med at overvinde nationale forskelle, navnlig med hensyn til ejendomslovgivning, bestemmelser om ansvar og regler om beskyttelse mod insolvens; kræver en yderligere undersøgelse af de retlige hindringer, som skal fjernes for at opnå en harmonisering af depositarfunktioner ved at tage hensyn til den eksisterende forskning i depositarens forskellige roller og ansvar i alle EU's medlemsstater;

36.  understreger, at et depositarpas kun bør indføres, efter en fuldstændig harmonisering af depositarens rolle og ansvar; understreger, at samspillet mellem et depositarpas, administrationsselskabspas, fonden og tilsynsmyndighederne bør undersøges nøje, inden der træffes beslutning herom;

37.  opfordrer Kommissionen til at undersøge de virkninger, som en omfattende brug af yderst komplekse produkter (f.eks. derivater, herunder kreditderivater og indekser, inklusive hedgefondsindekser) har på effektiviteten af depositarens tilsynsfunktion;

Lamfalussy

38.  understreger betydningen af at sikre udvalget af gennemførelsesinstrumenter på grundlag af indhold og mål i den grundlæggende niveau 1-lovgivning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til et retsgrundlag på niveau 1 for brug af såvel gennemførelsesdirektiver som gennemførelsesforordninger på niveau 2; påpeger, at den nye forskriftsprocedure med kontrol skal anvendes på alle niveau 2-foranstaltninger;

Hedgefonde

39.  henviser til beviserne for, at alternative investeringer som f.eks. hedgefondsaktiviteter, selv om de stadig på uhensigtsmæssig vis vurderes ud fra deres potentielle systemiske virkninger, ofte resulterer i større likviditet på markedet, spredning af risikoen, navnlig for traditionelle porteføljer og øget konkurrence mellem prisstillere og mæglere samt gavnlig hensigtsmæssig forskning, der resulterer i øget information og en mere effektiv prisfastsættelse;

40.  anser gennemsigtighed og oplysninger til investorer og tilsynsførende for at være af afgørende betydning og forventer, at de kommende IOSCO-forslag skaber mere klarhed i denne sammenhæng; opfordrer i denne henseende indtrængende sektoren til at nå til enighed om en adfærdskodeks om porteføljevurdering, risikostyringssystemer, gennemsigtigheden af gebyrstrukturer og øget indblik i investeringsstrategier; opfordrer Kommissionen til at spille en mere aktiv rolle i disse drøftelser (f.eks. i G8);

41.  er overbevist om, at detailinvestorers adgang til hedgefonde ikke bør forbydes som sådan; påpeger dog, at detailinvestorernes adgang bør ske under strenge betingelser i lyset af den ofte lempelige regulering af hedgefonde og deres aktiviteter; understreger, at det er nødvendigt med klare kriterier for, hvilke investorer der er omfattet, og med en regulering af modparternes eksponering; understreger samtidigt, at enheder, som reguleres i henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter, er omfattet af test for egnethed og hensigtsmæssighed til distribution samt bestemmelser til forebyggelse af uhensigtsmæssigt salg;

42.  mener, at spørgsmål om finansiel stabilitet skal behandles på globalt plan via øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og centralbankerne i internationale organer såsom IOSCO (Den Internationale Børstilsynsorganisation) samt via en regelmæssig dialog mellem regeringerne og lovgiverne; opfordrer indtrængende Kommissionen, ECB og CESR til at spille en aktiv rolle for at fremme denne dialog og om nødvendigt foreslå passende foranstaltninger;

43.  mener, at hedgefonde kan bidrage til at styrke virksomhedsledelsespraksis gennem en forøgelse af antallet af investorer, der gør aktiv og kvalificeret brug af deres aktierettigheder; er dog bekymret over, at nogle hedgefonde kunne tænkes at øge deres stemmeindflydelse til en lav udgift via mange forskellige mekanismer som f.eks. udlån og lån af værdipapirer; erkender, at dette ikke kun gøres af hedgefonde; foreslår, at Kommissionen undersøger gennemførligheden af og det hensigtsmæssige i en bestemmelse om, at når værdipapirer opbevares på investorers regning, skal en aftale om lån af værdipapirer indeholde en ret for udlåneren omgående at tilbagekalde sine værdipapirer; mener, at hvis der ikke finder nogen tilbagekaldelse sted, bør låneren kun have tilladelse til at gøre brug af stemmerettigheder i overensstemmelse med udlånerens anvisninger;

Aktiefonde

44.  anser aktiefonde for at være en vigtig kilde til start-, vækst- og omstruktureringskapital, ikke blot for store børsnoterede selskaber, men også for SMV'er; er imidlertid også klar over de tilfælde, hvor en øget gældssætning har medført betydeligere risici for virksomhederne og deres ansatte, når deres ledelse ikke længere var i stand til at opfylde deres tilbagebetalingsforpligtelser;

45.  understreger betydningen af gennemskuelighed over for investorerne og over for tilsynsmyndighederne vedrørende gebyrer og tilvejebringelse af kapital, navnlig når det resulterer i en forbedring af de private virksomheders finansielle stilling samt af deres mål for forvaltningen, navnlig i forbindelse med omstrukturering af store virksomheder;

46.  mener, at regulering af modparternes eksponering er af afgørende betydning, og det samme er klare kriterier for, hvilke investorer der er omfattet, for at begrænse detailinvestorernes eksponering for aktiefonde;

47.  erkender, at det offentlige ofte fokuserer på beskæftigelsesvirkningerne; bemærker, at tilgængelige data modsiger hinanden med hensyn til deres samlede virkning på det generelle beskæftigelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en bedre undersøgelse;

48.  er overbevist om, at der er behov for en mere indgående undersøgelse for at forstå virkningerne af alternative investeringer på den ene side f.eks. hedgefonde og på den anden side aktiefonde for den finansielle stabilitet, virksomhedsledelse, forbrugervalg og -beskyttelse såvel som beskæftigelsen; ser frem til at behandle disse spørgsmål i Parlamentets kommende betænkninger om hedgefonde og aktiefonde, som vil være baseret på de undersøgelser, som blev bestilt i august 2007 (IP/A/ECON/IC/2007-23); foreslår, at disse betænkninger blandt bør behandle følgende spørgsmål:

– hvorvidt en sektorbaseret adfærdskodeks er tilstrækkelig til at fremme finansiel stabilitet og investorbeskyttelse, eller om der er behov for en større indsats fra lovgiverne og tilsynsmyndighederne med hensyn til oplysningskrav via minimumsstandarder for rapportering og regulering af de relevante aktører;

– hvorvidt der er en interesse for eller endog et behov for et europæisk mærke for alternative investeringsinstrumenter og i givet fald, hvilket kriterium kunne anvendes til at skelne mellem de forskellige aktivklasser, som vil være omfattet af en sådan EU-ramme;

– om hvilke betingelser skal være opfyldt, for at detailinvestorer kan få adgang til disse aktivklasser;

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EFT L 41 af 13.2.2002, s. 20.
• [2]  EFT L 41 af 13.2.2002, s. 35.
• [3]  Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375, 31.12.1985, s. 3), senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).
• [4]  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
• [5]  EUT L 79 af 24.3.2005, s 9.
• [6]  EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
• [7]  EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
• [8]  EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
• [9]  EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 407.
• [10]  EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 257.
• [11]  http://www.imf.org/External/Pubs/FT/GFSR/2007/01/index.htm
• [12]  http://www.ecb.int/pub/pdf/annrep/ar2006en.pdf.
• [13]  EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26.
• [14]  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.
• [15]  CESR's henstilling 1 om incitamenter under direktivet om markeder for finansielle instrumenter, maj 2007
• [16]  Rådets direktiv om 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 1), som senest ændret ved direktiv 2006/98/EF (EFT L 363 af 20.12.2006, s. 129).
• [17]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1).
• [18]  Løsning diskuteret i Eurofi-undersøgelsen 2007: Optimising cross-border distribution and processing of investment funds in the EU.
• [19]  En af de muligheder, der diskuteres i Eurofi-undersøgelsen 2007: Optimising cross-border distribution and processing of investment funds in the EU.

BEGRUNDELSE

I.      Fondssektorens betydning

Fondssektoren udgør ikke blot en vigtig del af det finansielle system, men bidrager ved at kanalisere opsparinger over i produktive investeringer også til stabiliteten i det økonomiske og sociale system.

Hjørnestenen i EU's rammer for investeringsfonde er UCITS-direktivet fra 1985, der har ført til skabelsen af et stort og voksende marked for detailfonde i EU. I dag er der investeret 6.213 mia. euro i UCITS, og dette segment tegner sig således for 78,9 % af det europæiske marked for investeringsfonde[1].

II.     Hvidbogen

Kommissionen vurderer i sin hvidbog (KOM(2006)0686), som blev offentliggjort i november 2006, at de nuværende UCITS-bestemmelser ikke kan holde trit med de nye konkurrencemæssige udfordringer og ændringerne i de europæiske investorers behov. Den forudser en gradvis udvikling af de eksisterende rammer via en målrettet revision af UCITS III-direktivet (indberetningsprocedure, forenklet prospekt, pooling, fusioner, samarbejde om tilsyn). Denne revision vil ikke være omfattet af denne betænkning, da Parlamentet vil ændre det kommende forslag inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure, der vil blive indledt i starten af 2008. Ordføreren ønsker at fremsætte bemærkninger til en række områder, der ligger uden for den begrænsede revision af UCITS III-direktivet, men som er omfattet af hvidbogen, samt til spørgsmål, som Kommissionen ikke har rejst.

III.   Betænkningens afgrænsning

1. Ikke harmoniserede detailfonde

En lang række ikke-UCITS fonde, bliver mere og mere attraktive for detailinvestorer, men de lider under, at der ikke findes et pas, og derfor har detailinvestorer i det indre marked et begrænset forbrugervalg.

Fonde, der investerer i fast ejendom, er en af de største kategorier af investeringsprodukter, der reguleres på nationalt plan. Ved udgangen af 2006 blev omkring 188 mia. euro i aktiver forvaltet i fonde, der investerer i fast ejendom i EU[2]. Åbne fonde, der investerer i fast ejendom, giver investorerne mulighed for at sprede deres portefølje med en aktivklasse, der har lav flygtighed og en lav korrelation med andre aktiver (dvs. aktier, obligationer).

Fonde af hedgefonde er tilgængelige for detailinvestorer i adskillige medlemsstater. I 2002 udgjorde aktiverne i disse produkter i alt 14 mia. euro, men ved udgangen af december 2006 var dette tal steget til 73 mia. euro[3]. Fonde af hedgefonde kan tilbyde spredning af porteføljen via eksponering for forskellige aktivklasser og strategier, hvorved den risiko, der er forbundet med hedgefonde med en enkelt strategi, nedbringes.

2. Private investeringsordninger

Adskillige medlemsstater har deres egne private investeringsordninger, der er forskellige for så vidt angår lovgivningsrammer og generel funktion. I april 2007 forelagde Kommissionen en indkaldelse af begrundelser for en privat investeringsordning på europæisk plan. Kommissionen definerer den som en metode til salg af investeringsprodukter på et ikke reguleret område, hvor køber og sælger kan gennemføre transaktioner på visse vilkår, der fritager dem fra krav om offentligt udbud. De udbudte produkter kan enten være harmoniserede (UCITS), ikke harmoniserede eller endog offshore produkter. Hidtil har der ikke eksisteret nogen klar afgørelse om, hvorvidt en sådan ordning skulle være åben for alle produkter, hvem der skal kunne investere, og hvem der kan udbyde, og om, hvorvidt et produkt, der oprindeligt blev udbudt privat, kan sælges videre til detailinvestorer. Endvidere er det fortsat et åbent spørgsmål, hvordan grænsen mellem offentligt udbud og privat investering skal defineres, og hvilke dele af de allerede eksisterende lovgivningsrammer der kan anvendes ved udformningen af en europæisk privat investeringsordning (direktivet om markeder for finansielle instrumenter: godkendte modparter/professionel kunde, prospektdirektivet: kvalificeret investor).

3. Distribution og gebyrer

Investorerne har ikke blot adgang til UCITS, men også til tilsvarende og derfor konkurrerende investeringsprodukter under forskellige lovgivningsrammer såsom strukturerede produkter (dvs. certifikater og veksler) og livsforsikringsprodukter (dvs. unit-link). Som følge af den stadigt mere åbne distributionsstruktur er en passende sammenligning af omkostninger, vurdering, resultater og risiko endnu vigtigere for detailinvestorer. Det må dog erkendes, at man sandsynligvis ikke vil kunne nå frem til fuld sammenlignelighed og dermed identiske spilleregler på grund af de forskellige investeringsprodukters individuelle kendetegn (tilbagetrækningsmuligheder, beskatning osv.).

Gebyrstrukturer er ofte uigennemsigtige, fordi gebyrer er indregnet i afkastet uden nogen angivelse af, hvordan de inddeles i værdikæden. Dette gælder navnlig for retrocession[4]. En sådan manglende transparens underminerer beskyttelsen af investoren, virksomhedsudviklingen og en sund konkurrence.

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter og dets bestemmelser om incitamenter[5] sigter mod at forbedre transparensen af gebyrer. Det skal endvidere bemærkes, at bestemmelserne om offentliggørelse kun finder anvendelse på tredjepartsfonde og ikke på intern distribution og dermed ikke giver anledning til en åben arkitektur. Det er endvidere endnu ikke muligt at forudsige, hvilken virkning direktivet om markeder for finansielle instrumenter vil få på allerede eksisterende UCITS-bestemmelser og på "softing"- og bundling"-ordninger.

4. Beskatning af grænseoverskridende fondsfusioner

Selv om EU's marked for investeringsfonde kun har to tredjedele af det antal aktiver, som markedet i USA har, har det over tre gange så mange fonde. Dette medfører en relativt høj andel af fonde med højere omkostninger i forhold til deres størrelse. På grund af den lille gennemsnitlige fondsstørrelse opkræves de europæiske investorer anslået 2-6 mia. euro mere i årlige gebyrer, end de ville, hvis stordriftsfordele blev udnyttet fuldt ud[6]. Nationale beskatningsregler er en af de største hindringer for (grænseoverskridende) fondsfusioner.

Kilde: Egen graf baseret på data fra EFAMA Fact Book: Trends in European investment funds, 4. udgave, juli 2006, side 53.

5. Investeringspolitik og risikostyring

De europæiske tilsynsmyndigheder har hidtil fortolket bestemmelserne i UCITS III-direktivet (1985/611) forskelligt. Derfor har Kommissionen vedtaget et niveau 2-direktiv (2007/1178), der præciserer visse definitioner og i væsentlig grad udvider afgrænsningen af de belånbare aktiver. UCITS har dog endnu ikke mulighed for at investere i råvarer og råvarederivater, hedgefonde, fonde af hedgefonde og åbne fonde, der investerer i fast ejendom. CESR har endnu ikke afsluttet sit arbejde med hedgefondsindekser som belånbare aktiver, men dette skaber bekymring i sektoren for hedgefonde for uens spilleregler sammenlignet med fonde af hedgefonde, hvis resultater og gennemsigtighed ofte er bedre end for hedgefondsindekser.

Da investeringspolitikken for UCITS er ret streng, er det fortsat et spørgsmål, hvor langt bestemmelserne om risikostyring for UCITS skal gå. Mange erhvervsdrivende og akademikere ser de investeringspolitiske reger på den ene side og risikostyringssystemet på den anden side som to sider af samme sag. I henhold til de nuværende bestemmelser i UCITS III-direktivet (1985/611) skal administrationsselskabet anvende en risikostyringsproces, der skal tage hensyn til den aktuelle værdi af de tilgrundliggende aktiver, risikoen for modparten, fremtidige markedsbevægelser og den tid, der er til rådighed til at afvikle positionerne. Da der med ændringerne af direktivet (2001/107 og 2001/108) blev indført ikke sofistikerede investeringsinstitutter og sofistikerede investeringsinstitutter (der anvender finansielle derivatinstrumenter), offentliggjorde Kommissionen en henstilling (2004/383/EF) om, hvordan de finansielle derivatinstrumenter anvendes i forbindelse med sofistikerede investeringsinstitutter i 2004. Denne henstilling sikrer dog ikke en konsekvent definition af et sofistikeret investeringsinstitut, og af de risikostyringsmetoder et sådant investeringsinstitut bør anvende. Skal et sofistikeret investeringsinstitut anvende modellen baseret på potentiel risikoværdi (value-at-risk) og det ikke sofistikerede investeringsinstitut en enklere forpligtelsesmodel. Ud fra et tilsynssynspunkt indberettes risikostyringsprogrammerne til tilsynsmyndigheden, men de godkendes ikke. Der er også forskel på, i hvor høj grad depotinstitutionerne, fondsadministrationen og fondsforvalterne bidrager til de data, der indtastes i softwaren, og i hvor høj grad depositarerne er involveret i overvågningen af denne funktion.

6. Fondsbehandling

Fondsordrebehandlingen har ikke kunnet holde trit med væksten i markedet og forandringerne i distributionssystemerne, der igen har ført til større operationelle risici, længere behandlingsfrister og højere omkostninger. I øjeblikket håndteres omkring 50 % af de grænseoverskridende transaktioner manuelt, hvilket koster to til tre gange mere end automatiserede ordrer[7]. Disse eksempler på ineffektivitet hidrører ikke fra utilstrækkelig administrative eller lovgivningsmæssige rammer, men fra den private sektor. Sektoren i Europa bør derfor udvide sine projekter og gøre større fremskridt inden for automatisering og standardisering af fondsbehandlingen.

7. Depositar

Depositaren er en af de tre grundpiller i UCITS-rammen sammen med fonden og fondsforvalterne. Depositarerne er imidlertid defineret bredt og har intet europæisk pas. Mangelen på en præcis lovramme på EU-plan har ført til forskellige definitioner af depositarens rolle og ansvar. Indtil videre har disse forskelle ikke resulteret i indlysende problemer med beskyttelse af investorer. Der er imidlertid frygt for, at disse forskelle kan skade den frie levering af tjenesteydelser i det indre marked. Derfor må muligheden for, at filialer af kreditinstitutioner i EU får tilladelse til at fungere som depositarer, depositarens depottjenester og en harmonisering af dennes opgaver generelt overvejes yderligere.

8. Lamfalussy

Lamfalussy-processen fandtes ikke, da direktiv 85/611/EØF blev vedtaget. Lamfalussy-mekanismer er dog allerede blevet anvendt f.eks. i forbindelse med de niveau 2-foranstaltninger, der blev anvendt på UCITS III-direktivets definitioner af belånbare aktiver.

I den kommende revisionsproces bør Kommissionen undersøge, hvor Lamfalussy-mekanismer kan anvendes uden at omstrukturere hele direktivet. Dermed er det vigtigt at sikre, at eventuel ny lovgivning eller revision af den eksisterende lovgivning vil omfatte retsgrundlaget for såvel niveau 2 gennemførelsesdirektiver som niveau 2 gennemførelsesforordninger.

9. Hedgefonde

De samlede aktiver, der forvaltes i hedgefonde, beløber sig til omkring 1.537 mio. amerikanske dollars[8] sammenlignet med de 55,0 trillioner i aktiver i den globale fondsforvaltningssektor[9]. Til trods for at der ikke findes en klar fælles definition af en hedgefond, repræsenterer begrebet uregulerede investeringsinstrumenter, der anvender investeringsteknikker, som forsøger at udnytte mangler i markedet. De anvender shorting-teknikker, der omfatter gearing og derivater, som ikke er tilgængelige for andre kollektive investeringsinstrumenter. Mange andre finansielle institutioner og investeringsfonde har imidlertid også nogle af disse træk.

Hedgefonde bidrager til spredning af risikoen, højere likviditet, øget konkurrenceevne mellem prisstillere og mæglere samt omfattende fortrolige markedsundersøgelser, der fører til bedre information og prisfastsættelse.

På baggrund af de problemer, som nogle hedgefonde er stødt på i den senere tid, er der en kontroversiel diskussion om den finansielle stabilitet og den systemiske risiko, som hedgefondene kan give anledning til. De fleste tilsynsmyndigheder vælger at føre tilsyn med hedgefondenes modparter og regulering af investorernes adgang.

10. Aktiefonde

Selv om hedgefonde og aktiefonde ofte anbringes under den samme overskrift "alternativ investering", er der tale om to væsensforskellige finansielle instrumenter. Det "private" element i aktiefonde henviser til den måde, hvorpå der rejses kapital, og ikke til, om de investerer i private eller offentligt børsnoterede selskaber. Deres aktivitet starter således med tilvejebringelse af kapital (navnlig fra pensionsfonde, livsforsikringer, finansielle institutioner (banker, forsikringsselskaber), enkeltpersoner med en høj nettoformue eller aktiefondes midler). Den følges op af fondsforvaltning, dvs. lånefinansieringer (leveraged buy-out - LBO, investerer hovedsageligt i offentligt noterede selskaber og privatiserer dem), venturekapital, vækstkapital, mezzaninkapital osv. LBO'er omfatter normalt en del tilvejebragte midler og tre eller fire dele gæld, der senere optræder i den pågældende virksomheds balance. Typiske exit-strategier er enten introduktion på børsen, en ny buy-out af en anden aktiefond eller salg til en anden virksomhed. Trods bekymring med hensyn til den høje lånefinansiering af LBO'er og de potentielle samfundsmæssige konsekvenser, er aktiefonde fortsat en stor kilde til start- og vækstkapital for SMV'er, og sikrer i mange tilfælde en vellykket udvikling af disse på grund af omstruktureringen af den pågældende virksomhed. I 2006 blev omkring 90 % af investeringerne foretaget i virksomheder med færre end 500 ansatte[10].

• [1]  EFAMA Kvartalsvise statistiske publikation nr. 29 (Første kvartal af 2007).
• [2]  EFAMA: Annual Report 06/07. Regulation, Pensions, Industry Standards, maj 2007, Bruxelles, s. 36.
• [3]  FERI Fund Market Information Ltd (FERI FMI): European Fund Market Data Digest 2007, 4. udgave offentliggjort i marts 2007, London, s. 19.
• [4]  Retrocession/investeringshonorar/provision: En del af det forvaltningsgebyr, mægleren modtager, som betales til distributøren som aflønning for dennes investeringsaktivitet. Gebyret er normalt periodisk og betales, så længe aktiverne forbliver investeret.
• [5]  Incitament = et honorar, en provision eller en ikke-monetær fordel, som et investeringsselskab kan modtage eller betale i forbindelse levering af investeringsydelser og tilknyttede tjenester til kunderne.
• [6]  Europa-Kommissionen, GD Det Indre Marked og Tjenesteydelser: Report of the Expert Group on Investment Fund Market Efficiency, juli 2006, Bruxelles, s. 10.
• [7]  Eurofi-undersøgelse 2007: Optimising cross-border distribution and processing of investment funds in the EU.
• [8]  Hedge Fund Review marts 2007.
• [9]  Investment Company Institute december 2006.
• [10]  EVCA årbog 2007.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget	21.11.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 1 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Slavi Binev, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Christian Ehler, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Cornelis Visser, Sahra Wagenknecht
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Harald Ettl, Ján Hudacký, Werner Langen, Thomas Mann
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning	Holger Krahmer, Willem Schuth