BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

23.11.2007 - (KOM(2007)0268 – C6‑0203/2007 – 2007/0095(CNS)) - *

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Bogdan Golik

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

(KOM(2007)0268 – C6‑0203/2007 – 2007/0095(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0268),

–       der henviser til EF-traktatens artikel 36 og 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0203/2007),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug (A6‑0461/2007),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 2
(2) Under hensyntagen til de hidtidige erfaringer, udsigterne for udviklingen på markederne både i og uden for EF og de nye internationale samhandelsvilkår bør der udvikles en overordnet, sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og de metoder, de produceres efter, og for landbrugsfødevarer på det indre marked og markederne i tredjelande, uden at der dog tilskyndes til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 derfor ophæves og afløses af én forordning, samtidig med at tiltagene bevarer deres særtræk afhængigt af det sted, de gennemføres.	(2) Under hensyntagen til de hidtidige erfaringer, udsigterne for udviklingen på markederne både i og uden for EF og de nye internationale samhandelsvilkår bør der udvikles en overordnet, sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og de metoder, de produceres efter, og for landbrugsfødevarer på det indre marked og markederne i tredjelande, uden at der dog tilskyndes til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 derfor ophæves og afløses af én forordning, hvis bestemmelser herefter indarbejdes i Rådets forordning (EF) nr. …/… af … om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter1, samtidig med at tiltagene bevarer deres særtræk afhængigt af det sted, de gennemføres.
	___________________ 1Forslag til Rådets forordning (KOM(2006)0822).
Begrundelse
Ved at indarbejde foranstaltningerne til oplysningskampagner og salgsfremstød i den fælles markedsordning respekteres princippet om forenkling, samtidig med at aktørerne får et bedre overblik over alle de tilgængelige markedsinstrumenter, markedsstyringsmekanismer og salgsfremmemuligheder.
Ændringsforslag 2 Betragtning 4
(4) Der bør fastsættes kriterier for udvælgelse af de pågældende produkter og sektorer samt de temaer og markeder, som EF-programmerne skal vedrøre.	(4) Der bør fastsættes kriterier for udvælgelse af de temaer, markeder og potentielle eksportmuligheder, som EF-programmerne skal vedrøre, navnlig de programmer, der skal gennemføres i tredjelande.
Begrundelse
De i forordningsforslaget indeholdte kriterier bør ikke kunne bruges til at udelukke produkter eller sektorer fra salgsfremmeordningen, men føre til udvælgelsen af de bedste eksportmuligheder og temaer for oplysningskampagner på markederne i tredjelande.
Ændringsforslag 3 Betragtning 5 a (ny)
	(5a) Oplysnings- og salgskampagnerne bør på bedst mulig vis omfatte og afspejle den europæiske produktionsmodels fortrin, nemlig den rigdom, den variation og de traditioner, der kendetegner Fællesskabets fødevarekultur.
Begrundelse
Formålet er at forbedre synligheden af fællesskabsproduktionen, navnlig i forbindelse med mere generiske salgsfremstød, og sikre, at ikke blot rigdommen og variationen, men også kvaliteten kommer klart frem.
Ændringsforslag 4 Betragtning 6
(6) Tiltagene bør gennemføres som led i programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød. For at sikre, at programmerne for de tiltag, der skal gennemføres på det indre marked, er sammenhængende og effektive, bør der for de enkelte produkter eller sektorer fastsættes almindelige retningslinjer for, hvilke væsentlige elementer programmerne skal indeholde.	(6) Tiltagene bør gennemføres som led i programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød. For at sikre, at programmerne for de tiltag, der skal gennemføres på det indre marked, er sammenhængende og effektive, bør der for de enkelte sektorer fastsættes almindelige retningslinjer for, hvilke væsentlige elementer programmerne skal indeholde.
Begrundelse
Ved at inddrage samtlige sektorer i salgsfremmeordningen bortfalder behovet for særskilte retningslinjer for de enkelte produkter. Herved mindskes den administrative byrde, og forenklingseffekten øges. Samtidig giver dette sikkerhed for, at samtlige produkter og sektorer falder ind under ensartede regler, der gennemføres på samme måde i henhold til retningslinjerne.
Ændringsforslag 5 Betragtning 6 a (ny)
	(6a) Fællesskabskarakteren af disse programmer bør indebære, at forslag, der berører flere medlemsstater og gennemføres i tredjelande, prioriteres. På samme måde bør der især fokuseres på programmer, der omfatter flere produkter, eftersom sådanne indebærer et større afkast af de offentlige midler, der investeres. Desuden bør Kommissionen søge at få et samarbejde i stand med medlemsstaterne omkring de tiltag, den sætter i gang på eget initiativ, med henblik på at øge merværdien for Fællesskabet.
Begrundelse
Det ville være en fordel, om Kommissionen også samarbejdede med medlemsstaterne omkring sine egne programmer for at øge merværdien for Fællesskabet.
Ændringsforslag 6 Betragtning 7 a (ny)
	(7a) Programmerne bør omfatte oplysnings- og støttetiltag over for de erhvervsorganisationer, der deltager i dem.
Begrundelse
Eftersom administrationen af visse programmer er kompliceret, vil sådanne tiltag ikke kun være nødvendige, men gøre det muligt at arbejde på et mere sikkert juridisk grundlag.
Ændringsforslag 7 Betragtning 11 a (ny)
	(11a) I betragtning af den hastige internationaliseringsproces, Fællesskabets landbrugsfødevareindustri er underkastet, bør der være mulighed for at anvende oplysnings- og salgsinstrumenterne fleksibelt samt at foretage de lovgivningsmæssige ændringer, som måtte være nødvendige i lyset af de erfaringer, der er indhøstet siden 1999.
Begrundelse
Det er nødvendigt at gøre programmerne mere fleksible for at åbne mulighed for en mere dybtgående reform baseret på de erfaringer, der er opsamlet i al den tid, programmerne har fungeret.
Ændringsforslag 8 Betragtning 11 b (ny)
	(11b) I betragtning af, at salgsfremstødene navnlig i tredjelande bør give forbrugeren lettere adgang til de europæiske produkter, og at organisationerne desuden medfinansierer en væsentlig del af programmerne, bør de forslagsstillende organisationer kunne være til stede under handelsfremstød på messer og lignende for derigennem at kunne give eksempler på den rigdom, kvalitet og variation, der findes i Fællesskabets fødevareudbud.
Begrundelse
Eftersom organisationerne medfinansierer en væsentlig del af programmerne, er det vigtigt, at de på en eller anden måde kan fremvise deres produkter som led i salgsprogrammerne, således at det hele ikke bliver af rent generisk karakter.
Ændringsforslag 9 Artikel 2, stk. 1, litra d a (nyt)
	da) styrkelse af oplysningskampagner og salgsfremstød for frugt og grøntsager
Begrundelse
Ifølge betragtning 23 i Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 7. juni 2007 om forslag til Rådets forordning om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af visse forordninger (KOM(2007)0017 - C6-0075/2007 - 2007/0012(CNS)) bør Kommissionen ændre Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande med henblik på at styrke oplysningskampagnerne og salgsfremstødene for frugt og grøntsager.
Ændringsforslag 10 Artikel 3, stk. 1, indledning
1. De sektorer eller produkter, der kan omfattes af de tiltag i artikel 1, stk. 1, som skal gennemføres på det indre marked, fastlægges under hensyntagen til følgende kriterier:	1. Ved tilrettelæggelse n af de tiltag i artikel 1, stk. 1, som skal gennemføres på det indre marked, tages der især hensyn til følgende kriterier:
Begrundelse
Når der er tale om tiltag til gennemførelse på det indre marked, bør der ikke være begrænsninger for, hvilke produkter eller sektorer der kan indgå i salgsfremstødene. Dette ville kunne føre til konkurrenceforvridning.
Ændringsforslag 11 Artikel 3, stk. 1, litra a a (nyt)
	aa) det formålstjenlige i at fremhæve regionale og lokale produkters mange fordele for miljøet og beskæftigelsen
Begrundelse
De lokale og regionale markeder kan i næsten alle regioner dække hovedparten af det basale fødevarebehov. Køber man regionale produkter, bidrager man til, at transportvejene forkortes, at der skabes større forståelse mellem forbrugerne og landbrugerne, og at værdiskabelsen forbliver i landdistrikterne, hvorved beskæftigelsen bevares eller endog forøges.
Ændringsforslag 12 Artikel 4, afsnit 1
Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 16, stk. 2, lister over, hvilke temaer og produkter omhandlet i artikel 3 og tredjelande der kan komme på tale. Disse lister tages op til revision hvert andet år. Hvis der er behov for det, kan listerne dog ændres i mellemtiden efter den samme procedure.	Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 16, stk. 2a, lister over, hvilke temaer omhandlet i artikel 3 og tredjelande der kan komme på tale. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 16, stk. 2a, en strategisk fællesskabsliste over gunstige eksportmuligheder i tredjelande, idet der tages hensyn til resultaterne af de i henhold til artikel 10 gennemførte tiltag, især undersøgelserne af nye markeder og handelsbesøg på højt plan. Disse lister tages op til årlig revision. Hvis der er behov for det, kan listerne dog ændres i mellemtiden efter den samme procedure, under særlig hensyntagen til artikel 3, stk. 1, litra c).
Begrundelse
De tiltag, som Kommissionen på eget initiativ kan gennemføre, udgør et meget nyttigt værktøj til fastlæggelsen af, hvilke lande der bør være mål for Fællesskabets eksport. Herved kan den eksterne handelspolitik, som Kommissionen gennemfører i henhold til sine udøvende beføjelser, direkte styrke markedsaktørernes muligheder for at udvide deres markedsaktivitet.
Ændringsforslag 13 Artikel 5, stk. 1, afsnit 1
1. Med henblik på salgsfremstød på det indre marked fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for de enkelte sektorer og produkter.	1. Med henblik på salgsfremstød på det indre marked fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for de enkelte sektorer.
Begrundelse
Se begrundelsen til ændringsforslag til betragtning 6.
Ændringsforslag 14 Artikel 5, stk. 2
2. Med henblik på salgsfremstød i tredjelande kan Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2, fastlægge retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for alle eller nogle af de produkter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2.	2. Med henblik på salgsfremstød i tredjelande kan Kommissionen efter proceduren i artikel 16, stk. 2a, fastlægge retningslinjer for, hvilken strategi der skal følges i forslag til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for alle de produkter, der er nævnt i artikel 3, stk. 2.
Begrundelse
Selve vedtagelsen af retningslinjer for salgsfremstød for produkter på tredjelandes markeder indeholder visse elementer af politisk betydning og karakter. Der bør derfor lægges større vægt på medlemslandenes rolle i lovgivningsprocessen for vedtagelsen af retningslinjerne.
Ændringsforslag 15 Artikel 7, stk. 1, afsnit 1
1. Medlemsstaterne fastlægger udbudsbetingelserne, herunder de krav og kriterier, der gælder for evaluering af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød.	1. Kommissionen fastlægger udbudsbetingelserne, herunder de krav og kriterier, der gælder for evaluering af programmerne for oplysningskampagner og salgsfremstød.
Begrundelse
Kommissionen skal fastlægge detaljerede kriterier for, hvorledes medlemsstaterne skal udvælge programmerne. Sådanne kriterier vil være til hjælp for medlemsstaterne, når der skal træffes afgørelse om godkendelse eller afvisning af indgivne programmer. Med denne ændring sikres der større gennemskuelighed og klarhed omkring selve udvælgelsesprocessen for programmerne, og aktørerne får herved ret til at se de reelle begrundelser for en eventuel afvisning af deres projekter.
Ændringsforslag 16 Artikel 8, stk. 1
1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 16, stk. 2, afgørelse om, hvilke programmer der vælges, og om deres budgetter. Programmer, der forelægges af flere medlemsstater eller omfatter tiltag i flere medlemsstater eller tredjelande, prioriteres højest.	1. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 16, stk. 2, afgørelse om, hvilke programmer der vælges, og om deres budgetter. Der gives kun prioritet til programmer, der gennemføres i tredjelande, herunder især programmer, der forelægges af flere medlemsstater eller omfatter tiltag i flere medlemsstater.
Begrundelse
Afgørelserne omkring udvælgelsen af programmer bør tage udgangspunkt i programmets kvalitet, og hvorvidt det opfylder kriterierne. For at styrke Fællesskabets eksport skal der dog gives fortrinsret for programmer, der gennemføres på markeder i tredjelande.
Ændringsforslag 17 Artikel 9, stk. 1
1. Er der ikke forelagt nogen programmer til gennemførelse på det indre marked, jf. artikel 6, stk. 1, for en eller flere af de oplysningskampagner, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), fastsætter hver medlemsstat på grundlag af de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, et program og dertil hørende udbudsbetingelser og udvælger efter offentligt udbud det organ, der skal gennemføre det program, som medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere.	1. Er der ikke forelagt nogen programmer jf. artikel 6, stk. 1, for en eller flere af de oplysningskampagner, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), fastsætter hver medlemsstat på grundlag af de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, et program og dertil hørende udbudsbetingelser og udvælger efter offentligt udbud det organ, der skal gennemføre det program, som medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere.
Begrundelse
For at øge kendskabet til europæiske kvalitetsstandarder, og navnlig Fællesskabets ordninger for BOB/BGB, GTS og økologiske produktionsmetoder, der har til formål at øge eksportmulighederne for disse produkter af høj kvalitet, bør det være tilladt at fremme disse standarder i tredjelande ved hjælp af kampagner tilrettelagt af medlemsstaterne.
Ændringsforslag 18 Artikel 12, stk. 1
1. En overvågningsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, de pågældende medlemsstater og de forslagsstillende organisationer overvåger, at de programmer, der er valgt i henhold til artikel 8 og 9, gennemføres korrekt.	1. En overvågningsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, de pågældende medlemsstater og de forslagsstillende organisationer forvalter de programmer, der er valgt i henhold til artikel 8 og 9.
Begrundelse
Det er vigtigt, at denne følgegruppe ikke kun er af informativ art, men også udstikker retningslinjer, fortolker detaljer, indgår aftaler osv., dvs. fungerer som vejleder ved den praktiske afvikling af programmerne, således at denne foregår på et mere sikkert juridisk grundlang.
Ændringsforslag 19 Artikel 13, stk. 2
2. EF's tilskud til de programmer, der er vælges i henhold til artikel 8 og 9, må ikke overstige 50 % af de faktiske omkostninger ved programmerne. Når det gælder programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, der varer to eller tre år, må det årlige tilskud i gennemførelsesperioden ikke overstige dette loft.	2. EF's tilskud til de programmer, der vælges i henhold til artikel 8 og 9, må ikke overstige 60 % af de faktiske omkostninger ved programmerne. Når det gælder programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, der varer to eller tre år, må det årlige tilskud i gennemførelsesperioden ikke overstige dette loft. Drejer det sig imidlertid om programmer for økologisk landbrug og programmer omfattende foranstaltninger til afhjælpning af krisesituationer, må EF's tilskud til sådanne programmer ikke overstige 70 %.
Begrundelse
Grænsen for EF's tilskud til salgsfremstød for økologiske produktionsordninger bør sættes op, eftersom anvendelsen af disse standarder på særlige bedrifter bringer primærproduktionen tættere på bæredygtige økologiske metoder. I tilfælde af krisesituationer bør EF-støtten til salgsfremstød forøges. Samtidig bidrager den samlede forøgelse af budgetbevillingerne til salgsfremmende foranstaltninger til at fastholde og sikre den nødvendige sammenhæng mellem de forskellige informationskampagner og salgsfremstød over hele EU-27. Den samlede overgrænse for EF's tilskud bør derfor hæves til 60 %. Grænsen for organisationernes finansielle bidrag bør sænkes til 10 % for at gøre det muligt for mindre organisationer at deltage i salgsfremstødene.
Ændringsforslag 20 Artikel 13, stk. 3, afsnit 1
3. De forslagsstillende organisationer dækker mindst 20 % af de faktiske omkostninger ved de programmer, de har foreslået, mens den eller de pågældende medlemsstater dækker den resterende del af omkostningerne under hensyntagen til det EF-tilskud, som er nævnt i stk. 2.	3. De forslagsstillende organisationer dækker mindst 10 % af de faktiske omkostninger ved de programmer, de har foreslået, mens den eller de pågældende medlemsstater dækker den resterende del af omkostningerne under hensyntagen til det EF-tilskud, som er nævnt i stk. 2.
Begrundelse
Se begrundelsen til ændringsforslag til artikel 13, stk. 2.
Ændringsforslag 21 Artikel 15, stk. 1 a (nyt)
	Disse bestemmelser skal navnlig omfatte muligheden for at lade organisationerne forelægge deres programmer mindst to gange om året og for at lade medlemsstaterne forelægge programforslagene for Kommissionen på de samme betingelser.
Begrundelse
Den nuværende ordning, hvor programmerne kun kan forelægges en gang om året, skaber problemer for aktørerne. Er der blot tale om en tilpasning af et afvist program, er de nødt til at vente et år på at genfremlægge dem. Ved to gange årligt at kunne fremlægge programmer for det indre marked og tredjelande gives der større fleksibilitet til de forslagsstillende organisationer.
Ændringsforslag 22 Artikel 16, stk. 2 a (nyt)
	2a. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
	Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Begrundelse
Der bør indføres en klar skelnen mellem gennemførelsesforanstaltninger, der vedrører de tekniske sider af godkendelsen af de forslagsstillende organisationers projekter, og emner, som berører strategiske overvejelser i forbindelse med undersøgelser af afsætnings- og eksportmuligheder. Der er i førstnævnte tilfælde behov for administrative procedurer, mens der i sidstnævnte tilfælde, hvor valget af eksportstrategi indeholder visse aspekter af politiske betydning, bør gås frem efter forskriftsproceduren.
Ændringsforslag 23 Artikel 17, indledning
Inden Kommissionen opstiller de lister, der er nævnt i artikel 4, eller fastsætter de retningslinjer, der er nævnt i artikel 5, eller godkender de programmer, der er nævnt i artikel 6 og 9, eller træffer afgørelse om tiltag i henhold til artikel 10 eller vedtager gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 15, kan den høre:	Inden Kommissionen opstiller de lister, der er nævnt i artikel 4, eller fastsætter de retningslinjer, der er nævnt i artikel 5, eller godkender de programmer, der er nævnt i artikel 6 og 9, eller træffer afgørelse om tiltag i henhold til artikel 10 eller vedtager gennemførelsesbestemmelser i henhold til artikel 15, skal den høre:
Ændringsforslag 24 Artikel 18
Inden den 31. december 2012 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.	Inden den 31. december 2010 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.
Begrundelse
Eftersom formålet med det foreliggende forslag til forordning er at fusionere de to eksisterende forordninger, som har fungeret siden 1999, er der efter vores opfattelse allerede opsamlet tilstrækkelige erfaringer til at kunne aflægge rapport og fremlægge passende forslag allerede i 2010.

BEGRUNDELSE

En forenkling af fællesskabsordningen for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande udgør et meget vigtigt skridt i retning af en forenkling og forvaltningsmæssigt mere overkommelig fælles landbrugspolitik. Hermed videreføres det forudgående forenklingsarbejde, som Fællesskabet har udført som led i Kommissionens forenklingsstrategi på det lovgivningsmæssige område. Et af forslagene i den af generaldirektoratet for landbrug og udvikling af landområder udarbejdede handlingsplan for en forenkling af den fælles landbrugspolitik¹ omhandlede nemlig behovet for en mere enkel ramme omkring salgsfremstød for landbrugsprodukter og opfordrede til, at der etableres en samlet lovgivningsmæssig ramme til afklaring af bestemmelserne for programmernes gennemførelse.

Inden udarbejdelsen af det foreliggende lovgivningsforslag forelagde Kommissionen en særlig beretning om anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande og om anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked², hvori den på baggrund af erfaringerne med programmerne stillede fem forslag til ændringer.
Et af forslagene vedrørte en lovgivningsmæssig konsolidering, som gennem en sammenlægning af to af Rådets grundforordninger til en enkelt tekst kunne sikre ensartethed i gennemførelsesbestemmelserne.

Europa-Parlamentet bør derfor som led i denne proces koncentrere sig om at finde yderligere muligheder for forenkling af de grundlæggende bestemmelser i forordningen samt systematisk at undersøge andre salgsfremmende instrumenter, der står til rådighed for Fællesskabet inden for hele dets omfattende og komplekse aktivitetsområde. Det bør her navnlig overvejes, om Fællesskabets salgsfremmende mekanismer i lyset af de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik og fremtidsmulighederne inden for WTO kan komme til at spille en større rolle.

I denne sammenhæng understreger ordføreren, at de fremadskridende forhandlinger omkring DOHA-udviklingsdagsordenen bør foranledige Fællesskabet til at kigge nærmere på de muligheder, der måtte ligge i oplysningskampagnerne. Udfaldet af eventuelle kommende aftaler kunne føre til toldnedsættelser på mellem 48 % og 73 % for de fleste EF-landbrugsprodukter. Hertil kommer, at det tilladte niveau for EU's interne støtte kunne blive nedsat med op til 70 %. Dette ville betyde for EU, at det samlede niveau for den interne støtte skæres ned til 20,1 mia. Euro. Hertil kommer, at de indledende forpligtelser til at afskaffe al eksportstøtte inden 2013 også omfatter en budgetnedskæring på 50 % allerede inden 2010. I en sådan situation med toldnedsættelser, bortfald af eksportrestitutioner og nedskæring af intern støtte bør EU udvide rækkevidden af salgsfremmende foranstaltninger og øge budgettet for salgsfremstød og informationskampagner.

WTO-bestemmelserne udelukker under visse omstændigheder ikke, at der foretages eventuelle tilpasninger og udvidelser af salgsfremmeordningen, for dette indvirker ikke negativt på samhandelen og kan på samme tid have positive virkninger for Fællesskabseksportens konkurrencedygtighed. Ved at udvide salgsfremstødenes rækkevidde kan EU faktisk bringe sig i større overensstemmelse med WTO-reglerne, eftersom programmerne i henhold til WTO-bestemmelserne skal være "bredt tilgængelige". De nuværende bindende fællesskabsbestemmelser fører til et system med administrative valg mellem et begrænset antal varer, der støttes gennem et salgsfremstød, hvilket kan foranledige eksterne aktører til at forholde sig skeptisk overfor, hvorvidt produktionen kan følge op på salgsfremstødet. Dette spørgsmål må analyseres grundigt.

For at vende tilbage til forenklingsprocessen skal det understreges, at det virkelige potentiale for en nedskæring af de forslagsstillende organisationers administrative byrder ligger i en hensigtsmæssig opstramning af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser og retningslinjer. Kommissionen kan derfor regne med Europa-Parlamentets fulde støtte, når den skal i gang med i grundforordningen at fastlægge hensigtsmæssige lovgivningsmæssige beføjelser til forenkling af retningslinjerne for gennemførelsen. Det forekommer f.eks. hensigtsmæssigt at gøre det muligt at forelægge og udvælge programmer to gange om året. Det forekommer ligeledes hensigtsmæssigt at udvide listen over tilskudsberettigede varer - primærprodukter såvel som færdigvarer både for programmer, der gennemføres på det indre marked og i tredjelande. Det nuværende begrænsede antal sektorer og produktudvalg giver anledning til forbehold fra WTO's side med henvisning til ordningens sammenkoblede karakter. Listen over udvalgte lande bør ligeledes udvides til at omfatte samtlige tredjelande.

Det vil ligeledes være tilrådeligt at overveje eventuelt at inddrage det harmoniserede salgsfremmeværktøj i lovgivningsrammen for fusionsmarkedsordningen, hvilket blandt markedsaktørerne kunne føre til et bedre kendskab til ordningen. Fra et teknisk forenklingssynspunkt bør der af hensyn til den juridiske gennemskuelighed og forslagets tekstmæssige kvalitet foretages en række forbedringer hvad angår den overdrevne brug af krydshenvisninger.

Der bør yderligere tages særskilt stilling til spørgsmålet om det hensigtsmæssige i at øge Fællesskabets budgetbevilling til horisontale salgsfremmende foranstaltninger. Den nuværende underbevilling under budgetpost "05 02 10" (salgsfremmende foranstaltninger) beløber sig til 45 840 000 EUR udtrykt ved niveauet for betalingsbevillingerne for 2007. For EU-27 vil et sådant beløb på langt sigt ikke bidrage særlig til at forbedre Fællesskabets evne til at udvide afsætningsmuligheder for højkvalitetsfødevarer. På baggrund af den gradvise afvikling af eksportstøtten (hovedsageligt gennem nedskæring, suspension eller bortfald af eksportrestitutioner), afkobling og afskaffelse af markedsstyringsforanstaltningerne må budgettet for salgsfremmeordninger nødvendigvis øges betragteligt, hvis EU-landbrugets konkurrencedygtighed skal opretholdes. Informationskampagner tjener ligeledes til at give forbrugerne bedre viden om bæredygtig fællesskabsproduktion, om EU-landbrugsvarernes høje kvalitet, om økologisk landbrug samt om forskellige sundhedsaspekter.

Stigningen i budgetbevillingen til salgsfremstød vil sammen med en styrkelse af dette instruments rolle inden for den etablerede fælles landbrugslovgivning bidrage til at fastholde og garantere den nødvendige samordning mellem forskellige informations- og salgsfremmekampagner over hele EU-27. Stillet over for den stigende konkurrence udefra kunne medlemsstaterne ellers føle sig nødsaget til at gribe til nationalt udarbejdede kampagner under statsstøttereglerne. Dette ville igen føre til en endnu større administrativ belastning af Kommissionens tjenestegrene, hvilket strider mod formålet med at forenkle systemet. Fællesskabets førende rolle kan ligeledes begrundes med, at der findes foranstaltninger, som udelukkende kan gennemføres på Kommissionens initiativ. Fællesskabsinstitutionernes erfaringer med administration af projekter som f.eks. handelsbesøg på højt plan bør kun finde praktisk anvendelse gennem omfattende salgsfremmekampagner gennemført i henhold til den samme fælles retlige ramme.

I betragtning af, at al dyrket landbrugsjord i EU er underlagt detaljerede bestemmelser for dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og folkesundhedsstandarder, som ligeledes sikres overholdt gennem direkte indkomststøtteordninger, bør EF's finansielle støtte til salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med økologiske produktionsordninger forøges, eftersom primærproduktionen bringes tættere på bæredygtige økologiske dyrkningsmetoder ved, at de individuelle brug overholder sådanne standarder. En sådan forøgelse ville ligeledes stemme overens med de seneste politiske beslutninger på området for frugt og grøntsager samt vin. Afskaffelsen af samtlige markedsinstrumenter gør landbrugsproduktionen sårbar over for kriser opstået f.eks. som følge af klimatiske uregelmæssigheder eller dyresygdomme. I disse tilfælde bør EF-støtten til salgsfremstød forøges.

Der bør samtidig indføres en klar skelnen mellem gennemførelsesforanstaltninger, der vedrører de tekniske sider af godkendelsen af de forslagsstillende organisationers projekter, og emner, som berører strategiske overvejelser i forbindelse med undersøgelser af afsætnings- og eksportmuligheder. I overensstemmelse med Kommissionens seneste lovgivningspraksis og under hensyntagen til den tekniske karakter af evalueringen af de enkelte projekter er der i førstnævnte tilfælde behov for administrative procedurer. I sidstnævnte tilfælde, hvor valget af eksportstrategi indeholder visse aspekter af politiske betydning, bør der derimod gås frem efter forskriftsproceduren.

Ordføreren vil på dette sted gerne henvise til resultaterne af den nylige reform af frugt- og grønsagssektoren for så vidt angår salgsfremme. Formandskabets endelige kompromis omfattede en ændring af artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2826/2000, i henhold til hvilken der skal gives særlig opmærksomhed til foranstaltninger, der retter sig mod børn i uddannelsesinstitutioner. I sin til kompromisteksten knyttede erklæring om en skolefrugtordning opfordrer Rådet Kommissionen til "at forelægge et forslag til en skolefrugtordning snarest muligt på grundlag af en konsekvensanalyse af fordele, praktisk gennemførlighed og administrative omkostninger i forbindelse hermed" (dok. 10 771/07). Det forekommer mest hensigtsmæssigt at gøre dette inden for rammerne af den igangværende forenklingsproces for horisontale salgsfremmeværktøjer.

PROCEDURE

Titel	Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter
Referencer	KOM(2007)0268 - C6-0203/2007 - 2007/0095(CNS)
Dato for høring af EP	2.7.2007
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	AGRI 9.7.2007
Rådgivende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 9.7.2007		IMCO 9.7.2007
Ingen udtalelse        Dato for afgørelse	BUDG 17.7.2007		IMCO 12.9.2007
Ordfører        Dato for valg	Bogdan Golik 5.6.2007
Behandling i udvalg	12.9.2007		8.10.2007		21.11.2007
Dato for vedtagelse	21.11.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	29 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Vincenzo Aita, Peter Baco, Bernadette Bourzai, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Albert Deß, Duarte Freitas, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Bogdan Golik, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Diamanto Manolakou, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Petya Stavreva, Donato Tommaso Veraldi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Pilar Ayuso, Katerina Batzeli, Esther De Lange, James Nicholson, Zdzisław Zbigniew Podkański
Dato for indgivelse	23.11.2007