BETÆNKNING om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)

23.11.2007 - (2006/2271(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Monica Frassoni

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Kommissionens 23. årsrapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005)

(2006/2271(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens 23. beretning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2005 (KOM(2006)0416),

–   der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2006)0999 og 1005),

–   der henviser til "Meddelelse fra Kommissionen - Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten" (KOM(2007)0502),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45 og artikel 112, stk. 2,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A6‑0462/2007),

A. der henviser til, at fællesskabspolitikkernes effektivitet overvejende afhænger af, i hvor høj grad de gennemføres på nationalt, regionalt og lokalt plan; der henviser til, at medlemsstaternes overholdelse af fællesskabsretten nøje skal kontrolleres og overvåges for at sikre, at den får de ønskede positive virkninger på borgernes dagligdag,

B.  der henviser til, at antallet af klager over overtrædelser af fællesskabsretten viser, at borgerne i Europa spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af fællesskabsretten, og at det er vigtigt for Den Europæiske Unions troværdighed, at dens institutioner på ordentlig vis kan tage sig af de anliggender, som bekymrer borgerne,

C. der henviser til, at Kommissionen løbende kan tilpasse de midler, den anvender for at udføre sine opgaver på effektiv vis, og foretage fornyelser med henblik på at forbedre gennemførelsen af fællesskabsretten,

Årsrapporten 2005 og opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning

1. bemærker, at det samlede antal overtrædelsessager indledt af Kommissionen er steget støt over de seneste år og i 2003 nåede op på 2 709 afslørede overtrædelser (for EU 15); bemærker endvidere, at antallet af afslørede overtrædelser faldt drastisk i 2004 (med 563) og steg igen i 2005, om end til et niveau, som er lavere end i 2003: 2 653 registrerede overtrædelser (for EU 25);

2. bemærker derfor, at de 10 nye medlemsstaters tiltrædelse tilsyneladende ikke har haft nogen indvirkning på antallet af registrerede overtrædelser, og opfordrer Kommissionen til at give Europa-Parlamentet en forklaring på og forsikring om, at dette hverken skyldes manglende registrering af klager eller manglende ressourcer internt i Kommissionen til behandlingen af overtrædelser;

3. glæder sig over beredvilligheden hos de fleste relevante generaldirektorater til at afgive oplysninger om såvel de ressourcer, de har afsat til behandling af overtrædelser inden for deres respektive områder, som selve overtrædelsesprocedurerne; bemærker, at hvert generaldirektorat har sin egen måde at håndtere gennemførelse af fællesskabsretten og tildeling af ressourcer på, samt at der hverken eksisterer noget præcist overblik eller nogen tilgængelig generel evaluering af, hvordan disse forskellige metoder fungerer;

4. forpligter sig til at støtte Kommissionen ved hjælp af større budgetmæssige bevillinger til øgede ressourcer, hvilket de fleste relevante generaldirektorater har anmodet om;

5. glæder sig over, at nogle generaldirektorater har udviklet specielle mekanismer som et supplement til overtrædelsesprocedurerne med henblik på at kunne kontrollere og konsolidere gennemførelsen af fællesskabsretten effektivt; bemærker, at der i forbindelse med lovgivningen fra 2002 om elektronisk kommunikation blev etableret anmeldelsesprocedurer for udkast til nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvilket gav medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen mulighed for at samarbejde inden for korte tidsrammer; opfordrer Kommissionen til at overveje systematisk at overføre denne forebyggende mekanisme til andre sektorer;

6. mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at udveksle bedste praksis, f.eks. i form af pakkemøder og gennemførelsesworkshops, som Kommissionen arrangerer med henblik på at gøre det nemmere at gennemføre fællesskabsretten; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan Europa-Parlamentet kan involveres i sådanne processer;

7. glæder sig over den indsats, som nogle af Kommissionens generaldirektorater - navnlig GD for Miljø - har gjort for at forbedre overensstemmelseskontrollen af de relevante direktiver, men er ikke tilfreds med Kommissionens svar på spørgsmålet om fortrolig behandling af overensstemmelsesundersøgelserne; opfordrer endnu en gang Kommissionen til på sin webside at offentliggøre de undersøgelser af nationale gennemførelsesforanstaltningers overensstemmelse med fællesskabsretten, som de forskellige generaldirektorater har anmodet om;

8. glæder sig over, at der i årsrapporten og de tilhørende bilag for første gang er medtaget oplysninger om en specifik og detaljeret behandling af overtrædelser i forbindelse med andragender;

9. støtter praksis med at sende undersøgelsesmissioner ud til forskellige medlemsstater for at undersøge de spørgsmål, som andragerne rejser; mener, at dette er en pragmatisk måde at løse problemerne på direkte med medlemsstaterne i borgernes interesse; er af den opfattelse, at sådanne missioner er så meget mere nødvendige i lyset af Kommissionens manglende "inspektionsbeføjelser" til at kontrollere EU-lovgivningens praktiske gennemførelse på f.eks. miljøområdet;

10. glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af som hovedregel at ville inkludere resuméer for borgerne i fremtidige forslag til lovgivning og anmoder om konkrete eksempler på sådanne resuméer samt en præcisering af, at de vil udgøre en integreret del af den pågældende retsakt, sådan som der opfordres til i punkt 19 i Parlamentets beslutning af 16. maj 2006 om Kommissionens 21. og 22. årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004)[1];

11. mener, at Kommissionen bør benytte en mere proaktiv tilgang i forbindelse med overvågning af nationale forhold, der kan afsløre overtrædelser af fællesskabsretten; opfordrer således Kommissionen til at gøre større brug af sine repræsentationskontorer for at forhindre eller rette op på overtrædelser;

12. opfordrer medlemsstaterne til ikke at nøjes med en rent formel gennemførelse af fællesskabsretten og til så vidt muligt at undgå en fragmenteret gennemførelse af direktiverne for at gøre lovgivningsprocessen mere åben og enkel;

13. glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse med titlen "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten" har taget nogle af de vigtigste emner op fra Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 16. maj 2006; men bemærker, at nogle vigtige emner stadigvæk ikke er blevet færdigbehandlet og ikke er blevet besvaret fyldestgørende, navnlig spørgsmålene om de ressourcer, som er tildelt behandlingen af overtrædelsessager, varigheden af overtrædelsesproceduren og den begrænsede anvendelse af EF-traktatens artikel 228 samt om evaluering af anvendelsen af prioriteringskriterierne; anmoder Kommissionen om at besvare disse vigtige spørgsmål;

Kommissionens meddelelse for 2007 "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten"

14. glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse, som blev vedtaget for nylig, lægger vægt på og tager behørigt hensyn til problematikken om anvendelse af fællesskabsretten: "Hvis lovgivningen ikke anvendes korrekt, risikerer man, at målene i EU's politikker ikke opfyldes, og at de traktatsikrede friheder kun udnyttes delvis"[2]; opfordrer Kommissionen til at opnå konkrete og synlige resultater ved at følge op på de forpligtelser, som nævnes i denne meddelelse, og at holde Europa-Parlamentet løbende informeret om disse resultater;

15. bemærker, at undersøgelsen af andragenderne har afsløret, hvad der viser sig at være strukturelle svagheder i medlemsstaternes gennemførelse af forskellige bestemmelser i fællesskabslovgivningen; mener, at konsekvensen og sammenhængen i fællesskabslovgivningen vil kræve, at overtrædelser af fællesskabslovgivningen konsekvent indbringes for Domstolen, i det mindste i nationalt vigtige sager, som skaber præcedens for national retspraksis og kommende praksis; er af den opfattelse, at Kommissionens konsekvens i den henseende væsentligt kunne reducere borgernes efterfølgende behov for at klage til Kommissionen og indgive andragender til Europa-Parlamentet om lignende spørgsmål;

16. bemærker, at den største hindring for, at overtrædelsesproceduren (EF-traktatens artikel 226 og 228) er effektiv, fortsat er dennes længde samt den begrænsede brug af artikel 228; fastholder, at den varighed for procedurer, som Kommissionen har foreslået som mål i tilfælde af manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger (at der ikke går mere end 12 måneder fra åbningsskrivelsen afsendes til sagen afsluttes eller indbringes for Domstolen), samt varigheden af procedurer til sikring af, at en dom, som Domstolen tidligere har afsagt, opfyldes (mellem 12 og 24 måneder), under ingen omstændigheder må overskrides; opfordrer Kommissionen til i løbet af dette tidsrum regelmæssigt at følge op på, hvordan overtrædelsesprocedurerne skrider frem, og holde de berørte borgere orienteret herom;

17. opfordrer Kommissionen til at udvise større fasthed i forbindelse med anvendelsen af traktatens artikel 228 for at sikre en korrekt overholdelse af Domstolens domme;

18. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at forbedre de nuværende arbejdsmetoder med henblik på prioritering og øget tempo i håndteringen og forvaltningen af de eksisterende procedurer samt at forpligte og formelt involvere medlemsstaterne; bemærker, at forespørgsler og klager, som Kommissionen modtager, med den foreslåede, nye arbejdsmetode vil blive videresendt direkte til den berørte medlemsstat, "[h]vis et spørgsmål kræver en afklaring af den faktiske eller retlige situation i medlemsstaten [...]", og så " [...] vil medlemsstaterne få en kort frist til at give de fornødne præciseringer, oplysninger og løsninger direkte til de pågældende borgere eller virksomheder og til at underrette Kommissionen"[3];

19. er dybt bekymret over, at den nye arbejdsmetode, ifølge hvilken en sag sendes tilbage til den berørte medlemsstat (som oprindeligt er ansvarlig for den ukorrekte gennemførelse af fællesskabsretten), kunne udgøre en risiko for, at Kommissionen derved giver afkald på det institutionelle ansvar for at sikre gennemførelse af fællesskabsretten, som den har i kraft af sin rolle som "traktaternes vogter" i medfør af EF-traktatens artikel 211; bemærker, at Kommissionen ofte er det eneste sted, som borgerne kan henvende sig til med en anmeldelse af manglende gennemførelse af fællesskabsretten;

20. opfordrer derfor Kommissionen til at afklare følgende, når den udarbejder de nye arbejdsmetoder:

- at definere klart, hvilke tilfælde den nye metode gælder for;

- at bekræfte, at den nye arbejdsmetode ikke er en alternativ mekanisme til overtrædelsesprocedurerne;

- at garantere, at den nye metode ikke vil udskyde iværksættelsen af en overtrædelsesprocedure yderligere, da denne allerede er særdeles langstrakt og tidsubestemt, samt ikke at udvise nogen tolerance over for medlemsstater, når det drejer sig om at overholde tidsfrister fastsat af Kommissionen selv med det formål at finde en løsning for borgeren;

- at afklare, hvornår registrering af klager skal ske under den nye metode (før eller efter den pågældende medlemsstats reaktion), og at anføre, hvem der skal beslutte, at en given klage skal registreres; at garantere, at princippet om Kommissionens kollegiale ansvar respekteres, når en klage skal registreres;

- at specificere, hvem der skal give klageren et svar (Kommissionen eller medlemsstaten);

- at oplyse Parlamentet om de specifikke foranstaltninger, Kommissionen agter at træffe for at garantere, at den fuldt ud vil fungere som traktaternes vogter, både i overgangsperioden, inden den nye ordning helt og holdent kan tages i brug, og i tilfælde af, at ordningen ikke giver de forventede resultater;

21. glæder sig over Kommissionens forslag om, at der med nogle af medlemsstaterne i 2008 gennemføres et pilotprojekt for at teste de nye arbejdsmetoder, som efter en evaluering af resultatet af det første år vil kunne udvides til at omfatte alle medlemsstater;

22. opfordrer Kommissionen til først og fremmest at afprøve det foreslåede pilotprojekt på de medlemsstater, hvor gennemførelsen af fællesskabsretten er problematisk som følge af manglende samarbejde fra de nationale myndigheders side, navnlig på regionalt og lokalt plan; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af pilotprojektet at efterprøve, hvorvidt og hvor der er behov for flere ressourcer inden for Kommissionen til at håndtere og forvalte klager, når den nye arbejdsmetode er indført;

23. opfordrer i betragtning af, at andragender og klager fra borgere og virksomheder gør det lettere at opdage et meget stort antal overtrædelser[4], og for at undgå forvirring i kontakten til de mange forskellige problemløsningsorganer, Kommissionen til at undersøge muligheden for klare anvisninger eller oprettelsen af en online "one-stop-shop" for at hjælpe borgerne;

24. glæder sig over Kommissionens beslutning om at "indføre hyppigere beslutningstagning for de fleste proceduremæssige trins vedkommende, således at der hurtigere sker fremskridt"; tager til efterretning, at Kommissionen afholder fire formelle møder om året for at træffe afgørelse om overtrædelsesprocedurer, og glæder sig over Kommissionens beslutning om at øge beslutningstagningens hyppighed, for så vidt angår overtrædelsesprocedurer; beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke har defineret stærkere politiske og organisatoriske foranstaltninger til at håndtere disse nye forpligtelser med;

25. bemærker, at bilaget til meddelelsen indeholder en liste over områder af fællesskabsretten, der foreslås evalueret, og opfordrer Kommissionen til at redegøre for indholdet af den liste;

26. beklager, at Kommissionen ikke har respekteret sit tilsagn i "Meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten" fra 2002 om, at der i forbindelse med årsberetningen om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten årligt vil blive foretaget en evaluering af anvendelsen af prioriteringskriterierne[5]; glæder sig over dens nye tilsagn om, at "[f]ra 2008 vil Kommissionen i sin årsberetning beskrive og redegøre for sit arbejde vedrørende disse prioriteter"[6];

27. bemærker, at Parlamentet stadig modtager andragender, hvor man hævder, at medlemsstaterne fortsat krænker andragernes menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og beklager dybt, at kriterierne for overtrædelse af menneskerettighederne eller de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i en overordentlig vigtig del af fællesskabsretten, er forsvundet fra den nye liste over kriterier for prioriteringen;

28. opfordrer indtrængende Kommissionen til udbredt anvendelse af princippet om, at al korrespondance, som sandsynligvis indebærer anmeldelse af en reel misligholdelse af fællesskabsretten, bør registreres som en klage, medmindre det falder under de ekstraordinære omstændigheder, som der henvises til i punkt 3 i bilaget til "Meddelelse [...] om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten"[7]; bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand for nylig har fundet Kommissionen ansvarlig for fejl og forsømmelser, da den ikke har registreret en klage i overensstemmelse med denne meddelelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at informere og høre Europa-Parlamentet om enhver ændring af de ekstraordinære kriterier for ikke at registrere klager;

29. opfordrer indtrængende til, at alle Kommissionens tjenestegrene ved udløbet af hver enkelt tidsfrist (åbningsskrivelse, begrundet udtalelse, henvisning til Domstolen) underretter klagerne om behandlingen af deres klager, samt til, at de giver klageren en fuldt detaljeret begrundelse for deres afgørelser i henhold til de principper, der fastsattes i Kommissionens meddelelse fra 2002;

30. glæder sig over, at det er Kommissionens erklærede hensigt at træffe foranstaltninger for at sikre fri adgang til sin elektroniske database, og opfordrer den til snarest at føre dette ud i livet;

31. glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af at ville udarbejde resuméer på alle trin i overtrædelsesprocedurer fra åbningsskrivelsen og videre frem; mener af hensyn til gennemsigtigheden og en bedre anvendelse af fællesskabsretten i de nationale domstole, at Kommissionen bør gøre indholdet og tilrettelæggelsen af kontakten med medlemsstaterne tilgængelig, når de pågældende spørgsmål ikke længere er genstand for en undersøgelse;

32. bifalder Kommissionens kommende offentliggørelse af en redegørelse for retspraksis vedrørende erstatningskrav for overtrædelse af rettigheder i medfør af fællesskabsretten; foreslår endvidere, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at optræde som amicus curiae i relevante erstatningssager, som føres i nationale domstole i henhold til national procesret, som det allerede er tilfældet med nationale retssager, der vedrører EF-konkurrenceretlige spørgsmål[8];

Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i forbindelse med gennemførelse af fællesskabsretten

33. mener, at Europa-Parlamentets faste udvalg bør indtage en langt mere aktiv rolle, når det drejer sig om at overvåge gennemførelsen af fællesskabsretten inden for deres ansvarsområder, og at de til dette formål bør modtage assistance og regelmæssige oplysninger fra Kommissionen; foreslår, at Europa-Parlamentets ordfører for en bestemt sag eller dennes udpegede efterfølger så vidt muligt bør spille en central og gennemgående rolle i den igangværende kontrol af medlemsstaternes overholdelse af fællesskabsretten; bemærker, at de regelmæssige møder om gennemførelsen af fællesskabsretten, som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed organiserer, burde praktiseres af samtlige parlamentariske udvalg og indebære mulighed for systematisk deltagelse fra Kommissionens side;

34. bemærker imidlertid, at Kommissionens modvilje mod at give præcise oplysninger om de emner, inden for hvilke overtrædelsesprocedurer er indledt, i vidt omfang mindsker såvel offentlighedens interesse i som effektiviteten af disse møder; opfordrer Europa-Parlamentets udvalg til, hvor det er hensigtsmæssigt, at sørge for at medtage repræsentanter fra de relevante medlemsstater eller fra Rådet på listen over dem, der indbydes til møder om gennemførelse af fællesskabsretten;

35. mener, at Europa-Parlamentets udvalg (inklusive Udvalget for Andragender) bør tildeles tilstrækkelig administrativ støtte til at udføre deres arbejde effektivt; anmoder Arbejdsgruppen om Reform af Parlamentet, Budgetudvalget samt andre relevante parlamentariske organer om at indgive konkrete forslag, som bl.a. behandler ordførernes ovennævnte fortsatte rolle, og om at vurdere, hvorvidt det er muligt at oprette en særlig taskforce i hvert udvalgssekretariat for at garantere en vedvarende og effektiv kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten;

36. opfordrer til øget samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet og deres respektive parlamentsmedlemmer for at fremme og øge en effektiv granskning af europæiske anliggender på nationalt plan; er af den opfattelse, at de nationale parlamenter kan spille en værdifuld rolle i kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten og således kan bidrage til at styrke Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet og bringe den tættere på borgerne;

37. henviser til Rådets tilsagn om at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre tabeller, der tydeliggør korrelationen mellem direktiverne og de foranstaltninger, de enkelte medlemsstater har truffet til gennemførelse heraf; understreger, at sådanne tabeller er uomgængeligt nødvendige, hvis Kommissionen effektivt skal kunne kontrollere gennemførelsesforanstaltningerne i samtlige medlemsstater; opfordrer Parlamentet til som medlovgiver at tage de nødvendige skridt til at sikre, at bestemmelser vedrørende sådanne tabeller ikke slettes fra Kommissionens forslag i løbet af lovgivningsproceduren;

38. bemærker, at de nationale domstole spiller en væsentlig rolle i anvendelsen af fællesskabsretten, og støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at finde supplerende kurser for nationale dommere, aktører inden for retsvæsenet samt tjenestemænd hos de nationale myndigheder;

39. opfordrer Kommissionen til at forbedre kontrollen med, om medlemsstaternes retsmyndigheder efterlever Europa-Parlamentets afgørelser om parlamentarisk immunitet, og til, i de tilfælde, hvor den konstaterer, at afgørelserne ikke efterleves, at orientere Parlamentet om den videre opfølgning;

°

°         °

40. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Den Europæiske Ombudsmand samt til medlemsstaternes parlamenter.

• [1]  EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 122.
• [2]  KOM(2007)0502, s. 2.
• [3]  KOM(2007)0502, s. 7.
• [4]  Se bilag I, side 4-8, i årsrapporten; se også arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: situationen i de forskellige sektorer, SEK(2006)0999, s. 23-26.
• [5]  KOM(2002)0752, s. 12.
• [6]  KOM(2007)0502, s. 9.
• [7]  KOM(2002)0141.
• [8]  Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU's medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 54), pkt. 17-20.

BEGRUNDELSE

I denne betænkning evalueres Kommissionens kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten i 2005. Der foretages også en analyse af meddelelsen "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten" KOM(2007)0502, som Kommissionen vedtog for nylig.

Betænkningen er et resultat af omfattende møder, som ordføreren har afholdt med de kommissærer, som er ansvarlige for anvendelsen af fællesskabsretten inden for hver deres ansvarsområder. Derudover har der været omfattende kontakt til de forskellige tjenestegrene i Kommissionen, som tager sig af forvaltning og håndhævelse af fællesskabsretten.

Inden for rammerne af denne betænkning blev der den 3. maj 2007 afholdt en offentlig høring om gennemførelse af fællesskabsretten, hvor repræsentanter for de nationale parlamenter, nationale dommere, andre aktører samt repræsentanter for de nationale regeringer udvekslede erfaringer og ekspertviden og bidrog til den overordnede begrebsdannelse af betydning for betænkningen. Betænkningen støtter sig også til en sammenlignende undersøgelse af gennemførelsen af fællesskabsretten i medlemsstaterne, som Temaafdelingen om Europa-Parlamentet har lavet i samarbejde med Det Europæiske Center for Parlamentarisk Forskning og Dokumentation.

Betænkningen tager hensyn til den erfaring, som andre parlamentariske udvalg har gjort med gennemførelse af fællesskabsretten, og anerkender den vigtige rolle, som Europa-Parlamentet bør spille ved at bidrage til korrekt gennemførelse af fællesskabsretten.

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (9.10.2007)

til Retsudvalget

om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2005) (Kommissionens 23. årsrapport)
(2006/2271(INI))

Rådgivende ordfører: Diana Wallis

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Årsrapporten 2005 og betænkningen fra Undersøgelsesudvalget om Krisen i Equitable Life Assurance Society

1.  glæder sig over, at der i årsrapporten og de tilhørende bilag for første gang er medtaget oplysninger om en specifik og detaljeret behandling af overtrædelser i forbindelse med andragender; er enigt med Kommissionen i, at andragender er en værdifuld informationskilde, når det gælder om at opdage krænkelser af fællesskabsretten; glæder sig over Kommissionens erklærede ønske om at fremhæve den strategiske karakter af de spørgsmål, der tages op i dens årsrapporter;

2.  støtter praksis med at sende undersøgelsesmissioner ud til forskellige medlemsstater for at undersøge de spørgsmål, som andragerne rejser; mener, at dette er en pragmatisk måde at løse problemerne på direkte med medlemsstaterne i borgernes interesse; er af den opfattelse, at sådanne missioner er så meget mere nødvendige i lyset af Kommissionens manglende "inspektionsbeføjelser" til at kontrollere EU-lovgivningens praktiske gennemførelse på f.eks. miljøområdet;

3.  glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af som hovedregel at ville inkludere resuméer for borgerne i fremtidige forslag til lovgivning og anmoder om konkrete eksempler på sådanne resuméer samt en præcisering af, at de vil udgøre en integreret del af den pågældende retsakt, sådan som der opfordres til i punkt 19 i Parlamentets beslutning af 16. maj 2006 om Kommissionens 21. og 22. årsberetning om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten (2003 og 2004)[1];

4.  mener, at såfremt andragender og praktisk erfaring viser, at virkningerne af en bestemt fællesskabsretsakt ikke lever op til de erklærede mål, bør Parlamentet, Rådet og Kommissionen betragte en revision af retsakten som en prioritet;

5.  minder om Rådets forpligtelse til at tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre skemaer, der illustrerer sammenhængen mellem direktiver og nationale gennemførelsesforanstaltninger[2]; støtter Kommissionens fortsatte indsats på området;

6.  mener, at Kommissionen bør benytte en mere proaktiv tilgang i forbindelse med overvågning af nationale forhold, der kan afsløre overtrædelser af fællesskabsretten, og i forbindelse med styrkelsen af kontrollen med gennemførelsesprocessen i medlemsstaterne; opfordrer således Kommissionen til at gøre større brug af sine repræsentationskontorer for at forhindre eller rette op på overtrædelser;

Kommissionens meddelelse fra 2007 om "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten"

7.  bifalder Kommissionens kommende offentliggørelse af en redegørelse for retspraksis vedrørende erstatningskrav for overtrædelse af rettigheder i medfør af fællesskabsretten; foreslår endvidere, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at optræde som amicus curiae i relevante erstatningssager, som føres i nationale domstole i henhold til national procesret, som det allerede er tilfældet med nationale sager, der vedrører EF-konkurrenceretlige spørgsmål[3];

8.  bifalder Kommissionens ønske om at forbedre de nuværende arbejdsmetoder og noterer sig, at det foreslåede pilotprojekt direkte involverer medlemsstaterne i håndteringen af forespørgsler og klager;

9.  mener ikke, at en sådan ny tilgang, der tager udgangspunkt i det sted, der geografisk set er tættest på borgeren, bør:

- føre til en mindre grad af samarbejde med Europa-Parlamentet omkring de dokumenter, der overføres til medlemsstaterne, eftersom Parlamentet, navnlig via sit Udvalg for Andragender, repræsenterer borgerne i de stater, som er bragt sammen i Fællesskabet;

- resultere i en indskrænkelse af en klagers rettigheder over for Kommissionen;

- anvendes af medlemsstaterne til uretmæssigt at tage æren for resultater, som almindeligvis er opnået på EU-plan, eller anvendes til at forsinke iværksættelsen af en overtrædelsesprocedure;

10.  mener, at når der indgives et andragende til Europa-Parlamentet samtidig med en klage, som behandles under den nye indfaldsvinkel, der er taget højde for i pilotprojektet, bør den pågældende medlemsstat aktivt og direkte tage kontakt til Udvalget for Andragender i en loyal samarbejdsånd;

11.  bemærker, at undersøgelsen af andragenderne har afsløret, hvad der viser sig at være strukturelle svagheder i medlemsstaternes gennemførelse af forskellige bestemmelser i fællesskabslovgivningen; mener, at konsekvensen og sammenhængen i fællesskabslovgivningen vil kræve, at overtrædelser af fællesskabslovgivningen konsekvent indbringes for Domstolen, i det mindste i nationalt vigtige sager, som skaber præcedens for national retspraksis og kommende praksis; er af den opfattelse, at Kommissionens konsekvens i den henseende væsentligt kunne reducere borgernes efterfølgende behov for at klage til Kommissionen og indgive andragender til Europa-Parlamentet om lignende spørgsmål;

12.  bemærker, at Parlamentet stadig modtager andragender, hvor man hævder, at medlemsstaterne fortsat krænker andragernes menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder; minder om, at EU-traktaten giver Parlamentet beføjelse til indlede den procedure, der er omhandlet i traktatens artikel 7, stk. 1, og som kan føre til udpegelsen af uafhængige personer til at fremlægge en rapport om risikoen for en alvorlig krænkelse af de principper, som Den Europæiske Union bygger på, herunder respekten for menneskerettighederne, der sikres i den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

13.  mener, at det, såfremt en forespørgsel eller klage afslører en overtrædelse af fællesskabsretten, er af afgørende betydning, at medlemsstaten tilbyder en afhjælpende foranstaltning; mener endvidere, at sidstnævnte begreb bør opfattes bredt, og at en simpel fjernelse af krænkelsen ikke altid er en tilstrækkelig afhjælpende foranstaltning;

14.  mener i betragtning af, at andragender og klager fra borgere og virksomheder gør det lettere at opdage et meget stort antal overtrædelser[4], at klager bør tilskyndes og behandles via de mest passende kanaler for at undgå forvirring; tilskynder i betragtning af den forvirrende karakter af den nuværende blanding af instanser, der beskæftiger sig med klager og problemløsning, og som kan blive endnu mere forvirrende med det foreslåede pilotprojekt, Kommissionen til at undersøge muligheden for klare anvisninger eller oprettelsen af en online "one-stop-shop" for at hjælpe borgerne;

15.  glæder sig over Kommissionens tilkendegivelse af at ville udarbejde resuméer på alle trin i overtrædelsesprocedurer fra åbningsskrivelsen og videre frem; mener af hensyn til gennemsigtigheden og en bedre anvendelse af fællesskabsretten i de nationale domstole, at Kommissionen bør gøre indholdet og tilrettelæggelsen af kontakten med medlemsstaterne tilgængelig, når de pågældende spørgsmål ikke længere er genstand for en undersøgelse.

16.  anser det for tvingende nødvendigt at forbedre Udvalget for Andragenders administrative ressourcer for at give Parlamentet større kapacitet til at foretage uafhængige undersøgelser af de andragender, der indgives til det;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget	3.10.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Simon Busuttil, Luis Herrero-Tejedor, Carlos José Iturgaiz Angulo, Mairead McGuinness, Manolis Mavrommatis, Gay Mitchell, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Radu Ţîrle, Michael Cashman, Proinsias De Rossa, Alexandra Dobolyi, Lasse Lehtinen, Miguel Angel Martínez Martínez, Maria Matsouka, Marian Harkin, Diana Wallis, Marcin Libicki, Margrete Auken, David Hammerstein, Kathy Sinnott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Carlos Carnero González, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning

• [1]  EUT C 297 E af 7.12.2006, s. 122.
• [2]  Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning, EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. Se også Kommissionens meddelelse KOM(2006)0689.
• [3]  Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU's medlemsstater om anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 54), pkt. 17-20.
• [4]  Se bilag I, side 4-8, i årsrapporten; se også arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: situationen i de forskellige sektorer, SEK(2006)0999, s. 23-26.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	20.11.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Carlo Casini, Bert Doorn, Cristian Dumitrescu, Monica Frassoni, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Neena Gill, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Mogens N.J. Camre, Charlotte Cederschiöld, Vicente Miguel Garcés Ramón, Luis de Grandes Pascual, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Gabriele Stauner
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Toine Manders, Tomáš Zatloukal