BETÆNKNING om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea
23.11.2007 - (2007/2186(INI))
Udvalget om International Handel
Ordfører: David Martin
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea
(2007/2186 (INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side[1],
– der henviser til undersøgelsen "Economic Impact of a Potential Free Trade Agreement Between the European Union and South Korea" af Copenhagen Economics & Prof. J. F. François,
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567),
– der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina[2] og af 28. september 2006 om EU’s økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien[3],
– der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik,
– der henviser til OECD's beskæftigelsesstatistikker for 2007,
– der henviser til erklæringen om udviklingen i forbindelserne mellem Syd- og Nordkorea og om fred og fremgang, som vedtoges den 4. oktober 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0463/2007),
A. der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem, der er etableret via Verdenshandelsorganisationen (WTO), fortsat udgør den mest hensigtsmæssige ramme for regulering af handel og for fremme af loyal og retfærdig handel gennem udvikling af hensigtsmæssige regler og sikring af reglernes overholdelse,
B. der henviser til, at EU fortsat bør prioritere opnåelsen af et afbalanceret resultat af Doha-udviklingsdagsordenen (DDA), som kan være med til at sikre udviklingslandenes fulde deltagelse i det internationale handelssystem,
C. der henviser til, at bilaterale og interregionale handelsaftaler ikke desto mindre kan supplere WTO's regelsæt ved at dække områder, såsom sociale og miljømæssige normer, hvor det i øjeblikket er vanskeligt at nå til enighed på multilateralt plan,
D. der henviser til, at aftalen med Korea også kan omfatte spørgsmål om investeringer og handel med tjenesteydelser men bør gøre det på en måde, som sikrer, at markedsåbningen hverken har negativ indflydelse på EU's eller Koreas regler om beskyttelse af offentlige tjenesteydelser og kulturel mangfoldighed eller undergraver de offentlige tjenesteydelser i de af EU's partnerlande, som der er indgået sådanne aftaler med,
E. der henviser til, at Korea er en af verdens førende økonomier med en indkomst pr. indbygger, der svarer til en gennemsnitlig EU-medlemsstat,
F. der henviser til, at fattigdom fortsat er et uløst og voksende problem i Korea, som ifølge OECD's statistikker hører til blandt de tre OECD-medlemsstater, som har både den største og den hurtigst voksende indkomstkløft; der yderligere henviser til, at Korea er det lavest placerede OECD-land, der anvender mindre end 5 % af de offentlige udgifter til social sikring sammenlignet med et OECD-gennemsnit på 43 %,
G. der henviser til, at Korea er EU's fjerdestørste handelspartner uden for Europa, og at EU var den største udenlandske investor i Korea i 2006,
H. der henviser til, at Korea har underskrevet frihandelsaftaler med USA og en række andre af de største handelspartnere, og at yderligere aftaler er under forhandling,
I. der henviser til, at markedsadgangen i stigende grad hindres af forskellige former for ikke-toldmæssige hindringer, herunder manglende vedtagelse af internationale normer og standarder, som til dels er skyld i EU's strukturelle underskud i de bilaterale handelsforbindelser,
J. der henviser til, at undersøgelser viser, at en aftale mellem EU og Korea kunne sikre begge parter betydelige økonomiske fordele, men at Korea i alle de undersøgte scenarier ville opnå to tredjedele af fordelene,
Generelt
1. mener, at et positivt resultat af Doha-udviklingsdagsordenen fortsat er EU's handelsmæssige prioritet, og ville blive bekymret, hvis bilaterale forhandlinger med Korea eller andre partnere skulle fjerne fokus fra opnåelsen af dette mål;
2. mener, at bilaterale forhandlinger med større handelspartnere eller regioner kan være et nyttigt supplement til det multilaterale regelsæt, såfremt der er tale om ambitiøse aftaler af høj kvalitet, som rækker langt ud over toldnedsættelser;
3. mener, at den koreanske økonomis størrelse og hurtige vækst gør den til en egnet kandidat til en sådan aftale men henleder opmærksomheden på de store problemer - herunder betydelige ikke-toldmæssige hindringer - som nødvendigvis skal løses, hvis der skal opnås en tilfredsstillende aftale;
4. mener, at en aftale, der er begrænset til toldnedsættelser, kun vil medføre fordele på kort sigt, og kræver derfor, at de ikke-toldmæssige hindringer fjernes, og at tjenesteydelsessektorerne i Republikken Korea åbnes;
5. er af den opfattelse, at enhver frihandelsaftale med Korea skal tage hensyn til de fire såkaldte Singapore-temaer (udenlandske investeringer, konkurrence, åbenhed omkring offentlige indkøb og handelslempelser);
6. konkluderer, at det er langt vigtigere, at aftalen er til gensidig nytte, end at en hurtig tidsplan overholdes, og ville derfor blive bekymret, hvis urealistiske tidsfrister ville føre til en aftale, som ikke var vidtrækkende, ambitiøs og velafbalanceret;
Bæredygtig udvikling
7. mener, at tolden på miljøvenlige produkter bør nedsættes hurtigere og mere effektivt i forhold til tolden på andre varer; opfordrer Kommissionen og de koreanske forhandlere til at udarbejde en klar definition af sådanne produkter; henstiller stærkt, at der ved en sådan definition tages behørigt hensyn til de miljømæssige aspekter af vareproduktionen;
8. beklager, at der ikke er blevet foretaget en bæredygtighedsvurdering (SIA) på et tidligere tidspunkt i betragtning af tidsplanen for forhandlingerne; mener, at det er af allerstørste betydning, at resultaterne af bæredygtighedsvurderingen offentliggøres i god tid forud for aftalens undertegnelse, og at der afsættes tilstrækkelig tid til gennemførelse af en fuldstændig offentlig høring om bæredygtighedsvurderingen, således at resultaterne heraf kan få indflydelse på forhandlingsresultater; opfordrer Kommissionen til at høre Parlamentet, Rådet og civilsamfundet, hvis der i bæredygtighedsvurderingen fremsættes krav om justeringer og forhandlinger om den endelige frihandelsaftale i overensstemmelse hermed;
9. mener, at Kommissionens ambitionsniveau med hensyn til øget markedsadgang bør opvejes af en lige så ambitiøs tilgang til bæredygtig udvikling; kræver samtidig, at der ikke må gøres undtagelser fra reglen om, at adgangen til det europæiske indre marked er betinget af, at miljøbeskyttelsesnormerne overholdes;
10. bifalder indførslen af strengere sociale og miljømæssige klausuler i den nyligt indgåede frihandelsaftale mellem USA og Korea, hvilket skete efter pres fra den amerikanske kongres;
11. mener, at EU's forhandlere skal se dette som et grundlag for yderligere fremskridt, navnlig med hensyn til ratificering og håndhævelse af grundlæggende ILO-standarder, Koreas engagement i en aftale efter 2012 om bekæmpelse af klimaændringer og anerkendelse af de eksisterende EU-miljønormer og EU-lovgivningen;
12. kræver medtagelse af bindende sociale og miljømæssige klausuler i alle handelsaftaler med Korea;
13. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til under de bilaterale forhandlinger med Korea at støtte og fremme OECD's retningslinjer om virksomhedernes sociale ansvar (RSE), både hvad angår de koreanske virksomheder, der driver virksomhed i Europa, og de europæiske virksomheder med sæde i Korea;
14. mener, at et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling bør være en væsentlig del af enhver aftale, men minder om, at det endelige mål er håndhævelsen af vedtagne standarder; er af den opfattelse, at dette kræver, at kapitlet underlægges den almindelige tvistbilæggelsesordning;
15. mener, at et forum for handel og bæredygtig udvikling bestående af repræsentanter fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og ngo'er kunne spille en vigtig rolle ved at sikre, at en øget markedsåbning ledsages af strengere miljømæssige og sociale standarder;
16. foreslår, at der oprettes et instrument, gennem hvilket anerkendte arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer i EU og Korea vil kunne forelægge anmodninger om aktioner, som ville blive behandlet inden for en nærmere fastlagt tidsfrist, og som kunne resultere i en fortsat opfølgning og genbehandling af forskrifter, således at der fortsat kan udøves pres i forbindelse med krænkelser af arbejdstagernes rettigheder;
Sektorspecifikke spørgsmål
17. kræver, at der indgås en frihandelsaftale med Korea, der omfatter handel med varer og tjenesteydelser, og som gør videnskabeligt og teknisk samarbejde og intellektuel ejendomsret til en væsentlig del af de bilaterale forhandlinger, fremmer samarbejdet om energieffektivitet, går imod klimaændringer og indeholder bestemmelser om andre eksterne aspekter ved energipolitik, atomenergi og vedvarende energikilder samt Galileo-programmet;
18. mener, at Koreas afvigelse fra internationale normer og mærkningskrav udgør betydelige ikke-toldmæssige hindringer, som er særligt problematiske for bil-, medicinal-, kosmetik- og elektronikindustrien; opfordrer den koreanske regering til at forelægge en tilfredsstillende redegørelse for sådanne afvigelser eller under frihandelsaftalerne på anden måde forpligte sig til at ophæve dem;
19. støtter Kommissionens mål med bistand til EU-eksportører af lægemiddelprodukter og medicinsk udstyr ved at sikre større gennemsigtighed inden for det koreanske sundhedssystem, men kræver, at aftalen ikke skaber juridiske eller praktiske hindringer for de koreanske firmaer, som benytter de fleksible bestemmelser, der er fastlagt i punkt 4 og 5 i erklæringen om TRIPs-aftalen og folkesundhed, som vedtoges den 14. november 2001 i Doha, med henblik på at øge adgangen til lægemidler i udviklingslandene;
20. understreger, at en aftale om gensidig anerkendelse (MRA) bør indarbejdes i handelsaftalen mellem EU og Korea for yderligere at fjerne de handelshindringer, som skyldes unødvendige overlappende procedurer fra Koreas side, der stiller hindringer i vejen for EU-virksomheder inden for forskellige industrier, som ønsker at sælge deres produkter til Korea;
21. finder det beklageligt, at Koreas manglende overholdelse af internationale normer fører til, at dyr udsættes for unødvendige dobbelttest; mener, at formålet med aftalen bør være at sikre, at de videnskabeligt validerede alternativer til dyreforsøg, som er blevet godkendt af den ene part, formodes at være acceptabel for den anden part;
22. er bekymret over, at frihandelsaftalen mellem EU og Korea kunne få alvorlige negative følger for den europæiske automobilindustri; kræver derfor, at Kommissionen overvejer en strategi, hvor EU's importafgifter med beskyttelsesforanstaltninger afvikles gradvist; henstiller, at denne gradvise afvikling kædes sammen med ophævelsen af omfattende ikke-tekniske hindringer fra Koreas side;
23. bemærker med hensyn til automobilindustrien, at Korea har underskrevet og ratificeret aftalen fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, og således har forpligtet sig til at gennemføre standardforskrifterne; opfordrer Kommissionen til at insistere på en hurtig gennemførelse heraf; opfordrer samtidig Kommissionen til at kræve, at biler fra EU, der opfylder FN/ECE-normerne, kan importeres til Korea uden test eller godkendelse; går imod bestemmelser om, at koreanske biler skal fritages fra emissionsnormerne i forbindelse med miljøbeskyttelse;
24. mener, at der på grund af de uheldige erfaringer, som EU har gjort med dumpingpriserne inden for den koreanske skibsbygningsindustri, bør lægges særlig vægt på denne sektor under forhandlingerne;
25. mener, at Kommissionen under forhandlingerne ligeledes bør tage hensyn til landbrugssektorens bekymringer både i Korea og i EU, især hvad angår de eventuelle negative følger af frihandelsaftalen for de pågældende følsomme produkter;
26. mener, at de særligt høje toldsatser og overdrevne mærkningskrav, som spiritusindustrien står over for, skal prioriteres under forhandlingerne; anmoder om, at der øjeblikkeligt træffes foranstaltninger til afvikling af de ikke-toldmæssige hindringer, som finder anvendelse for frugt og grønsager, og af de overdrevne toldsatser, som anvendes for dåsefrugt; mener, at det er af allerstørste betydning, at der opnås et tilfredsstillende resultat med hensyn til geografiske betegnelser;
27. er bekymret over de vanskeligheder, som udenlandske firmaer har med at få adgang til det koreanske marked for tjenesteydelser, herunder bankrådgivning, forsikringsrådgivning og juridisk rådgivning;
28. prioriterer en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder højt, bl.a. gennem indførelse af passende sanktioner for forfalskning og piratkopiering; mener, at der bør medtages særlige mekanismer i form af hurtige og effektive tvistbilæggelsesordninger inden for rammerne af de eksisterende WTO-regler, således at disse og andre former for urimelig handelspraksis kan bekæmpes på hensigtsmæssig vis; anfører, at den nuværende forhandling med Korea om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) ikke bør undergrave de legitime politiske mål, såsom adgang til lægemidler, idet man går videre end TRIPs-aftalens forpligtelser, men at den i stedet bør tilskynde til anvendelse af TRIPs-aftalens fleksible bestemmelser;
29. opfordrer indtrængende Sydkorea til at indføre offentlige opførselsrettigheder for producenter af lydoptagelser i overensstemmelse med Rom-konventionen, WIPO's traktat om fremførelser og fonogrammer (WPPT) fra 1996 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret[4];
30. opfordrer Sydkorea til i fuld udstrækning at overholde WIPO-internettraktaterne, der omfatter fuld retsbeskyttelse af teknologiske beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes af ophavsrettighedsindehavere, herunder et forbud mod omgåelse, tildeling af eksklusivrettigheder til producenter af lydoptagelser for alle former for spredning via internet, fastlæggelse af en effektiv procedure for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold ("notice and take down"-procedure), anerkendelse af beskyttelse af foreløbige kopier og indskrænkning af undtagelsesreglen for privat kopiering på det digitale område;
31. opfordrer indtrængende Sydkorea til at øge bekæmpelsen af piratkopiering via internet ved at forbedre incitamenterne til samarbejde mellem netværkstjenesteydere i forbindelse med bekæmpelsen af piratkopiering, tilskynde centret for beskyttelse af ophavsretten til konsekvent at bekæmpe privatkopiering via internet af udenlandske rettighedsindehaveres arbejder og undersøge og retsforfølge enheder, der er involveret i illegale internetsider, servere, oplagringstjenester og databørser;
32. understreger, at enhver frihandelsaftale med Korea bør omfatte følgende punkter:
· forbedring og forenkling af Fællesskabets oprindelsesbestemmelser
· bredere harmonisering af allerede eksisterende internationale normer og standarder i stedet for indførelse af nye standarder
· strengere oplysningskrav og fremme af bedste praksis på reguleringsområdet
· gennemsigtighed inden for de statslige støttemekanismer og afvikling af eksisterende ikke-toldmæssige hindringer;
Nordkorea og Kaesong
33. anerkender, at det rejser alvorlige juridiske og tekniske problemer at medtage varer fra Kaesong Industrial Complex (KIC) i aftalen, og mener derfor, at dette principielt ikke vil være acceptabelt, så længe de grundlæggende menneskerettighedsnormer og retsstatsprincipperne i Nordkorea ikke overholdes;
34. henstiller, at Kommissionen seriøst undersøger, hvorvidt handelsforbindelserne mellem Nordkorea og Sydkorea har indflydelse på en frihandelsaftale med EU;
35. understreger, at enhver aftale bør omfatte en forpligtelse til ikke at sænke arbejdsnormerne for at tiltrække udenlandske investeringer til et hvilket som helst område på parternes territorium, herunder eksportforarbejdningszonerne;
Andre spørgsmål
36. mener, at Korea, hvis det skal vise et vedvarende engagement i multilaterale forhandlinger, bør være rede til at tilbyde told- og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande og følge eksemplet med EU's "alt-undtagen-våben-initiativ" og under fuld overholdelse af tilsvarende arbejds- og miljønormer;
Parlamentets rolle
37. mener, at legitimiteten og den offentlige accept af en aftale kræver, at Parlamentet i høj grad inddrages på hvert trin i forhandlingerne og får mulighed for at give udtryk for sin holdning til, hvorvidt den forhandlede tekst er acceptabel; forventer, at Kommissionen og Rådet søger at forelægge aftalen i en form, som ville kræve Parlamentets samstemmende udtalelse i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit;
0
0 0
38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Koreas regering og parlament.
BEGRUNDELSE
Multilateralisme og regionalisme
Frihandelsaftalen med Korea er et led i Kommissionens strategi Det globale Europa, og sammen med lignende forhandlinger med Indien og landene i Sydøstasien (ASEAN) udgør den en betydelig ændring i forhold til den tidligere politik med ikke at indlede nye forhandlinger om frihandelsaftaler, før den multilaterale Doha-udviklingsdagsorden (DDA) var gennemført. Denne ændring kan delvist tilskrives uvisheden omkring udsigterne til en vellykket gennemførelse af DDA, men afspejler også en verdensomspændende tendens til at øge antallet af bilaterale og interregionale handelsaftaler.
Hvis Korea indgik frihandelsaftaler med andre store handelspartnere men ikke med EU, ville europæiske firmaer være dårligere stillet konkurrencemæssigt i forhold til producenter med toldfri adgang, hvilket dermed ville få negative følger for beskæftigelsen i EU. Samtidig kan bilaterale handelsaftaler give mulighed for at gå længere end de nuværende WTO-regler, for eksempel ved at håndtere spørgsmål, som der ikke er den nødvendige enighed om på multilateralt plan.
I denne betænkning støttes derfor tanken om en frihandelsaftale med Korea, mens det samtidig understreges, at en sådan aftale skal være af høj kvalitet, og at ambitionsniveauet ikke må sænkes på bekostning af muligheden for at opnå en hurtig aftale. Indsatsen for at opnå en aftale må ikke ske på bekostning af indsatsen for at gennemføre DDA, som fortsat har højeste prioritet og giver størst håb om et afbalanceret resultat, der kan styrke det regelbaserede, multilaterale handelssystem. Indsatsen for at opnå en såkaldt WTO+-aftale med Korea bør desuden være ensbetydende med, at der gås længere end WTO-reglerne, ikke kun hvad angår markedsadgang, men også hvad angår sociale og miljømæssige standarder. På de to sidstnævnte områder bør aftalen give mulighed for at fastsætte nye standarder, som kan være en model for andre aftaler, der er under forhandling.
Koreas betydning
Målt efter BNP er Korea verdens 11. største økonomi og er vokset fra at være et af verdens fattigste lande i 1950'erne til at være et af de rigeste med et BNP pr. indbygger, som i dag svarer til Spaniens. Der er sket en omstilling til servicesektoren, som tegner sig for ca. 70 % af BNP og er stærkt koncentreret om it-sektoren. Efter sigende er andelen af befolkningen med højhastighedsadgang til internettet i Korea højere end i nogen anden større økonomi.
Korea er EU's fjerdestørste handelspartner uden for Europa med en varehandel, der er steget med over 35 % siden 2001. Sidste år var EU den største udenlandske investor i Korea. Korea har underskrevet frihandelsaftaler med EFTA, Singapore og ASEAN, og den 30. juni 2007 blev der indgået en aftale med USA ("KorUS"). Der er også forhandlinger i gang med Canada og Indien.
De gennemsnitlige koreanske toldsatser er næsten dobbelt så høje i forhold til EU's satser for landbrugsprodukter og halvanden gang så høje for færdigvarer. Ifølge skøn er beskyttelsen af koreanske tjenesteydelser endnu højere, mens europæiske firmaer samtidig klager over ikke-toldmæssige hindringer såsom mærkningskrav, standarder, der afviger fra internationale normer, og højere kapitalkrav for afdelinger af udenlandske banker. Det er vigtigt, at en aftale tager hånd om disse problemer og samtidig indeholder en udfasning af toldafgifterne.
Vi bør erkende, at frihandel fortsat er et kontroversielt emne i det koreanske samfund, hvilket kan udledes af demonstrationer mod aftalen med USA og tilstedeværelsen af koreanske demonstranter i Bruxelles under den tredje forhandlingsrunde i september.
Bæredygtig udvikling
Korea er som nævnt et rigt, industrialiseret land. Situationen med hensyn til fagforeningsrettigheder og miljøbeskyttelse er imidlertid ikke, som man kunne forvente af et medlem af OECD. Landet har ikke ratificeret 4 af de 8 grundlæggende ILO-konventioner og har ingen bindende forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Efter pres fra det demokratiske parti er de sociale og miljømæssige klausuler i KorUS blevet strengere.
I betragtning af EU's høje prioritering af høje sociale og miljømæssige standarder, bør Kommissionen se denne aftale som et udgangspunkt for kapitlet om bæredygtig udvikling i aftalen mellem EU og Korea. I handelsforhandlinger søger Kommissionen at sikre, at de tilbud om toldnedsættelse, som EU modtager, svarer til dem, som det givne land har givet andre handelspartnere. Kommissionen bør være lige så opmærksom på at sikre, at de sociale og miljømæssige standarder højnes som en sikring mod et kapløb mod bunden som følge af øget liberalisering.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Copenhagen Economics ville Korea på alle områder opnå to tredjedele af fordelene i en frihandelsaftale mellem EU og Korea. I lyset heraf virker det rimeligt, at EU søger at opnå betydelige fremskridt på sine prioritetsområder, således at den endelige aftale sikrer en fornuftig balance mellem fordelene for begge parter.
I den forbindelse bør aftalen forpligte parterne til at ratificere de grundlæggende ILO-standarder og forpligte dem til at sikre en effektiv gennemførelse af standarderne samt andre grundlæggende elementer omkring anstændigt arbejde. Foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmæssig ligestilling mellem mænd og kvinder bør ligeledes udgøre en del af denne dagsorden, eftersom der er plads til betydelige fremskridt på begge sider. Der bør også gives et bindende tilsagn om ikke at forringe arbejdsstandarderne for at tiltrække udenlandske investeringer, og tilsagnet skal dække parternes fulde territorium, herunder eksportforarbejdningszoner.
En effektiv gennemførelse ville kunne underbygges af en mekanisme, hvorigennem anerkendte europæiske eller koreanske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer kan indgive anmodninger om handling, som skal behandles inden for en bestemt tidsfrist. Klager over sociale problemer bør behandles af fuldstændigt uafhængige og velkvalificerede eksperter. Disses henstillinger bør resultere i løbende opfølgning og revidering af bestemmelserne, således at der fortsat kan udøves pres i tilfælde af overtrædelser af arbejdstageres rettigheder.
Korea er ikke underlagt nogen bindende forpligtelser vedrørende drivhusgasser i henhold til Kyoto-protokollen. Det er vanskeligt at se, hvordan fattigere lande som Kina og Indien kan forventes at yde et bidrag til bekæmpelsen af global opvarmning, hvis rigere lande ikke påtager sig deres del af ansvaret. Forhandlingerne om en aftale efter 2012 vil give gode muligheder for at udvide aftalens anvendelsesområde med henblik på en rimelig fordeling af reduktionsmålene uden at skabe konkurrenceforvridninger.
Mens det er vigtigt, at aftalen har et klart og ambitiøst kapitel om social udvikling, er det, som i sidste ende betyder noget, en effektiv håndhævelse af de vedtagne standarder. Dette kunne fremmes ved at oprette et forum for handel og bæredygtig udvikling bestående af en ligelig fordelt repræsentation af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og ngo'er. Forummet bør suppleres af en regelmæssig rapportering om fremskridt i gennemførelsen af forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling samt løbende uafhængige bæredygtighedsvurderinger.
En effektiv håndhævelse kræver også, at kapitlet om bæredygtig udvikling underlægges den samme tvistbilæggelsesbehandling som andre dele af aftalen. Eftersom den amerikanske regering og den amerikanske kongres har vedtaget, at "alle de miljømæssige forpligtelser i vores frihandelsaftaler vil blive håndhævet på samme grundlag som de handelsmæssige bestemmelser i vores aftaler - de samme retsmidler, producerer og sanktioner", er det vanskeligt at se, hvorfor Europa skulle stille sig tilfreds med mindre.
Et godt resultat vedrørende de sociale og miljømæssige elementer i en frihandelsaftale mellem EU og Korea vil ikke kun være værdifuldt i sig selv men vil også, såfremt den ambitiøse forhandlingstidsplan kan overholdes, skabe en vigtig model for fremtidige aftaler med andre lande og regioner.
Sektorspecifikke spørgsmål
Koreas politik vedrørende standarder afviger ofte fra internationale normer. Med hensyn til udenlandske biler har Korea underskrevet og ratificeret aftalen fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og har dermed forpligtet sig til at gennemføre standardforskrifterne. I frihandelsaftalen bør det klart fremgå, at Korea anerkender UNECE's standarder for dermed at give europæiske biler, som lever op til disse standarder, reel adgang til det koreanske marked.
Afvigelsen fra internationale normer er især også problematisk for medicinalindustrien, eftersom Korea ikke anerkender lægemidler, som er blevet testet og godkendt i udlandet. Disse nationale normer skaber ikke kun hindringer for europæisk eksport, men risikerer også at udsætte dyr for unødvendige test, idet der er tale om test, som allerede er blevet foretaget. Mens en aftale skal tage hånd om sådanne ikke-toldmæssige hindringer, bør den samtidig - i tråd med WTO-aftalerne - undgå klausuler, der kunne gøre det vanskeligere for udviklingslande at få adgang til lægemidler.
Kosmetik- og elektronikprodukter møder også problemer med mærkning og standarder, mens spiritus er underkastet særligt høje toldafgifter på ca. 20 % og overdrevne mærkningskrav. Det vil være påkrævet med strenge bestemmelser om beskyttelse af geografiske betegnelser.
Der er også mulighed for betydelige fremskridt på markedet for tjenesteydelser, navnlig for sektorer såsom juridiske tjenesteydelser, hvor det koreanske marked nu er det eneste i regionen, som er fuldstændig lukket, efter at Kina og Japan for nylig åbnede deres markeder. Med hensyn til finansielle tjenesteydelser, hvor udenlandske firmaer står over for alvorlige hindringer, vil erfaringerne fra Royal Bank of Scotland, som planlægger at åbne afdelinger i Korea, være en vigtig test af, hvorvidt Korea er parat til at byde finansielle virksomheder fra andre lande velkommen. Håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er også en prioritet.
Nordkorea og Kaesong
Kaesong Industrial Complex (KIC) er beliggende i Nordkorea, ca. 10 km nord for den demilitariserede zone. Byggeriet begyndte i juni 2003 og forventes færdigt i 2012. Den sydkoreanske regering anser KIC for at give mulighed for at forbedre det interkoreanske forhold ved at skabe et sted for forsoning, samarbejde og forening. Den er derfor ivrig efter, at varer produceret i denne zone omfattes af frihandelsaftalen.
Generelt støtter Parlamentet det synspunkt, at styrkede handelsforbindelser i høj grad kan være med til at løse konflikter og fremme en bedre forståelse mellem mennesker. Udvidelsen af frihandelsaftalen til at omfatte varer produceret i et land, som ikke er part i aftalen, rejser imidlertid komplekse juridiske og tekniske spørgsmål. Politisk set ville det udelukkende være acceptabelt, hvis det stod klart, at medtagelse af KIC ikke undergravede de sociale standarder i de lande, som er parter i aftalen, og at de grundlæggende arbejdsstandarder blev indført for ansatte i Kaesong. Det er uklart, hvorvidt det vil være muligt at indføre effektiv overvågning.
Andre spørgsmål
Foranstaltninger til forenkling, standardisering og modernisering af toldprocedurerne og andre formaliteter kunne i høj grad være med til at sikre en aftale, som forhindrer, at handel mellem EU og Korea hæmmes af unødvendige hindringer. Man bør imidlertid være omhyggelig med at sikre, at en lettelse af samhandelen ikke anvendes som dække for at undergrave forbruger- eller miljøbeskyttelsen.
For at vise parternes fortsatte engagement i DDA og undgå, at frihandelsaftalen får negative følger for de mindst udviklede lande, bør Korea tilskyndes til at indføre told- og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande i stil med EU's "alt-undtagen-våben-initiativ".
Europa-Parlamentets Rolle
Selv om den eksisterende rammeaftale om handel og samarbejde er en blandet aftale og har et politisk bilag tilknyttet, er der normalt ingen partnerskabs- og samarbejdsaftale af denne type, som danner et passende politisk og juridisk grundlag for en bilateral handelsaftale mellem EU og et andet land. Under disse omstændigheder skal man være omhyggelig med at sikre, at EU og Korea enten i den handelsaftale, der i øjeblikket er under forhandling, eller i en separat aftale indfører standardklausulen om menneskerettigheder, og at frihandelsaftalen kan ophæves, såfremt der sker brud på denne klausul. Ligeledes vil Parlamentet med henblik på at sikre legitimitet og demokratisk kontrol forvente, at de andre institutioner søger af fremsætte aftalen i en form, som vil kræve Parlamentets samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit.
Normalt vil denne kontrol kun være effektiv, hvis Parlamentet løbende holdes informeret og har mulighed for at fremsætte kommentarer gennem hele forhandlingsforløbet og ikke blot står over for et valg mellem ja og nej til sidst. Det er glædeligt, at Kommissionen har vist sig rede til at forsyne Parlamentets ansvarlige udvalg med oplysninger, herunder kamerabriefinger og dokumenter, som er underlagt begrænset offentliggørelse. Det er vigtigt, at dette fortsætter hele vejen gennem forhandlingerne, og at flest mulige oplysninger gøres offentligt tilgængelige, således at de europæiske borgere får kendskab til de forhandlinger, som finder sted på deres vegne.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (15.11.2007)
til Udvalget om International Handel
om økonomiske forbindelser og handelsforbindelser med Korea
(2007/2186(INI))
Rådgivende ordfører: Werner Langen
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
Generelt
2. minder om det multilaterale reguleringssystem og understreger, at de frihandelsaftaler, der er blevet forhandlet om og indgået af Den Europæiske Union, bør ledsages af passende mekanismer, der er forenelige med WTO's dagsorden;
3. er af den opfattelse, at enhver frihandelsaftale med Korea skal være forenelig med de fremskridt, der gøres under WTO-forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden og tage hensyn til de fire såkaldte Singapore-temaer (udenlandske investeringer, konkurrence, åbenhed omkring offentlige indkøb og handelslempelser);
Vedrørende de enkelte økonomiske områder
4. kræver, at der indgås en frihandelsaftale med Korea, der omfatter handel med varer og tjenesteydelser, og som gør videnskabeligt og teknisk samarbejde og intellektuel ejendomsret til en væsentlig del af de bilaterale forhandlinger, fremmer samarbejdet om energieffektivitet, går imod klimaændringer og omfatter bestemmelser og andre eksterne aspekter ved energipolitik, atomenergi og vedvarende energikilder samt Galileo-programmet;
5. understreger, at enhver frihandelsaftale med Korea bør omfatte følgende punkter:
· ingen koncentration om følsomme produkter inden for særlige sektorer, der er undtaget fra konkurrencereglerne(f.eks. landbrug)
· forbedring og forenkling af Fællesskabets oprindelsesbestemmelser
· bredere harmonisering af allerede eksisterende internationale normer og standarder i stedet for indførelse af nye standarder
· strengere oplysningskrav og fremme af bedste praksis på reguleringsområdet
· gennemsigtighed inden for de statslige støttemekanismer og afvikling af eksisterende ikke-toldmæssige hindringer
· overholdelse af internationale tekniske bestemmelser og mærkningskrav og Koreas ophør med anvendelse af ikke-toldmæssige hindringer, især inden for automobil-, medicinal- og kosmetikindustrien og den elektroniske industri.;
6. foreslår, at den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) danner grundlag for en frihandelsaftale med Korea i lighed med overenskomsterne om tjenesteydelser, der dannede grundlag for frihandelsaftaler med USA og for de strenge sociale og miljømæssige bestemmelser i disse aftaler;
7. mener, at der på grund af de uheldige erfaringer, som EU har gjort med dumpingpriserne inden for den koreanske skibsbygningsindustri, bør iværksættes effektive og umiddelbart gennemførlige sanktionsmekanismer ved overtrædelser;
8. henviser til det særlige problem med medtagelsen af varer fra (Nordkoreas) industrikompleks Kaesong og mener, at dette kun ville være acceptabelt, hvis Fællesskabets grundlæggende oprindelsesbestemmelser samt de grundlæggende arbejdsnormer fandt anvendelse i forbindelse med fremstillingen af disse varer.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
12.11.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 3 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jan Březina, Renato Brunetta, Gianni De Michelis, Den Dover, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Nikolaos Vakalis |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Pilar Ayuso, Ivo Belet, Danutė Budreikaitė, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Edit Herczog, Lambert van Nistelrooij, Vittorio Prodi, Esko Seppänen |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, |
Eva Lichtenberger |
||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
20.11.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
16 5 5 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Graham Booth, Carlos Carnero González, Daniel Caspary, Françoise Castex, Christofer Fjellner, Eduard Raul Hellvig, Jacky Henin, Caroline Lucas, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Corien Wortmann-Kool, Zbigniew Zaleski |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Danutė Budreikaitė, Małgorzata Handzlik, Jan Tadeusz Masiel, Carl Schlyter, |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, |
Paul Rübig |
||