Procedure : 2007/2112(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0495/2007

Indgivne tekster :

A6-0495/2007

Forhandlinger :

PV 30/01/2008 - 23
CRE 30/01/2008 - 23

Afstemninger :

PV 31/01/2008 - 8.11
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0034

BETÆNKNING     
PDF 566kWORD 531k
6.12.2007
PE 393.881v03-00 A6-0495/2007

om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri

(2007/2112(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Carl Schlyter

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 PROCEDURE

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri

(2007/2112(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri (KOM(2007)0136),

–       der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik(1), navnlig artikel 2,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk (KOM(2002)0656) og til Europa-Parlamentets beslutning herom af 19. juni 2003(2),

–       der henviser til sin beslutning af 15. marts 2006 om mere miljøvenlige fangstmetoder(3),

–       der henviser til aftalen fra 1995 om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande(4),

–       der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet) (KOM(2005)0505) og til Europa-Parlamentets holdning hertil af 14. november 2006(5),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–       der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0495/2007),

A.  der henviser til, at udsmid er et globalt problem, der skønnes at omfatte mellem 7 mio. og 27 mio. tons om året, hvilket svarer til en fjerdedel af alle de fisk og andre arter, der fanges; der endvidere henviser til, at der for EU som helhed ikke er blevet foretaget et skøn, selv om FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) skønner, at udsmidet i Nordsøen omfatter mellem 500 000 og 880 000 tons,

B.  der henviser til, at udsmid i så stort et omfang skader miljøet, forhindrer genopretning af nedfiskede bestande og koster fiskerisektoren både tid og kræfter,

C.  der henviser til, at kommissær Borg har kaldt udsmid af et sådant omfang for "uetisk",

D.  der henviser til, at inddragelsen af alle de aktører, der berøres af fiskeripolitikken, navnlig fra fiskeindustrien, er en afgørende forudsætning for fastlæggelse af foranstaltninger, der bidrager til en bæredygtig forvaltning af havressourcer,

E.  der henviser til, at udsmid er et fænomen, der ikke kun forekommer ved brug af én særlig type fiskeredskaber, men også afhænger af den pågældende form for fiskeri, f.eks. det europæiske fiskeri, der er kendetegnet ved fiskeri af flere arter, hvor risikoen for udsmid er større; der henviser til, at der inden for det traditionelle fiskeri kan være mindre udsmid, da man her i højere grad udnytter fangsten og bruger sin viden om fiskepladserne til at undgå uønsket fangst,

F.  der henviser til, at fiskeri med stort udsmid kan føre til bekymring i befolkningen over fiskeriets indvirkning på miljøet, hvilket betyder, at borgernes tillid til fisk på markedet mindskes, og at salget således påvirkes i sidste ende,

G.  der henviser til, at udsmid forårsages af forskellige faktorer, herunder overdreven fiskeriindsats, den nuværende tilgang til de samlede tilladte fangstmængder og kvoter, der kræver udsmid af fisk, som ikke er omfattet af en kvoteordning, manglende sammenhæng i mange former for fiskeri mellem redskabsspecifikationer og mindstelandingsmål, "high-grading" (udsmid for at maksimere landingernes værdi) og anden kommerciel praksis; der henviser til, at størstedelen af innovationen af fiskeredskaber og fiskepraksis traditionelt har haft til formål at øge fangsten frem for at fiske på en mere selektiv og mindre miljøskadelig måde,

H.  der henviser til, at EU i forbindelse med undertegnelsen af internationale dokumenter, der indeholder særlige erklæringer om behovet for at reducere udsmid og bifangster, har forpligtet sig til at overholde FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri og de internationale handlingsplaner for søfugle og hajer, kapitel 17 i FN's Program 21, Rom-aftalen om fiskeriet på verdensplan, Kyoto-erklæringen om et bæredygtigt bidrag fra fiskeriet til fødevaresikkerheden, New York-aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention og FN's Sikkerhedsråds resolution 49/118 fra 1994 og 50/25 fra 1995 såvel som resolutionen fra den interparlamentariske konference i 1995, konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Cites) og konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD),

I.  der henviser til, at EU har indgået en række forpligtelser inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer og de forskellige bilaterale og multilaterale aftaler, som EU har undertegnet,

1.  glæder sig over Kommissionens seneste forsøg på at fremme debatten om dette alvorlige emne med henblik på endelig at ændre den fælles fiskeripolitiks fokus, således at praksis med udsmid i sidste ende elimineres;

2.  bifalder Kommissionens forslag som et første forsøg på at nå ind til kernen i problemet med bifangster, men understreger nødvendigheden af at udforme bestemmelser med henblik på at eliminere denne miljømæssigt ikke-bæredygtige og umoralske praksis, som i ekstreme tilfælde kan omfatte op til 90 % af den samlede fiskefangst;

3.  glæder sig endvidere over, at den nye definition af udsmid omfatter ikke-kommercielle fiskearter og andre arter, hvilket er en antydning af, at disse andre typer udsmid også bør begrænses;

4.  understreger, at EU's politik effektivt skal omhandle alle de forskellige typer af bifangst (herunder, men ikke begrænset til, hvirveldyr, koraller, havpattedyr, fugle og skildpadder) og bør fremme miljøvenlige fangstmetoder, som hverken bringer den marine biodiversitet i fare eller i unødvendig grad skader andre levende organismer;

5.  bemærker imidlertid med bekymring, at der er gjort meget få fremskridt med hensyn til udarbejdelse af en EF-handlingsplaner for søfugle og hajer, skønt Kommissionen forpligtede sig hertil i 1999, og opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre begge planer;

6.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om albatrosser, som især ved langlinefiskeri nu dræbes i et sådant omfang, at de er i fare for at uddø;

7.  mener, at én effektiv måde at reducere udsmid er ved en reduktion af den samlede fiskeriindsats ledsaget af en forbedring af de selektive foranstaltninger; erkender, at et nedsat fiskeritryk ville give fiskerisektoren væsentlige fordele ved at muliggøre genopretning af nedfiskede bestande og gøre disse bestande mere produktive og gøre det muligt at spare tid og ressourcer i forbindelse med sortering af fangster;

8.  mener, at bifangster og udsmid er et alvorligt miljømæssigt og økonomisk problem, idet de på den ene side skaber den ubalance, der kan konstateres i en række økosystemer, og på den anden side er blevet identificeret som hovedårsagen til nedfiskningen af bestande, hvoraf nogle har en stor handelsværdi, f.eks. torsk;

9.  mener, at reduktion af udsmid vil bidrage til at opnå en god miljøtilstand som foreskrevet i havstrategidirektivet;

10.  mener, at programmer til reduktion af udsmid skal indarbejdes fuldt ud i Fællesskabets overordnede politik for en bæredygtig fiskeriforvaltning;

11.  mener, at årsagen til udsmid er forskellig inden for de forskellige former for fiskeri, idet den afhænger af de enkelte fisketeknikker og af fiskeritypen, og derfor bør løsningerne også være specifikke for de enkelte former for fiskeri;

12.  erkender, selv om bifangst generelt ikke kan retfærdiggøres, at nogle arter beviseligt har en høj overlevelsesprocent ved genudsætning, og at dispensationer fra et fiskeriforbud for disse samt truede og beskyttede arter bør tillades, hvis der fremlægges tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for deres overlevelsesmuligheder;

13.  understreger, at de nye bestemmelsers effektivitet afhænger af, at resultaterne af videnskabelige undersøgelser af fangstområderne i Den Europæiske Union anvendes hensigtsmæssigt, samt af, at der tages hensyn til de enkelte fiskeritypers særlige beskaffenhed i forbindelse med både beliggenhed, de marine arters biodiversitet og de traditionelle fangstmønstre;

14.  lykønsker de aktører i fiskerisektoren, der for nylig iværksatte programmer til udvikling af mere selektive fiskeredskaber og metoder, der har til formål at reducere udsmid og tilskynde andre til at bidrage til processen ved at bruge deres ubestridelige ekspertise inden for fiskeredskaber til at udvikle endnu mere innovative teknikker; beklager den holdning, der gives udtryk for i nogle af henstillingerne til Kommissionen, nemlig at foranstaltninger til reduktion af udsmid er "upraktiske";

15.  glæder sig over den skotske regerings nylige indførelse af en frivillig ordning for realtidsområdelukninger i samarbejde med den skotske fiskeindustri, der indebærer, at fiskepladserne lukkes i tre uger, når skibsførere konstaterer et stort antal undermålstorsk; mener, at ordninger af denne art, den første i Europa, vil kunne bidrage til at reducere udsmid i fuldt samarbejde med fiskeindustrien;

16.  er enig med Kommissionen i, at den fælles fiskeripolitiks traditionelle tilgang til reduktion af udsmid, ved at Rådet når til enighed om endnu mere detaljerede tekniske foranstaltninger til forebyggelse af udsmid af undermålsfisk med begrænset inddragelse af fiskerne, har sine begrænsninger, og at den skal suppleres af programmer, der tilskynder fiskerne til at reducere deres udsmid under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for de enkelte fiskerityper, således at fiskerne i højere grad kan acceptere foranstaltningerne; mener imidlertid, at tekniske ændringer af fiskeredskaber og fangstmetoder er en forudsætning for reduktion af udsmid;

17.  bemærker, at den løsning, som Kommissionen finder mest effektiv, er et udsmidsforbud, selv om et sådant forbud kan skabe alvorlige problemer med hensyn til håndhævelse og eventuelt kræve en forøgelse af de finansielle, logistiske og menneskelige ressourcer;

18.  mener, at high-grading, udsmid af gode, lovlige fisk til fordel for andre fisk, der evt. vil indbringe en højere markedspris, bør forbydes, selv om dette forbud vil være vanskeligt at håndhæve; mener, at man forsøgsvis bør installere videoovervågningskameraer på nogle fartøjer for at lette håndhævelsen;

19.  bemærker, at hvis fiskerne og andre aktører skal påtage sig ansvaret for og involvere sig i enhver politik til eliminering af udsmid, skal de spille en væsentlig rolle i forbindelse med overvågning og kontrol, idet deres samarbejde og involvering er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af håndhævelsesforanstaltninger; påpeger, at der bør foretages en undersøgelse af eksempler på samarbejde i andre retsområder, f.eks. Canada og New Zealand, der med samtykke fra fiskerne har gennemført forsøg med kameraovervågning på fiskerfartøjer, og det forlyder, at man med denne videoovervågningsforanstaltning har haft stor succes med at eliminere udsmid;

20.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre aktører til at overveje brugen af incitamenter for sektoren til at forbedre sine fangstmetoder; mener, at der er forskellige muligheder for at skabe sådanne incitamenter, herunder:

·       at give fiskerne flere havdage eller øge den tilladte fisketid for fartøjer, der anvender mere selektive redskaber

·       at give privilegeret adgang til fartøjer, der anvender selektive redskaber, til områder, der er lukket for de fartøjer, som ikke anvender selektive redskaber

· at tillade fartøjer med mere selektive redskaber at fiske på tidspunkter, hvor andre ikke må;

21.  bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger(6), allerede indeholder et eksempel på privilegeret adgang for fartøjer med selektive redskaber, nemlig ekstra havdage til jomfruhummertrawlere, der anvender sorteringsriste, og er enig i, at sådanne supplerende incitamenter bør overvejes;

22.  er overbevist om, at en kombination af positive og negative incitamenter vil få fiskerisektoren til at reagere mere positivt og skabe større virkning, og disse incitamenter bør afprøves med henblik på at opnå resultater; mener endvidere, at et udsmidsforbud kun bør vedtages efter afprøvning af andre typer negative foranstaltninger, herunder gradvis forøgelse af netstørrelsen, lukninger af områder og andet;

23.  understreger, at det er vigtigt at have et velfungerende kontrolsystem, når der indføres forbud mod udsmid; påpeger, at manglende viden om, hvor store mængder fisk der kastes over bord, påvirker vurderingen af bestandenes størrelse og fiskedødeligheden samt vanskeliggør evaluering af de foranstaltninger, som har til formål at hindre fangst af fisk, som ikke opfylder kravene til størrelse; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle nye overvågningsteknikker, og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger;

24.  fastholder, at en af hovedårsagerne til udsmid, nemlig fangstsortering (high-grading), bør forbydes, og at de redskaber, der muliggør dette, f.eks. sorteringsriste om bord ved pelagisk fiskeri, bør forbydes;

25.  er enig i, at den mest fornuftige måde at fortsætte på er ved at udvælge et vist antal former for pilotfiskeri på grundlag af, hvor meget udsmid den enkelte fiskeritype forårsager, eller hvordan situationen er for de berørte arter med hensyn til bestandens størrelse; understreger vigtigheden af, at pilotprojekterne udvælges i en række forskellige zoner, der afspejler EU-fiskeriets geografiske variation; mener, at de enkelte pilotprojekter også bør involvere et tilstrækkeligt antal fartøjer for således at dække fiskeriets mangfoldighed og sikre en god informationsudveksling med andre aktører inden for fiskeriet; foreslår forskellige former for bomtrawlfiskeri samt fiskeri, hvor torsk fanges og smides ud, som to mulige former for pilotfiskeri; anbefaler, at udsmidet i andre former for fiskeri evalueres, mens disse pilotprojekter er i gang;

26.  fastholder, at der først og fremmest skal sættes ind over for de værste overtrædere, nemlig fiskeri med størst og mest udbredt udsmid, f.eks. bomtrawlere, jomfruhummertrawl og helttrawl;

27.  foreslår, at udsmid, der sker som følge af uforenelighed mellem de tekniske regler for mindstemål og maskestørrelser, prioriteres højt, da dette problem relativt let kan afhjælpes;

28.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om bestandene af østersøtorsk, hvor en betydelig procentdel af fangsterne registreres som bifangster;

29.  foreslår følgende foranstaltninger for de berørte fiskerityper:

i.       at foretage et præcist skøn over mængden af arter og artssammensætningen, for så vidt angår fisk og andre arter, der smides ud af fiskeriets enkelte segmenter; disse data bør godkendes af fiskere, forskere og andre aktører som værende pålidelige og objektive

ii.      at fastlægge en passende ramme for sikring af fuld høring og inddragelse af samt samarbejde med aktørerne, inden der træffes beslutning om de kvantitative mål for reduktion af udsmid i en given periode (f.eks. en halvering på to år); deltagerne skulle være regionale rådgivende råd, fiskere, forskere, nationale regeringer, Kommissionen og miljø-ngo'er; deres rolle skulle være at undersøge alle ideer til afskaffelse af udsmid, herunder landing af bifangst, tekniske foranstaltninger, midlertidige lukninger af områder, lukkede områder og andet, samt at foreslå positive incitamenter for fiskere, der eksperimenterer med forskellige teknikker

iii.     ved afslutningen af den planlagte gennemførelsesperiode at vurdere resultaterne og vurdere, om målene er nået; vellykkede metoder skulle medtages i den fælles fiskeripolitiks bestemmelser; hvis målene for reduktion af udsmid ikke opfyldes, vil der blive indført passende sanktioner, bl.a. proportionale foranstaltninger

iv.     regelmæssigt at revidere de kvantitative mål for udsmid med henblik på afskaffelse af udsmid i sidste instans

v.      at indføre udsmidsforbud for en given fiskeritype, hvis alle ovennævnte foranstaltninger ikke fører til den ønskede reduktion af udsmidet inden for fem år efter iværksættelsen af disse tiltag for de enkelte fiskerityper;

30.  opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på, hvordan disse foranstaltninger kan overføres på EU-fiskerflåder, der fisker i tredjelandes farvande, og anmoder om, at brug af de mest selektive redskaber gøres til en forudsætning for fiskeri under fiskeripartnerskabsaftaler;

31.  noterer sig mangfoldigheden og vigtigheden af blandet fiskeri i EU og konkluderer, at mål for reduktion af udsmid skal afspejle denne mangfoldighed, således at der ikke stilles krav til alle fiskerityper om at opfylde de samme kvantitative mål for reduktion af udsmid på samme tid, eftersom omfanget af deres oprindelige udsmid kan variere;

32.  understreger, at hvis der indføres udsmidsforbud for specifikke fiskerityper, må der, for at undgå urimelige incitamenter såsom etablering af et marked for små fisk eller fisk, der fanges uden at være omfattet af en kvote, under ingen omstændigheder ske salg af sådanne fisk; mener, at fartøjer kan modtage erstatning for de omkostninger, de har haft i forbindelse med landing af de fisk, de ellers ville have smidt ud;

33.  bemærker, at Den Europæiske Fiskerifond (EFF) har bestemmelser om finansiering af pilotprojekter relateret til mere selektivt fiskeri såvel som udskiftning af redskaber, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug heraf; opfordrer til, at der indføres større administrativ fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af EFF-midler, således at lovende pilotprojekter kan gennemføres hurtigt;

34.  påpeger, at ordningen med samlede tilladte fangstmængder er en af de største årsager til udsmid, og at der skal vedtages foranstaltninger med henblik på at forhindre obligatorisk udsmid af arter med lovlige mål, der uundgåeligt fanges som følge af manglende kvoteordning for disse arter;

35.  anbefaler, at kvoter for bifangst medtages i de samlede tilladte fangstmængder, og at alle bifangster modregnes i de tildelte kvoter; hvis kvoten for bifangst overskrides inden for en bestemt type fiskeri, bør denne type fiskeri risikere at blive lukket, ligesom det foreslås, at en overskridelse af mængden af unge individer udløser realtidslukninger; denne kvote bør derefter gradvist reduceres med henblik på at anspore til anvendelse af mere selektive redskaber;

36.  bemærker, at medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer(7) i øjeblikket har ret til at indføre strengere tekniske foranstaltninger for fartøjer, som fører deres flag, når de fisker i EU-farvande; mener, at de også bør have fleksibilitet til at afprøve nye løsninger, hvis effektivitet efterfølgende vurderes af Kommissionen, og at de under særlige omstændigheder bør have mulighed for at indføre mere selektive tekniske foranstaltninger for alle fartøjer, der fisker inden for deres 12-sømilezone;

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale rådgivende råd, Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur samt til de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som EU er medlem af.

(1)

EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

(2)

EUT L 69 E af 19.3.2004, s. 149.

(3)

EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 319.

(4)

Tilgængelig på http://daccessdds.un.org/doc/UNDOC/GEN/N95/274/67/PDF/N9527467.pdf.

(5)

EUT C 314 E af 21.12.2006, s. 86.

(6)

EUT L 15 af 20.1.2007, s.1.

(7)

EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.


BEGRUNDELSE

Hvert år sker der udsmid af enorme mængder fisk i europæisk fiskeri og rundt omkring i verden. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har offentliggjort to skøn over omfanget af det globale udsmid, et på 27 mio. tons (i perioden 1988-1990) og det seneste på 7 mio. til 8 mio. tons (i perioden 1992-2001)(1). Hvert tal er et udtryk for et enormt spild, hvilket er emnet for Kommissionens meddelelse. Udsmid skader fiskebestandene, forhaler eller forhindrer genopretningen heraf og koster fiskerne tid og kræfter.

Som opfølgning på et tidligere debatoplæg(2) opfordrede Rådet i 2003 Kommissionen til at undersøge, hvordan udsmid kan reduceres. Ifølge Kommissionen er der gjort meget få fremskridt siden da. Dette nye initiativ bør derfor hilses velkommen, selv om man må stille spørgsmålstegn ved, om der vil blive gjort større fremskridt denne gang.

EU har inden for rammerne af FAO's adfærdskodeks (navnlig artikel 8, stk. 5) forpligtet sig til at minimere udsmid og til at gennemføre FAO's handlingsplaner for søfugle og hajer fra 1999 (der indtil videre har skabt meget få resultater). EU-lovgivningen henviser også til udsmid, f.eks. i artikel 2 i grundforordningen(3). Som Kommissionen erklærer, er det ikke en løsning ingenting at gøre for at reducere udsmid.

Den fælles fiskeripolitik har en kontraproduktiv tilgang til udsmid. På den ene side kræver reglerne for samlede tilladte fangstmængder udsmid af enorme mængder kommercielle fisk, både ungfisk og kønsmodne fisk. På den anden side afhænger de eneste forsøg, der gøres på at begrænse dette spild, af mikroforvaltning af fiskeredskaber og praksis, hvilket næsten uvægerligt vil få fiskerisektoren til at finde på måder til at omgå disse regler. Det er på tide med en ny fremgangsmåde, og heldigvis er der i Kommissionens oplæg tegn på, at den erkender dette. Én positiv ændring er udvidelsen af definitionen af udsmid, således at den omfatter både de kommercielle og ikke-kommercielle arter, der smides over bord.

Der er mange forskellige årsager til udsmid, hvoraf de vigtigste er:

Ø fiskeritrykket, der i mange fiskerityper er langt større end det tryk, der anses for bæredygtigt

Ø den manglende sammenhæng mellem redskabsspecifikationer og mindstelandingsmål, for så vidt angår fiskeri efter visse arter

Ø ordningen for samlede tilladte fangstmængder, der kræver udsmid af fisk fanget efter, at kvoten er opbrugt

Ø flerartsfiskeri, der tager sigte på arter af forskellig størrelse

Ø high-grading eller det, at fiskere beholder de største og dyreste fisk, mens resten smides ud.

Generelt har interessen hos en stor del af sektoren i at finde metoder, der ikke medfører fangst af undermålsfisk og ikke-kommercielle fisk, været begrænset. De store ændringer af fiskeredskaber, der er sket i løbet af de seneste årtier, har haft til formål at gøre fangsten stadigt større og redskaberne mere effektive. I sammenligning hermed er der gjort forholdsvis få bestræbelser på at forbedre selektiviteten for at undgå fangst af fisk, som fiskerne ved, de er nødt til at smide ud døde. Heldigvis erkender nogle dele af sektoren nu, at udsmid er et alvorligt problem, hvilket fremgår af dokumenter fra de regionale rådgivende råd, hvori disse giver udtryk for deres holdning. Andre er fortsat af den modsatte holdning; Europêche insisterer på, at de ikke vil "ulejliges" med at skulle gøre en indsats for at reducere udsmid.

I ledsagedokumentet til meddelelsen(4) påpeges det, at den vigtigste årsag til, at udsmidet i EU er så stort, er, at det samlede fiskeritryk er for stort, hvilket medfører nedfiskede bestande med en stor overvægt af små ungfisk. Den mest effektive måde at reducere udsmid derfor er ved at lette det samlede fiskeritryk, hvilket oven i købet vil gøre det muligt at genoprette nedfiskede og overfiskede bestande. Dette aspekt behandles ikke i meddelelsen.

I meddelelsen tages to slags løsninger i betragtning. Den første løsning er tekniske og andre regulerende foranstaltninger, herunder traditionelle foranstaltninger såsom lukning af områder og redskabsrestriktioner, der har til formål at øge selektiviteten, men som suppleres af midlertidige realtidslukninger og en forpligtelse til at skifte fiskeplads, når udsmidet er stort. Den anden løsning er et udsmidsforbud, der pålægger fiskere at lande alt det, de fanger. I meddelelsen analyseres den virkning, som disse to løsninger forventes at få.

Efter Kommissionens mening har den traditionelle tilgang med tekniske foranstaltninger ført til overdrevent komplicerede regler, som nemt omgås af sektoren, og man vil derfor ikke opnå meget ved at fortsætte på denne måde. Den foretrukne løsning er at kombinere et udsmidsforbud med brugen af visse reguleringsforanstaltninger.

Eftersom reduktion af udsmid vil ske ved, at fiskerne ændrer deres fangstmetoder, hvilket vil betyde ændring af fiskeredskaber (netstørrelse, selektionspaneler og sorteringsriste) og indførelse af innovative fangstmetoder (midlertidige lukninger af områder, skift af fiskeplads, sæsonlukning af områder), er spørgsmålet, hvordan fiskerne kan motiveres til at foretage disse ændringer.

Kommissionen går ind for et negativt incitament, dvs. indførelse af et udsmidsforbud, eftersom den formoder, at det at skulle tage al fangsten med ind på land vil være så besværligt for fiskerne, at de hurtigt vil finde på måder at undgå at skulle gøre dette.

En streng håndhævelse af et udsmidsforbud vil imidlertid skabe store vanskeligheder, som Kommissionen måske undervurderer:

· det vil blive nødvendigt med væsentligt mere overvågning for at kunne kontrollere, om forbuddet er blevet gennemført

· der vil blive behov for mere personale og flere andre ressourcer i både Kommissionen og medlemsstaterne på et tidspunkt, hvor der generelt foretages budgetnedskæringer

· forbuddet vil føre til, at en enorm mængde fisk/affald skylles op på land, som efterfølgende skal fjernes

· det vil blive nødvendigt at yde fiskerne tilstrækkelig erstatning for de omkostninger, der er forbundet med at bringe fiskene ind på land, uden ligefrem at opfordre dem hertil (ved f.eks. at skabe et nyt marked).

Der tages kun lidt hensyn til brugen af positive incitamenter som f.eks. belønning af fiskere, der fisker "bedre", og som ikke fanger fisk, der ikke skal bruges, frem for indførelse af detaljerede tekniske regler for fiskeredskaber og fangstmetoder. Der er forskellige måder at skabe en eller anden form for fordele eller privilegier for fiskere, der anvender mere selektive redskaber eller fangstmetoder, mens man samtidig lader det være op til fiskerne selv at vælge den metode, de vil anvende, f.eks. ved at:

· tildele fiskerne flere havdage eller på anden vis øge den tilladte fisketid for fartøjer, der anvender mere selektive redskaber

· give privilegeret adgang til områder, der er lukket for fartøjer, der ikke anvender selektive redskaber

· tillade fartøjer med mere selektive redskaber at fiske på tidspunkter, hvor andre ikke må.

Et af de første eksempler på anvendelse af positive incitamenter er fra notfiskeriet af tun i det østlige Stillehav i 1990'erne. Presset med henblik på at reducere fangsten af delfiner tvang vodfiskere til at sætte deres net ud på flydende genstande, hvilket resulterede i stor bifangst af mange andre arter end delfiner. Fiskerne erkendte, at det var i deres egen interesse at reducere fangsten af delfiner, så der blev indført en ordning for tildeling af fartøjsspecifikke delfinkvoter. Når kvoten var opbrugt, måtte fartøjerne ikke længere fiske ved at omringe delfinerne med deres net og måtte derfor skifte til andre metoder. Resultaterne var bemærkelsesværdige, idet fiskerne udviklede deres egne metoder for ikke at dræbe delfiner, og antallet af dræbte delfiner faldt fra flere titusinder til mindre end et tusinde delfiner om året.

Dette princip er allerede blevet indført i EU-lovgivningen. I fiskeriet efter jomfruhummere tildeles trawlerne, der er udstyret med en sorteringsrist, flere havdage, hvis de lever op til kravene om fangstsammensætning (mindst 70 % jomfruhummere, <5 % torsk). Sådanne former for privilegeret adgang for fiskere, der opfylder visse kriterier - som det ses i eksemplet med jomfruhummere - ville kunne anvendes i hele EU eller i en medlemsstat under hensyntagen til dennes tildelte kvote. Ingen af disse principper vil være til hinder for begrebet relativ stabilitet.

Denne fremgangsmåde gør fuld brug af fiskeriindustriens ubestridelige ekspertise til at løse et af fiskerisektorens største problemer, nemlig udsmid og spild af væsentlige mængder fisk og andre arter. Fotoet(5) nedenfor viser, hvor kraftigt bifangst kan reduceres ved hjælp af selektive redskaber.

Visse dele af fiskerisektoren har allerede givet udtryk for, at de er villige og i stand til at udvikle innovative teknikker for at undgå udsmid.

· Fiskere i det franske trawlfiskeri, der fisker efter jomfruhummere i Biscayabugten, har siden 2002 eksperimenteret med redskabsmodifikationer for at reducere fangsten af små jomfruhummere og visse fisk såsom små kulmuler. Kombinationen af en sorteringsrist og firkantede masker i fiskenettene i eller over fangstposen fører til meget væsentlige reduktioner, men problemet er stadig ikke løst, for så vidt angår jomfruhummere, så eksperimenterne fortsætter. Brugen af firkantede netmasker blev gjort obligatorisk i fiskeriet, første gang af sektoren selv (i 2004) og senere af EU (i 2006).

· Den 1. september 2007 indførte den skotske fiskerisektor i samarbejde med SEMD (The Scottish Executive Marine Directorate) en frivillig ordning for realtidslukninger i ICES-område IV og VI. Hvis observatører ombord på fartøjer opdager fangster af små torsk (mere konkret 60 torsk per time, hvor der fiskes), skal der foretages yderligere kontrol, og i bekræftende fald oprettes et lukket område på 15 kvadratmil for en periode på 21 dage. Fartøjer fra andre medlemsstater opfordres til at tiltræde ordningen(6).

· Siden 1. februar 2004 har svenske regler foreskrevet brug af sorteringsriste i jomfruhummertrawlere, hvilket har været meget effektivt med hensyn til reduktion af udsmid af unge jomfruhummere og kommercielle fisk. Disse regler finder kun anvendelse på svenske fartøjer, der opererer i den 3 mil brede kystzone i Kattegat og den 4 mil brede zone i Skagerrak, og ikke på norske eller danske fartøjer, der har indgået bilaterale aftaler om at fiske inden for den svenske kystzone, eftersom den fælles fiskeripolitik giver medlemsstaterne meget få muligheder for at handle innovativt med henblik på at bevare fiskebestandene på grund af EU's enekompetence på fiskeriområdet.

Fiskerisektoren er i stand til at udvikle metoder til reduktion af udsmid uden at blive mikroforvaltet af detaljerede tekniske foranstaltninger, forudsat at der er tilstrækkelige incitamenter hertil. Eksempelvis er det franske jomfruhummerfiskeris bekymring for, at netstørrelsen eventuelt ville blive ændret fra 70 mm til 100 mm, en af grundene til, at det begyndte at foretage sine undersøgelser.

Eftersom både årsagerne til udsmid og de foranstaltninger, der er nødvendige for at reducere det, er forskellige for de forskellige fiskerityper, vil det ikke være hensigtsmæssigt med én fælles løsning for hele EU. Den bedste løsning er muligvis en kombination af positive incitamenter for at tilskynde fiskerne til at udvikle passende fangstmetoder og muligheden for anvendelse af stadigt strengere negative incitamenter, hvis førstnævnte ikke fører til tilfredsstillende resultater.

For eksempel kunne man vælge en eller flere former for pilotfiskeri, navnlig ud af de fiskerityper, der har størst udsmid eller fangst af særligt sårbare arter (hajer, søfugle osv.). Fiskeriet bør have et veldokumenteret og bekræftet udsmid, da det er af afgørende betydning, at oplysningerne om udsmidets omfang bekræftes af alle aktører, herunder sektoren selv. Som eksempel kan nævnes et udsmid, der udgør mere end halvdelen af den samlede fangst, på f.eks. 30 % ungfisk og 25 % uønskede arter. Fiskere kunne i en toårig periode få tilladelse til at eksperimentere med teknikker til reduktion af udsmid med henblik på at halvere udsmidet af hver type (ungfisk og andre typer). Ved afslutningen af denne periode kunne man så medtage de teknikker, der beviseligt sikrer en sådan reduktion, i EU's lovgrundlag, ligesom det blev gjort i forbindelse med det franske jomfruhummerfiskeri. Hvis resultaterne viser sig ikke at være tilfredsstillende, kunne der blive indført krav om en væsentlig øgning af netstørrelsen. Hvis situationen efter yderligere to år stadig ikke var forbedret, kunne der nedlægges udsmidsforbud for den pågældende fiskeritype. Mens dette pilotfiskeri undersøges, bør omfanget af udsmidet i det øvrige fiskeri undersøges.

Det er nødvendigt med samarbejde og et debatforum samt udveksling af ideer mellem alle berørte parter, navnlig fiskerisektoren, men også andre aktører, markedssammenslutninger, ngo'er og andre interesserede parter. Dette kunne foregå i producentorganisationerne, de nationale fiskerforbund eller de regionale rådgivende råd eller på et andet organisatorisk plan skabt til formålet. Det afgørende er sektorens egen motivation - først i form af positive incitamenter, og hvis de ikke fører til de ønskede resultater, så i form af en sanktion af en slags. Det er i sektorens egen interesse at reducere udsmid, både af hensyn til dens image og for at forbedre situationen for fiskebestandene.

Ovenfor er der nævnt forslag til positive incitamenter, men der findes uden tvivl mange andre. Indførelse af et totalt udsmidsforbud er heller ikke det eneste mulige negative incitament. En anden ide ville være at opdele de samlede tilladte fangstmængder i kvoter for den art, der fiskes efter, og i bifangstkvoter. Fiskerfartøjer, der fanger arter som bifangst, ville skulle fiske i overensstemmelse med bifangstkvoten, og når denne kvote var opbrugt, ville de kunne blive påbudt at stoppe fiskeriet eller "erhverve sig" kvoter fra en anden sektor. En sådan ordning er blevet indført i Island, hvor den tilsyneladende har haft nogen succes. Denne ordning ville kunne indføres i hele EU for de samlede tilladte fangstmængder eller i en medlemsstat, når dens fartøjer gives adgang til fiskeriområder. Eftersom den nuværende ordning for samlede tilladte fangstmængder er resultatet af et vanskeligt politisk kompromis og en af de største årsager til udsmid, bør enhver ændring af ordningen overvejes nøje for at undgå forværring af situationen med udsmid.

Nogle af disse forslag om udsmidsforbud får konsekvenser for debatten om rettighedsbaseret forvaltning såsom overførsel af kvoter.

Alt dette kræver penge. Den Europæiske Fiskerifond (EFF) har bestemmelser om, at pilotprojekter skal udvikle og afprøve mere selektive fiskeredskaber (artikel 41) samt bestemmelser om betaling af to udskiftninger af fiskeredskaber (artikel 25). Retten til at få tildelt midler til dette formål er forbeholdt medlemsstaterne. Fiskerifonden kunne ændres, således at den ville kunne anvendes på en mere fleksibel måde, og således at nye teknikker for udveksling af oplysninger kunne fremme nogle af de nye foranstaltninger såsom realtidslukninger eller andre initiativer. Sektorens muligheder for finansieringskilder bør undersøges såsom en afgift baseret på fangstens størrelse eller øremærkning af en fast, lille procentdel af de samlede tilladte fangstmængder til finansiering af forskning og overvågningsprogrammer. Alternativt set ville provenuet fra salget af de fisk, der ellers ville være blevet smidt ud, kunne fungere som indtægtskilde, hvis der indføres et udsmidsforbud.

Nogle af de ovennævnte ideer vil kræve en del mere tillid og samarbejdsvilje fra de forskellige aktørers side, end hvad de somme tider har vist. En ordning for realtidslukninger ville f.eks. kræve, at der etableres en institutionel ramme, inden for hvilken det vil være muligt at træffe hurtige beslutninger - på grundlag af tidligere fastsatte kriterier - der vil blive respekteret af alle parter. I øjeblikket har den enkelte medlemsstat ikke ret til at forlange bestemte tekniske foranstaltninger af udenlandske fartøjer, der fisker i dens kystfarvande, men måske burde medlemsstaterne netop have en sådan ret. Som et alternativ kunne man udvikle en mekanisme for medlemsstaterne, der gør det muligt for dem at handle i fællesskab inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, således at de vil kunne blive enige om at træffe en specifik foranstaltning uden at skulle have den godkendt af Rådet.

EU's fiskerflåde fisker i alle de store verdenshave, herunder med nogle former for fiskeri, der er kendt for at producere store mængder udsmid, f.eks. trawlfiskeri efter rejer og vodfiskeri efter tun, der fiskes ved hjælp af flydende genstande. De foranstaltninger, der er truffet til reduktion af udsmidet i EU, bør finde anvendelse på fartøjer under EU-flag, uanset hvor de opererer.

Konklusionen er, at Kommissionens meddelelse bør hilses hjerteligt velkommen, selv om man samtidig bør fordømme den næsten totale mangel på fremskridt fra Kommissionens, medlemsstaternes og industriens side siden offentliggørelsen af den tidligere meddelelse for fem år siden. Kommissionen har til hensigt at gribe hurtigt ind og medtage visse aspekter i en ny forordning om tekniske foranstaltninger i 2008. Forhåbentlig vil det politiske klima være således, at medlemsstaterne og industrien vil reagere positivt, være kreative og opfylde deres forpligtelse med hensyn til at reducere det udsmid, der for længst skulle have været reduceret.

(1)

Ifølge de ansvarlige for sidstnævnte undersøgelse kan en del af denne forskel skyldes forbedret redskabsselektivitet.

(2)

KOM(2002)0656

(3)

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002.

(4)

SEK(2007)0380

(5)

Dr. Andy Revill, CEFAS (Centre for Environment, Fisheries & Aquaculture Science), Lowestoft Laboratory, Parkfield Road, Lowestoft, Suffolk NR33 0HT UK.

(6)

Nærmere oplysninger om ordningen vil blive offentliggjort på http://www.scotland.gov.uk/realtimeclosures.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (11.10.2007)

til Fiskeriudvalget

om en politik, der skal reducere uønskede bifangster og eliminere udsmid i europæisk fiskeri

(2007/2112 (INI))

Rådgivende ordfører: Chris Davies

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   bifalder Kommissionens forslag som et første forsøg på at nå ind til kernen i problemet med bifangster, men understreger nødvendigheden af at udforme bestemmelser med henblik på at eliminere denne miljømæssigt ikke-bæredygtige og umoralske praksis, som i ekstreme tilfælde kan tegne sig for op til 90 % af den samlede fiskefangst;

2.   understreger, at EU's politik effektivt skal omhandle alle de forskellige typer af bifangst (herunder, men ikke begrænset til, hvirveldyr, koraller, havpattedyr, fugle og skildpadder) og bør fremme miljøvenlige fangstmetoder, som hverken bringer den marine biodiversitet i fare eller i unødvendig grad skader andre levende organismer;

3.   mener, at det i betragtning af, at fiskeriet er meget forskelligartet, er af største betydning, at fangstbestemmelserne skræddersys med henblik på at opnå en betydelig reduktion i de mængder af fisk, som kastes over bord inden for de forskellige typer fiskeri; mener dog, at bifangstkvoter aldrig må overstige 25 %, og foreslår, at et fangstforbud automatisk skal træde i kraft, når denne bifangstkvote overskrides for en fiskeart;

4.   anerkender, selv om bifangst generelt ikke kan retfærdiggøres, at nogle arter beviseligt har en høj overlevelsesprocent ved genudsætning, og at dispensationer fra et fiskeriforbud for disse samt truede og beskyttede arter bør tillades, hvis der fremlægges tilstrækkelig videnskabelig begrundelse for deres overlevelsesmuligheder;

5.   understreger, at det er vigtigt at have et velfungerende kontrolsystem, når der indføres forbud mod udsmid; gør opmærksom på, at manglende viden om, hvor store mængder fisk der kastes over bord, påvirker vurderingen af bestandenes størrelse og fiskedødeligheden samt vanskeliggør evaluering af de foranstaltninger, som har til formål at hindre fangst af fisk, som ikke opfylder kravene til størrelse; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle nye overvågningsteknikker, og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger;

6.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om bestandene af østersøtorsk, hvor en betydelig procentdel af fangsterne registreres som bifangster;

7.   opfordrer Kommissionen til at vedtage sit længe ventede forslag om en strategi for hajer;

8.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til foreliggende videnskabelige rapporter om albatrosser, som især ved langlinefiskeri nu dræbes i et sådant omfang, at de er i fare for at uddø;

9.   fastholder, at der først og fremmest skal sættes ind over for de værste overtrædere, nemlig fiskeri med størst og mest udbredt udsmid, f.eks. bomtrawlere, jomfruhummertrawl og helttrawl;

10. foreslår, at udsmid, der sker som følge af uforenelighed mellem de tekniske regler for mindstemål og maskestørrelser, prioriteres højest, da dette problem relativt let kan afhjælpes;

11. anbefaler, at kvoter for bifangst medtages i de samlede tilladte fangstmængder, og at alle bifangster modregnes i de tildelte kvoter; hvis kvoten for bifangst overskrides inden for en bestemt type fiskeri, bør denne type fiskeri risikere at blive lukket, ligesom det foreslås, at en overskridelse af mængden af unge individer udløser realtidslukninger; denne kvote bør derefter gradvist reduceres med henblik på at anspore til anvendelse af mere selektive redskaber;

12. fremhæver, at der bortset fra et gradvist forbud bør skabes positive incitamenter med henblik på at stimulere anvendelsen af den bedste tilgængelige teknologi med hensyn til selektivitet, skift af redskaber, realtids-/midlertidig lukning og skift af fiskepladser;

13. understreger, at de nye bestemmelsers effektivitet afhænger af, at resultaterne af videnskabelige undersøgelser af fangstområderne i Den Europæiske Union anvendes hensigtsmæssigt, samt af, at der tages hensyn til de enkelte farvandes særlige egenskaber, som omfatter både beliggenhed, de marine arters biodiversitet og de traditionelle fangstmønstre;

14. råder til, at anvendelsen af ikke-selektive redskaber aktivt begrænses via skatter og afgifter, mens destruktive redskaber, f.eks. de redskaber, der bruges i bundtrawlfiskeri, bør forbydes;

15. henleder i denne sammenhæng især opmærksomheden på fiskeri med bomtrawlere, som i visse tilfælde endda kan tegne sig for over 60 % af bifangsten, og kræver derfor et omgående forbud mod fiskeri med bomtrawlere;

16. fastholder, at en af hovedårsagerne til udsmid, nemlig fangstsortering (high-grading), bør forbydes, og at de redskaber, der muliggør dette, f.eks. sorteringsriste om bord ved pelagisk fiskeri, bør forbydes;

17. opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på, hvordan disse foranstaltninger kan overføres på EU-fiskerflåder, der fisker i tredjelandes farvande, og anmoder om, at brug af de mest selektive redskaber gøres til en forudsætning for fiskeri under fiskeripartnerskabsaftaler.

18. opfordrer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2007 om industrifiskeri og produktion af fiskemel og fiskeolie (2004/2262(INI))(1) Kommissionen til at gennemføre undersøgelser af og/eller pilotprojekter om industrifiskerisektorens muligheder for at anvende udsmid på en sådan måde, at det under ingen omstændigheder kan medføre overudnyttelse af ressourcerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget

3.10.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Anne Ferreira, Matthias Groote, Satu Hassi, Jens Holm, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Marios Matsakis, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Karin Scheele, Richard Seeber, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Anja Weisgerber, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Giovanni Berlinguer, Philip Bushill-Matthews, Bairbre de Brún, Duarte Freitas, Genowefa Grabowska, Karsten Friedrich Hoppenstedt

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning

 

 

(1)

Vedtagne tekster P6_TA-PROV(2007)0327.


PROCEDURE

Dato vedtaget

22.11.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jim Allister, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Iles Braghetto, Niels Busk, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Avril Doyle, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, James Nicholson, Willi Piecyk, Struan Stevenson, Catherine Stihler, Margie Sudre, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Cornelis Visser

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ole Christensen, Josu Ortuondo Larrea, Carl Schlyter

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning

 

Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik