BETÆNKNING om Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer

20.12.2007 - (15437/2006 – C6–0058/2007 – 2007/0803(CNS)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Armando França

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Republikken Østrigs initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer

(15437/2006 – C6–0058/2007 – 2007/0803(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Republikken Østrigs initiativ (15437/2006),

–       der henviser til EU-traktatens artikel 30, artikel 32 og artikel 34, stk. 2, litra c),

–       der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0058/2007),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0507/2007),

1.      godkender Republikken Østrigs initiativ som ændret;

2.      opfordrer Rådet til at ændre initiativets ordlyd i overensstemmelse hermed;

3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Republikken Østrigs initiativ i væsentlig grad;

5.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Republikken Østrigs regering.

Republikken Østrigs initiativ	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 4
(4) Ingen medlemsstat kan med rette hævde, at den råder over alle de midler og ressourcer og den ekspertise, der er nødvendig for effektivt at kunne imødegå alle mulige former for omfattende krisesituationer, som kræver en særlig indsats. Det er derfor af afgørende betydning, at hver medlemsstat kan anmode om bistand fra en anden medlemsstat.	(4) Ingen medlemsstat kan med rette hævde, at den råder over alle de midler og ressourcer og den ekspertise, der er nødvendig for effektivt at kunne imødegå alle mulige former for specifikke eller omfattende krisesituationer, som kræver en særlig indsats. Det er derfor af afgørende betydning, at hver medlemsstat kan anmode om bistand fra en anden medlemsstat.
Ændringsforslag 2 Betragtning 5
(5) I denne afgørelse fastsættes nogle grundlæggende regler om ansvar, herunder strafferetligt ansvar, med henblik på at fastlægge de retlige rammer i tilfælde af, at de berørte medlemsstater bliver enige om at anmode om og yde bistand. Med disse retlige rammer og erklæringen om kompetente myndigheder vil medlemsstaterne kunne reagere hurtigt og spare tid, hvis der opstår en krisesituation –	(5) Rådets afgørelse 2007/.../RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet ("Prüm-aftalen"), og især dens artikel 18 omhandler forskellige former for politibistand mellem medlemsstaterne i forbindelse med forsamlinger af store menneskemængder og lignende store arrangementer, katastrofer og alvorlige ulykker. Denne afgørelse omfatter ikke forsamlinger af store menneskemængder, naturkatastrofer eller alvorlige ulykker som omhandlet i artikel 18 i Prüm-aftalen, men supplerer bestemmelserne i Prüm-aftalen om politibistand mellem medlemsstaterne ved hjælp af særlige indsatsenheder i andre situationer, dvs. i menneskeskabte eller af terrorister forårsagede krisesituationer, der udgør en alvorlig direkte fysisk trussel mod personer, ejendom, infrastruktur eller institutioner, navnlig gidseltagning, kapring og lignende hændelser.
	Med henblik herpå bør hver medlemsstat oplyse, hvilke kompetente nationale myndigheder de andre berørte medlemsstater kan anmode om bistand eller indsættelse af en særlig enhed.
Begrundelse
Det er vigtigt at gøre hovedformålet med denne afgørelse klart for at berettige vedtagelsen af en sådan foranstaltning som supplement til Prüm-aftalen.
Ændringsforslag 3 Betragtning 5 a (ny)
	(5a) Eksistensen af denne retlige ramme og af en fortegnelse over de kompetente myndigheder vil give medlemsstaterne mulighed for at handle hurtigt og spare tid i tilfælde af en krisesituation. For at øge medlemsstaternes mulighed for at forhindre og reagere på sådanne krisesituationer, navnlig terroraktioner, er det desuden af afgørende betydning, at de særlige indsatsenheder mødes regelmæssigt og organiserer fælles øvelser for at kunne drage nytte af hinandens erfaringer -
Ændringsforslag 4 Artikel 1
I denne afgørelse fastlægges almindelige regler og betingelser, som skal gøre det muligt for en medlemsstats særlige indsatsenheder at yde bistand og/eller operere på en anden medlemsstats område, hvis denne medlemsstat (i det følgende benævnt "den anmodende medlemsstat") anmoder herom med henblik på at imødegå en krisesituation.	I denne afgørelse fastlægges almindelige regler og betingelser, som skal gøre det muligt for en medlemsstats (herefter benævnt "den adspurgte medlemsstat") særlige indsatsenheder at yde bistand og/eller operere på en anden medlemsstats område, hvis denne medlemsstat (i det følgende benævnt "den anmodende medlemsstat") anmoder herom med henblik på at imødegå en krisesituation. De praktiske detaljer og gennemførelsesforanstaltninger, som supplerer denne beslutning, fastsættes i fællesskab af den anmodende medlemsstat og den adspurgte medlemsstat.
Ændringsforslag 5 Artikel 2, nr. 1
1) "særlig indsatsenhed": enhver retshåndhævende myndighed i en medlemsstat, der er specialiseret i kontrol af krisesituationer	(Vedrører ikke den danske tekst)
Begrundelse
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændringsforslag 6 Artikel 2, nr. 2
2) "krisesituation": enhver menneskeskabt situation i en medlemsstat, der udgør en alvorlig direkte fysisk trussel mod personer eller institutioner i denne medlemsstat, navnlig gidseltagning, kapring og lignende hændelser.	2) "krisesituation": enhver menneskeskabt situation i en medlemsstat, der giver anledning til med rimelighed at formode, at der er begået, er ved at blive begået eller vil blive begået en kriminel handling, der udgør en alvorlig direkte fysisk trussel mod personer, ejendom, infrastrukturer eller institutioner i denne medlemsstat, navnlig de situationer, der henvises til i artikel 1, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 20021.
	___________________ 1 EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3.
Ændringsforslag 7 Artikel 2, nr. 2 a (nyt)
	2a) "kompetent myndighed": den nationale myndighed, der henholdsvis anmoder om eller giver tilladelse til indsættelse af særlige indsatsenheder.
Ændringsforslag 8 Artikel 3, stk. 1
1. En medlemsstat kan anmode om bistand fra en særlig indsatsenhed i en anden medlemsstat med henblik på at imødegå en krisesituation. En medlemsstat kan acceptere eller afvise en sådan anmodning eller foreslå en anden form for bistand.	1. Med en anmodning fra de kompetente myndigheder, hvori arten af den ønskede bistand og den operative nødvendighed heraf angives, kan en medlemsstat anmode om bistand fra en særlig indsatsenhed i en anden medlemsstat med henblik på at imødegå en krisesituation. Den kompetente myndighed i den adspurgte medlemsstat kan acceptere eller afvise en sådan anmodning eller foreslå en anden form for bistand.
Ændringsforslag 9 Artikel 4
Generelle regler for ansvar	Civilt og strafferetligt ansvar
1. Når en medlemsstats embedsmænd opererer på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med denne afgørelse, er sidstnævnte medlemsstat ansvarlig for de skader, de måtte forvolde under deres operationer.	1. Når en medlemsstats embedsmænd opererer på en anden medlemsstats område og/eller der anvendes udstyr omhandlet i denne afgørelse, finder bestemmelserne om civilt og strafferetligt ansvar, jf. artikel 21 og 22 i Prüm-aftalen, anvendelse.
2. Uanset stk. 1 og når skaden skyldes aktioner, der er i modstrid med de retningslinjer, som den anmodende medlemsstat har givet, eller ligger uden for rammerne for de pågældende embedsmænds beføjelser i henhold til deres nationale lovgivning, finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) Den medlemsstat, på hvis område skaden forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne embedsmænd.
b) Den medlemsstat, hvis embedsmænd forvolder skade på personer på en anden medlemsstats område, godtgør fuldt ud alle de beløb, som sidstnævnte medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning til skadelidte eller disses retssuccessorer.
c) Bortset fra det i litra b) nævnte tilfælde giver den enkelte medlemsstat i det tilfælde, der er nævnt i dette stykke, afkald på at kræve skadeserstatninger godtgjort af en anden medlemsstat, dog med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand.
Ændringsforslag 10 Artikel 5
Artikel 5	udgår
Strafferetligt ansvar
Under de i artikel 3 omhandlede operationer sidestilles embedsmænd, der opererer på en anden medlemsstats område, med embedsmænd fra denne medlemsstat for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.
Ændringsforslag 11 Artikel 6
Medlemsstaterne sørger for, at deres relevante myndigheder afholder møder og tilrettelægger fælles uddannelse og øvelser, når det er nødvendigt, med henblik på at udveksle erfaringer og ekspertise samt generelle, praktiske og tekniske oplysninger om at yde bistand i krisesituationer.	De deltagende medlemsstater sørger for, at deres særlige indsatsenheder afholder møder og regelmæssigt tilrettelægger fælles uddannelseskurser og øvelser med henblik på at udveksle erfaringer og ekspertise samt generelle, praktiske og tekniske oplysninger om at yde bistand i krisesituationer. Sådanne møder, uddannelser og øvelser kan henføres under visse af Unionens finansieringsprogrammer med henblik på at opnå støtte fra Den Europæiske Unions budget. I denne forbindelse skal den medlemsstat, som har formandskabet for Den Europæiske Union, bestræbe sig på at sikre, at sådanne møder, uddannelser og øvelser gennemføres.
Ændringsforslag 12 Artikel 7
Hver medlemsstat afholder sine egne omkostninger, medmindre andet aftales mellem de berørte medlemsstater.	Den anmodende medlemsstat afholder de omkostninger i forbindelse med operationen, som den adspurgte medlemsstats særlige indsatsenheder giver anledning til i forbindelse med anvendelsen af artikel 3, herunder udgifter til transport og logi, medmindre andet aftales mellem de berørte medlemsstater.
Ændringsforslag 13 Artikel 8, stk. 4 a (nyt)
	4a. Intet i nærværende afgørelse skal kunne fortolkes som en tilladelse til at anvende disse regler om samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbindelser med tredjelandes respektive myndigheder for at omgå de eksisterende regler, der er gældende for internationalt politisamarbejde i henhold til nationale retsordener.
Begrundelse
Formålet med dette ændringsforslag er at indføre en eksplicit og konkret garanti mod, at disse forenklede bestemmelser om samarbejde ulovligt overføres (analogt) til samarbejdet med tredjelandes myndigheder, som måske er underlagt andre normer for ansvarlighed og demokratisk kontrol end dem, der er gældende for EU's medlemsstater, hvilket kunne medføre, at EU-borgernes vitale interesser unødigt bringes i fare.

PROCEDURE

Titel	Samarbejde mellem medlemsstaternes særlige indsatsenheder
Referencer	15437/2006 - C6-0058/2007 - 2007/0803(CNS)
Dato for høring af EP	30.1.2007
Korresponderende udvalg        Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 1.2.2007
Ordfører        Dato for valg	Armando França 5.11.2007
Oprindelig ordfører	Fausto Correia
Behandling i udvalg	27.2.2007		9.10.2007		20.11.2007		18.12.2007
Dato for vedtagelse	18.12.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	53 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alexander Alvaro, Roberta Angelilli, Alfredo Antoniozzi, Mario Borghezio, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Giuseppe Castiglione, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Esther De Lange, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Claudio Fava, Armando França, Urszula Gacek, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Lilli Gruber, Jeanine Hennis-Plasschaert, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Sarah Ludford, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Rareş-Lucian Niculescu, Bogusław Rogalski, Martine Roure, Luciana Sbarbati, Inger Segelström, Csaba Sógor, Søren Bo Søndergaard, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Renate Weber, Manfred Weber, Tatjana Ždanoka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Edit Bauer, Simon Busuttil, Genowefa Grabowska, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in ‘t Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Jörg Leichtfried, Antonio Masip Hidalgo, Bill Newton Dunn, Rainer Wieland
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Manuel Medina Ortega
Dato for indgivelse	20.12.2007