BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om de foranstaltninger, Kommissionen skal gennemføre i perioden 2008-2013 ved anvendelse af teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

20.12.2007 - (KOM(2007)0383 – C6‑0273/2007 – 2007/0132(CNS)) - *

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf

Procedure : 2007/0132(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0508/2007
Indgivne tekster :
A6-0508/2007
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om de foranstaltninger, Kommissionen skal gennemføre i perioden 2008-2013 ved anvendelse af teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(KOM(2007)0383 – C6‑0273/2007 – 2007/0132(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2007)0383),

–       der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, tredje afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0273/2007),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6‑0508/2007),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslagÆndringsforslag

Ændringsforslag 1

Betragtning 2

(2) Takket være de erfaringer, der er gjort i perioden 2004-2007 inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1445/2000/EF af 22. maj 2000 om anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistik for perioden 1999-2003 med efterfølgende ændringer og inden for rammerne af tidligere afgørelser, har det agrometeorologiske system for prognose af udbytter og for overvågning af jordens anvendelse og afgrødernes tilstand kunnet gøres operationelt, og systemet har nået en avanceret udviklingsfase og bevist, at det fungerer effektivt.

 

(2) Takket være de erfaringer, der er gjort i perioden 2004-2007 inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1445/2000/EF af 22. maj 2000 om anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistik for perioden 1999-2003 med efterfølgende ændringer og inden for rammerne af tidligere afgørelser, har man både opnået større viden om overvågning af arealanvendelse, arealdække og miljøparametre (Lucas-projektet) og nået en avanceret drifts- og udviklingsfase for det agrometeorologiske system for tilsyn med afgrøder og høstprognoser (Mars-projektet).

Begrundelse

Den viden, der opnås fra hvert enkelt pilotprojekt, bør behandles særskilt for at bevare klarhed. Endvidere er der stadig ikke enighed om, hvorvidt anvendelsen af teledetektion i landbruget rent faktisk vil være betydningsfuld og effektiv.

Ændringsforslag 2

Betragtning 2 a (ny)

 

(2a) Kun Mars-pilotprojektet, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2066/2003/EF af 10. november 2003 om fortsat anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistikken i perioden 2004-2007, henhører under denne forordnings anvendelsesområde. Det er mere specifikt kun de operationelle foranstaltninger, der iværksættes af Kommissionen ved anvendelse af teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, der er omfattet af denne forordning.

 

___________________

1 EUT L 309 af 26.11.2003, s. 9.

Begrundelse

Forslagets anvendelsesområde bør præciseres. Det er kun Mars-projektet, der er berørt af dette forslag. Lucas-projektet falder uden for denne forordnings anvendelsesområde. Endvidere skal det understreges, at det kun er de operationelle foranstaltninger i forbindelse med teledetektion, der er omfattet af forordningen.

Ændringsforslag 3

Betragtning 5

(5) De oplysninger og estimationer, der bliver et resultat af de iværksatte aktioner, og som Kommissionen ligger inde med, bør stilles til medlemsstaternes rådighed, og der bør desuden fremsendes en foreløbig og endelig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsesbetingelserne for teledetektionsaktionerne og om anvendelsen af de ressourcer, der stilles til rådighed for Kommissionen, eventuelt ledsaget af et forslag om en fortsættelse af disse aktioner ud over den periode, der fastsættes ved denne afgørelse -

 

(5) De oplysninger og estimationer, der bliver et resultat af de iværksatte aktioner, og som Kommissionen ligger inde med, bør kun anvendes til estimationer af udbytte og ikke til kontrolformål. Oplysningerne og estimationerne bør stilles til medlemsstaternes rådighed, og der bør desuden fremsendes en foreløbig og endelig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsesbetingelserne for teledetektionsaktionerne og om anvendelsen af de ressourcer, der stilles til rådighed for Kommissionen, eventuelt ledsaget af et forslag om en fortsættelse af disse aktioner ud over den periode, der fastsættes ved denne afgørelse -

Begrundelse

Dette punkt bør gøres klart, da det øger gennemskueligheden med hensyn til anvendelse af oplysninger, der er indhentet inden for denne forordnings anvendelsesområde.

Ændringsforslag 4

Artikel 1, stk. 1, indledning

1. Fra 1. januar 2008 og for en periode på seks år kan de aktioner, der iværksættes af Kommissionen ved anvendelse af teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til artikel 3, stk. 2, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, når de har til formål at give Kommissionen midlerne til at:

 

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program i tidsrummet 2008-2013 udgør 9,2 mio. EUR. De årlige bevillinger fastlægges af budgetmyndigheden inden for lofterne for de fastlagte udgiftsområder inden for finansieringsrammen, når de har til formål at give Kommissionen midlerne til at:

Begrundelse

Teledetektionsaktiviteterne bør finansieres over et særskilt budget og frem for over landbrugets garantifond.

Ændringsforslag 5

Artikel 1, stk. 1, litra a

a) forvalte landbrugsmarkederne

a) medvirke til at forvalte landbrugsmarkederne

Begrundelse

Formålet med teledetektion er at give digital information til at forbedre redskaberne til forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Men landbrugsundersøgelser vil fortsat være nødvendige, og disse systemer er ikke tilstrækkelige til en fuldstændig forvaltning af landbrugsmarkederne.

Ændringsforslag 6

Artikel 1, stk. 1, litra c

c) lette adgangen til de oplysninger, der er nævnt i litra b)

c) lette adgangen til de oplysninger, der er nævnt i litra b) for de hertil bemyndigede organer, udelukkende i forbindelse med denne forordnings gennemførelse;

Begrundelse

Det bør gøres klart, at det kun er teledetektionssystemer vedrørende Mars-projektet, der er berørte, og at der ikke bør gives adgang til information, der falder uden for det enkelte projekts rammer.

Ændringsforslag 7

Artikel 1, stk. 2, litra b

b) oprettelse af en infrastruktur for rumlige data og af et websted

b) forbedring af webstedet for Det Fælles Forskningscenters landbrugsenhed, således at alle forskningsdata bliver frit tilgængelige for offentligheden

Begrundelse

JRC (Det Fælles Forskningscenter) har allerede et specifikt websted for landbrugsenheden, hvor der er rigeligt med oplysninger om Mars-projektet. Der er imidlertid mange forskellige satellitbilledselskaber, der leverer landbrugsoplysninger (f.eks. om plantevækstindekset), som anvendes til Mars. JRC-webstedet bør derfor ajourføres, således at det indeholder en liste over disse andre virksomheders websteder.

Ændringsforslag 8

Artikel 1, stk. 2, litra b a (nyt)

 

ba) oprettelse af en fortegnelse over alle projekter vedrørende rumlige data, teledetektion og agrometeorologi og konsolidering af eksisterende infrastrukturer og websteder vedrørende rumlige data

Begrundelse

Der findes for øjeblikket et skelet af infrastrukturer vedrørende rumlige data i form af INSPIRE-initiativet, ESDI (European Spatial Data Infrastructure), GMES (Global miljø- og sikkerhedsovervågning) og GEOSS (Global Earth Observing System of System). Dette bør konsolideres for at undgå bekostelige gentagelser af indkøb eller indsamling af informationer. Ydermere foreslår ordføreren, at der oprettes en fortegnelse over alle rum-, teledetektions- og agrometeorologirelaterede projekter og initiativer, der kan forbindes med landbrugssektoren, selv når denne forbindelse ikke ved første øjekast forekommer indlysende, således at man kan få et samlet overblik.

BEGRUNDELSE

Indledning

For at imødekomme de forfatningsmæssige behov i den fælles landbrugspolitik er der brug for oplysninger om jordens anvendelse, jordens tilstand og afgrødernes tilstand. Teledetektion udgør en metode, der kan anvendes til at søge efter lettere adgang til oplysninger, der er baseret på traditionelle landbrugsstatistikker og prognosesystemer.

Mellem 2000 og 2007 blev der igangsat et pilotprojekt om teledetektionsteknikker i henhold til Rådets afgørelse nr. 1445/2000/EF. Dette projekt gjorde det muligt for det agrometeorologiske system for prognoser af udbytte og for jordens anvendelse og afgrødernes tilstand (MARS) at nå op på et avanceret niveau.

Kommissionens forslag

Kommissionen foreslår fortsat anvendelse af teledetektionsteknikker inden for landbruget for tidsrummet 2008-2013 inden for området overvågning af landbrugsmarkeder. Projektet skulle finde anvendelse fra den 1. januar 2008 over en seksårig periode. Teledetektionssystemerne skulle således udgøre et redskab for Kommissionen til at: a) forvalte landbrugsmarkederne, b) sikre den agroøkonomiske overvågning af landbrugsjord og afgrødernes tilstand for at anslå afgrødernes størrelse, c) lette adgangen til oplysninger vedrørende landbrugsland og estimationer af afgrøder og d) sikre den teknologiske opfølgning af det agrometeorologiske system.

Systemet skulle gøre det muligt at indsamle eller købe oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen og overvågningen af den fælles landbrugspolitik (særlig satellitdata og meteorologiske oplysninger), oprette en infrastruktur for rumlige data og et websted, gennemføre undersøgelser af en række spørgsmål vedrørende teledetektion som f.eks. klimatiske forhold og opdatering af agrometeorologiske og økonometriske modeller.

Alle oplysninger vil blive stillet til rådighed for medlemsstaterne elektronisk, og Kommissionen forventes at arbejde tæt sammen med nationale organer og laboratorier.

Ordførerens holdning

Generelt vil ordføreren understrege, at der stadig ikke er nogen enighed om, hvorvidt anvendelse af teledetektion inden for landbruget rent faktisk er betydningsfuld og effektiv. Hyppigheden af undersøgelser i de forskellige medlemsstater ser ud til at have været forskellig, således at oplysningerne ikke er fuldt sammenlignelige. Kommissionen bør udarbejde en evalueringsrapport, der klart vurderer fordelene af systemet for landbrugerne og den fælles landbrugspolitik, for at man kan sikre gennemskuelighed i udgifterne også inden for den fælles landbrugspolitik. Her ud over må man sikre sig, at disse teknologier og data også bliver til gavn for små landbrug, regioner med mindre intensivt landbrug og til fordel for bevarelse af EU's forskelligartede regioner.

I forbindelse med MARS-projektet leveres teknologierne vedrørende arealundersøgelses- og teledetektionsteknik af industrier, der ikke traditionelt er forbundet med landbruget, og desuden er de satellitbilleder, der indsamles eller købes af EF, privat ejet af selskaber, hvis kunder hovedsagelig kommer fra olie- og gasindustrien, og som også arbejder for nationale og internationale forsvarsselskaber og efterretningstjenester.

Ordføreren anser ændringen i de finansielle ressourcer i dette forslag til forordning sammenlignet med de foregående foranstaltninger for overraskende. I afgørelse 1445/2000/EF samt 2066/2003/EF var der fastlagt en egentlig budgetpost for teledetektion. Nu ønsker Kommissionen at bruge Landbrugsgarantifonden som ressource, hvilket bør drøftes yderligere.

Ordføreren finder, at anvendelsesområdet for forslaget til forordning er ufuldstændigt defineret. Forelæggelsen af forslaget til forordning forekommer meget forvirrende, da forbindelsen til forslagets oprindelse, afgørelse nr. 2066/2003/EF, og yderligere referencer ikke er klart angivet.

Ordføreren understreger, at det bør gøres klart hele vejen igennem forslaget, at det kun er teledetektionssystemer i forbindelse med MARS-pilotprojektet, der er omfattet.

For at undgå forvirring foreslår ordføreren adskillige ændringer med henblik på at skelne mellem de forskellige typer af teledetektionsteknikker og også mellem de to pilotprojekter LUCAS og MARS, der har deres oprindelse i forslaget, afgørelse nr. 2066/2003/EF og som løber indtil 2007.

Ydermere foreslår ordføreren, at man opretter en fortegnelse over alle rum-, teledetektions- og agrometeorologiske projekter og initiativer, der har forbindelse med landbrugssektoren, selv når denne forbindelse ikke umiddelbart virker indlysende af generelle forståelses- og klarhedsårsager.

Med henblik på en korrekt forvaltning af budgettet foreslår ordføreren endvidere at intensivere Kommissionens aflæggelse af beretning til Parlamentet og Rådet vedrørende denne forordning.

Ordføreren er uenig med den foreslåede procedure til gennemførelse af denne forordning og foreslår derfor at anvende forskriftsproceduren med kontrol.

PROCEDURE

Titel

Foranstaltninger til iværksættelse under anvendelse af de former for telemåing, der er udviklet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

Referencer

KOM(2007)0383 - C6-0273/2007 - 2007/0132(CNS)

Dato for høring af EP

5.9.2007

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

24.9.2007

Ordfører

       Dato for valg

Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf

12.9.2007

 

 

Behandling i udvalg

9.10.2007

20.11.2007

18.12.2007

 

Dato for vedtagelse

18.12.2007

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Sergio Berlato, Bernadette Bourzai, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Lily Jacobs, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Dimitar Stoyanov, Donato Tommaso Veraldi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Katerina Batzeli, Esther De Lange

Dato for indgivelse

20.12.2007