BETÆNKNING om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012
20.12.2007 - (2007/2146 (INI))
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Glenis Willmott
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012
(2007/2146 (INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen (KOM(2007)0062) om "Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012" samt til Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter (SEK(2007)0214), (SEK(2007)0215), (SEK(2007)0216),
– der henviser til EF-traktaten, særlig artikel 2, 136, 137, 138, 139, 140, 143 og 152,
– der henviser til Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder[1], særlig artikel 27, 31 og 32,
– der henviser til ILO's konventioner og henstillinger om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,
– der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektiv)[2] og til dets særdirektiver,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet [3],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse[4],
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde af 8.-9. marts 2007,
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2002 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006[5],
– der henviser til sin beslutning af 24. februar 2005 om fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen[6],
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om beskyttelse af sundhedspersonale i EU mod infektioner, der overføres gennem blod ved stik af kanyler [7],
– der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle[8],
– der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø[9],
– der henviser til sin erklæring af 29. marts 2007 om hepatitis C [10],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0518/2007),
A. der henviser til, at der en positiv forbindelse mellem kvaliteten af sundheds- og sikkerhedsstandarder på arbejdspladsen og de økonomiske resultater, der kommer til udtryk i de samlede resultater, fraværshyppigheden, personaleomsætningen, arbejdstagernes motivation, styrket virksomhedsimage og produktiviteten,
B. der henviser til, at de mest konkurrencedygtige økonomier har de bedste resultater for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og at et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed har en positiv virkning på offentlige finanser i form af besparelser på de sociale sikringsordninger og højere produktivitet; der henviser til, at beskyttelsen af sikkerhed og sundhed ikke kun bidrager til produktiviteten og arbejdernes velfærd, men også giver sig udslag i besparelser for økonomien og samfundet som helhed,
C. der henviser til, at det er nødvendigt at forske mere i de langsigtede virkninger af en række arbejdsaktiviteter på sundheden for at øge beskyttelsen af arbejdstagerne, da nogle sygdomme først viser sig flere år efter, at den aktivitet, der forårsagede dem, blev udført,
D. der er bekymret over, at nedbringelsen af antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme ikke er ligeligt fordelt, da bestemte kategorier af arbejdstagere (f.eks. indvandrere, arbejdstagere med usikre kontrakter, kvinder, unge og ældre arbejdstagere), bestemte virksomheder (især SMV'er og mikrovirksomheder), bestemte erhvervssektorer (navnlig byggeri, fiskeri, landbrug og transport) og bestemte medlemsstater fortsat ligger meget højere end EU-gennemsnittet for arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
E. der henviser til, at arbejdsmiljøforanstaltninger bestandig bør være en del af forretningskulturen, og at denne kultur bør kobles sammen med livslang læring for arbejdstagere og ledere,
F. der henviser til, at en konsekvent indførelse af en arbejdsmiljøkultur i virksomhederne kunne bidrage til, at arbejdsmiljøprocedurerne iværksættes på en ubureaukratisk måde og derfor sikrer en effektiv beskyttelse,
G. der henviser til, at hvileperioder er af afgørende betydning for en høj beskyttelsesstandard for arbejdstageres sundhed og sikkerhed,
H. der henviser til, at ILO anslår, at ca. 167 000 mennesker i EU døde af en arbejdsulykke eller en arbejdsrelateret sygdom i 2006, og at det i Kommissionens meddelelse anslås, at der hvert år er 300 000 arbejdstagere, som lider af en permanent invaliditet af varierende grad,
I. der henviser til, at en egentlig arbejdsmiljøstrategi skal bygge på den rette sammensætning af instrumenter: tilstrækkelig bevidsthed hos alle, målrettet almen og erhvervsfaglig uddannelse, tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger og kampagner, arbejdsmarkedsdialog og inddragelse af arbejdstagerne, tilstrækkelig lovgivning og gennemførelse heraf, særlig opmærksomhed rettet mod bestemte grupper, erhvervssektorer og virksomhedstyper, effektivt tilsyn og effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner,
J. der henviser til, at aldrende arbejdstagere skal bevare deres helbred, arbejdsevne og beskæftigelsesegnethed så længe som muligt, og at der skal træffes foranstaltninger herefter,
K. der henviser til, at tilsyn spiller en vigtig rolle for håndhævelsen af den bestående lovgivning og derfor for forebyggelsen af udnyttelse på arbejdspladsen, hvorved tilsynet bidrager til at fremme opfattelsen af, hvad anstændigt arbejde er; der henviser til, at inspektørerne skal støttes ved hjælp af et tættere samarbejde og en bedre informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder,
L. der henviser til, at risikovurdering på virksomhedsplan ikke kan betragtes som en engangsforeteelse, men skal udføres regelmæssigt og tilpasses nye omstændigheder og/eller risici; der henviser til, at manglende eller utilstrækkelig udførelse af risikovurderinger er ulovligt og en af hovedårsagerne til arbejdsulykker og erhvervssygdomme,
M. der henviser til, at der ikke findes tilgængelige statistikker over de negative virkninger af brande på arbejdsmiljøet,
N. der henviser til, at arbejdstagere inden for sundhedssektoren er i fare for at blive smittet med over 20 livstruende vira, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv/aids,
O. der henviser til, at der med Lissabon-strategien blev sat et mål for 2010 om at nå en samlet beskæftigelsesgrad på 70 %, 60 % for kvinder og 50 % for ældre arbejdstagere, at arbejdstagere med kroniske sygdomme eller langvarig sygdom ofte ikke vender tilbage til arbejdet, selv om de er vurderet egnet til det, og at de, der vender tilbage, ofte står over for flere forskellige former for forskelsbehandling, som f.eks. nedgang i indtægt, og der henviser til, at dette især gælder for kræftpatienter, idet de seneste undersøgelser viser, at en femtedel af tidligere brystkræftpatienter ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, selv om de ville være i stand til det,
P. der henviser til, at flere kvinder end mænd er ansat på det "sorte" arbejdsmarked uden forsikring, og at dette uundgåeligt har betydelige følger for de sundheds- og sikkerhedsvilkår, som de er beskæftiget under,
Q. der henviser til, at kvinder og mænd ikke udgør en homogen gruppe, hvorfor strategier og foranstaltninger til forbedring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen specifikt bør tilpasses de enkelte arbejdspladser og tage hensyn til, at nogle faktorer kan have en anderledes indvirkning på kvinder end på mænd,
1. glæder sig over Kommissionens ambitiøse mål om at reducere arbejdsulykker med gennemsnitligt 25 % i hele EU; anerkender, at tallet kan svinge fra land til land på grund af forskellige udgangspunkter, men mener, at det stadig er vigtigt med klare og målrettede foranstaltninger, en tidsplan og økonomiske forpligtelser, som efterfølgende kan måles og vurderes; opfordrer Kommissionen i mangel af sådanne til at forpligte sig til at rapportere til Parlamentet midtvejs i strategiperioden om fremskridtene i strategien;
2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til uligheder ikke alene mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også inden for de enkelte medlemsstater, og til at være villige til at mindske disse;
3. noterer sig Kommissionens forslag om at anvende ikke-bindende instrumenter, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt med bindende lovgivning, så medlemsstaterne kan få frihed til at finde løsninger, som giver de bedste arbejdsmiljøresultater i netop deres tilfælde;
4. glæder sig over Kommissionens større vægt på forenkling af lovgivningen og nedbringelse af de administrative byrder, men påpeger, at forenkling dels giver borgerne flere fordele, dels hjælper både arbejdsgivere og arbejdstagere, så de kan koncentrere sig om den praktiske styring af arbejdsmiljøet for at sikre bedre resultater for sundhed og sikkerhed; mener, at det er af afgørende betydning at en sådan forenkling på ingen måde underminerer beskyttelsesniveauet for arbejdstagere;
5. opfordrer Kommissionen til i sin strategi at prioritere de erhverv og/eller sektorer, som rummer særlige risici (metalforarbejdning, byggeri, elektricitet, skovbrug osv.);
6. opfordrer Kommissionen til at inddrage Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao nærmere i processen, og navnlig bede det udarbejde en vurdering af, hvilke brancher der har den højeste risiko for arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og hvordan de effektivt kan imødegås;
7. mener, at det er fremragende, at Kommissionen lægger stor vægt på at hjælpe SMV'er med at opfylde deres sundheds- og sikkerhedsforpligtelser og støtter fuldt ud dens strategi;
8. beklager, at Kommissionen ikke i sin meddelelse har fastsat mål for begrænsningen af erhvervssygdomme, men forstår, at det er vanskeligt at måle erhvervssygdomme; opfordrer derfor Kommissionen til at se nærmere på anvendelsen og gennemførelsen af eksisterende statistiske procedurer til korrekt identificering og måling af erhvervssygdomme, herunder navnlig arbejdsbetinget kræft, med henblik på at opstille mål for bekæmpelsen af disse; foreslår, at Kommissionen overvejer at ændre henstillingen om erhvervssygdomme (2003/670/EF) til et minimumsdirektiv;
9. opfordrer Kommissionen til at udvide fællesskabsstrategiens anvendelsesområde, således at den også omfatter sociale determinanter og ikke kun arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, eftersom den enkeltes sundhedstilstand er afhængig af forskellige arbejdsrelaterede faktorer som f.eks. kontrakttype, arbejdsvilkår og udbuddet af arbejde; gør opmærksom på, at ændringer i arbejdsforhold og mindre jobsikkerhed også medfører miljømæssige, psykologiske og sociale problemer, som bør tackles;
10. understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet, når der tages fat på spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og bifalder Kommissionens initiativ og opfordrer til, at der udarbejdes entydige metoder til gennemførelse af konsekvensanalyser inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvad angår kønsspecificitet; kritiserer dog Kommissionen for, at den i sin meddelelse ikke tager tilstrækkeligt hensyn til integrering af kønsaspektet, hverken i målsætningerne for fællesskabsstrategien 2007-2012 eller i dens vurdering af virkningerne ("Impact Assessments"[11]);
11. opfordrer Kommissionen til at vurdere tilgængeligheden af kønsopdelte statistikker om arbejdsrelaterede dødelige og ikke-dødelige sygdomme på fællesskabsplan;
12. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre eksisterende direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på en mere kønsbevidst måde og til at vurdere den kønsmæssige indvirkning, som disse direktiver har;
13. understreger, at revalidering og reintegrering af arbejdstagere efter sygdom eller en arbejdsulykke er afgørende, og glæder sig over, at der i de nationale strategier opfordres til at lægge særlig vægt på revalidering og reintegrering, og at det er vigtigt, at regeringerne i deres arbejdsmiljøstrategier sikrer pligten til jobbevarelse (gennem uddannelse, omfordeling af opgaver osv.) for personer, som har været ude for fysisk eller psykisk sygdom i deres arbejdsliv;
14. opfordrer Kommissionen til at indsamle flere tal og data om arbejdstagere med kroniske sygdomme og analysere deres arbejdsvilkår og udfærdige et charter for beskyttelsen af kræftpatienters og kronisk syges rettigheder på arbejdspladsen med henblik på at kræve, at virksomhederne gør det muligt for patienterne at fortsætte i beskæftigelse under behandlingen og vende tilbage til arbejdsmarkedet, efter at den er afsluttet;
15. er dybt bekymret over den alt for høje ulykkesprocent blandt lavt kvalificerede ansatte med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, som i en række medlemsstater er mindst dobbelt så høj som for fastansatte, men erkender samtidig, at der er en forbindelse mellem disse arbejdstagerkategorier og deres beskæftigelse i højrisikoerhverv såsom byggebranchen; påpeger, at Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, fastsætter som generel regel, at arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold har samme ret til sundhed på arbejdspladsen som andre arbejdstagere, men at der i direktivet ikke fastsættes særlige instrumenter til gennemførelse af dette princip i praksis; opfordrer Kommissionen til hurtigt at afhjælpe disse mangler;
16. noterer også det stigende antal atypiske ansættelseskontrakter, og understreger, at de heri indeholdte betingelser ikke må medføre risici for ansatte og kontrahenter;
17. kræver foranstaltninger, der sikrer rettigheder for kvinder i atypiske job, såsom kvinder, der plejer syge personer i hjemmet;
18. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fuld højde for følgerne af den demografiske forandring for arbejdsmiljøet; opfordrer dem navnlig til at styrke forebyggelsen og træffe foranstaltninger, der skal modvirke fysisk nedslidning, herunder ergonomiske tiltag og arbejdspladsindretning foruden foranstaltninger og incitamenter beregnet til at opretholde aldrende arbejdstageres motivation, evner og helbred;
19. bemærker de videnskabeligt beviste forbindelser mellem voksende stress på arbejdspladsen og de sygdomme, den forårsager, navnlig kroniske sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og muskel-skeletsygdomme;
20. mener, at det er af afgørende betydning at sikre en bedre anvendelse af de gældende retsinstrumenter for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle tilgængelige midler til at opnå dette, og de foranstaltninger, der skal tages i betragtning, bør omfatte:
a) minimumskrav til kvaliteten af forebyggende tjenester og arbejdstilsyn,
b) strengere sanktioner
c) bedre vurderinger af gennemførelse af lovgivning
d) udveksling af bedste praksis
e) styrkelse af forebyggelseskulturen og systemer for tidlig varsling, herunder udvidelse af samfundets adgang til oplysninger om arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen
f) større inddragelse af de ansatte på arbejdspladsen
g) stimulering af arbejdsgiverne til at opfylde deres forpligtelser på arbejdsmiljøområdet
h) øget anvendelse af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter;
21. mener, at Kommissionen i alvorlig grad mangler ressourcer til at sikre en korrekt kontrol af den faktiske omsætning i national lov og gennemførelsen af de vedtagne direktiver om arbejdsmiljø; mener, at den bør anvende alle til rådighed stående midler, herunder en bredere anvendelse af overtrædelsesprocedurerne;
22. bemærker, at arbejdsmiljøbeskyttelse bør gælde ligeligt for alle arbejdstagere i EU, at arbejdsmiljøbeskyttelse i sidste ende bygger på den grundlæggende ret til fysisk integritet, og at fravalg af arbejdsmiljøbestemmelser sætter arbejdstagernes helbred og de lige muligheder på spil, foruden at det kan udløse et kapløb mod laveste fællesnævner;
23. opfordrer Kommissionen til at satse på at vurdere konsekvenser for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i samme grad som den vurderer indvirkninger på miljøet;
24. er af den opfattelse, at arbejdstilsyn er et væsentligt led i gennemførelsen af sundheds- og sikkerhedslovgivning; opfordrer derfor Kommissionen til:
a) at forsyne SLIC med de ressourcer, der er nødvendige for, at det kan fungere effektivt efter en undersøgelse af, hvordan SLIC kan blive mest effektiv og yde mere
b) yderligere at udvikle videnudvekslingssystemer for at sikre et effektivt svar på anmodninger om oplysninger og samarbejde
c) at indlede en evalueringsundersøgelse af effektiviteten og virkningen af tilsynsaktiviteter som foreslået af SLIC, med henblik på at indføre fælles kvantitative og kvalitative mål for tilsynsvirksomheden og dermed opmuntre til anvendelse af tilsynsmyndighederne som facilitatorer for skabelsen af en effektiv og virkningsfuld arbejdsmiljøkultur i hele arbejdsstyrken
d) at indføre måder og midler til at evaluere nationale tilsynssystemer, herunder ved at oprette resultattavler;
og opfordrer medlemsstaterne til:
e) at forsyne deres nationale arbejdstilsyn med tilstrækkeligt personale og økonomiske ressourcer
f) at øge arbejdsinspektørernes tæthed for at sikre et forhold på mindst 1 til 10 000 arbejdstagere i overensstemmelse med ILO's henstillinger
g) at øge arbejdsinspektørernes kvalitet ved at sørge for mere tværfaglig uddannelse i f.eks. psykologi, ergonomi, hygiejne, miljørisici og toksikologi
h) at koncentrere tilsyn om prioriterede områder, sektorer og virksomheder med høj risiko for arbejdsulykker og med mange sårbare grupper, som f.eks. vandrende arbejdstagere, vikaransatte, lavt kvalificerede arbejdstagere, unge og aldrende ansatte samt handicappede medarbejdere;
25. anerkender, at forebyggelse er af central betydning, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre følgende foranstaltninger i strategien:
a) sikre, at arbejdsgivere vedkender og påtager sig deres ansvar for at etablere passende forebyggende tjenester på alle arbejdspladser, samtidig med at de erkender, at det også er vigtigt at arbejdstagerne tager ansvar for deres eget helbred og sikkerhed
b) tilskynde de forebyggende tjenester til at være fuldt ud tværfaglige og afspejle det hierarki af foranstaltninger, der er fastsat i rammedirektiv 89/391/EØF
c) understrege, at risikovurdering bør være en kontinuerlig proces og ikke en engangsforpligtelse, og at den ansatte skal inddrages fuldt ud
d) sikre, at forebyggende aktiviteter så vidt muligt gennemføres internt
e) sikre, at sundhedsovervågning følges op med forebyggelse
f) regelmæssigt tilpasse sin arbejdsmiljølovgivning, så den afspejler de teknologiske fremskridt;
26. understreger betydningen af, at medlemsstaterne sikrer, at der gives gratis adgang til tekniske dokumenter og standarder vedrørende arbejdsmiljø på nationalt plan;
27. lykønsker Kommissionen med dens forslag om uddannelse og erhvervsuddannelse i meddelelsen og mener, at dette er et væsentligt led i udviklingen af en forebyggende kultur, og at det endvidere bør være en kontinuerlig proces, der tilpasses den nye teknologiske virkelighed på arbejdspladsen, hvilket også gælder for de arbejdstagere, som vender tilbage til arbejdslivet efter sygdom eller orlovsperioder som følge af familieansvar;
28. mener, at skræddersyet erhvervsuddannelse og efteruddannelse inden for arbejdsmiljø skal tilbydes ansatte og arbejdsmiljørepræsentanter med særlig opmærksomhed rettet mod underleverandører, vikararbejde, deltidsarbejde, kvinder og vandrende arbejdstagere, og at der fortsat skal anvendes nationale såvel som EU-midler til dette formål;
29. er af den opfattelse, at arbejdsgiverne bør være forpligtet til at tilbyde lægebesøg for vikarer og deltidsbeskæftigede;
30. opfordrer Kommissionen til at udnytte de bestående EU-fonde fuldt ud (især ESF) til arbejdsmiljørelaterede formål (forebyggelse og udvikling af en forebyggelseskultur, bevidstgørelse, erhvervsuddannelse, livslang læring, revalidering og reintegrering af arbejdstagere, der har været ude for en arbejdsulykke eller har lidt af en erhvervssygdom) og især henvendt til SMV'erne; mener, at der fra andre EU-fonde (f.eks. fra det 7. rammeprogram for forskning) og nationale fonde bør tildeles midler til forskning i erhvervssygdomme;
31. anser det for nødvendigt af hensyn til de større risici, som arbejdstagere inden for minedrift, metaludvinding, jern- og stålindustrien og skibsbyggeri er udsat for, at medlemsstaterne og Kommissionen stiller tilstrækkelige midler til rådighed til de investeringer, der er nødvendige for at garantere beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
32. anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre en systematisk, kønsbevidst tilgang i forbindelse med udviklingen af nationale og fællesskabsmæssige strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og i forbindelse med indsamling af statistiske data, gennemførelse af spørgeundersøgelser og udførelse af forskning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er indeholdt i Progress-programmet, især i den del, der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;
33. opfordrer medlemsstaterne til at overveje at vedtage finansielle incitamenter til fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, f.eks. skattelettelser eller at give sikre virksomheder og virksomheder, der er godkendt som sundheds- og sikkerhedsvirksomheder, fortrinsret i forbindelse med licitationer, at indføre et "bonus-malus"-system i forsikringspolicer og bidrag til social sikring, samt økonomiske incitamenter til at udskifte forældet eller usikkert udstyr;
34. foreslår desuden, at medlemsstaterne overvejer muligheden af at inddrage visse sundheds- og sikkerhedsstandarder i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter;
35. opfordrer i betragtning af den løbende samfundsmæssige og økonomiske udvikling, som også påvirker og ændrer arbejdsmarkedet, Kommissionen til at fremme gode beskæftigelsespolitikker og anstændige arbejdsforhold og anspore arbejdsgiverne til at støtte en sund livsstil på arbejdspladsen gennem arbejdsrelaterede sundhedskampagner, håndhævelse af rygeforbud på arbejdspladsen og projekter, som har til formål at hjælpe arbejdstagerne med at holde op med at ryge, samt til at sikre ansvarlighed og politisk konsekvens i forhold til andre områder, navnlig folkesundhed;
36. opfordrer Kommissionen til at indlede en revision af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer,
37. mener, at sundhedsproblemer knyttet til udsættelse for asbest er velkendte, og at europæisk lovgivning om asbest er acceptabel, og understreger, at prognosen for antallet af asbestforårsagede sygdomme i Europa er meget høj i mange år fremover; opfordrer derfor Kommissionen til at arrangere en høring om, hvordan de enorme arbejdsmiljøproblemer med asbest i bygninger og andre konstruktioner som skibe, tog og maskineri skal afhjælpes; opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner for udfasning af asbest, herunder forpligtelser til at kortlægge asbestforekomster i bygninger og sørge for en sikker fjernelse af asbesten;
38. beklager, at det trods gentagne og specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet hidtil ikke har været muligt at få Kommissionen til at forelægge et lovforslag om ændring af direktiv 2000/54/EF med henblik på at imødegå de alvorlige risici for sundhedspersonale, der stammer fra arbejde med kanyler eller andre spidse eller skarpe medicinske redskaber; opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af den planlagte konsekvensundersøgelse under udbud (2007/S 139-171103) og forventer, at der vedtages passende ændringer til direktivet i god tid inden valgperiodens afslutning i midten af 2009 i overensstemmelse med Parlamentets beslutning T6-305/2006; opfordrer Kommissionen til at iværksætte egnede forebyggelses- og screeningforanstaltninger til nedbringelse af risikoen for at få sygdomme, som overføres via blod, f.eks. hepatitis C;
39. opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen med hensyn til at udvikle og skabe enighed om en EU-adfærdskodeks om forebyggelse af sygehusinfektioner;
40. opfordrer Kommissionen til at forbedre sundheden og sikkerheden i sundhedssektorens institutioner, herunder plejehjem, ved at igangsætte foranstaltninger til fremme af rutinemæssig screening af sundhedspersonalet, så tidlig påvisning og behandling kan finde sted, og antallet af smitsomme infektioner på arbejdspladsen reduceres, som f.eks. MRSA;
41. glæder sig over kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale strategier; understreger, at disse strategier bør dække den samme periode og begynde i det samme år, således at man lettere kan sammenligne både de nationale strategier og resultaterne heraf, og at de også bør fastsætte klare og målbare mål og lægge særlig vægt på SMV'er og sårbare grupper, f.eks. vandrende arbejdstagere, unge og aldrende arbejdstagere, kvinder, vikaransatte og handicappede arbejdstagere;
42. understreger, at det er afgørende, at arbejdspladsen gøres tilgængelig og sikker for ansatte med handicap ved hjælp af rimelige tilpasninger, specialudstyr tilpasset den enkeltes behov og tilrådighedsstillelse af netop de sundhedsydelser, som personer med handicap har brug for på grund af deres handicap, herunder ydelser beregnet til at minimere og forebygge yderligere funktionsnedsættelse;
43. anmoder både Kommissionen og medlemsstaterne om at anvende rammedirektivet og de gældende sundheds- og sikkerhedsforskrifter fuldt ud på alle arbejdstagere uanset retlig status, og ændre den nuværende lovgivning for visse risikoerhverv, hvis den har vist sig at være virkningsløs, herunder for arbejdstagere, der ofte overses, f.eks. landbrugsarbejdere, sundhedspersonale, erhvervschauffører, husassistenter og hjemmearbejdere samt militærets ansatte, hvor det er relevant, og at sikre fuld anvendelse og håndhævelse af direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (direktiv 2000/78/EF); anmoder dem ligeledes om at overveje alle tilgængelige muligheder for at udvide EU's sundheds- og sikkerhedsforskrifter til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende og beskyttede arbejdspladser, der tilbydes handicappede;
44. opfordrer medlemsstaterne til at tage alvorligt hensyn til de forskellige risici forbundet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for kvindelige og for mandlige arbejdstagere og til at sikre forskellig social og fysisk infrastruktur til at imødegå disse risici;
45. understreger, at behovet for at analysere de risici, som kvinder og mænd står over for, og træffe passende foranstaltninger ikke er ensbetydende med en genindførsel af beskyttende udelukkelsespolitikker eller udvikling af forskellige job for kvinder og mænd;
46. er af den opfattelse, at en arbejdsgivers forpligtelse til sikkerhed ikke blot bør gælde dem, han er retsligt bundet til af en ansættelseskontrakt, men at den også bør gælde ved underentrepriser, og at medlemsstaterne i den forbindelse bør overveje at begrænse antallet af led i underentreprisedelen og pålægge hovedleverandøren solidarisk hæftelse for underleverandørens forpligtelser over for hans ansatte;
47. afventer resultatet af den anden runde høringer af arbejdsmarkedets parter om muskel-skeletsygdom og anmoder Kommissionen om at overveje at fremsætte et forslag til direktiv i betragtning af den stigende forekomst af muskel-skeletsygdomme og af, at den gældende lovgivning synes at være utilstrækkelig, da den ikke omfatter alle arbejdssituationer eller dækker alle risici i forbindelse med arbejdsrelateret muskel-skeletsygdom; noterer sig, at der fuldt ud skal tages hensyn til videnskabelige principper;
48. afventer resultatet af den anden fase høringer af arbejdsmarkedets parter om revisionen af direktivet fra 2004 om kræftfremkaldende stoffer; mener, at den bedste løsning er at ændre dette direktiv, således at det kommer til at omfatte reproduktionstoksiske stoffer, og at foreslå en revision af de bindende grænseværdier for erhvervsmæssig påvirkning for de kræftfremkaldende stoffer og mutagener, der er nævnt i direktivet, og at fastsætte nye bindende grænseværdier for erhvervsmæssig påvirkning for en række kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer, som endnu ikke er omfattet af direktivet, og hvor krystallinske silikater bør prioriteres;
49. minder om, at sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen ikke begrænser sig til manuelt arbejde; slår til lyd for, at der rettes øget opmærksomhed mod de årsager, der ligger til grund for udviklingen af sindslidelser, mental sundhed, alkohol- og stofmisbrug og psykologiske risici på arbejdspladsen, såsom stress, chikane og mobning samt vold; opfordrer endelig til, at der lægges større vægt på arbejdsgiverstrategier til fremme af fysisk og mental sundhed;
50. anser det for væsentligt, at der sker en øget samordning med det nye Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsingfors, og en afklaring af en række spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med forholdet mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)[12] og de øvrige direktiver vedrørende sundhed på arbejdspladsen;
51. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til, at der foretages en sideløbende gennemførelse af fællesskabsstrategien og REACH-forordningen, idet strategien bør tage sigte på at supplere REACH-forordningen om beskyttelse mod kemiske risici og udnytte muligheden for at styrke de forebyggende foranstaltninger mod kemiske risici på arbejdspladsen i forbindelse med gennemførelsen af REACH-forordningen;
52. glæder sig over, at der er indgået rammeaftaler mellem arbejdsmarkedets parter om stress på arbejdspladsen og om chikane og vold på arbejdspladsen; beklager imidlertid, at sidstnævnte aftale ikke dækker vold forøvet af en tredjepart; opfordrer derfor arbejdsmarkedets parter til at indgå en aftale om dette, som omfatter flere sektorer, og Kommissionen til at stille forslag, hvis en sådan aftale ikke kan indgås; noterer sig, at undersøgelser viser, at midlertidigt ansatte og korttidsansatte arbejdstagere har særlig høj risiko for at blive udsat for chikane og vold på arbejdspladsen; opfordrer derfor til, at der indgås aftaler, der særligt tager hensyn til disse grupper;
53. understreger de vanskelige arbejdsforhold for mange lastbilchauffører, der kører gennem Europa, på grund af utilstrækkelig adgang til ordentlige rastepladser på trods af, at artikel 12 i forordning nr. 561/2000 om køre- og hviletider udtrykkelig anerkender betydningen af et tilstrækkeligt antal sikre rastepladser for erhvervschauffører langs strækningerne i EU's motorvejsnet; opfordrer derfor Kommissionen til at følge op på det pilotprojekt om sikrede parkeringsområder, som Europa-Parlamentet har igangsat, idet der tages hensyn til de foranstaltninger, der anbefales i Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse TEN/290-CESE om sikre parkeringspladser;
54. opfordrer Kommissionen til at udføre forskning i, om det er gennemførligt at kræve alle nye bygninger, som er beregnet til arbejdspladser, udstyret med sprinkleranlæg, hvor det kan udføres sikkert, og hvilke fordele der er ved det for sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og for samfundet som helhed;
55. understreger betydningen af en kontinuerlig dialog mellem alle berørte parter, bl.a. de offentlige myndigheder, arbejdsgiverne, arbejdstagerne, deres repræsentanter og det civile samfund, som et nøgleredskab til effektiv udvikling af høje sundheds- og sikkerhedsstandarder; mener, at en sådan dialog bør føre til bedre viden om de egentlige risici for arbejdstageres sundhed og sikkerhed og om visse arbejdstageres specifikke behov og krav på virksomheds- og sektorniveau og til udveksling af god praksis;
56. tilskynder medlemsstaterne til at sikre en behørig repræsentation af kvinder i beslutningsprocessen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på alle niveauer;
57. er af den opfattelse, at virksomhedens sociale ansvar (VSA) er et effektivt redskab til forbedring af konkurrenceevnen, sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet, og opfordrer i så henseende til udveksling af god praksis på lokalt, nationalt og europæisk plan blandt medlemsstaterne og globalt på multinationalt plan samt til yderligere anvendelse af VSA på frivillig basis, men som et led i virksomhedernes udviklingsstrategi;
58. er af den opfattelse, at medarbejderrepræsentation er af væsentlig betydning for enhver sundheds- og sikkerhedspolitik på arbejdspladsen; mener, at den positive sammenhæng mellem, at der findes sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter på arbejdspladsen og bedre resultater, ikke må undervurderes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den aktive tilgang og sikre, at så mange arbejdstagere som muligt har adgang til sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter;
59. understreger, at fast beskæftigelse er en vigtig faktor, der kan bidrage til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
60. mener, at for lang arbejdstid/utilstrækkelige hvileperioder er væsentlige faktorer i det stigende antal ulykker og sygdomme på arbejdspladsen og opfordrer til, at der skabes en passende balance mellem arbejde og familieliv;
61. lykønsker Arbejdsmiljøagenturet og Dublin-instituttet med det hidtil udførte arbejde og indtager det synspunkt, at disse organers ekspertise og beføjelser skal udnyttes til fulde; mener, at de fortsat bør benyttes som instrumenter for bevidstgørelse, indsamling, analyse og udveksling af information, udveksling af god praksis og undersøgelser for at foregribe nye og opdukkende risici, uanset om de er forårsaget af samfundsændringer eller knyttet til teknologiske nyskabelser;
62. mener, at det er vigtigt at identificere og overvåge nye risici, f.eks. nanoteknologier og psykosociale risici, i god tid; tilskynder derfor Arbejdsmiljøagenturets risikoovervågningscenter til at udvide sit arbejde med vurdering og forebyggelse af risici (med hensyn til kommunikationsstrømme) og forventer, at Kommissionen følger op på resultaterne heraf og stiller de nødvendige forslag, når der identificeres nye risici;
63. anbefaler medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger, således at tungt eller farligt arbejde ledsages af en tilsvarende ret til social beskyttelse, som de pågældende arbejdstagere kan benytte sig af både gennem deres arbejdsliv og som pensionister;
64. henstiller til Arbejdsmiljøagenturet at gennemføre forskning i de særlige problemer og risici, som arbejdstagere med et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold samt arbejdstagere hos underleverandører står overfor, med henblik på at gøre det lettere for Kommissionen og medlemsstaterne at bekæmpe disse risici og gennemføre den eksisterende lovgivning vedrørende disse grupper korrekt, og anerkender samtidig, at den type arbejde, der udføres af disse grupper, f.eks. byggeri, i visse medlemsstater i sagens natur er mere udsat for ulykker;
65. er af den opfattelse, at det i et globalt miljø er nødvendigt at samarbejde med internationale organisationer (WTO, WHO, ILO) og at sikre, at internationale konventioner og aftaler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen bliver vedtaget og gennemført af alle parter; mener, at dette er vigtigt for at opretholde EU's konkurrenceevne og undgå, at EU-virksomheder flyttes uden for EU for at finde en mere eftergivende lovgivning om sundhed og sikkerhed; mener endvidere, at dette er et spørgsmål om beskyttelse af menneskerettigheder og derfor bør tages op under forhandlinger med tredjelande;
66. opfordrer derfor medlemsstaterne til at overholde internationale forskrifter om sundhed og sikkerhed og særlig at ratificere ILO-konvention C-187 og gennemføre henstilling R-197;
67. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012
Kommissionens meddelelse skal hilses velkommen, fordi den lægger særlig vægt på arbejdsulykker, idet der fastsættes et mål om at reducere arbejdsulykker med 25 % i hele EU, og fordi den vil gøre en indsats for at hjælpe SMV'er med at gennemføre den gældende lovramme. Det er også meget positivt, at der lægges vægt på uddannelse og erhvervsuddannelse, anvendelse af økonomiske incitamenter og de foreslåede nationale strategier. Ordføreren synes imidlertid, at det er en mangel, at der i meddelelsen desværre ikke lægges vægt på erhvervssygdomme og kræft, som er langt mere alvorlige og almindeligt udbredte end ulykker og har større omkostninger for arbejdstageres sundhed, virksomhederne, produktiviteten og samfundet som helhed. Ordføreren er også skuffet over manglen på egentlige forslag til, hvordan den agter at gennemføre de anførte mål og intentioner. Det, der er brug for, er detaljerede handlingsplaner med økonomiske og tidsmæssige forpligtelser, i forhold til hvilke fremskridtene kan måles og overvåges. Man kan ikke være uenig i de gode hensigter, der gives udtryk for i meddelelsen, men de bliver meningsløse, hvis de ikke fører til egentlig handling.
Gennemførelse og håndhævelse
Den manglende effektive gennemførelse og håndhævelse og det store behov for forbedring kan ikke understreges nok, selv om ordføreren er overbevist om, at dette ikke udelukker nye initiativer, særlig vedrørende nye risici. Der er brug for den rette blanding af strengere og bedre arbejdstilsyn, effektiv forebyggelse, passende incitamenter og sanktioner samt udveksling af bedste praksis og øget inddragelse af arbejdstagerne.
Højrisikogrupper og -virksomheder
Det er en foruroligende statistik, at arbejdsulykker og erhvervssygdomme ikke er fordelt ligeligt blandt alle arbejdstagere. Grupper af arbejdstagere såsom vandrende arbejdstagere, arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, kvinder samt unge og aldrende arbejdstagere har alle en større procentdel af arbejdsulykker og erhvervssygdomme end EU-gennemsnittet.
På tilsvarende måde oplever virksomheder såsom SMV'er, mikrovirksomheder og f.eks. byggeri-, fiskeri-, landbrugs- og transportsektoren også flere arbejdsulykker og erhvervssygdomme i lighed med visse medlemsstater. Det er ordførerens holdning, at disse let identificerbare problemområder først og fremmest bør tages op.
Problemet er særlig akut for visse grupper af sårbare arbejdstagere som nævnt i foregående afsnit. Disse grupper er ofte ansat i atypiske former for arbejde, f.eks. hjemmearbejde og på korttidsansættelseskontrakter, eller de er udsat for en større risiko på grund af det uklare ansvar i forbindelse med outsourcing og underentrepriser. De fleste af disse grupper ligger normalt i den lavere ende af indkomstskalaen og er udsat for en højere risiko på grund af manglende uddannelse og bevidsthed om deres rettigheder og de risici, der er forbundet med deres arbejde.
Medlemsstaterne bør tage hensyn til højrisikogrupper og -sektorer i deres nationale strategier og fokusere på problemerne i forbindelse med atypiske arbejdskontrakter.
Da mange højrisikogrupper endvidere på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, mener ordføreren, at så mange arbejdstagere som muligt bør være omfattet, og at princippet om, at alle arbejdstagere skal have samme ret til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen skal håndhæves.
Der er også en stærk forpligtelse til at beskytte gravide, og det er nu på tide at revidere direktivet om gravide arbejdstagere.
Nye initiativer
På dette område gennemfører Kommissionen for tiden to høringer af arbejdsmarkedets parter om muskel- og knoglelidelser og kræftfremkaldende stoffer. Efter ordførerens mening mangler der på begge områder en lovramme, og han mener derfor, at det er nødvendigt at handle i overensstemmelse med Kommissionens foretrukne handlemåde, som den har givet udtryk for i dokumenterne vedrørende den anden høringsrunde til arbejdsmarkedets parter.
Det internationale perspektiv
Fordelene ved internationalt samarbejde er uden tvivl af stor betydning og er til gavn, da EU-medlemsstaterne kan forbedre deres egne niveauer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og da man kan sikre, at EU's handelspartnere og naboer ikke forsøger at give sig selv en kortsigtet fordel (men som i sidste ende virker mod hensigten) ved at anvende lavere standarder for at reducere omkostningerne og underbyde virksomheder med højere niveauer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det væsentlige bør imidlertid være respekt og værdighed for alle arbejdstagere i alle lande, og EU har gode forudsætninger for at sikre dette gennem dets forhandlinger om handel, støtte og den fristende gulerod med EU-medlemskab.
Andre emner
Dette udkast til betænkning omfatter ikke alle de emner og punkter, der efter ordførerens mening er vigtige, men på grund af pladsmangel kunne de ikke alle tages med. De fortjener imidlertid at få opmærksomhed i Parlamentets endelige beslutning.
- [1] EFT C 364, 18.12.2000, s. 1.
- [2] EFT L 183, 29.6.1989, s. 1.
- [3] EFT L 262 af 17.10.2000, s. 21.
- [4] EUT L 165 af 27.6.2007, s. 21.
- [5] EUT C 300, 11.12.2003, s. 165.
- [6] EUT C 304, 1.12.2005, s. 278.
- [7] EUT C 303 E, 13.12.2006, s. 654.
- [8] Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2007)0206.
- [9] Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA-PROV (2007)0501.
- [10] Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2007)0102.
- [11] SEK(2007)0214, 0215, 0216.
- [12] EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (22.11.2007)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012
(2007/2146(INI))
Rådgivende ordfører: Georgs Andrejevs
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. opfordrer Kommissionen til nøje at følge gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse samt til at afgrænse mangelfulde områder, hvor der er behov for nye eller reviderede lovgivningsmæssige foranstaltninger for at undgå uligheder mellem medlemsstaterne;
2. opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at udarbejde nationale strategier og opstille kvantitative mål for evaluering af fremskridt på sundheds- og sikkerhedsområdet; opfordrer desuden medlemsstaterne til regelmæssigt at evaluere disse strategier og indberette resultaterne til Kommissionen;
3. tilskynder på det kraftigste Kommissionen til at anvende strukturfondene og navnlig Socialfonden samt de øvrige eksisterende instrumenter som økonomiske incitamenter for virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, til at gå videre end blot at overholde de gældende regler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
4. foreslår desuden, at medlemsstaterne overvejer muligheden af at inddrage visse sundheds- og sikkerhedsstandarder i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter;
5. minder om, at sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen ikke begrænser sig til manuelt arbejde; opfordrer til en bedre identificering af arbejdsrelaterede sundhedsrisici i forbindelse med beskæftigelse i alle sektorer; slår til lyd for, at der rettes øget opmærksomhed mod de årsager, der ligger til grund for udviklingen af sindslidelser, mental sundhed, alkohol- og stofmisbrug og psykologiske risici på arbejdspladsen, såsom stress, chikane og mobning samt vold; opfordrer endelig til, at der lægges større vægt på arbejdsgiverstrategier til fremme af fysisk og mental sundhed;
6. henstiller til Kommissionen at rette særlig opmærksomhed mod den teknologiske, organisatoriske og økonomiske udvikling, f.eks. hurtig indførelse af nye teknologier og nye arbejdsformer, som kan føre til, at der opstår nye sundheds- og sikkerhedsmæssige risici på arbejdspladsen;
7. opfordrer i betragtning af den løbende samfundsmæssige og økonomiske udvikling, som også påvirker og ændrer arbejdsmarkedet, Kommissionen til at fremme gode beskæftigelsespolitikker og anstændige arbejdsforhold og anspore arbejdsgiverne til at støtte en sund livsstil på arbejdspladsen gennem arbejdsrelaterede sundhedskampagner, håndhævelse af rygeforbud på arbejdspladsen og projekter, som har til formål at hjælpe arbejdstagerne med at holde op med at ryge, samt til at sikre ansvarlighed og politisk konsekvens i forhold til andre områder, navnlig folkesundhed;
8. anmoder Rådet og Kommissionen om at fastlægge en tidsplan for revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener[1] med henblik på at indføje reproduktionstoksiske stoffer og fastsætte obligatoriske grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer, som stadig vanskeligt lader sig forbyde;
9. anser det for væsentligt, at der sker en øget samordning med det nye Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i Helsingfors, og en afklaring af en række spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med forholdet mellem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)[2] og de øvrige direktiver vedrørende sundhed på arbejdspladsen;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til, at der foretages en sideløbende gennemførelse af fællesskabsstrategien og REACH-forordningen, idet strategien bør tage sigte på at supplere REACH-forordningen om beskyttelse mod kemiske risici og udnytte muligheden for at styrke de forebyggende foranstaltninger mod kemiske risici på arbejdspladsen i forbindelse med gennemførelsen af REACH-forordningen;
11. henstiller indtrængende til Kommissionen at anerkende vigtigheden af arbejdstagerrepræsentation i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikker til forebyggelse af arbejdsulykker, og tage behørigt hensyn til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet[3], som har skabt bemærkelsesværdige resultater inden for sikkerhed og forebyggelse i de virksomheder, der har den bedste arbejdstagerrepræsentation;
12. slår til lyd for, at der i lige så høj grad satses på at vurdere konsekvenser for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen som på at vurdere indvirkninger på miljøet;
13. mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre en yderligere indsats for ikke kun at identificere produktionssektorer, der indebærer høje risici, således som det allerede er gjort, men også udsatte grupper som f.eks. indvandrere, unge og ældre arbejdstagere;
14. opfordrer Kommissionen til at udvide fællesskabsstrategiens anvendelsesområde, således at den også omfatter sociale determinanter og ikke kun arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, eftersom den enkeltes sundhedstilstand er afhængig af forskellige arbejdsrelaterede faktorer som f.eks. kontrakttype, arbejdsvilkår og udbuddet af arbejde; gør opmærksom på, at ændringer i arbejdsforhold og mindre jobsikkerhed også medfører miljømæssige, psykologiske og sociale problemer, som bør tackles;
15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til uligheder ikke alene mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også inden for de enkelte medlemsstater, og til at være villige til at mindske disse.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
21.11.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
27 2 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Irena Belohorská, Johannes Blokland, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Dimitrios Papadimoulis, Dagmar Roth-Behrendt, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Kathalijne Maria Buitenweg, Philip Bushill-Matthews, Milan Gaľa, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Alojz Peterle |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, |
|
||
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (27.11.2007)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012
(2007/2146(INI))
Rådgivende ordfører: Romano Maria La Russa
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. udtrykker sin bekymring over, at mens foreliggende statistiske data viser, at antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker i EU fortsat er faldende, føler mange arbejdstagere i EU stadig, at deres arbejde udgør en trussel for deres sundhed og sikkerhed;
2. noterer også med bekymring det stigende antal atypiske ansættelseskontrakter, og understreger, at de heri indeholdte betingelser ikke må medføre risici for ansatte og kontrahenter;
3. er af den opfattelse, at arbejdsgiverne bør være forpligtet til at tilbyde for det første lægebesøg for vikarer og deltidsbeskæftigede og for det andet instruktion i sikkerhed og forebyggelse af ulykker på arbejdspladsen for alle arbejdstagerkategorier;
4. anser det for nødvendigt af hensyn til de større risici, som arbejdstagere inden for minedrift, metaludvinding, jern- og stålindustrien og skibsbyggeri er udsat for, at medlemsstaterne og Kommissionen stiller tilstrækkelige midler til rådighed til de investeringer, der er nødvendige for at garantere beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
5. støtter det mål, som Kommissionen foreslår om at nedsætte antallet af arbejdsulykker i EU med 25 % inden 2012;
6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod, at alle arbejdstagere, herunder dem i den uformelle økonomi, deltids- og kontraktansatte samt underkontrahenter, får fyldestgørende sundheds- og sikkerhedsdækning;
7. minder om målet om at øge antallet af erhvervsbeskæftigede kvinder og understreger nødvendigheden af at tage arbejdets varighed, arbejdstidens tilrettelæggelse og forudsigelighed op til overvejelse for at opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give investeringer i halvdags- og heldagsvuggestuer og -børnehaver høj prioritet for at gøre det muligt for unge forældre at forene familie- og arbejdsliv;
8. understreger den rolle, som de små og mellemstore virksomheder spiller som arbejdsgivere, da de beskæftiger over 65 % af den erhvervsaktive befolkning i EU; tager med bekymring til efterretning, at de sektorer, hvor disse virksomheder oftest tilbyder beskæftigelse, almindeligvis bedømmes som farlige; opfordrer derfor til, at der gøres en øget indsats for at støtte de små og mellemstore virksomheder i forbindelse med sundheds- og sikkerhedsspørgsmål på arbejdspladsen; støtter i denne forbindelse de initiativer, der har til formål at sprede information og yde faglig assistance, men betoner stadig nødvendigheden af, at der ydes finansiel støtte til de små og mellemstore virksomheder; opfordrer alle medlemsstaterne til at undertegne og ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og i fællesskab at arbejde for en forbedret adgang til erhvervsrettet uddannelse, især for deltidsansatte og kontraktansatte og således gøre det muligt for disse at finde en sikker arbejdsplads;
9. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovbestemmelser, så forsikringsselskaber, der tilbyder forsikringsbeskyttelse i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, yder økonomisk støtte til små og mellemstore virksomheder;
10. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovbestemmelser, der forpligter økonomiske aktører til at stille psykologisk bistand til rådighed for deres ansatte; anbefaler i denne henseende de små og mellemstore virksomheder at benytte specialisters bistand, idet der i virksomheder med mere end 500 ansatte bør stilles en specialist (psykolog, terapeut, sjælesørger) til rådighed for hver 500 ansatte;
11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og foranstaltninger til at integrere handicappede, der kan og vil arbejde, på arbejdsmarkedet; er af den opfattelse, at sådanne foranstaltninger bør omfatte erhvervsrettet uddannelse for handicappede;
12. anbefaler medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger, således at tungt eller farligt arbejde ledsages af en tilsvarende ret til social beskyttelse, som de pågældende arbejdstagere kan benytte sig af både gennem deres arbejdsliv og som pensionister;
13. går ind for en målrettet støtte til medvirken i europæiske fagforeninger og opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til en lovgivningsmæssig ramme, der tilskynder arbejdsmarkedets parter til grænseoverskridende overenskomstforhandlinger; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere uddannelsen af arbejdstagerrepræsentanter, der gør en indsats for at værne om og fremme retten til sikkerhed og sundhedsbeskyttelse på arbejdspladsen;
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
22.11.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 0 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jan Březina, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Giles Chichester, Den Dover, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, Umberto Guidoni, András Gyürk, David Hammerstein, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Andres Tarand, Radu Ţîrle, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Joan Calabuig Rull, Neena Gill, Lambert van Nistelrooij, Vladimir Urutchev |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, |
Umberto Pirilli |
||
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (20.11.2007)
til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007‑2012
(2007/2146(INI))
Rådgivende ordfører: Edit Bauer
FORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at kvinders arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici er blevet undervurderet og tilsidesat i sammenligning med mænds sundheds- og sikkerhedsrisici, både hvad angår forebyggelse og forskning[1],
B. der henviser til, at flere kvinder end mænd er ansat på det "sorte" arbejdsmarked uden forsikring, og at dette uundgåeligt har betydelige følger for de sundheds- og sikkerhedsvilkår, som de er beskæftiget under,
C. der henviser til, at det ifølge undersøgelser og beregninger er de kvinder, der er beskæftiget i sektorer præget af høj arbejdsintensitet og mangel på korrekte ergonomiske regler, der udsættes for de største risici for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,
D. der henviser til, at de alvorligste sundhedsproblemer, som kvinder kommer ud for på grund af deres arbejdsvilkår, er muskel- og skeletbesvær og psykiske problemer,
E. der henviser til, at rammen for EU's direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er neutral i sin tilgang til køn, og at dette ikke giver mulighed for at rette tilstrækkelig opmærksomhed mod kvindelige ansatte,
F. der henviser til, at mange arbejdstagere, både mænd og kvinder, over hele EU udsættes for forskellige risici på deres arbejdspladser: kemiske, biologiske og fysiske agenser, uheldige ergonomiske forhold, en kompleks blanding af uhelds- og sikkerhedsrisici samt forskellige psykosociale risikofaktorer;
G. der henviser til, at kvinder og mænd ikke udgør en homogen gruppe, hvorfor strategier og foranstaltninger til forbedring af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen specifikt bør tilpasses de enkelte arbejdspladser og tage hensyn til, at nogle faktorer kan have en anderledes indvirkning på kvinder end på mænd,
H. der henviser til, at de risici, som kvindelige arbejdstagere er udsat for på arbejdspladsen, i betragtelig grad adskiller sig fra dem, mænd er udsat for, dels fordi kvinder i praksis som regel er ansat i særlige "kvindelige" beskæftigelseskategorier, og dels fordi kombinationen af øgede forpligtelser på arbejdspladsen og øgede forpligtelser uden for denne skaber yderligere byrder og risici for deres psykiske og fysiske sundhed,
I. der henviser til, at der skal tages hensyn til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer og Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel,
J. der henviser til, at indberettede uheld og sygdomsstatistikker kan udgøre den mest direkte indikator for sammenligning af de risici, som mænd og kvinder er udsat for,
K. der henviser til, at håndtering af virkningen af politikkerne kun kan forbedres ved, at der tages hensyn til sundhedsforskellene mellem kvinder og mænd,
1. understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet, når der tages fat på spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og bifalder Kommissionens initiativ og opfordrer til, at der udarbejdes entydige metoder til gennemførelse af konsekvensanalyser inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, hvad angår kønsspecificitet; kritiserer dog Kommissionen for, at den i sin meddelelse ikke tager tilstrækkeligt hensyn til integrering af kønsaspektet, hverken i målsætningerne for fællesskabsstrategien 2007-2012 eller i dens vurdering af virkningerne ("Impact Assessments"[2]);
2. konstaterer med beklagelse, at mangelfuld indberetning af uheld og sygdomme er almindelig praksis, og at officielle indberetningskrav ofte ikke omfatter alle kategorier af arbejdstagere, f.eks. dem, der arbejder i den "uformelle" økonomi, hvoraf de fleste er kvinder;
3. opfordrer Kommissionen til at vurdere tilgængeligheden af kønsopdelte statistikker om arbejdsrelaterede dødelige og ikke-dødelige sygdomme på fællesskabsplan;
4. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre eksisterende direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på en mere kønsbevidst måde og vurdere den kønsmæssige indvirkning, som disse direktiver har, samt til at ratificere ILO's konvention om rammer for fremme af sundt og sikkert arbejdsmiljø ("promotional framework for occupational safety and health");
5. opfordrer medlemsstaterne til at tage alvorligt hensyn til de forskellige risici forbundet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for kvindelige og for mandlige arbejdstagere og til at sikre forskellig social og fysisk infrastruktur til at imødegå disse risici;
6. opfordrer medlemsstaterne til som en del af indsatsen for at fremme beskæftigelse af ældre arbejdstagere til at vedtage foranstaltninger for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der er tilpasset de ældre arbejdstageres behov, idet der tages hensyn til mænds og kvinders særlige behov;
7. opfordrer medlemsstaterne til at sikre funktionen af en særlig inspektionsinstans med det formål at forbedre anvendelsen af lovgivningen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, idet der lægges særlig vægt på kvinder og moderskab;
8. understreger, at fast beskæftigelse er en vigtig faktor, der kan bidrage til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
9. understreger behovet for at undersøge følgerne af brugen af arbejdsudstyr og arbejdsmiljøet for gravide kvinder og kvinder, der ammer;
10. tilskynder medlemsstaterne til at sikre en behørig repræsentation af kvinder i beslutningsprocessen i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på alle niveauer;
11. opfordrer Kommissionen til at sikre, at kvinder er repræsenteret i Udvalget af Arbejdstilsynschefer (SLIC) for at sikre, at der tages bedre hensyn til deres særlige og specifikke rettigheder og behov, hvad angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;
12. tilskynder medlemsstaterne til at forbedre forebyggelsen af arbejdsrelaterede sundhedsrisici og arbejdsrisici som led i en holistisk tilgang til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, idet der især lægges vægt på information og uddannelse af arbejdstagere, og inkludere balancen mellem arbejds- og familieliv i spørgsmålet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med henblik på at tage hensyn til den dobbelte arbejdsbyrde, som kvinder er pålagt, samt at fremme denne balance; mener, at der i denne forbindelse også skal tages hensyn til, at flere kvinder end mænd er i usikre ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet;
13. understreger, at sikring af fuld adgang til sundhedsplejetjenester er den mest påtrængende og nødvendige form for beskyttelse af moderskab; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fuld adgang til sundhedspleje også garanteres på lige betingelser for de mødre, der er beskæftiget i den uformelle "sorte" sektor i job uden forsikring, og for de kvinder, der er beskæftiget med ulønnet arbejde i hjemmet;
14. understreger, at behovet for at analysere de risici, som kvinder og mænd står over for, og træffe passende foranstaltninger ikke er ensbetydende med en genindførsel af beskyttende udelukkelsespolitikker eller udvikling af forskellige job for kvinder og mænd;
15. anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre en systematisk, kønsbevidst tilgang i forbindelse med udviklingen af nationale og fællesskabsmæssige strategier for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og i forbindelse med indsamling af statistiske data, gennemførelse af spørgeundersøgelser og udførelse af forskning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er indeholdt i Progress-programmet, især i den del, der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;
16. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at rette større opmærksomhed mod nye risikofaktorer - såsom chikane, vold og mobning fra kunders side på arbejdspladsen - inden for offentlige servicesektorer, som hovedsageligt beskæftiger kvinder;
17. opfordrer medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger for at sikre en vellykket professionel genintegration af mennesker, der midlertidigt har måttet opgive deres erhvervsaktivitet på grund af en arbejdsulykke eller en arbejdsrelateret sygdom; konstaterer, at kvinder, selv om de generelt er mindre udsat for risici end mænd, dog er mere berørt af særlige sundhedsproblemer, såsom muskel- og skeletbesvær;
18. slår til lyd for foranstaltninger for at tilgodese rettigheder for kvinder i atypiske job, såsom kvinder, der plejer syge personer i hjemmet;
19. gør opmærksom på den kendsgerning, at de hygiejniske forhold for ansatte i små og mellemstore virksomheder kunne være ringere end i større virksomheder, endog i den samme eller en lignende branche; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger med henblik på at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i SMV'er og sikre et højt beskyttelsesniveau for de ansatte, som ofte er kvinder;
20. understreger nødvendigheden af at overveje at indføre fare-, risiko- og forebyggelseskoncepter i skolers undervisningsprogrammer og i uddannelsessystemer generelt som et effektivt middel til opbygning af en stærk og holdbar forebyggende sikkerheds- og sundhedskultur.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
20.11.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 0 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lívia Járóka, Piia-Noora Kauppi, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Esther De Lange, Roselyne Lefrançois, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Eva-Britt Svensson, Anna Záborská |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jill Evans, Iratxe García Pérez, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Donata Gottardi, Anna Hedh, Filiz Hakaeva Hyusmenova |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, |
|
||
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
18.12.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
40 2 0 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Jan Andersson, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Jean Lambert, Raymond Langendries, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Jan Tadeusz Masiel, Jiří Maštálka, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Elisabeth Morin, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Rovana Plumb, Bilyana Ilieva Raeva, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Françoise Castex, Sepp Kusstatscher, Claude Moraes, Ria Oomen-Ruijten, Thomas Ulmer, Glenis Willmott |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, |
|
||