BETÆNKNING Mod en EU-strategi for børns rettigheder

20.12.2007 - (2007/2093(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Roberta Angelilli
Rådgivende ordfører (*):
Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47


Procedure : 2007/2093(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0520/2007

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om mod en EU-strategi for børns rettigheder

(2007/2093(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union,

 der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 21. og 22. juni 2007 om reform af traktaterne,

 der henviser til den kommende artikel 3 i Lissabon-traktaten, der fastslår, at "Unionen bekæmper (…) forskelsbehandling og fremmer (…) beskyttelse af børns rettigheder", og som præciserer, at "i forbindelserne med den øvrige verden (…) bidrager (…) Unionen (…) til beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder",

 der henviser til den beslutning, som stats- og regeringscheferne som afslutning på regeringskonferencen i Lissabon den 19. oktober 2007 traf om at gøre Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[1] retligt bindende, herunder artikel 24, der eksplicit henviser til "barnets rettigheder" og blandt andet fastslår, at "i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række",

 der henviser til Unionens beslutning om at tiltræde den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950, hvilket muliggør sanktioner, såfremt den ikke overholdes,

 der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og dens fakultative protokoller, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 20. november 1989,

 der henviser til FN's handlingsprogram vedtaget på den internationale konference om befolkning og udvikling i Kairo, september 1994,

 der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse              af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder[2],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. juli 2006 "Mod en EU-strategi for børns rettigheder"(KOM(2006)0367),

 der henviser til interimsrapport af 1. marts 2007 fra Europa-Parlamentets Mægler i Internationale Sager om Forældres Bortførelse af Børn, hvori Kommissionen og Europa-Parlamentet samt andre institutioner underrettedes om den dramatiske stigning i antallet af sager om forældres bortførelse af børn;

 der henviser til resultaterne af den høring, som Save the Children (Red Barnet) og Plan International har afholdt om Kommissionens meddelelse[3],

 der henviser til det forum, som Kommissionen oprettede efter sin meddelelse "Mod en EU-strategi for børns rettigheder", og som mødtes første gang i Berlin den 4. juni 2007,

 der henviser til den politiske erklæring, der blev vedtaget i Berlin den 4. juni 2007 under det første forum, hvor viljen til systematisk at tage hensyn til barnets rettigheder i Den Europæiske Unions interne og eksterne politikker blev gentaget,

 der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2006 om en rammestrategi for ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle[4],

 der henviser til den tematiske undersøgelse nr. 4 ”Implementing the rights of the child in the European Union” af 25. maj 2006 fra EU’s netværk af uafhængige eksperter om barnets rettigheder i Den Europæiske Union[5],

 der henviser til FN's generalsekretærs undersøgelse om vold mod børn, der blev forelagt for FN's Generalforsamling den 11. oktober 2006,

 der henviser til UNICEF's retningslinjer fra september 2006 om beskyttelse af børn, der er ofre for menneskehandel,

 der henviser til Rådets rammeafgørelse 2004/68/GAI af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[6],

 der henviser til artikel 34 og 35 i FN’s konvention om barnets rettigheder fra 1989, der omhandler beskyttelse af børn mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug og tilstræber at forhindre bortførelse og salg af og handel med børn,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2007 "Hen imod en generel politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet" (KOM(2007)0267),

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A6‑0520/2007),

A.  der henviser til, at den overordnede målsætning for meddelelsen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" er at fremme en eksplicit bekræftelse af børns rettigheder, herunder først og fremmest retten til egen identitet, retten til at vokse op under trygge forhold/retten til omsorg, leg, sundhedspleje, undervisning, social integration, lige muligheder, sport og et sundt og beskyttet miljø samt retten til at blive informeret herom, således at der kan blive skabt et børnevenligt samfund, hvor børn kan føle sig beskyttet og aktivt inddraget,

B.  der henviser til, at det i artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder erklæres, at ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser,

C.  der henviser til, at det ifølge artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder er vigtigt at sikre alle børns ret til deltagelse og altid tage hensyn til deres erfaringer og synspunkter i alle forhold, der vedrører dem, under behørig hensyntagen til barnets alder, modenhed og intellektuelle udvikling; der henviser til, at denne ret er absolut og ikke må begrænses, og til, at man må finde frem til måder, hvorpå man kan nå alle børn, herunder også børn, der udtrykker sig på en måde, som er vanskelig for voksne at forstå, eksempelvis småbørn, børn med handicap og børn, der taler et andet sprog;

D.  der henviser til, at det er afgørende at medtage og forsvare børns rettigheder i alle EU- politikker, der direkte eller indirekte vedrører dem (mainstreaming),

E.  der henviser til, at forældres fattigdom og samfundsmæssige marginalisering er alvorlige hindringer for udøvelsen af børns rettigheder, og til, at der også findes mange andre faktorer, der hindrer børn i at udøve deres rettigheder, f.eks. forældre, der klarer deres forældrerolle mindre godt, krav om, at børn skal repræsenteres af en voksen ved domstolene, eller ret til sundhedspleje udelukkende med tilladelse fra værgen,

F.  der henviser til, at voksne bør give børn gunstige vilkår for at komme til orde, så de kan udtrykke deres mening og blive hørt; der endvidere henviser til, at de voksne bør fremme enhver freds- og venskabsgestus fra børns side og opmuntre dem til at omgås andre børn; der henviser til, at tiden er en væsentlig faktor, når det drejer sig om at skabe betingelser, der fremmer lydhørhed over for børn og børns mulighed for at komme til orde, som ikke blot bør være forbeholdt særlige lejligheder; der endelig henviser til, at der ved finansieringen af offentlige programmer bør tages hensyn til dette aspekt,

G.  der henviser til, at brud på børns rettigheder, vold mod børn og handel med børn med henblik på ulovlige adoptioner, prostitution, ulovligt arbejde, tvangsægteskaber, gadetiggeri eller ethvert andet formål stadig er et problem i EU,

H.  der henviser til, at et stigende antal børn lider af kroniske sygdomme såsom neurodermitis og allergier samt åndedrætslidelser og støjforurening,

I.  der henviser til, at børns miljørettigheder er stadfæstet i FN's konvention om barnets rettigheder,

J.  der henviser til, at familien udgør en fordelagtig ramme for beskyttelsen af børns rettigheder, den sunde udvikling af deres personlighed og evner og opnåelsen af den viden, der er nødvendig for, at de kan udøve deres rettigheder og blive bevidste om deres pligter, og at der derfor må gøres enhver indsats for at støtte familierne ved hjælp af passende offentlige politikker, men at alle børn, herunder forældreløse, hjemløse og flygtninge, der savner en sådan ramme, i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder skal have adgang til beskyttelse inden for en erstatningsramme, der kan sikre dem en opvækst uden nogen form for forskelsbehandling,

K.  der henviser til, at EU-strategien for børns rettigheder bør have rod i de værdier og principper, der er fastlagt i FN’s konvention om barnets rettigheder,

L.  der henviser til, at børns rettigheder som selvstændige retssubjekter bør anerkendes, og at piger og kvinder på trods af den nationale og internationale lovgivning ofte udsættes for juridisk, social og økonomisk forskelsbehandling, der berører udøvelsen af deres positive og grundlæggende rettigheder såsom lige adgang til almen og faglig uddannelse, sundhed, sikre fødevarer og rent vand og reproduktive rettigheder for teenagere,

M.  der henviser til, at de grundlæggende værdier og rettigheder, herunder lighed mellem kønnene, bør udgøre et væsentligt element i opdragelsen og undervisningen i barndommen og danne grundlag for alle de øvrige faser i livet,

N.  der henviser til, at kønsaspektet skal integreres i alle politikker, der berører børn, da lighed mellem kønnene begynder med anerkendelsen af lige rettigheder for drenge og piger allerede i de første leveår,

O.  der finder, at krænkelser af menneskerettighederne, der begås mod indvandrerkvinder og -piger i form af såkaldte æresforbrydelser, tvangsægteskaber, kønslemlæstelse og andre former for krænkelser, i intet tilfælde kan retfærdiggøres med kulturelle eller religiøse hensyn og under ingen omstændigheder må tolereres,

P.  der henviser til, at børn i Europa fra en tidlig alder udsættes for fremstillinger af gru, pornografi og vold i medierne, og at dette kan have ødelæggende psykiske og sociale virkninger for børn, herunder angst, depression, øget aggressivitet og problemer i skolen,

Gennemgang af strategien

1. glæder sig over Kommissionens initiativ, som gør det klart, at børn er omfattet af samtlige konventioner om grundlæggende menneskerettigheder på samme måde som voksne samt derudover af en række andre rettigheder, bl.a. gennem FN's konvention om barnets rettigheder, der er udformet ud fra børns og unges særlige forudsætninger;

2. bifalder regeringskonferencens beslutning af 19. oktober 2007 om at indføje børns rettigheder som et af EU’s mål i Lissabon-traktaten og dermed give børns rettigheder et nyt retsgrundlag;

3. udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen på området eksterne relationer har udarbejdet en handlingsplan for børn, som falder inden for de vedtagne rammer og forpligtelser for EU-strategien for børns rettigheder;

4. konstaterer, at et stigende antal områder, der henhører under EU's kompetence, direkte eller indirekte berører børns rettigheder, og anmoder Kommissionen om at medtage et afsnit om juridisk hensyntagen til barnets rettigheder i den evalueringsundersøgelse, som er omhandlet i dens meddelelse af 27. april 2005 om "Overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag - Metodologi for en systematisk og stringent kontrol" (KOM(2005)0172);

5. anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag om oprettelse af en særlig budgetpost for børns rettigheder, som kan gøre det muligt både at finansiere arbejdet med at gennemføre Kommissionens meddelelse "Mod en EU-strategi for børns rettigheder" og børnespecifikke pilotprojekter såsom et europæisk hurtigt varslingssystem for bortførelse af børn og et koordinationsorgan bestående af repræsentanter for medlemsstaternes centrale myndigheder, der skal have til opgave at mindske antallet af børnebortførelsessager; denne budgetpost bør også omfatte støtte til ngo-netværk, der arbejder inden for dette felt, samt sikre børns deltagelse i arbejdet med at gennemføre meddelelsen og de nævnte projekter;

6. opfordrer til etablering af et kontrolsystem støttet med finansielle midler og årlige rapporter, så det sikres, at de forpligtelser, der er beskrevet i meddelelsen ”Mod en EU-strategi for børns rettigheder” og i den annoncerede strategi om børns rettigheder, gennemføres;

7. minder om, at hvis den kommende strategi skal være effektiv, kræver det et langsigtet engagement og en langsigtet indsats, et øget og effektivt tilsyn med overholdelsen af børns rettigheder via udvikling af indikatorer og inddragelse af ngo'er samt forældre- og uddannelsesorganisationer og samordning med de nationale og internationale initiativer og politikker vedrørende børns rettigheder;

8. opfordrer Kommissionen til fra 2008 hvert andet år at udarbejde en omfattende rapport om børn og unge i Den Europæiske Union;

9. bifalder Kommissionens plan om at indføre en rådgivningstelefon for børn i hele EU og påpeger behovet for, at denne service er gratis og tilgængelig 24 timer i døgnet; opfordrer alle medlemsstater til gennem oplysningsforanstaltninger at oplyse børn om muligheden for at gøre brug af denne service;

10. afventer med interesse Kommissionens rapport om medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelsen fra 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi;

11. anmoder om, at beskyttelse af børns rettigheder, som den er fastlagt i FN-konventionen om barnets rettigheder, tilføjes blandt prioriteringerne i den flerårige ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og at agenturet hurtigst muligt opretter et samarbejdsnet med de internationale organisationer, især med børneombudsmænd og ngo'er, der er aktive på dette område, for at få fuldt udbytte af deres erfaringer og oplysninger;

12. anmoder Kommissionen, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og medlemsstaterne om i samarbejde med relevante FN-organer, internationale organisationer og forskningscentre om at forbedre indsamlingen af sammenlignelige statistiske data om børns forhold i EU, om nødvendigt ved at udvide Eurostats mandat, således at der kan udvikles og medtages flere børnespecifikke indikatorer, f.eks. om børnefattigdom og social udstødelse; anmoder endvidere om, at børns deltagelse i dataindsamlingen sikres;

13. anmoder Kommissionen om at udarbejde en oversigt, fordelt på alder og køn, over alle former for diskrimination og vold mod børn, integrere ligestilling mellem kønnene i alle politikker og instrumenter i sin kommende strategi, herunder i de aktiviteter, der gennemføres af forummet for børns rettigheder, og at sikre opfølgning og evaluering af disse politikker, bl.a. ved hjælp af "kønsbudgettering";

14. opfordrer til, at børns rettigheder integreres i EU's eksterne politikker og foranstaltninger, herunder EU's naboskabspolitik og det strategiske partnerskab med Rusland, som det beskrives i det kommende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om Den Europæiske Unions handlingsplan om børns rettigheder i de eksterne forbindelser, og i udvidelsesprocessen, i erkendelse af at disse politikker er virkningsfulde redskaber, der giver mulighed for at fremme børns rettigheder; opfordrer Kommissionen til at omsætte disse muligheder til specifikke målsætninger i Fællesskabets og medlemsstaternes eksterne arbejde;

15. opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om muligheden for i alle de internationale aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande at indføje en specifik og juridisk bindende klausul om respekt for barnets rettigheder, således som disse er fastlagt på internationalt plan;

16. opfordrer Kommissionen til at forstærke sin indsats for at støtte udviklingslandene med at omsætte bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder og tilhørende valgfrie protokoller til national lovgivning;

17. anmoder om, at det overvejes at lade EU tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil samt Europarådets konventioner om børns rettigheder, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og konventionerne om udøvelse af børns rettigheder, adoption, udnyttelse og seksuelt misbrug; foreslår, at Rådet vedtager en principiel holdning, der i fremtiden kan sætte EU i stand til at deltage i forhandlinger om konventioner om børns rettigheder;

18. påpeger, at enhver strategi for børns rettigheder bør baseres på værdierne og de fire grundlæggende principper i FN’s konvention om barnets rettigheder: beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling; barnets tarv som det primære hensyn; retten til liv og udvikling og retten til at ytre sin mening og blive lyttet til i alle spørgsmål og procedurer, der vedrører barnet;

19. beklager, at ikke alle medlemsstater endnu har fulgt opfordringen fra FN's komité for barnets rettigheder om at udnævne en børneombudsmand, der kan fremme håndhævelsen af børns rettigheder og den videre implementering af FN's konvention om barnets rettigheder, og opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til at gøre det så hurtigt som muligt; finder, at EU bør give finansiel støtte til det europæiske netværk for børneombudsmænd (ENOC), således at det får mulighed for at arbejde mere indgående og på EU-plan med spørgsmål, der vedrører børns rettigheder;

20. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer og bedste praksis-regler med det formål at klarlægge og lette de nationale myndigheders anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, da den giver anledning til forskellige fortolkninger;

21. understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne og kandidatlandene fuldt ud gennemfører de eksisterende internationale forpligtelser, herunder navnlig dem, der udspringer af FN's konvention om barnets rettigheder, FN’s konvention om handicappedes rettigheder, som indeholder særlige bestemmelser om handicappede børn, og ILO's konventioner om børnearbejde;

22. opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Haag-konventionen af 19. oktober 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, til at gøre dette og opfordrer indtrængende de forskellige EU-institutioner til at tilskynde tredjelandene til at ratificere de vigtigste internationale instrumenter til beskyttelse af barnets rettigheder, navnlig dem, der kan forbedre situationen for mindreårige indvandrere;

23. opfordrer EU til gennem oplysning og henstillinger at deltage aktivt i at fremme kendskabet til FN’s konvention om barnets rettigheder og dens udbredelse i og uden for Den Europæiske Union;

24. minder medlemsstaterne om behovet for, at de snarest muligt opfylder deres europæiske og internationale forpligtelser i forbindelse med beskyttelse af børns rettigheder;

25. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde udvekslingsprogrammer for lærere og elever med lande uden for EU, navnlig i Mellemøsten og udviklingslande, og til at udbrede og fremme barnets rettigheder under særlig hensyntagen til retten til uddannelse og ligestilling mellem kønnene;

26. understreger behovet for en differentieret vurdering af børns behov; mener, at et godt eksempel på en sådan differentieret skala er at finde i Report Card 7, som er udarbejdet af UNICEF's Innocenti-forskningscenter og indeholder 6 aspekter af børns trivsel, nemlig materiel trivsel, sundhed og sikkerhed, trivsel i skolen, forhold til familie og andre børn, adfærd og risici samt subjektiv trivsel;

27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at psykisk handicappede børns rettigheder respekteres, med særlig henvisning til deres ret til frihed, uddannelse og adgang til domstolene, og at de beskyttes mod tortur og grusom, umenneskelig eller vanærende behandling;

28. opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at børn repræsenteres effektivt og uafhængigt i retssager eller retssagslignende procedurer, der angår dem, og får en af retten udpeget værge, hvis der ikke er et kompetent og passende voksent familiemedlem, der er i stand til at varetaget ansvaret for barnet;

29. understreger, at eftersom omsorgen for størstedelen af alle børn, særligt små børn, varetages inden for familien, skal en strategi for børns rettigheder også indeholde foranstaltninger til fremme af familiers velfærd;

30. anmoder Kommissionen om at udvikle politikker og gennemføre sammenhængende og tværgående aktioner rettet mod beskyttelse af børns rettigheder, så der kan opnås lighed mellem alle områder og lige muligheder for børn;

31. forslår, at EU indfører begrebet "udsatte børn" som betegnelse for alle børn, der er ofre for en social situation, som bringer deres mentale og fysiske sundhed i fare og/eller udsætter dem for at blive involveret i kriminalitet som ofre eller gerningsmænd;

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativer (som f.eks. oplysningskampagner, udveksling af bedste praksis mv.) til at forhindre, at børn bliver udsatte, herunder forebyggelse af ungdomskriminalitet;

33. minder om, at retten til uddannelse og erhvervsuddannelse er en grundlæggende social rettighed, og opfordrer alle medlemsstater og kandidatlande til at garantere denne rettighed for alle børn uanset deres sociale og etniske baggrund og deres egen eller forældrenes fysiske situation eller retlige status;

34. anmoder om, at den kommende strategi kommer til at omfatte foranstaltninger til forebyggelse af kønsrelateret vold med særlig fokus på bl.a. oplysningskampagner om lighed mellem kønnene, rettet mod piger og drenge, forældre, undervisere og de sårbare samfundsgrupper, og at den sigter på at frigøre pigerne, sikre deres lige muligheder og forbedre varetagelsen af deres rettigheder; anmoder om, at man fremmer drenges og mænds aktive deltagelse i de nævnte præventive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at gøre sin udviklingsbistandspolitik og sine handelsaftaler afhængige af indførelsen af lovgivning, som sikrer ligheden mellem mænd og kvinder, og afskaffelsen af enhver form for vold mod kvinder og børn;

35. opfordrer Kommissionen til i sine forbindelser med tredjelande at tilskynde til ratificering af internationale aftaler, der har til formål at fjerne forskelsbehandling af kvinder og fremme deres deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv, således at de på denne måde kan forbedre deres børns velfærd;

Deltagelse af børn

36. glæder sig over Kommissionens nye forum, der samler repræsentanter fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen, ikke-statslige organisationer, nationale og internationale organisationer for barnets rettigheder samt børnene selv; mener, at børns deltagelse bør være et af forummets hovedmål; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det får deltagelse af børn, af medlemsstaternes børneombudsmænd og af forældre- og familieorganisationer;

37. glæder sig over, at Kommissionen har oprettet en tværtjenstlig gruppe og udnævnt en koordinator for børns rettigheder, og anmoder om, at der oprettes en koordineringsenhed i Europa-Parlamentet, der skal være baseret på bestemmelserne i Lissabon-traktaten, fungere i samarbejde med Kommissionens tværtjenstlige gruppe og have til formål at sammenkæde og rationalisere alle parlamentariske initiativer og aktiviteter vedrørende børns rettigheder; mener, at disse organer desuden bør etablere et netværk til udveksling af informationer og god praksis i forbindelse med de nationale strategiplaner vedrørende børn, som nogle medlemsstater er i færd med at gennemføre; opfordrer disse organer til at tage direkte kontakt til børne- og ungdomsorganisationer med henblik på at udvikle, implementere, overvåge og sikre børns meningsfulde og reelle deltagelse i alle beslutninger, der berører dem;

38. minder om, at børn og unge uanset alder har ret til at give udtryk for deres mening; mener, at såvel piger som drenge har ret til at komme til orde, og at denne ret bør sikres i forbindelse med det arbejde, der er påbegyndt med henblik på udarbejdelse af en EU-strategi for barnets rettigheder, og at der bør sikres en ligelig deltagelse af piger og drenge;

39. erkender, at aktiv deltagelse er tæt forbundet med information; udtrykker tilfredshed med udformningen af en kommunikations- og informationsstrategi, der sigter på at offentliggøre EU-foranstaltninger på en børnevenlig måde, der er tilgængelig for alle;

40. afventer med interesse, at Kommissionen i 2008 udsender sin evalueringsundersøgelse af virkningerne af eksisterende EU-foranstaltninger, som berører børns rettigheder, og et høringsdokument med henblik på vedtagelse af en hvidbog om de vigtigste prioriteter for EU's fremtidige indsats inden for børns rettigheder; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til resultaterne af Red Barnets og Plan Internationals høring af ca. et tusind børn i starten af 2007, der viste, at de emner, børn betragter som vigtige, er vold mod børn, forskelsbehandling, social udstødelse og racisme, virkningerne af narkotika- og alkoholmisbrug og rygning, prostitution og menneskehandel samt miljøbeskyttelse[7]; mener, at ud over disse specifikke prioriterede emner skal børns ret til deltagelse og indflydelse være strategiens overordnede målsætning; opfordrer derfor Kommissionen til at udforme en procedure, der kan sætte alle involverede interessenter, herunder børn, i stand til at deltage i den høring, der skal føre frem til fastlæggelsen af EU’s strategi for børns rettigheder;

41. anser det for yderst vigtigt, at oplysninger om børns rettigheder formidles til børn på en børnevenlig måde og ad passende kanaler; anmoder Kommissionen om at:

        -  udvikle effektive kommunikationsredskaber, herunder et børnevenligt websted, til at informere om EU's arbejde med børns rettigheder;

        -  etablere et permanent og fælles informationssystem med det formål at øge bevidstheden om børns situation i EU;

        -  oprette og udbrede kendskabet til periodevise og permanente informationskanaler vedrørende børns situation i EU, såsom statistiske rapporter, undersøgelser samt udveksling af oplysninger, bl.a. om god praksis;

Prioriteringer i EU’s strategi for børns rettigheder

Vold

42. fastslår, at ingen form for vold mod børn kan retfærdiggøres nogetsteds, heller ikke i hjemmet, og må fordømmes, og anmoder derfor om, at der på fællesskabsplan indføres lovgivning, der forbyder alle former for vold, seksuelt misbrug, nedværdigende afstraffelse og skadelig traditionel praksis; fordømmer alle former for vold mod børn, herunder fysisk, psykisk og seksuel vold, såsom tortur, misbrug og udnyttelse, bortførelse af børn, handel med eller salg af børn og deres organer, vold i hjemmet, børnepornografi, børneprostitution, pædofili og eller skadelig traditionel praksis såsom kønslemlæstelse af piger, tvangsægteskaber og æresforbrydelser;

43. minder om henstillingerne i FN's generalsekretærs undersøgelse om vold mod børn vedrørende forebyggelse og imødegåelse af alle former for vold mod børn og anerkender især behovet for at prioritere de forebyggende politikker og styrke de sociale serviceydelser med særlig vægt på familiemægling med henblik på at forbedre støtten til ofre for vold, sikre, at lovovertrædere bliver stillet til ansvar, samt forstærke indsamlingen og analysen af data om dette skjulte problem; anmoder om, at der som led i politikkerne for forebyggelse af vold mod børn gennemføres bevidstgørelses-, informations- og undervisningskampagner samt kapacitetsopbygningstiltag for erhvervsgrupper, der arbejder med og for børn;

44. opfordrer medlemsstaterne til enten at gennemføre specifikke lovbestemmelser om kvindelig kønslemlæstelse eller indføre love, som gør det muligt at retsforfølge enhver, der udfører kønslemlæstelse;

45. opfordrer medlemsstaterne til at skride til handling mod æresforbrydelser, ligegyldigt om årsagen måtte være homoseksualitet, religion eller kønsidentitet, samt mod arrangerede ægteskaber og ægteskaber med mindreårige;

46. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge lægernes opmærksomhed på skadelige traditionelle praksisser og sikre, at overtrædelser af gældende lov straffes konsekvent, og at der lægges særlig vægt på sårbare grupper såsom piger og kvinder med indvandrerbaggrund og fra etniske minoriteter samt handicappede piger;

47. opfordrer medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for sundhedspersonale at registrere samtlige tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og desuden registrere tilfælde, hvor der er mistanke om, at der vil blive foretaget kønslemlæstelse;

48. opfordrer medlemsstaterne til at give udtryk for deres afstandtagen fra traditionsbaseret vold mod kvinder, fordømme krænkelser af indvandrerpigers menneskerettigheder, som begås på deres familiers foranledning, og undersøge, hvilke love der kan anvendes til at stille familiemedlemmer til ansvar, særlig i tilfælde af såkaldte æresforbrydelser;

49. fastholder, at såfremt vold mod og misbrug af børn skal kunne påvises og konfronteres i en tidlig alder, må der indføres en specifik procedureprotokol for registrering og behandling af sådanne tilfælde samt uddannelsesforanstaltninger for læge- og sundhedspersonale med ansvar for spørgsmål i tilknytning til børns fysiske og psykiske sundhed;

50. støtter en udnævnelse af FN-generalsekretærens særlige repræsentant for udryddelse af vold mod børn med det nødvendige mandat og de nødvendige midler til at håndhæve globale forpligtelser om at gøre en ende på vold mod børn;

51. understreger nødvendigheden af at etablere en passende lovgivningsmæssig ramme, for så vidt angår seksuel udnyttelse af børn og misbrug af børn, og styrke det retlige samarbejde og politisamarbejdet mellem medlemsstaterne, Europol og Eurojust samt alle kompetente internationale organer;

52. opfordrer medlemsstaterne til at afsætte midler til oplysnings- og mediekampagner rettet mod forældre og erhvervsaktive, så der kan sikres børnevenlige juridiske, medicinske samt psykologiske og sociale tjenesteydelser;

53. anmoder alle institutioner og medlemsstater om at tage aktiv del i kampen mod seksuel udnyttelse af børn, handel med børn, pædofili, seksuelt misbrug af børn på internettet, børneprostitution og børnesexturisme, idet de træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at afslutte harmoniseringen af de nationale lovgivninger baseret på princippet om fælles mindsteregler som vedtaget ved rammeafgørelse 2004/68/RIA, men også i andre lovgivningsmæssige instrumenter, der medfører deltagelse af alle interesserede offentlige og private parter som omtalt i Kommissionens meddelelse "Hen imod en generel politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet";

54. fastholder, at seksuel udnyttelse af børn bør sidestilles med voldtægt i strafferetlig henseende; mener, at der bør tages højde for skærpende omstændigheder, når et barn er offer for seksuel udnyttelse eller misbrug;

55. opfordrer medlemsstaterne til at overveje kønsneutral lovgivning i forbindelse med seksuel vold og til at overveje at gøre det kriminelt at købe sex af et barn (dvs. en mindreårig) i overensstemmelse med artikel 1 i den frivillige protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, vedtaget af FN’s generalforsamling den 25. maj 2000; understreger, at offentlighedens bevidstgørelse er afgørende for at kunne bekæmpe og begrænse efterspørgslen efter børneprostitution og børnepornografi;

56. minder om sin beslutning af 16. november 2006 med en henstilling til Rådet om bekæmpelse af menneskehandel, hvor Parlamentet i punkt E foreslår, at der opstilles mål om at halvere antallet af ofre for menneskehandel i løbet af de næste ti år, selv om det altovervejende mål naturligvis bør være hurtigst muligt at eliminere denne form for kriminalitet;

57. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe effektive lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, herunder i form af indsamling af data opdelt på alder og køn med henblik på at forebygge og forhindre alle former for vold, der begås på deres område i såvel det private som det offentlige rum;

58. opfordrer også Kommissionen til at støtte en hurtig ratifikation af ovennævnte protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder og den valgfrie protokol til samme konvention om inddragelse af børn i væbnede konflikter;

59. anmoder alle EU-institutioner og medlemsstaterne om at sikre fuld beskyttelse og hjælp til ofre for menneskehandel, navnlig med hensyn til at finde frem til passende og varige løsninger for børn, der er ofre for menneskehandel;

60. opfordrer alle institutioner og medlemsstater til at tage aktivt del i bekæmpelsen af menneskehandel med børn med alle former for udnyttelse for øje, herunder arbejde (dvs. børnearbejde[8], tvangsarbejde, tvangsarbejde i hjemmet, slaveri, slavearbejde og tiggeri), tvangsægteskab, adoption samt ulovlige handlinger (f.eks. narkotikahandel og lommetyveri), seksuel udnyttelse og prostitution osv.;

61. opfordrer Kommissionen til straks at foretage en evaluering af de nationale gennemførelsesbestemmelser til Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA med henblik på fremsættelse af et forslag om en øjeblikkelig ændring af nationale bestemmelser, der er i modstrid med denne afgørelse, og støtter Kommissionens løfte om at samarbejde med de største kreditkortselskaber for at undersøge, om det er teknisk muligt at udelukke hjemmesider, der sælger børnepornografisk materiale ad elektronisk vej, fra onlinebetalingssystemerne eller indføre andre restriktioner; opfordrer også andre økonomiske aktører som f.eks. banker, vekselkontorer, internetudbydere og søgemaskinevirksomheder til at deltage aktivt i indsatsen mod børnepornografi og anden kommerciel udnyttelse af børn; opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med vedtagelsen af det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester[9] at forbyde børnepornografi og vold mod børn i alle audiovisuelle medietjenester; mener, at en af Kommissionens grundlæggende prioriteter bør være at styrke grænseoverskridende operationer mod børnepornografiske websteder og at forbedre samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og private organisationer med henblik på at få lukket ulovlige websteder;

62. henleder opmærksomheden på udnyttelsen af børn og unge i mode-, musik-, film- og sportsverdenen;

63. går ind for, at der for at tilgodese børns rettigheder etableres et passende, effektiv og proportionalt reguleringssystem i dialog med internetudbydere, medier (offentlige og private tv-kanaler, reklamebranchen, pressen, videospil, mobiltelefoner samt internettet) og industrien bl.a. med henblik på at forbyde udsendelse af skadelige billeder og programmer (herunder elektronisk chikane) og markedsføring af voldelige computerspil, der kan skade børns psykiske udvikling ved at tilskynde til vold og sexisme; peger desuden med bekymring på det voksende problem med udveksling via MMS af billeder af børn med pornografisk eller misbrugsrelateret indhold; udtrykker sin støtte til programmet Safer Internet, der beskæftiger sig med gennemførelsen af operationelle og tekniske foranstaltninger til fremme af sikrere brug af internettet, navnlig for børn; anmoder endvidere i samme forbindelse medlemsstaterne og internetudbyderne om i samarbejde med søgemaskinevirksomheder og politiet at anvende teknologi, der kan blokere for internetbrugernes adgang til ulovlige websteder, der har forbindelse til seksuelt misbrug af børn, og som kan forhindre offentligheden i at få adgang til billedmateriale, der viser seksuelt misbrug af børn;

64. glæder sig over igangsættelsen af gennemførelsen af en europæisk ramme for sikrere brug af mobiltelefoner blandt børn og unge, som ledende virksomheder inden for denne sektor i EU vedtog som en adfærdskodeks til selvregulering, og som vil blive fulgt op med vedtagelse af tilsvarende, nationale adfærdskodekser til selvregulering; understreger, at denne ramme udgør et første betydningsfuldt skridt hen mod at sikre, at mindreårige beskyttes mod specifikke farer, der opstår som følge af anvendelse af mobiltelefoner, men at det er afgørende, at Kommissionen konstant overvåger og bedømmer dens gennemførelse på nationalt niveau med det formål at gennemgå resultaterne af den og bedømme behovet for at vedtage et lovgivningsmæssigt fællesskabsinitiativ;

65. anbefaler, at der i EU skabes et fælles klassificerings- og mærkningssystem for salg og distribution af audiovisuelle medier og videospil for mindreårige, således at den europæiske standard kan tjene som forbillede for lande uden for EU;

66. minder om det eksisterende europæiske system for aldersmærkning af computer- og tv-spil (PEGI), som for nylig er suppleret med særskilt mærkning af onlinespil; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme og yderligere støtte denne form for selvregulering vedrørende mærkning af spil med henblik på bedre at beskytte mindreårige mod uegnet indhold og informere forældre om de eventuelle risici, som spil medfører, samt gode eksempler;

67. opfordrer medlemsstaterne til at stramme deres kontrol med indholdet af tv-programmer på de tidspunkter af dagen, hvor der er flest børneseere, og hjælpe forældrene med at føre kontrol ved at stille tilstrækkelig og homogen information til rådighed om tv-programmer; fremhæver, at informationsteknologien giver børnene nye muligheder for at få adgang til tv-programmer på ethvert tidspunkt fra enhver computer med internetadgang; påpeger, at der i højere grad må fokuseres på spørgsmålet om massemediernes ubegrænsede ret til adgang til børn og barnets ret til ubegrænset adgang til massemedierne;

68. påpeger, at der har været en alarmerende stigning i alle medlemsstater i ungdomskriminalitet, der involverer unge lovovertrædere, og - i de fleste tilfælde - ofre, hvilket er en situation, der kræver en fælles politik, ikke blot på nationalt niveau, men også på fællesskabsniveau; anbefaler derfor, at der som en nødvendig foranstaltning hurtigst muligt udføres en grundig undersøgelse af problemet, og at der derpå udarbejdes et rammeprogram på fællesskabsniveau, der kan samle foranstaltningerne omkring tre retningslinjer: forebyggende foranstaltninger, foranstaltninger til social integration for unge lovovertrædere samt foranstaltninger til retslig og udenretslig indgriben;

69. understreger, at fremme af "børnekultur" gennem de europæiske medie- og kulturprogrammer skal styrkes, og opfordrer Rådet og Kommissionen til gennem innovative projekter på en børnevenlig måde at fremme glæde ved europæisk kultur og europæiske sprog og på et tidligt tidspunkt at stimulere børnenes lyst til at lære; understreger samtidigt betydningen af medieopdragelse for med indførelsen af pædagogisk indhold at fremme en mere bevidst anvendelse af de forskellige medier;

70. anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om i den fremtidige strategi at udarbejde en omfattende plan til forebyggelse af ungdomskriminalitet og mobning i skolen og anden skadelig adfærd samt det særlige problem med ungdomsbander, navnlig under inddragelse af familier og skoler, de sociale tjenester, der yder familiestøtte, sports- og ungdomscentre samt de unge selv med fokus på at give dem muligheder og fremme deres aktive deltagelse i samfundet; henstiller, at medlemsstaterne udveksler god praksis med hinanden;

71. opfordrer til, at der etableres sikre, grundigt annoncerede, fortrolige og tilgængelige mekanismer, hvor børn, deres repræsentanter og andre kan anmelde vold mod børn, og påpeger, at alle børn, herunder dem på plejeinstitutioner og lukkede institutioner, skal være klar over disse klagemekanismers eksistens;

72. opfordrer medlemsstaterne til at indføre et informationssystem om domme for misbrug af børn for at sikre, at personer, der som følge af en dom for sexmisbrug bør betragtes som uegnede til at arbejde med børn, kan forhindres i at bestride visse poster, hvor man kommer i kontakt med børn, eventuelt i hele EU[10]; mener, at der bør indføres foranstaltninger for at undgå gentagne overtrædelser, eksempelvis hvor personer, der tidligere er dømt for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, rejser udenlands; glæder sig i den forbindelse over Rådets fremskridt inden for udveksling af informationer mellem medlemsstater om nationale straffedomme; ønsker, at Rådet hurtigt gennemfører en samkøring af medlemsstaternes strafferegistre ved hjælp af et europæisk netværk;

73. opfordrer til, at der gøres en indsats for at forhindre salg og indtagelse af narkotika og alkohol på uddannelsesinstitutioner og i nærheden af disse, samt til, at mindreårige bliver informeret om de farer, der er forbundet med indtagelse af disse;

74. opfordrer til, at medlemsstaterne finder frem til en fælles opfattelse af, hvad misbrug af børn er, da de, eksempelvis, har forskellig lovgivning, hvad den seksuelle lavalder angår;

75. anmoder om, at børn beskyttes effektivt mod seksuel udnyttelse, herunder ved at sexturisme, der omfatter børn, gøres strafbar i alle medlemsstater og omfattes af ekstraterritoriale straffelove; anmoder om, at enhver EU-borger, der begår en forbrydelse i et tredjeland, behandles efter et enkelt sæt ekstraterritoriale straffelove, som skal finde anvendelse i hele EU i overensstemmelse med den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi;

76. anmoder om, at Europol får mandat til at samarbejde med politiet i medlemsstaterne samt i de stater, der berøres af denne form for turisme, for at gennemføre efterforskning med det formål at finde frem til de ansvarlige for disse forbrydelser, og foreslår, at der med dette for øje oprettes europæiske forbindelsesofficersposter; anmoder om, at der træffes passende foranstaltninger til rehabilitering og social integration af ofre for seksuel udnyttelse, der er blevet befriet fra deres udbyttere; anmoder endvidere om mere omfattende information om børnesexturisme i medlemsstaterne;

77. opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe et lovgrundlag, der kan gøre det muligt at straffe børnesexturister, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge mulighederne for at vedtage en fælles EU-strategi mod børnesexturisme samt undertegne og fremme adfærdskodekser i hotel- og turistbranchen som f.eks. ECPAT-kodeksen[11] af 21. april 2004 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse i forbindelse med rejser og turisme;

78. understreger, at langt de fleste af de børn, der udsættes for menneskehandel med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse såsom prostitution og fremstilling af børnepornografi samt med henblik på tvangsægteskaber, er teenagepiger, hvilket gør menneskehandel til et vigtigt kønsspørgsmål; understreger endvidere, at der selv i grupper, der forsøger at kontrollere og stoppe menneskehandel, fortsat findes traditionelle holdninger vedrørende forholdet mellem kønnene og traditionelle opfattelser af kvinders og børns rolle;

79. opfordrer medlemsstaterne til at betragte børn, der har været vidne til vold i hjemmet, som ofre for en forbrydelse;

80. opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og strafforfølgning af handel med mennesker, særlig kvinder og børn (Palermo-protokollen), og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte børn, der er ofre for menneskehandel, bl.a. ved at give ofrene midlertidig eller permanent opholdstilladelse i deres land;

81. anbefaler, at der i den kommende strategi lægges særlig vægt på den lægelige, psykologiske og sociale hjælp til piger og drenge, som har været udsat for vanrøgt, misbrug, mishandling, udnyttelse og direkte og/eller indirekte vold, idet der tages hensyn til barnets tarv og kønsaspektet; minder om, at den indirekte volds konsekvenser for barnets velfærd og forebyggelsen af denne vold bør medtages i Kommissionens arbejde; understreger, at disse spørgsmål ofte hænger sammen med fattigdom og social udstødelse blandt familier, og at der er behov for nye sociale politikker, der lægger større vægt på solidaritet, hvis disse problemer skal løses;

82. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvilken rolle efterspørgslen spiller for såvel kommerciel seksuel udnyttelse af børn som andre former for udnyttelse af børn; kræver derefter, at der træffes foranstaltninger for at hæmme denne efterspørgsel, bl.a. gennem kampagner henvendt til offentligheden; da menneskehandel med børn er en form for organiseret kriminalitet, kræves der en fælles indsats fra medlemsstaternes side for at bekæmpe kriminaliteten og sætte barnets ret til beskyttelse i centrum;

83. opfordrer alle medlemsstater til at anerkende, at der er en uforholdsmæssigt høj andel af piger blandt børn, der udnyttes seksuelt, og at en indsats mod seksuel udnyttelse af børn derfor skal indeholde et kønsperspektiv;

84. gør opmærksom på, at forholdet mellem de to køn tidligt i livet er en forudsætning for lighed mellem kønnene i livets senere faser;

85. anmoder om, at der for mindreårige fastsættes alternativer til fængselsstraf, der står i et passende forhold til lovovertrædelsens grovhed, og at der i alle tilfælde sikres resocialiseringsforanstaltninger såsom ungdomssamfundstjeneste med henblik på deres efterfølgende genindslusning i samfundet og på arbejdsmarkedet under skyldig hensyntagen til nødvendigheden af at bevidstgøre børn om, at de har rettigheder, men også pligter, idet det bemærkes, at fængsling af mindreårige lovovertrædere kun bør finde sted som absolut sidste udvej og i en så kort periode som muligt; anmoder endvidere om uddannelsesforanstaltninger med henblik på at sikre de pågældendes sociale og erhvervsmæssige reintegration; mener, at formålet med resocialiseringsforanstaltningerne bl.a. skal være at give de unge de nødvendige kundskaber og værktøjer til at håndtere den virkelighed, som de skal leve i, dvs. at gøre dem bevidste om deres ansvar for at respektere andre menneskers rettigheder og leve i overensstemmelse med de love og regler, som samfundet har opstillet; betragter det som en forudsætning for, at unge mennesker kan udvikle sig til ansvarsfulde individer, at de inddrages og får indflydelse på deres egen situation og de spørgsmål, som berører dem;

86. konstaterer, at den kriminelle lavalder i EU's medlemsstater i dag varierer, og anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af medlemsstaternes forskellige synspunkter angående den kriminelle lavalder, behandlingen af unge lovovertrædere og deres strategier til forebyggelse af ungdomskriminalitet

87. understreger nødvendigheden af at give ansatte i ungdomsretssystemet (dommere, advokater, personale i socialvæsenet og politibetjente) særlig uddannelse;

88. ønsker, at der inden for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol etableres en særlig afdeling for børns rettigheder;

89. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at erkende, at problemet med tusindvis af gadebørn, er et alvorligt socialt problem, der er en overtrædelse af bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder;

90. opfordrer alle medlemsstater til at gennemføre helhjertede foranstaltninger, der forbyder alle former for udnyttelse af børn, herunder udnyttelse med henblik på prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri- eller tvangsarbejdslignende praksis, brug af børn i forbindelse med tiggeri, ulovlige handlinger, sport og andre relaterede aktiviteter, ulovlig adoption, tvangsægteskab eller andre former for udnyttelse;

91. anmoder om, at der tages fat på problemet med internationale bortførelser af mindreårige, der ofte er genstand for forældres konflikter i forbindelse med skilsmisse og separation, idet der tages størst muligt hensyn til barnets tarv;

92. understreger, at i artikel 3 i konventionen om barnets rettigheder er følgende fastsat: "I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række"; det fremgår af Haag-konventionen om barnebortførelser, at der ved barnets tarv forstås en hurtig tilbagevenden efter bortførelse; barnets tarv omfatter dog mere end en hurtig tilbagevenden, f.eks. sikre fysiske rammer, kærlige omgivelser, en støttende fleksibel opdragelse, forælderen skal være et passende forbillede for barnet, kontinuitet i opdragelse og omsorg samt ordentlige levevilkår; Haag-konventionen om barnebortførelser tager intet hensyn til disse kriterier; der ses således ikke på, hvem af forældrene der har bortført barnet, om denne har forældremyndigheden eller ej, hvor gammelt barnet er, hvor længe barnet allerede har opholdt sig i det andet land, om det går i skole dér og har fået venner mv.; konklusionen er, at barnets rettigheder ofte ikke sikres på passende måde trods de "gode" hensigter i Haag-konventionen om barnebortførelser og Bruxelles IIa-forordningen (forordning EF nr. 2201/2003); opfordrer derfor Kommissionen til at træffe foranstaltninger til bedre at sikre barnets rettigheder også på dette område og henstiller, at der fremsættes forslag herom;

93. anmoder om, at der hurtigt træffes passende foranstaltninger for at eftersøge og finde forsvundne børn; glæder sig over den europæiske hotline for efterlyste børn og tilsvarende initiativer fra ngo'er og opfordrer Kommissionen til at fremme etableringen af et europæisk kontor, som børn og unge med problemer altid kan ringe til;

94. anmoder EU's institutioner og medlemsstater om at gennemføre De Forenede Nationers Generalforsamlings resolutioner A/RES/46/121, A/RES/47/134 og A/RES/49/179 om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, A/RES/47/196 om indførelse af en international dag for udryddelse af fattigdom og A/RES/50/107 om afholdelse af det internationale år for udryddelse af fattigdom og proklamering af det første FN-årti mod fattigdom samt følgende dokumenter fra De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd: E/CN.4/Sub.2/1996/13, E/CN4/1987/NGO/2, E/CN4/1987/SR.29 og E/CN.4/1990/15 om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, E/CN.4/1996/25 om retten til udvikling og E/CN.4/SUB.2/RES/1996/25 om gennemførelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

Fattigdom/forskelsbehandling

95. minder om, at 19 % af alle børn i Den Europæiske Union lever under fattigdomsgrænsen, og at det derfor er nødvendigt at træffe passende støtteforanstaltninger, der er afpasset efter børnenes behov, herunder foranstaltninger til støtte for deres familier, og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage ambitiøse og gennemførlige mål, der kan nedbringe og i sidste ende udrydde børnefattigdom;

96. går ind for, at der i medlemsstaterne etableres passende strukturer, som kan hjælpe børn og deres forældre med at tilpasse sig til ændrede familieforhold;

97. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der gør det muligt for børn at nyde deres barndom og deltage i aktiviteter for børn uden at blive udsat for social forskelsbehandling eller udstødelse;

98. minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at hjælpe og beskytte børn ved at beskytte alle børn mod risikoen for underernæring, sygdom eller vanrøgt uanset deres egen eller forældrenes sociale situation eller retlige status;

99. opfordrer Kommissionen til at forsøge at integrere strategier med særligt sigte på bekæmpelse af børnefattigdom, ungdomsarbejdsløshed og social inddragelse af minoriteter i alle relevante udviklingsstrategier, herunder strategidokumenter om fattigdomsbekæmpelse og vejledende programmer;

100. anmoder de berørte institutioner om at give børnene mulighed for reelt at bidrage til fattigdomsbekæmpelsen; kræver ud fra et ønske om at effektivisere bekæmpelsen af børnefattigdom, at samtlige berørte parter, heriblandt de fattigste børn, skal deltage aktivt i udformning, iværksættelse og evaluering af projekter, der har til formål at bekæmpe nød;

101. understreger, at bekæmpelse af kommerciel seksuel udnyttelse af børn, dvs. handel med børn i seksuelt øjemed, børnepornografi og børnesexturisme, skal gøres til en af de vigtigste målsætninger i strategien både i og uden for EU, navnlig i lyset af målsætningerne i FN's millenniumudviklingsmål; påpeger, at fattigdom ofte er en af mange årsager til social udstødelse, diskriminering og børns udsathed; har imidlertid den opfattelse, at hovedårsagen til kommerciel seksuel udnyttelse af børn er efterspørgslen efter sex med børn og den organiserede kriminalitet, som er rede til at udnytte børns udsathed;

102. opfordrer til opmærksomhed omkring tilvejebringelse af psykologisk og social omsorg samt følelsesmæssig støtte til børn, der lever under vanskelige forhold såsom væbnede konflikter og krisesituationer, fordrevne børn eller børn, der lever i ekstrem fattigdom;

103. anmoder medlemsstaterne om at varetage deres forpligtelse til at hjælpe og beskytte alle børn mod risikoen for underernæring, sygdom eller vanrøgt uanset deres egen eller forældrenes sociale situation eller retlige status;

104. anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag til direktiv, der dækker alle former for forskelsbehandling i EF-traktatens artikel 13 og alle områder i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse[12];

105. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på alle former for forskelsbehandling, der vedrører børn, herunder forskelsbehandling af børn, der lider af indlæringsvanskeligheder (f.eks. ordblindhed, dyskalkuli eller dyspraxi) eller andre former for handicap;

106. glæder sig over, at der findes talrige ngo’er og frivillige, der arbejder på at fremme venskabet og solidariteten mellem de dårligst stillede børn og børn fra forskellige sociale lag for at bekæmpe nød og social udstødelse; anmoder EU's institutioner og medlemsstater om at sikre, at også de fattigste børn kan nyde godt af fællesskabsprojekter, og at disse organisationer gennem projekter under Den Europæiske Volontørtjeneste i højere grad får mulighed for at modtage unge volontører;

107. anmoder om, at navnlig romabørn omfattes af målrettede foranstaltninger, navnlig for at stoppe forskelsbehandling, segregation, social og undervisningsmæssig udstødelse samt den udnyttelse, de ofte er udsat for; anmoder også medlemsstaterne om at bestræbe sig på at fjerne overrepræsentationen af romabørn i institutioner for mentalt handicappede; ønsker desuden, at der ydes støtte til kampagner for skolegang, foranstaltninger, der kan kompensere for den ofte spredte skolegang, samt projekter til forebyggelse og støtte på sundhedsområdet, herunder vaccinationer;

108. mener, at EU bør gøre det til et mål, at der ikke skal forekomme hjemløse børn eller gadebørn i EU; anmoder om, at der træffes passende og målrettede foranstaltninger for at hjælpe hjemløse børn og gadebørn, eftersom de fleste er dybt traumatiserede, socialt udstødte, ikke modtager formel undervisning eller sundhedspleje og er særligt udsatte for at blive ofre for menneskehandel (herunder prostitution, organhandel og ulovlig adoption), narkotikamisbrug og kriminalitet eller tvinges ud i tiggeri;

109. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at anerkende problemet med tusinder af gadebørn og børn, der er tvunget til at tigge, som et alvorligt socialt og menneskerettighedsrelateret anliggende, og opfordrer desuden medlemsstaterne til at indføre sanktioner mod dem, der bærer ansvaret for, at børn tvinges ud i nedværdigende tiggeri;

110. anmoder EU, medlemsstaterne og det organiserede civilsamfunds organisationer om at sørge for, at alle børn gives mulighed for at tilhøre en børnegruppe eller -forening for at møde andre børn og udveksle deres tanker med dem; anmoder derfor om, at der indføres støtteordninger tilbudt af voksne, der ønsker at gøre det muligt for børn at tilhøre og udtrykke sig i en gruppe; anmoder følgelig medlemsstaterne og de kompetente instanser om at støtte projekter, der giver børn mulighed for at udtrykke sig, som f.eks. kommunale børneråd eller børneparlamenter, idet det påses, at de mest udstødte børn deltager;

111. anmoder om, at man overvejer muligheden for at skabe et fællesskabsinstrument vedrørende adoption, udformet i overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder og andre relevante internationale forskrifter, der skal forbedre kvaliteten med hensyn til informationstjenesterne, forberedelsen af internationale adoptioner, behandlingen af ansøgninger om international adoption og serviceydelserne efter adoptionen, idet der bør tages højde for, at alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder anerkender efterladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet;

112. opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre børns grundlæggende ret til en familie; opfordrer derfor medlemsstaterne til at finde effektive løsninger for at forebygge, at børn bliver forladt, og undgå, at efterladte eller forældreløse børn anbringes i institutioner; påpeger, at det, når der søges en ny løsning for et barn, som foreskrevet i FN’s konvention om barnets rettigheder altid er barnet tarv, der skal komme i første række;

113. mener, at adoption kan finde sted i barnets hjemland eller ved at finde en familie via international adoption i overensstemmelse med national lovgivning eller internationale konventioner, og at institutionsanbringelse kun bør benyttes som en midlertidig løsning; mener, at alternative løsninger til familieanbringelse kan være plejefamilier; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i samarbejde med Haag-konferencen, Europarådet og børneorganisationer at etablere en ramme, der kan sikre transparens og effektiv overvågning af disse børns fremtid, og til at samordne deres indsats for at forebygge handel med børn; opfordrer medlemsstaterne til i denne forbindelse at lægge særlig vægt på børn med særlige behov, f.eks. børn, der har behov for lægebehandling, og handicappede;

114. understreger den sociale udstødelse, som mange mindreårige lovovertrædere oplever, og som i mange tilfælde gør deres gnidningsløse sociale reintegration umulig; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage initiativer for unge fra børnehjem eller institutioner, så ledsageforanstaltninger kan hjælpe dem med at udarbejde planer for deres erhvervsmæssige fremtid og blive integreret i samfundet;

115. bemærker, at børn, der fungerer som plejere for forældre eller søskende med særlige behov, bør have ret til en specifik, målrettet støtte;

116. påpeger, at man i den fremtidige EU-strategi bør anerkende familiens vigtige rolle som den samfundsinstitution, der har det grundlæggende ansvar for barnets overlevelse, tryghed og udvikling; mener, at der bør tages fuldt hensyn til børns rettigheder i spørgsmål vedrørende forening af arbejds- og familieliv og arbejdstid med særlig hensyntagen til forholdene for handicappede mødre og mødre til handicappede børn samt i udformningen af politikker for offentlig og/eller privat støtte til børn og deres forældre med henblik på at sætte begge forældre i stand til at påtage sig og dele ansvaret for deres børns opdragelse og pasning; er af den opfattelse, at man bør anerkende det faktum, at et stigende antal mennesker nu lever i alternative familieformer, der ikke svarer til den traditionelle kernefamilie bestående af en mor, en far og deres biologiske børn;

117. er af den opfattelse, at der i fuldt omfang bør tages hensyn til børns rettigheder i forbindelse med foreningen af arbejde og familieliv og arbejdstid;

118. opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe alle begrænsninger af forældres ret til at have kontakt med deres børn som følge af nationale forskelle, navnlig i forbindelse med valget af at tale et andet sprog end det officielle sprog i et givent land; mener, at afskaffelse af begrænsninger for multinationale familier, i hvilke der er en konflikt mellem forældrene, bør medføre ubegrænset frihed til at tale på det sprog, barnet og forælderen vælger, med behørig hensyntagen til eventuelle domstolskrav om, at møderne skal være overvåget;

119. glæder sig over etableringen af en børneombudsmand og opfordrer alle EU's medlemsstater til at lette etableringen af en sådan på nationalt og lokalt niveau;

Børnearbejde

120. understreger den afgørende betydning af at sikre, at børn, der i lovens forstand er gamle nok til at have et arbejde, lønnes efter princippet om lige løn for lige arbejde;

121. opfordrer Kommissionen til at sikre, at man i forbindelse med drøftelser i udvalg for menneskerettigheder og underudvalg, der er nedsat i forbindelse med handels- og samarbejdsaftaler, fokuserer på problemet vedrørende børnearbejde og beskyttelse af børn mod alle former for misbrug, udnyttelse og diskrimination;

122. understreger behovet for at sikre, at alle politikker af såvel intern som ekstern karakter og på både medlemsstats- og EU-plan, tager hensyn til målsætningen om afskaffelse af børnearbejde uanset i hvilken form; mener, at uddannelse på fuld tid er den bedste måde at løse problemet på for både piger og drenge, både med hensyn til at forebygge sådan udnyttelse, men også i forbindelse med at bryde cirklen af analfabetisme og fattigdom i fremtiden;

123. fordømmer på det kraftigste alle former for børnearbejde, slaveri og tvangsarbejde og andre former for arbejde, der skader børns helbred og sikkerhed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at knytte EU’s handel med og udviklingsstøtte til tredjelande tættere sammen med disse landes gennemførelse af ILO’s konvention om forbud mod alle former for børnearbejde og omgående gennemførelse af foranstaltninger til afskaffelse heraf;

124. påpeger, at produkter, der sælges i EU, kan være fremstillet ved hjælp af børnearbejde; opfordrer Kommissionen til at indføre en mekanisme, der gør det muligt for børnearbejdere at søge erstatning over for europæiske virksomheder ved de nationale domstole i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at gældende regler og principper overholdes i hele forsyningskæden, og navnlig til at udvikle mekanismer, der gør hovedvirksomheden erstatningspligtig i Europa i sager om overtrædelse af FN’s konventioner om børnearbejde i forsyningskæden; opfordrer med henblik herpå EU til at anvende proceduren under den generelle præferenceordning (GSP) som en af de metoder, hvorved man mere effektivt kan bekæmpe den udnyttelse af børnearbejdere, der foregår forskellige steder i verden, med særligt fokus på farligt arbejde, som mange børn tvinges til at udføre;

Børn af indvandrere, asylansøgere eller flygtninge

125. anmoder om, at der i barnets bedste interesse især fokuseres på flygtninge-, asylansøger- og indvandrerbørn samt børn, hvis forældre er asylansøgere, flygtninge eller ulovlige indvandrere, for at børnene kan nyde godt af deres rettigheder uafhængigt af deres forældres retlige status og ikke skal lide under de negative følger af en situation, som de ikke selv er ansvarlige for, samt at deres særlige behov tilgodeses;

126. anmoder om, at der især fokuseres på uledsagede børn i alle slags indvandringsanliggender, eftersom den organiserede kriminalitet udnytter alle muligheder for at føre et barn ind i et land for at kunne udnytte barnet; derfor må medlemsstaterne være årvågne og sikre, at der findes "child protection policies" i alle tænkelige situationer;

127. er foruroliget over de mange rettighedsovertrædelser, der berører piger med indvandrerbaggrund; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbyde tørklæder og hijab i det mindste i grundskolen for at give retten til at være barn en mere solid forankring og sikre muligheden for at foretage et ægte frit valg på et senere alderstrin;

128. kræver adgang til uddannelse for indvandrerbørn samt etablering af programmer og ressourcer med et interkulturelt perspektiv med særlig opmærksomhed mod situationer, hvor børn er sårbare, og uledsagede børn;

129. minder om, at de internationale standarder for beskyttelse af børn også gælder for uledsagede børn, som ankommer til EU's område ved ulovlig indvandring; kræver, at alle lokale, regionale og nationale myndigheder samt EU- institutionerne samarbejder i størst muligt omfang for at beskytte disse uledsagede mindreårige; opfordrer Kommissionen til sammen med oprindelseslandene at indføre procedurer for internationalt bistandssamarbejde for at sikre en korrekt hjemsendelse af disse mindreårige til deres lande, ligesom der bør indføres mekanismer til beskyttelse af disse mindreårige, når de først er vendt hjem, både i deres biologiske familier og i form af ordninger eller institutioner, som skal beskytte dem effektivt;

130. ønsker, at der i forbindelse med vedtagelsen under den fælles beslutningsprocedure af de nye instrumenter, der skal ligge til grund for det fælles asylsystem, lægges særlig vægt på beskyttelse af børns rettigheder, og at der træffes særlige foranstaltninger for børn, der tager hensyn til deres sårbarhed, og som sikrer, at der især er tilstrækkelig adgang til asylsystemet for børn, vejledning omkring børnerelaterede procedurer, behørig hensyntagen til individuelle begrundelser for asyl til børn i asylsøgende familier og videre rammer for familiesammenføringer i asylprocessen;

131. henleder opmærksomheden på den særlige situation for indvandrerbørn, der er adskilte fra begge deres forældre eller deres tidligere juridiske eller normale primære værge, og opfordrer til at overveje behovet for en særlig EU-foranstaltning, der omfatter alle uledsagede mindreåriges ret til hjælp, behandler deres adgang til EU samt befatter sig med udnævnelse af værger og disses rolle, retten til at blive hørt, betingelser for modtagelse og foranstaltninger til opsporing af familie, og det kunne også overvejes at finde frem til mere langsigtede løsninger;

132. gør opmærksom på, at børn uden voksen ledsagelse og statsløse børn samt børn, der ikke er blevet registreret ved fødslen, er særlig udsatte, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe særlige foranstaltninger baseret på, hvad der tjener det enkelte barn bedst, som det fastlægges navnlig af konventionen om barnets rettigheder og FN's Flygtningehøjkommissariat;

133. henleder opmærksomheden på betydningen af uddannelse, som bør være ikke-diskriminerende og uden anvendelse af vold eller fysisk afstraffelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at forhindre alle former for vold i flygtningesamfund, navnlig kønsbestemt vold og seksuel udnyttelse, ved at indføre uddannelses- og oplysningsprogrammer, der henvender sig til både mindreårige piger og drenge, om kønsspørgsmål, menneskerettigheder, seksuel og reproduktiv sundhed, kønslig lemlæstelse af piger og hiv/aids;

134. understreger, at lovgivning og praksis med hensyn til gennemførelsen af europæiske asylinstrumenter ikke stemmer overens, og at der stadig er stor forskel på, hvordan børn med flygtningestatus behandles i de forskellige medlemsstater;

135. fremhæver, at 5 % af asylansøgerne er uledsagede mindreårige, hvilket tyder på, at der er behov for at udnævne veluddannede værger for uledsagede børn til varetagelse af disses interesser efter deres ankomst til værtslandet; kræver, at levevilkårene for børn på modtagelsescentre forbedres; er skuffet over, at der ikke tages hensyn til børnenes interesser i forbindelse med asylprocedurer;

136. bemærker, at mange af de risici, som flygtningebørn udsættes for, også gælder for børn, der er blevet fordrevet inden for grænserne af deres hjemland;

137. insisterer på, at børn kun bør sendes tilbage til deres oprindelsesland, hvis deres sikkerhed kan garanteres, og understreger behovet for opsporing af familie og familiesammenføring; understreger, at det ikke skal være lovligt at sende børn tilbage til deres oprindelsesland, hvis der er fare for, at de vil lide alvorlig skade, herunder i form af børnearbejde, seksuel udnyttelse, vold eller risiko for kønslig lemlæstelse af piger, social udstødelse eller indblanding i væbnede konflikter;

138. understreger behovet for at forbedre indsamlingen af data om børn, der ansøger om flygtningestatus eller opholder sig ulovligt på en anden medlemsstats territorium uden at ansøge om flygtningestatus, om resultatet af asylprocedurer og om sådanne børns fremtid, efter at deres asylansøgning er blevet godkendt eller afslået, med henblik på at sikre, at sådanne børn ikke forsvinder ud af systemet eller bliver ofre for en forbrydelse;

139. fremhæver de negative konsekvenser af udvandring og den prekære situation for børn, der efterlades alene i deres hjemland af forældre, som er udvandret; understreger behovet for at sikre omfattende pleje, integration og uddannelse af sådanne børn samt genforening af familien, hvis det er muligt;

140. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at børn, der er født i EU, uanset forældrenes juridiske status kan opnå europæisk statsborgerskab;

141. minder om, at administrativ tilbageholdelse af indvandrerbørn kun må finde sted i undtagelsestilfælde; understreger, at børn ledsaget af deres familier i henhold til artikel 37, litra b) i den internationale konvention om barnets rettigheder kun må tilbageholdes som en sidste udvej og for det kortest mulige tidsrum, samt hvis det anses for at tjene barnets tarv, og at uledsagede mindreårige ikke må tilbageholdes eller udvises;

142. påpeger, at indvandrerbørn har ret til uddannelse og til fornøjelser;

Børns ret til information og uddannelse

143. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et effektivt system for at sikre, at børn i hjemmet og i skolen og i en grad, der svarer til deres alder og intellektuelle udvikling, får information om og mulighed for at udøve deres rettigheder;

144. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen for unge piger til information og uddannelse om reproduktiv sundhed og reproduktive sundhedstjenester;

145. opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre kvaliteten af deres børnepasningsfaciliteter, herunder vedvarende erhvervsuddannelse samt uddannelse i børns rettigheder, gode arbejdsbetingelser og en anstændig betaling for dem, der professionelt tager sig af børn, da disse faciliteter og deres personale giver børnene et solidt fundament for deres fremtid, samtidig med at de også udgør en hjælp for forældrene, navnlig når der tænkes på arbejdsbyrden blandt forældre, der arbejder og er enlige - hvilket omvendt bidrager til mindske fattigdommen blandt kvinder og dermed også blandt børn;

146. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til samordnet at bestræbe sig på at hjælpe partnerstaterne med at realisere målet om gratis grunduddannelse for alle (millenniumudviklingsmål 2) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skaffe de fornødne midler til finansieringen af Fast Track-initiativet om uddannelse for alle;

147. henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at være særlig opmærksom på millenniumudviklingsmål 3 om ligestilling og uddannelse af piger, rekruttering og uddannelse af lokale kvindelige lærere, eliminering af den udprægede mandlige indflydelse på undervisningsplanerne, placeringen af skoler tættere på de lokalsamfund, de betjener, samt indretningen af ordentlige sanitære faciliteter; understreger, at skoler bør være sikre områder, hvor barnets rettigheder respekteres, og at der bør træffes kraftigt forebyggende foranstaltninger og gribes stærkt ind over for sexchikane og vold i og omkring skoler;

148. opfordrer medlemsstaterne til at fremme samlivsformer, hvor flere generationer lever sammen (boliger for flere generationer), hvor børn kan vokse op sammen med ældre, og de ældre til gengæld kan nyde godt af et socialt nedværk og samtidig gavne børnenes udvikling ved at dele ud af deres lærdom og viden;

149. understreger, at retten til uddannelse er en grundlæggende forudsætning for børnenes samfundsmæssige udvikling og skal være tilgængelig for alle børn på grundlag af deres individuelle evner samt uafhængig af deres etniske og samfundsmæssige oprindelse samt af deres familiestilling;

150. mener, at børn uanset deres status og/eller deres forældres status bør have adgang til uddannelse; understreger, hvor vigtigt det er at sikre indvandrer- og/eller flygtningebørn denne adgang;

151. understreger, at den fremtidige strategi bør anerkende retten til uddannelse på grundlag af princippet om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling;

152. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere indføjelse af materiale om menneskerettigheder og de fælles værdier, der udgør selve grundlaget for demokratisk medborgerskab, i skolernes læseplaner;

153. anmoder om, at en af strategiens prioriteter bliver at vedtage et antal sammenhængende foranstaltninger, der skal sikre, at handicappede børns rettigheder tilgodeses, for at undgå al forskelsbehandling og fremme den skolemæssige, sociale og faglige integration hele livet igennem;

154. anbefaler desuden Kommissionen og medlemsstaterne at undersøge handikappede elevers særlige behov og gennemførelsen af et undervisningsprogram, der er tilpasset disse særlige behov, med henblik på at fremme deres integrering i samfundet.

155. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til navnlig at fokusere på integreret uddannelse af børn med handicap for dermed at sikre, at de på en gnidningsløs måde integreres i samfundet, mens de stadig går i skole, og for at højne sunde børns tolerance over for handicap og sociale forskelle;

156. anmoder om en mere målrettet tilgang til spørgsmål vedrørende forskelsbehandling, social mangfoldighed, undervisning i tolerance i skolen, undervisning i sund levevis, ernæringsrigtig kost, forebyggelse af misbrug af alkohol, narkotika, medicin og psykotrope produkter og andre rusgifte samt passende undervisning i seksuel sundhed;

157. bemærker, at tidlig pasning af børn i kollektive institutioner (f.eks. vuggestuer og skoler) er en af de bedste måder at løse problemet vedrørende forening af arbejds- og familieliv på, ligesom det er en metode til at sikre barnets adgang til socialisering og lige muligheder på et tidligt trin i dets udvikling;

158. påpeger, at forbud mod, at piger deltager i skoleundervisning og idræt, herunder svømning, ud fra kulturelle hensyn, ikke kan retfærdiggøres af nogen kultur eller religion og ikke må tolereres;

159. opfordrer alle medlemsstater til at give alle børn gratis eller økonomisk overkommelig adgang til lege- og sportsfaciliteter, der passer til deres alder;

Sundhed

160. understreger den foruroligende omstændighed, at fedme, særligt blandt børn er tiltagende i Europa, og at beregninger viser, at flere end 21 mio. børn i EU er overvægtige, og at dette tal stiger med 400 000 årligt; opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til regulering af aggressiv og vildledende reklame og til at forbedre bestemmelserne om næringsdeklarationer for forarbejdede fødevarer for at takle det voksende problem med fedme;

161. opfordrer medlemsstaterne og deres relevante myndigheder til at gøre deres yderste for at sikre, at børn lever i et sundt fysisk miljø, set i lyset af den negative effekt, som forurening og dårlige levevilkår har på børn og unge; opfordrer endvidere til, at der lægges ordentlig passende på forholdene i børns læringsmiljø, samt at der indføres passende normer;

162. minder om børns ret til sundhed og navnlig teenageres ret til seksuel og reproduktiv sundhed, og understreger, at beskyttelsen af mødrenes sundhed skal være en integreret del af den fremtidige strategi for børns rettigheder, der skal fremme hensigtsmæssige leve- og arbejdsforhold for gravide og ammende kvinder og insistere på overholdelse af den eksisterende lovgivning om beskyttelse af kvindelige arbejdstageres rettigheder samt en lige og universel adgang for alle kvinder til præ- og postnatal offentlig sundhedspleje af høj kvalitet med henblik på at reducere moder- og børnedødeligheden og begrænse overførslen af sygdomme fra mor til barn; understreger den store betydning, som barselsorlov har for barnets udvikling, navnlig på grund af barnets tætte tilknytning til moderen ikke blot i de første måneder efter fødslen, men også i dets første leveår;

163. glæder sig over, at Kommissionen anerkender, at børn fra barnsben til voksenliv har meget forskellige behov på forskellige udviklingsstadier i deres liv; minder om børns ret den højest opnåelige sundhedstilstand og især unges ret til seksuel og reproduktiv sundhed og familieplanlægningsundervisning og -tjenester, og at det derfor skal være en integreret del af en fremtidig strategi for børns rettigheder;

164. bemærker, at børns rettigheder, som de er fastsat i FN's konvention om barnets rettigheder, henviser til alle mennesker under 18 år, og at der skal tages hensyn til særlige behov med hensyn til teenageres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder;

165. understreger betydningen af, at der fremmes politikker om seksuel og reproduktiv sundhed for at begrænse og om muligt undgå seksuelt overførte infektioner (herunder hiv/aids), uønskede graviditeter og illegale og usikre aborter for unge kvinder og undgå unge menneskers manglende forståelse for deres reproduktive sundhedsbehov;

166. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at beskytte børn, hvis forældre lider af aids, og fremhæver behovet for at opfylde millenniumudviklingsmål 5 (bedre modersundhed), 4 (nedbringelse af børnedødeligheden) og 6 (bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme); opfordrer desuden til investeringer i forskning og udvikling af pædiatriske anti-retrovirale formuleringer, i levering af sengenet mod malaria og i fremme af immunisering gennem GAVI-alliancen (tidligere kendt som den globale alliance for vaccination og immunisering).

167. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for seksualundervisning samt information og rådgivning for at øge bevidstheden om og respekten for egen og andres seksualitet og forebygge uønskede graviditeter og spredning af hiv/aids samt andre seksuelt overførte sygdomme og til at lette adgangen til og information om forskellige svangerskabsforebyggende midler;

168. opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at alle børn og unge i og uden for skolesystemet får stillet skræddersyede og omfattende videnskabelige oplysninger til rådighed om seksuel og reproduktiv sundhed, så de kan foretage oplyste valg angående spørgsmål, der har med deres personlige velvære at gøre, herunder beskyttelse mod seksuelt overførte infektioner og hiv/aids;

169. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til både i og uden for EU at fremme lige adgang for piger og drenge til sundhedspleje med særlig vægt på dårligt stillede børn, navnlig børn tilhørende etniske eller sociale minoriteter;

170. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at bekæmpe alkoholskader hos kvinder og børn ved at:

a)     informere kvinder bedre om føtalt alkoholsyndrom;

b)     stille passende sundhedsservice og -rådgivning til rådighed for kvinder med alkoholproblemer under og efter graviditeten samt for kvinder og børn i familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer

c)     indføre en strammere regulering af alkoholindustriens reklamer for alkoholholdige drikke og sponsorering af sportsbegivenheder i form af forbud mod reklamer mellem kl. 6.00 og 21.00 og ved at forbyde alkoholreklamer med børneindhold (computerspil, tegneserier) for ikke at give børnene et positivt billede af alkohol og

d)     forbyde alkoholholdige drikkevarer, der i deres udformning er svære at skelne fra slik eller legetøj, fordi børn ikke kan skelne mellem alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer;

171. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at der skabes forudsætninger for, at alle børn har adgang til alle former for sundhedspleje på alle niveauer, om nødvendigt ved at træffe positive foranstaltninger, der gør det muligt for udsatte grupper at få adgang til læge- eller hospitalsbehandling, som de ellers ikke ville have adgang til;

172. minder om, at Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer[13], fastsætter gravide og ammende kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, herunder kravet om, at arbejdsgiverne skal træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at hverken kvinderne eller de ufødte børn udsættes for sundhedsrisici på arbejdspladsen;

173. opfordrer til forskning i vurdering af miljømæssige virkninger på hormonsystemet, det neurologiske system, det psykologiske system og immunsystemet, indførelse af afprøvning af børnevenlighed i forbindelse med al transportplanlægning og fysisk planlægning samt positiv mærkning, som viser, at importeret legetøj ikke er fremstillet ved børnearbejde;

Fødselsregistrering

174. erkender, at ethvert barn har ret til at blive registreret ved fødslen som en retlig anerkendelse af dets eksistens og dets ret til at få tildelt et statsborgerskab og en identitet, uanset køn eller etnisk oprindelse eller forældrenes nationalitet eller status som flygtninge, immigranter eller asylansøgere;

175. anerkender, at en fødselsattest bidrager til at beskytte barnet mod krænkelser af dets rettigheder på grundlag af tvivl omkring dets alder eller identitet; mener, at pålidelige fødselsregistreringssystemer hindrer handel med børn og deres organer, dæmmer op for ulovlig adoption og forhindrer, at børns alder overdrives med henblik på tidligt ægteskab, militærets rekruttering af mindreårige, seksuel udnyttelse af børn, børnearbejde[14] og domstolenes behandling af mindreårige som voksne;

176. fremhæver, at ikke-registrerede børns "usynlighed" gør disse børn mere sårbare og øger risikoen for, at deres rettigheder krænkes, uden at det bemærkes;

177. beklager, at der i nogle lande udøves forskelsbehandling på grund af køn ved registrering af fødsler og anvendes love og praksisser, der er i strid med konventionen om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder, og som fører til afslag på registrering for enlige mødre, afvisning af moderens nationalitet og forskelsbehandling i forbindelse med registrering af piger uden skoleuddannelse, når adgang til registrering er baseret på uddannelsessystemet;

178. opfordrer Kommissionen samt børnerettigheds- og humanitære bistandsorganisationer til i fællesskab at søge at øge bevidstheden om behovet for fødselsregistrering i tredjelande; bemærker, at det, hvis der ikke foreligger en fødselsattest, vil kunne forhindre barnet i at få anerkendt arverettigheder og få adgang til uddannelse, sundhedstjenester og materiel bistand fra staten; opfordrer til fremme af foranstaltninger, der skal sikre universel adgang til sådanne tjenester, indtil den officielle registrering har fundet sted;

179. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til på nationalt plan og helt ned til landsbyplan at etablere permanente registreringssystemer, der er gratis for hele befolkningen, herunder de borgere, der er bosat i afsides beliggende områder, ved, hvor det er hensigtsmæssigt, at oprette bl.a. mobile registreringsenheder, tilbyde relevant undervisning af civile registratorer og tildele tilstrækkelige midler til at finansiering af disse initiativer;

180. opfordrer Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at sikre en effektiv samordning af politikker til fremme af fødselsregistrering, især med inddragelse af FN og tilknyttede agenturer, med det formål at nå til enighed om en fælles dagsorden, der kan fremme en effektiv indsats på verdensplan;

Børn i væbnede konflikter

181. understreger det presserende behov for at gennemføre EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter;

182. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i deres nationale lovgivning og til at undersøge, retsforfølge og straffe alle, der uretmæssigt har rekrutteret børn i væbnede styrker eller grupper eller brugt dem til at deltage aktivt i konflikter for at sikre, at der gøres enhver mulig indsats for at sætte en stopper for straffriheden med hensyn til sådanne kriminelle handlinger;

183. glæder sig over de forpligtelser, der blev indgået i Paris i 2006 med henblik på at beskytte børn mod at blive ulovligt rekrutteret eller brugt af væbnede styrker eller grupper, som er en opdatering af de principper, der vedtoges i Cape Town i 1997, og opfordrer indtrængende alle stater til at vedtage disse forpligtelser;

184. mener, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre, at børn, der har fået frataget deres frihed, bliver behandlet i overensstemmelse med humanitær folkeret og de internationale regler om menneskerettigheder under hensyntagen til deres særlige status som børn, og for at forbyde, at børn sættes i fængsel sammen med voksne, undtagen hvis der er tale om forældre med små børn; understreger i denne henseende behovet for at fremme uddannelsesprogrammer med henblik på at øge bevidstheden om dette spørgsmål hos ansatte og personale i retsvæsenet og politiet i lande, hvor man har konstateret anvendelse af drenge eller piger som børnesoldater;

185. understreger, at det er nødvendigt at behandle børn i overensstemmelse med ungdomsretsplejen og finde alternativer til retsprocedurer; opfordrer til, at der anvendes særlige offentlige anklagere og advokater, der beskæftiger sig med sociallovgivning, til at bistå børn i retten; kræver, at der nedsættes sandheds- og forsoningskommissioner;

186. kræver, at tidligere børnesoldater og andre børn, der har været berørte af væbnede konflikter, reintegreres og rehabiliteres socialt, fysisk og psykisk, at disse børn genforenes med deres familier eller, hvis dette ikke er muligt, tilbydes alternativ omsorg, at børnene tilbydes særlig undervisning for at komme op på et passende niveau, og at der sørges for oplysning om hiv/aids; understreger behovet for at afhjælpe manglerne i reintegrationen af pigesoldater, der undertiden er socialt udstødte og marginaliserede, ved at stille særlige ressourcer til rådighed til etableringen af programmer for uddannelse, seksuel sundhed, psykologisk bistand og familiemægling;

187. understreger behovet for, at medlemsstaterne træffer fælles diplomatiske foranstaltninger, når det rapporteres, at børn rekrutteres til militære enheder eller væbnede grupper;

188. bemærker, at katastrofehjælpen til børn i konfliktramte svage stater sjældent rækker til at sikre tilstrækkelig uddannelse, og opfordrer Kommissionen til at støtte uddannelsesaktiviteter, herunder gennemførelsen af de mindstestandarder, som agenturnetværket for uddannelse i katastrofeområder har fastsat, både i katastrofesituationer og i overgangsfasen fra krise til udvikling;

189. understreger, at udeblivelsen af en endelig afslutning på fastkørte konflikter skaber en situation, hvor retsstatsprincippet ikke respekteres, og hvor der begås menneskerettighedskrænkelser i de pågældende områder, og at dette udgør en væsentlig hindring, når det gælder om at sikre og respektere alle barnets rettigheder; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at opfylde børns og deres familiers særlige behov i områder med fastkørte konflikter;

Børn og demokrati

190. understreger børns ret til at vokse op i et frit og åbent samfund, hvor menneskerettigheder og ytringsfrihed respekteres, og der ikke længere afsiges dødsdomme, navnlig over mindreårige;

191. understreger, at børns stilling i stater uden demokrati er meget usikker, og opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på denne gruppes forhold;

192. opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmålet om, hvorledes den politiske bevidsthed kan højnes hos børn og unge mennesker i tredjelande, hvor demokratiet er begrænset, således at disse unge mennesker kan udvikle sig til politisk bevidste borgere;

193. opfordrer Kommissionen til at understrege betydningen af, at unge mennesker kan give udtryk for deres holdninger på frivillig basis gennem (politiske) ungdomsorganisationer;

0

0 0

194. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og den mellemstatslige gruppe "Børnenes Europa", det europæiske netværk af nationale observatorier for barndom (ChildONEurope), Europarådet, FN's børnefond, UNICEF, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

  • [1]  EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1.
  • [2]  EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.
  • [3]  http://www.savethechildren.net/alliance/where_we_work/europegrp_haveyoursay.html.
  • [4]  EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 259.
  • [5]  http://ec.europa.eu/justice_home/cfr_cdf/doc/thematic_comments_2006_en.pdf.
  • [6]  EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.
  • [7]  http://www.savethechildren.net/alliance/where_we_work/europegrp_haveyoursay.html.
  • [8]  ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde henviser direkte til menneskehandel som en af de værste former for udnyttelse.
  • [9]  Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (P6_TA(2006)0559).
  • [10]  I overensstemmelse med Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1. juni 2006 om forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn (EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 220).
  • [11]  ECPAT, der står for "End Child Prostitution, Child Pornography and Trafficking in Children for Sexual Purposes", er et internationalt støttenetværk.
  • [12]  EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
  • [13]  EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
  • [14]  Defineret i artikel 32, stk. 1, i konventionen om barnets rettigheder.

BEGRUNDELSE

I.    INDLEDNING

Ordføreren vil gerne indledningsvis hilse Kommissionens meddelelse om indførelse af en strategi for børns rettigheder velkommen. Dette viser en reel vilje til at prioritere dette spørgsmål i EU's aktioner, til at anerkende børn som fuldgyldige retssubjekter, hvis interesser skal tages specifikt i betragtning i alle de politikker og foranstaltninger, der vedtages på EU-plan[1], og til at skabe instrumenter, der skal fremme deres rettigheder.

Denne betænkning er en reaktion på denne meddelelse, og der tages heri stilling til nogle af forslagene, og der fremsættes andre forslag. Ud over de "strategiske" aspekter, der er af generel rækkevidde, og som vil blive behandlet først, omhandler betænkningen nogle specifikke områder, der henhører under Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders kompetencer, og inden for hvilke børns rettigheder bør være genstand for en målrettet aktion.

Fremme og udvikling af denne strategi bør ske ved en eksplicit bekræftelse af børns rettigheder, herunder retten til at have en familie, til undervisning, social integration, sundhedspleje, lige muligheder og sport, for at etablere grundlaget for udvikling af et børnevenligt samfund, som er tilpasset, så det giver plads for børnene, og så børnene føler sig beskyttet og er aktører i samfundet.

I denne forbindelse ønsker ordføreren at understrege, at denne betænkning på ingen måde er udformet som en række problemer, der skal løses, eller rettigheder, der skal prioriteres.

Det skal understreges, at betænkningen foreslås som et instrument, der kan danne grundlag for overvejelser om Kommissionens meddelelse under hensyntagen til de talrige drøftelser, der har fundet sted i Europa-Parlamentet (møder med skyggeordførerne, med arbejdsgruppen bestående af ordførerne for de forskellige rådgivende udvalg og møder med eksperter), og navnlig den fælles høring, der fandt sted den 17. april 2007, samt det første europæiske forum om børns rettigheder, der fandt sted den 4. juni i Berlin.

Fastlæggelsen af de store prioriteter for EU's fremtidige indsats sker i øvrigt (efter en omfattende høring, som Kommissionen agter at lancere) på grundlag af et dokument, som skulle blive offentliggjort i 2008.

II.  DE STORE LINJER I EN STRATEGI TIL BESKYTTELSE AF BØRNS RETTIGHEDER

1.   Retlig ramme

Børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som EU og medlemsstaterne skal respektere, navnlig i medfør af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950, hvortil der henvises i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Medlemsstaterne har i øvrigt alle sammen ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder, der er den vigtigste referenceramme i forbindelse med børns rettigheder. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at selv om FN's konvention er mere specifik, så indeholder den ikke nogen sanktionsmekanisme, der gør det muligt at sikre overholdelsen af den, som det er tilfældet med konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

EU har hidtil ikke haft noget specifikt retsgrundlag vedrørende børns rettigheder.

Der er imidlertid grund til at understrege, at forfatningstraktaten, hvis den blev vedtaget, ville være en langt mere hensigtsmæssig juridisk ramme, når det gælder børns rettigheder. Artikel I-3 ("Unionens mål") i forfatningstraktaten indeholder direkte henvisninger til børns rettigheder. Og artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (som udelukkende omhandler børns rettigheder) ville hermed få bindende karakter.

Hvis Det Europæiske Råd inden længe giver grønt lys for indkaldelse af en ny regeringskonference, skal Parlamentet afgive udtalelse i overensstemmelse med artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union. Her drejer det sig om at sikre, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved de opnåede resultater vedrørende børns rettigheder, men at de tværtimod bekræftes på ny eller endog konsolideres.

Derudover må man overveje, om det vil være hensigtsmæssigt for EU at blive part ikke blot i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, sådan som det overvejes, men også i flere af Europarådets konventioner, sådan som Europarådets repræsentant foreslog på høringen den 17. april[2]. Det er således nødvendigt at undersøge muligheden for, at Fællesskabet og/eller EU på sigt f.eks. tiltræder konventionerne om internetkriminalitet[3], om udøvelse af børns rettigheder[4], om adoption[5] og om seksuel udnyttelse[6]. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at overveje, hvordan man på et senere tidspunkt kan tiltræde FN's konvention om børns rettigheder.

Selv om der ikke findes et specifikt retsgrundlag, er der på EU-plan vedtaget en række instrumenter, der direkte eller indirekte berører børns rettigheder. Det er derfor vigtigt at indføre en kontrol- og tilsynsmekanisme i tilknytning til vedtagelsen og gennemførelsen af disse instrumenter for at sikre, at der tages behørigt hensyn til børns rettigheder ved udarbejdelsen af instrumenter, og følge gennemførelsen af disse instrumenter, således at det sikres, at børns rettigheders respekteres ved anvendelsen af dem. Det er det, man forstår ved "mainstreaming".

2.   Mainstreaming

I april 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse med det formål at forbedre foreneligheden mellem dens lovgivningsforslag og bestemmelserne i charteret om grundlæggende rettigheder[7]. Det fremgår således, at Kommissionen forfølger tre målsætninger: at gennemføre en systematisk og stringent kontrol af, at alle de relevante grundlæggende rettigheder er overholdt ved udarbejdelsen af alle lovforslag, at fremme "en kultur med vægt på de grundlæggende rettigheder" og at gøre resultaterne af Kommissionens kontrol med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder mere synlige for de andre institutioner og for offentligheden.

I en betænkning om denne meddelelse[8] opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til i sin konsekvensanalyse at oprette en kategori for de grundlæggende rettigheder. Det ser ud til, at denne anmodning bør genfremsættes og perfektioneres, da det i forbindelse med visse lovgivningsforslag vil være hensigtsmæssigt, at Kommissionen især overvejer de mulige virkninger af relevante bestemmelser for børn. Det er indlysende, at repræsentanter for det civile samfund og internationale organisationer med speciale på dette område bør kunne høres om sådanne forslag. Dette er ikke mindst vigtigt, hvis man tager i betragtning, hvilken merværdi sådanne repræsentanters direkte og specifikke erfaringer kan tilføre Kommissionens tjenestegrene og dermed bidrage til, at disse kan påvise potentielle risici, som tilsyneladende uskadelige forslag kan frembyde for børns rettigheder[9].

Europa-Parlamentet bør oprette et særligt organ, hvis sammensætning fastsættes på et senere tidspunkt, eller have en repræsentant/forsvarer for børns rettigheder, der vil kunne fungere som bindeled til repræsentanter for civilsamfundet eller andre organisationer, der har specialiseret sig i at forsvare børns rettigheder. Børnene vil kunne henvende sig til denne repræsentant, navnlig når de ønsker at stille forslag om fremme af børns rettigheder (jf. nedenfor).

3.   Deltagelse

"Deltagelse" er et nøgleord og en grundlæggende rettighed i forbindelse med børns rettigheder, der anvendes som leitmotiv i brochurer og erklæringer fra ngo'er, institutioner og internationale organisationer med speciale på dette område. Efter ordførerens mening svarer dette begreb til et grundlæggende demokratisk princip, nemlig at borgeren har ret til at deltage i beslutninger, der vedrører ham eller hende.

I det daglige sker der imidlertid ofte en nedprioritering af princippet om deltagelse, selv om det ofte er børnene selv, der er bedst i stand til at identificere og forstå de udfordringer og problemer, der vedrører dem, navnlig om hvad der finder sted i skolen, på gaden, i ungdomsklubber eller endog i familierne, og ikke mangler idéer til, hvordan tingene kan forbedres.

I nærværende betænkning anføres og søges det påvist, at et barn, hvis det har mulighed for frit at gøre sit synspunkt gældende om et spørgsmål vedrørende en relevant rettighed, der angår det [10], gerne gør det, og at det giver glimrende resultater.

Denne fremgangsmåde blev første gang anvendt i forbindelse med en omfattende høring lanceret af Save the Children (Red Barnet) om Kommissionens meddelelse, hvis resultater blev formidlet under den fælles høring den 17. april 2007.

Ordføreren opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med de synspunkter, der kommer til udtryk i dens meddelelse, og idet den støtter sig til de strukturer og personer, som er nærmest børnene, at indføre en ordning, som sikrer, at børnene høres/inddrages. Ordningen skal fungere hurtigt, effektivt og pålideligt i alle anliggender, som de direkte involveres i.

4.   Etablering af en interinstitutionel dynamik

For at beskyttelsen af børns rettigheder kan blive mere synlig og effektiv vil det være hensigtsmæssigt at forbedre funktionen af de organer, som de forskellige institutioner allerede har oprettet med dette spørgsmål for øje, og at styrke kommunikationen og samarbejdet mellem disse. Der oprettes nye organer efter behov.

I Kommissionens administration er der således for nylig blevet udpeget en koordinator for børns rettigheder, hvis arbejde bør støttes af et kontor med et tilstrækkeligt og kvalificeret personale og finansielle ressourcer. Endvidere kan man i forlængelse af den nuværende gruppe af kommissærer vedrørende "grundlæggende rettigheder" ved den kommende nedsættelse af Kommissionen udpege en kommissær for menneskerettigheder, der ligeledes specifikt skal have til opgave at beskytte børns rettigheder[11], og som skal centralisere og koordinere alle de lovgivningsmæssige og administrative aktiviteter, medieaktiviteter og andre aktiviteter i tilknytning til beskyttelse af børns rettigheder.

Der er i løbet af de senere år blevet oprettet andre instanser, navnlig i Rådet i 2000 i form af en stående mellemstatslig gruppe for børn og unge kaldet "Børnenes Europa"[12], der har form af et forum for udveksling og sammenligning af oplysninger om børn, og som holder et uformelt møde hvert halvår, der indkaldes af det land, der varetager formandskabet for EU.

Europa-Parlamentet har også oprettet et debatforum om spørgsmål vedrørende børn i form af en "Alliance for børns rettigheder" bestående af parlamentsmedlemmer af forskellig politisk observans og geografisk oprindelse, der mødes hver anden måned, og en undergruppe om familiespørgsmål.

Selv om disse initiativer er prisværdige, kan de vise sig at være utilstrækkelige, navnlig på grund af deres manglende synlighed og den manglende koordinering mellem dem. Efter ordførerens mening er det derfor nødvendigt at koordinere de aktiviteter, som disse forskellige instanser udfolder, at styrke dem og sikre offentliggørelse heraf eventuelt via en fælles webside.

Hvad angår Europa-Parlamentet, kan man som nævnt ovenfor endvidere overveje at oprette et organ, som kan koordinere aktiviteterne i forbindelse med beskyttelse af børns rettigheder, eventuelt ved at nedsætte et udvalg med interinstitutionel repræsentation og en administrativ afdeling, der kan støtte dens arbejde.

Lad mig endvidere minde om, at det er vigtigt at styrke forbindelserne til de forskellige internationale organisationer, såsom Europarådet, der gennemfører mange initiativer vedrørende børns rettigheder lige fra lancering af kampagner mod vold[13] til vedtagelse af forskellige henstillinger, resolutioner og konventioner, således at denne institution er en privilegeret partner i gennemførelsen af en strategi for børns rettigheder. Dette gælder ligeledes nogle af FN's agenturer, navnlig UNICEF, der især skiller sig ud på grund af kvaliteten af dens undersøgelser af forskellige aspekter af beskyttelsen af børns rettigheder.

I denne forbindelse påhviler det ligeledes Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der blev oprettet for nylig, at etablere et netværkssamarbejde med disse organisationer, Europarådets højkommissær for menneskerettigheder, civilsamfundet og specialiserede organer såsom det europæiske netværk for børneombudsmænd ENOC for at optimere forskningen i forsvar for børns rettigheder, udnytte de erfaringer, den viden og de informationer, der er indhøstet af andre instanser, og således undgå overlapninger.

5.   Indsamling af statistiske oplysninger

Kommissionen tilkendegiver i sin meddelelse, at den agter at gennemføre en omfattende analyse af de hindringer, der gør, at børn ikke kan udøve deres rettigheder til fulde. Denne analyse skal danne grundlag for en offentlig høring i 2008 og munde ud i fastsættelsen af hovedprioriteterne for EU's fremtidige indsats. Det er indlysende, at en sådan analyse og indførelsen og evalueringen af strategier, politikker og programmer, der fokuserer på børn, navnlig de dårligst stillede børn, skal kunne baseres på pålidelige, fuldstændige, værdifulde og ajourførte statistikker.

Det ser imidlertid ud til, at der er alvorlige mangler på dette område på EU-plan[14] og endnu mere alvorlige hindringer for indsamlingen af pålidelige statistikker om børn uden for EU, og at der bør gennemføres foranstaltninger for at forbedre indsamlingen af statistiske oplysninger. Europa-Kommissionen vil således kunne overveje at udvide Eurostats mandat for at medtage endnu flere indikatorer specifikt vedrørende børn i tæt samarbejde med medlemsstaterne, der også selv bør styrke deres statistiske redskaber. Også i denne forbindelse har børns deltagelse stor betydning, og det drejer sig om at undersøge mulighederne for på en systematisk måde at indsamle oplysninger om deres syn på bestemte spørgsmål. De oplysninger, der indsamles af telefonhjælpelinjerne for børn, kunne også anvendes. Det er indlysende, at der skal afsættes tilstrækkelige midler hertil. I denne forbindelse bemærkes det med tilfredshed, at Kommissionen i sin meddelelse er indstillet på "at afsætte de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til denne strategi"[15].

Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder kommer også til at spille en afgørende rolle i denne forbindelse. Som dets forgænger, Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, skal agenturet udvikle metoder og standarder til forbedring af sammenligneligheden, objektiviteten og pålideligheden af data på europæisk plan gennem samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne.[16]

6.   Fremme af samarbejde med de involverede parter: FORUMMET

Parallelt med bestemmelserne i forordningen om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der i artikel 10 bestemmer, at der skal oprettes en "platform for grundlæggende rettigheder", som skal udgøre en mekanisme til udveksling af oplysninger og samling af viden, og som skal bestå af forskellige typer organer, der arbejder for menneskerettigheder, bestemmes det i Kommissionens meddelelse, at der skal oprettes et forum.

Dette forum, som man kunne forestille sig ville komme til at henhøre under agenturet, skal ifølge Kommissionen bidrage til at udforme og overvåge EU-foranstaltninger og fungere som mødested for udveksling af god praksis. Det skal have deltagelse af såvel medlemsstaterne som FN's agenturer, Europarådet, uafhængige institutioner, der beskæftiger sig med fremme af børns rettigheder, civilsamfundet og børnene selv.

Kommissionen får til opgave at oprette et sådant forum for at sikre behørig deltagelse af de mange aktører, der er berørt, og samtidig sikre en effektiv organisation.

For at dette kan ske, må man sandsynligvis nedsætte en snæver rådgivende ekspertgruppe på højt plan, som kan bidrage til forskning og analyse og udarbejdelsen af dagsordenerne for forummets møder. I denne ekspertgruppe skal der sidde jurister og eksperter i børns rettigheder, som kan fremsætte konkrete forslag om de retsakter, der vil kunne vedtages på fællesskabsplan for at konkretisere forummets forslag. Forummets opgaver og beføjelser bør endvidere præciseres. Hvis dette forum skal fremsætte henstillinger, bør man i en slags vedtægt definere, hvordan disse henstillinger vil blive fulgt op, og udpege de organer, der skal omsætte dem i praksis og evaluere de fremskridt, som gennemførelsen medfører. Parlamentets berørte udvalg vil kunne spille en aktiv overvågningsrolle i denne forbindelse.

Forummet skal selvsagt for at kunne arbejde effektivt og under gode vilkår opføres i Fællesskabets budget.

7.   Indførelse af en mekanisme, der muliggør overvågning af de realiserede fremskridt

Man kan kun glæde sig over Kommissionens beslutning om hvert år at offentliggøre en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den foreslåede strategi. Denne rapport skal fungere som et redskab for Parlamentet, navnlig i forbindelse med dets årlige betænkninger om menneskerettighedssituationen internt og eksternt, så det kan udøve en systematisk og præcis kontrol med, hvordan der tages hensyn til børns rettigheder på fællesskabsplan.

I henhold til UNICEF's forslag[17] bør Europa-Parlamentet sikre kontrollen med de opnåede resultater ved regelmæssigt at tilrettelægge høringer vedrørende visse specifikke aspekter af fremme af børns rettigheder.

Også her skal Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder spille en afgørende rolle, og det drejer sig om at sikre, at kontrollen med overholdelsen af børns rettigheder indtager sin rette plads i det flerårige arbejdsprogram, som det skal udarbejde, når det påbegynder sit arbejde, og som Europa-Parlamentet inden længe vil blive hørt om[18].

III. PRIORITEREDE OMRÅDER, SOM STRATEGIEN SKAL BYGGES OP OMKRING

l. Bekæmpelse af enhver form for vold

Vold mod børn kan aldrig retfærdiggøres. Det er hovedsynspunktet i professor Pinheiros rapport, som blev fremlagt under høringen den 17. april, og det afspejler sig også i nærværende betænkning[19].

Derfor bør man ikke kun straffe voldsmændene, men også udarbejde en strategi for forebyggelse af vold mod børn.

EU har allerede indført flere vigtige værktøjer til bekæmpelse af den vold, som børn udsættes for, nemlig programmerne Daphne og Agis[20] og handlingsplanen for bekæmpelse af menneskehandel[21]: Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel[22], Rådets afgørelse af 29. maj 2000 om bekæmpelse af børnepornografi på internettet[23], Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[24] samt diverse foranstaltninger til bekæmpelse af sexturisme, der involverer børn.

I forbindelse med det sidstnævnte område meddelte kommissær Frattini under høringen den 17. april 2007, at Kommissionen i samarbejde med rejsearrangørerne vil arbejde for at styrke foranstaltninger, der kan standse strømmen af sexturisme fra medlemsstaterne, hvilket glæder ordføreren, som i øvrigt ønsker, at der fastsættes procedurer, der kan sikre en bedre koordination af ekstraterritorial efterforskning. Kommissær Frattini har desuden annonceret en meddelelse om internetkriminalitet, som blev vedtaget den 22. maj 2007.

Lad os i forbindelse med seksuel udnyttelse af børn huske på, at Europarådet er i færd med at vedtage en konvention til beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og at EU-medlemsstaterne har koordineret deres holdning til den via Artikel 36-udvalget. I den forbindelse er Fællesskabets og/eller EU's tiltrædelse af denne konvention blevet nævnt. Ordføreren kan kun opfordre til en sådan tiltrædelse og ser gerne, at der i den forbindelse vedtages en principiel holdning, der i fremtiden vil gøre EU i stand til at deltage i forhandlinger om kommende konventioner på det strafferetlige område - navnlig konventioner, der har til formål at beskytte børn - og ratificere dem.

Det er desuden påtrængende nødvendigt at indføre et system til beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug, som omfatter effektive kontrol- og koordineringsmekanismer, der kan sikre, at personer, som efter en domfældelse bør betragtes som værende uegnede til at arbejde med børn, rent faktisk nægtes adgang til visse erhverv. Ordføreren slår til lyd for, at Rådet styrker det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, når det gælder seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, ved at forbedre samarbejdet, hvad angår udveksling af oplysninger om retspraksis i EU, og ved at pålægge minimumskrav i forhold til de øvrige medlemsstater. Denne fremgangsmåde er påkrævet for at sikre, at forbuddet mod at udøve en aktivitet, som indebærer kontakt med børn, for den person, der er dømt for seksuelt misbrug i en medlemsstat, også har retsvirkning i de øvrige medlemsstater.

Når det gælder børnepornografi på internettet, vurderer Europa-Kommissionen, i samarbejde med flere banker og de vigtigste organer, der udsteder kreditkort, mulighederne for at udelukke websteder, hvorfra der sælges børnepornografisk materiale, fra onlinebetalingssystemerne. Det er et prisværdigt initiativ, som fortjener den største opmærksomhed. Ikke mindst bør det være tilladt for en bank at videregive oplysninger til andre kreditinstitutter med henblik på at varetage barnets interesser, hvis den pågældende bank har ophævet den aftale, der er indgået med en erhvervsdrivende, som sælger børnepornografisk materiale online - som oftest efter at have modtaget underretning fra den institution, der udsteder kreditkortet, og som har foretaget kontrollen. Man bør i denne forbindelse etablere en database, som løbende ajourføres, med oplysninger om erhvervsdrivende, som sælger børnepornografisk materiale. Oplysningerne om sådanne sælgere burde i øvrigt straks tilgå den berørte medlemsstats politimyndigheder, Europol og Interpol. I forbindelse med bekæmpelsen af onlinebørnepornografi bør der gennemføres kampagner for at oplyse og bevidstgøre offentligheden med henblik på at beskytte børnene og få gerningsmændene dømt.

Når det drejer sig om voldshandlinger, der spredes via internettet, bør der etableres et effektivt system til selvregulering vedrørende websteder, som spreder billeder eller videooptagelser, som viser brutale handlinger. Netoperatørerne bør opmærksomt følge det indhold, der er i omløb på deres websted, og forbyde "internetbrutalitet", som befordrer voldshandlinger blandt mindreårige og ydmygelse af elever og lærere. I denne forbindelse fremhæver ordføreren fællesskabsprogrammet Safer Internet Plus (2005-2008), som tager sigte på at fremme mere sikker brug af internettet og de nye onlineteknologier, som har givet anledning til etablering af telefonnumre og hotlines for at hjælpe børn, som kommer i forbindelse med ulovligt og skadeligt netindhold.

Det er endvidere vigtigt opmærksomt at følge de øvrige kommunikationsmidler, navnlig tv, for at overvåge og begrænse udsendelsen af billeder og programmer, som indeholder voldsscener eller er uegnede for børn.

En anden form for alvorlig vold, der bør sættes fokus på, er omskæring. I takt med de øgede migrationsstrømme, som ikke systematisk indebærer egentlig integration, er fænomenet stærkt stigende, også i EU. Ofte er der velvillige læger, som illegalt udfører denne type operationer. Endnu oftere udsættes børnene for sådanne handlinger, når de tages med til deres oprindelsesland og der lemlæstes uden at have modtaget oplysninger eller særlig lægehjælp. Skaderne er uoprettelige og har alvorlige konsekvenser for den berørtes fysiske og psykiske sundhed og udøvelse af sine rettigheder. Der bør etableres et samarbejde med oprindelseslandene herom.

I forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel[25] vil ordføreren gerne understrege fordelene ved et samarbejde med Europol og Eurojust, og ordføreren mener, at alle midler, der kan styrke deres indsats for at beskytte børn mod menneskehandel, skal tages i brug, hvilket også gælder indsatsen mod enhver form for vold og udnyttelse, ikke kun af seksuel karakter. Rent faktisk kan udnyttelsen af et barn antage vidt forskellige former, f.eks. brug af børn til tiggeri, hvilket åbenlyst skader barnets værdighed og påfører det alvorlige psykiske skader og derfor burde forbydes i alle medlemsstaterne. Ordføreren ønsker således, at medlemsstaterne forsyner Europol og Eurojust med alle brugbare oplysninger, som kan være med til at forbedre deres effektivitet, og at Europol styrker sit samarbejde med Interpol og Frontex.

Kommissær Frattini understregede i forbindelse med høringen den 17. april sin vilje til i tæt samarbejde med branchen at bekæmpe voldelige videospil, hvilket ordføreren fuldt ud kan støtte.

Under alle omstændigheder bør der lægges særlig vægt på fremme af børns rettigheder og navnlig på bevidstgørelse af børnene selv, så de kan blive en slags frontlinje-aktører i indsatsen for at komme krænkelserne af deres rettigheder til livs og for at udvikle en kultur, der respekterer menneskerettighederne.

2.   Bekæmpelse af fattigdom og forskelsbehandling og retten til uddannelse

Den nuværende strategi tager sigte på at nå millenniumudviklingsmålene, som fastsætter globale prioriteringer for hele verdens befolkning, men først og fremmest for børnene. Målene omhandler først og fremmest bekæmpelse af ekstrem fattigdom, skolegang for alle børn, fremme af sundheden blandt gravide og fødende kvinder, nedbringelse af børnedødeligheden og kampagner, som tager sigte på at forebygge hiv/aids, samt vaccinationskampagner.

Endvidere bør man beskytte børn mod de værste former for udnyttelse, navnlig børnearbejde, inddragelse af børn i konflikter (børnesoldater) og slaveri i hjemmet.

Ofte er fattigdom årsag til social udstødelse og forskelsbehandling. I sin meddelelse bekendtgør Kommissionen sin hensigt om fra 2007 at arbejde for en mere samlet gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom i EU. I denne forbindelse bør Kommissionen lægge særlig vægt på de følger af fattigdommen, der bringer børns udvikling og udøvelsen af deres rettigheder i fare.

Det er afgørende, at EU gør noget ved disse problemer i overensstemmelse med konventionen om barnets rettigheder, hvis artikel 27 og 28 understreger ethvert barns ret til en levestandard, der kan sikre barnets fysiske, mentale, åndelige, moralske og sociale udvikling samt barnets ret til uddannelse. Retten til uddannelse er i øvrigt også fastsat i artikel 14 i chartret om grundlæggende rettigheder.

EU skal tilse, at ingen form for forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til uddannelse og til modtagelse af kvalitetsuddannelse tolereres. På nuværende tidspunkt er det imidlertid kun Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, der pålægger medlemsstaterne at forbyde enhver form for forskelsbehandling, direkte eller indirekte, i forbindelse med uddannelse. Det betyder konkret, at på nuværende tidspunkt er det kun etniske mindretal, der i fællesskabsretten nyder beskyttelse mod forskelsbehandling i forbindelse med uddannelse, ikke religiøse eller sproglige mindretal. Ordføreren mener derfor, at der bør vedtages nye bestemmelser med henblik på at udvide anvendelsesområdet for beskyttelse mod forskelsbehandling i forbindelse med adgangen til uddannelse[26]. 2007 er det europæiske år for lige muligheder for alle. Ordføreren ønsker følgelig, at Kommissionen går i gang med at udarbejde et direktiv, der dækker alle områder, der er omhandlet i direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (jf. artikel 13), og udvider dette til at omfatte alle de former for forskelsbehandling, der er omfattet af EF-traktatens artikel 13, nemlig køn, etnisk oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering og handicap.

Handicappede børn bør være et af de højest prioriterede områder i forbindelse med EU's fremtidige foranstaltninger for at beskytte børns rettigheder. Der er i denne forbindelse grund til at understrege, at handicappede børn bør betragtes som børn "med anden styrke", hvorfor det er helt nødvendigt at sikre deres rettigheder og bidrage til deres udvikling og respektere dem.

Ordføreren mener endvidere, at der i visse tilfælde, navnlig i forbindelse med romabørn, bør iværksættes positive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. Dette synes faktisk at være den eneste måde, hvorpå man kan imødegå den segregation, som disse børn undertiden er udsat for[27].

Især bør kampagner for skolegang fremmes, da de på hensigtsmæssig vis kan bidrage til at bekæmpe den udbredte analfabetisme. Endvidere bør der træffes særlige foranstaltninger for at løse problemet med romabørnenes spredte skolegang.

Samtidig bør de sundhedsmæssige strukturer befordre vaccinationsprogrammer og sundhedspleje, som er rettet mod nyfødte og børn i romanibefolkningen, som ofte er en befolkningsgruppe med høj sygdomsrisiko.

I øvrigt bør der foretages en målrettet indsats til fordel for gadebørn, som lever eller arbejder på gaden, og om hvem oplysningerne er mere end mangelfulde, men hvis nød retfærdiggør målrettede foranstaltninger.

3.   Indvandrerbørns rettigheder

I sin meddelelse understreger Kommissionen, at en "anden udfordring består i at sikre, at børns rettigheder som indvandrere, asylsøgere og flygtninge respekteres i EU's og medlemsstaternes lovgivning og politikker"[28]. Ordføreren kan kun tilskynde til, at denne udfordring tages op.

På asylområdet ventes Kommissionen i løbet af de kommende måneder at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet nye instrumenter, som skal munde ud i et fælles asylsystem. Ordføreren henleder allerede nu opmærksomheden på, at der i højere grad skal tages hensyn til børns særlige situation i forbindelse med samtlige foranstaltninger, der vedtages i den henseende. Selv om de nuværende instrumenter rent faktisk allerede indeholder bestemmelser, der har til formål at beskytte børn, er de ikke altid tilstrækkelige, og der er fortsat problemer med anvendelsen af dem[29].. Derfor er det for eksempel nødvendigt at sikre, at de embedsmænd, der er ansvarlige for sagsbehandlingen, får en særlig uddannelse, at barnet bliver hørt under forhold, der svarer til dets alder, som skal fastslås med størst mulig nøjagtighed, og at der kan findes alternativer til tilbageholdelse, som kun tilfører barnet yderligere traumer.

Det vil også være en fordel præcist at definere begrebet "barnets tarv" i nært samråd med navnlig UNHCR, som har udviklet en procedure til formelt at fastslå, hvad begrebet tarv dækker, "BID" (Best Interests Determination)[30].

Dette begreb er særlig vigtigt i forbindelse med uledsagede mindreårige, hvis sårbarhed er ganske åbenlys[31]. Det er vigtigt at sikre, at de behørigt oplyses om deres rettigheder og om måden, hvorpå de kan beskytte disse rettigheder, og at de hurtigst muligt får hjælp fra en retlig repræsentant.

Der er endvidere mange børn, som ikke registreres ved fødslen. Børn, der ikke registreret, er ofte ikke i stand til at udøve deres ret til identitet, navn, nationalitet, undervisning og sundhedspleje. Børnene er usynlige, og der kræves således et konkret initiativ, eftersom en ikke-registreret mindreårig ikke har status som retssubjekt, hvilket forhindrer kontrol, forebyggelse og initiativer i tilfælde af krænkelse af barnets rettigheder. Børn, som ikke er registreret, er særligt udsatte og bliver ofte ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, gøres til slaver eller tvinges til at arbejde.

IV. KONKLUSION

De områder, som er belyst ovenfor, og hvor barnets rettigheder kræver specifik opmærksomhed, er kun nogle af de spørgsmål, som vil blive taget i betragtning med henblik på at nå frem til en egentlig "mainstreaming". Andre problematikker, navnlig ernæring, undervisning, alkohol- og narkotikamisbrug, der ifølge en undersøgelse foretaget af Save the Children fremstår som nogle af de store problemer, som børnene selv gerne så blive behandlet, skal naturligvis også give anledning til konkrete foranstaltninger.

Der er adskillige andre af børnenes rettigheder, som ikke respekteres, og som ikke er omfattet af behørige garantier. Der er en række forhold, som trænger sig på, når det gælder børn. Vi kan eksempelvis nævne det eksponentielt stigende antal tilfælde af international handel med børn, bureaukratiske procedurer, som lægger hindringer i vejen for internationale adoptioner, de tragiske situationer i forbindelse med tvangsægteskaber og det betragtelige antal børn, som savnes, og som man ikke har hørt fra.

Som ordføreren påpegede i starten, vil de prioriterede områder i den strategi, som Kommissionen har foreslået, blive drøftet tilbundsgående på et senere tidspunkt og i forskellige fora. Et af dem er det forum, som mødes første gang i Berlin.

Det er imidlertid vigtigt at evaluere de retningslinjer, der er indeholdt i den nye europæiske strategi for at støtte familien og styrke fødselsprocenten og for at sikre børnenes rettigheder.

  • [1]  Som Marta Santos Pais, direktør for UNICEF's forskningscenter Innocenti, understregede det i sin åbningstale på høringen den 17.4.: "Children require distinct and systematic attention and their consideration cannot be diluted or neglected when policies are shaped and budgetary allocations made".
  • [2]  Verena Taylor erklærede således "We would like very much to see the European Union become party to suitable Conventions, thus reinforcing our political and practical cooperation in this context, and giving extra impetus to their ratification by member States". Talen kan læses i sin helhed på følgende websted: http://www.europarl.europa.eu/hearings/default_en.htm.
  • [3]  Hvori der i artikel 9 henvises til lovovertrædelser i tilknytning til børnepornografi.
  • [4]  Denne konvention, der sigter mod at beskytte "barnets tarv", omfatter foranstaltninger af proceduremæssig karakter, der gør det muligt for børn at udøve deres rettigheder, navnlig i familiesager (forældremyndighed, besøgsret, faderskab, værgemål), der anlægges ved en retlig myndighed.
  • [5]  En revision af denne konvention, der tager hensyn til de retlige og samfundsmæssige ændringer, der finder sted i øjeblikket, vedrører navnlig høring af adoptivbarnet, når det er muligt, adoptantens minimumsalder, personernes ret til at kende deres identitet eller deres oprindelse. Den reviderede konvention om adoption vil blive forelagt for Ministerkomitéen i 2007.
  • [6]  Denne konvention er ved at blive vedtaget, og muligheden for, at Fællesskabet og/eller EU tiltræder den, undersøges nu i Rådet.
  • [7]  Meddelelse fra Kommissionen - Overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag - Metodologi for en systematisk og stringent kontrol, KOM(2005)0172 af 27.4.2005.
  • [8]  Europa-Parlamentets beslutning af 15.3.2007 om overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: fremgangsmåde for en systematisk og stringent kontrol (2005/2169(INI)).
  • [9]  Jf. i denne forbindelse den sammenfattende rapport fra netværket af uvildige eksperter i grundlæggende rettigheder fra 2005, s. 17 ff.
  • [10]  Artikel 12 i konventionen om barnets rettigheder.
  • [11]  Europa-Parlamentet har allerede tidligere krævet, at der udpeges en repræsentant på højt niveau, som skal varetage børns rettigheder. Jf. navnlig Europa-Parlamentets beslutning om handel med børn og børnesoldater (B5-0320/2003) vedtaget den 3.7.2003.
  • [12]  http://www.childoneurope.org/_fr/index_fr.htm.
  • [13]  Siden januar 2006 har Europarådet haft en koordineringsenhed, der beskæftiger sig med fremme af børns rettigheder og beskyttelse af børn mod vold – www.coe.int/children.
  • [14]  Jf. i denne forbindelse navnlig brochuren offentliggjort af Euronet "Children Rights in the EU", s. 36.
  • [15]  Ovennævnte meddelelse, s. 13.
  • [16]  Artikel 4, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15.2.2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
  • [17]  Jf. Marta Santos Pais' tale på høringen den 17.4.2007 http://www.europarl.europa.eu/hearings/default_en.htm
  • [18]  Artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15.2.2007.
  • [19]  Sergio Paulo Pinheiro er udpeget til at lede FN's undersøgelse om vold mod børn. Undersøgelsen kan findes på flere websteder bl.a. http://www.unicef.org.
  • [20]  Dette program har til formål at hjælpe jurister, de retshåndhævende myndigheder og repræsentanter for de tjenester, der yder bistand til ofre, i EU-medlemsstaterne og i kandidatlandene med at iværksætte europæiske netværk og med at udveksle oplysninger og god praksis.
  • [21]  EU's plan for bedste praksis, standarder og procedurer i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel, EUT C 311 af 9.12.2005.
  • [22]  EFT L 203 af 1.8.2002.
  • [23]  EFT L 138 af 9.6.2000.
  • [24]  EFT L 13/44 af 20.1.2004.
  • [25]  Kommissær Frattini har gjort den 17. oktober til dag for bekæmpelse af menneskehandel.
  • [26] Se i den forbindelse temarapport nr. 4 fra ekspertnettet vedrørende grundlæggende rettigheder af 25.5.2006, s. 45.
  • [27]  Der findes eksempler på god praksis på området i førnævnte rapport, s. 46 ff.
  • [28]  KOM(2006)0367, s. 7.
  • [29]  Se i den forbindelse indlægget fra repræsentanten fra UNHCR ved høringen den 17. april http://www.europarl.europa.eu/hearings/default_en.htm.
  • [30]  Den formelle fastslåelse af barnets tarv (BID) er en formel proces, som består af særlige sikkerhedsprocedurer og dokumentationskrav fastsat for visse børn under UNHCR's kompetence. Beslutningstageren pålægges at vægte og afveje alle relevante faktorer i den enkelte sag, og vedkommende skal tillægge de rettigheder og pligter, som er anerkendt i FN's konvention om barnets rettigheder og i andre menneskerettighedsinstrumenter, passende vægt, således at der bliver truffet en fuldstændig afgørelse, som på bedste vis beskytter barnets rettigheder.
  • [31]  I henhold til skøn fra UNHCR er 4 til 5 % af de asylsøgere, der ankommer til EU's territorium, uledsagede mindreårige, hvilket svarede til mellem 8.000 og 10.000 mindreårige i 2006.

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (12.9.2007)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Mod en EU-strategi for børns rettigheder
(2007/2093 (INI))

Rådgivende ordfører (*): Marie Panayotopoulos-Cassiotou

(*) Procedure med associerede udvalg − forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at familien udgør en fordelagtig ramme for beskyttelsen af børns rettigheder, den sunde udvikling af deres personlighed og evner og opnåelsen af den viden, der er nødvendig for, at de kan udøve deres rettigheder og blive bevidste om deres pligter, og at der derfor må gøres enhver indsats for at støtte familierne ved hjælp af passende offentlige politikker, men at alle børn, herunder forældreløse, hjemløse og flygtninge, der savner en sådan ramme, i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) af 20. november 1989 skal have adgang til beskyttelse inden for en erstatningsramme, der kan sikre dem en opvækst uden nogen form for forskelsbehandling,

B.  der mener, at EU-strategien for børns rettigheder bør have rod i de værdier og principper, der er fastlagt i UNCRC,

C. der påpeger, at langvarige konflikter mellem separerede forældrene har negative virkninger for børnene,

D. der mener, at børns rettigheder som selvstændige retssubjekter bør anerkendes, og at piger og kvinder på trods af den nationale og internationale lovgivning ofte udsættes for juridisk, social og økonomisk forskelsbehandling, der berører udøvelsen af deres positive og grundlæggende rettigheder såsom lige adgang til almen og faglig uddannelse, sundhed, sikre fødevarer og rent vand og reproduktive rettigheder for teenagere,

E.  der finder, at de grundlæggende værdier og rettigheder, herunder lighed mellem kønnene, skal udgøre et væsentligt element i opdragelsen og undervisningen i barndommen og danne grundlag for alle de øvrige faser i livet,

F.  der henviser til, at kønsaspektet skal integreres i alle politikker, der berører børn, da lighed mellem kønnene begynder med anerkendelse af lige rettigheder for drenge og piger allerede i de første leveår,

G. der finder, at krænkelser af menneskerettighederne, der begås mod indvandrerkvinder og -piger i form af såkaldte æresdrab, tvangsægteskaber, kønslemlæstelse og andre former for krænkelser, i intet tilfælde kan retfærdiggøres med kulturelle eller religiøse hensyn og under ingen omstændigheder må tolereres,

H. der henviser til, at børn i Europa fra en tidlig alder udsættes for fremstillinger af gru, pornografi og vold i medierne, og at dette kan have ødelæggende psykiske og sociale virkninger for børn, herunder angst, depression, øget aggressivitet og problemer i skolen,

1.  understreger, at det primære ansvar for beskyttelse af børns rettigheder ligger hos de nationale regeringer; understreger, at børns rettigheder udgør en del af menneskerettighederne, som EU og medlemsstaterne er forpligtede til at overholde i henhold til national, europæisk og international lovgivning;

2.  påpeger, at en strategi for børns rettigheder bør baseres på værdierne og de fire grundlæggende principper i UNCRC: a) beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling, b) barnets tarv som det primære hensyn, c) retten til liv og udvikling, d) retten til at ytre sin mening og blive lyttet til i alle spørgsmål og procedurer, der vedrører barnet;

3.  understreger, at den fremtidige strategi bør anerkende retten til uddannelse på grundlag af princippet om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling;

4.  påpeger, at forbud mod, at piger deltager i skoleundervisning og idræt, herunder svømning, ud fra kulturelle hensyn, ikke kan retfærdiggøres af nogen kultur eller religion og ikke må tolereres;

5.  er foruroliget over de mange rettighedsovertrædelser, der berører piger med indvandrerbaggrund; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbyde tørklæder og hijab i det mindste i grundskolen, for at give retten til at være barn en mere solid forankring og sikre muligheden for at foretage et ægte frit valg på et senere alderstrin;

6.   minder om børns rettigheder til sundhed og navnlig teenageres ret til seksuel og reproduktiv sundhed, og understreger, at beskyttelsen af mødrenes sundhed skal være en integreret del af den fremtidige strategi for børns rettigheder, der skal fremme hensigtsmæssige leve- og arbejdsforhold for gravide og ammende kvinder og insistere på overholdelse af den eksisterende lovgivning om beskyttelse af kvindelige arbejdstageres rettigheder samt en lige og universel adgang for alle kvinder til præ- og postnatal offentlig sundhedspleje af høj kvalitet med henblik på at reducere moder- og børnedødeligheden og begrænse overførslen af sygdomme fra mor til barn; understreger den store betydning, som barselsorlov har for barnets udvikling, navnlig på grund af barnets tætte tilknytning til moderen ikke blot i de første måneder efter fødslen, men også i dets første leveår;

7.  minder om, at Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer[1], fastsætter gravide og ammende kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, herunder kravet om, at arbejdsgiverne skal træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at hverken kvinderne eller de ufødte børn udsættes for sundhedsrisici på arbejdspladsen;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette adgangen for unge piger til information og uddannelse om reproduktiv sundhed og reproduktive sundhedstjenester;

9.  påpeger, at man i den fremtidige EU-strategi bør anerkende familiens vigtige rolle som den samfundsinstitution, der har det grundlæggende ansvar for barnets overlevelse, tryghed og udvikling; mener, at der bør tages fuldt hensyn til børns rettigheder i spørgsmål vedrørende forening af arbejds- og familieliv og arbejdstid med særlig hensyntagen til forholdene for handicappede mødre og mødre til handicappede børn, samt i udformningen af politikker for offentlig og/eller privat støtte til børn og deres forældre med henblik på at sætte begge forældre i stand til at påtage sig og dele ansvaret for deres børns opdragelse og pasning; er af den opfattelse, at man bør anerkende det faktum, at et stigende antal mennesker nu lever i alternative familieformer, der ikke svarer til den traditionelle kernefamilie bestående af en mor, en far og deres biologiske børn;

10. henstiller, at man opretter og udvider lokale og regionale netværk med deltagelse af centrale og lokale myndigheder, ngo'er og organisationer for beskyttelse af børns rettigheder med henblik på at stille forebyggelses-, beskyttelses- og støttetjenester til rådighed for børn og deres familier;

11. går ind for, at der i medlemsstaterne etableres passende strukturer, som kan hjælpe børn og deres forældre med at tilpasse sig til ændrede familieforhold;

12. fordømmer alle former for vold mod børn, herunder fysisk, psykisk og seksuel vold såsom tortur, misbrug, udnyttelse og bortførelse af børn, handel med eller salg af børn og deres organer, vold i hjemmet, børnepornografi, børneprostitution, pædofili og eller skadelige traditioner såsom kønslemlæstelse af piger, tvangsægteskaber og æresforbrydelser;

13. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe effektive lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, herunder i form af indsamling af data opdelt på alder og køn med henblik på at forebygge og forhindre alle former for vold, der begås på deres område i såvel det private som det offentlige rum;

14. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge lægernes opmærksomhed på skadelige traditionelle praksisser og sikre, at overtrædelser af gældende lov straffes konsekvent, og at der lægges særlig vægt på sårbare grupper såsom piger og kvinder med indvandrerbaggrund og fra etniske minoriteter samt handicappede piger;

15. opfordrer medlemsstaterne til enten at gennemføre specifikke lovbestemmelser om kvindelig kønslemlæstelse eller at indføre love, som gør det muligt at retsforfølge enhver, der udfører kønslemlæstelse;

16. opfordrer medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for sundhedspersonale at registrere samtlige tilfælde af kvindelig kønslemlæstelse og desuden registrere tilfælde, hvor der er mistanke om, at der vil blive foretaget kønslemlæstelse;

17. opfordrer medlemsstaterne til at give udtryk for deres afstandtagen fra traditionsbaseret vold mod kvinder, fordømme krænkelser af indvandrerpigers menneskerettigheder, som begås på deres familiers foranledning, og undersøge, hvilke love der kan anvendes til at stille familiemedlemmer til ansvar, særlig i tilfælde af såkaldte æresforbrydelser;

18. fastholder, at såfremt vold mod og misbrug af børn skal påvises og konfronteres i en tidlig alder, må der indføres en specifik procedureprotokol for registrering og behandling af sådanne tilfælde samt uddannelsesforanstaltninger for læge- og sundhedspersonale med ansvar for spørgsmål i tilknytning til børns fysiske og psykiske sundhed;

19. minder om, at børn og unge uanset alder har ret til at give udtryk for deres mening; mener, at såvel piger som drenge har ret til at komme til orde, og at denne ret bør sikres i forbindelse med det arbejde, der er påbegyndt med henblik på udarbejdelse af en EU-strategi for børns rettigheder, og at der bør sikres en ligelig deltagelse af piger og drenge;

20. opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe et lovgrundlag, der kan gøre det muligt at straffe børnesexturister, og opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at undersøge mulighederne for at vedtage en fælles EU-strategi mod børnesexturisme samt undertegne og fremme adfærdskodekser i hotel- og turistbranchen som f.eks. ECPAT-kodeksen[2] af 21. april 2004 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse af børn i forbindelse med rejser og turisme;

21. understreger, at langt de fleste af de børn, der udsættes for menneskehandel med henblik på kommerciel seksuel udnyttelse såsom prostitution og fremstilling af børnepornografi samt med henblik på tvangsægteskaber, er teenagepiger, hvilket gør menneskehandel til et vigtigt kønsspørgsmål; understreger endvidere, at der selv i grupper, der forsøger at kontrollere og stoppe menneskehandel, fortsat findes traditionelle holdninger vedrørende forholdet mellem kønnene og traditionelle opfattelser af kvinders og børns rolle;

22. opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og strafforfølgning af handel med mennesker, særlig kvinder og børn (Palermo-protokollen), og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte børn, der er ofre for menneskehandel, bl.a. ved at give ofrene midlertidig eller permanent opholdstilladelse i deres land;

23. opfordrer Kommissionen til straks at foretage en evaluering af de nationale gennemførelsesbestemmelser til Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[3] med henblik på fremsættelse af et forslag om en øjeblikkelig ændring af nationale bestemmelser, der er i modstrid med denne afgørelse, og opfordrer til, at alle medlemsstater ratificerer den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. maj 2000; mener, at en af Kommissionens grundlæggende prioriteter bør være at styrke grænseoverskridende operationer mod internetsider med børnepornografi og at forbedre samarbejdet mellem de offentlige myndigheder og private organisationer med henblik på at få lukket ulovlige websteder;

24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle til rådighed stående midler, herunder informations- og forebyggelseskampagner, til at bekæmpe misbrug af informations- og kommunikationsteknologier til handel med børn og børnepornografi; erindrer om, at enhver forbrydelse også er en forbrydelse online;

25. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, hvordan de bedre kan beskytte unge mod vold i medierne, samt overveje, om straffen for ikke at sikre denne beskyttelse bør være strengere;

26. understreger, at den kommende strategi og medlemsstaternes indsats bør omfatte foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af vold, der begås af børn, navnlig i skolen, og dette bør bl.a. ske ved hjælp af kampagner for medborgerkundskab, fremme af og undervisning i etiske og moralske principper i skolerne og en passende information til forældre og lærere samt sundhedspersonale;

27. opfordrer medlemsstaterne til at lægge større vægt på mediernes og internetudbydernes ansvar for bekæmpelse af alle former for vold mod børn af begge køn, navnlig gennem bekæmpelse af spredning af børnepornografisk materiale på nettet, via identifikation og strafforfølgning af brugere af dette materiale og via fremme af et medieindhold, der respekterer børns rettigheder og værdighed;

28. minder medlemsstaterne om behovet for, at de snarest muligt opfylder deres europæiske og internationale forpligtelser i forbindelse med beskyttelse af børns rettigheder;

29. anbefaler, at der i den kommende strategi lægges særlig vægt på den lægelige, psykologiske og sociale hjælp til piger og drenge, som har været udsat for vanrøgt, misbrug, mishandling, udnyttelse og direkte og/eller indirekte vold, idet der tages hensyn til barnets tarv og kønsaspektet; minder om, at den indirekte volds konsekvenser for barnets velfærd og forebyggelsen af denne vold bør medtages i Kommissionens arbejde; understreger, at disse spørgsmål ofte hænger sammen med fattigdom og social udstødelse blandt familier, og at der er behov for nye sociale politikker, der lægger større vægt på solidaritet, hvis disse problemer skal løses;

30. anmoder om, at den kommende strategi kommer til at omfatte foranstaltninger for at forebygge kønsrelateret vold med særlig fokus på bl.a. oplysningskampagner om lighed mellem kønnene, rettet mod piger og drenge, forældre, undervisere og de sårbare samfundsgrupper, og at den sigter på at frigøre pigerne, sikre deres lige muligheder og forbedre varetagelsen af deres rettigheder; anmoder om, at man fremmer drenges og mænds aktive deltagelse i de nævnte præventive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at gøre sin udviklingsbistandspolitik og sine handelsaftaler afhængige af indførelsen af lovgivning, som sikrer ligheden mellem mænd og kvinder, og afskaffelsen af enhver form for vold mod kvinder og børn;

31. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til både i EU og uden for EU at fremme en lige adgang for piger og drenge til uddannelse på alle niveauer og til sundhedspleje med særlig vægt på dårligt stillede børn, navnlig børn tilhørende etniske eller sociale minoriteter;

32. opfordrer Kommissionen til i sine forbindelser med tredjelande at tilskynde til ratificering af internationale aftaler, der har til formål at fjerne forskelsbehandling af kvinder og fremme deres deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv, således at de på denne måde kan forbedre deres børns velfærd;

33. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere indføjelse af materiale om menneskerettigheder og de fælles værdier, der udgør selve grundlaget for demokratisk medborgerskab, i skolernes læseplaner;

34. anmoder Kommissionen om at indsamle oplysninger, der er fordelt på alder og køn, om alle former for diskrimination og vold mod børn, integrere ligestillingen mellem kønnene i alle politikker og instrumenter i sin kommende strategi, herunder i de aktiviteter, der gennemføres af forummet for børns rettigheder, og at sikre opfølgningen og evalueringen af disse politikker, bl.a. ved hjælp af "kønsbudgettering";

35. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig rapport om unge i EU;

36. minder om, at hvis den kommende strategi skal være effektiv, kræver det et langsigtet engagement og en langsigtet indsats, et øget og effektivt tilsyn med overholdelsen af børns rettigheder via udvikling af indikatorer og inddragelse af ngo'er samt forældre- og uddannelsesorganisationer og samordning med de nationale og internationale initiativer og politikker vedrørende børns rettigheder;

37. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre kvaliteten af deres børnepasningsfaciliteter, da disse faciliteter giver børn et stærkt grundlag for deres fremtid, samtidig med at de kommer forældrene til gode, navnlig med hensyn til mødrenes arbejdsbyrde, hvilket på sin side bidrager til at nedbringe fattigdommen blandt kvinder og dermed blandt børn;

38. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at bekæmpe alkoholskader hos kvinder og børn ved

a) at informere kvinder bedre om føtalt alkoholsyndrom;

b) at stille passende sundhedsservice og -rådgivning til rådighed for kvinder med alkoholproblemer under og efter graviditeten samt for kvinder og børn i familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer

c) at indføre en strammere regulering af alkoholindustriens reklamer for alkoholholdige drikke og sponsorering af sportsbegivenheder i form af forbud mod reklamer mellem kl. 6.00 og 21.00 og ved at forbyde alkoholreklamer med børneindhold (computerspil, tegneserier) for ikke at give børnene et positivt billede af alkohol, og

d) at forbyde alkoholholdige drikkevarer, der i deres udformning er svære at skelne fra slik eller legetøj, fordi børn ikke kan skelne mellem alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer;

PROCEDURE

Titel

En EU-strategi for børns rettigheder

Procedurenummer

2007/2093(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM

26.4.2007

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

26.4.2007

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Marie Panayotopoulos-Cassiotou

20.12.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

2.5.2007

4.6.2007

25.6.2007

 

 

Dato for vedtagelse

11.9.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Edit Bauer, Emine Bozkurt, Hiltrud Breyer, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Lívia Járóka, Urszula Krupa, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Karin Resetarits, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Amalia Sartori, Eva-Britt Svensson, Anne Van Lancker, Anna Záborská

 

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Gabriela Creţu, Donata Gottardi, Anna Hedh, Christa Klaß, Marusya Ivanova Lyubcheva, Maria Petre, Zuzana Roithová

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

  • [1]  EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
  • [2]  ECPAT, der står for "End Child Prostitution Child Pornography and Trafficking in Children for Sexual Purposes", er et internationalt støttenetværk.
  • [3]  EUT L 13 af 20.1.2004, s. 44.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (19.7.2007)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

"Mod en EU-strategi for børns rettigheder"
(2007/2093(INI))

Rådgivende ordfører: Irena Belohorská

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger behovet for i højere grad at prioritere fremme af børns rettigheder i EU's politiske drøftelser, menneskerettighedsdrøftelser og konsultationer med tredjelande og i EU's og medlemsstaternes foranstaltninger som led i FN's menneskerettighedstiltag;

2.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde børns rettigheder i lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter i EU's politikker både indadtil og udadtil og navnlig til at fremme eksterne projekter og foranstaltninger til bekæmpelse af handel med børn og vold mod og seksuel udnyttelse af børn, til udryddelse af børnearbejde og anvendelse af børn i væbnede konflikter samt foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af universel adgang til uddannelse og grundlæggende sundhedsydelser;

3.  glæder sig over Tysklands forslag om nye EU-retningslinjer for beskyttelse og fremme af børns rettigheder; understreger betydningen af at samordne de kommende retningslinjer fra Rådet og den strategi, som Kommissionen har foreslået, og opfordrer begge institutioner til at vedtage en supplerende strategi for beskyttelse af børns rettigheder;

Fødselsregistrering

4.  erkender, at ethvert barn har ret til at blive registreret ved fødslen som en retlig anerkendelse af dets eksistens og dets ret til at få tildelt et statsborgerskab og en identitet, uanset køn eller etnisk oprindelse eller forældrenes nationalitet eller status som flygtninge, immigranter eller asylansøgere;

5.  anerkender, at en fødselsattest bidrager til at beskytte barnet mod krænkelser af dets rettigheder på grundlag af tvivl omkring dets alder eller identitet; mener, at pålidelige fødselsregistreringssystemer hindrer handel med børn og deres organer, dæmmer op for ulovlig adoption og forhindrer, at børns alder overdrives med henblik på tidligt ægteskab, militærets rekruttering af mindreårige, seksuel udnyttelse af børn, børnearbejde[1] og domstolenes behandling af mindreårige som voksne;

6.  fremhæver, at ikke-registrerede børns "usynlighed" gør disse børn mere sårbare og øger risikoen for, at deres rettigheder krænkes, uden at det bemærkes;

7.  beklager, at der i nogle lande udøves forskelsbehandling på grund af køn ved registrering af fødsler og anvendes love og praksisser, der er i strid med konventionen om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder, og som fører til afslag på registrering for enlige mødre, afvisning af moderens nationalitet og forskelsbehandling i forbindelse med registrering af piger uden skoleuddannelse, når adgang til registrering er baseret på uddannelsessystemet;

8.  opfordrer Kommissionen samt børnerettigheds- og humanitære bistandsorganisationer til i fællesskab at søge at øge bevidstheden om behovet for fødselsregistrering i tredjelande; bemærker, at det, hvis der ikke foreligger en fødselsattest, vil kunne forhindre barnet i at få anerkendt arverettigheder og få adgang til uddannelse, sundhedstjenester og materiel bistand fra staten; opfordrer til fremme af foranstaltninger, der skal sikre universel adgang til sådanne tjenester, indtil den officielle registrering har fundet sted;

9.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til på nationalt plan og helt ned til landsbyplan at etablere permanente registreringssystemer, der er gratis for hele befolkningen, herunder de borgere, der er bosat i afsides beliggende områder ved i områder, hvor det er hensigtsmæssigt, at oprette bl.a. mobile registreringsenheder, tilbyde relevant undervisning af civile registratorer og tildele tilstrækkelige midler til at finansiering af disse initiativer;

10.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre forskning og indsamle køns- og aldersspecifikke oplysninger med henblik på at give mulighed for overvågning;

11.  opfordrer Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at sikre effektiv samordning af politikker til fremme af fødselsregistrering, især med inddragelse af FN og afhængige agenturer, med det formål at nå til enighed om en fælles dagsorden, der fremmer en effektiv indsats på verdensplan;

Børn i væbnede konflikter

12.  understreger det presserende behov for at gennemføre EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter;

13.  opfordrer alle stater, der endnu ikke har ratificeret FN’s konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil, til hurtigt muligt at gøre dette;

14.  opfordrer indtrængende Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne til at tilskynde til vedtagelse af tiltag med henblik på at forebygge indblanding af børn i væbnede konflikter og opfordrer børnerettigheds- og humanitære bistandsorganisationer til at gennemføre en oplysningskampagne om børns rettigheder og hjælpe dem til at vende tilbage til eller blive i skolen; påpeger, at den grundlæggende årsag til, at børn - frivilligt eller under tvang - rekrutteres af bevæbnede grupper er, at der ikke er nogen anden mulighed for overlevelse, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger til forbedring af børns levevilkår;

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol i deres nationale lovgivning og til at undersøge, retsforfølge og straffe alle, der uretmæssigt har rekrutteret børn i væbnede styrker eller grupper eller brugt dem til at deltage aktivt i konflikter for at sikre, at der gøres enhver mulig indsats for at sætte en stopper for straffriheden med hensyn til sådanne kriminelle handlinger;

16.  glæder sig over vedtagelsen af de forpligtelser, der blev indgået i Paris i 2006 med henblik på at beskytte børn mod at blive ulovligt rekrutteret eller brugt af væbnede styrker eller grupper som en opdatering af de principper, der vedtoges i Cape Town i 1997, og opfordrer indtrængende alle stater til at vedtage disse forpligtelser;

17.  opfordrer Kommissionen til at skærpe kontrollen med våbenhandel, navnlig handel med lette våben, der kan anvendes af børn;

18.  kræver, at børn øjeblikkeligt fjernes fra væbnede grupper eller styrker, selv om der ikke er afgivet nogen formel fredserklæring;

19.  bemærker, at visse ngo'er er i gang med at træffe forebyggende foranstaltninger over for stridende parter, herunder ikke-nationale parter, med henblik på at overtale dem til at undlade at bruge børn som soldater; bemærker, at disse foranstaltninger til en vis grad er effektive, og opfordrer Kommissionen til at støtte dem;

20.  mener, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre, at børn, der har fået frataget deres frihed, bliver behandlet i overensstemmelse med humanitær folkeret og de internationale regler om menneskerettigheder under hensyntagen til deres særlige status som børn, og for at forbyde, at børn sættes i fængsel sammen med voksne, undtagen hvis der er tale om forældre med små børn; understreger i denne henseende behovet for at fremme uddannelsesprogrammer med henblik på at øge bevidstheden om dette spørgsmål hos ansatte og personale inden for retsvæsenet og politiet i lande, hvor man har konstateret anvendelse af drenge eller piger som børnesoldater;

21.  understreger, at det er nødvendigt at behandle børn i overensstemmelse med ungdomsretsplejen og finde alternativer til retsprocedurer; opfordrer til, at der anvendes særlige offentlige anklagere og advokater, der beskæftiger sig med sociallovgivning, med henblik på at bistå børn i retten; kræver, at der nedsættes sandheds- og forsoningskommissioner;

22.  kræver, at tidligere børnesoldater og andre børn, der har været berørte af væbnede konflikter, reintegreres og rehabiliteres socialt, fysisk og psykisk, at disse børn genforenes med deres familier eller, hvis dette ikke er muligt, tilbydes alternativ pleje, at børnene tilbydes uddannelseskurser for at komme op på et passende niveau, og at der sørges for oplysning om hiv/aids; understreger behovet for at gøre fornuftige specifikke fremskridt i reintegrationen af pigesoldater, der undertiden er socialt udstødte og marginaliserede, ved at stille særlige ressourcer til rådighed til etableringen af programmer for uddannelse, seksuel sundhed, psykologisk bistand og familiemægling;

23.  er bekymret over de vanskeligheder, der er opstået i visse programmer for social reintegration af børnesoldater, og opfordrer til omgående og forebyggende tiltag;

24.  understreger behovet for, at medlemsstaterne træffer fælles diplomatiske foranstaltninger, når det rapporteres, at børn rekrutteres til militære enheder eller væbnede grupper;

Indvandrerbørn, flygtningebørn og internt fordrevne børn

25.  understreger betydningen af at genindføre grundlæggende sociale ydelser med henblik på effektiv pleje af fordrevne mindreårige, herunder ikke kun adgang til vand og mad, men også adgang for mindreårige og mødre til medicinsk behandling, bl.a. tilvejebringelse af grundlæggende tjenesteydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed;

26.  henleder opmærksomheden på betydningen af uddannelse, som bør være ikke-diskriminerende og uden anvendelse af vold eller fysisk afstraffelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille de ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at forhindre alle former for vold i flygtningesamfund, navnlig kønsbestemt vold og seksuel udnyttelse, ved at indføre uddannelses- og oplysningsprogrammer, der henvender sig til både mindreårige piger og drenge, om kønsspørgsmål, menneskerettigheder, seksuel og reproduktiv sundhed, kønslig lemlæstelse af piger og hiv/aids;

27.  understreger, at lovgivning og praksis med hensyn til gennemførelsen af europæiske asylinstrumenter ikke stemmer overens, og at der stadig er stor forskel på, hvordan børn med flygtningestatus behandles i de forskellige medlemsstater;

28.  fremhæver, at 5 % af asylansøgerne er uledsagede mindreårige, hvilket tyder på, at der er behov for at udnævne veluddannede værger for uledsagede børn til varetagelse af disses interesser efter deres ankomst til værtslandet; kræver, at levevilkårene for børn på modtagelsescentre forbedres; er skuffet over, at der ikke tages hensyn til børnenes interesser i forbindelse med asylprocedurer;

29.  bemærker, at mange af de risici, som flygtningebørn udsættes for, også gælder for børn, der er blevet fordrevet inden for grænserne af deres hjemland;

30.  insisterer på, at børn kun bør sendes tilbage til deres oprindelsesland, hvis deres sikkerhed kan garanteres, og understreger behovet for opsporing af familie og familiesammenføring; understreger, at det ikke skal være lovligt at sende børn tilbage til deres oprindelsesland, hvis der er fare for, at de vil lide alvorlig skade, herunder i form af børnearbejde, seksuel udnyttelse, vold eller risiko for kønslig lemlæstelse af piger, social udstødelse eller indblanding i væbnede konflikter;

31.  understreger behovet for at forbedre indsamlingen af data om børn, der ansøger om flygtningestatus eller opholder sig ulovligt på en anden medlemsstats territorium uden at ansøge om flygtningestatus, om resultatet af asylprocedurer og om sådanne børns fremtid, efter at deres asylansøgning er blevet godkendt eller afslået, med henblik på at sikre, at sådanne børn ikke forsvinder ud af systemet eller bliver ofre for en forbrydelse;

32.  fremhæver de negative konsekvenser af udvandring og den prekære situation for børn, der efterlades alene i deres hjemland af forældre, som er udvandret; understreger behovet for at sikre omfattende pleje, integration og uddannelse af sådanne børn samt genforening af familien, hvis det er muligt;

33.  opfordrer medlemsstaterne til omgående at træffe foranstaltninger over for organiserede kriminelle grupper af menneskesmuglere og personer, der er ansvarlige for handel med børn;

34.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at anerkende problemet med tusinder af gadebørn og børn, der er tvunget ud i tiggeri, som et alvorligt socialt spørgsmål og menneskerettighedsspørgsmål og kræver foranstaltninger, der kan løse dette problem; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at indføre sanktioner over for de personer, der er ansvarlige for den nedværdigende situation, som børn, der tvinges til at tigge, befinder sig i;

Børn i nød, børn efter en krisesituation og børn, der er ofre for børnearbejde

35.  opfordrer til, at der i forbindelse med Fællesskabets humanitære bistand tages hensyn til børns og deres familiers særlige behov og børns rettigheder i nødsituationer og i tiden efter en krise, navnlig rettighederne for de mindreårige, der udsættes for de største risici i sådanne situationer, såsom handicappede børn, ofre for kønsbestemt vold, forældreløse og uledsagede mindreårige;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme mekanismer for forebyggende tiltag og oplysninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i nødsituationer i risikoområder, med særlig fokus på uddannelse af mindreårige og de myndigheder, der er ansvarlige for dem;

37.  understreger behovet for nødforanstaltninger med henblik på at sikre kontinuitet og danne grundlag for genopretning og udvikling af de berørte områder med særlig fokus på pleje af mindreårige og kvinder;

38.  understreger, at manglen på en endelig afslutning på fastkørte konflikter skaber en situation, hvor retsstatsprincippet ikke respekteres, og hvor der begås menneskerettighedskrænkelser i de pågældende områder, og at dette udgør en væsentlig hindring, når det gælder om at sikre og respektere alle barnets rettigheder; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at opfylde børns og deres familiers særlige behov i områder med fastkørte konflikter;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på mere effektiv vis at integrere uddannelsesforanstaltninger i sin humanitære politik og sine nødhjælpsprocedurer samt i sin politik for udviklingssamarbejde;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at lade deres indsats på det humanitære område og inden for handelspolitikken omfatte foranstaltninger til bekæmpelse af børnearbejde;

41.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med sin humanitære bistand i nødsituationer at tage hensyn til den passende rolle for kvinder og deres evne til at organisere og varetage genopretning og nødhjælpsopgaver for de berørte parter med særlig fokus på børn;

Børn og demokrati

42.  fremhæver børns ret til at vokse op i et frit og åbent samfund, hvor menneskerettighederne og ytringsfriheden respekteres, og hvor der ikke længere anvendes dødsstraf, navnlig over for mindreårige;

43.  understreger, at børn i ikke-demokratiske stater befinder sig i en meget prekær situation, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til denne gruppe;

44.  opfordrer Kommissionen til at behandle spørgsmålet om børns og unges politiske bevidsthed i tredjelande, hvor der er begrænset demokrati, således at disse unge kan udvikle sig til politisk bevidste borgere;

45.  opfordrer Kommissionen til at understrege betydningen af, at unge på frivillig basis kan give udtryk for deres holdning gennem (politiske) ungdomsorganisationer;

Børn og kriminalitet

46.  understreger behovet for, at medlemsstaterne beskytter børn mod at blive brugt til kriminelle aktiviteter og træffer effektive retlige foranstaltninger over for personer, som bruger eller udnytter børn til kriminelle formål;

47.  opfordrer Kommissionen til at stille den nødvendige bistand til rådighed for alle stater med henblik på at sikre, at alle typer pædofili bekæmpes omgående og effektivt;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at bestræbe sig på at forbedre metoderne til effektivt at håndtere vold og misbrug i hjemmet og i skolen.

PROCEDURE

Titel

Mod en EU-strategi for børns rettigheder

Procedurenummer

2007/2093(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

26.4.2007

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Irena Belohorská

17.10.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

28.2.2007

27.6.2007

16.7.2007

 

 

Dato for vedtagelse

17.7.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Roberta Alma Anastase, Christopher Beazley, Elmar Brok, Colm Burke, Michael Gahler, Jas Gawronski, Vytautas Landsbergis, Francisco José Millán Mon, Ria Oomen-Ruijten, João de Deus Pinheiro, Hubert Pirker, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Antonio Tajani, Geoffrey Van Orden, Josef Zieleniec, Véronique De Keyser, Ana Maria Gomes, Emilio Menéndez del Valle, Pasqualina Napoletano, Ioan Mircea Paşcu, Libor Rouček, Cristian Silviu Buşoi, Marco Cappato, Metin Kazak, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Samuli Pohjamo, István Szent-Iványi, Hanna Foltyn-Kubicka, Angelika Beer, Hélène Flautre, Tobias Pflüger, Maciej Marian Giertych

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Árpád Duka-Zólyomi, Jean Spautz, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Aloyzas Sakalas, Mariela Velichkova Baeva, Milan Horáček, Marie Anne Isler Béguin, Miguel Portas

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

  • [1]  Defineret i artikel 32, stk. 1, i konventionen om barnets rettigheder.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (7.6.2007)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om en EU-strategi for børns rettigheder
(2007/2093(INI))

Rådgivende ordfører: Glenys Kinnock

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen på området for eksterne relationer har udarbejdet en handlingsplan for børn, som falder inden for de vedtagne rammer og forpligtelser for EU-strategien for børns rettigheder;

2.  understreger betydningen af, at der i processen op til vedtagelsen af strategien for børns rettigheder indgår en fuldstændig og omfattende høringsfase med inddragelse af nationale institutioner for børns rettigheder (som f.eks. ombudsmænd for børns rettigheder), FN-agenturer, herunder UNICEF, samt Komiteen vedrørende Barnets Rettigheder, civilsamfundets organisationer og navnlig børn;

3.  opfordrer Kommissionen til, når den tilrettelægger relevante foranstaltninger lige fra politikudviklings- og planlægningsfasen til evalueringsfasen samt i forbindelse med tilvejebringelse af relevante ressourcer, at tage udgangspunkt i barnets rettigheder som udtrykt i principperne og bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder;

4.  erkender det presserende behov for, at der til brug for Kommissionens personale udarbejdes retningslinjer for politikudvikling og gennemførelse, og efterlyser værktøjer til og uddannelse i både på centralt niveau og i Kommissionens delegationer at anlægge en menneskerettighedsorienteret indfaldsvinkel på udviklingspolitikken generelt og navnlig med udgangspunkt i barnets rettigheder;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til grundigt at vurdere børnenes situation i partnerstater ved at anvende kvalitetsforskning og –analyser foretaget af f.eks. UNICEF i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om barnets rettigheder og andre relevante internationale traktater om menneskerettigheder med hensyn til børn samt internationalt anerkendte data og rutinemæssigt anvendte fremgangsmåder og undersøgelser foretaget af f.eks. FN, som hjælp til på basis af kendsgerninger at yde støtte og udarbejde relevante politikker og landestrategier;

6.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at man i forbindelse med drøftelser i udvalg for menneskerettigheder og underudvalg, der er blevet nedsat i forbindelse med handels- og samarbejdsaftaler, fokuserer på problemet vedrørende børnearbejde og beskyttelse af børn mod alle former for misbrug, udnyttelse og diskrimination;

7.  understreger behovet for at tackle problemet vedrørende børnesoldater og den store indvirkning, som den offentlige opinion kan få i den sammenhæng;

8.  opfordrer Kommissionen til at forstærke sin indsats for at støtte udviklingslandene, når bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder og tilhørende valgfrie protokoller skal omsættes til national lovgivning;

9.  understreger vigtigheden af at give børn, deres overlevelse, udvikling og beskyttelse en central placering i al EU-politik og -praksis, så EU kan yde et varigt bidrag til realiseringen af millenniumudviklingsmålene;

10.  henviser til, at ethvert barn har ret til omsorg og uddannelse i de første år, herunder vaccination, fødselsregistrering, god opdragelse, vuggestuer og børnehaver, og henleder opmærksomheden på, at de første år af et barns liv udviklingsmæssigt er meget vigtige år, og at dårlig ernæring og omsorgssvigt kan have svære både fysiske og psykiske konsekvenser og udgøre en fare for børns evne til at udvikle sig fuldt ud og frigøre sig fra fattigdom;

11.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at lade officiel fødselsregistrering indgå i udviklingssamarbejdspolitikken som en grundlæggende rettighed og et vigtigt middel til beskyttelse af barnets rettigheder;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til samordnet at bestræbe sig på at hjælpe partnerstaterne med at realisere målet om gratis grunduddannelse for alle (millenniumudviklingsmål 2) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skaffe de fornødne midler til finansieringen af Fast Track-initiativet om uddannelse for alle;

13.  bemærker, at katastrofehjælpen til børn i konfliktramte svage stater sjældent rækker til at sikre uddannelse for alle, og opfordrer Kommissionen til at støtte uddannelsesaktiviteter, herunder gennemførelsen af de mindstekrav, som agenturnetværket for uddannelse i katastrofeområder har fastsat, både i katastrofesituationer og i overgangsfasen fra krise til udvikling;

14.  henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at være særlig opmærksom på millenniumudviklingsmål 3 om ligestilling og uddannelse af piger, rekruttering og uddannelse af lokale kvindelige lærere, eliminering af den udprægede mandlige indflydelse på undervisningsplanerne, placeringen af skoler tættere på de lokalsamfund, de betjener, samt indretningen af ordentlige sanitære faciliteter; understreger, at skoler bør være sikre områder, hvor barnets rettigheder respekteres, og at der bør træffes kraftigt forebyggende foranstaltninger og gribes stærkt ind over for sexchikane og vold i og omkring skoler;

15.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at det kræver øget kapacitet at opnå grunduddannelse for alle, navnlig hvad angår børn med handicap; opfordrer derfor til udarbejdelse af nationale uddannelsesplaner, der kan tackle problemet med eksklusion af marginaliserede børn, til støtte til specialiseret uddannelse af undervisere vedrørende integrering af børn med handicap samt til fremme og udvikling af handicappede børns adgang til skoleinfrastruktur;

16.  opfordrer til specielt at fokusere på børn, der har mistet deres forældre, børn med særlige behov, og børn, der er udsat for misbrug, diskrimination eller social eksklusion, herunder børn med handicap, da børn fra marginaliserede grupper rammes uforholdsmæssigt hårdt af diskrimination, menneskehandel og andre former for udnyttelse og misbrug samt utilstrækkelig adgang til grundlæggende sociale ydelser, uddannelse og sundhedspleje;

17.  beklager det pres, der medvirker til at underminere politiske tiltag på området for seksuel og reproduktiv sundhed og tilhørende rettigheder og fører til en stigning i seksuelt overførte infektioner (herunder hiv/aids) og mangel på forståelse hos de unge for deres reproduktive sundhedsbehov, hvilket igen fører til en stigning blandt unge kvinder i antallet af uønskede graviditeter og usikre og til tider ulovlige aborter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde finansieringsniveauet for samtlige sundhedstjenester på området for seksuel og reproduktiv sundhed med henblik på at opfylde millenniumudviklingsmål 5 (MDG 5 - at øge modersundhed);

18.  understreger betydningen af og behovet for omfattende reproduktive sundhedstjenester til flygtningebørn og internt fordrevne børn, idet omfattende programmer om reproduktiv sundhed, der retter sig mod unge, har afgørende betydning i konflikter for sikring af beskyttelse, pleje og udvikling for fordrevne unge;

19.  henleder opmærksomheden på millenniumudviklingsmål 4 (MDG 4 - at nedbringe børnedødeligheden) og 6 (MDG 6 - at bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme) og opfordrer til, at der investeres i forskning i og udvikling af pædiatriske anti-retrovirale formuleringer, i levering af sengenet mod malaria og i en fremme af immunisering gennem GAVI-alliancen (tidligere kendt som den globale alliance for vaccination og immunisering).

PROCEDURE

Titel

En EU-strategi for børns rettigheder

Procedurenummer

2007/2093(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE
26.4.2007

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Glenys Kinnock
6.11.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

26.3.2007

5.6.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

5.6.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

0

10

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Margrete Auken, Josep Borrell Fontelles, Danutė Budreikaitė, Margrietus van den Berg, Gabriela Creţu, Nirj Deva, Alexandra Dobolyi, Fernando Fernández Martín, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Luisa Morgantini, José Javier Pomés Ruiz, Miguel Portas, Horst Posdorf, José Ribeiro e Castro, Toomas Savi, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Johan Van Hecke, Luis Yañez-Barnuevo García, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Miguel Angel Martínez Martínez, Manolis Mavrommatis, Pasqualina Napoletano, Anne Van Lancker, Ralf Walter

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (12.6.2007)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om en EU-strategi for børns rettigheder
(2007/2093(INI))

Rådgivende ordfører: Dimitrios Papadimoulis

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at det i artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastsættes, at "ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser",

1. udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om at udarbejde en europæisk strategi med henblik på effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder; finder det positivt, at Kommissionen i sin meddelelse bekræfter, at børns rettigheder er et prioriteret spørgsmål for Den Europæiske Union; beklager, at meddelelsen ikke opstiller nogen minimumsnormer, klart definerede politikområder, klare mål eller tidsfrister, som Den Europæiske Union skal forpligte sig på;

2. understreger, at politikker til støtte for børns rettigheder udgør grundlaget for morgendagens samfund, og at hævdelse af børns rettigheder er den bedste metode til at fremelske en kultur blandt morgendagens voksne, hvori såvel individuelle som kollektive rettigheder respekteres;

3. bemærker, at EU’s værdier bygger på respekten for det enkelte menneske og lige muligheder, og at samfundets rolle består i at hjælpe sine borgere til at udnytte deres fulde potentiale, navnlig gennem uddannelse;

4. beklager fraværet af et finansieringsprogram og påpeger, at hvis børn skal have mulighed for at gøre deres menneskerettigheder gældende, bør forslaget indeholde en finansiel forpligtelse;

5. udtrykker tilfredshed med den foreslåede oprettelse af nye strukturer for at udvide samarbejdet på europæisk plan og sikre sammenhæng og konsekvens i de anvendte fremgangsmåder, f.eks. en enhed for børns rettigheder i Kommissionen, en koordinator for børns rettigheder, en tværtjenstlig gruppe i Kommissionen, et europæisk forum for børns rettigheder og en webbaseret diskussions- og arbejdsplatform;

6. understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne og kandidatlandene fuldt ud gennemfører de eksisterende internationale forpligtelser, herunder navnlig dem, der udspringer af FN's konvention om barnets rettigheder, FN’s konvention om handicappedes rettigheder, som indeholder særlige bestemmelser om handicappede børn, og ILO's konventioner om børnearbejde;

7. bemærker, at retten til almen og erhvervsrettet uddannelse af god kvalitet, ajourført viden og adgang til nye teknologier er en grundlæggende social rettighed, og opfordrer alle medlemsstater og kandidatlande til at garantere denne rettighed for alle børn uanset social, økonomisk og etnisk baggrund, geografisk placering, alder, køn, religion, kultur, sprog, fysisk situation, familieforhold eller barnets eller dets forældres retlige status;

8. tager afstand fra alle ideologier og teorier, der er baseret på den overbevisning, at kriminalitet og enhver form for social afvigelse er forudbestemt af genetiske eller sociale faktorer; betragter enhver politik, der har til formål på et tidligt tidspunkt at identificere børn, som på grundlag af de nævnte faktorer menes at være særligt udsatte for at blive kriminelle eller sociale tabere, for at være en krænkelse af børns rettigheder;

9. understreger behovet for at sikre, at alle politikker af såvel intern som ekstern karakter og på både medlemsstats- og EU-plan, tager hensyn til målsætningen om afskaffelse af børnearbejde uanset i hvilken form; mener, at uddannelse på fuld tid er den bedste måde at løse problemet på for både piger og drenge, både med hensyn til at forebygge sådan udnyttelse, men også i forbindelse med at bryde cirklen af analfabetisme og fattigdom i fremtiden;

10. påpeger, at produkter, der sælges i EU, kan være fremstillet ved hjælp af børnearbejde; opfordrer Kommissionen til at indføre en mekanisme, der gør det muligt for børnearbejdere at søge erstatning over for europæiske virksomheder ved de nationale domstole i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at gældende regler og principper overholdes i hele forsyningskæden, og navnlig til at udvikle mekanismer, der gør hovedvirksomheden erstatningspligtig i Europa i sager om overtrædelse af FN’s konventioner om børnearbejde i forsyningskæden; opfordrer med henblik herpå EU til at anvende proceduren under den generelle præferenceordning (GSP) som en af de metoder, hvorved man mere effektivt kan bekæmpe den udnyttelse af børnearbejdere, der foregår forskellige steder i verden, med særligt fokus på farligt arbejde, som mange børn tvinges til at udføre;

11. opfordrer EU til på internationalt plan og i tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder og de relevante internationale organisationer at tage initiativ til at afskaffe fænomenet med udskrivning af børn til militær tjeneste og uddannelse samt deltagelse i militære operationer under interne eller internationale konflikter forskellige steder i verden;

12. betragter det som en forudsætning for en vellykket EU-strategi for børns rettigheder, at dette spørgsmål integreres i EU's politikker; opfordrer Kommissionen til i dens konsekvensanalyser for relevante politikker specifikt at beskæftige sig med konsekvenserne for børns rettigheder; understreger, at Den Europæiske Union og medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres lovgivning og politikker bør tage hensyn til børns forskellighed og forskellige behov alt efter geografisk placering, alder, køn, etnisk tilhørsforhold, social og retlig status, religion, kultur, sprog, handicap eller familiestruktur samt sikre, at alle børn i fuldt omfang og på lige vilkår kan nyde godt af deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; understreger behovet for positive særforanstaltninger for de mest sårbare grupper af børn;

13. understreger betydningen af, at børn deltager aktivt i alle de procedurer, hvor deres rettigheder står på spil; mener, at deltagelse bør være åben for alle børn uanset etnisk tilhørsforhold, social og retlig status eller et eventuelt handicap; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle børn tilbydes hjælp, der er tilpasset efter deres alder og deres eventuelle handicap, således at de kan gøre brug af deres ret til at deltage og give deres mening til kende; udtrykker tilfredshed med henvisningen til barnets ret "til uddannelse og […] til at have kontakt med begge forældre"; understreger derfor behovet for at involvere forældre- og familieorganisationer i det europæiske forum for børns rettigheder;

14. erkender, at aktiv deltagelse er tæt forbundet med information; udtrykker tilfredshed med udformningen af en kommunikations- og informationsstrategi, der sigter på at offentliggøre EU-foranstaltninger på en børnevenlig måde, der er tilgængelig for alle;

15. anerkender, at selv om den nuværende teknologiske revolution inden for information og kommunikation giver enestående fordele, kan den samtidig også udgøre en fare for børn på mange niveauer; støtter derfor udviklingen af et beskyttende værn, navnlig for børn der benytter internettet, og andre teknologier, der effektivt kan bekæmpe alle former for udnyttelse af barndommen som sådan (hvor børn betragtes som modtagelige over for kulturelle modeller og især som forbrugere) og også af børnene selv (som seksuelle objekter eller ofre for vold og pornografi);

16. fremhæver, at de personer, der som profession tager sig af børn, har brug for vedvarende uddannelse af høj kvalitet, gode arbejdsforhold og en rimelig løn med henblik på at sikre kontinuitet og høje standarder i det pædagogiske arbejde;

17. beklager, at meddelelsen ikke angiver nogen specifikke foranstaltninger vedrørende situationen for børn med handicap; understreger behovet for at integrere handicap i Kommissionens strategi for at sikre, at handicappede børn kan deltage og blive integrerede fuldt ud og på lige fod på alle aktivitetsområder og navnlig inden for almen og erhvervsrettet uddannelse, kulturliv, sport og fritidsaktiviteter;

18. bemærker, at børn, der fungerer som plejere for forældre eller søskende med særlige behov, bør have ret til en specifik, målrettet støtte;

19. understreger, at et ud af fem børn ifølge de seneste undersøgelser er omfattet af fattigdomsrisiko i Den Europæiske Union, og at børn og unge, navnlig fra etniske mindretal, er særlig udsatte for social udstødelse; mener, at denne risiko er endnu mere udtalt i de fleste af de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, navnlig med hensyn til børn og unge, der lever i samfundsøkonomisk dårligt stillede områder; fremhæver den vigtige rolle, som personlige tjenesteydelser som f.eks. pleje og sociale tjenester spiller i forbindelse med bekæmpelse af social udstødelse; udtrykker tilfredshed med, at der i meddelelsen foreslås foranstaltninger til hurtigt at nedbringe børnefattigdommen, og understreger, at børnefattigdom er et vedvarende problem; mener, at EU og medlemsstaterne bør give prioriteret opmærksomhed til forebyggelse og udryddelse af børnefattigdom, navnlig med hensyn til børn fra eneforsørger- eller indvandrerfamilier; beklager, at meddelelsen ikke fastlægger nogen klare kvantitative mål for afskaffelsen af børnefattigdom;

20. understreger, at medlemsstaterne bør øge deres indsats for at beskytte børn, der lider mange afsavn ("multiple deprivation"), eller som er særlig sårbare, herunder bl.a. ved at tilbyde lettilgængelige kvalitetstjenesteydelser til overkommelige priser; anmoder om, at der indføres passende overvågningsmekanismer med henblik på at identificere og støtte børn i risikogruppen;

21. minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at hjælpe og beskytte børn ved at beskytte alle børn mod risikoen for underernæring, sygdom eller vanrøgt uanset deres egen eller forældrenes sociale situation eller retlige status;

22. beklager, at meddelelsen ikke fokuserer specifikt på situationen for indvandrer-, asylsøger- og flygtningebørn og børn fra familier med én forsørger; mener, at der bør henvises specifikt til disse grupper, som er endnu mere sårbare over for fattigdom, social udstødelse og forskellige former for udnyttelse; opfordrer i den henseende Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til beskyttelse af lavindkomstfamilier, hvis børn ofte bliver ofre for menneskehandlere;

23. understreger den afgørende betydning af at sikre, at børn, der i lovens forstand er gamle nok til at have et arbejde, lønnes efter princippet om lige løn for lige arbejde;

24. opfordrer til indførelse af en bredere anlagt fremgangsmåde til måling af børnefattigdommen i dens forskellige dimensioner, således at der tages hensyn til børns velbefindende og ikke kun til indkomstforhold;

25. gør opmærksom på problemet med gadebørn og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger som f.eks. bedre kontrol og mobilisering af de ansvarlige tjenester, således at hjemløse børn tilbydes mad, husly, uddannelse og lægehjælp;

26. bifalder Kommissionens plan om at indføre en telefonisk hjælpetjeneste for børn i hele EU og påpeger, at det er nødvendigt, at denne tjeneste er gratis, og at der gøres opmærksom på den for at sikre, at alle børn er klar over, at den findes, navnlig de børn, der er udsat for størst risiko;

27. påpeger, at alle børn bør sikres individuel adgang til social sikring og sundhedspleje, navnlig børn, der befinder sig i risikogruppen, og at sådanne systemer skal sikre åben adgang med færrest mulige hindringer;

28. foreslår, at EU indfører begrebet "udsatte børn" som betegnelse for alle børn, der er ofre for en social situation, der bringer deres mentale og fysiske integritet i fare og/eller udsætter dem for risiko for at blive involveret i kriminalitet som ofre eller gerningsmænd;

29. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage initiativer (som f.eks. oplysningskampagner og udveksling af god praksis) til at nedbringe forekomsten af "udsatte børn", herunder forebyggelse af ungdomskriminalitet;

30. foreslår, at der etableres et tættere samarbejde mellem EU og de relevante myndigheder i de relevante lande for at bekæmpe seksuel udnyttelse af børn, og at der træffes strengere foranstaltninger over for EU-borgere, der er indblandet i sexturisme med børn som ofre;

31. er af den opfattelse, at der i fuldt omfang bør tages hensyn til børns rettigheder i forbindelse med foreningen af arbejde og familieliv og arbejdstid;

32. bemærker, at tidlig pasning af børn i kollektive institutioner (f.eks. vuggestuer og skoler) er en af de bedste måder at løse problemet vedrørende forening af arbejds- og familieliv på, og ligesom det er en metode til at sikre barnets adgang til socialisering og lige muligheder på et tidligt trin i dets udvikling;

33. understreger behovet for at løse problemet med handel med børn, som eksisterer såvel internt i Europa som på et bredere internationalt plan;

34. fordømmer på det kraftigste alle former for børnepornografi; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at iværksætte en kampagne for at udrydde børnepornografi i Europa; mener, at samarbejde mellem de nationale politimyndigheder med støtte fra Europols europæiske politimyndighed bør spille en ledende rolle i en sådan kampagne; mener i denne forbindelse, at Europol bør gives beføjelse til at udvide sit aktivitetsområde, således at det også omfatter efterforskning af sager - ud over efterforskning af organiseret kriminalitet - vedrørende personer, der på tværs af grænserne begår denne form for kriminalitet, navnlig via internettet;

35. fordømmer på det kraftigste alle former for børnearbejde, slaveri og tvangsarbejde og andre former for arbejde, der skader børns helbred og sikkerhed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at knytte EU’s handel med og udviklingsstøtte til tredjelande tættere sammen med disse landes gennemførelse af ILO’s konvention om forbud mod alle former for børnearbejde og omgående gennemførelse af foranstaltninger til afskaffelse heraf;

36. fordømmer på det kraftigste alle former for børneprostitution og sexturisme; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at sikre, at de anklagede retsforfølges i eller uden for EU; kræver også, at der i samarbejde med turistbranchen træffes og fremmes foranstaltninger til effektiv bekæmpelse af børneprostitution og sexturisme, f.eks. i form af adfærdskodekser, frivilligt indgåede forpligtelser og indarbejdelse af tillægsbestemmelser i de kontrakter, der indgås med hoteller;

37. understreger betydningen af, at børns rettigheder som fastsat i FN’s konvention om barnets rettigheder prioriteres højere end samfundets interesse i at optimere de menneskelige ressourcer; mener, at den enkelte borgers ret til fri udvikling bør prioriteres højere end den selektive eller styrede udvikling af børn ud fra samfundshensyn, bl.a. ved at fokusere på fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet;

38. understreger behovet for en differentieret vurdering og indarbejdning af børns behov; mener, at et godt eksempel på en sådan differentieret skala er at finde i Report Card 7, som er udarbejdet af UNICEF's Innocenti-forskningscenter og indeholder 6 aspekter af børns trivsel, nemlig materiel trivsel, sundhed og sikkerhed, trivsel i skolen, forhold til familie og andre børn, adfærd og risici samt subjektiv trivsel;

39. beklager, at der på trods af det store antal børn, der er nødt til at arbejde i og uden for EU på grund af deres familiers økonomiske vanskeligheder, ikke er lagt særlig stor vægt på at gennemføre lovgivning om børnearbejde; mener, at der bør lægges større vægt på at gennemføre en sådan lovgivning, navnlig som del af tiltrædelsesprocessen;

40. understreger betydningen af, at der i den nye europæiske strategi skabes mulighed for bedre arbejdsmuligheder for og bedre samordning af alle aktører, herunder civilsamfundet og navnlig børn, samt bedre finansiel støtte, der fokuserer på direkte foranstaltninger til forbedring af børns trivsel, f.eks. børnepasning af høj kvalitet, infrastruktur og kreative aktiviteter; mener, at børns aktive deltagelse i beslutningstagning, der vedrører dem selv, bør stige i takt med barnets alder (som fastsat i artikel 12 i FN’s konvention om barnets rettigheder);

41. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der gør det muligt for børn at nyde deres barndom og deltage i aktiviteter for børn uden at blive udsat for social forskelsbehandling eller udstødelse;

42. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af børn i skolen mod vold, racisme og seksuel udnyttelse;

43. er af den opfattelse, at der bør skabes forudsætninger for, at forældreløse børn, der har mistet én eller begge deres forældre, kan integreres i samfundet i almindelighed uden problemer og uden at blive udsat for forskelsbehandling, at de tilbydes en ordentlig uddannelse og sundhedspleje, og at de gives lige muligheder i forbindelse med forskellige aktiviteter uden at blive udsat for nogen som helst form for social udstødelse

44. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af børn, hvis forældre har aids, idet en sådan situation vil kunne føre til, at disse børn udelukkes fra visse aktiviteter og isoleres socialt;

45. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at forbyde fysisk afstraffelse som en disciplinær metode, der anvendes over for forældreløse børn, som bor på institutioner;

46. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at forbyde omskæring af piger, stoppe tvangsægteskaber og træffe foranstaltninger med hensyn til æresdrab.

PROCEDURE

Titel

En EU-strategi for børns rettigheder

Procedurenummer

2007/2093(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL
26.4.2007

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Dimitrios Papadimoulis

23.1.2007

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

12.4.2007

5.6.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

7.6.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jan Andersson, Alexandru Athanasiu, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Stephen Hughes, Ona Juknevičienė, Jan Jerzy Kułakowski, Jean Lambert, Raymond Langendries, Elizabeth Lynne, Mary Lou McDonald, Thomas Mann, Ana Mato Adrover, Elisabeth Morin, Csaba Őry, Kathy Sinnott, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Anne Van Lancker

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Udo Bullmann, Françoise Castex, Monica Maria Iacob-Ridzi, Sepp Kusstatscher, Mario Mantovani, Dimitrios Papadimoulis, Evangelia Tzampazi

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Bilyana Ilieva Raeva

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

 

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (26.6.2007)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om en EU-strategi for børns rettigheder
(2007/2093 (INI))

Rådgivende ordfører: Lissy Gröner

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at det også er udslagsgivende for et barns værdighed, at det kan udøve sin ret til uddannelse og kultur,

B.  der henviser til, at det er nødvendigt, at børns rettigheder varetages og gøres gældende i alle uddannelses-, kultur- og foreningsfaciliteter, hvor de udvikler sig,

C.  der henviser til, at skolen ikke blot er et sted, hvor der gives undervisning, men også et sted for tilegnelse af almen viden og kultur,

D.  der henviser til, at den uindskrænkede udøvelse af børnenes rettigheder er kulminationen i en gradvis udvikling, så det nu er muligt for dem at blive selvstændige og ansvarsbevidste mennesker,

E.  der henviser til, at rettighederne for børn med skoleproblemer skal varetages, først og fremmest ved indførelse af pædagogiske metoder, der er tilpasset deres behov,

F.  der henviser til, at foranstaltningerne til indskolingen af handikappede børn skal styrkes for at lette integreringen af disse børn i samfundet,

1.  bifalder strategien om at fremme og beskytte børnerettigheder i forbindelse med EU-foranstaltninger, som skal garantere en effektiv beskyttelse af børnerettighederne og forebygge en økonomisk udbytning samt enhver form for misbrug, idet EU har forpligtet sig til at respektere de grundlæggende rettigheder, herunder børnenes rettigheder;

2.  understreger, at enhver form for udgrænsning, diskriminering og vold mod børn skal forhindres;

3.  anser det for nødvendigt at etablere konkrete projekter som f.eks. helplines, som garanterer gratis adgang til tilbud om hjælp på alle officielle sprog;

4.  anser det for nødvendigt at styrke det europæiske forum for børns rettigheder, den netbaserede diskussions- og arbejdsplatform og den tværfaglige gruppe i Kommissionen, samt at der udpeges en koordinator for børns rettigheder, for at man kan forbedre børnenes situation i verden;

5.  opfordrer EU til gennem oplysning og henstillinger at deltage aktivt i at fremme kendskabet til konventionen om barnets rettigheder og dens udbredelse i og uden for Den Europæiske Union;

6.  understreger, at retten til uddannelse er en grundlæggende forudsætning for den samfundsmæssige udvikling af børnene og skal være tilgængelig for alle børn på grundlag af deres individuelle evner samt uafhængig af deres etniske og samfundsmæssige oprindelse samt af deres familiestilling;

7.  opmuntrer medlemsstaterne til at fremlægge udvekslingsprogrammer for lærere og elever med lande uden for Den Europæiske Union, navnlig med lande i Mellemøsten og med udviklingslande, og at udbrede og fremme barnets rettigheder under særlig hensyntagen til retten til uddannelse og ligestilling mellem kønnene;

8.  mener, at børn uanset deres status og/eller deres forældres status bør have adgang til uddannelse; understreger, hvor vigtigt det er at sikre indvandrer- og/eller flygtningebørn denne adgang;

9.  gør opmærksom på målsætningerne i Barcelona-beslutningerne om, at alle børn skal have lige muligheder for at udvikle sig og have tilstrækkelige pasningsmuligheder;

10.  henviser til, at børn, som passer forældre eller søskende med særlige behov, bør have krav på en specifik, tilpasset støtte;

11.  understreger, at personer, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med børnepasning, skal tilbydes efter- og videreuddannelse af høj standard, gode arbejdsforhold og en passende løn for at fremme kontinuiteten i børnepasningen og en høj standard;

12.  minder om, at samfundet, navnlig forældre og pædagoger, skal inddrages for at fremme kendskabet til barnets rettigheder og sikre udøvelsen af disse rettigheder;

13.  henviser til udnyttelsen af børn og unge i mode-, musik-, film- og sportsverdenen;

14.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe foranstaltninger, som giver en passende beskyttelse mod vold på internettet og i de audiovisuelle medier;

15.  understreger, at fremme af "børnekultur" gennem de europæiske programmer Media og Kultur skal styrkes, og opfordrer Rådet og Kommissionen til gennem innovative projekter på en børnevenlig måde at vække glæde ved europæisk kultur og europæiske sprog og på et tidligt tidspunkt at stimulere børnenes lyst til at lære; understreger samtidigt betydningen af medieopdragelse for med indførelsen af pædagogisk indhold at fremme en mere bevidst anvendelse af de forskellige medier;

16.  anbefaler, at der i Den Europæiske Union skabes et fælles klassificerings- og mærkningssystem for salg og distribution af audiovisuelle medier og videospil for mindreårige, således at den europæiske standard kan tjene som forbillede for lande uden for Den Europæiske Union;

17.  understreger, at medlemsstaterne skal styrke deres indsats til beskyttelse af børn, som i flere henseender er forfordelte eller særligt udsatte, bl.a. gennem tilbud om tjenesteydelser af høj kvalitet til en overkommelig pris; anmoder derfor om, at der etableres hensigtsmæssige tilsynsordninger med henblik på at identificere og støtte udsatte børn;

18.  opfordrer med henblik på en vedtagelse af det nye direktiv for de audiovisuelle medietjenester[1] Rådet og Kommissionen til at forbyde børnepornografi og vold mod børn i alle audiovisuelle medietjenester;

19.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte unge mod de skadelige virkninger af alkohol og forbudte stoffer;

20.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at forene deres ressourcer og projekter med henblik på gennemførelse af denne strategi;

21.  opfordrer medlemsstaterne til, med støtte fra europæiske programmer, hurtigt og i betydeligt omfang at mindske børnefattigdom og at sætte benchmarks og samtidigt at tilbyde alle børn de samme muligheder, uafhængigt af deres sociale baggrund;

22.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at fastlægge konkrete former for den jævnlige udveksling af erfaringer og i forbindelse med indsamlingen af data om børns rettigheder at fastlægge evalueringskriterier, som muliggør en objektiv sammenligning under hensyntagen til de heterogene strukturer i forskellige stater;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med videreudviklingen af kommunikationsstrategien for temaet børns rettigheder og støtten til informationsnetværk for børn at sikre, at der udvikles materiale, der gør det muligt for børnene lokalt og i personlig kontakt at modtage information af høj standard, der er tilpasset børn;

24.  fremhæver, at børns og unges ret til medicinsk behandling er vigtig for en sund opvækst;

25.  minder om, at uddannelses- og kulturfaciliteter er steder, hvor børnene uindskrænket skal kunne udøve deres rettigheder samtidig med, at de respekterer deres forpligtelser;

26.  understreger, at skoleuddannelsen og den kulturelle uddannelse forbereder barnet på at indtage sin plads i samfundet som fri og ansvarsbevidst borger;

27.  understreger, at kultur og uddannelse er to vigtige vektorer for barnets udfoldelse, gennem hvilke dets personlighed og sensibilitet kommer til udtryk, og dets fantasi og kreativitet udvikles;

28.  henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at fortsætte deres tiltag med hensyn til børn, der har svært ved at følge med i skolen, gennem fornyelser og udvikling af tilpassede pædagogiske metoder;

29.  anbefaler desuden Kommissionen og medlemsstaterne at undersøge handikappede elevers særlige behov og gennemførelsen af et undervisningsprogram, der er tilpasset disse særlige behov, med henblik på at fremme deres integrering i samfundet.

PROCEDURE

Titel

EU-strategi for børns rettigheder

Procedurenummer

2007/2093(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT
26.4.2007

Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Lissy Gröner
12.9.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

21.3.2007

8.5.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

25.6.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

1

 

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ivo Belet, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Ovidiu Victor Ganţ, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Sándor Kónya-Hamar, Manolis Mavrommatis, Marianne Mikko, Viorica-Pompilia-Georgeta Moisuc, Doris Pack, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Nikolaos Sifunakis, Hannu Takkula, Salvatore Tatarella, Henri Weber, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emine Bozkurt, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

  • [1]  Parlamentets holdning, fastlagt under førstebehandlingen den 13. december 2006 med henblik på ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (P6_TA(2006)0559).

UDTALELSE fra Retsudvalget (12.9.2007)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Mod en europæisk strategi for børns rettigheder
(2007/2093 (INI))

Rådgivende ordfører: Antonio López-Istúriz White

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret de to valgfrie protokoller til konventionen om barnets rettigheder, til at gøre dette;

2.  opfordrer indtrængende Rådet til at bemyndige de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige, til at gøre dette og opfordrer indtrængende de forskellige EU-institutioner til at tilskynde tredjelandene til at ratificere de vigtigste internationale instrumenter til beskyttelse af barnets rettigheder, navnlig dem, der kan forbedre situationen for mindreårige indvandrere;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer og bedste praksis-regler med det formål at klarlægge og lette de nationale myndigheders anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar[1], da den giver anledning til forskellige fortolkninger;

4.  indskærper Kommissionen og Rådet at efterleve Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (navnlig artikel 24) i forbindelse med deres lovgivningsarbejde og på den måde sikre, at der systematisk tages hensyn til barnets rettigheder i alle lovgivningsforslag, især når det gælder børn, der er dårligt stillede, er udsatte eller sårbare eller er medlemmer af indvandrede eller etniske mindretalsgrupper, især romaer;

5.  minder om, at Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er et passende middel til at øge beskyttelsen af børn i EU, og opfordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at underskrive EU's tiltrædelse af denne konvention;

6.  opfordrer Rådet til snarest muligt at godkende forslaget til rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (KOM(2005)0690);

7.  opfordrer indtrængende Rådet til at forbedre Europols effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet med børn som ofre, navnlig hvad angår spredning af børnepornografi via internettet samt muligheden for, at en ansat fra Europol kan lede undersøgelsesteam på dette område;

8.  minder om, at de internationale standarder for beskyttelse af børn også gælder for uledsagede børn, som ankommer til EU's område ved ulovlig indvandring; kræver, at alle lokale, regionale og nationale myndigheder samt EU- institutionerne samarbejder i størst muligt omfang for at beskytte disse uledsagede mindreårige; opfordrer Kommissionen til sammen med oprindelseslandene at indføre procedurer for internationalt bistandssamarbejde for at sikre en korrekt hjemsendelse af disse mindreårige til deres lande, ligesom der bør indføres mekanismer til beskyttelse af disse mindreårige, når de først er vendt hjem, både i deres biologiske familier og i form af ordninger eller institutioner, som skal beskytte dem effektivt;

9.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport om muligheden for i alle de internationale aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og tredjelande at indføje en specifik og juridisk bindende klausul om respekt for barnets rettigheder, således som disse er fastlagt på internationalt plan.

PROCEDURE

Titel

Mod en europæisk strategi for børns rettigheder

Procedurenummer

2007/2093(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra
  Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI
26.4.2007

Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Antonio López-Istúriz White
29.1.2007

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

19.3.2007

11.6.2007

 

 

 

Dato for vedtagelse

11.9.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marek Aleksander Czarnecki, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Alain Lipietz, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Daniel Strož og Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Janelly Fourtou, Jean-Paul Gauzès, Barbara Kudrycka, Michel Rocard og Jacques Toubon

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Albert Deß og María Sornosa Martínez

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

  • [1]  EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget

18.12.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Alexander Alvaro, Roberta Angelilli, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Maria Carlshamre, Michael Cashman, Giuseppe Castiglione, Giusto Catania, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Panayiotis Demetriou, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Bárbara Dührkop Dührkop, Claudio Fava, Armando França, Urszula Gacek, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Roland Gewalt, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Stavros Lambrinidis, Esther De Lange, Henrik Lax, Roselyne Lefrançois, Sarah Ludford, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Javier Moreno Sánchez, Rares-Lucian Niculescu, Bogusław Rogalski, Martine Roure, Luciana Sbarbati, Inger Segelström, Søren Bo Søndergaard, Csaba Sógor, Vladimir Urutchev, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Edit Bauer, Simon Busuttil, Iratxe García Pérez, Genowefa Grabowska, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in 't Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Antonio Masip Hidalgo, Bill Newton Dunn, Rainer Wieland

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
til stede ved den endelige afstemning

Giulietto Chiesa, Ģirts Valdis Kristovskis, Manuel Medina Ortega