Procedure : 2007/2106(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0003/2008

Indgivne tekster :

A6-0003/2008

Forhandlinger :

PV 30/01/2008 - 22
CRE 30/01/2008 - 22

Afstemninger :

PV 31/01/2008 - 8.10
CRE 31/01/2008 - 8.10
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0033

BETÆNKNING     
PDF 411kWORD 340k
8.1.2008
PE 390.513v01-00 A6-0003/2008

om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet

(2007/2106(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Fiona Hall

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet

(2007/2106(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2006 - Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (KOM(2006)0545),

 der henviser til Kommissionens arbejdsdokument (SEK(2006)1173) vedføjet Kommissionens ovennævnte meddelelse af 19. oktober 2006,

 der henviser til vurderingen af virkningerne af handlingsplanen (SEK(2006)1174) og det forklarende memorandum (SEK(2006)1175),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 om en energipolitik for Europa (KOM(2007)0001),

 der henviser til formandskabets konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 vedrørende Rådets vedtagelse af "Det Europæiske Råds handlingsplan (2007-2009) - En Energipolitik for Europa" (7224/07),

 der henviser til Rådets direktiv 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger(1),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(2),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked(3),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter(4),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester(5),

 der henviser til Rådets afgørelse 2006/1005/EF af 18. december 2006 om indgåelse af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(6) og til teksten af den ovennævnte aftale(7),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontor-og kommunikationsudstyr (KOM(2006)0576),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF af 24. oktober 2006 om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)(8) og især dens afsnit II, kapitel III, om programmet "Intelligent Energi - Europa",

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(9),

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)(10),

 der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog(11),

 der henviser til sin beslutning af 14. december 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog(12),

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0000/2007),

A.  der henviser til, at der vil blive tale om en kaotisk klimaændring, hvis de globale temperaturer stiger med mere end to grader celsius over niveauet fra før industrialiseringen, som det bl.a. anføres i rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer fra maj 2007; der henviser til, at drastiske nedskæringer af kulstofemissionerne inden 2015 er nødvendige, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under to grader celsius; der henviser til, at mere effektivt energiforbrug er den hurtigste og mest omkostningseffektive metode til nedbringelse af kulstofemissionerne;

B.  der henviser til, at energieffektiviteten ved at kompensere for den fremtidige mangel på energikilder og ved at begrænse virkningen af energiprischok spiller en afgørende rolle for mindskelsen af Den Europæiske Unions afhængighed af energiimport;

C.  der henviser til, at der ved konsekvensanalysen af handlingsplanen for energieffektivitet erkendtes en mangel på gennemførelseskapacitet på alle niveauer i den politiske proces i Kommissionen, og at det ville være nødvendigt at ansætte yderligere 20 personer, hvis handlingsplanen skulle lykkes;

D.  der henviser til, at direktiv 2002/91/EF kun er blevet korrekt gennemført i fem medlemsstater;

E.  der henviser til, at direktiv 2006/32/EF kræver, at medlemsstaterne senest den 30. juni 2007 forelægger Kommissionen en handlingsplan for energieffektivitet; der henviser til, at Kommissionen den 1. september 2007 kun havde modtaget ni handlingsplaner for energieffektivitet og den 30. oktober 2007 stadig kun 15;

F.  der henviser til, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/8/EF kommer for sent for det internationale energimarked og langt fra er perfekt,

G.  der henviser til, at Den Europæiske Union er en af de rigeste og teknologisk mest avancerede regioner i verden, at den siden 1990 har øget sin økonomi med næsten 40 % og den gennemsnitlige indkomst pr. capita med en tredjedel, samt at efterspørgslen efter energi- og kraftressourcer i samme periode kun er steget 11 %;

H.  der henviser til, at informations- og kommunikationsteknologierne - hvis der sendes de rigtige politiske signaler - vil kunne sikre en produktivitetsvækst på over de 20 %, der er EU's mål, og til, at teknologier inden for intelligente net, intelligente managementsystemer og punktuelle computerteknologier derfor aktivt bør anbefales fra politisk hold;

1. hilser ovennævnte handlingsplan for energieffektivitet velkommen og bifalder dens mål og anvendelsesområde;

2. mener, at det teknisk og økonomisk er fuldt ud muligt at nå målet om en forbedring af energieffektiviteten med over 20 % inden 2020 ud over eventuelle forbedringer som følge af uafhængige strukturelle virkninger eller priseffekter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at dette mål og målene med sigte på klimaændringerne opfyldes;

3. konstaterer med stor bekymring, at medlemsstaternes implementering af den eksisterende lovgivning er ufuldstændig og forsinket i forhold til tidsplanen;

4. understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en politik for energieffektivitet på alle regeringsniveauer;

5. konstaterer, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/08/EF er ufuldstændig og halter langt efter tidsplanen;

6. finder det kritisabelt, at Kommissionen ikke har fået ansat det antal tjenestemænd, som er nødvendigt for at sikre, at såvel handlingsplanen som den energieffektivitetslovgivning, som den bygger på, gennemføres fuldt ud og omgående;

7. beklager, at kun tre ud af de 21 aktioner, som ifølge Kommissionens handlingsplan skulle gennemføres i løbet af 2007, var gennemført fuldt ud pr. 1. september 2007, idet det dog bemærkes, at 16 ud af de 21 aktioner, der var planlagt for 2007, ifølge Kommissionen var ”godt på vej” pr. 30. oktober 2007; beklager det alvorlige skred i forhold til tidsplanen for vedtagelse af mindstestandarder for energieffektivitet for prioriterede produktgrupper; 

8. kritiserer, at mange af medlemsstaternes regeringer ikke prioriterer fuldstændig og omgående gennemførelse og overholdelse af lovgivningen om energieffektivitet til trods for den megen snak om at bekæmpe klimaændringen og reducere EU's energiimport;

9. tilskynder Kommissionen til en mere smidig proces for udarbejdelse af det kommende aftalememorandum i samarbejde med Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (CEER), så det kommer til at indeholde retningslinjer og en fælles adfærdskodeks med henblik på at effektivisere den endelige anvendelse af energien i samtlige sektorer;

10. efterlyser en hurtig og klar vurdering i Kommissionen og i de enkelte medlemsstater af manglerne med hensyn til kapacitet og andre hindringer, der hidtil har ført til utilstrækkelig gennemførelse af energieffektivitetslovgivningen, og af, hvordan det vil være muligt at afhjælpe disse mangler og overvinde hindringerne;

11. konstaterer især den udbredte mangel på let og hurtig information og organisatorisk støtte til energieffektivitet, når der er behov for det, idet sådanne behov kan opstå pludseligt (f.eks. når en husholdningsmaskine eller andet udstyr bryder sammen) eller være forbundet med særlige hændelser (f.eks. flytning til en anden bolig); mener, at manglende opmærksomhed på borgernes praktiske behov undergraver mange planer for energieffektivitet, og understreger derfor betydningen af praktisk hjælp og forskudsfinansiering;

12. understreger, at informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) bør fremmes som et afgørende element i fremskyndelsen af energibesparelser inden for forskellige sektorer som transport, byggeri, energi og produktion; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens undersøgelse med henblik på at evaluere de mulige bidrag fra forskellige førende ikt-baserede teknologier til forbedring af energieffektiviteten i EU’s økonomi og reduktion af udledningen af drivhusgasser inden 2020; opfordrer Kommissionen til i denne undersøgelse at optage intelligente styresystemer i almindelighed og teknologier vedrørende intelligente net og kombinerede systemer i særdeleshed;

Udstyr og apparatur

13. glæder sig over strategien med at vedtage mindstestandarder for energieffektivitet og opfordrer Kommissionen til at tage dem i anvendelse inden 2008 for luftkonditionering og alle former for tv-set-top-boxe; opfordrer indtrængende til, at dette sker i forbindelse med en dynamisk revision af mærkningen; bemærker desuden, at CE-mærkning kan fremme håndhævelsen af mindstestandarderne for energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere midler til markedsovervågning;

14. er tilfreds med, at belysning i hjemmet er blevet føjet til listen over prioriterede produktgrupper, og understreger vigtigheden af, at Kommissionen holder fast ved tidsplanen for fjernelse af de mest ineffektive elektriske pærer fra markedet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2007;

15. henviser til de seneste fremskridt inden for lysdiodeteknologien; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at forske i lysdiodelamper og for at øge anvendelsen af dem;

16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge tidsplaner for fjernelse fra markedet af de mindst energieffektive produkter, apparater og andre energidrevne produkter som f.eks. udendørs varmeapparater;

17. glæder sig over, at der lægges vægt på reduktion af tab ved stand-by og på den øgede anvendelse af produkter og teknologier, som sikrer, at energiforbrugende varer og apparater kun bruger energi, når det rent faktisk er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at foreslå et "énwattskrav" ved stand-by-funktioner og en analyse af de potentielle energibesparelser, der kan opnås ved både at minimere og afskaffe unødvendigt stand-by-forbrug, især passivt stand-by;

18. glæder sig over undertegnelsen af en ny Energy Star-aftale med USA, der indfører fælles standarder for energieffektivitet for kontorudstyr, og især indføjelsen i gennemførelsesbestemmelserne af en bestemmelse om obligatoriske offentlige indkøb; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om at udvide Energy Star-samarbejdet mellem EU og USA til andre produkter i tråd med de forpligtelser, der blev indgået på topmødet mellem EU og USA den 30. april 2007;

19. glæder sig over forslaget om inden 2010 at oprette mindstestandarder for energieffektivitet for alle andre apparater eller alt andet udstyr med et betydeligt energiforbrug; opfordrer Kommissionen til at starte med de mindst energieffektive produkter på markedet;

20. støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fastlægge kriterier for økologisk mærkning af varme- og køleteknologier, som navnlig omfatter anvendelse af primær energi, med henblik på at sikre, at forbrugerne garanteres pålidelige oplysninger om de mest effektive og miljøvenlige produkter, der kan erhverves på markedet for varme- og kølesystemer til bygninger;

21. opfordrer indtrængende til, at kravene fra 2006 om installation af intelligente målere gennemføres konsekvent for at øge forbrugernes bevidsthed om elektricitetsforbrug, for at hjælpe elektricitetsleverandørerne til at klare efterspørgselen mere effektivt og for at bidrage til at forbedre kravene til statistiske data om energieffektivitet;

22. opfordrer til udarbejdelse af en standard for intelligente varmemålere, der kan anvendes i centralvarmeanlæg og fjernvarmenet, således at der skabes incitamenter til en mere ansvarsfuld adfærd hos slutbrugerne ("betal for det, du bruger"), og man kommer af med fastprissystemer, der har den modsatte virkning;

23. mener, at de industrielle teknologier bør sikre, at der anvendes mindre energi under produktionsprocessen; mener, at der kan opnås betragtelige energibesparelser ved at mindske vægten af køretøjer og andre transportmidler;

Krav til bygningers energimæssige ydeevne

24. opfordrer Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedure mod de medlemsstater, der ikke har omsat eller kun delvist har gennemført direktiv 2001/91/EF;

25. konstaterer på baggrund af bygningers lange levetid, at det er overordentligt vigtigt at sikre, at nye bygninger konstrueres efter de højeste standarder for energieffektivitet, og at eksisterende bygninger opgraderes til moderne standard; mener, at nedrivning af energimæssigt ineffektive bygninger i forbindelse med samtidig bygning af energieffektive nye bygninger undertiden kan fremmes som et alternativ til renovering;

26. opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 2002/91/EF, så alle bygninger, der kræver opvarmning eller afkøling, fra 2009 bliver omfattet af artikel 6 uanset størrelse;

27. opfordrer Kommissionen til ved evalueringen af varmekedlers effektivitet at tage hensyn til, at kraftvarmekedler (mikrokraftvarmeproduktion) er langt de mest effektive, og til at fastlægge minimumskravene til kedler i overensstemmelse hermed;

28. glæder sig over forslaget om at indføre mindstekrav til ydeevne for nye og renoverede bygninger og byggeelementer såsom vinduer og vinduesfolie;

29. opfordrer Kommissionen til at foreslå et bindende krav om, at alle nye bygninger, der kræver opvarmning og/eller afkøling, fra 2011 bygges efter standarderne for "passive huse" eller tilsvarende bygninger, der ikke er beregnet til beboelse, og et krav om at anvende passiv opvarmnings- og afkølingsteknologi fra 2008;

30. opfordrer Kommissionen til at overveje gradvis indførelse af fjernvarme- og fjernkølingsnet for alle bygninger for at mindske anvendelsen af fossilt brændsel til opvarmning og køling gennem udnyttelse af det tab, der opstår under energitransformationen;

31. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med overvejelserne om fiskale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektiviteten at inddrage arkitektoniske løsninger med henblik på passiv opvarmning og afkøling, som f.eks. bygningsstrukturer med gode termiske egenskaber;

32. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme fjernvarme baseret på vedvarende energikilder som et effektivt alternativ til dækning af den voksende efterspørgsel efter køling i bygninger;

33. opfordrer Kommissionen til at opbygge en databank, der er gennemskuelig og tilgængelig for EU’s borgere, og som indeholder oplysninger om nationale, regionale og lokale foranstaltninger til fremme af bygningers energieffektivitet, navnlig finansieringsforanstaltninger, med sigte på udveksling af bedste praksis i EU og på information og oplysning af offentligheden;

Energiproduktion og -distribution

34. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres nationale handlingsplaner for energieffektivitet at øge kraftvarmeproduktion af høj effektivitet, at gå over til helhedsplanlægning og fremme af elforsyning, opvarmning og afkøling og mere generelt at støtte fremmende foranstaltninger og foranstaltninger til fjernelse af administrative hindringer for kraftvarmeproduktion i lille målestok og i mikroformat; opfordrer Kommissionen til at forholde sig afvisende til nationale handlingsplaner for energieffektivitet, der ikke tager højde for dette;

35. påpeger, at transport og distribution er blandt kilderne til energispild og strømafbrydelser, og understreger den rolle, som mikroproduktion og decentraliseret og diversificeret produktion kan spille, når det drejer sig om at garantere forsyningssikkerheden og nedbringe spild; mener, at der bør skabes incitamenter, der sigter mod at forbedre infrastrukturen med det formål at nedbringe tab ved transmission og distribution;

36. opfordrer Kommissionen til at rette større opmærksomhed mod markedet for varme, da varme står for den største del af energiforbruget, og mod instrumenter (byplanlægning, varmekortlægning, investeringsincitamenter), der muliggør genvinding af overskudsvarme fra vedvarende energikilder gennem udbygning af fjernvarme- og køleinfrastrukturer;

37. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af direktiv 2004/8/EF og til at evaluere, om støtteordningerne kan bidrage til udnyttelse af det nationale potentiale til højeffektiv kraftvarmeproduktion;

38. henleder Kommissionens opmærksomhed på nødvendigheden af, at der etableres lokale kølesystemer som et effektivt alternativt svar på den voksende efterspørgsel efter komfortkølesystemer, hvormed der kan sikres en kraftig reduktion af den CO2-udledning, der sker i denne forbindelse;

39. opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for eksisterende økonomiske incitamenter til projekter, der gør det muligt at kanalisere energi frembragt på grundlag af vedvarende energikilder over på eksisterende net til energi fra fossile brændstoffer; mener, at en forbedring af de eksisterende net vil øge effektiviteten af energiproduktionen fra vedvarende energikilder betydeligt på kort sigt og til lavere omkostninger, samtidig med at det vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden som følge af sådanne rettidige forbedringer;

Transport

40. opfordrer Kommissionen til at fastsætte mindstekrav om energieffektivitet for alle transportmåder, herunder offentlig transport; understreger behovet for en energieffektiv offentlig transportpolitik, der prioriterer offentlig transport, cykling og gang i byområder; glæder sig over grønbogen om transport i byerne og opfordrer Kommissionen til at iværksætte et initiativ, der specifikt vedrører transport i byerne og spørgsmålet om integrering af beskyttelsen af klimaet, energibesparelser og offentlig sundhed i en bæredygtig mobilitetspolitik for byer: opfordrer byer i EU til at overveje foranstaltninger til at reducere CO2-emissionerne fra biler og passagertrafik, f.eks. i form af trængselsafgifter; henviser til, at bindende grænser på årsbasis for bilers emissioner i forbindelse med salg af alle nye personbiler bidrager til, at EU kan nå sine bindende CO2-mål;

41. opfordrer til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler(13) ændres på en sådan måde, at det bliver muligt at mærke biler i det klare A til G-format, der bruges til mærkning af elektriske apparater; foreslår, at mindst 20 % af den plads, der bruges til reklamer og markedsføring af nye biler, skal bruges til at give oplysninger om brændstofeffektivitet og emissioner;

42. beklager også, at forslaget til direktiv om afgifter på personbiler, der har til formål at reducere CO2-emissioner i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, endnu ikke er blevet vedtaget af Rådet, og opfordrer indtrængende til, at dette sker hurtigt;

43. opfordrer Kommissionen til at udforme en rammestrategi med sigte på at gøre det lettere at gennemføre store forbedringer af den offentlige transport i byer og byområder, hvilket kræver, at operatører af transportsystemer i byer og byområder gennemfører undersøgelser, herunder gennemførlighedsundersøgelser, der fokuserer på systemer, effektivitet og service, idet denne strategi rettes mod at tilpasse etableringen af horisontale støttesystemer med henblik på udvikling af offentlige transportsystemer på en sådan måde, at disse systemer opfylder strengere krav til effektivitet og kontinuitet;

44. glæder sig over fællesforetagendet ”Clean Sky”, der sigter mod at producere mere grønne, mere økologisk bæredygtige og mere energieffektive fly;

Finansieringsordninger og regionalpolitik

45. understreger betydningen af adgang til strukturel finansiering af energieffektivitet gennem organer som Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og gennem private bankordninger;

46. opfordrer Kommissionen til at øge andelen af finansiering fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, der bør bruges til at forbedre energieffektiviteten af de eksisterende boliger fra 3 % til mindst 5 %, og forlange, at medlemsstaterne udnytter disse muligheder fuldt ud;

47. beklager, at en stor del af EU's finansiering af energieffektiviteten er meget kompliceret til trods for indførelsen af Jeremie-initiativet (fælles europæiske midler til virksomheder i mikro- til mellemstørrelse); konstaterer, at manglen på enkel og tilgængelig finansiering udgør en enorm hindring for små virksomheder og især mikrovirksomheder, der ikke har den kapacitet, der er nødvendig for at få adgang til komplicerede programmer;

48. noterer sig den vitale betydning, som forskning og udvikling og innovation har i forbindelse med energieffektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, regionale myndigheder, lokale myndigheder og ngo’er til at drage fordel af den finansiering, der står til rådighed under det syvende rammeprogram, strukturfondene og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation "Intelligent Energi - Europa", som skal stimulere forskning i energieffektivitet og fremme vedvarende energiteknologier og udviklingen af nye metoder til energitransport og oplagring med henblik på at reducere energitabene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at svare generøst på anmodninger om finansiering af forskning i energieffektivitet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at energieffektivitet prioriteres højt i de stadige bestræbelser for at maksimere anvendelsen af EU-udviklingsprogrammer inden for forskning og teknologi;

49. opfordrer til, at man behandler mikrovirksomhederne som husholdninger og giver dem meget enkel finansiering til forbedring af energieffektiviteten, f.eks. forskudsydelser;

50. opfordrer Kommissionen til at støtte statsstøttebestemmelser, der er mere favorable ud fra et energieffektivitetsperspektiv (f.eks. økoinnovation og produktivitetsforbedringer); mener, at sådanne bestemmelser bør være enkle, praktiske og gennemskuelige og skal fjerne hindringer for effektiv gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger;

51. henstiller til Kommissionen hurtigst muligt at forelægge specifikke forslag for at sikre en bedre energieffektivitet i regionerne i den yderste periferi, der skal være tilpasset de særlige vilkår, som er forårsaget af de permanente handicap i disse regioner;

52. understreger de lokale og regionale energimyndigheders rolle, for så vidt angår en effektiv gennemførelse af energieffektivitetsforanstaltninger; opfordrer til, at alle energimyndigheder (på europæisk, nationalt og lokalt plan) inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplaner med sigte på energieffektivitet;

Beskatning

53. opfordrer Rådet til at opmuntre medlemsstaterne til at anvende en reduceret momssats i forbindelse med arbejde, materialer og komponenter, der forbedrer energieffektiviteten i bygninger; opfordrer Rådet til at sikre, at beskatningssystemet som helhed på en sammenhængende måde afspejler målet om at forbedre energieffektiviteten i bygninger;

54. opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at anvende muligheden for reduceret momssats i forbindelse med renovering og reparation af private boliger for at forbedre energieffektiviteten; glæder sig over Kommissionens afgørelse om at evaluere effektiviteten af skattelettelser både til forbrugere, der køber det mest energieffektive apparatur, og til virksomheder, der producerer og fremmer den slags udstyr;

55. konstaterer, at beskatning henhører under medlemsstaternes beføjelser; konstaterer, at beskatningsforanstaltninger, som medlemsstaterne vælger, kan indgå i alle nationale handlingsplaner for energieffektivitet; går ind for internalisering af miljøomkostninger;

56. opfordrer samtlige medlemsstater til at indføre særlige incitamenter for at tilskynde husholdninger, mikrovirksomheder og private udlejere til at træffe foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og til at købe energieffektive produkter;

57. mener, at der i visse tilfælde bør skabes skatteincitamenter til nedrivning af energiineffektive bygninger, når dette kombineres med bygning af nye, energieffektive bygninger;

Ændring af vaner

58. henviser til, at den offentlige sektor skal spille en vigtig rolle for fremme af energieffektive løsninger;

59. er enigt i, at uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer om energieffektivitet har en vigtig rolle at spille, navnlig for små og mellemstore virksomheder; konstaterer, at energiundervisningen bør indledes tidligst muligt gennem integration af kurser i undervisningsprogrammerne i skolerne i hele EU; konstaterer, at det vil kræve et stort antal mennesker med de rette kvalifikationer at udvikle innovative teknologier inden for byggeri og energiforvaltning; er bekymret over, at medlemsstaterne endnu ikke har skabt passende uddannelsesprogrammer med sigte på energieffektivitet; opfordrer til, at krav med hensyn til menneskelige ressourcer anses som et væsentligt element i de nationale handlingsplaner for energieffektivitet;

60. opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udvikle nære partnerskaber med regionale energiagenturer for at forbedre uddannelsesfaciliteterne for energiteknikere og eksperter, der arbejder inden for beslægtede sektorer; understreger behovet for bedre koordinerede net af lokale aktører med henblik på at sprede bedste praksis inden for energieffektivitet til mindre udviklede regioner;

61. understreger den rolle, som offentlige indkøb samt tjenesteydelser som f.eks. energisyn kan spille med hensyn til nedbringelse af affald og fremme af en bedre udnyttelse af de enkelte bygningers energipotentiale; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og deres regionale, lokale og andre offentlige myndigheder til at være de første til at foregå med et godt eksempel, ikke blot i administrationsbygninger, men også i andre offentlige bygninger som skoler, universiteter og hospitaler og i enheder inden for vand-, energi-, transport- og postvæsnerne;

62. opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i adfærdsøkonomi og beslutningstagning, således at man kan skræddersy fremtidige energieffektivitetskampagner (som f.eks. kampagnen for bæredygtig energi i Europa), og dermed maksimere udbyttet af dem;

63. er enigt i, at energieffektiviteten starter i hjemmet; opfordrer Kommissionen, Rådet og Parlamentet til at vise et godt eksempel og kræve, at der fastsættes standarder for energimæssig ydeevne for alle EU-institutionernes bygninger som en del af en bredere gennemgang af institutionernes energiforbrug, der skal omfatte arbejds- og rejseordninger, incitamenter og placering samt udstyr og indkøb;

64. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hvert år at organisere en europæisk dag for energieffektivitet;

65. konstaterer, at den højteknologiske sektor kan spille en afgørende rolle i forbindelse med at øge forbrugernes opmærksomhed og vilje til at bidrage til energieffektiviteten ved at tilbyde produkter, der både er energieffektive og af bedre standard;

66. mener, at energitjenestekontrakter mellem energileverandører og forbrugere er et effektivt middel til at øge effektiviteten i forbindelse med varme- og køleinstallationer; opfordrer Kommissionen til at fjerne administrative og juridiske hindringer for indgåelse af sådanne kontrakter;

Byer

67. anerkender betydningen af udveksling og fremme af bedste praksis for energieffektivitet i byerne; mener, at det eksisterende "Eurocities"-forum med fordel vil kunne anvendes i dette øjemed;

68. opfordrer indtrængende Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at samarbejde med de store byer i EU og støtte budgetter for venskabsbyer og udveksling af bedste praksis mellem større byer;

69. glæder sig over "borgmesteraftalen", som samler borgmestrene i 20 til 30 af de største og mest innovative byer i Europa i et permanent netværk, og ønsker flere detaljer om oprettelsen af netværket; betoner dog, at "borgmesteraftalen" skal være et supplement til de aktiviteter, som udføres af tilsvarende eksisterende netværk;

Den globale dimension

70. støtter Kommissionens forslag om oprettelse af en platform for internationalt samarbejde om energieffektivitet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge det internationale samarbejde på området energieffektivitet for at sikre, at nye bestemmelser og standarder ikke opsplitter det globale marked; kræver, at disse internationale - bi- og multilaterale - aftaler ikke kun omfatter en fælles forpligtelse til at følge standarderne for minimal ydeevne på energiområdet, men også krav om udveksling af teknologi på energieffektivitetsområdet; noterer sig den strategiske nødvendighed af udbredelse af teknologi, hvilket kræver, at intellektuelle ejendomsrettigheder anskues ud fra hensynet til de almene interesser;

71. anerkender det arbejde, der foregår på teknisk plan med at fastsætte fælles standarder for energieffektivitet, især med Kina; frygter, at dette arbejde undergraves af manglen på koordination mellem medlemsstaterne, hvilket giver anledning til forvirring i tredjelande; slår til lyd for en integreret strategi i forbindelse med standarder;

72. konstaterer den udbredte frygt for, at Rusland ikke vil være i stand til at efterkomme sin nationale og kontraktlige efterspørgsel efter gas, og opfordrer indtrængende Kommissionen til af hensyn til energisikkerheden at afsætte flere ressourcer til energieffektivitetsdialogen mellem EU og Rusland, idet opmærksomheden især rettes mod opgradering af Ruslands fjernvarmenet og brug af den gas, der p.t. brændes af på oliefelterne;

73. glæder sig over Rådets initiativ til et energipartnerskab mellem Afrika og EU og opfordrer til, at dette partnerskab prioriterer energieffektiv og bæredygtig vækst i Afrika;

o

o        o

74. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EFT L 297 af 13.10.1992, s. 16. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(2)

EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

(3)

EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.

(4)

EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

(5)

EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

(6)

EUT L 381 af 28.12.2006, s. 24.

(7)

EUT L 381 af 28.12.2006, s. 26.

(8)

EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

(9)

EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(10)

6 EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1. Forordning ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(11)

EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 273.

(12)

EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 876.

(13)

EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.


BEGRUNDELSE

Baggrund

De seneste videnskabelige resultater giver grund til at formode, at verden kun har otte år til at bekæmpe den globale opvarmning. Hvis de globale temperaturer stiger med mere end 2º C over niveauet fra før industrialiseringen, tyder alt på, at klimaændringen vil komme ud af kontrol.

Energieffektivitet er det mest omkostningseffektive og direkte tilgængelige værktøj i kampen for at reducere drivhusgasemissionerne. Der findes allerede et bredt udvalg af energieffektiv teknologi, som kan indføres med meget kortere indkøringstid end hvad der kræves for større nye byggeprojekter.

Energieffektivitet er også et afgørende redskab i EU's bestræbelser på at sikre en tilstrækkelig energiforsyning, især for de medlemsstater, der i øjeblikket er afhængige af gas fra Rusland. Man bør heller ikke overse vigtigheden af energieffektiviteten i leverandørlandene. IEA regner med, at der vil kunne spares energi svarende til en femtedel af Ruslands eksport til de europæiske OECD-lande gennem teknologiforbedringer og øget energieffektivitet i Rusland.

Desuden spiller energieffektiviteten en væsentlig rolle i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen: energieffektivitet kan sidestilles med økonomisk effektivitet. Energieffektivitetsindustrien er en sektor, hvor beskæftigelsen er i hastig vækst, idet bygningsrenovation er den største jobskaber. Kommissær Piebalgs har anslået (Berlin, april 2007), at fjernelse af 1000 m2-tærskelen fra artikel 6 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne ville føre til 250.000 nye job samt til besparelser på 70 mio. tønder olie og 140 MtCO2.

Strategisk regulering af energieffektivitet er absolut nødvendig. Selvom energieffektiviteten er blevet øget i EU siden 1990, er den ikke tilstrækkelig forbedret til at opveje den årlige stigning i BNP, hvilket har medført, at det endelige energiforbrug ikke desto mindre er steget. Handel med kulstofemissioner udgør nu et vigtigt globalt redskab til bekæmpelse af klimaændring, men der foreligger intet bevis på eller erfaringer om, at markedsmekanismer alene skulle kunne give resultater på kort sigt. For at opnå energibesparelser i tide til at få kontrol over klimaændringen, kræves det, at forbrugernes valgmuligheder begrænses til en række stadig mere energieffektive alternativer.

Den strategiske betydning af Kommissionens handlingsplan for energieffektivitet blev understreget af, at kommissionsformand Barroso personligt var med til at lancere planen i oktober 2006.

Styrker og svarheder ved handlingsplanen

Ordføreren hilser handlingsplanen velkommen, ikke mindst fordi den lægger så stor vægt på at begrænse energifrådseriet fra bygninger og apparatur.

Planen skitserer en strategisk fremgangsmåde. For bygninger, hvor over 40 % af energien forbruges, vil høje standarder for nye bygninger blive ledsaget af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten af de eksisterende bygninger, hvoraf 75 % stadig vil bestå i 2050. Ordføreren mener, at standarder for energimæssig ydeevne skal være stringente og anvendes for alle bygninger, der kræver opvarmning og afkøling og derfor kræver tilførsel af energi. For nye bygninger skal overgangen til standarder for "passive huse" fremskyndes. Den teknologi og ekspertise, der er nødvendig for at bygge passive huse med minimale opvarmnings- og afkølingsbehov, eksisterer allerede, men skal udbredes mere.

Med hensyn til apparatur foreslår Kommissionen en dynamisk mærkningsplan ledsaget af foranstaltninger til fjernelse af de mindst effektive produkter fra markedet. Dette skal gennemføres efter en nøje fastlagt tidsplan for at være effektivt. Ordføreren mener, at den fremgangsmåde, der er vedtaget for mærkning af apparater, også er en effektiv metode til at begrænse kulstofemissioner fra biler, og at den bør indføres sammen med de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår.

Samtidig med, at ordføreren hilser handlingsplanens ideer velkommen, tvivler han dog stærkt på dens effektivitet. Handlingsplanen er ikke et dokument, der står alene. Den henviser til og bygger på tidligere energilovgivning, især direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, direktivet om øko-design, energislutforbrugsdirektivet og energitjenestedirektivet. For at denne handlingsplan skal kunne fungere, må den tidligere lovgivning være gennemført effektivt. Dette er langt fra tilfældet.

Både Kommissionen og medlemsstaternes regeringer har gjort sig skyldige i alvorlige forsømmelser af deres forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af energieffektivitetslovgivningen. Kommissionen har ikke fået ansat det antal medarbejdere, der er nødvendigt for at sikre fuldstændig og rettidig gennemførelse af bygningsdirektivet og de nationale handlingsplaner for energieffektivitet, som er de grundpiller, som den nuværende EU-handlingsplan hviler på. Medlemsstaterne har ikke indset den strategiske betydning af energieffektivitet og behovet for at gøre den til en politisk prioritet.

Det er nu op til Europa-Parlamentet at påtage sig det politiske lederskab, der har manglet i de to andre institutioner. EU's valgte repræsentanter skal føre omhyggelig kontrol med handlingsplanen, både gennem Europa-Parlamentet og gennem de nationale parlamenter samt overvågningsorganer såsom Energy Watch for at sikre, at planen implementeres fuldt ud og i overensstemmelse med tidsplanen.

Bilag:

Kilde: "Energy and Transport in figures, 2006 - Part 2: Energy", Kommissionen, DG-TREN i samarbejde med Eurostat.

Implementing measures under Directive on the Ecodesign of Energy-using Products (2005/32/EC) - State of play and next steps

Source: http://ec.europa.eu/energy/demand/legislation/images/planning_overview_first_15_products.gif


UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (21.11.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet

(2007/2106(INI))

Rådgivende ordfører: Heide Rühle

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Europa fortsat spilder mindst 20 % af sin energi på grund af manglende effektivitet, og at de direkte omkostninger forårsaget af vor manglende evne til at anvende energi effektivt, vil udgøre mere end 100 mia. euro årligt inden 2020,

B.  der henviser til, at de samlede mulige energibesparelser anslås til hhv. 27 % og 30 % af energiforbruget inden for bolig- og erhvervsbyggeriet, 25 % inden for fremstillingsindustrien og 26 % inden for transportsektoren,

1. glæder sig over Kommissionens samlede strategi for en forbedring af energieffektiviteten; gentager i den henseende den vigtige rolle, som uddannelse og information spiller, når det gælder om at øge bevidstheden og opnå ændret adfærd;

2. understreger betydningen af at skabe økonomiske rammebetingelser, som tilskynder til at investere i FoU, fremmer innovation og teknologiske fremskridt; gentager de store fordele ved et fuldført indre energimarked for både miljøet og den europæiske industris konkurrenceevne; går ind for, at der foretages et vigtigt skift fra beskatning af arbejdskraft til miljøbeskatning;

3. minder om, at energibesparelser kan opnås mest effektivt ved at reducere CO2-emissioner og stimulere udviklingen af et stort marked for avancerede energieffektive teknologier og produkter;

4. understreger, at EU's borgere i større udstrækning bør bevidstgøres og motiveres til at spare energi; mener, at omfattende oplysningskampagner for borgere og virksomheder bør overvejes og om muligt gennemføres med støtte i form af EU-midler;

5. mener, at normerne for indgåelse af kontrakter kan spille en positiv rolle, når det gælder om at øge energieffektiviteten; opfordrer de offentlige myndigheder i medlemsstaterne til i fuld udstrækning at anvende de miljømæssige klausuler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester(1) til at integrere energieffektivitetshensyn;

6. tilslutter sig den opfattelse, at energieffektivitet i byggesektoren har højeste prioritet;

7. bifalder den tydelige støtte til byudvikling og fornyelse af sociale boliger i den nye rammeplan for samhørighedspolitik for perioden 2007-2013;

8. opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at anvende muligheden for reduceret momssats på renovering og reparation af private boliger for at forbedre energieffektiviteten; opfordrer Rådet til at gøre sig overvejelser om beskatningssystemet som helhed, på en sammenhængende måde, med henblik på at forbedre energieffektiviteten i bygninger;

9. opfordrer Kommissionen til at indføre miljørevision i forbindelse med energibesparelser i EU-institutionernes officielle bygninger samt tilskynde til lignende praksis i offentlige bygninger i alle medlemsstater;

10. anser det for yderst vigtigt, at der opnås energibesparelser inden for transportsektoren; går ind for internalisering af miljøomkostninger;

11. beklager også, at forslaget til direktiv om afgifter på personbiler, der har til formål at reducere CO2-emissioner i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen, endnu ikke er blevet vedtaget af Rådet, og opfordrer indtrængende til, at dette sker inden længe;

12. er overbevist om, at det rent faktisk er nødvendigt at skifte til andre transportformer for at opnå optimale besparelser inden for transportsektoren; anser det for vigtigt at opfordre til at benytte offentlig transport, samkørsel og ikke-motoriserede transportformer i europæiske byer for således at finde effektive løsninger på trafikkens stadig voksende miljøkonsekvenser;

13. mener, at energieffektiviteten i personbilsektoren bør øges ved hjælp af en integreret metode, der ikke kun medfører kapaciteter som følge af brændstofbesparende motorkøretøjsteknologi, men også miljøkapacitet som følge af andre foranstaltninger, såsom økokørsel, forbedring af infrastruktur eller trafikplanlægning;

14. henviser til betydningen af en sammenhængende politik vedrørende energieffektivitet; betoner, at EU's miljømålsætninger, især energieffektiviteten, bør indgå på passende vis i prioriteterne for allokering af EU's strukturfonde og EU's forsknings- og udviklingsinitiativer;

15. kræver sektoraftaler om energibesparelse og deling af bedste praksis i de vigtigste industri- og servicesektorer; understreger i relation hertil nødvendigheden af gennem gensidig anerkendelse og håndhævelse at skabe ensartede konkurrencevilkår både på nationalt og internationalt plan for at sikre, at miljøtilpasning, herunder energibesparende instrumenter, ikke undergraver EU's konkurrenceevne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

21.11.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

-:

0:

38

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Slavi Binev, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Christian Ehler, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Cornelis Visser, Sahra Wagenknecht.

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Harald Ettl, Ján Hudacký, Werner Langen, Thomas Mann, Gianni Pittella.

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Holger Krahmer

(1)

EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.


UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (11.10.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet

(2007/2106(INI))

Rådgivende ordfører: Evangelia Tzampazi

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bifalder Kommissionens meddelelse: "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet" og støtter de prioriterede aktioner og opfordrer samtidig til, at de straks gennemføres;

2. bifalder den bindende forpligtelse, der er indgået på forårstopmødet 2007, til at nå målet med en 20 % nedbringelse af energiforbruget inden 2020, hvilket samtidig vil bidrage til at nå målet med reduktion af drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020 som en ensidig forpligtelse fra EU's side, der kan øges til 30 %, hvis andre industrialiserede lande indgår tilsvarende forpligtelser; er ligeledes enig i nødvendigheden af at indføre midtvejsmålsætninger for nedbringelse af emissionerne opdelt på de enkelte energisektorer;

3. hilser Kommissionens initiativ med henblik på at nå frem til rammeaftaler med centrale eksterne handelspartnerlande og internationale organisationer velkommen og opfordrer til, at der indgås sådanne aftaler med lande, der er i besiddelse af højtudviklede teknologier inden for effektiv energiomdannelse, –distribution og –anvendelse;

4. understreger, at omgående anvendelse og kontrol med den gældende fællesskabslovgivning på energieffektivitetsområdet (f.eks. direktiv 2001/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne, direktiv 92/75/EF om mærkning, direktiv 2005/32/EF om miljøvenligt design og direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester) vil kunne bidrage til halvvejs at nå målet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre korrekt brug af, håndhæve og forbedre de nationale handlingsplaner for energieffektivitet og opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt gennemførelse i national ret og implementering af allerede vedtagne direktiver inden for de fastsatte frister;

5. støtter det synspunkt, at den største mulighed for besparelse findes inden for bygninger og transport, idet der lægges vægt på mulighederne for forbedring af bytransport og offentlige bygninger; opfordrer følgelig til, at der iværksættes prioriterede aktioner på disse områder; opfordrer ligeledes til en revision af direktivet om bygninger for at udvide dets anvendelsesområde og få optaget minimumsforskrifter for effektiviteten på EU-plan; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fremme offentlig transport samt jernbanetransport, søtransport og transport ad indre vandveje;

6. opfordrer Kommissionen til ikke blot at kræve en øget energieffektivitet, når der er tale om nyopførelser, men til også at lægge vægt på energieffektivitet som et obligatorisk kriterium i forbindelse med renovering af ældre bygninger, og til at kræve, at en væsentlig andel af energibehovene dækkes af vedvarende energikilder; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at yde særlig støtte i form af økonomiske incitamenter til bygningsrenoveringer, der gennemføres for at opfylde kravene til energieffektivitet;

7. anerkender, at behovet for renovation af flerfamilie-beboelsesejendomme/socialt boligbyggeri er et akut problem, der vedrører et betragteligt antal EU-borgere, især i de nye medlemsstater; opfordrer derfor til, at der i forbindelse med revisionen af EU's strukturfonde sikres øget finansiering, der vil kunne bruges til at forbedre energieffektiviteten af disse bygninger i de nye medlemsstater;

8. påpeger, at transport og distribution er blandt kilderne til energispild og strømafbrydelser, og understreger den rolle, som mikroproduktion og decentraliseret og diversificeret produktion kan spille, når det drejer sig om at garantere forsyningssikkerheden og nedbringe spild; mener, at der bør skabes incitamenter, der sigter mod at forbedre infrastrukturen med det formål at nedbringe tab ved transmission og distribution;

9. understreger, at de markedsbaserede redskabers (f.eks. "hvide" certifikater) og de økonomiske incitamenters (f.eks. tilskyndelse til en grøn afgiftspolitik) betydning for virksomhedernes realisering af energieffektivitetsmålsætningerne og styrkelsen af den europæiske konkurrenceevne ikke i sig selv er tilstrækkeligt, og at der derfor bør aktiveres en særlig offentlig finansiering og fællesskabsfinansiering for at gøre det muligt at kanalisere ressourcer mere effektivt over i forskning, teknologisk innovation og energieffektivitet på grundlag af princippet om, at "forureneren betaler";

10. opfordrer medlemsstaterne til at se på deres skattepolitik i tilknytning til energieffektivitet og gøre brug af skattemæssige incitamenter, hvor det anses for at være effektivt, samtidig med at de træffer foranstaltninger til håndtering af eventuelle negative sociale konsekvenser;

11. understreger den rolle, som tjenesteydelser som f.eks. energisyn kan spille med hensyn til nedbringelse af affald og fremme af en bedre udnyttelse af de enkelte bygningers energipotentiale; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at være de første til at foregå med et godt eksempel, ikke blot i administrationsbygninger, men også i andre offentlige bygninger såsom skoler, universiteter og hospitaler,

12. understreger behovet for at fremme forskning, videnoverførsel og øko-innovation på området for energieffektive teknologier gennem fremme af investeringer og udveksling af bedste praksis og teknologioverførsel, som kan føre til økonomisk vækst og øget beskæftigelse og udgøre en komparativ fordel for den europæiske økonomi, idet den bidrager til at nå målene som led i Lissabon-strategien; understreger den rolle, som syvende rammeprogram for forskning og andre af Fællesskabets finansielle instrumenter spiller;

13. opfordrer Kommissionen til at indføre minimumsforskrifter for energieffektivitet inden for rammerne af direktivet om miljøplanlægning; slår til lyd for en revision af direktivet om mærkning med henblik på, at der optages nye produkter, og en styrkelse af samhørigheden mellem disse for at bevidstgøre forbrugerne og gøre det lettere for dem at foretage velunderbyggede valg via et klart og integreret system;

14. understreger, at det er nødvendigt at fremme handlingsplanen for energieffektivitet i uddannelses- og informationskampagner med det formål at sætte forbrugerne i stand til at træffe kvalificerede beslutninger, når de køber forbrugsgoder, og til efterfølgende at anvende dem på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

15. understreger de offentlige myndigheders afgørende rolle med hensyn til at tilskynde til energieffektivitet og støtter indføjelsen af kravene om energieffektivitet i reglerne for offentlige kontrakter;

16. opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for en global aftale om energieffektivitet; opfordrer Kommissionen til at indarbejde energieffektivitet i EU's bilaterale aftaler med tredjelande;

17. understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en politik for energieffektivitet på alle regeringsniveauer;

18. opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for eksisterende økonomiske incitamenter til projekter, der gør det muligt at kanalisere energi frembragt på grundlag af vedvarende energikilder over på eksisterende net til energi fra fossile brændstoffer; mener, at forbedring af de eksisterende net vil imidlertid øge effektiviteten af energiproduktionen fra vedvarende energikilder betydeligt på kort sigt til lavere omkostninger, samtidig med at det vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden som følge af sådanne rettidige forbedringer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget

9.10.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, Dorette Corbey, Jill Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Satu Hassi, Jens Holm, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Daciana Octavia Sârbu, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Anja Weisgerber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lambert van Nistelrooij

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning

 

Vincenzo Aita, Manuel Medina Ortega


UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (9.10.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet

(2007/2106(INI))

Rådgivende ordfører: Tiberiu Bărbuleţiu

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om energieffektivitet(1); beklager imidlertid manglen på visioner i medlemsstaterne med hensyn til proceduren for gennemførelse af de foreslåede handlinger, den utilstrækkelige formidling og information herom og den åbenlyst mangelfulde koordinering mellem de forskellige beslutningsniveauer;

2. understreger den centrale rolle, som EU's regionale og lokale myndigheder skal spille med hensyn til opnåelse af målet med en energibesparelse på 20 % inden 2020(2), især via deres handlinger som forbrugere, virksomhedsledere, leverandører, tilsynsmyndigheder og rådgivere med ansvar for kontrol med og indflydelse på afgørelser på energiområdet; glæder sig derfor over, at Kommissionen agter at fremme tilslutningen af decentraliserede produktionsanlæg til forsyningsnettene, f.eks. gennem foranstaltninger med henblik på at sikre større interoperabilitet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at præcisere det lovgivningsinstrument, den agter at foreslå, tidsrammen for gennemførelsen heraf og kategorierne af de deltagende erhvervsdrivende, og på hvilken måde disse indgår i aftalerne;

3. hilser "borgmesteraftalen", som samler borgmestrene i 20 af de største og mest innovative 30 byer i Europa i et permanent netværk, velkommen, og ønsker at få oplyst flere detaljer om oprettelsen af netværket; betoner dog, at "borgmesteraftalen" bør være et supplement til de aktiviteter, som udføres af tilsvarende eksisterende netværk;

4. tilskynder Kommissionen til en mere smidig proces for udarbejdelse af det kommende aftalememorandum i samarbejde med Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (CEER), så det kommer til at indeholde retningslinjer og en fælles adfærdskodeks med henblik på at effektivisere den endelige anvendelse af energien i samtlige sektorer;

5. opfordrer Kommissionen til at kræve systematisk støtte til energieffektivitet i hver enkelt medlemsstat, når prioriteterne for gennemførelsen af strukturfondene revideres; opfordrer indtrængende de nye medlemsstater til på passende vis at støtte investering af fællesskabsmidler i energieffektivitet ved at tilskynde til offentligt-private partnerskaber for at lette istandsættelsen af bygninger inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1080/2006(3) og moderniseringen af fjernvarmeanlæg samt ved mikrokraftvarmeanlæg;

6. opfordrer de regionale og lokale aktører til at udnytte de muligheder for finansiering og teknisk bistand, som tilbydes med Jaspers-, Jeremie- og Jessica-initiativerne for at fremme udviklingen af projekter vedrørende energieffektivitet; anmoder indtrængende om, at der sker en omfattende formidling af tilgængelige og præcise oplysninger om den praktiske gennemførelse af disse initiativer på regionalt niveau;

7. henstiller til Kommissionen hurtigst muligt at forelægge specifikke forslag for at sikre en bedre energieffektivitet i regionerne i den yderste periferi, der skal være tilpasset de særlige vilkår, som er forårsaget af de permanente handicap i disse regioner;

8. opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udvikle regionale og lokale planer for energieffektivitet og anmoder de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, om at gennemføre direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (4); anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for kontrolmekanismer for at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv såvel som præcise evalueringssystemer;

9. fremhæver den afgørende rolle, som de nationale, regionale og lokale myndigheder spiller for udbredelsen af kendskabet til mere energieffektive produkter, bl.a. ved hjælp af offentlige informationskampagner om de gældende bestemmelser og om energimærkning;

10. tilskynder de regionale og lokale myndigheder til at tjene som et godt eksempel, idet de indfører energibesparelsesprogrammer i offentlige bygninger og medtager energieffektive kriterier i offentlige indkøb; opfordrer Kommissionen til at hjælpe de lokale myndigheder med at deltage i fælles indkøb af energieffektive produkter, idet den fastlægger en klar ramme, der skal lette definitionen på målelige målsætninger og kvalitetskriterier;

11. opfordrer de regionale og lokale myndigheder til at udvikle nære partnerskaber med regionale energiagenturer for at forbedre uddannelsesfaciliteterne for energiteknikere og eksperter, der arbejder inden for beslægtede sektorer; understreger behovet for bedre koordinerede net af lokale aktører med henblik på at sprede bedste praksis indenfor energieffektivitet til mindre udviklede regioner.

12. understreger, at det er nødvendigt at forbedre information og formidling vedrørende energieffektivitet på lokalt og regionalt niveau; opfordrer derfor til, at lokale grupper uddannes og sikres indflydelse med henblik på at styrke energieffektiviteten.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET (1)

Dato for vedtagelse

4.10.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

-:

0:

39

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Jana Bobošíková, Wolfgang Bulfon, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Ambroise Guellec, Marian Harkin, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Jamila Madeira, Mario Mantovani, Sérgio Marques, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Miroslav Mikolášik, Lambert van Nistelrooij, Markus Pieper, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Oldřich Vlasák

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emanuel Jardim Fernandes, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Miloslav Ransdorf, Toomas Savi, Richard Seeber, Nikolaos Vakalis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Mariela Velichkova Baeva, Zbigniew Zaleski

(1)

Meddelelse fra Kommissionen om "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet" (KOM(2006)0545).

(2)

Kommissionens grønbog om "Energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre", (KOM(2005)0265).

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget

19.12.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Jan Březina, Jerzy Buzek, Dragoş Florin David, Den Dover, Nicole Fontaine, Romana Jordan Cizelj, Angelika Niebler, Paul Rübig, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras, Norbert Glante, Mary Honeyball, Reino Paasilinna, Anni Podimata, Dagmar Roth-Behrendt, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Lena Ek, Anne Laperrouze, Romano Maria La Russa, Rebecca Harms, Umberto Guidoni, Vladimír Remek, Renato Brunetta, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Herbert Reul, Ján Hudacký, Dominique Vlasto, Adam Gierek, Pia Elda Locatelli, Atanas Paparizov, Andres Tarand, Šarūnas Birutis, Jorgo Chatzimarkakis, Fiona Hall, Patrizia Toia, David Hammerstein, Claude Turmes, Miloslav Ransdorf

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Danutė Budreikaitė, Joan Calabuig Rull, Avril Doyle, Edit Herczog, Eija-Riitta Korhola, Pierre Pribetich, Lambert van Nistelrooij, Silvia-Adriana Ţicău, Vladimir Urutchev

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,

til stede ved den endelige afstemning

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik