BETÆNKNING om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum

8.1.2008 - (2007/2187(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Umberto Guidoni

Procedure : 2007/2187(INI)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0005/2008

Indgivne tekster :

A6-0005/2008

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 31/01/2008 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0029

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BEGRUNDELSE
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum

(2007/2187(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens grønbog af 4. april 2007 om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum (KOM(2007)0161),

– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument SEK(2007)0412, som er vedhæftet ovennævnte grønbog fra Kommissionen,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)[1] (FP7),

– der henviser til Rådets beslutning 2006/973/EF af 19. december 2006[2] om særprogrammet »Mennesker« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013),

– der henviser til sin beslutning af 24. maj 2007 om viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU[3],

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0005/2008),

A. der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 23. og 24. marts 2000 i Lissabon tilsluttede sig forslaget om at skabe et europæisk forskningsrum (EFR),

B. der henviser til, at Det Europæiske Råd på mødet den 15.-16. marts 2002 i Barcelona enedes om at fastsætte målet for forhøjelsen af de samlede udgifter til F&U til 3 % af EU's BNP senest i 2010 (hvoraf 2/3 skulle komme fra den private sektor),

C. der henviser til, at FP7 har til formål at understøtte skabelsen af EFR,

D. der henviser til, at oprettelsen af EFR bør ledsages af opbygningen af et europæiske rum for videregående uddannelse og et europæiske rum for innovation, som tilsammen udgør de tre sider i den såkaldte videntrekant,

E. der henviser til, at EFR omfatter tre hovedaspekter: et indre marked for forskning, hvor forskere, teknologi og viden kan bevæge sig frit, en effektiv koordinering af nationale og regionale forskningsaktiviteter, programmer og politikker på europæisk plan og initiativer, der gennemføres og finansieres på europæisk plan,

F. der henviser til, at en større indsats, især koordinering, er nødvendig inden for alle områder af EU-forskning: mennesker, infrastruktur, organisationer, finansiering, videndeling og globalt samarbejde med henblik på at overvinde forskningens fragmentering i EU og realisere EU's potentiale inden for forskning,

G. der henviser til, at beskæftigelsesmulighederne og arbejdsvilkårene ikke tilskynder unge mænd og kvinder til at gå ind i forskningssektoren, og at meget værdifulde menneskelige ressourcer derved går tabt,

H. der henviser til, at F&U-finansieringen stadig ligger betydeligt under Lissabon-målet om 3 % af BNP,

I. der henviser til, at der er behov for en bredere tilgang til skabelsen af EFR med inddragelse af alle relevante aktører,

J. der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenterede inden for de fleste videnskabelige områder og ingeniørfag samt i ledende stillinger,

K. der henviser til, at den private sektors bidrag til F&U i EU halter bagud i sammenligning med vores direkte konkurrenter,

Skabelse af et indre marked for forskere

1. tilslutter sig forslaget om en fælles definition af forskerkarrierer og skabelsen af et informationssystem om forskeres beskæftigelse og forskningspraksis over hele Europa og mener, at det vil gøre det muligt for EU at højne forskningsniveauet betragteligt;

2. beklager at opgørelser over udgifter til forskning og udvikling viser, at EU i gennemsnit kun bruger 1,84 % af BNP mod 2,68 % i USA og 3,18 % i Japan, samt at disse udgifter varierer fra 0, 39 % i Rumænien og 0, 4 % i Cypern til 3,86 % i Sverige; understreger betydningen af at hæve gennemsnittet af midler til forskning såvel som af at forøge udgifterne til forskning i visse medlemsstater; understreger, hvor vigtigt det er, at de forskellige forsknings- og udviklingstiltag bliver mere målrettede overalt i EU, således at man i særdeleshed kan lette overgangen til digital økonomi; mener, at det er en forudsætning for at skabe de rette betingelser for en videnbaseret økonomi, som omhandlet i Lissabon-strategien;

4. støtter på det kraftigste det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere som et middel til at gøre EFR mere attraktivt for forskere; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, i hvilken udstrækning charteret og kodeksen er gennemført i medlemsstaterne;

5. understreger, at det er nødvendigt at fastlægge og indføre et fælles europæisk karriereforløb på forskningsområdet samt indføre et integreret informationssystem vedrørende ledige stillinger og forskningskontrakter i Europa; mener, at dette har stor betydning for etableringen af et fælles arbejdsmarked for forskere;

6. understreger, at det er vigtigt at sikre fuldstændigt åbne og gennemskuelige udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer for forskere; anmoder medlemsstaterne om at sørge for en bedre balance mellem mænd og kvinder, hvad angår ansættelses- og forfremmelsesorganerne;

7. beklager at nettoudstrømningen af F&U-investeringer til Nordamerika fortsat vokser; understreger vigtigheden af at bremse udstrømningen af kvalificerede forskere fra EU; opfordrer til vedtagelse af tiltag, der kan holde forskerne i EU og bringe dem tilbage til EU, især ved at sikre gode karrieremuligheder og attraktive arbejdsforhold for både mænd og kvinder;

8. støtter planen om at øge forskernes geografiske mobilitet samt deres mobilitet mellem de enkelte sektorer (dvs. mellem universiteter og forskningsorganisationer og mellem den akademiske verden og det private erhvervsliv) som et middel til at opnå videndeling og overførsel af teknologi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at berige læseplanerne for studier på ph.d- og doktoratniveau ved at fremme fælles forskningssupervision i forskellige lande og til at overveje at indføre europæiske postdoktorale stipendier og uddannelsesprogrammer med udgangspunkt i det yderst succesrige Erasmus-program;

9. understreger, at et velfungerende indre marked er vigtigt for en vellykket udvikling af EFR, og at forskernes fri bevægelighed i særdeleshed er afgørende; beklager, at forskere stadig møder forhindringer, der hæmmer deres mobilitet inden for EU; henstiller, at der tages initiativer, som kan øge forskernes mobilitet, og at man bl.a. ophæver alle bestående, midlertidige begrænsninger af den frie bevægelighed for arbejdstagere og forbedrer EU's infrastrukturer på forskningsområdet; støtter oprettelsen af et europæisk teknologisk institut;

10. mener, at forskeres adgang til EU ikke bør hindres af bestående nationale barrierer såsom utilstrækkelig anerkendelse af eller mulighed for at overføre erhvervede sociale rettigheder, ugunstige beskatningsforhold og vanskeligheder i forbindelse med flytning af familier; opfordrer medlemsstaterne til at udforme deres nationale lovgivning vedrørende offentligretlige ansættelsesforhold således, at forskere fra medlemsstater og tredjelande får ensartede arbejdsvilkår og ikke hindres i at påtage sig forskningsarbejde;

11. erindrer om, at et middel til at forbedre forskernes mobilitet kunne være et forskningsklippekort, som forskerne kunne bruge i andre medlemsstater og værtinstitutioner og -universiteter, idet de ved hjælp af klippekortet kunne tilvejebringe supplerende finansielle midler til den konkrete forskning, der tiltrækker udenlandske forskere; mener, at dette ikke blot vil gøre det mere interessant for forskningsinstitutionerne og universiteterne at tage imod forskere fra andre medlemsstater og tiltrække de mest talentfulde forskere, men også bidrage til udviklingen af ekspertisecentre ved at gøre det muligt for de mest attraktive forskningsprogrammer og -institutioner at appellere til flere forskere og forbedre deres finansielle situation; mener, at denne øgede støtte til større mobilitet blandt forskere bør supplere de nuværende støtteordninger til fordel for mobilitet, og at finansieringen kan ske via FP7's programmer for samarbejde og kapacitetsopbygning;

12. påpeger, at det er nødvendigt især at yde støtte til unge forskere, således at man sikrer, at de fortsat kan modtage stipendier, når de skifter arbejdsplads inden for EU;

13. mener, at Fællesskabets regelsæt om fri bevægelighed for forskere inden for EFR bør styrkes, således at man letter udstedelsen af visa og arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere;

14. anser det for nødvendigt at indføre specifikke foranstaltninger, der kan fremme en øget deltagelse af kvinder inden for alle forskningsaktiviteter, med det formål væsentligt at øge andelen af kvinder, der forfølger en forskerkarriere;

15. mener, at de yngre generationers begrænsede interesse for forskning og teknologiske uddannelser i vid udstrækning skyldes manglende samarbejde mellem den private sektor og akademiske kredse; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at skabe bedre rammer for samarbejdet mellem disse to sektorer;

16. opfordrer til udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne med henblik på udvikling af en konsekvent strategi, der tager sigte på at fremme handicappedes deltagelse i fællesskabsfinansieret forskning og øge andelen af handicappede, der indleder og forfølger en forskningskarriere;

17. mener, at de offentlige myndigheder, forskningsinstitutionerne og virksomhederne bør træffe foranstaltninger, som gør det lettere at forene arbejds- og familieliv;

18. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan undervisning i videnskabelige fag i EU kan forbedres på alle niveauer; beklager manglen på menneskelige ressourcer inden for F&U i mange medlemsstater, som måske kan tilskrives faldende interesse hos den yngre generation for at følge videnskabelige uddannelsesforløb og indlede en videnskabelig karriere; foreslår derfor, at der iværksættes initiativer, som kan gøre folkeskoleelever mere fortrolige med forskning på laboratorier og i marken; foreslår desuden, at man fremmer aktive og undersøgende undervisningsmetoder med bl.a. iagttagelse og forsøg, opretter udvekslingsprogrammer for undervisere og forskere og støtter lokale og regionale myndigheder, der anvender innovative uddannelsesmetoder; mener, at den hurtige videnskabelige udvikling indebærer en risiko for, at der skabes en kløft mellem den almindelige borger og den videnskabelige og teknologiske forskning; mener, at det er nødvendigt at fremme og støtte dialogen mellem forskerne og samfundet som helhed, og følgelig at forskerne bør gøre deres forskningsresultater forståelige og tilgængelige for alle;

19. henviser til, at de sociale forhold for forskere bør forbedres gennem tilbud til deres ægtefæller om ansættelse og støtte i forbindelse med søgning efter pasningsmuligheder og skoler til deres børn;

Udvikling af forskningsinfrastrukturer i verdensklasse

20. bifalder det fremskridt, der er sket med hensyn til udvikling af forskningsinfrastrukturer med vedtagelsen af køreplanen for Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI); mener ikke desto mindre, at der bør indføjes en bestemmelse om optagelse af nye faciliteter og infrastrukturer, som for øjeblikket udvikles af medlemsstaterne ved siden af de infrastrukturer, der er identificeret af ESFRI;

21. henstiller, at man kun fremmer nye paneuropæiske forskningsinfrastrukturer, såfremt der ikke findes nationale infrastrukturer af samme værdi, som giver forskere fra andre medlemsstater tilsvarende adgangsmuligheder;

22. understreger, at forskningsorganisationerne sammen med universiteterne og forskningsfinansieringsagenturerne er af stor betydning for og spiller en vigtig rolle i det europæiske forskningslandskab; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de regionale myndigheder at etablere et vist mål af samarbejde med nationale agenturer, universiteter og forskningsorganisationer i Europa, inden der vedtages en fælles politik og gennemførelsesplan;

23. opfordrer Kommissionen til at foreslå en retlig ramme for at lette skabelsen og udnyttelsen af store forskningsorganisationer og infrastrukturer og til at overveje at inddrage de eksisterende EU-institutioner og aftaler såsom Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi (EFDA), idet mellemstatslige traktater til gennemførelse af sådanne organisationer dog bør undgås;

24. anbefaler samtidig, at organisationer fra lande med mindre dynamiske forskningssektorer, men med et passende forskningspotentiale, inddrages fuldt ud i processen for opbygning af den paneuropæiske forskningsinfrastruktur;

25. mener, at godkendelsesprocesserne for store forskningsinfrastrukturer bør omfatte F&U, informationsteknologi og operationel finansiering for at sikre langsigtede aktiviteter og vedvarende fremskridt;

26. anerkender, at Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI) vil blive en vigtig faktor til styrkelse af EU's forskningsinfrastruktur;

27. opfordrer Kommissionen til at støtte forskningsorganisationerne, universiteterne og forskningsfinansieringsagenturerne, således at de kan blive stærkere og samle deres ressourcer i forbindelse med opbygningen af EFR, idet målet er at blive ledende på verdensplan inden for de væsentligste videnskabelige områder;

Styrkelse af forskningsinstitutionerne

28. anerkender, at EFR har en betydelig regional dimension og mener, at udviklingen af regionale klynger er et vigtigt middel til at nå en kritisk masse, samle universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet og skabe europæiske ekspertisecentre; mener, at "forskningspotentialeprogrammet" og "videnregionprogrammet" samt strukturfondene, der styrker forskningskapaciteten i Europa og fremmer regionernes forsknings- og innovationspotentiale, bør ses som et nøgleelement i forhold til gennemførelsen af de mål, der er opstillet i FP7;

29. understreger, at de nationale og regionale kontaktpunkter i væsentlig grad fremmer rammeprogrammernes indvirkning, og henstiller, at deres samarbejde uddybes;

30. opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk forum med højtstående nationale repræsentanter, herunder nationale forskningsråd, som skal have til opgave at identificere, udvikle og støtte større paneuropæiske forskningsinitiativer, såvel som et fælles system af videnskabelig og teknisk evaluering og således sikre en bedre udnyttelse af resultaterne af de europæiske programmer; mener, at det ville være gavnligt at indføre et pålideligt system for validering af viden og metoder til analyse, kontrol og certificering og etablere et netværk mellem førende forskningscentre i EU;

31. anmoder Kommissionen om at sikre en klar og tydelig komplementaritet mellem ekspertisenet og online-forskningsfællesskaber ved nøje at specificere disses mål, driftsregler og finansiering;

32. opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme offentlige indkøb med det formål at understøtte F&U på EU-plan ved at gøre mere konsekvent brug af de offentlige instrumenter og ressourcer;

33. glæder sig over forslaget om et europæisk charter for håndtering af immaterielle rettigheder fra offentlige forskningsinstitutioner og universiteter, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit møde i Bruxelles den 21. og 22. juni 2007, forudsat at det fører til et anvendeligt regelsæt, der især tager hensyn til behovet for bearbejdning og overførsel af videnskabelig viden;

34. henleder opmærksomheden på de små og mellemstore virksomheders (smv'er) rolle som forskningsorganer; finder det nødvendigt at styrke deres deltagelse i F&U-projekter på EU-plan i overensstemmelse med målet om at afsætte mindst 15 % af FP7-budgettet til smv'er;

35. mener, at stærk forskning bør være nært forbundet med innovation, og mener derfor, at man bør imødese konkrete skridt i retning af et fuldt integreret europæisk område for forskning og innovation;

Videndeling

36. mener, at investeringer i infrastruktur, funktionalitet og elektroniske krydsreferenceinitiativer har muliggjort væsentlige forbedringer af udbredelsen og brugen af videnskabelig information, og at Berlin-erklæringen om fri adgang til viden inden for naturvidenskab og humaniora er et eksempel på, hvordan internettet har skabt muligheder for forsøg med nye modeller; understreger, hvor vigtigt det er at respektere ophavsmandens valgfrihed og intellektuelle ejendomsret (IPR) og sikre fortsat peer-evaluering og forsvarlig sikring af det evaluerede materiale, og opfordrer aktørerne til at indgå i et samarbejde i form af pilotprojekter, der giver mulighed for at evaluere indvirkning og anvendelighed af alternative modeller såsom udvikling af fri adgang;

37. er enig i det koncept med åben innovation, som Kommissionen slår til lyd for, ifølge hvilket den offentlige og den private sektor går ind i et fuldstændigt partnerskab og deler deres viden, forudsat at man sikrer en rimelig og retfærdig balance mellem fri adgang til videnskabelige resultater og den private sektors anvendelse af sådanne resultater (retfærdig videndeling); mener, at en rimelig og retfærdig modydelse for erhvervslivets anvendelse af offentlig viden bør anerkendes officielt;

38. er af den faste overbevisning, at den manglende retssikkerhed og de omfattende udgifter, der i dag præger IPR-området, medvirer til at opsplitte forskningsindsatsen i EU; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at foretage en konsekvensevaluering af de forskellige lovgivningsinstrumenter, der kan bringes i anvendelse for at mindske de nuværende hindringer for overførsel af viden inden for EFR; fastslår, at korrekt registrerede opfindelser kan blive en værdifuld kilde til viden, og at lovgivning om IPR-beskyttelse, herunder EU-patentlovgivning, ikke må lægge hindringer i vejen for videndeling; fremhæver, at det er af afgørende betydning at indføre et EF-patent og et velfungerende, omkostningseffektivt og innovationsfremmende retssystem for europæiske patenter henhørende under EF-Domstolens beføjelser; tager Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedringer af patentsystemet i Europa (KOM(2007)0165) til efterretning; bemærker, at sådanne retlige rammer vil give det private erhvervsliv øget tilskyndelse til at engagere sig i forskning og vil styrke EU-baserede forskeres position på verdensplan;

39. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at skabe et europæisk forum til samordning af civilsamfundets inddragelse på europæisk og nationalt plan i drøftelser vedrørende videnskab, forskning og teknologi;

40. mener, at de fælles forskningscentres kapacitet i forbindelse med EFR bør udnyttes som uafhængige og neutrale videnskabelige og tekniske strukturer på højt niveau, der stiller fælles ekspertise til rådighed for EU-institutionerne og understøtter beslutningsprocesserne om vigtige emner (f.eks. livskvalitet, fødevaresikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse);

41. mener, at de fælles forskningscentre med en fornyet mission, der har til formål at støtte og fremme deres aktiviteter og fokuserer på en optimering af de fordele, der ligger i deres strukturer, også kunne fremme EU's muligheder, hvad angår de unge forskeres uddannelse og mobilitet;

Optimering af forskningsprogrammer og prioriteter

42. finder det er passende at implementere princippet om gensidig åbning af nationale programmer for deltagere fra andre medlemsstater, eftersom der klart vil være tale om et skridt i retning af udveksling af information om eksisterende nationale programmer og en tilskyndelse til internationale panelers evaluering af nationale forskningsaktiviteter;

43. bemærker at mange medlemsstater - især stater med mindre udviklede F&U-strukturer - frygter hjerneflugt inden for EU; opfordrer til, at dette forhindres ved at gøre medlemsstaternes nationale forskningspolitik gensidigt supplerende snarere end konkurrerende, især med henblik på at fremme koordineringen af midler og forhindre dobbeltarbejde og spredning;

44. finder det værd at undersøge de muligheder, der ligger i mekanismen med den "variable geometri", som en passende metode til at udvikle passende fleksibilitet i realiseringen af tematiske programmer;

45. understreger, at det er nødvendigt at skabe øget komplementaritet mellem EU-støtte og national støtte til forskning;

46. mener, at åbningen af nationale forskningsprogrammer og deres finansiering for alle forskere i medlemsstaterne frem for alt bør starte på området for grundforskning eller såkaldt "frontier research";

47. bemærker, at lokale og regionale myndigheder bør medvirke til at skabe forskningsvenlige rammer, og at de bør yde et væsentligt bidrag til virkeliggørelsen af EFR, og at dette vil kunne ske gennem Fællesskabets finansieringsprogrammer såsom FP7, men at der også vil kunne gøres betragtelige fremskridt ved hjælp af de fælles programmer finansieret via strukturfondene; mener især, at de videnskabeligt svagere regioners F&U-potentiale snarest bør fremmes gennem kombineret brug at strukturfondene og FP7 såvel som nationale og regionale investeringer for bl.a. effektivt at tilgodese lokale behov inden for samfundsinitieret forskning;

48. bemærker, at Lissabon-strategiens mål ikke kan opfyldes uden et stærkt øget engagement fra den private sektor i forskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, som kan øge den private sektors tilskyndelse til at investere og deltage i forskning; støtter det synspunkt, at det er nødvendigt at opnå europæisk føring på de teknologiintensive markeder og understøtte dette med et effektivt regelsæt til beskyttelse af IPR; er af den opfattelse, at det til dette formål er vigtigt at udbygge offentligt-private partnerskaber på de velfungerende markeder;

49. tilskynder medlemsstaterne til at sikre optimal finansiering af de nationale og regionale forskningsaktiviteter, der er fastlagt i de operationelle programmer, og sikre en effektiv udveksling af bedste praksis og et effektivt samarbejde mellem regionerne; konstaterer, at eksempler på bedste praksis, der fungerer i en region, ikke nødvendigvis kan overføres til en anden region uden ændringer; fastholder derfor, at der skal foretages en specifik evaluering på regionalt plan på grundlag af pålidelige, gennemskuelige og alment anerkendte indikatorer;

50. understreger betydningen af at frigive forskningspotentialet i alle EU's regioner og derved forbedre den europæiske forsknings konkurrencedygtighed;

51. mener, at der bør træffes foranstaltninger med henblik på at opdatere de anvendte samarbejdsformer og -instrumenter og tilpasse dem til EFR-målene; anbefaler, at initiativer såsom det europæiske samarbejde om videnskabelig og teknisk forskning (Cost) og det paneuropæiske netværk for markedsorienteret industriel F&U (Eureka) udvikles yderligere;

52. anerkender, at ekspertisenettene spiller en vigtig rolle i forbindelse med skabelsen af EFR, idet de sikrer en holdbar integration, der kan forhindre en fragmentering af forskningsindsatsen, og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte succesrige net for at nå dette mål;

53. understreger, at et målrettet F&U-samarbejde vil kunne skabe betydelige internationale muligheder for europæisk ledet F&U; tilskynder derfor til, at nationale og regionale forskningssystemer forbindes med netværk både i og uden for Europa, alt imens der sikres sammenhæng i nationale og regionale forskningsprogrammer og prioriterede områder af europæisk interesse, som f.eks. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til under særlig hensyntagen til 2013-programmet for observationscenteret for EU's fysiske og funktionelle udvikling at anerkende betydningen af fysisk planlægning og regionaludvikling for den territoriale samhørighed; mener, at regionalt samarbejde bør udvikles som en metode til at opnå den kritiske masse og ruste sig til globaliseringen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne grænseoverskridende administrative barrierer, der er til hinder for samarbejdet mellem videninstitutioner; anbefaler, at den åbne koordinationsmetode anvendes til at sammenligne bedste nationale praksis på dette område;

54. mener, at det er nødvendigt med en bredere tilgang til opstillingen af prioriteringer for strategiske afgørelser om offentlig finansiering, og at man vil kunne gavne bl.a. de europæiske teknologiplatforme og de fælles teknologiinitiativer ved i højere grad at inddrage offentlige og private organisationer, såsom universiteter, forskningsorganisationer og smv'er i udviklingen af langsigtede strategier; understreger behovet for at øge F&U-investeringer og sætte skub i innovationen i Europa; henviser i denne forbindelse til en kombination af den europæiske territoriale dagsorden og Lissabon-målene i de strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken, der begge er forudsætninger for at sikre konkurrenceevnen; understreger nødvendigheden af at kombinere EFR's top down-tilgang med regionalpolitikkens bottom up-tilgang; understreger vigtigheden af initiativer, der forbedrer koordineringen af forskningsaktiviteter og -programmer, som f.eks. de europæiske teknologiplatforme og EFR-Net-programmet;

55. mener, at skøn og strategiske dagsordner udarbejdet af forskerverdenen bør tages i betragtning under udarbejdelsen af programmer og indkaldelsen af forslag som led i FP7;

Åbning mod verden: internationalt samarbejde inden for videnskab og teknologi

56. mener, at et F&U-samarbejde kan bidraget til gennemførelsen af specifikke årtusindudviklingsmål, og er derfor overbevist om, at det er vigtigt at bringe EU's videnskabelige samarbejdspolitikker i overensstemmelse med EU's udenrigspolitik og programmer for udviklingsbistand;

57. opfordrer Kommissionen til at styrke forskningssamarbejdet for at fremme dialog, fred, sikkerhed og økonomisk og social udvikling; mener, at et sådant samarbejde ydermere vil gøre EU i stand til at klare yderst relevante spørgsmål såsom sikring af en bæredygtig regionaludvikling, sundhed, fødevaresikkerhed og klimaændringer;

58. opfordrer Kommissionen til at indlede, implementere og støtte foranstaltninger, der kan fremme yderligere inddragelse af forskere fra udviklingslande i internationalt videnskabeligt samarbejde og F&U-projekter og fremme adgangen til den eksisterende intellektuelle ejendom globalt; understreger, at det er overordentligt vigtigt at tiltrække forskere til EU fra tredjelande, især fra EU's nabolande, ved bl.a. at sikre en hurtigere gennemførelse af Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning[4], og sikre omfattende hensyntagen til forskernes behov; støtter Kommissionens forslag om indførelse af en blåt-kort-ordning, som kan blive meget værdifuld, hvad angår de menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologi, som ikke er omfattet af direktivet;

59. ønsker, at EFR som led i åbningen mod verden prioriterer regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier for i højere grad at udnytte de fordele og rigdomme, som disse europæiske regioner og regioner tilknyttet EU giver, ved konsekvent at integrere dem i det videnskabelige og teknologiske samarbejde, der finder sted inden for rammerne af forskellige ekspertisenetværk;

60. mener, at EU's nabolande og lande, der ligger mere på linje med EU's geopolitiske prioriteringer, herunder landene i Middelhavsområdet, Østeuropa, Afrika og Latinamerika, bør tilskyndes til at deltage i EFR gennem yderligere udvikling af videnskabelige og teknologiske samarbejdsaftaler; mener, at lande, der ligger mere på linje med EU's geopolitiske prioriteringer, såsom landene i Middelhavsområdet, bør tilskyndes til at deltage i et bredere EFR, der gradvist kan udvide sine samordningsprogrammer, principper om videndeling og forskermobilitet ud over grænserne for selve EU og EU's associeringslande;

° °

61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.
[2] EUT L 54 af 22.2.2007, s. 91.
[3] Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0212.
[4] EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.

BEGRUNDELSE

Forskning, samfund og økonomisk vækst

Videnskabens og teknologiens rolle i samfundet er blevet stærkt præget af, at forskning og udvikling (F&U) hovedsagelig er blevet betragtet som et instrument til fremme af økonomisk konkurrenceevne: Forskning er kun noget værd, hvis den kan fremme innovation. Denne analyse fører til, at anvendt forskning favoriseres frem for grundforskning, og udvikling af nye teknologier frem for opdagelse af nye videnskabelige teorier, et kortsigtet perspektiv i stedet for en længerevarende indsats.

Debatten har næsten udelukkende drejet sig om den økonomiske værdi af F&U, og stadig større opmærksomhed er blevet rettet mod instrumenter til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. I de senere år er der sket store forandringer, hvad angår systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder. Der er sket en udvidelse af områderne for beskyttet viden, og patentindehavere er blevet indrømmet et bredt spektrum af rettigheder. De patenterbare områder er blevet udvidet til også at omfatte software og databaser (vedrørende genetik og geofysik), og endda grundlæggende videnskab er blevet inddraget (såsom matematik og biologi)[1].

Der findes imidlertid to divergerende holdninger i dette spørgsmål. På den ene side skal der sikres incitamenter for opfindere: Hvis ophavsmanden ikke sikres sin økonomiske belønning, er der risiko for nedbremsning af innovationen. På den anden side kan udvidelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder skabe uønskede hindringer for udbredelsen af viden, som er grundlaget for innovation. En overdreven udvidelse af patenterne kunne skabe forvridning af ressourcerne til teknisk innovation ved, at investeringer kanaliseres over til områder med større privat udbytte frem for i retning af områder af større interesse for hele samfundet[2].

Ordføreren mener, at det er vigtigt at gå tilbage til den videnskabelige forsknings oprindelige mission, nemlig skabelsen af ny viden[3]. Det er nødvendigt at rokke ved den udbredte fordom om, at der skulle bestå en lineær sammenhæng mellem F&U og innovation. Der er selvfølgelig sammenhænge, men de langt mere komplekse og kan have berøring med områder, der ligger langt uden for videnskabsverdenen. Opfattelsen af forskning som en slags "patentløsning" på økonomiske og sociale problemer skal derfor korrigeres.

Vi kan på den anden side ikke forestille os udelukkende at overlade F&U i hænderne på videnskabsfolk, der arbejder i deres "elfenbenstårn". Selvom den ikke direkte giver sig udslag i nogen synlig og omgående økonomisk gevinst, er F&U en grundlæggende faktor for skabelsen af det europæiske vidensamfund.

Der er klare beviser på, at offentligt finansieret forskning giver betragtelige sociale fordele. Disse fordele er imidlertid ofte beskedne, heterogene, vanskelige at identificere og måle og er for det meste indirekte. Offentlig forskning skal snarere anses for at være en kilde til nye ideer, metoder og frem for alt som et middel til at lære mennesker at løse komplekse problemer.

Desværre findes der ingen simple metoder til at beskrive arten af de fordele, der stammer fra offentligt finansieret forskning, og det er desuden endnu vanskeligere at fastslå mængden af ressourcer og på hvilke områder, der skal investeres, også fordi der er betragtelige forskelle mellem lande og områder. Den foreliggende litteratur lader forstå, at finansiering af forskning, som det er tilfældet med mange andre offentligt finansierede områder (såsom sikkerhed og forsvar) ikke så let lader sig begrunde udelukkende under henvisning til "målelige økonomiske fordele".

Nødvendigheden af at styre forskningen

EU's regeringer har opstillet den ambitiøse Lissabon-dagsorden, der understreger den afgørende betydning af overgangen til en videnbaseret økonomi ved at sikre en holdbar vækst, flere og bedre job og større social samhørighed.

Sådanne ambitioner og en sådan fremtidsvision er af afgørende betydning, hvis den europæiske politik skal afspejle væsentlige sociale overvejelser. Den rolle, som F&U kan spille i denne proces, vil dog være begrænset, hvis der ikke tages tilstrækkelig effektivt fat på en række nøglefaktorer, der for øjeblikket forhindrer Europa i at opnå sit fulde V&T-potentiale (videnskabelige og tekniske potentiale).

Ordføreren mener, at Europas innovative resultater og følgelig dets vækstpotentiale afhænger af udviklingen af et "balanceret system" af vidensproduktion og -distribution. Kommissionens og medlemsstaternes rolle er så at investere i menneskelig kapital, intensivere forbindelserne og optimere formidlingen af viden. Europa skal søge efter alternative kriterier til at måle effektiviteten af de politiske instrumenter, især ved at se på den offentlige støttes katalysatoreffekt, hvilket også kaldes "adfærdsadditionalitet"[4].

En faktor, der er medvirkende til Europas svaghed inden for videnskab og teknologi, er manglen på tilstrækkelig investering i F&U[5]. Hvis Europa vil klare de hårde økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som det står over for i begyndelsen af det enogtyvende århundrede, vil det være nødt til at sætte mere ind på forskning.

De skridt, der blev taget i Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000, var en reaktion på denne bekymring for Europas lave investering i vidensamfundet, og de blev yderligere forstærket på Barcelona-topmødet i 2002, hvor EU satte sig selv det mål at opnå en F&U-intensitet på 3 % inden 2010. F&U-udgifterne har dog siden 2002 været utilstrækkelige til at nå dette mål[6].

Dog hænger meget af den forskel i udgifter i sammenligning med konkurrenterne sammen med, at F&U finansieres af industrien. Markedsfiaskoer forhindrer den private sektor i at investere i forskning på det socialt optimale niveau. Regeringer spiller en væsentlig rolle, både ved at skabe incitamenter og betingelser, der tilskynder til mere privat investering i F&U, og ved at træde til med støtte til F&U i tilfælde, hvor virksomhederne ellers ikke ville yde denne støtte.

Først og fremmest er regeringernes opgave dog at skabe betingelser, der gør det muligt at skabe ny viden og stille den til rådighed for hele samfundet. Viden og innovation har nemlig karakter af et "alment gode", dvs. et gode, der bør være tilgængeligt for enhver i et samfund[7].

Behovet for offentlig støtte til forskning udspringer også af selve innovationssystemets natur, og af vigtigheden af at investere i menneskelig kapital og netværk for at sikre absorberingen af viden. Processen med at skabe viden er langt mere kompleks end den lineære model lader antyde. Der er mange feedback-effekter mellem de forskellige faser i innovationsprocessen, som bedst kan betragtes som et system, hvor institutionelle forbindelser og strømmen af viden mellem aktørerne er af afgørende betydning[8].

Set på baggrund af de begrænsede ressourcer til F&U er det endda blevet vigtigere at sikre, at de sparsomme midler bruges så effektivt som muligt. De negative virkninger af Europas relativt lave investeringer i forskning forværres af et antal strukturelle mangler, der hænger sammen med det europæiske F&U-system. Disse systemmæssige svagheder gør Europa til et mindre attraktivt mål for F&U-investorer og forskere og giver en uheldig fragmentering af forskningsbestræbelserne.

Problemets kerne er spørgsmålet om styring af forskningen i Europa. Det er især et spørgsmål om, hvordan det politiske ansvar og ressourcerne bedst kan fordeles på tværs af de forskellige organisatoriske niveauer i de offentlige myndigheder, dvs. lokalt, regionalt eller nationalt plan eller EU-plan[9].

Det europæiske forskningsrums bidrag

Der er i EU en stigende bevidsthed om nødvendigheden af bedre at organisere styringssystemet på alle niveauer af forskning for at sikre bedre komplementaritet mellem politikkerne, reducere opsplitningen af finansieringen og undgå dobbeltarbejde.

Der er også tydelige tegn på den voksende regionalisering. Det, at områder som Silicon Valley og Cambridge har haft så stor succes, har overbevist regeringerne om nødvendigheden af at skabe flere af disse innovative videncentre.

På den anden side er der sket en betragtelig vækst i omfanget og rækkevidden af interventionerne på EU-plan. Siden det første forskningsrammeprogram i 1984 er den europæiske forskningspolitik vokset med hensyn til ambitioner og budget. Forsknings- og innovationspolitikker føres dog fortsat stort set parallelt (på nationalt plan, EU-plan og på regionalt plan), hvilket fører til en ringe integration og koordination mellem disse forskellige niveauer: Man kunne sige, at der var tale om en "styringsbrist"[10].

Til forskel fra USA eller Japan udgør den europæiske forskning stadigvæk et "puslespil" af nationale offentlige systemer. Nationale aktiviteter styret af 27 forskellige lovgivningsmæssige, regulatoriske og finansielle strukturer, foregår stadig stort set uafhængigt af hinanden[11] [12].

EU bidrager allerede til at kompensere for finansiering af overnational samarbejdsforskning under forskningsrammeprogrammerne. Den finansielle støtte, som EU i dag kan tilbyde, er dog begrænset. Fællesskabsbestræbelserne udgør den 28. forskningspolitik, med et budget på kun ca. 6 % offentlige midler. Den kan ikke være tilstrækkelig dynamisk til virkelig at have integrerende indvirkning på de nationale politikker.

Initiativet med det europæiske forskningsrum blev indledt i marts 2000 for at tage fat på disse spørgsmål, men til trods for det fremskridt, der er gjort i disse år, skulle der stadig skabes større integration og samarbejde over hele Europa.

Der skulle etableres flere forbindelser mellem de forskellige aktører (offentlige myndigheder, virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner) på alle politiske niveauer (regionalt, nationalt, på fællesskabsplan, på mellemstatsligt plan) i det europæiske forskningssystem[13].

På den anden side er der sket en hel del siden 2000:

- Globaliseringen er accelereret, og viden er en nøglekomponent af denne nye globale dynamik. En voksende del af den globale F&U vil blive placeret uden for Europa[14] og, i lyset af den nuværende tendens vil Europas andel af forskningen en dag repræsentere mindre end 10 % af den globale videnproduktion;

- forskellige socioøkonomiske udfordringer er vokset - øgede socioøkonomiske uligheder, klimaændring, aldring og risiko for smitsomme sygdomme - og der er almindelig enighed om, at en mere samordnet indsats er nødvendigt på EU-plan og globalt plan, især inden for videnskab og teknologi;

- det europæiske forskningslandskab har udviklet sig med forelæggelsen af det syvende forskningsrammeprogram, som indeholder nye foranstaltninger såsom Det Europæiske Forskningsråd men også gennem forskellige specifikke foranstaltninger vedrørende det europæiske forskningsrum samt en bredere variation af videnskabelige kulturer, der er kommet til med EU's udvidelse[15].

EU har en lang og glorværdig tradition inden for F&U, men forskningen er spredt over hele Europa, idet 80 % af den offentlige forskning udføres på nationalt plan, hovedsagelig under nationale eller regionale forskningsprogrammer. Dette betyder alt for ofte, at EU-forskningens potentiale ikke udnyttes fuldt ud.

Kommissionens grønbog påpeger nogle afgørende emner, der skærer igennem alle dimensioner af det europæiske forskningsrum:

- Skabelse af et indre marked for forskning - et område med fri bevægelighed for viden, forskere og teknologi - med det formål at øge samarbejdet, stimulere innovationen og opnå en bedre afsætning af ressourcer;

Der skal udvikles en europæisk forskningspolitik dybt forankret i det europæiske samfund. Den bør støtte fremskridt på områder af væsentlig almen interesse, såsom sundhed, energi og klimaændring.

- Omstrukturering af forskningsnetværket i Europa er nødvendigt for at opnå en balance mellem konkurrence og samarbejde og for at udvikle kompetence i verdensklasse;

- Europæisk forskning skal fuldt ud drage nytte af Europas mangfoldighed, der er blevet beriget med de nylige EU-udvidelser.

Disse spørgsmål bør være i centrum for en institutionel og offentlig debat med sigte på at forberede initiativer for 2008, eftersom vi nærmer os revisionen af den første treårlige cyklus af den reviderede Lissabon-strategi og indledningen af den anden cyklus.

Mens de oprindelige mål for det europæiske forskningsrum stadig har gyldighed i dag, er der behov for en mere dynamisk tilgang[16]. Det gælder om stykvis at øge effektiviteten og effekten men om at gøre effektiviteten og resultaterne til hovedprioritet. Der skal gøres en indsats der, hvor det bedst nytter noget, hvilket vil sige, at ansvaret må omfordeles, og det er nødvendigt at bevæge sig ud over den bestående struktur af det europæiske forskningssystem[17].

Denne "New Deal" ville indebære en mere ambitiøs indsats for at virkeliggøre det europæiske forskningsrum. I modsætning til det oprindelige initiativ fremmer det ikke alene oprettelsen af forbindelser mellem de eksisterende europæiske V&T-aktører, som hver har deres egne nuværende opgaver og ansvar. Det er frem for alt vigtigt at være lydhør over for resultaterne af denne debat og undersøgelse. Det kunne betyde en udvidelse af nationale eller regionale aktiviteter på visse områder, eller det kunne føre til en forøgelse af indsatsen på EU-plan for andre områder. Det kunne endda gå hen og føre til et behov for at opbygge nye, fælles europæiske forskningsinstitutioner[18], såsom CERN og ESA, som er gode eksempler på succeshistorier.

"New Deal" ville kunne medføre, at disse afgørelser forberedes sammen på grundlag af solide erkendelser fælles for alle, og at forandringerne imødegås med godt mod[19]. Hvis EU formår at gøre dette, kunne det indvarsle en ny epoke for europæisk forskning[20].

[1] Den forhøjede økonomiske værdi af intellektuelle ejendomsrettigheder har ført til en stor forøgelse af antallet af patenter: Antallet af ansøgninger til Det Europæiske Patentkontor er steget fra 70.000 i 1990 til 129.000 i 2000; det samme er tilfældet i USA, hvor patenternes antal er steget fra 62.000 i 1980, til 90.000 i 1990 og til 166.000 i 2001. Også det relative antal tvister omkring patenter og copyrights er vokset, i hvert fald i USA.
[2] På mødet i Ocse i januar 2004 blev det erklæret, at systemet for intellektuelle ejendomsrettigheder ikke burde reducere adgangen til ny viden. Regeringerne blev anmodet om at vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at videnskabelige data fra offentlig finansieret forskning blev stillet til rådighed for alle.
[3] "universities and the endowed research institutes must furnish both the new scientific knowledge and the trained research workers. These institutions are uniquely qualified by tradition and by their special characteristics to carry on basic research. They are charged with the responsibility of conserving the knowledge accumulated by the past, imparting that knowledge to students, and contributing new knowledge of all kinds. It is chiefly in these institutions that scientists may work in an atmosphere which is relatively free from the adverse pressure of convention, prejudice, or commercial necessity. At their best they provide the scientific worker with a strong sense of solidarity and security, as well as a substantial degree of personal intellectual freedom. All of these factors are of great importance in the development of new knowledge, since much of new knowledge is certain to arouse opposition because of its tendency to challenge current beliefs or practice. Industry is generally inhibited by preconceived goals, by its own clearly defined standards, and by the constant pressure of commercial necessity. Satisfactory progress in basic science seldom occurs under conditions prevailing in the normal industrial laboratory..." (Vannevar Bush, The endless Frontier, 1945).
[4] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006.
[5] USA og Japan investerer ikke alene mere af deres BNP i F&U end EU (henholdsvis 2,67 % og 3,20 % i 2003 sammenlignet med 1,90 % for EU), men de har også øget intensiteten af deres F&U efter midten af halvfemserne, hvorved Europa kommer langt bagud.
[6] Mellem 2000 og 2003 var den gennemsnitlige årlige vækst i F&U for EU-25 kun på 0,7 %, en tendens, der, hvis den fortsatte, ville føre til en intensitet på kun omkring 2,2 % i 2010.
[7] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006.
[8] Idem, s. 48.
[9] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006, s.51.
[10] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006.
[11] Eksemplet med grundforskning illustrerer disse omstændigheder. Finansieringen er spredt over hele Unionen, og mange projekter mangler følgelig den nødvendige "kritiske masse". Det beløb, som Johns Hopkins-universitetet brugte på grundforskning, overstiger de bestræbelser, som 18 af EU-medlemsstaterne udfoldede enkeltvis, og er større end de 10 nye medlemsstaters samlede indsats.
[12] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006.
[13] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006, s.263.
[14] Kina og Indien er kommet på banen som globale V&T-aktører. Indien har øget sine udgifter til F&U til det tredobbelte gennem det sidste årti baseret på en gennemsnitlig økonomisk vækst på 8 % siden 2003. Kina er et af de lande i verden, der bruger flest penge på forskning, og det forventes at indhente EU i 2009, hvad angår F&U-intensitet (siden 2004 har det produceret tre gange så mange ingeniører end USA og har det samme antal fuldtidsforskere som alle EU-medlemsstater tilsammen).
[15] Med Rumænien og Bulgariens tiltrædelse er EU's befolkning vokset til ca. 490 millioner mennesker, altså verdens største befolkningstal efter Kina og Indien. EU er verdens førende marked, hvad angår efterspørgsel efter videnintensive produkter. Undersøgelser har vist, at efterspørgslen efter sådanne produkter er en væsentlig drivkraft for placering af F&U og investeringsafgørelser. Problemet er imidlertid, at et indre EU-marked for V&T-intensive produkter endnu ikke eksisterer. Der er adskillige hindringer: forskellige nationale lovgivninger, forskellige tekniske standarder, særlige karakteristika ved lokale markeder etc.
[16] Muldur, U., Corvers, F., Delanghe, H., Dratwa, J., Heimberger, D., Sloan, B., Vanslembrouck, S., "A new Deal for an Effective European Research Policy - The Design and Impacts of the 7th Framework Programme", 2006, s. 263, 264
[17] Idem, s. 264.
[18] Idem, s. 266.
[19] Idem.
[20] Idem.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (29.11.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum
(2007/2187(INI))

Rådgivende ordfører: Bill Newton Dunn

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig meget over Kommissionens grønbog om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum (KOM(2007)0161); understreger, at oprettelsen af det europæiske forskningsrum (EFR) er af afgørende betydning for at nå målene i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse;

2. understreger, at et velfungerende indre marked er vigtigt for en vellykket udvikling af EFR, og i særdeleshed at forskernes mobilitet er afgørende; beklager, at forskere stadig møder forhindringer, der hæmmer deres mobilitet inden for EU; opfordrer til at der tages initiativer, som kan øge forskernes mobilitet, især ved at ophæve alle de endnu eksisterende, midlertidige begrænsninger af den frie bevægelighed for arbejdstagere og at forbedre EU's infrastruktur på forskningsområdet; støtter oprettelsen af et europæisk teknologisk institut;

3. beklager at nettoudstrømningen af FoU-investeringer til Nordamerika fortsat vokser; understreger vigtigheden af at bremse udstrømningen af kvalificerede forskere fra EU; opfordrer til tiltag, der kan holde på og trække forskere tilbage til EU, især ved at sikre gode karrieremuligheder og attraktive arbejdsforhold for både mænd og kvinder;

4. understreger vigtigheden af at tiltrække forskere til EU fra tredjelande, især fra Unionens nabolande, bl.a. ved at sikre en hurtigere gennemførelse af Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning[1], under stor hensyntagen til forskernes behov; støtter endvidere Kommissionens forslag til indførelsen af en blåt-kort-ordning, hvilket vil være af stor værdi for de menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologi, som ikke er omfattede af direktivet;

5. fremhæver, at det er af afgørende betydning at oprette et EF-patent og indføre en retspleje, som er velfungerende, omkostningseffektiv og positiv over for innovation, til behandling af europæiske patenter og henhørende under EF-Domstolens beføjelser; tager meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedringer af patentsystemet i Europa (KOM(2007)0165) til efterretning; bemærker, at sådanne juridiske rammer vil give det private erhvervsliv øget tilskyndelse til at engagere sig i forskning og vil styrke EU-baserede forskeres position på verdensplan;

6. understreger vigtigheden af, at den intellektuelle ejendomsret til videnskabelige publikationer omfattes af lovgivning, som sikrer den bedst mulige adgang til videnskabelig information, samtidig med at EU-baserede virksomheders fremtrædende betydning for videnskabelige publikationer støttes.

7. beklager at opgørelser[2]over udgifter til forskning og udvikling viser, at EU i gennemsnit kun bruger 1,84 % af BNP mod 2,68 % i USA og 3,18 % i Japan, samt at disse udgifter varierer fra 0, 39 % i Rumænien og 0, 4 % i Cypern til 3,86 % i Sverige; understreger vigtigheden af at hæve gennemsnittet af midler til forskning såvel som af at forøge udgifterne til forskning i visse af medlemsstaterne; understreger vigtigheden af, at alsidig forskning og udvikling bliver mere målrettet overalt i EU, især med henblik på at lette overgangen til den digitale økonomi; mener, at dette er en grundlæggende forudsætning for at skabe de rette betingelser for at opnå den vidensbaseret økonomi, som er indeholdt i Lissabon-strategien;

8. bemærker at mange medlemsstater – især stater med en ikke fuldt udviklet F&U-struktur – frygter intelligensflugt inden for EU; opfordrer til, at dette forhindres ved at gøre medlemsstaternes nationale forskningspolitik gensidigt supplerende snarere end konkurrerende, især med henblik på at fremme koordineringen af midler og forhindre dobbeltarbejde og spredning;

9. bemærker, at forbrugerne er en af markedets vigtige drivkræfter, idet de via deres præferencer kan skabe tilskyndelse til innovation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage yderligere skridt til at stimulere den offentlige debat om vigtigheden af ERA;

10. bemærker, at Lissabon-strategiens mål ikke kan opfyldes uden et stærkt øget engagement fra den private sektor i forskningsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at komme med tiltag, som kan øge private virksomheders tilskyndelse til at investere og deltage i forskning; støtter det synspunkt, at det er nødvendigt at opnå europæisk føring på de teknologiintensive markeder og understøtte dette med et effektivt regelsæt til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret; er af den opfattelse, at det til dette formål er vigtigt at udbygge offentligt-private partnerskaber på de velfungerende markeder;

11. gør opmærksom på det enorme potentiale til stimulering af innovation, der ligger i at anvende offentlige indkøb som drivkraft ved skabelsen af nye produkter og tjenester; mener, at forskningsorganisationer inden for rammerne af ERA bør tilskyndes til at arbejde tæt sammen med offentlige myndigheder og til at deltage i udviklingskontrakter;

12. understreger den specifikke og store rolle, som SMV'er spiller for opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål gennem aktiv deltagelse i og udvikling af ERA; glæder sig over Kommissionens tiltag for at fremme SMV'eres deltagelse i teknologioverføringsprocessen i EU;

13. understreger behovet for at forbedre koordineringen af nationale og regionale forskningsprogrammer, og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med alle involverede parter for at sikre, at der på områder med betydning for EU er sammenhæng i forskningen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget	27.11.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Charlotte Cederschiöld, Corina Creţu, Mia De Vits, Janelly Fourtou, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Malcolm Harbour, Anna Hedh, Iliana Malinova Iotova, Pierre Jonckheer, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Toine Manders, Arlene McCarthy, Nickolay Mladenov, Catherine Neris, Bill Newton Dunn, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Leopold Józef Rutowicz, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, Alexander Stubb, Marianne Thyssen, Horia-Victor Toma, Jacques Toubon
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Emmanouil Angelakas, André Brie, Wolfgang Bulfon, Ieke van den Burg, Colm Burke, Giovanna Corda, András Gyürk, Filip Kaczmarek, Manuel Medina Ortega
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning	Roland Gewalt,

[1] EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.
[2] Eurostat, Research & Development in the EU: preliminary results, news release nr. 6/2007

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (18.12.2007)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om nye perspektiver på det europæiske forskningsrum
(2007/2187(INI))

Rådgivende ordfører: Miroslav Mikolášik

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger regionernes centrale rolle i udviklingen og struktureringen af det europæiske forskningsrum og deres bidrag til overvindelsen af opsplitningen af den offentlige forskning i Europa;

2. glæder sig over, at en af de store nyskabelser i Lissabon-traktaten er anerkendelsen af det europæiske forskningsrum som middel til at opfylde EU's målsætninger inden for forskning og udvikling; henviser til det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og de foranstaltninger, den indeholder, herunder de fælles teknologiinitiativer, netværket af paneuropæiske forskningsinfrastrukturer og initiativet "Videnbaserede regioner", og understreger behovet for forbedrede privat-offentlige partnerskaber for at fremme forbindelserne mellem erhvervsliv og forskning og skabe regional vækst;

3. tilskynder medlemsstaterne og regionerne til at udarbejde strategier til udvikling af materielle og menneskelige ressourcer inden for forskning og innovation, der f.eks. omfatter opgradering og sikring af forskningsinfrastrukturer, øget mobilitet for forskere ved hjælp af øget økonomisk støtte, lokale initiativer, der kan tiltrække forskere, fjernelse af retlige, administrative og sproglige barrierer, personaleudveksling og sikring af adgang for alle, navnlig kvindelige forskere og unge; støtter således initiativer som f.eks. det europæiske forskercharter og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere samt arbejdet i de regionale centre for mobilitet og modtagelse af forskere; tilskynder også medlemsstaterne til at skabe bedre arbejdsforhold for forskere og indføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forene arbejds- og familieliv;

4. konstaterer, at universiteter og højere læreanstalter har en stor betydning og spiller en afgørende rolle i forbindelse med fremme af grundforskning, anvendt forskning, innovation og teknologioverførsel, navnlig på regionalt plan; fastholder ligeledes, at de territoriale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med udbredelsen af videnskabskulturen og fremme af dialogen mellem videnskab og samfund; fastholder således, at det er nødvendigt, at de kompetente offentlige myndigheder investerer i disse sektorer for at styrke forskningsværktøjerne og forbedre infrastrukturerne;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af regionale akademiske og videnskabelige forskningscentre og regionale klynger for forskning og teknologioverførsel samt ekspertisecentre og tilskynder samtidig til et tættere paneuropæisk samarbejde mellem sådanne centre; insisterer i denne forbindelse på, at der også fokuseres på mindre projekter i mindre begunstigede områder, samt på at fremme en decentraliseret struktur; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at forbedre videndeling mellem sådanne centre, navnlig ved hjælp af forskermobilitet, og til at udvikle virtuelle netværk og forskningsfællesskaber;

6. ønsker, at ERA som led i åbningen mod verden prioriterer de afsides beliggende regioner samt de oversøiske lande og territorier for i højere grad at udnytte de fordele og rigdomme, som disse europæiske regioner og regioner tilknyttet EU giver, ved konsekvent at integrere disse i foranstaltninger for videnskabeligt og teknologisk samarbejde inden for rammerne af ekspertnet;

7. tilskynder medlemsstaterne til at sikre optimal finansiering af de nationale og regionale forskningsaktiviteter, der er defineret i de operationelle programmer, og sikre en effektiv udveksling af bedste praksis og et effektivt samarbejde mellem regionerne; konstaterer, at eksempler på bedste praksis, der virker i en region, ikke uden ændringer kan overføres til en hvilken som helst anden region; fastholder derfor, at der skal foretages en specifik evaluering på regionalt plan på grundlag af troværdige, gennemskuelige og alment anerkendte indikatorer;

8. understreger behovet for at øge F&U-investeringer og sætte skub i innovationen i Europa; henviser i denne forbindelse til en kombination af den europæiske territoriale dagsorden og Lissabon-målene i de strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken, der begge er forudsætninger for at sikre konkurrenceevnen; understreger nødvendigheden af at kombinere ERA's top down-tilgang med regionalpolitikkens bottom up-tilgang; understreger vigtigheden af initiativer, der forbedrer koordineringen af forskningsaktiviteter og -programmer, som f.eks. de europæiske teknologiplatforme og ERA-Net-programmet;

9. fastholder endvidere, at det er nødvendigt på nationalt og regionalt plan at koordinere den finansiering, som forskningsrammeprogrammet og Strukturfondene skal stå for, dog under hensyntagen til de specifikke prioriteringer i de regionale net, midlerne er bestemt til;

10. understreger, at målrettet forsknings- og udviklingssamarbejde vil kunne skabe betydelige internationale muligheder for europæisk ledet forskning og udvikling; tilskynder derfor til, at nationale og regionale forskningssystemer forbindes med netværk både i og uden for Europa, alt imens der sikres sammenhæng i nationale og regionale forskningsprogrammer og prioriteter af europæisk interesse, som f.eks. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til under særlig hensyntagen til arbejdet i ESPON 2013-programmet at anerkende betydningen af fysisk planlægning og regionsvidenskab for den territoriale samhørighed; mener, at grænseoverskridende samarbejde bør udvikles som en metode til at opnå den kritiske masse og ruste sig til globaliseringen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne grænseoverskridende administrative barrierer, der er til hinder for samarbejdet mellem videninstitutioner; anbefaler, at den åbne koordinationsmetode anvendes til at sammenligne nationale bedste praksis på dette område.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget	18.12.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	45 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Wolfgang Bulfon, Bairbre de Brún, Petru Filip, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Ambroise Guellec, Gábor Harangozó, Marian Harkin, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Rumiana Jeleva, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Jamila Madeira, Mario Mantovani, Miroslav Mikolášik, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Pierre Pribetich, Wojciech Roszkowski, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Margie Sudre, Kyriacos Triantaphyllides, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Brigitte Douay, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Grażyna Staniszewska, Iuliu Winkler,
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, ·til stede ved den endelige afstemning

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	19.12.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Šarūnas Birutis, Jan Březina, Renato Brunetta, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Dragoş Florin David, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Umberto Guidoni, Fiona Hall, David Hammerstein, Rebecca Harms, Gunnar Hökmark, Mary Honeyball, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Pia Elda Locatelli, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Danutė Budreikaitė, Joan Calabuig Rull, Edit Herczog, Toine Manders, Lambert van Nistelrooij, Pierre Pribetich, Dirk Sterckx, Silvia-Adriana Ţicău, Vladimir Urutchev
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik