BETÆNKNING om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (Del: de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010)

4.2.2008 - (2007/2275 (INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Margarita Starkevičiūtė

Procedure : 2007/2275(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0029/2008

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (Del: de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker): Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010)

(2007/2275 (INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse om integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2008-2010) (KOM(2007)0803, Del V),

 der henviser til Kommissionens meddelelse om medlemsstaternes og regionernes gennemførelse af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse ved hjælp af EU's samhørighedspolitik, 2007-2013 (KOM(2007)0798),

 der henviser til de 27 nationale Lissabon-reformprogrammer (NRP), som medlemsstaterne har forelagt,

 der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i marts 2000, marts 2001 og marts 2005,

 der henviser til Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141) (de integrerede retningslinjer),

 der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Strategisk rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010)" (KOM(2007)0803),

 der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder[1],

 der henviser til EF-traktatens artikel 99, stk. 2,

 der henviser til forretningsordenens artikel 107 og artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0029/2007),

A. der henviser til, at makroøkonomisk stabilitet sikres gennem et fornuftigt antal økonomiske politikker, og at trusler mod stabiliteten ikke blot bør løses gennem makroøkonomiske foranstaltninger, men også ved at gennemføre strukturreformer på markederne for varer, arbejdskraft og kapital,

B. der henviser til, at der skal gøres mere for at forberede Den Europæiske Union og medlemsstaterne på globaliseringen og styrke grundlaget for økonomisk succes og øget social samhørighed på mellemlang og langt sigt,

C. der henviser til, at der er mulighed for at "kapitalisere for alle" ved hjælp af dynamikken, som findes i den enestående konkurrencefordel fra Den Europæiske Unions udvidelse og dens yderligere integration,

D. der henviser til, at en fælles valuta og en fælles pengepolitik skaber en yderligere dimension for integration af økonomier og koordinering af politiske strategier, som kan styrke euroområdets rolle med hensyn til at skabe vækst og arbejdspladser i hele EU,

E. der henviser til, at de integrerede retningslinjer er et centralt instrument for EU's makroøkonomiske politikker for vækst og arbejdspladser, der fokuserer på en mellemlang periode på tre år,

F. der henviser til, at Den Europæiske Union og medlemsstaterne bør gennemføre både makroøkonomiske og mikroøkonomiske politikker for at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde samt for at fremme viden og innovation med henblik på vækst,

G. der henviser til, at finansielle tjenesteydelser er særligt vigtige, fordi denne sektor spiller en vigtig rolle for at fremme udviklingen inden for mange økonomiske aktivitetsområder,

H. der henviser til, at politikker, der har til formål at øge investeringer i viden og menneskelige ressourcer og dem, der styrker innovationskapaciteten i EU's økonomi, udgør et centralt element i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse,

I. der henviser til, at de økonomiske betingelser for omsætning af befolkningens kreative energi til innovative økonomiske resultater, f.eks. nye idéer, højteknologiske virksomheder og regional udvikling, ikke er tilstrækkeligt udviklede og stadig er opsplittede,

J. der henviser til, at det med en stadig hurtigere globalisering er af største betydning med en større international konsekvens i de lovgivningsmæssige bestemmelser, herunder en forpligtelse til høje miljømæssige og sociale standarder,

K. der henviser til, at stabilitet og tillid til Den Europæiske Union kun kan sikres gennem en fælles forståelse af love og bestemmelser, der udgør en korrekt afspejling af virkeligheden,

L. der henviser til, at det ikke er muligt at opnå betydelige fremskridt i retning af et videnbaseret samfund uden et aktivt engagement fra alle EU-borgernes side,

Økonomiske rammer

Sikring af vækst og makroøkonomisk stabilitet

1. glæder sig over Kommissionens strategiske rapport, som indeholder en vurdering af gennemførelsen af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, herunder de ajourførte integrerede retningslinjer; støtter Rådets holdning om, at den fornyede strategi skal skabe merværdi på fællesskabsplan for at forbedre sammenhængen mellem reformerne og maksimere de positive indirekte virkninger og sikre, at Lissabon-reformdagsordenerne virkelig fører til flere og bedre job i hele EU;

2. påpeger endnu en gang, hvor vigtigt det er at gennemføre Lissabon-strategien på effektiv vis og dens integrerede retningslinjer fuldt ud, og understreger i den forbindelse den indbyrdes sammenhæng mellem økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt med henblik på etablering af en dynamisk og innovativ bæredygtig økonomi;

3. mener, at de stadig større ubalancer, den samlede efterspørgsel og det overordnede inflationspres kan komme til at udgøre en betydelig udfordring for pengepolitikken i lyset af den langvarige usikkerhed på de finansielle markeder; understreger, at sunde og stabile makroøkonomiske forhold forudsætter offentlige finanser af høj kvalitet, mere konsoliderede budgetter samt en intelligent privat og offentlig investeringspolitik, som kan levere en fremtidsorienteret infrastruktur og allerede nu åbner morgendagens markeder; kræver bedre retningslinjer og en koordineret indsats for at øge EU-økonomiens modstandsdygtighed;

4. mener, at en sund økonomisk politik ville bidrage til at styrke tilliden og mindske usikkerheden under den nuværende uro på de finansielle markeder; mener, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union i 2008 øger sit vækstpotentiale, således at den vil være i stand til at skabe beskæftigelse, især på baggrund af dens udvidelse til 27 medlemsstater;

5. minder om, at produktivitetsstigningen skal gå hånd i hånd med en mere ligelig fordeling af resultaterne af væksten og en styrkelse af den sociale samhørighed for at opnå makroøkonomisk stabilitet; minder i den forbindelse om kravet om, at højere lønninger skal følge produktivitetsudviklingen på mellemlang sigt;

6. understreger, at stigende finansielle ubalancer og for store valutakursudsving sammen med kreditstramningerne og den langvarige usikkerhed på de finansielle markeder er en stor udfordring for de politiske beslutningstagere, som har ansvaret for makroøkonomien og navnlig for pengepolitikken;

7. påpeger, at man bør være mere opmærksom på at forbedre synergien mellem finanspolitikken, lønningerne og produktivitetsstigningen, idet man samtidig tager hensyn til finanspolitikkens indvirkning på den makroøkonomiske udvikling;

8. er bekymret over euroens høje valutakurs, som skader den europæiske økonomis konkurrenceevne, og som begrænser pengepolitikkens spillerum; understreger, at euroens appreciering er resultatet af stigende betalingsbalanceunderskud i tredjelande og svag intern efterspørgsel i euroområdet;

9. understreger behovet for en sund finanspolitik, som er en forudsætning for vedvarende vækst og jobskabelse i alle medlemsstater i overensstemmelse med traktatens relevante bestemmelser, og som er et fælles ansvar for Den Europæiske Union; understreger, at de offentlige finansers effektivitet er meget vigtig, og mener, at en konsolidering af de offentlige finanser i de fleste lande kan bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed på lang sigt; understreger betydningen af at modernisere den offentlige sektor for at forbedre de offentlige finansers effektivitet og omkostningseffektivitet;

Solide finansielle markeder

10. påpeger, at et velintegreret finansielt system kunne styrke pengepolitikkens effektivitet, navnlig i euroområdet; mener, at de finansielle markeder kan yde et betydeligt bidrag til makroøkonomisk og finanspolitisk holdbarhed;

11. bemærker, at den risikobaserede metode til beregning af kapitalkrav fremmer kapitalstrømme på tværs af grænserne, der drives af specifikke virksomhedsstrategier inden for store finanskoncerner, og udgør en makroøkonomisk udfordring for de mindre medlemsstater; er fuldt ud overbevist om, at et effektivt finanstilsyn og gennemsigtighed er vigtige faktorer for at rette op på makroøkonomiske ubalancer;

12. understreger den gensidige afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier, navnlig i euroområdet; mener, at de integrerede retningslinjer skal udgøre en bred ramme for en tættere koordinering af den økonomiske politik for at skabe overensstemmelse mellem de nationale reformprogrammer; mener, at man for at opnå dette bør anvende en mere følsom tilgang til at sikre udviklingen i retning af konvergens, som afspejler den økonomiske diversitet og de forskellige traditioner for at styrke den brede opbakning til det fælles EU-projekt;

13. mener, at en samtidig og koordineret tilgang, samtidig med at den finansielle konsolidering respekteres, fra medlemsstaternes side over for vækstfremmende udgifter, fremme af private investeringer og fælles initiativer inden for privat og offentligt samarbejde kan udløse betydelige synergier, forbedre Europas evne til at tage de nuværende udfordringer op inden for videnskab og forskning, transport, kommunikation, energi og miljømæssig bæredygtighed og understøtte en effektiv allokering af ressourcer i Europa;

Sætte den eksterne dagsorden

14. understreger, at et dereguleret finansielt system på verdensplan ligger uden for EU-politikkernes direkte indflydelse og kan udgøre en risiko for overførsel af finansiel ustabilitet; understreger, at en homogen og konsekvent tilgang fra reguleringsmyndigheders og lovgiveres side er en nødvendig forudsætning for at modvirke, at risikoen breder sig på tværs af grænserne; mener, at det er nødvendigt at foretage en revurdering af virkningerne af de multinationale finanskoncerners forretningsmodel og rolle på de globale finansielle markeder;

15. påpeger, at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at håndtere de udfordringer, muligheder og usikkerheder, som borgerne står over for som følge af globaliseringen; er overbevist om, at det er nødvendigt at udvikle den eksterne dimension af det indre marked for at styrke Europas konkurrenceevne i en globaliseret verden; minder om, at EU ikke kun vil tilpasse sig passivt til globaliseringen, men tværtimod vil medvirke til at skabe globalisering; understreger betydningen af et styrket strategisk samarbejde med internationale partnere, navnlig gennem de transatlantiske forbindelser, og samarbejde inden for stærkere multilaterale organisationer uden at undergrave EU's grundprincipper - solidaritet, demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;

16. kræver, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe protektionisme både inden for og uden for Den Europæiske Union; understreger, at protektionisme snarere underminerer end beskytter forbrugernes og borgernes rettigheder;

Genopretning af erhvervslivets dynamik

Styrket koordinering af den økonomiske politik

17. mener, at EU under de forskellige multilaterale forhandlingsrunder som f.eks. forhandlingerne i WTO skal give udtryk for en fælles holdning, der virkelig repræsenterer samtlige medlemsstaters interesser;

Fokus på prioriterede områder

18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en sammenhængende integreret politik for bæredygtig udvikling; mener, at en bæredygtig brug af ressourcer og en styrkelse af synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst samt forbedring af innovationsevnen kan opnås ved at tilskynde til udvikling og brug af miljøvenlige teknologier samt indførelse af miljøhensyn i forbindelse med offentlige indkøb med særligt fokus på SMV'er;

19. understreger, at markedsbaserede instrumenter (MBI'er) spiller en vigtig rolle for at nå målene fra Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2007 om at omdanne Europa til en energieffektiv økonomi, som er baseret på vedvarende energikilder; mener, at det fortsatte opadgående pres på energipriserne og de samlede trusler mod klimaet bevirker, at det er vigtigt at fremme forbedringer af energieffektiviteten som et bidrag til både vækst og bæredygtig udvikling; påpeger, at EU's virksomheder er blandt verdens førende med hensyn til at udvikle vedvarende energiteknologier;

20. glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre en "femte frihed" i forbindelse med forskning og udvikling - fri bevægelighed for viden - til at supplere de fire friheder, fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital,

21. mener, at de mekanismer i den fælles landbrugspolitik, der begrænser udbuddet, bør revideres, eftersom de stigende fødevarepriser synes at være vedvarende og ikke konjukturbetingede; mener, at den fælles landbrugspolitik kan spille en afgørende rolle for at stabilisere fødevarepriserne;

22. gentager, at de fordele, der er ved at flytte skattebyrden væk fra arbejde og over på miljøbelastning, er en effektiv måde at håndtere både miljø- og beskæftigelsesmæssige spørgsmål på; mener, at byrden på arbejde skal mindskes med henblik på at skabe flere job og bekæmpe den sorte økonomi;

Styrkelse af det indre marked

23. påpeger, at EU's produktivitet ligger under sit potentielle niveau som følge af den manglende færdiggørelse af det indre marked, og at den ikke giver mulighed for at udnytte mulighederne på det globale marked fuldt ud; mener, at mens det indre marked for varer er forholdsvis godt integreret, er både arbejdsmarkederne og markederne for tjenesteydelser, herunder finansielle tjenesteydelser, fortsat ret opsplittede; kræver, at man fremskynder integrationen af markedet for tjenesteydelser gennem en konsekvent og sammenhængende gennemførelse samt håndhævelse af de gældende regler og ved at fjerne hindringerne for konkurrence og markedsadgang; bemærker, at levering af effektive tjenesteydelser af almen økonomisk interesse til rimelige priser spiller en vigtig rolle i en konkurrencebetonet og dynamisk økonomi; anmoder Kommissionen om at sikre lige vilkår for forsyningspligtydelser (herunder sociale tjenester), der er tilgængelige for alle,

24. understreger, at gennemførelsen af de fire friheder bør foregå på samme måde og i samme omfang i hele EU, og at deres funktion bør overvåges løbende;

25. understreger behovet for at åbne netværksbrancherne for konkurrence ved at sikre lige konkurrencevilkår og effektiv konkurrence på integrerede markeder, der omfatter hele Europa; mener derfor, at offentligt ejerskab på elektricitets- og gasmarkedet er en af de vigtigste årsager til forvridninger på europæisk plan, og at tilskyndelsen til konkurrence på disse markeder yderligere skal øges; er overbevist om, at udbygningen, forbedringen og sammenkædningen af den europæiske infrastruktur, hvor man navnlig fokuserer på grænseoverskridende projekter og sammenkædningen af det gamle og det nye Europa, vil kunne bidrage til at skabe hensigtsmæssige forudsætninger for betydelige produktivitetsforbedringer inden for transport, energi og IKT;

Skattepolitikkens bidrag til Lissabon-dagsordenen

26. påpeger behovet for en samordnet skatte- og afgiftsmæssig ramme, herunder virksomhedsskat, der bør være fordelagtig for virksomheder, især SMV'er, og tage sigte på fornyet vækst og jobskabelse;

27. påpeger, at EU, hvad angår finansieringen af den offentlige sektor, har behov for at fremme skattesystemer, der forbedrer konkurrenceevnen i verdensøkonomien, med henblik på at tilskynde til oprettelse af nye virksomheder og teknologisk innovation; bemærker, at dette bl.a. kan indebære en reduktion af skatter, der skader effektiviteten og jobskabelsen, især for bestemte sociale grupper som f.eks. kvinder, langtidsledige og ældre;

Investering i mennesker og modernisering af arbejdsmarkederne

Iværksætterkultur og kreativitet

28. er overbevist om, at det er vigtigt for at fremme en iværksætterkultur og skabe et miljø med støtte til SMV'er, at man strømliner de institutionelle rammer for forvaltning af innovationer, og at dette underbygges af et effektivt finansieringssystem i alle faser af innovationsprocessen fra udvikling af idéen til gennemførelsen i virksomhederne; påpeger, at strukturpolitikken skal udformes fleksibelt med henblik på at imødekomme kreative udtryksformer og lette den erhvervsmæssige udnyttelse af kreative idéer;

29. er fuldstændig overbevist om, at bedre lovgivning og gennemførelse af ambitiøse mål for reduktion af den byrde, der opstår som følge af ny EU-lovgivning, bidrager til et mere konkurrencedygtigt erhvervsmiljø og tilskynder til private initiativer; opfordrer medlemsstaterne til at opstille lige så ambitiøse mål for alle niveauer af den nationale lovgivning; påpeger navnlig, at man skal være særligt opmærksom på at styrke effektiviteten af medlemsstaternes institutionelle og administrative kapacitet;

Livscyklustilgang

30. mener, at effektive arbejdsmarkedspolitikker bør bestå af en kombination af "flexicurity"-orienterede politikker, der rummer nye former for sikkerhed, herunder motivation til aktiv jobsøgning samt en højere grad af forudseenhed og en positiv forvaltning af forandringer, herunder økonomisk omstrukturering for at minimere social udstødelse og lette omstillingen; er overbevist om, at man bør særlig fokusere på måder til mere effektivt at nå ud til borgerne og imødekomme deres forventninger og behov;

31. mener, at man bør udvikle en livscyklustilgang for aktivt at imødegå demografiske udfordringer, herunder modernisering af pensionssystemer, for at sikre finansiel, økonomisk og social bæredygtighed;

32. mener, at uddannelse er afgørende for et langsigtet vækstpotentiale og et effektivt middel til bekæmpelse af fattigdom og udstødelse, der giver folk mulighed for at forbedre deres levestandard; opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre mere effektive foranstaltninger til at investere mere i uddannelse og forbedre adgangen til almen og erhvervsfaglig uddannelse for alle;

33. mener, at effektive strategier for livslang læring med henblik på at forøge deltagelsen i efteruddannelse og uddannelse på arbejdspladsen gennem hele livscyklussen, navnlig for ufaglærte og ældre arbejdstagere, kan modvirke de negative følger af EU's aldrende befolkning på arbejdsmarkederne; er imidlertid af den opfattelse, at der må gøres en beslutsom indsats for at øge unge menneskers grundlæggende kompetencer og sættes drastisk ind for at forhindre, at unge forlader skolen for tidligt for at forhindre utilstrækkelig udvikling af færdigheder i almindelighed og for at styrke migranters og handicappedes integration i samfundet og på arbejdsmarkedet, navnlig ved at fremme udviklingen af færdigheder;

Indvandringspolitik

34. er fuldstændig overbevist om, at man bør overveje en effektiv indvandringspolitik i lyset af manglen på færdigheder og arbejdsmarkedets krav; mener, at videreudviklingen af en omfattende europæisk indvandringspolitik som et supplement til medlemsstaternes politikker fortsat er en vigtig prioritering, hvis man skal kunne håndtere udfordringerne og udnytte de muligheder, som indvandringen udgør i globaliseringens nye tidsalder;

35. mener, at fremme af vækst og samarbejde med tredjelande og yderligere økonomisk åbning af EU fortsat er af central betydning for en hensigtsmæssig forvaltning af indvandringsstrømmene og kampen mod ulovlig indvandring; erkender, at Den Europæiske Union har et presserende behov for en strategi for en fælles og integreret grænsekontrol, hvori man definerer kriterier og procedurer for økonomisk indvandring;

Bedre økonomisk styring

36. glæder sig over de landerapporter, som Kommissionen har udarbejdet; opfordrer imidlertid til en mere systematisk tilgang, hvor både succeser og mangler fremhæves; støtter Kommissionens forslag om at indføre særlige "fokuspunkter" som led i den multilaterale overvågningsproces og som en mulighed for at forbedre de nationale politiske svar; erkender, at det regionale niveaus rolle med hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse bør styrkes, således som det erkendes i den nye generation af programmer i samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013;

37. beklager Lissabon-strategiens stadig ringe synlighed i mange af medlemsstaternes politikker; mener, at mobiliseringen af alle økonomisk berørte parter er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse; mener især, at en større inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de nationale parlamenter, de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet vil forbedre resultaterne af Lissabon-strategien og øge kvaliteten af den offentlige debat om hensigtsmæssige reformer; støtter Kommissionens forslag til medlemsstaterne om at uddybe samarbejdet med de nationale og regionale parlamenter med henblik på at afholde årlige drøftelser om gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer;

38. anmoder Rådet om at tage hensyn til følgende modifikationer:

Kommissionens henstilling

 

Parlamentets modifikationer

Retningslinje 1

Retningslinje 1. At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst.

Retningslinje 1. At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst i et globalt miljø.

1. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten overholde deres mellemfristede budgetmål. Så længe dette mål ikke er nået, bør de træffe alle de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det. Medlemsstaterne bør undgå procykliske finanspolitikker. Endvidere skal de medlemsstater, der har uforholdsmæssigt store underskud, træffe virkningsfulde foranstaltninger for at sikre en hurtig korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud.

1. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten overholde deres mellemfristede budgetmål. Så længe dette mål ikke er nået, bør de træffe alle de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det, og sikre modernisering af den offentlige forvaltning og konsolidering af de offentlige finanser. Medlemsstaterne bør undgå procykliske finanspolitikker. Endvidere skal de medlemsstater, der har uforholdsmæssigt store underskud, træffe virkningsfulde foranstaltninger for at sikre en hurtig korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud.

2. Medlemsstater med et underskud på de løbende poster, som risikerer at blive uholdbart, bør forsøge at korrigere underskuddet ved at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og eventuelt bidrage til at korrigere underskuddet via deres finanspolitik.

2. Medlemsstater med et underskud på de løbende poster, som risikerer at blive uholdbart, bør forsøge at korrigere underskuddet ved at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og eventuelt bidrage til at korrigere underskuddet via deres finanspolitik samt ved at konsolidere resultaterne af økonomisk vækst og være opmærksom på at forbedre synergien mellem finanspolitikken og produktivitetsstigningen.

 

2a. Medlemsstaterne bør af hensyn til stabiliteten ikke udelukkende bekæmpe inflationsrisikoen med pengepolitik, navnlig ikke i den aktuelle situation med høje valutakurser. Medlemsstaterne bør indføre alle andre politikker, der kan bidrage til at bekæmpe inflationsrisikoen.

2b. Medlemsstaterne bør øge EU-økonomiens modstandsdygtighed ved at udvikle den eksterne dimension af det indre marked for at løse problemerne med større globale ubalancer.

Se også den integrerede retningslinje "At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU" (nr. 6).

Se også den integrerede retningslinje "At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU" (nr. 6).

Retningslinje 2

Retningslinje 2. At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse.

Retningslinje 2. At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for forbedrede vækstmuligheder.

Medlemsstaterne bør i lyset af de forventede udgifter som følge af den aldrende befolkning

Medlemsstaterne bør i lyset af de forventede demografiske udfordringer i fremtiden

1. sørge for, at den offentlige gæld nedbringes i et tilfredsstillende tempo, så de offentlige finanser styrkes

1. reformere og styrke pensions-, socialsikrings- og sundhedssystemerne for at sikre, at de er finansielt bæredygtige og holdbare samt socialt hensigtsmæssige og tilgængelige

2. reformere og styrke pensions-, socialsikrings- og sundhedssystemerne for at sikre, at de er finansielt bæredygtige og socialt hensigtsmæssige og tilgængelige

2. sørge for, at den offentlige gæld nedbringes i et tilfredsstillende tempo, og samtidig forbedre gældsforvaltningen, så de offentlige finanser styrkes

3. træffe foranstaltninger, der kan øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdskraftudbuddet, især hvad angår kvinder, unge og ældre arbejdstagere, samt fremme en livscyklustilgang til arbejde for at øge antallet af udførte arbejdstimer.

3. træffe foranstaltninger, der kan øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdskraftudbuddet, især hvad angår kvinder, unge og ældre arbejdstagere, samt fremme en livscyklustilgang til arbejde og

 

4. gennemføre den "femte frihed" - fri bevægelighed for viden - og fremme nye færdigheder, sikre livslang læring for alle og modernisere infrastrukturer for forsknings- og uddannelsessystemer.

Se også den integrerede retningslinje "At anlægge en livscyklustilgang til arbejde" (nr. 18 samt nr. 4, 19 og 21).

Se også den integrerede retningslinje "At anlægge en livscyklustilgang til arbejde" (nr. 18 samt nr. 4, 19 og 21).

Retningslinje 3

Retningslinje 3. At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressourceallokering.

Retningslinje 3. At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressourceallokering og styrke tilliden til økonomien.

Medlemsstaterne bør, uden at det berører retningslinjerne om økonomisk stabilitet og bæredygtighed, ændre den offentlige udgiftsstruktur og styrke vækstfremmende områder i overensstemmelse med Lissabon-strategien, tilpasse skattestrukturerne, så de styrker vækstpotentialet, sikre, at der indføres mekanismer, der gør det muligt at vurdere forholdet mellem de offentlige udgifter og gennemførelsen af de politiske målsætninger, og sikre reformpakkernes overordnede sammenhæng.

Medlemsstaterne bør, uden at det berører retningslinjerne om økonomisk stabilitet og bæredygtighed, ændre den offentlige udgiftsstruktur og styrke vækstfremmende områder i overensstemmelse med Lissabon-strategien, tilpasse skattestrukturerne, så de styrker vækstpotentialet ved at tilskynde til produktivitetsstyret vækst, sikre, at der indføres mekanismer, der gør det muligt at vurdere forholdet mellem de offentlige udgifter og gennemførelsen af de politiske målsætninger som f.eks. investeringer af høj kvalitet i Lissabon-målene, og sikre reformpakkernes overordnede sammenhæng.

Se også den integrerede retningslinje "At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst" (nr. 11).

Se også den integrerede retningslinje "At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst" (nr. 11).

Retningslinje 4

Retningslinje 4. At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst.

Retningslinje 4. At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst.

For at øge omstillingsevnen bør medlemsstaterne sørge for de rette rammebetingelser for lønforhandlingssystemerne med fuld respekt for arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme en udvikling i de nominelle løn- og arbejdskraftomkostninger, der er forenelig med prisstabilitet og produktivitetstendensen på mellemlang sigt, under hensyntagen til forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold.

For at øge omstillingsevnen bør medlemsstaterne sørge for de rette rammebetingelser for lønforhandlingssystemerne med fuld respekt for arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme en udvikling i de nominelle løn- og arbejdskraftomkostninger, der er forenelig med prisstabilitet og produktivitetstendensen på mellemlang sigt, navnlig under hensyntagen til professionelle aktører på finansmarkederne såvel som til forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold.

Se også den integrerede retningslinje "At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer" (nr. 22).

Se også den integrerede retningslinje "At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer" (nr. 22).

Retningslinje 5

Retningslinje 5. At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker.

Retningslinje 5. At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker.

 

Medlemsstaterne bør:

 

1. forbedre koordineringen af den økonomiske politik for at skabe overensstemmelse mellem de nationale reformdagsordener og samtidig tage hensyn til den økonomiske diversitet og de forskellige traditioner

Medlemsstaterne bør gennemføre reformer på arbejds- og produktmarkederne, der både øger vækstpotentialet og støtter de makroøkonomiske rammer ved at øge fleksibiliteten, faktormobiliteten og tilpasningsevnen på arbejds- og produktmarkederne som svar på globalisering, teknologiske fremskridt, efterspørgselsændringer og konjunkturbetingede ændringer. Medlemsstaterne bør navnlig: sætte yderligere gang i reformer af skatte- og overførselssystemer for at forbedre incitamenterne og gøre det økonomisk interessant at arbejde, øge arbejdsmarkedernes tilpasningsevne ved at kombinere fleksibilitet og sikkerhed og forbedre beskæftigelsesegnetheden gennem investeringer i menneskelig kapital.

2. gennemføre reformer på arbejds- og produktmarkederne, der både øger vækstpotentialet og støtter de makroøkonomiske rammer ved at sikre fleksibiliteten ved hjælp af nye former for sikkerhed, faktormobiliteten og tilpasningsevnen på arbejds- og produktmarkederne som svar på globalisering, teknologiske fremskridt, efterspørgselsændringer og konjunkturbetingede ændringer. Medlemsstaterne bør navnlig: sætte yderligere gang i reformer af skatte- og overførselssystemer for at forbedre incitamenterne og gøre det økonomisk interessant at arbejde, øge arbejdsmarkedernes tilpasningsevne ved at kombinere fleksibilitet og sikkerhed og forbedre beskæftigelsesegnetheden gennem investeringer i menneskelig kapital.

 

3. være særligt opmærksomme på at styrke den institutionelle og administrative effektivitet og

 

4. bidrage til at udarbejde en omfattende EU-indvandringspolitik, herunder kriterier og procedurer for økonomisk migration, der passer til arbejdsmarkedets krav.

Retningslinje 6

Retningslinje 6. At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU. Medlemsstaterne i euroområdet skal sikre en bedre koordinering af deres økonomiske politik og budgetpolitik. De skal navnlig:

Retningslinje 6. At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU. Medlemsstaterne i euroområdet skal sikre en bedre koordinering af deres økonomiske politik og budgetpolitik. De skal navnlig:

 

1. maksimere reformers positive afsmittende effekter, eftersom en fælles valuta og fælles pengepolitik giver koordineringen en ekstra dimension

1. være særlig opmærksomme på de offentlige finansers finansielle holdbarhed i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten

1a. være særlig opmærksomme på de offentlige finansers finansielle holdbarhed i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten

2. bidrage til et policy-mix, der støtter et økonomisk opsving og er foreneligt med prisstabilitet og derved øger tilliden hos erhvervslivet og forbrugerne på kort sigt, men som samtidig er foreneligt med en langsigtet bæredygtig vækst

2. bidrage til et policy-mix, der støtter et økonomisk opsving og er foreneligt med prisstabilitet og derved øger tilliden hos erhvervslivet og forbrugerne på kort sigt, men som samtidig er foreneligt med en langsigtet bæredygtig vækst

3. presse på med strukturreformer, der kan forbedre euroområdets vækstpotentiale på lang sigt og forbedre produktiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske tilpasning til asymmetriske chok under særlig hensyntagen til beskæftigelsespolitikken og

3. presse på med strukturreformer og foretage investeringsprioriteringer i overensstemmelse med Lissabon-målene, der kan forbedre euroområdets vækstpotentiale på lang sigt og forbedre produktiviteten, konkurrenceevnen og den økonomiske tilpasning til asymmetriske chok under særlig hensyntagen til beskæftigelsespolitikken

4. sikre, at euroområdets indflydelse i det globale økonomiske system står i et rimeligt forhold til dets økonomiske vægt.

4. sikre, at EU’s og euroområdets indflydelse i det globale økonomiske system står i et rimeligt forhold til dets økonomiske vægt.

Retningslinje 7, indledning og punkt 1, 2 og 3

Retningslinje 7. At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv. I den henseende bekræftes det overordnede mål på 3 % af BNP i 2010 med en passende fordeling mellem private og offentlige investeringer, således at medlemsstaterne fastsætter specifikke mellemliggende niveauer. Medlemsstaterne bør endvidere udvikle en vifte af foranstaltninger, der er egnede til at fremme F&U, navnlig erhvervslivets F&U, ved:

Retningslinje 7. At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv og fremme en iværksætterkultur og tilskynde til privat initiativ. Medlemsstaterne bør endvidere udvikle en vifte af foranstaltninger, der er egnede til at fremme modernisering af økonomien og alle former for innovation, ved:

1. at forbedre rammevilkårene og sørge for, at virksomhederne opererer i et tilstrækkeligt konkurrencepræget og attraktivt miljø

1. at skabe institutioner, som reagerer på markedet, og forbedre rammevilkårene for at sikre, at virksomhederne opererer i et tilstrækkeligt konkurrencepræget erhvervsklima og drager fordel af innovation

2. at sikre mere effektive og virkningsfulde offentlige investeringer i F&U og udvikle offentlig-private partnerskaber (OPP)

2. at styrke de økonomiske incitamenter, bl.a. ved at forenkle skattesystemerne

3. at udbygge og styrke ekspertisecentre på medlemsstaternes uddannelses- og forskningsinstitutioner og om nødvendigt skabe nye, samt forbedre samarbejde og teknologioverførsel mellem offentlige forskningsinstitutter og private virksomheder

3. at forbedre adgangen til finansiering for at fremme SMV'ernes oprettelse og vækst, især ved mikrolån og andre former for risikovillig kapital

 

3a. at tilskynde til decentralisering af industrielle forskningscentre med henblik på senere sammenslutning med uddannelsescentre, undersøgelse af forskellige forskningskulturers forskelligartethed

Retningslinje 11, punkt 4

4. fortsat bekæmpe klimaændringer og samtidig gennemføre Kyoto-målene på en omkostningseffektiv måde, navnlig i forhold til SMV’er.

4. fortsat bekæmpe klimaændringer og samtidig gennemføre Kyoto-målene på en omkostningseffektiv måde, navnlig i forhold til SMV’er.

 

4a. efterkomme de tilsagn, de gav på Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2007, om at tage energi- og miljøudfordringen op og

 

4b. at revidere de mekanismer i den fælles landbrugspolitik, der begrænser udbuddet, i forbindelse med de stigende fødevarepriser, som ikke synes at være konjukturbetingede, men som vil være vedvarende.

Retningslinje 12, indledning og punkt 6

Retningslinje 12. At udbygge og uddybe det indre marked. Medlemsstaterne bør:

Retningslinje 12. At udbygge og uddybe det indre marked og sikre åbne og konkurrenceprægede markeder. Medlemsstaterne bør:

1. accelerere gennemførelsen af direktiverne om det indre marked

1. accelerere gennemførelsen af direktiverne om det indre marked og fjerne de tilbageværende hindringer for grænseoverskridende aktiviteter

6. fremskynde integrationen af de finansielle markeder gennem en konsekvent og sammenhængende gennemførelse og håndhævelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.

6. fremskynde integrationen af tjenesteydelsesmarkederne, herunder finansielle tjenesteydelser gennem en sammenhængende gennemførelse af lovgivningen om det indre marked håndhævelse af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og samtidig forbedre gennemsigtighed, ansvar og tilsyn for investorer, markeder og reguleringsmyndigheder med hensyn til alternative og ikke-alternative investeringsaktiviteter på de finansielle markeder

 

6a. bidrage til udviklingen af en afbalanceret tilgang til regulering af spredningen af den finansielle risiko på tværs af grænserne

 

6b. udvikle de nødvendige betingelser for forbedret ressourceeffektivitet inden for transport- og energiinfrastrukturer ved at fokusere på transnationale områder, randområder og sammenkædningen af gamle og nye medlemsstater og

 

6c. spille en ledende rolle på internationalt plan i forbindelse med krisestyring og forbedring af de nuværende globale tilsynsordninger.

Retningslinje 13, punkt 6

6. fremme af åbenhed udadtil, også i en multilateral sammenhæng

6. fremme af åbenhed udadtil, også i en multilateral sammenhæng, navnlig gennem de transatlantiske forbindelser

 

6a. fuldførelse af et transatlantisk marked

o

o         o

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Siden Parlamentets seneste betænkning om de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik for 2007 er der sket store forandringer i Europa. Selv om opsvinget i den europæiske økonomi er fortsat, og væksten nåede op på næsten 3 % i 2007, har den seneste uro på de globale finansielle markeder og afmatningen i den amerikanske økonomi øget risikoen for en faldende tendens betydeligt. I Kommissionens seneste økonomiske prognoser for 2008-2009 taler man derfor om en opbremsning i væksten.

I den strategiske rapport om den fornyede Lissabon-strategi, som Kommissionen offentliggjorde den 11. december 2007, foreslår man på ny at bekræfte de eksisterende overordnede økonomiske retningslinjer for perioden 2008-2010 som led i de integrerede retningslinjer. De overordnede økonomiske retningslinjer er det vigtigste instrument for EU's økonomiske politik i forbindelse med den overordnede Lissabon-strategi samt som benchmark for de årlige stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen mener, at man nu bør fokusere på gennemførelsen. Dette synspunkt bekræftes af eksterne konsulenter, som har evalueret de integrerede retningslinjer, og af Økofin-Rådets konklusioner af 13. november 2007.

Uanset denne genbekræftelse erkender Kommissionen, at rammerne for gennemførelsen af de integrerede retningslinjer skal ajourføres. Der skal lægges større vægt på foranstaltninger, der sigter på øgede investeringer i mennesker og på modernisering af arbejdsmarkederne.

Kommissionen har den holdning, at ikke alle medlemsstater har været lige beslutsomme med gennemførelsen af reformerne. Samtidig med at den understreger betydningen af makroøkonomisk stabilitet, understreger den behovet for at gennemføre de resterende reformer for at styrke grundlaget for at opretholde en solid økonomisk vækst fremover og hjælpe EU med at modstå de negative udviklingstendenser i verdensøkonomien.

Som tyngdepunkt for den næste cyklus foreslås det, man overgår til gennemførelsesfasen, hvor de enkelte medlemsstater som led i gennemførelsesrapporten skal fremlægge en handlingsplan, hvori de beskriver de foranstaltninger, de vil gennemføre, for at følge op på henstillingerne og/eller de "ting, man skal være opmærksom på". Denne mekanisme ventes at lette koordineringen af reformer og den multilaterale overvågning i Rådet. Behovet for koordinering er endnu større inden for euroområdet, hvor Kommissionen vil fremsætte forslag til en mere effektiv koordinering og styring inden sommeren 2008.

Europa-Parlamentet vælges som det eneste organ i Den Europæiske Union direkte af borgerne og er derfor det rette forum til at vurdere og analysere de strategier og foranstaltninger, som medlemsstaterne anvender for at forbedre koordineringen af den økonomiske politik og gennemføre Lissabon-retningslinjerne. I forbindelse med udarbejdelsen og den efterfølgende evaluering af de integrerede retningslinjer skal dette også afspejles i en behørig ret til institutionel deltagelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.1.2008

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

2

13

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Gabriele Albertini, Mariela Velichkova Baeva, Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sebastian Valentin Bodu, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Manuel António dos Santos, Christian Ehler, Anne Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Piia-Noora Kauppi, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Heide Rühle, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Cornelis Visser, Sahra Wagenknecht

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Katerina Batzeli, Daniel Dăianu, Ján Hudacký, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Bilyana Ilieva Raeva

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2

 

Alfonso Andria