BETÆNKNING om kvindernes rolle i EU's landdistrikter

4.2.2008 - (2007/2117(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Christa Klaß

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kvindernes rolle i EU's landdistrikter

(2007/2117(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 3 og 13,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2006/144/EF af 20. februar 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013) [1],

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[2],

–   der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[3],

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik[4],

–   der henviser til Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel[5],

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv[6],

–   der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene[7],

–   der henviser til Rådets resolution af 2. december 1996 om integrering af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder i de europæiske strukturfonde[8],

–   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om målsætningen om ligestilling af mænd og kvinder ved anvendelse af strukturfondene[9],

–   der henviser til konklusionerne fra Rådets møde den 22. juli 2003 om beskæftigelsen i landdistrikterne som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi[10],

–   der henviser til teksten "Revision af EU-strategien for bæredygtig udvikling - Ny strategi"[11],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde om Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien (KOM(2005)0024),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af den kønsbestemte lønforskel (KOM(2007)0424),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om beskæftigelse i landdistrikterne: bro over beskæftigelseskløften (KOM(2006)0857) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokument (SEK(2006)1772),

–   der henviser til publikationen om kvinders bidrag til udviklingen af landdistrikterne: Sikring af fremtiden for Europas landdistrikter[12],

–   der henviser til undersøgelsen om beskæftigelsen i landdistrikterne 2006 (SERA),

–   der henviser til rapporten om udvikling af landdistrikterne i Den Europæiske Union - Statistisk og økonomisk information fra 2006,

–   der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23.- 24. marts 2000 vedrørende Lissabon-strategien for beskæftigelse og vækst,

–   der henviser til konklusionerne fra anden europæiske konference om udvikling i landdistrikterne i Salzburg med temaet "At så frøene til en fremtid i landdistrikterne - udformning af en politik, der kan opfylde vore ambitioner" afholdt den 12.-14. november 2003,

–   der henviser til rapporterne fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) om den første europæiske undersøgelse af livskvalitet: forskelle mellem land og by, om social kapital og jobskabelse i Europas landdistrikter og om kvindelige iværksættere i landdistrikterne,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2005/600/EF af 12. juli 2005 om retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[13],

–   der henviser til den fælles rapport om social sikring og social integration 2007[14],

–   der henviser til Den Europæiske Ligestillingspagt godkendt af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006,

–   der henviser til sin beslutning af 25. juni 1993 om vurdering af kvinders ulønnede arbejde[15],

–   der henviser til sine beslutninger af 3. juli 2003 om kvinder i EU's landdistrikter med henblik på midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik[16] og 13. marts 2007 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010[17],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0031/2008),

A.  der henviser til, at spørgsmål om landdistrikterne[18] i europæisk sammenhæng behandles via den fælles landsbrugspolitik, at denne beslutning beskæftiger sig med den fælles landbrugspolitiks anden søjle, dvs. udvikling af landdistrikter, og til, at der dog samtidig også skal tages hensyn til sociale og økonomiske politikker,

B.  der henviser til, at et af de vigtigste udviklingspolitiske mål for Den Europæiske Union er at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og fremme diversificeringen af de økonomiske aktiviteter,

C.  der henviser til, at det, hvis landdistrikterne skal gøres mere attraktive, kræver dels fremme af en bæredygtig og integreret vækst og skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder, navnlig for kvinder og unge, dels sociale tjenester og sundhedstjenester af høj kvalitet,

D.  der henviser til, at de økonomiske og sociale ændringer, som landdistrikterne gennemgår, ikke påvirker alle kvinder på samme måde, idet nogle får tilbudt nye muligheder, mens andre stilles over for meget alvorlige udfordringer og problemer,

E.  der henviser til, at Lissabon-målene om skabelse af vækst og fremme af social markedsøkonomi kun kan nås ved at udnytte kvindernes potentiale på arbejdsmarkedet fuldt ud både i landdistrikter og byområder,

F.  der henviser til, at kvinders arbejdskraft ofte betragtes som en ubegrænset naturlig ressource, der skal udnyttes, og til, at den uretfærdige isolering på arbejdsmarkedet endvidere bliver stadig mere rigid,

G.  der henviser til, at beskæftigelsesprocenten for både mænd og kvinder er lavere i landdistrikterne, og at mange kvinder desuden aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet og derfor aldrig registreres som arbejdsløse eller kommer med i arbejdsløshedsstatistikkerne, samt til, at landdistrikterne er hårdt ramt af mangel på beskæftigelse af høj kvalitet,

H.  der gentager sin vurdering gående ud på, at anvendelsen af direktiv 86/613/EØF hidtil ikke har været effektiv og heller ikke har opfyldt direktivets oprindelige målsætninger, især hvad angår forbedring af de medhjælpende ægtefællers status,

I.  der henviser til, at mange kvinder i landdistrikter udfører arbejde, der kan sammenlignes med erhvervsmæssig beskæftigelse, men ikke anerkendes, beskyttes eller aflønnes som sådan,

J.  der henviser til, at kun et begrænset antal kvinder er ejere af landbrugsbedrifter - der er her typisk tale om økonomisk set små bedrifter med lav rentabilitet - og til, at langt de fleste kvinder i landdistrikterne arbejder side om side med deres mandlige arbejdsfæller (fædre, brødre eller ægtemænd), der alene har ejendomsretten til de pågældende landbrugs- eller kvægbedrifter,

K.  der henviser til, at der situationen i landdistrikterne varierer meget, både medlemsstaterne imellem og inden for de enkelte medlemsstater, og at landdistrikter med forskelligt udviklingspotentiale derfor skal have en passende støtte lige som beboerne i de pågældende områder,

L.  der henviser til, at landdistrikter kan tilbyde en høj grad af livskvalitet for familier med børn og for ældre mennesker, men at de dels fortsat står over for en lang række udfordringer såsom manglende infrastruktur inden for alle niveauer af den almene og faglige uddannelse og mangelfulde netværk af sociale tjenester, der f.eks. ikke tilbyder tilstrækkelige og hensigtsmæssige børnepasningsmuligheder og tjenester i lokalsamfundet eller tilstrækkelig pleje af ældre, syge og handicappede, dels er udsat for pres som følge af den igangværende omstrukturering inden for landbruget og foranstaltningerne til beskyttelse af miljøet,

M.  der henviser til, at kvinders betydelige bidrag til udviklingen af lokalsamfundet ikke i tilstrækkelig grad afspejles i deres deltagelse i beslutningsprocesserne,

N.  der henviser til, at det hovedsagelig er kvinder, der melder sig til frivilligt arbejde både i og uden for deres familier, og at familien er den grundlæggende samfundsenhed,

O.  der henviser til, at landdistrikterne er særligt berørt af befolkningens aldring, lav befolkningstæthed og i visse områder affolkning,

P.  der henviser til, at fraflytningen af kvinder i de erhvervsaktive aldersgrupper fortsat fører til en vis grad af "maskulinisering" af landbefolkningen med negative følger for livskvaliteten i lokalsamfundene samt for den demografiske udvikling,

Q.  der henviser til, at især kvinder i landdistrikterne bruger megen tid på at køre deres børn og andre familiemedlemmer til læge, skole og idrætsaktiviteter, og at manglen på lokale offentlige transporttjenester går ud over de unge, som af den grund har færre muligheder for at få sig en erhvervsuddannelse eller finde et arbejde,

R.  der henviser til, hvor vanskeligt det er at få adgang til informations- og kommunikationsteknologier i landdistrikterne, især for kvinder,

S.  der henviser til, at landdistrikterne tilbyder gode muligheder i form af vækstpotentiale inden for nye sektorer, tilvejebringelse af moderne bekvemmeligheder, håndværk og turisme, der som oftest varetages af kvinder og er en vigtig økonomisk faktor for underudviklede, men naturskønne områder,

T.  der henviser til, at der bør lægges større vægt på at inddrage kønsaspektet i budgetlægningen med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af programmer til udvikling af landdistrikter og især en mere målrettet anvendelse af midler til dækning af kvinders specifikke behov i disse regioner,

U.  der understreger, at fjernelse af uligheder og fremme af lige muligheder for mænd og kvinder er det overordnede mål for Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999,

1.  er overbevist om, at integration af kønsaspektet i landdistrikterne er en central strategi ikke blot for fremme af lige muligheder for kvinder og mænd, men også for økonomisk vækst og en bæredygtig udvikling i landdistrikterne;

2.  opfordrer Kommissionen til at forbedre de statistiske data og oplysninger om dette fænomen og til at undersøge mønstrene og de vigtigste årsager til og følger af afvandringen fra landdistrikterne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle strategier rettet mod at bremse især højtuddannede kvinders fraflytning fra landdistrikterne;

3.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med de lokale myndigheder og virksomhederne at skabe incitamenter for kvinders deltagelse i arbejdsstyrken, især ved at eliminere de former for forskelsbehandling, som kvinder kan blive udsat for på arbejdsmarkedet, med henblik på at løse problemet med fattigdom og social udstødelse i landdistrikterne; bemærker, at fattigdom er et udbredt fænomen i landdistrikterne, navnlig i de nye medlemsstater;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger for selvstændige kvindelige erhvervsdrivende med hensyn til barsels- og sygeorlov;

5.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde statistikker over fattigdom og social udstødelse, der ikke bare er opdelt efter køn og alder, men også efter byområder/landdistrikter;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte overgangen fra landbrugsbaserede landdistrikter til landdistrikter baseret på en bredere vifte af økonomiske aktiviteter;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker til forbedring af de generelle levevilkår for kvinder i landdistrikterne og til at sikre landdistrikternes fremtid ved at tilbyde forskellige, lokalt tilgængelige tjenester, såsom postvæsen, tjenester inden for bredbånd og nye anvendte teknologier, kultur- og sportscentre, brandvæsen og almene offentlige tjenester;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme kvinders iværksætterånd, yde støtte til erhvervsnetværk for kvinder, vejlednings-/coachingmodeller eller alliancer af kvindelige iværksættere og designinitiativer, der tager sigte på at forbedre iværksætterånd, færdigheder og evner blandt kvinder i landdistrikterne;

9.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til på det finansielle plan at øge innovative foranstaltninger for kvinder i landdistrikterne; opfordrer endvidere Kommissionen til som led i Leader at iværksætte netværksprojekter med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til den betydelige gruppe - almindeligvis kvindelige - medhjælpende partnere inden for landbruget og i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som i mange medlemsstater ikke har nogen retlig status, hvilket medfører specifikke økonomiske og juridiske problemer med hensyn til ret til barsels- og sygeorlov, erhvervelse af pensionsrettigheder og adgang til social sikring samt i forbindelse med skilsmisse;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at yde ideologisk og økonomisk støtte til ulønnet og frivilligt arbejde;

12.  påpeger, at kvinder i landdistrikter i højere grad rammes af skjult arbejdsløshed end mænd på grund af de traditionelle rollemodeller og det ringe udbud af nødvendig infrastruktur, f.eks. børnepasningsfaciliteter, som gør sig gældende i mange områder;

13.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med regionale myndigheder at tilskynde til oprettelse af regionale ressourcecentre for kvinder, navnlig kvinder mellem 25 og 60 år, som er ramt af arbejdsløshed, og yde støtte, således at de selv kan etablere virksomheder eller etablere tjenester i deres egne lokalsamfund gennem vejledning og behovsanalyse på græsrodsniveau;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de almene og faglige uddannelsesfaciliteter samt børnepasningsinfrastrukturerne, plejen af ældre og handicappede og sundhedstjenesterne, navnlig adgangen til primær sundhedspleje; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre adgangen til paramedicinske tjenester og vagtlægeordninger i landdistrikterne;

15.  henleder opmærksomheden på, at seksuel vold og/eller vold i hjemmet mod kvinder og piger er tabuemner i landdistrikterne, og opfordrer medlemsstaterne til at tage de nødvendige forholdsregler for at sikre en bedre beskyttelse af og støtte til ofrene og dem, der risikerer at blive ofre, for denne form for vold;

16.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på gode transportinfrastrukturer i landdistrikterne og til at udvikle positive politikker til forbedring af adgangen til transport for alle, især handicappede, idet transport fortsat er en faktor, der kan befæste social udstødelse og ulighed i samfundet, som især rammer kvinder;

17.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af programmerne for udvikling af landdistrikter nøje at overvåge, at ligestillingsaspektet indarbejdes i de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne indsender;

18.  glæder sig i den forbindelse over ESF/Equal-projekterne, som tager sigte på at belyse og forbedre kvinders stilling inden for landbruget og i landdistrikterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sådanne projekter i EU;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte virksomheder, der investerer i landdistrikterne og tilbyder beskæftigelse af høj kvalitet til kvinder;

20.  opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilskynde til afholdelse af fora for udveksling af viden samt lignende aktiviteter både på nationalt og internationalt plan, hvor man specifikt beskæftiger sig med kvinders situation i landdistrikterne;

21.  henviser til den kendsgerning, at kvinder er underrepræsenteret på formelle ledende poster i landdistrikterne og regionerne til trods for, at de spiller en betydningsfuld rolle i det "uformelle" samfund, hvor kvinder ofte har stor indflydelse på det sociale liv i samfundet, idet de bidrager til at skabe social kapital ved at lade sig inddrage i uformelle lokale netværk (f.eks. i frivilligt socialt arbejde eller i forskellige temarelaterede foreninger);

22.  opfordrer de relevante nationale, regionale og lokale myndigheder til at tilskynde til kvinders deltagelse i lokale aktionsgrupper og udvikling af lokale partnerskaber under Leader samt til at sikre en ligelig kønsfordeling i disses bestyrelser;

23.  beklager det faktum, at Kommissionen ikke har reageret på Parlamentets ovennævnte beslutning af 3. juli 2003 ved at foretage en gennemgribende revision af direktiv 86/613/EØF, selvom Kommissionen selv erkender, at den hidtidige anvendelse af direktivet ikke har været effektiv, og at der kun er gjort minimale fremskridt, hvad angår anerkendelse af det arbejde, der udføres af medhjælpende ægtefæller til personer, som udøver selvstændig virksomhed eller driver landbrug i medlemsstaterne, og med hensyn til at yde tilstrækkelig beskyttelse af disse medhjælpende ægtefæller; opfordrer atter Kommissionen til at forelægge et revideret direktiv inden udgangen af 2008 med henblik på at sikre, at medhjælpende hustruer i landbrugsbedrifter og SMV'er får deres egne sociale rettigheder og pensionsrettigheder;

24.  beklager dybt, at Kommissionen endnu ikke har foretaget noget konkret, hvad angår opfølgning af Europa-Parlamentets tidligere beslutninger om situationen for de medhjælpende ægtefæller til personer, der udøver selvstændig virksomhed, hvori der blandt andet blev slået til lyd for:

-               en obligatorisk registrering af medhjælpende ægtefæller, så de ikke længere er usynlige arbejdere

-               en forpligtelse af medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger, som sikrer, at medhjælpende ægtefæller kan forsikre sig på områderne sundhedspleje, alderspension, moderskabsydelse, vikartjeneste og invalidepension;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionaludviklingsudvalget og de styrende og valgte organer, der er ansvarlige for lige muligheder på lokalt, regionalt og nationalt plan.

• [1]  EUT L 55 af 25.2.2006, s. 20.
• [2]  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
• [3]  EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.
• [4]  EUT L 209 af 11.8.2005, s.1.
• [5]  ΕFT L 359 af 19.12.1986, s. 56.
• [6]  ΕUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
• [7]  ΕFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.
• [8]  EFT C 386 af 20.12.1996, s. 1.
• [9]  EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 370.
• [10]  EUT C 186 af 6.8.2003, s. 3.
• [11]  Rådets dokument 10117/06 af 9.6.2006.
• [12]  Generaldirektoratet for Landbrug, Europa-Kommissionen 2000.
• [13]  EUT L 205 af 6.8.2005, s. 21.
• [14]  Rådets dokument 6694/07 af 23.2.2007.
• [15]  EFT C 194 af 19.7.1993, s. 389.
• [16]  EUT C 74 E af 24.3.2004, s. 882.
• [17]  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 56.
• [18]  Denne definition af landdistrikter blev anvendt i forbindelse med Rådets afgørelse 2006/144/EF. Kommissionen har konsekvent anvendt OECD's metodologi. Denne er baseret på befolkningstætheden (OECD, Creating rural indicators for shaping territorial policy, Paris, 1994). Den er baseret på en fremgangsmåde i to trin: Først identificeres lokale enheder (f.eks. kommuner) som landdistrikter, hvis deres befolkningstæthed er lavere end 150 indbyggere pr. kvadratkilometer. Derefter klassificeres regioner (f.eks. NUTS 3 eller NUTS 2) i en af tre kategorier:
  · Predominantly rural (PR - overvejende landdistrikt): hvis mere end 50 % af befolkningen i regionen bor i landkommuner (med mindre end 150 indbyggere/km²)
  · Intermediate Region (IR - mellemregion): hvis mellem 15 % og 50 % af befolkningen i regionen bor i landkommuner
  · Predominantly Urban region (PU - overvejende byområde): hvis mindre end 15 % af regionens befolkning bor i landkommuner.
  De 1284 NUTS III-regioner i EU-27 er stort set fordelt ligeligt mellem de tre kategorier af landligt og bymæssigt prægede områder. Kommissionen arbejder for øjeblikket på alternative definitioner, som bedre afspejler forskelligartetheden af markant landligt prægede områder, herunder bynære områder.

BEGRUNDELSE

Indledning

Kvinders tilværelse i landdistrikterne skaber en lang række muligheder og problemer.

Udviklingen af landdistrikterne kan ikke baseres på landbrug alene. Det er helt nødvendigt med diversificering både i og uden for landbrugssektoren for at fremme en varig og bæredygtig udvikling i landdistrikterne.[1]

I henhold til skøn fra Europa-Kommissionen udgør landdistrikterne 92 % af Den Europæiske Unions område og 56 % af befolkningen. De er særdeles forskelligartede med hensyn til social og økonomisk struktur, geografi og kultur. Økonomien i landdistrikterne genererer 45 % af BVT og 53 % af beskæftigelsen, men har tendens til at halte bagud med hensyn til antallet af socioøkonomiske indikatorer sammenlignet med andre områder[2]. Landdistrikterne tilbyder konkrete muligheder i form af vækstmuligheder inden for nye sektorer, rekreative værdier og turisme, deres tiltrækning som bopæls- og arbejdssteder samt deres rolle som hjemsted for naturressourcer og landskaber af stor værdi, deres byer med en rig historie og arkitektoniske minder samt fredede områder som regional- eller nationalparker.

Globaliseringsprocesserne indvirker forskelligt på forskellige landdistrikter og fører til omstrukturering og nedgang inden for landbruget, vækst inden for servicesektoren og øget fokus på teknologi. Disse underliggende økonomiske og sociale forandringer påvirker kvinderne. Kvinder i landdistrikterne udgør ikke en homogen gruppe; derfor påvirker disse ændringer kvinder på forskellig måde. Den enkeltes situation afhænger af en række forskellige faktorer: kvinders behov og interesser er forskellige ligesom de muligheder og udfordringer, de står over for.

Den 20. februar 2006 vedtog Det Europæiske Råd strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne. Det er af afgørende betydning, at kvinderne inddrages og kan yde et bidrag til revitaliseringen af lokalsamfundene, oprettelse af nye virksomheder og maksimering af de menneskelige ressourcer, hvis prioriteringerne i disse retningslinjer skal nås, navnlig for at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne, tilskynde til diversificering af landdistrikternes økonomi og forbedring af landdistrikternes konkurrenceevne. Det er desuden vigtigt at sikre lige muligheder for kvinder og mænd af hensyn til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne.

I henhold til de mål, der blev opstillet ved Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000, skal Den Europæiske Union inden 2010 blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Hvis Lissabon-målene for beskæftigelse skal nås, vil det kræve en yderligere styrkelse af medlemsstaternes indsats, navnlig med hensyn til kvinders adgang til arbejdsmarkedet. Kvinder spiller en central rolle for den socialpolitiske, sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling af landdistrikterne. Europas landdistrikter er nødt til udnytte deres potentiale fuldt ud, da man ellers risikerer ikke at kunne nå Lissabon-målene, navnlig i de mest fjerntliggende og landbrugsafhængige områder.

Problematikker

Trods byområdernes dominans og den opmærksomhed, som metropoler får i taler holdt af folkevalgte, ledere, beslutningstagere fra central-, lokal og regionalregeringer samt de store byer og i medierne, foregår en større del af det sociale og økonomiske liv i landdistrikterne. Selv om byerne utvivlsomt bidrager til gennemførelse af målene i Lissabon-dagsordenen, tilbyder en bæredygtig udvikling af landdistrikterne muligheder, der er af vital betydning for EU's økonomiske vækst.

Indikatorer viser, at beskæftigelsesprocenterne hos både mænd og kvinder er lavere i landdistrikterne. Desuden er arbejdsløshed kombineret med manglende diversificering af beskæftigelsen mere almindeligt for kvinder end mænd i landdistrikterne i mange EU-lande. Traditionelt er kvinders beskæftigelsesprocent lavere i landdistrikterne, fordi kvinder, der arbejder på landbrugsbedrifter, ikke altid tælles med i arbejdsstyrken, og fordi der findes færre muligheder for betalt beskæftigelse sammenlignet med mange byområder.

Landdistrikterne gennemgår demografiske, sociale og kulturelle ændringer. Befolkningens aldring er et vigtigt spørgsmål over hele Europa og fremstår særligt tydeligt i landdistrikterne i nogle medlemsstater. Kvinder dominerer tilbuddene om primær pleje til børn og andre plejekrævende personer. Kvinder tilpasser deres arbejdstid for at opfylde deres plejeforpligtelser og oplever derfor negative kortsigtede og langsigtede konsekvenser med hensyn til karriere, indtjening og pensioner. Dette gør sig også gældende i byområder, men her er infrastrukturen bedre, og normalt er afstandene kortere, fordi alting er mere centraliseret.

Europas landdistrikter er forskelligartede og omfatter mange førende regioner. Nogle landdistrikter, navnlig de mest fjerntliggende, affolkede eller landbrugsafhængige, står over for særlige udfordringer. De har behov for støtte for at klare udfordringerne med hensyn til vækst og bæredygtighed i de kommende år. Forskellige problemer har tendens til at akkumuleres her: en ufordelagtig demografisk situation, lavere beskæftigelsesprocenter og højere arbejdsløshedsprocenter, lavere indkomstniveauer, en ulige arbejdsfordeling i hjemmene, problemer med at forene arbejde og familieliv, en utilstrækkelig teknisk og social infrastruktur, levering af forskellige tjenester, dvs. sundhedstjenester, lokal offentlig transport, børnepasningsmuligheder og sociale tjenester for ældre og syge; langsommere udvikling inden for den tertiære sektor; svagheder med hensyn til færdigheder og menneskelig kapital; mangel på faciliteter til almen og praktisk uddannelse; en lavere procentdel af husstande med adgang til bredbåndsinternet; mangel på forretningstjenester til støtte for kvinders projekter og virksomheder; begrænsede investeringsaktiviteter; et begrænset antal kvinder inden for beslutningstagning og planlægning osv.

I dagens Europa kan der iagttages uligheder ikke blot mellem land og by, men også mellem de rigere og fattigere EU-lande, hvor uligheden klart kommer til udtryk i data for en lang række områder, hvilket gør det påkrævet at prioritere de nye medlemsstaters behov. Der findes forskellige grupper af kvinder i landdistrikterne - gamle og unge, arbejdsløse og erhvervsaktive, kvindelige landbrugere, kvinder, der bor i centralt beliggende og i marginale områder - og der er således behov for forskellige aktiviteter for de forskellige grupper af kvinder. I de fattigere lande i det udvidede EU er disse mangler mest udtalte i landdistrikterne[3]. Her kan et potentielt problem være, at landdistrikterne og de fjerntliggende regioner i de nye medlemsstater vil blive opfattet som havende et begrænset vækstpotentiale og ikke vil få deres andel af investeringerne; dette til trods for, at det, som undersøgelserne viser, er, at det netop er disse områder, der oplever de største mangler og den laveste livskvalitet.

Sådanne situationer bidrager mange steder til en fortsat udflytning blandt navnlig unge og veluddannede. Eftersom flertallet af dem, der rejser væk, er kvinder, medfører det negative virkninger for samfundslivet i de pågældende landdistrikter og for deres økonomi. Det bidrager desuden til, at der bliver færre "storfamilier". De institutioner, der udgør den sociale infrastruktur, samt tjenester af almen interesse, hæmmes i høj grad. Ud over udflytningen af en del af befolkningen kan de konstaterede lavere fødselsrater true den mellem- til langsigtede udvikling i disse regioner.

Anbefalinger

Kvinder i landdistrikter har behov for særlig opmærksomhed fra politisk hold. Ordføreren bede om konkret støtte til lokale initiativer, foranstaltninger fra Fællesskabets side og en integreret metode for udvikling af landdistrikter, hvor man fokuserer på kvinderne. Integration af kønsaspektet i landdistrikterne skal være en central strategi ikke blot for fremme af lige muligheder for kvinder og mænd, men også af hensyn til en bæredygtig økonomisk vækst. Det er vigtigt at indføre specifikke foranstaltninger for at fokusere på og løse de påtrængende problemer og behov, som kvinder står over for i landdistrikterne. Ordføreren understreger, at først og fremmest skal samfundets bevidsthed om kvinders problemer i landdistrikterne øges. Desuden henviser ordføreren til, at det er nødvendigt at sørge for, at der tages hensyn til kønsaspektet ved konsekvensvurderingerne af EU's politikker for udvikling af landdistrikterne samt inden for alle budgetprocedurer i forbindelse med gennemførelsen af politikker til udvikling af landdistrikterne. Desuden skal der findes økonomiske incitamenter, der kan tilskynde de lokale myndigheder til at indføre specifikke foranstaltninger for at modvirke de nuværende skævheder.

Landbokvinder er overalt i mindretal inden for beslutningstagning og planlægning. Kvindernes begrænsede deltagelse inden for beslutningstagningen fører uvægerligt til skævheder inden for prioriteringerne. Udfordringen inden for programmer til udvikling af landdistrikterne består i at identificere begrænsningerne for kvindernes fulde deltagelse i det økonomiske og sociale liv på lokalt plan og at udvikle specifikke initiativer rettet mod kvinderne. Det er vigtigt at støtte udviklingen af netværk, der kan bidrage til at forbedre kvinders beskæftigelsesmuligheder, dvs. oprette regionale ressourcecentre for kvinder, der kan målrette indsatsen for at sikre kvinderne selvstændighed, navnlig kvinder mellem 25 og 60 år, som er ramt af arbejdsløshed, og tilbyde dem støtte til selv at oprette virksomheder eller etablere tjenester i deres egne lokalsamfund gennem vejledning og behovsanalyse på græsrodsniveau.

Diversificering er en nødvendighed for vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Det er vigtigt at styrke kvindernes adgang til og involvering i nye økonomiske sektorer som telekommunikation, fritidstjenester og miljøforbedringer. Ved at blive selvstændige og oprette små virksomheder kan kvinderne stå i forreste linje inden for innovation og diversificering i landdistrikterne. Turisme, håndværk og levering af bekvemmeligheder i landdistrikterne er vækstsektorer i mange regioner og giver både mulighed for diversificering inden for landbruget og udvikling af mikrovirksomheder i landdistrikternes økonomi i bredere forstand. I forbindelse med fremme af uddannelse, information og iværksætterånd bør der tages hensyn til kvinders særlige behov. Desuden skal det vellykkede LEADER-program videreføres, idet dette har hjulpet mange kvinder til at udvikle lønnede aktiviteter inden for turisme, håndværk og regionale produkter.

Kombinationen af arbejde og familieliv i landdistrikterne bremses af afstanden mellem boligen, arbejdspladsen og de forskellige tjenester. På grund af den ulige fordeling af de huslige pligter i parforholdet, står kvinderne ofte over for problemet med at kombinere arbejde og familieliv. EU bør hjælpe medlemsstaterne med at fremme mulighederne for at kombinere arbejde og familieliv i både landdistrikter og byer, navnlig i økonomisk underudviklede landdistrikter, i et tæt samarbejde med lokalsamfundene ved at fremme adgangen til beskæftigelse, navnlig beskæftigelse i lokalsamfundet, ved at give mulighed for ekstern hjælp til de daglige pligter og ved at give lettere adgang til forskellige kommunikationsmidler. Mens disse aspekter hører under den offentlige sfære, vedrører et vigtigere aspekt den ændrede sociale adfærd, nemlig delingen af huslige pligter mellem kvinder og mænd. Dette skal imidlertid gøres individuelt, mens den overordnede samfundsudvikling skal fremskyndes.

• [1]  Sluterklæring "At så frøene til en fremtid i landdistrikterne - udformning af en politik, der kan opfylde vores ambitioner", den europæiske konference om udvikling af landdistrikterne, 12.-14. november 2003, Salzburg.
• [2]  Konsekvensvurdering.
• [3]  Første europæiske undersøgelse af livskvalitet: forskelle mellem land og by.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	28.1.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Edit Bauer, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Esther De Lange, Astrid Lulling, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Zita Pleštinská, Anna Záborská, Edite Estrela, Lissy Gröner, Pia Elda Locatelli, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Anne Van Lancker, Siiri Oviir, Hiltrud Breyer, Věra Flasarová, Eva-Britt Svensson
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Elisabeth Jeggle, Christa Klaß, Gabriela Creţu, Anna Hedh, Marusya Ivanova Lyubcheva,
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2	Petru Filip, José Ribeiro e Castro, Eva Lichtenberger