BETÆNKNING om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen

7.2.2008 - (2007/2107(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Csaba Sándor Tabajdi
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

Procedure : 2007/2107(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0034/2008

(*)       Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen

(2007/2107(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 7. december 2005 med titlen "Handlingsplan for biomasse" (KOM(2005)0628),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 10. januar 2007 med titlen "En køreplan for vedvarende energi - Vedvarende energi i det 21. århundrede - vejen til en mere bæredygtig fremtid" (KOM(2006)0848),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. november 1997 med titlen "Energi for fremtiden: vedvarende energikilder - Hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan" (KOM(1997)0599),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet[1],

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. maj 2004 med titlen "Den vedvarende energis andel i EU - Rapport fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel i direktiv 2001/77/EF med vurdering af lovgivningens og Fællesskabets øvrige politiks indflydelse på udviklingen af de vedvarende energikilders bidrag i EU og forslag til konkrete foranstaltninger" (KOM(2004)0366),

- der henviser til Kommissionens program "Intelligent Energi - Europa"[2] og Kommissionen meddelelse af 8. februar 2006 med titlen "En EU-strategi for biobrændstoffer" (KOM(2006)0034),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport[3],

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001[4] og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)[5],

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen[6],

- der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet[7],

- der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2005 om de vedvarende energikilders bidrag i EU og forslag til konkrete foranstaltninger[8],

- der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 23. marts 2006 om foranstaltninger til fremme af afgrøder til nonfoodformål[9],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0034/2008),

A.  der henviser til, at der i Kommissionens hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan - vedvarende energikilder (KOM(1997)0599) sættes mål for en stigning i andelen af vedvarende energikilder fra 6 % i 1995 til 12 % i 2010,

B.  der henviser til, at Kommissionen i sin "Handlingsplan for biomasse" anførte, at der for at nå dette mål må ske en fordobling af biomassens andel af energiproduktionen,

C.  der henviser til, at landbrugs- og skovbrugssektoren i EU har bidraget væsentligt til at afbøde virkningerne af klimaændringen, idet drivhusgasemissionerne fra landbruget i perioden mellem 1990 og 2004 faldt med 10 % i EU-15 og med 14 % i EU-25, og at emissionerne fra det europæiske landbrug i 2010 forventes at ligge 16 % under niveauet for 1990,

D.  der henviser til de store muligheder, der er for at udbygge biogasproduktionen betydeligt, navnlig ved hjælp af potentielle bidrag fra husdyrproduktionen (gødning), slam, affald og planter uegnede til fødevare- og foderstofproduktion, der udgør udmærket biogasmateriale, i hvilken forbindelse der dog skal tages hensyn til de virkninger, som energimæssig udnyttelse af husdyrgødning har på jordbundens struktur og jordbundslivet,

E.  der henviser til, at der indtil nu kun er produceret 50 PJ biogas på basis af gødning, energiafgrøder, slam og organisk affald, mens gødning alene har et potentiale på 827 PJ,

F.  der henviser til, at biogasproduktionen og biogasanlæggene er ujævnt fordelt i Europa, hvilket yderligere understreger, at de potentielle muligheder ikke er fuldt udnyttede,

G.  der henviser til, at biogas kan udnyttes på mange anvendelige måder, herunder til produktion af elektricitet, opvarmning, afkøling og som brændstof til biler osv.,

H.  der henviser til, at brugen af biomasse til elektricitet kan bidrage til begrænsning af drivhusgasemissioner, og at biomasse anses for at være en af de billigste energikilder med henblik på opvarmning,

I.  der henviser til, at udviklingen af biogasanlæg baseret på energiafgrøder er blevet væsentlig langsommere på grund af de hurtigt stigende kornpriser og bekymringer af fødevaresikkerheds- og miljømæssig karakter,

J.  der henviser til, at bekymringerne over sammenhængen mellem bioenergiproduktion (hovedsagelig bioethanol og biodiesel) og stigende korn- og fødevarepriser på verdensmarkedet ikke er relevante for biogasproduktion baseret på animalsk gødning, slam, organisk affald og biprodukter af afgrøder, der ikke er egnede til fødevare- og foderstofproduktion, hvortil kommer, at der under alle omstændigheder er behov for en sikker videreforarbejdning af disse materialer,

K.  der henviser til, at gødning i de nye medlemsstater hovedsagelig forekommer i den blandede form af 20 % halm eller derover, og at der kan gå lang tid mellem produktionen af gødningen og fjernelsen af den, hvilket ikke passer til nogen form for fermentering,

Biogas som vital ressource

1.  erkender, at biogas er en vital ressource, der bidrager til bæredygtig økonomisk udvikling, bæredygtig udvikling af landbrug og landdistrikter samt miljøbeskyttelse;

2.  understreger det bidrag, som biogas kan yde til mindskelse af Den Europæiske Unions energiafhængighed;

3.  understreger, at produktionen af biogas fra gødning, slam og kommunalt, animalsk og organisk affald bidrager til en diversificering af energikilderne og derved i stigende grad også til sikkerheden, konkurrenceevnen og bæredygtigheden i energiforsyningen og desuden kan give landmændene nye indtægtsperspektiver;

4.  mener, at anvendelse af biogas navnlig til produktion af varme og elektricitet kunne bidrage betydeligt til opfyldelse af det bindende mål, at vedvarende energi senest i 2020 skal udgøre 20 % af EU's samlede energiforbrug;

5.  understreger, at vedvarende energikilder som biogas og biobrændstoffer i kombination med solenergi og vindenergi på lang sigt og på baggrund af yderligere styrkede forskningsbestræbelser kan sikre en højere grad af uafhængighed af energikilder, der er baseret på fossile brændstoffer;

6.  opfordrer både Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at udnytte biogassens umådelige potentiale ved at skabe gunstige vilkår samt videreføre og udvikle støtteprogrammer for at stimulere til investering i og videreførelse af biogasanlæg;

Miljø, energieffektivitet og bæredygtighed

7.  understreger, at biogas udvundet af gødning har mange gunstige miljøvirkninger, som f.eks. færre metan- og CO2-emissioner, mindskelse af mængden af partikler og dinitrogenoxider i luften, væsentlig mindre stank, renere spildevand og bedre næringsudnyttelse af nitrogenet i den behandlede gødning, hvilket betyder, at der skal bruges mindre nitrogen til at opnå samme gødningseffekt;

8.  understreger, at produktion af biobrændstoffer på basis af affald ikke bør blive et mål i sig selv; det bør fortsat have prioritet i EU's og medlemsstaternes miljøpolitik at nedbringe mængden af affald;

9.  kræver, at gylle i øget omfang anvendes til fremstilling af biogas, da dette stadig har et stort potentiale, samtidig med at decentraliseringen af energiproducerende biogasanlæg styrkes, og fastslår, at man ved øget anvendelse af gylle til dette formål i betragtelig grad kan nedbringe metanemissionen fra lagret gylle;

10.  understreger, at animalsk gødning, kommunalt spildevand og agroindustrielt affald kan indeholde substanser (bakterier, virus, parasitter, tungmetaller, skadelige organiske substanser), som kan udgøre en fare for den offentlige sundhed og miljøet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at undgå smitte og spredning af disse substanser og sådanne sygdomme, de måtte forårsage;

11.  fastslår, at biogasanlæggenes effektivitet vil blive forbedret ved brugen af slam og animalsk eller organisk affald; mener, at hygiejneproblemerne ved anvendelse af animalsk affald i de fleste tilfælde forholdsvis let kan kontrolleres;

12.  kræver ligeledes, at der anvendes produkter fra første forarbejdningsfase såsom kartoffelskræller eller frugtkød som biomasse til biogasanlæg;

13.  henviser til, at der inden for kort tid forventes tekniske og forvaltningsmæssige fremskridt, der yderligere vil øge de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved biogasanlæg baseret på gødning, slam og organisk affald;

14.  mener, at bæredygtighed og regionalt tilpassede dimensioner er vigtige faktorer, både når det gælder biogasanlæg og husdyrbrug, hvis miljøfordelene også skal føre til en bedre accept af husdyrhold, som støder på mange vanskeligheder foranlediget af et stigende antal klager fra naboer og den brede offentlighed;

15.  påpeger, at biogasanlæg baseret på gødning, slam eller organisk affald kan medføre højere niveauer for ammoniakudledning, men mener, at denne bivirkning relativt nemt kan begrænses, og at der bør indarbejdes krav til præventive foranstaltninger i den nationale lovgivning for biogasanlæg samt for tilskudsordninger for biogasanlæg;

16.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der ikke sker udslip af metan fra biogasanlæg, da dette kunne bringe de positive virkninger på den globale opvarmning i fare;

Økonomisk bæredygtighed og støtteordninger

17.  gentager, at al finansiel støtte til biogasanlæg bør tage udgangspunkt i effektivitet, teknisk udvikling, positive tal på drivhusgasbalancen, skabelse af merværdi på landbrugsbedrifterne og i landdistrikterne og andre økonomiske og miljømæssige fordele ved anlæggene; understreger, at befolkningens forsyningssikkerhed med hensyn til fødevarer ikke må bringes i fare;

18.  noterer med største bekymring, at der er en øget konkurrence i mange medlemsstater mellem anvendelse til energi eller anvendelse i fødevarekæden af visse landbrugsprodukter som majs; understreger, at denne konkurrence har ført til betydelige stigninger i foderpriserne;

19.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fremover ikke kun at vurdere forslag om regulering af biogassektoren ud fra miljøaspekter, men også at inddrage virkningerne på en bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet;

20.  understreger, at der bør gives prioritet til biogasproduktion baseret på animalsk gødning, slam samt animalsk og organisk affald, eftersom bæredygtigheden af og miljøfordelene ved disse metoder er ubestridelige;

21.  bemærker, at den optimale størrelse af et biogasanlæg afhænger af forskellige omstændigheder til fastlæggelse af stordriftsfordele, som bør undersøges nøje; ud over den driftsøkonomiske vurdering og drivhusgasbalancen skal det navnlig vurderes, hvordan anlæggets størrelse indvirker på det omgivende landskab med hensyn til udvidelsen af dyrkningen af visse markafgrøder som monokulturer;

22.  understreger, at det ud fra et miljømæssigt og økonomisk synspunkt vil være bedst for operatørerne af biogasanlæg at kombinere og anvende alle tilgængelige organiske materialer;

23.  er af den opfattelse, at den nye og innovative biogassektor ganske vist har brug for igangsætningsstøtte, men at sådanne støttesystemer bør udløbe, når sektoren er veletableret på markedet; kræver derfor en forsøgsvis indførelse af et ensartet støtteinstrument i EU i lighed med den tyske lov om vedvarende energi;

24.  bemærker, at der fortsat vil være behov for at yde støtte til biogasanlæg, der alene er baseret på afgrøder, under nøje overvågning af og med fokus på de mest avancerede og effektive afgrøder eller systemer for at sikre Europas økonomiske og tekniske forspring på området og udforske fremtidige muligheder;

25.  anmoder Kommissionen om at aflægge beretning om, hvorledes der kan indføres kriterier for økonomisk og miljømæssig effektivitet og bæredygtighed af energiafgrøder med det formål at gøre denne relativt nye teknologi mere miljøvenlig og sikre, at spørgsmål som fødevareproduktion og -forsyning tages op til behandling på passende vis;

26.  kræver øgede bestræbelser på at udvikle og fremme nye metoder og teknikker i forbindelse med biogas, navnlig udnyttelse af biomasse (anden generation af biogas) som biobrændstof og forbedring af rentabiliteten for biogasanlæg, som giver de største miljømæssige fordele, fordi effektiviteten af biogasanlæg kun vil kunne øges i betydeligt omfang gennem innovative teknologier som f.eks. gasbehandlingsteknikken;

27.  understreger i denne forbindelse betydningen af grøn genteknik og kræver øgede bestræbelser fra medlemsstaternes og Kommissionens side på at udvikle mere moderne frø- og plantebeskyttelsesteknikker, således at produktionen af biogas ikke bliver en konkurrent til produktionen af kvalitetsfødevarer, og andelen af biomasse pr. arealenhed kan øges betydeligt;

28.  erindrer medlemsstaterne og Kommissionen om, at yderligere fremskridt på biogasområdet ikke er mulige, uden at der stilles flere finansielle midler til rådighed; erindrer om, at de finansielle midler bør stilles til rådighed til forskning og udvikling, til fremme af resultater fra særlige projekter, til anlæggene og til øget støtte til "grøn elektricitet" og "grøn gas";

29.  henviser til, at det er de medlemsstater, der gennem passende prisstøtte eller andre forholdsregler tilbyder særlige incitamenter til "grøn energi", som også har mest held med at fremme biogas;

30.  mener, at produktionen af "grøn gas" bør subsidieres på samme måde som "grøn elektricitet";

31.  kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at de finansielle midler under EU-programmer og nationale programmer går til de mest effektive og bæredygtige anlæg, navnlig til anlæg, der producerer elektricitet og varme, eller til etablering af faciliteter og net, der skal opgradere og føre biogas ud i naturgasnettet;

32.  understreger i denne forbindelse, at leveringen af el, varme og naturgas til nettene skal foregå uden forskelsbehandling, og kræver, at biogas ligestilles med naturgas, så den kan udnyttes fuldt ud efter at være blevet pumpet ind i naturgasnettet;

33.  mener, at en forenkling af procedurerne for handel med CO2 kan udgøre et vigtigt bidrag til biogasanlæggenes økonomiske leve- og bæredygtighed;

34.  understreger, at biogasanlæg vil kunne hjælpe landbrugere, som endnu ikke har tilstrækkelig oplagringskapacitet for gødning, til at løse dette problem på en økonomisk holdbar måde;

35.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sørge for, at etableringen af biogasanlæg og tilladelsen til anvendelse af organisk affald og slam ikke hindres af unødvendigt lange administrative procedurer og bestemmelser;

36.  peger på de store forskelle i længde og indhold af nationale procedurer for godkendelse af biogasanlæg og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at nationale krav med hensyn til fysisk planlægning og tildeling af godkendelser og autorisationer ikke udgør unødige hindringer;

37.  kræver, at der indføres en forenklet procedure til udstedelse af byggetilladelser i forbindelse med opførelsen af biogasanlæg;

38.  opfordrer Kommissionen til at opstille en fælles positivliste over produkter, som det er tilladt at anvende i biogasanlæg, med henblik på at sikre ensartede vilkår for landbrugere i forskellige medlemsstater;

39.  opfordrer landbrugerne til at samarbejde omkring etableringen og driften af biogasanlæg;

Nødvendigheden af en revision af EU-lovgivningen

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en sammenhængende politik for biogas; anmoder Kommissionen om at fremlægge en særlig rapport om biogas og fremme af biogas i Europa, hvor der peges på de ændringer i EU-lovgivningen og de nationale lovgivninger, som måtte være nødvendige for at lette en yderligere ekspansion af biogassektoren, og hvor det anføres, hvorledes EU-midler og -programmer kan anvendes på den mest effektive måde med angivelse af eksempler på bedste praksis; kræver i denne forbindelse også en vurdering af, hvilke konsekvenser forskellige former for biogasproduktion har for klimaet, landskabets økologi, landbrugsindkomsterne og fødevaresikkerheden i verden;

41.  går ind for, at der vedtages et EU-direktiv om biogasproduktion, omfattende følgende punkter:

a) Særlige mål for prioriteret anvendelse af husdyrgødning, f.eks. i form af den del af husdyrgødningen, som går hertil, og under hensyntagen til landbrugsbetingelserne og situationen i medlemsstaterne;

b) årlige statistikker og rapporter om landbrugsbaseret biogasproduktion med henblik på at følge op på målene;

c) foranstaltninger til opførelse og fremme af biogasanlæg på grundlag af en national eller regional konsekvensanalyse med fortrinsret for anlæg, der nationalt og/eller regionalt har størst positive virkninger for miljøet, og som er økonomisk levedygtige; foranstaltninger til offentliggørelse og udbredelse af kendskabet til resultater af tidligere erfaringer eller forsøgsprojekter bør indarbejdes i alle planerne; kan sådanne foranstaltninger ikke finansieres over bestemmelserne for regionaludvikling og udvikling af landdistrikter, må disse ændres;

d) EU-medlemsstaterne bør udforme nationale og regionale planer med henblik på at begrænse retlige og administrative hindringer, f.eks. bør naturgas eller andre fossile brændstoffer ikke foretrækkes i områder, hvor det er muligt at sælge biogasvarme til fjernvarmeproducenter;

42.  opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge forslag til et direktiv for bioaffald, der skal omfatte kvalitetsnormer; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udarbejde et samlet direktiv for biogas og bioaffald;

43.  anmoder Kommissionen om at fremlægge lovgivningsforslag om anvendelse af restmaterialer fra biogasanlæg; anmoder Kommissionen om at sikre, at der i biogasanlæg kun anvendes organisk materiale, der muliggør anvendelse af restmaterialer, uden at miljøet bringes i fare; anmoder Kommissionen om at overveje at forbyde vækstfremmere i foderstoffer med indhold af tungmetaller, såfremt dette i EU skulle vise sig at være et problem for den senere anvendelse af biogasrestmaterialer på markerne;

44.  anmoder Kommissionen om at sikre, at IPPC-direktivet, nitratdirektivet, kloakslams-direktivet, vandrammedirektivet, fugledirektivet, habitatdirektivet og bestemmelserne for tungmetaller håndhæves effektivt i samtlige medlemsstater og regioner, hvorved biogasanlæg baseret på gødning og slam bliver mere attraktive;

45.  kræver, at Kommissionen så hurtigt som muligt fremlægger en strategi for indarbejdelsen af biogasanlæg i Kyoto-mekanismen, f.eks. ved hjælp af "grønne certifikater", særlige præmier eller skattefradrag for elektricitet og varme fra biogasanlæg eller andre foranstaltninger; understreger, at dette ville øge biogasanlæggenes omkostningseffektivitet og samtidig gøre landbrugets indsats mod klimaændringen mere synlig;

46.  kræver en vurdering af, om nitratdirektivet er overflødigt, når grundvandsdirektivet først er fuldt gennemført;

47.  anmoder Kommissionen om ved hjælp af henstillinger eller et direktiv at fremme indsatsen for levering af biogas til naturgasnettene;

48.  anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremlægge forslag til yderligere at fremme anvendelsen af animalske biprodukter og biprodukter fra afgrøder til biogas, således som det meddeles i handlingsplanen for biomasse;

49.  kræver, at de medlemsstater, som ikke i tilstrækkeligt omfang eller slet ikke har indarbejdet foranstaltninger i de nuværende nationale udviklingsprogrammer, medtager biogas ved midtvejsevalueringen af de nuværende programmer for udvikling af landdistrikter og for regionaludvikling og stiller forslag til fremtidige aktiviteter;

50.  opfordrer Kommissionen til at sikre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, herunder også de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt ikke har nogen eller kun nogle få biogasanlæg, således at de kan udveksle bedste praksis for biogasanlæg ved at overføre viden og teknologi;

51.  anmoder Kommissionen om at fremlægge en samlet rapport om EU's biogasproduktion og fremtidsperspektiverne på dette område, herunder en konsekvensanalyse, for Europa-Parlamentet senest den 15. december 2008 under hensyntagen til ovenstående forslag og de fremskridt, der måtte være gjort;

52.  opfordrer det nuværende formandskab og de kommende formandskaber til at fremskynde yderligere drøftelser om, hvordan man kan fremme en bæredygtig produktion af biogas; i denne forbindelse bør bæredygtig fremme af biogasanlæg også omfatte kombineret varme- og kraftproduktion;

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter og medlemsstaternes regeringer.

  • [1]  EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.
  • [2]  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1230/2003/EF af 26. juni 2003 om et flerårigt program for tiltag på energiområdet: "Intelligent Energi — Europa" (2003-2006), EUT L 176 af 15.7.2003, s. 29.
  • [3]  EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.
  • [4]  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.
  • [5]  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
  • [6]  EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1.
  • [7]  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.
  • [8]  EUT C 227E af 21.9.2006, s. 599.
  • [9]  EUT C 292E af 1.12.2006, s. 140.

BEGRUNDELSE

De miljømæssige og økonomiske fordele ved biogas

I.      Almindelige kendetegn ved biogasproduktion i Den Europæiske Union

I denne periode med eksploderende oliepriser, stigende naturgaspriser og betydelig afhængighed af energiimport indfører stadig flere lande en lovgivning, der skal fremme og styrke det energimæssige potentiale ved biogas, som ligner og kan erstatte naturgas (biogas indeholder mellem 55 % og 65 % metan).

Biogas fremstillet i integrerede landbrugsanlæg spiller en vigtig rolle blandt bioenergiressourcerne og kan anvendes som universel energikilde. Efter forøgelse af metankoncentrationen kan renset biogas anvendes til at generere mekanisk effekt og dermed elektricitet (oplysning af bygninger og stalde); forbrænding af biogas genererer varme, der kan anvendes til opvarmning og tørring (væksthuse, drivhuse, korn, opvarmning af svinestalde, offentlige faciliteter). Biogas kan også anvendes som brændstof i kølemaskiner (køleaggregater) eller til brændselsceller. Opgraderet og komprimeret biogas kan anvendes som biobrændstof til landevejskøretøjer. Biogas udvundet fra en hektar med biomasse er dobbelt så effektivt som biodiesel.

I dag findes der ca. 4 242 biogasanlæg på bedriftsniveau og ca. 26 centraliserede biogasanlæg i EU, men med meget store forskelle fra den ene EU-medlemsstat til den anden. Biogasproduktionen er mest udviklet i Tyskland, Belgien, Østrig og Danmark. I de fleste lande er biogasanlæg på de enkelte landbrug fremherskende, men i Danmark sker størstedelen af produktionen på centrale biogasanlæg. Den årlige biogasproduktion fra landbrugsbaserede biogasanlæg i Europa i midten af 2007 anslås til 1,85x109 m3 biogas (indeholdende 65 % metan). Potentialet for biogasproduktion på basis af gødning i EU er på 827 PJ (petajoule), mens der i dag produceres ca. 50 PJ på basis af både husdyrgødning, energiafgrøder og organisk affald. Dette betyder, at der er mulighed for en stigning på 1 400 % alene for husdyrgødning.

II.     Miljømæssige aspekter

Biogas udvundet af gødning har mange gunstige miljøvirkninger, som f.eks. færre metan- og CO2-emissioner, mindskelse af mængden af partikler og dinitrogenoxider i luften, væsentlig mindre stank, renere spildevand og langt bedre næringsudnyttelse af nitrogenet i den behandlede gødning, hvorved der skal bruges mindre nitrogen til at opnå samme gødningseffekt.

Fremstilling af biogas (og dermed metan) i et lukket kontrolleret system som et biogasanlæg - og senere anvendelse af biogassen som vedvarende energikilde ved forbrænding - har en meget positiv indvirkning på "regnskabet for udslip af drivhusgasser". Under normale forhold vil der være en betydelig metanemission ved oplagring og anvendelse af husdyrgødning; ved at indsamle biogassen via biogasanlæg vil den samlede metanemission fra landbruget blive reduceret sammenlignet med et scenario, hvor der ikke findes nogen biogasanlæg. Ved at omdanne metanen til energi og kuldioxid ved forbrænding er der et "modsat" input på CO2-regnskabet, fordi CO2 er langt mindre skadelig end metan, og fordi energi fra forbrænding af biogas erstatter fossile energikilder.

CO2-emissioner fra vedvarende energikilder (som forbrænding af halm, træ og biogas) anses for neutrale, fordi de samme mængder CO2, der udsendes ved forbrændingen, grundlæggende i første omgang er blevet optaget af grønne planter for at producere biomassen.

Hydrogensulfid (H2S) er sandsynligvis det stof i biogas, der fokuseres mest på, når man taler om potentielle farer. Der kan anvendes forskellige metoder med henblik på at begrænse koncentrationen af H2S i biogas; enten renses biogassen selv, f.eks. i en skrubber, eller en lille mængde (ca. fire procent) frisk luft tilføres biogassen i en tank - f.eks. en overdækket lufttæt gylletank - hvor bakterier i gyllens overflade optager hydrogensulfiden. En yderligere fordel herved er, at svovlen forbliver i gyllen, og senere kan optages af planerne som næring.

Andre stoffer kan være til stede i mindre mængder i biogas. Nitrogen (N2) og oxygen (O2) kan være til stede i koncentrationer på op til et par procent (dette vil typisk være tilfældet, hvis der tilføres frisk luft til biogassen med henblik på afsvovling), men disse gasser frembyder tydeligvis ingen miljømæssig risiko. Hydrogen (H2) kan også være til stede i mindre mængder, men fjernes ved forbrænding. To potentielt farlige gasser, kulmonoxid (CO) og ammoniak (NH3), kan også være til stede i sporbare mænger, men med en sikker og kontrolleret forbrændingsproces fjernes kulmonoxiden helt. Mængden af ammoniak er ubetydelig sammenlignet med potentialet for begrænsning af nitrogen i miljøet som følge af den forbedrede udnyttelse af biogødningen sammenlignet med ubehandlet gylle.

Generelt set er de samlede virkninger på emissionerne ved omdannelse af organisk biomasse til biogas via anaerob nedbrydning således absolut positive, hvis man effektivt forhindrer, at biogas lækker fra anlæggene, og hvis forbrændingen af biogassen sker under optimale forhold. Ikke blot ved at CO2-emissionerne fra anvendelsen af fossile brændsler begrænses, men også ved at der sker en nettobegrænsning af andre emissioner (metan osv.) fra husdyrgødning sammenlignet med en situation uden et biogasanlæg.

III.   Energiaspekter og behovet for EU-støtte og national støtte

Biogasproduktionen på basis af husdyrgødning er temmelig lav (40-90 m3/t (kubikmeter pr. t)), langt større på basis af korn (170-220 m3/t) og endnu større på bases af materialer fra levnedsmiddelindustrien (primært biprodukter og affald fra slagterier (250-480 m3/t)). Når man kombinerer forskellige biogasråmaterialer, er en minimumsproduktion på 120 m3/t ønskværdig. Forarbejdning af husdyrgødning og biogasteknologier indeholder fælles elementer, og det er derfor tilrådeligt at koble støtten til etablering af biogasanlæg sammen med forarbejdning af husdyrgødning, men også at anvende andre råmaterialer som organisk affald eller non-food energiafgrøder. De kombinerede forgasningsanlæg kan behandle forskellige former for affald samtidig, navnlig flydende og fast gødning blandet med forskellige former for organisk affald.

Biogasproduktionens lønsomhed er negativ, både når det gælder biogasanlæg på de enkelte bedrifter og centraliserede anlæg. Indtægterne omfatter værdien af selve biogassen i form af varme og elektricitet og værdien af den øgede virkning af kvælstoffet i husdyrgødning på markerne. Større biogasanlæg, der modtager biomasse udefra, har mulighed for yderligere indtægter fra gødningsværdien af kvælstof, fosfor og kalium, værdien af "affaldsbortskaffelsesafgifter" og værdien af mindskede kuldioxidækvivalenter. I nogle EU-medlemsstater har biogasanlæg mulighed for at skabe indtægter ved salg af grønne certifikater. På omkostningssiden er både investerings- og driftsomkostningerne betydelige.

Et biogasanlægs lønsomhed og konkurrencedygtighed bestemmes navnlig af salgsprisen for den producerede elektricitet (der sædvanligvis fastsættes af staten). I f.eks. Ungarn er prisen for grøn elektricitet fastsat til 0,09 EUR pr. kilowatttime for alle vedvarende energikilder, mens den i Tyskland - med eventuelle bonuser - andrager ca. 0,2 EUR pr. kilowatttime - dobbelt så meget som i Ungarn - samtidig med at engrospriserne næsten ligger på samme niveau. Den salgspris, der fastsættes af staten, er derfor i mange tilfælde utilstrækkelig til at sikre biogasproduktionens bæredygtighed.

Analyserne viser, at værdien af kuldioxidækvivalenterne næsten kan bringe balance i økonomien, når det gælder biogasanlæg på de enkelte bedrifter, og dække ca. halvdelen af det økonomiske tab, når det gælder centrale anlæg. »Fjernelse af overgangsomkostningerne for handel med kuldioxidækvivalenter ville ikke blot være til gavn for biogasproduktionens lønsomhed, men også nationalregnskaberne for produktionen af kuldioxidækvivalenter.«

Den negative lønsomhed viser dog tydeligt, at biogasproduktion ikke er levedygtig uden betydelig støtte fra både europæiske og nationale finansieringskilder. Investeringerne bør fremmes ved hjælp af forskellige foranstaltninger, herunder EU-støtte til regional udvikling og udvikling af landdistrikter. Den afgørende faktor er dog den pris på grøn el, der fastsættes af staten, og som bør være tilstrækkelig til at sikre bæredygtigheden og udgøre et reelt incitament. Disse europæiske og nationale ressourcer bør dog anvendes med omtanke. Al økonomisk støtte til biogasanlæg bør baseres på effektiviteten, den tekniske udvikling og den positive drivhusgasbalance og andre miljømæssige fordele ved anlæggene.

IV.   Behov for et nyt biogasdirektiv og en revision af lovgivningen

Både EU-lovgivningen og den nationale lovgivning skal revideres for at lette etableringen og driften af biogasanlæg i EU:

· Først og fremmest er der behov for et EU-direktiv om biogasproduktion med særlige mål for landbrugets andel af biogas inden for rammerne af målet for produktionen af vedvarende energi, statistiske elementer, foranstaltninger til opførelse og fremme af biogasanlæg på grundlag af en national eller regional konsekvensanalyse, foranstaltninger til offentliggørelse og udbredelse af kendskabet til resultater af tidligere erfaringer, krav om nationale og regionale planer med henblik på at begrænse retslige og administrative hindringer og henstillinger til minimumsgrænser og årlige tilpasningsmekanismer for betalinger til "grøn elektricitet" og "grøn gas".

· Lovgivningen om anvendelse af restmaterialer fra biogasanlæg bør revideres.

· Det bør overvejes at forbyde vækstfremmere i animalske foderstoffer med indhold af tungmetaller, såfremt dette i EU skulle vise sig at være et problem for den senere anvendelse af biogasrestmaterialer på markerne.

· Det er afgørende, at IPPC-direktivet, nitratdirektivet, kloakslamsdirektivet, vandrammedirektivet, fugledirektivet, habitatdirektivet og bestemmelserne for tungmetaller overholdes effektivt.

· Der er behov for en strategi for indarbejdelsen af biogasanlæg i Kyoto-mekanismen.

· Der er behov for EU-lovgivning for at sikre, at biogas - opgraderet til naturgaskvalitet - kan føres ud i naturgasnettet.

· Der er behov for forslag til yderligere at fremme anvendelsen af animalske biprodukter til biogas, således som det meddeles i handlingsplanen for biomasse.

· Medlemsstaterne bør medtage biogas i deres midtvejsevaluering af de nuværende regionale udviklingsprogrammer for landområder og stille forslag til fremtidige aktiviteter. Strategier for udvikling af landdistrikterne, herunder Leader-projekter, bør indeholde udviklingsscenarier for biomasse- og biogasanlæg.

· Kommissionen bør fremlægge en samlet rapport om EU's biogasproduktion for Europa-Parlamentet senest den 15. december 2008 under hensyntagen til ovenstående forslag og de fremskridt, der måtte være gjort.

· Der bør gøres en indsats for at finansiere forskning, udvikling og demonstration.

Udkastet er også blevet drøftet med uafhængige sagkyndige og medlemsstaternes forvaltninger, der har været til stor hjælp med henblik på at klarlægge visse aspekter af fremtidig biogaspolitik.

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (28.1.2008)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen
(2007/2107(INI))

Rådgivende ordfører (*): Werner Langen(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at produktionen af biogas fra gødning, slam og kommunalt, animalsk og organisk affald bidrager til en diversificering af energikilderne og derved i stigende grad også til sikkerheden, konkurrenceevnen og bæredygtigheden for den europæiske energiforsyning og desuden kan give landmændene nye indtægtsperspektiver;

2.  bemærker med dyb bekymring den øgede konkurrence i mange medlemsstater mellem anvendelsen af visse landbrugsprodukter som f.eks. majs i henholdsvis energisektoren og fødevarekæden; understreger, at denne konkurrence har medført en betydelig stigning i foderstofpriserne;

3.  kræver, at biogas ikke kun anvendes til el- og varmeproduktion, men at man først og fremmest sigter på en optimeret lokal anvendelse, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt og under forudsætning af, at der kan sikres sundhedsmæssigt forsvarlige vilkår, så det kan tilføres direkte til naturgasnettene, hvorved Unionens afhængighed af naturgasimport fra tredjelande kan mindskes;

4.  understreger i denne forbindelse, at leveringen af el, varme og naturgas til nettene skal foregå uden forskelsbehandling og kræver, at biogas ligestilles med naturgas, så det kan udnyttes fuldt ud efter at være blevet indlemmet i naturgasnettet;

5.  kræver øgede bestræbelser på at udvikle og fremme nye metoder og teknikker i forbindelse med biogas, navnlig udnyttelse af biomasse (anden generation af biogas) som biobrændstof og forbedring af rentabiliteten for biogasanlæg, som giver de største miljømæssige fordele, fordi effektiviteten af biogasanlæg kun vil kunne øges i betydeligt omfang gennem innovative teknologier som f.eks. gasbehandlingsteknikken;

6.  understreger i denne forbindelse betydningen af grøn genteknik og kræver øgede bestræbelser fra medlemsstaternes og Kommissionens side på at udvikle mere moderne frø- og plantebeskyttelsesteknikker, således at produktionen af biogas ikke bliver en konkurrent til produktionen af kvalitetsfødevarer, og andelen af biomasse pr. areal kan øges betydeligt;

7.  er af den opfattelse, at den nye og innovative biogassektor ganske vist har brug for en igangsætning i form af støtte, men at sådanne støttesystemer bør udløbe, når sektoren er veletableret på markedet;

8.  kræver derfor en forsøgsvis indførelse af et samlet støtteinstrument i EU i lighed med den tyske lov om vedvarende energi;

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fremover ikke kun at vurdere forslag om regulering af biogassektoren ud fra miljøaspekter, men også at inddrage virkningerne på en bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet;

10.  kræver, at gylle i øget omfang anvendes til fremstilling af biogas, da dette stadig har et stort potentiale, samtidig med at decentraliseringen af energiproducerende biogasanlæg styrkes og fastslår, at man ved øget anvendelse af gylle til dette formål i betragtelig grad kan nedbringe metanemissionen fra lagret gylle;

11.  kræver, at der indføres en forenklet procedure til udstedelse af byggetilladelser i forbindelse med opførelsen af biogasanlæg;

12.  kræver ligeledes, at der anvendes produkter fra første forarbejdningsfase såsom kartoffelskræller eller frugtkød som biomasse til biogasanlæg;

13.  understreger, at vedvarende energikilder som biogas og biobrændstoffer i kombination med solenergi og vindenergi på lang sigt og på baggrund af resultaterne af yderligere styrkede forskningsbestræbelser kan sikre en højere grad af uafhængighed af fossile brændstoffer og atomenergi.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

24.1.2008

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Renato Brunetta, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Dragos Florin David, Den Dover, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, David Hammerstein, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Pia Elda Locatelli, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Atanas Paparizov, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Anni Podimata, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Neena Gill, Lambert van Nistelrooij, Pierre Pribetich, Vittorio Prodi, John Purvis, Esko Seppänen, Vladimir Urutchev

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2

 

 

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (19.12.2007)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om bæredygtigt landbrug og biogas: behov for revision af EU-lovgivningen
(2007/2107(INI))

Rådgivende ordfører: Adamos Adamou

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. mener, at anvendelse af biogas navnlig til produktion af varme og elektricitet kunne bidrage betydeligt til opfyldelse af det bindende mål, at vedvarende energi senest i 2020 skal udgøre 20 % af EU's samlede energiforbrug;

2. understreger, at produktion af biobrændstoffer på basis af affald ikke bør blive et mål i sig selv; det bør fortsat have højere prioritet i EU's og medlemsstaternes miljøpolitik at nedbringe mængden af affald;

3. understreger, at gødning fra dyr, kommunalt spildevand og landbrugsindustrielt affald kan indeholde stoffer, agenser og organismer (bakterier, vira, parasitter, tungmetaller, skadelige organiske stoffer), som muligvis kan udgøre en trussel mod folkesundheden eller miljøet;

4. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der træffes passende foranstaltninger med henblik på at undgå forurening med og spredning af disse stoffer, agenser og organismer samt enhver sygdom fremkaldt af dem, og til i den forbindelse at tage i betragtning, at opvarmningsprocessen kun reducerer vira i en vis udstrækning, og at de fleste organiske forurenende stoffer næsten ikke reduceres, samt at tungmetaller forbliver intakte;

5. noterer med største bekymring, at der er en øget konkurrence i mange medlemsstater mellem anvendelse til energi eller anvendelse i fødevarekæden af visse landbrugsprodukter som majs; understreger, at denne konkurrence, som har ført til betydelige stigninger i foderpriser, hovedsageligt skyldes manglen på sociale og miljømæssige kriterier for produktion af biobrændstoffer og en overdrevent centraliseret tilgang til produktion af biogas;

6. opfordrer Kommissionen til på grundlag af en sammenligning af omdannelsescyklus for forskellige typer biomasse i biogasanlæg at undersøge disse typers bæredygtighed med hensyn til omfanget af udledningen af drivhusgasser og deres indvirkning på luftens kvalitet, biodiversitet, herunder naturlig vegetation (skove, engarealer, vådområder), arealforvaltning og fødevareproduktion;

7. understreger, at der ikke findes nogen fællesskabslovgivning, som specifikt omhandler biogas; anerkender, at gennemførelse af beslægtet landbrugsmiljølovgivning, herunder nitratdirektivet, direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, direktivet om anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg, vandrammedirektivet, fugledirektivet, habitatdirektivet samt tungmetallovgivningen, er af afgørende betydning for at sikre af en bæredygtig produktion af biogas;

8. opfordrer Kommissionen til at sikre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne, herunder også de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt ikke har nogen eller kun har nogle få biogasanlæg, således at de kan udveksle bedste praksis for biogasanlæg ved at overføre viden og teknologi;

9. opfordrer Kommissionen til at indsamle alle relevante oplysninger om biogasproduktion i medlemsstaterne for at få et klart billede af, hvilke fremskridt der gøres på biogasområdet i EU, og under hensyntagen til, at disse oplysninger er nødvendige og nyttige i forbindelse med udformningen af en relevant strategi for dette område;

10. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et forslag til et bioaffaldsdirektiv, som også omfatter kvalitetsstandarder; mener, at biogas skal vurderes i forhold til et alternativt kredsløb for affald og husdyrgødning;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til en certificeringsordning for bæredygtig biogas; denne certificeringsordning bør baseres på en samlet vurdering af hele energikæden, og samtlige relevante sociale og miljømæssige faktorer bør inddrages i den;

12. opfordrer det nuværende formandskab og de kommende formandskaber til at fremskynde yderligere drøftelser om, hvordan man kan fremme en bæredygtig produktion af biogas, hvorved bæredygtig fremme af biogasanlæg også bør omfatte kombinationen af termisk og elektrisk energiproduktion.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato vedtaget

19.12.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

0

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Margrete Auken, Liam Aylward, John Bowis, Magor Imre Csibi, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Anne Ferreira, Matthias Groote, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Aldis Kušķis, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Guido Sacconi, Carl Schlyter, Richard Seeber, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anders Wijkman, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Kathalijne Maria Buitenweg, Bairbre de Brún, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Miloš Koterec, Johannes Lebech, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Bart Staes, Marianne Thyssen

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, ·til stede ved den endelige afstemning

 

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

29.1.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Vincenzo Aita, Bernadette Bourzai, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Giovanna Corda, Gintaras Didžiokas, Constantin Dumitriu, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Esther Herranz García, Lily Jacobs, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Véronique Mathieu, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Petya Stavreva, Csaba Sándor Tabajdi, Witold Tomczak, Janusz Wojciechowski, Andrzej Tomasz Zapałowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Christa Klaß, Wiesław Stefan Kuc, Catherine Neris, Maria Petre, Markus Pieper, Kyösti Virrankoski