BETÆNKNING med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om Den Europæiske Unions rolle i Irak

29.2.2008 - (2007/2181 (INI))

Udenrigsudvalget
Ordfører: Ana Maria Gomes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS HENSTILLING TIL RÅDET

om Den Europæiske Unions rolle i Irak

(2007/2181 (INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Ana Maria Gomes for PSE-Gruppen om Den Europæiske Unions rolle i Irak (B6‑0328/2007),

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, senest beslutningen af 25. oktober 2007[1],

– der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om den humanitære situation for irakiske flygtninge[2],

– der henviser til Formandskonferencens afgørelser af 15. november og 6. december 2007 om sammensætningen af og mandatet for en "ad hoc-delegation med ansvar for forbindelserne med Irak",

– der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om Den Europæiske Unions engagement i Irak af 23.-24. april, 15.-16. oktober og 19.-20. november 2007,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2006 ”Henstillinger om Den Europæiske Unions fornyede engagement i Irak” (KOM(2006)0283),

– der henviser til den internationale aftale med Irak, som blev indgået i Sharm el-Sheik, Egypten, den 3. maj 2007,

– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1546 (2004), 1770 (2007) og 1790 (2007), særlig bilag I og II,

– der henviser til Rådets fælles aktion 2005/190/FUSP af 7. marts 2005 om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX[3], som blev oprettet under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik ESFP, og til de efterfølgende fælles aktioner, som ændrer denne, og som udvider missionens mandat,

– der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 "Et sikkert Europa i en bedre verden" fra den 12. december 2003,

– der henviser til Den Europæiske Konsensus om Udvikling af 22. november 2005,

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen[4],

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om SMV'er i udviklingslande[5],

– der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3,

– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6‑0052/2008),

A.  der henviser til, at der siden 2005 i Republikken Irak er blevet afholdt to valg med deltagelse af flere partier, der er vedtaget en forfatning gennem en folkeafstemning, der er skabt grundlag for en forbundsstat og iværksat en vanskelig proces med opbygning af demokratiske institutioner,

B.  der henviser til, at både det irakiske samfund og dets politiske ledelse er splittet, og at sikkerhedssituationen i dele af landet fortsat er ekstremt usikker,

C.  der henviser til, at Irak er ramt af en sekterisk konflikt og en opstand, men også er berørt af den generelle mangel på retsstatsforhold,

D.  der henviser til, at der er sket en forbedring af sikkerhedssituationen i Republikken Irak, men at de irakiske styrker fortsat står over for opgaven med at fastholde og konsolidere denne forbedring med international bistand, og til at der kun kan opnås positive resultater med indsatsen for genopbygning, en bæredygtig udvikling og EU's evne til at hjælpe den irakiske befolkning, hvis der gennemføres en konstant forbedring af den politiske situation og sikkerhedssituationen,

E.  der henviser til, at den offentlige forvaltning under flere årtier med diktatorisk styre havde til opgave at kontrollere befolkningen frem for at tilbyde offentlige tjenesteydelser, ligesom årene med Baath-partiets strengt centraliserede styre medførte alvorlige mangler den irakiske kapacitet til at forvalte budgettet og de finansielle ressourcer på en hensigtsmæssig måde, med det resultat at den offentlige sektor i dag er skrøbelig og svækket og savner en fuldt udviklet kultur for prioritering af offentlige tjenesteydelser til landets befolkning,

F.  der henviser til, at nabolandene bør afholde sig fra enhver indblanding i Iraks indre anliggender og respektere landets uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet og det irakiske folks ønske om gennem sin egen indsats at opbygge landets konstitutionelle og politiske system,

G.  der henviser til, at konflikten hidtil har medført, at over 2,4 millioner mennesker er internt fordrevne i Irak, mens 2,28 millioner er flygtninge i nabolandene, især Syrien og Jordan,

H.  der henviser til, at det kurdiske område er en irakisk region, hvor der er sikret en vis grad af fred og stabilitet, og hvor det internationale udviklingssamarbejde og de private investeringer er i vækst,

I.  der henviser til, at EU som en global aktør bør påtage sig sit ansvar for at opbygge et nyt, demokratisk Irak, og at EU's politiske strategi over for Irak bør anskues i den bredere sammenhæng, som EU's strategiske partnerskab for Middelhavsområdet og Mellemøsten udgør,

J.  der henviser til, at EU bør optræde mere strategisk i sin indsats for at bistå Irak med etablering af en demokratisk forbundsstat; der henviser til EU's anerkendelse af, at for at Unionen kan yde effektiv bistand, må der være et solidt partnerskab med den irakiske befolkning, et ufravigeligt tilsagn fra den irakiske regerings side om at garantere befolkningens sikkerhed og forsoning samt samarbejdsvilje, ligesom der må gøres en indsats for opbygning af kapacitet og demokrati og for at bekæmpe korruption og sikre gennemsigtighed og effektivitet som grundlæggende betingelser for, at Den Europæiske Union kan spille en større rolle i Irak; der henviser til, at de vigtigste udfordringer er på det institutionelle og sociale område, navnlig opbygningen af institutionernes og forvaltningens kapacitet, konsolideringen af retsstatsforholdene, retshåndhævelsen og respekt for menneskerettighederne,

K.  der henviser til, at EU har fastslået, at for at bistanden kan blive mere effektiv, er der behov for en flerårig planlægning af aktionerne med udgangspunkt i særlige foranstaltninger, som rækker ud over den nuværende årlige planlægning,

L.  der henviser til, at EU nødvendigvis må tilpasse anvendelsen af sine ressourcer til de specifikke interne, regionale og humanitære udfordringer, som Irak står over for; der henviser til, at effektivitet, gennemsigtighed og synlighed er afgørende betingelser for, at Den Europæiske Union kan spille en større rolle i Irak,

M.  der henviser til, at Irak ikke længere er et mellemindkomstland som i 1970'erne, og at EU må tilpasse anvendelsen af sine ressourcer i forhold til dette,

N.  der henviser til, at Kommissionen har haft en mindre delegation i Bagdad siden december 2005, mens den operationelle afdeling er baseret i Amman, og at denne anser det for at være særdeles vanskeligt at arbejde i nogle områder, navnlig i Bagdad, på grund af de militære arrangementer og sikkerhedssituationen,

O.  der henviser til, at Kommissionen siden 2003 har ydet bistand for over 800 mio. EUR til Irak, hovedsagelig gennem Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak (IRFFI), og at EU har været direkte involveret i forbedringen af retsstatsforholdene i landet siden 2005 med sin EUJUST LEX-mission som led i ESFP; der henviser til, at mandatet for EUJUST LEX er blevet forlænget en sidste gang,

P.  der henviser til, at den irakiske regering sammen med Verdensbanken og De Forenede Nationer enedes om indgåelse af den internationale aftale med Irak i maj 2007 som den irakiske regerings model for de næste fem år og som den vigtigste reference for det internationale samfunds engagement i landet, hvilket skete med fuld opbakning fra Den Europæiske Union som en af de største donorer,

Q.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1770 (2007) medførte en betydelig udvidelse af De Forenede Nationers mission i Irak,

R.  der henviser til, at årene med Baath-partiets styre og årtiers krig har resulteret i et samfund, som er traumatiseret af krig, undertrykkelse, etnisk udrensning (bl.a. i form af kemiske angreb som i Halabja) og ligegyldighed fra det internationale samfunds over for disse forbrydelser; der henviser til, at det internationale samfund og navnlig de lande, der støttede invasionen, har en juridisk og moralsk pligt til at bistå det irakiske folk, og til, at Den Europæiske Union i samarbejde med de øvrige internationale donorer hurtigt og kreativt bør mobilisere alle de relevante instrumenter, som den råder over, for at løse denne opgave,

S.  der henviser til, at Europa-Parlamentet er fast besluttet på at udbygge sine forbindelser med Repræsentanternes Råd i Irak, også gennem formelle kanaler,

1.  henstiller til Rådet:

a)  sammen med Kommissionen at indføre en ny strategi, der vil indebære en forøgelse af både kvantiteten og kvaliteten af EU's støtte til FN's indsats for at opbygge et sikkert, stabilt, forenet, velstående, føderalt og demokratisk Irak, der respekterer menneskerettighederne, beskytter sine mindretal, fremmer tolerancen mellem de etniske grupper og bidrager til stabilitet og sikkerhed i regionen, og at reagere på FN's Sikkerhedsråds resolution 1770(2007), hvormed FN's rolle i Irak styrkes væsentligt;

b)  at orientere EU's støtte til demokratisk regeringsførelse mod tre specifikke mål: en bedre samordning mellem regeringerne og Repræsentanterne Råd for at begrænse flaskehalse i lovgivningsprocessen; en styrkelse af valgprocedurerne på lokalt niveau for at sikre, at provinsrådene er fuldstændig repræsentative for alle lokalbefolkninger; at udbygge demokratiet på lokalt niveau med høringsmekanismer med henblik på hyppigt og regelmæssigt at inddrage lokalbefolkningen i beslutningsprocessen;

c)  generelt at koncentrere EU's bistand til Irak om relevant teknisk bistand og kapacitetsopbygning i forbindelse med retsstatsforhold, retfærdighed og menneskerettigheder, god regeringsskik, finans- og budgetforvaltning, ligestilling mellem kønnene, sundhed og uddannelse samt styrkelse af de føderale, regionale og lokale forvaltningsorganer;

d)  opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtigheden og effektiviteten af EU's bistand til Irak ved:

- at følge op på de ønsker, der allerede blev fremsat i 2005 i udtalelsen fra Parlamentets Udenrigsudvalg om det almindelige budget for 2006, ved at forelægge fuldstændige, regelmæssige og gennemsigtige oplysninger om den nuværende udbetaling og gennemførelse af EU's bistand, især de midler, der ydes gennem IRFFI;

- at arbejde direkte i området, hvis og når sikkerhedssituationen tillader det, især i de sydlige sump- og marskområder, der i særlig grad er et misrøgtet område, og i de kurdiske områder;

- at tilskynde FN's underorganisationer og andre internationale organisationer til at gøre det samme;

- at sikre fuld støtte fra de lokale aktører - herunder civilsamfundet og de statslige myndigheder - til udformningen, gennemførelsen og levedygtigheden af projekter og programmer;

- at sikre, at de EU-finansierede projekter ikke overlapper, men supplerer de andre internationale donorers indsats;

- at øge andelen af EU's finansiering af den bilaterale tekniske bistand og støtte til kapacitetsopbygning og at forbedre den direkte EU-kontrol med finansieringen;

- at ændre hovedfokus for EU-bistanden til bilaterale projekter, der omfatter teknisk bistand og kapacitetsopbygning vedrørende retsstatsforhold, finansiel forvaltning, demokratiske styreformer og menneskerettigheder;

- at sikre, at en omfattende EU-bistand anvendes direkte til at forbedre den offentlige finansforvaltning og budgetkontrol med henblik på at sikre, at den irakiske regering i højere grad bliver i stand til at udbetale de betydelige og voksende offentlige midler, som den har adgang til;

- at gøre brug af sine erfaringer fra sine hjælpeprogrammer til fordel for sine ENP-partnere, for at finde fremgangsmåder til at sikre et mere aktivt engagement i Irak;

e)  at overveje, om det er muligt, at Kommissionen vedtager et flerårigt landestrategidokument for Irak;

f)  at støtte fornyelsen af de bilaterale politiske, diplomatiske, kulturelle og økonomiske forbindelser og udvekslinger mellem medlemsstaterne og Irak;

g)  at medtage følgende elementer i en ny strategi for EU's og dens medlemsstaters proaktive engagement i Irak, der skal gennemføres i den udstrækning, omstændighederne - navnlig sikkerhedssituationen - tillader det, og i nært samarbejde med de irakiske myndigheder og andre partnere såsom FN's underorganisationer og ngo'er:

- Kommissionens delegation i Bagdad skal udvides og have større ansvar og ressourcer, den skal have nye egne lokaler og sikre, at de ansatte kan leve og arbejde i sikkerhed, ligesom de EU-medlemsstater, der ikke er repræsenteret i Bagdad, skal tilskyndes til at vende tilbage og benytte disse lokaler og være med til at bære udgifterne til sikkerhed;

- EU's synlighed i Erbil, Nasiryah, Basra og de øvrige områder i Irak, hvor sikkerhedssituationen tillader det, bør øges;

- retsstatsprincippet og retsplejen bør støttes gennem fortsat fokusering på især de retslige institutioner og ikke-statslige organer på følgende områder: styrkelse af instituttet for juridisk uddannelse, støtte til oprettelse af større centre for efterforskning i kriminalsager, styrkelse af det øverste retslige råd, støtte til oprettelse af en forsøgsdomstol i Basra, styrkelse af den irakiske advokatsammenslutning og bistand til oprettelsen af centre for retshjælp;

-  der bør tages udgangspunkt i de positive erfaringer med EUJUST LEX, ligesom opfølgningen på missionen skal forberedes på grundlag af de indhøstede erfaringer og ud fra en grundig ekstern evaluering, også i selve Irak, af missionens resultater, og med henblik på en yderligere styrkelse af det irakiske politi og af det strafferetlige system gennem brug af mulighederne inden for både ESFP og fællesskabsinstrumenterne;

- der skal ydes støtte til en reform af den offentlige finansforvaltning og ansvarsforholdene;

- der bør ydes fortsat teknisk bistand til afholdelse af frie og retfærdige valg;

- forsoningsprocessen må støttes, navnlig i forbindelse med Kirkuk og andre internt omstridte områder, bl.a. de assyriske områder, der er kendt som lavlandet omkring Ninive, med deres kristne mindretal; FN's initiativer til fremme af den regionale dialog bør støttes, navnlig ved at der findes midler til en forbedring af den operationelle kapacitet, herunder lufttransporten;

- stabilitetsinstrumentets[6] særlige karakter bør anvendes til at yde en betydelig bistand, der er afgørende for udviklingen i en situation med kriser eller begyndende kriser, som det er tilfældet i Irak: der bør ydes støtte til udviklingen af demokratiske, ikke-sekteriske og pluralistiske føderale, regionale og lokale institutioner med særlig vægt på Repræsentanternes Råd og dettes evne til at forvalte lovgivningsprocessen, at kontrollere den udøvende magt samt sikre, at kvinderne får en større rolle i det irakiske samfund; respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende friheder, demokrati og retsstatsprincippet bør forbedres med særligt henblik på kvinders, mindretals og børns rettigheder; foranstaltninger med henblik på at styrke civilsamfundets udvikling og organisation og dets deltagelse i den politiske proces samt fremme uafhængige, pluralistiske og professionelle medier skal støttes; minerydningsaktiviteter bør støttes; der bør ydes bistand til det kurdiske område og dettes styre i dets bestræbelser på at bekæmpe handel med narkotika;

- ressourcerne i instrumentet for finansiering af udviklingssamarbejde[7] bør fortsat afsættes til Irak inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene for som et højt prioriteret område at sikre generel adgang til vitale offentlige sundhedstjenester, når der er et påtrængende behov for institutions og kapacitetsopbygning for at afhjælpe et akut strukturelt behov, ligesom det bør prioriteres, at yderligere forringelser af uddannelsessystemet undgås, bl.a. ved gennemførelse af praktiske foranstaltninger for at sikre, at piger uhindret kan deltage i uddannelse på alle niveauer, og midlerne bør også anvendes til at genskabe det økologiske og samfundsmæssige system i sump- og marskområderne, og desuden bør de anvendes til beskyttelse af sumparabernes enestående kulturarv;

- europæiske ngo'er skal tilskyndes til at samarbejde mede tilsvarende irakiske organisationer - som allerede især er aktive i det kurdiske område, ligesom der bør gøres udstrakt brug af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)[8] til at yde teknisk og finansiel bistand til organisationer i civilsamfundet for at løse problemer med: ligelig deltagelse af kvinder og mænd i det politiske og økonomiske liv og i samfundslivet; vold over for kvinder, navnlig tvangsægteskaber, "æresforbrydelser", menneskehandel og skamfering af kønsorganer; indfødte befolkningsgruppers rettigheder og rettigheder for mindretal og etniske grupper, herunder assyrere (kaldæere, assyrere og andre kristne samfund), yazidier og turkmenere; børns rettigheder, navnlig kampen mod børnearbejde, børneprostitution og handel med børn; bekæmpelse af vilkårlige tilbageholdelser og tortur og afskaffelse af dødsstraffen;

- Iraks regering bør opfordres til meget hurtigt at indføre en særlovgivning for at kunne yde finansiel støtte til de mere end 1 million meget fattige kvindelige forsørgere og de personer, der er afhængige af dem, ligesom den bør modtage støtte hertil;

- finansieringsrammen for Erasmus Mundus-programmet bestemt for Irak skal udvides; nuværende og nye aktiviteter, hvis sigte er at etablere netværk mellem irakiske og udenlandske akademiske institutioner og organisationer, individuelle akademikere og intellektuelle og studenterorganisationer, bør støttes for at puste nyt liv i det akademiske miljø;

- de irakiske myndigheders kapacitet til at gennemføre en effektiv grænsekontrol bør forbedres, bl.a. for at begrænse strømmen af våben ind i Irak; der bør ydes et bidrag til at standse strømmen af håndvåben og lette våben ind i Irak, bl.a. ved at gøre EU's adfærdskodeks om våbeneksport retligt bindende, ved at forbedre EUFOR-Altheas oversigt over våbenlagre i Bosnien-Hercegovina, ved at fremskynde destruktionen af våbenlagre på Balkan og at bistå de irakiske myndigheder med at indsamle de overskydende håndvåben og lette våben gennem et omfattende program for nedrustning, demobilisering og resocialisering og under anvendelse af såvel ESFP og fællesskabsinstrumenterne;

- de positive og udbytterige forhandlinger om den nye samhandels- og samarbejdsaftale skal fortsættes under fremhævelse af vigtigheden af respekten for menneskerettigheder som et aspekt, der påvirker EU's aftalemæssige forbindelser med alle tredjelande, herunder i kampen mod terrorisme;

- der bør ydes administrativ og teknisk bistand, ligesom den lokale kapacitetsopbygning bør støttes for at bistå den irakiske regering med at gennemføre sit nye program for mikrolån og formidle bedste praksis vedrørende den positive rolle, som mikrolån kan spille ved at styrke kvindernes stilling i deres samfund, især den mere end én million meget dårligt stillede enker,

- Kommissionen bør indtrængende opfordres til at forbedre forholdene for de irakiske flygtninge i Jordan og Syrien samt i de øvrige lande i regionen, der er berørt af den irakiske flygtningekrise, og til at øge at gennemsigtigheden og effektiviteten af EU's bistand til de irakiske flygtninge i disse lande betydeligt,

- EU's støtte til ngo'erne og de internationale organisationer bør forøges for at forbedre situationen for de irakiske flygtninge i nabolandene og for de internt fordrevne, bl.a. de 4 000 assyriske familier, som hovedsageligt har søgt tilflugt på lavlandet omkring Ninive; de irakiske myndigheder bør indtrængende opfordres til at leve op til deres ansvar for, at der ydes finansiel og anden støtte til reintegrationen af flygtninge og internt fordrevne;

 - 

- mulighederne for, at de irakiske flygtninge kan søge tilflugt i EU's medlemsstater, bør forbedres, og de nuværende vilkårlige kriterier for at yde beskyttelse bør afskaffes, ligesom der ikke må finde nogen udsendelse af irakiske borgere sted; der skal hurtigt gøres en indsats for at lette de vanskelige forhold for de palæstinensiske flygtninge, der er strandet i grænseområdet mellem Irak og Syrien;

- de irakiske myndigheder og de internationale myndigheder skal opfordres til at opspore de historiske genstande, der blev fjernet fra det irakiske nationalmuseum i Bagdad og fra andre dele af Irak efter interventionen i 2003, med henblik på at bevare den irakiske historie og kultur for de fremtidige generationer;

h)  at tage udgangspunkt i de værdifulde erfaringer, som EU og dens medlemsstater har opnået i forbindelse med de vellykkede operationer, der er gennemført af genopbygningshold i provinserne i Afghanistan, og at overveje at deltage i disse holds indsats i Irak, navnlig i forbindelse med ydelse af væsentlige tjenester og infrastruktur;

i)  at tilskynde europæiske virksomheder til at investere i genopbygningen af Irak som led i udbud, der finansieres af medlemsstaterne og den irakiske regering og/eller på basis af et nært samarbejde mellem dem;

j)  at opmuntre europæiske virksomheder til og bistå dem med at byde på kontrakter om genopbygning i Irak, at være til stede i selve landet, og at trække på tidligere erfaringer fra landet, både fra tiden før krigen og under genopbygningen;

k)  at støtte Iraks observatørstatus i Verdenshandelsorganisationen (WTO) som et vigtigt skridt hen imod reintegrationen af Irak i den internationale økonomi og at afslutte forhandlingerne mellem EU og Irak om en handels- og samarbejdsaftale på en positiv måde og at se positivt på Iraks fulde medlemskab af WTO på et passende tidspunkt i fremtiden;

l)  at gennemføre forhandlingerne om handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak på en måde, som letter og fremmer interne reformer i Irak, og som yderligere tilnærmer den irakiske handelsordning til bestemmelserne i multilaterale systemer; regelmæssigt at orientere Parlamentet om, hvor langt man er nået med forhandlingerne mellem EU og Irak om handels- og samarbejdsaftalen;

m)  at tilskynde den irakiske regering til at anvende indtægterne fra oliesalget på en sådan måde, at de reinvesteres i Irak, og at de forvaltes af tilsynsorganet for offentlige indkøb under de irakiske myndigheders øverste tilsyn; at anbefale, at denne fremgangsmåde skal være en afgørende forudsætning for EU's støtte til genopbygningen og udviklingen af den irakiske økonomi;

n)  at kræve, at den internationale styrke i Irak (MNF-I) henvender sig til den irakiske regering og orienterer om situationen for de mere end 24 000 personer, der tilbageholdes af MNF-I, for at sikre en korrekt behandling og overholdelse af de pågældendes menneskerettigheder;

o)  at indlede en dialog med USA og tilstræbe at lade det internationale samfund spille en mere multilateral rolle i Irak under FN's ledelse; at støtte Iraks bestræbelser på at øge hyppigheden og rækkevidden af drøftelserne med Iraks naboer, navnlig Iran, Syrien, Saudi-Arabien og Tyrkiet om Iraks fremtid, uden at andre spørgsmål derved udelukkes; at opfordre Tyrkiet til at respektere Iraks territoriale integritet og undlade at reagere på terrorhandlinger med militære aktioner på irakisk territorium; at opfordre de irakiske myndigheder til ikke at tillade, at irakisk territorium benyttes som udgangspunkt for terrorhandlinger vendt mod Tyrkiet;

p)  at levere oplysninger om, hvilke private militære virksomheder og private sikkerhedsfirmaer der leverer sikkerhed til EU's personale i Bagdad; at indføre et koncept for beskæftigelsen af disse firmaer i forbindelse med ESFP-operationer og at fastsætte klare retningslinjer for EU-institutionernes anvendelse af disse firmaer;

2.  understreger, at Parlamentet støtter principperne i og praksis for det parlamentariske demokrati; henviser derfor til sit initiativ om i 2008-budgettet at støtte opbygning af demokrati i samarbejde med parlamenter i tredjelande; sit tilsagn om at tilbyde aktiv støtte til Repræsentanternes Råd i Irak gennem sin ad hoc-delegation i Irak for at fremme de tosidede forbindelser; beslutter derfor at yde assistance til den yderligere udvikling af Repræsentanternes Råd i Irak ved:

a)  at udarbejde initiativer med henblik på at øge de irakiske folkevalgte repræsentanters kapacitet til at udøve deres hverv i henhold til forfatningen gennem god parlamentarisk praksis, effektive forbindelser med den udøvende magt og indsatsen i valgkredsene;

b) at tilskynde til overførsel af erfaringer vedrørende effektiv forvaltning, uddannelse af personale, opbygning af en velfungerende udvalgsstruktur, omfattende procedureregler og institutionel gennemskuelighed og ansvarspligt;

c) at yde ekspertbistand ved udformning af den lovgivning, som er afgørende for en effektiv gennemførelse af en føderal struktur;

3.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Iraks regering og Repræsentanternes Råd.

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0481.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0357.
• [3]  EUT L 62 af 9.3.2005, s. 37.
• [4]  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 287.
• [5]  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 171.
• [6]  Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1).
• [7]  Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).
• [8]  Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1).

BEGRUNDELSE

Indledning

1.   Denne henstilling fra Europa-Parlamentet til Rådet drejer sig om Iraks fremtid og fremtiden for EU's engagement i landet. Selv om betænkningens fokus derfor ligger på at behandle konkrete forslag til Rådet om muligheder for at forbedre situationen på stedet i Irak, er man ved alle overvejelser om EU's engagement i Irak nødt til at tage hensyn til de erfaringer, man har gjort som følge af fortidens fejltagelser.

Irak siden 2003

2.   Invasionen af Irak i 2003 har været en strategisk og humanitær katastrofe. Uanset de forskellige begrundelser, som USA og dets allierede brugte for at gå i krig i marts 2003, har de faktiske resultater desværre været skuffende i forhold til de naive og uansvarligt optimistiske forudsigelser forud for krigen på de fleste om ikke på alle områder.

3.   Strategisk har invasionen bragt Iraks enhed i fare; den har skabt et kæmpemæssigt træningsområde for terrororganisationer (navnlig Al Qaeda) i et omfang, der kun kan sammenlignes med Afghanistan i 1980'erne og 1990'erne; den har fjernet en af de vigtigste hindringer for Irans forhåbninger om regionalt hegemoni; den har fungeret som inspirationskilde for en ekstremistisk islamisk diskurs og formentlig praksis på globalt plan; og måske frem for alt har den svækket mulighederne for, at de demokratiske bevægelser i Mellemøsten kan fremme fredelige, gradvise og bæredygtige politiske og økonomiske forandringer i deres respektive lande.

4.   På det humanitære plan er resultatet af invasionen i 2003 endnu mere tvivlsomt. Skønnene over tabstallene varierer kraftigt fra mellem 77.757 og 84.705[1] civile dræbte over 100.000 til 150.000[2] krigsrelaterede dræbte (civile og ikke-civile), herunder drab begået af kriminelle bander, til mellem 392.979 og 942.636 dræbte irakere som følge af invasionen i 2003 og den efterfølgende besættelse, hvilket omfatter dræbte som følge af øget lovløshed, ødelagt infrastruktur og forringede sundhedstjenester[3]. I skrivende stund er 3880 amerikanske soldater blevet dræbt i Irak.

5.   Vigtigere end en øvelse i optælling af tabstal er erkendelsen af, at krigen i 2003 og det efterfølgende kaos og volden har tilføjet et nyt og tykt lag af kollektive traumer i et samfund, der allerede lider under følgerne af årtier med krig, diktatur og sanktioner. Selv om fjernelsen af Saddam-regimet i sig selv er en positiv udvikling, skal den og andre prisværdige følgevirkninger af invasionen i 2003 - navnlig med hensyn til demokrati og forfatningssystemet - kun ses som led i en ligning, der samlet set har stillet irakerne ringere end tidligere. Det mest bekymrende bevis på dette er, at irakerne i vid udstrækning stemmer med fødderne. Af en samlet befolkning på omkring 27 millioner er mere end 2 millioner irakere internt fordrevne, der har forladt deres hjem oftest på grund af de stadige voldshandlinger, mens andre 2 millioner har forladt landet og nu er flygtninge, især i nabolandene Jordan og Syrien. Der findes 200.000 irakiske flygtninge i Europa. Flygtningekrisen har forårsaget en betydelig hjerneflugt, som rammer den en gang fremgangsrige og veluddannede irakiske middelklasse uforholdsmæssigt hårdt. Ifølge UNAMI og andre FN-agenturer er mere end 80 % af lægerne på nogle hospitaler rejst; afhængigt af regionen er mellem 30 % og 70 % af skolerne lukket; 70 % af befolkningen savner adgang til tilstrækkelig vandforsyning, og 81 % har ingen adgang til effektiv kloakering; kronisk fejlernæring rammer 23 % af børnene. Arbejdsløsheden er stadig meget høj: Ifølge UNAMI ligger den på over 80 %, mens mere end halvdelen af befolkningen lever for mindre end 1 amerikansk dollar om dagen.

6.   Selv om disse tal skyldes den langvarige krise i den irakiske økonomi siden 1980'erne på grund af krig, sanktioner, diktatur og fejladministration, har udviklingen siden 2003 enten gjort en slem situation værre eller ganske enkelt ikke bibragt nogen løsning på Iraks mest presserende sikkerheds- og udviklingsmæssige udfordringer.

Europa og Irak

7.   Krigen i 2003 splittede Europa. Nogle af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater traf en politisk beslutning om at støtte USA i beslutningen om at gå i krig angiveligt for at forsvare verden mod Saddams masseødelæggelsesvåben. EU's enhed på den internationale scene var et af ofrene for denne skæbnesvangre beslutning. Arven efter den manglende enhed i 2003 har forfulgt EU's potentielle rolle i genopbygningen af Irak.

8.   EF har afsat omkring 818 millioner euro til genopbygningen i Irak siden 2003 ud over bidragene fra medlemsstaterne. Men det er ikke lykkedes EU at sikre betydelige forbedringer af situationen på stedet. Det er korrekt, at EU ikke er den eneste donor, hvis bidrag til genopbygningen i Irak har givet skuffende få resultater. Men i denne henstilling fremfører vi, at Europa kan gøre langt mere og gøre det langt bedre ved at etablere et mere intensivt samarbejde med de irakiske institutioner og aktører i civilsamfundet ved at styrke sin tilstedeværelse på stedet betydeligt og ved at finde mere kreative måder at udnytte ressourcerne på.

9.   Denne henstilling til Rådet vil følge den samme grundlæggende metode som EP's beslutning om EU og Irak - Rammen for et engagement[4] af 6. juli 2005, nemlig at EU's rolle i Irak skal være styret af, at man "finder det nødvendigt at bevæge sig fremad og lægge fortidens begivenheder bag sig", og at "det internationale samfund" har en "moralsk og politisk pligt" til at hjælpe den irakiske befolkning.

10. I denne henstilling udgør FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Irak den overordnede ramme for EU's engagement i Irak. I Resolution 1770 fra FN's Sikkerhedsråd, som udgør en betydelig udvidelse af mandatet for FN's bistandsmission for Irak (UNAMI), understreges "betydningen af stabiliteten og sikkerheden i Irak for Iraks befolkning, regionen og det internationale samfund", og man understreger "betydningen af fortsat regional og international støtte til Iraks udvikling".

11. Som en global aktør med sine egne interesser og ansvarsområder kan og må EU ikke ignorere den nuværende krise i Irak: Landet er af central betydning for den regionale, globale og naturligvis også Europas sikkerhed. Denne henstilling er baseret på antagelsen om, at EU råder over en lang række økonomiske og politiske ressourcer, der kan udnyttes til fremme et slutresultat i form af et sikkert, stabilt, forenet, fremgangsrigt og demokratisk Irak, der respekterer menneskerettighederne, beskytter sine mindretal og bidrager til et stabilt Mellemøsten.

Betydningen af effektivitet, gennemsigtighed og synlighed

12. Europa-Parlamentet har ved adskillige lejligheder udtrykt sin utilfredshed med brugen af multilaterale forvaltningsfonde til kanalisering af EF-finansiering. Denne type fonde administreres ikke af EU, og det er umuligt at spore anvendelsen af midlerne på stedet med nogen grad af præcision. I tilfældet Irak har brugen af Faciliteten for den Internationale Genopbygningsfond for Irak (IRFFI) som den vigtigste kanal for fællesskabsmidlerne vakt bekymring i Europa-Parlamentet med hensyn til gennemsigtighed, effektivitet og synlighed. Denne bekymring har været særlig udtalt vedrørende Verdensbankens forvaltningsfond for Irak, som er en af bestanddelene i IRFFI. Allerede i sin beslutning om Irak fra 2005[5] udtrykker Europa-Parlamentet sin overraskelse over, at "bevillingerne til genopbygningen delvist forvaltes af World Bank Trust og ikke udelukkende af FN", og understreger, at "World Bank Trust hidtil kun har anvendt en ubetydelig del af de forpligtede bevillinger." Udenrigsudvalgets udtalelse om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for finansåret 2006 (C6-0000/2005 – 2005/2001 (BUD))[6] er endnu mere klar, og heri "anmoder man om… at der ikke kanaliseres yderligere midler til Verdensbanken."

13. Kommissionens manglende evne til at give Europa-Parlamentet adgang til oplysninger om, hvordan EU's ressourcer anvendes, førte til beslutningen om at opføre 20 % af forpligtelsesbevillingerne på budgetkonto 19.10.03 (DCI Mellemøsten) under reserven ved den endelige vedtagelse af 2008-budgettet. Betingelsen for frigivelsen fra reserven var, at Europa-Kommissionen "forelægger Parlamentet en udtømmende oversigt over anvendelsen af midler i Irak (i 2006, 2007 og planerne for 2008)." I skrivende sund er Kommissionens reaktion på denne anmodning fra Parlamentet blevet anset for utilfredsstillende.

14. I denne henstilling gentages Europa-Parlamentets krav om større gennemsigtighed, mindre brug af multilaterale forvaltningsfonde i almindelighed og af World Bank Trust inden for IRFFI i særdeleshed samt øget fokus på bilaterale projekter, navnlig inden for FN's agenturer. Så længe den irakiske administrations absorptionskapacitet er begrænset, og så længe IRFFI ikke sikrer en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed og synlighed for EU-midlerne, bør EU flytte fokus for sin støtte til bilaterale projekter, der er fokuseret på teknisk bistand og kapacitetsopbygning inden for retsstaten, finansiel forvaltning, demokratiske styreformer og menneskerettigheder. Kommissionen er selv begyndt at bevæge sig i denne retning, hvilket er en kærkommen udvikling.

15. De specifikke henstillinger om EU's fremtidige engagement i Irak afhænger naturligvis af sikkerhedssituationen på stedet, som udgør den største enkelthindring for en øget europæisk indsats i landet. Under alle omstændigheder bør EU ikke undlade af følge FN, hvis/når FN udvider sin tilstedeværelse i Irak - enten i Baghdad eller andetsteds. Det er klart, at spørgsmålet om de amerikanske troppers tilstedeværelse på irakisk jord ligger uden for denne beslutnings dækningsområde. Men vi går ud fra den antagelse, at USA vil påtage sig ansvaret for sikkerheden i Irak, så længe de irakiske myndigheder anser dette for nødvendigt. Den eneste langsigtede løsning på stabiliteten i Irak er en øget multilateral indsats og gradvis demilitarisering af den internationale tilstedeværelse i landet under ledelse af FN. I den forbindelse kan EU yde et betydeligt bidrag.

16. EU bør udnytte alle de relevante finansielle instrumenter til eksterne foranstaltninger, som Unionen råder over, til at støtte et øget politisk engagement i stabilitet og fremgang i Irak. Irak er ikke et traditionelt tilfælde af udviklingsbistand, og den hidtidige fremgangsmåde - hvor man oftest anvender udviklings- og samarbejdsinstrumentet (DCI) - må ændres. Kommissionens meddelelse fra juni 2006 om Anbefalinger til en fornyet indsats mellem EU og Irak[7] indeholder en række nyttige retningslinjer for fremtiden. Meddelelsen fokuserer på (1) betydningen af inklusivitet i den politiske proces og i regeringen og (2) sikkerhedssituationen i landet, hvilket er velkomment. Men hvis EU skal gøre en forskel, må Unionen anvende de instrumenter, den har til rådighed, på en kreativ måde. Ud over en intensiveret politisk dialog med de irakiske institutioner (med hovedvægten på Repræsentanternes Råd), bør stabilitetsinstrumentet, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), humanitær bistand og DCI, men også ESFP-foranstaltninger inden for DDR og SSR kombineres, så de gensidigt kan forstærke hinanden for at bidrage til at opbygge et sikkert, stabilt, forenet, fremgangsrigt og demokratisk Irak, der respekterer menneskerettighederne og beskytter sine mindretal. Irak mangler ikke penge. Landet mangler stabilitet, den politiske vilje, de stærke politiske institutioner og den administrative kapacitet til at bruge dem rigtigt. På disse områder kan EU gøre en forskel.

17. Et særligt område, hvor EU skal investere, er menneskerettigheder. Dødsstraf, kulturen med straffrihed og de systematiske menneskerettighedskrænkelser i alle dele af det irakiske samfundsliv skal være målet for EU's foranstaltninger i Irak. Religiøse og etniske mindretals rettigheder skal stå særligt højt på prioriteringslisten over EU's kommende aktioner i landet. EIDHR skal mobiliseres i betydelig grad i Irak, navnlig med henblik på at styrke det irakiske civilsamfund.

18. Endelig kræves der i denne henstilling gennemsigtighed fra Det Europæiske Råds side med hensyn til EU-ansattes brug af private militære virksomheder og sikkerhedsfirmaer i Baghdad. EU savner klare retningslinjer for brugen af disse firmaer navnlig til ESFP-operationer, men også for EU-institutionernes generelle brug af sådanne firmaer. Så længe der ikke sker en betydelig bedring af gennemsigtigheden på dette område, og der ikke indføres præcise retningslinjer for EU-institutionernes brug af private militære virksomheder og sikkerhedsfirmaer uden for EU, bliver det kolossalt vanskeligt for Europa-Parlamentet at acceptere en udvidelse af EU's fysiske tilstedeværelse i Irak.

  B6‑0328/2007

• [1]  Tal fra Iraqi Body Count pr. 1. december 1, 2007.
• [2]  Tal fra det irakiske sundhedsministerium, november 2006.
• [3]  Tal fra den seneste undersøgelse foretaget af det lægelige tidsskrift The Lancet, oktober 2006.
• [4]  P6_TA(2005)0288.
• [5]  P6_TA(2005)0288.
• [6]  PE 360.281v02-00.
• [7]  KOM (2006) 283.

FORSLAG TIL HENSTILLING TIL RÅDET (B6-0328/2007)

jf. forretningsordenens artikel 114, stk. 1

af Ana Maria Gomes

for PSE-Gruppen

om Den Europæiske Unions rolle i Irak

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 1,

A. der henviser til, at Iraks rolle er af central betydning for stabiliteten i hele regionen og i Mellemøsten som helhed;

B.  der henviser til, at der forekommer voldshandlinger inden for og mellem samfundsgrupperne;

C. der henviser til, at der ikke er mulighed for en militær løsning, endnu mindre en, der påtvinges af udenlandske tropper;

D. der henviser til, at det er nødvendigt at skabe en national styrke, der samler alle samfundene, og som disse betragter som troværdig;

E.  der henviser til, at de politiske aktører fra alle samfundene skal inddrages i bestræbelserne på at nå frem til en varig løsning;

F.  der henviser til, at det er nødvendigt fortsat at afhjælpe den irakiske civilbefolknings elendighed, navnlig for alle de internt fordrevne og flygtning i nabolandene;

G. der henviser til, at det blev indgået forpligtelser ved donorkonferencen;

I.   der henviser til, at Europa-Parlamentet har medansvar for EU-budgettet;

J.   der henviser til, at Den Europæiske Union mellem 2003 og 2006 har ydet bistand til Irak for 718,5 millioner euro;

K. der henviser til, at finansieringen fra Den Europæiske Union hovedsagelig er blevet kanaliseret gennem FN og Verdensbanken til "Faciliteten for den Internationale Genopbygningsfond for Irak;

1.  henstiller til Rådet at træffe følgende foranstaltninger:

     a)  Den Europæiske Unions bidrag til skabelsen af en forenet, stabil, demokratisk og sekulær stat, der respekterer religionsfrihed, opretholdes;

     b)  bestræbelserne på at samle de forskellige samfund intensiveres yderligere, navnlig vedrørende en forfatningsreform og deling af magten;

     c)  i et tæt partnerskab med FN, de øvrige internationale aktører og de irakiske myndigheder skal der udarbejdes en sammenhængende, langsigtet plan for en reform af sikkerhedssektoren baseret på princippet om de væbnede styrkers demokratiske ansvar, idet hovedvægten lægges på demobilisering af militserne;

     d)  Irak skal have hjælp til at udnytte sine mineralressourcer;

     e)  der skal udføres en uafhængig "revision" af anvendelsen af de EU-midler, der er kanaliseret via FN og Verdensbanken;   

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen, samt til den irakiske regering, det irakiske Repræsentanternes Råd, FN og Verdensbanken.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (5.2.2008)

til Udenrigsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om Den Europæiske Unions rolle i Irak
(2007/2181(INI))

Rådgivende ordfører: Ignasi Guardans Cambó

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

henstiller til Rådet:

1.  at hilse Iraks observatørstatus i Verdenshandelsorganisationen (WTO) velkommen som et vigtigt skridt hen imod reintegrationen af Irak i den internationale økonomi, hvilket er et positivt supplement til forhandlingerne mellem EU og Irak om en handels- og samarbejdsaftale, at give udtryk for, at der ses frem til Iraks fulde tiltrædelse af WTO på et passende tidspunkt, og i mellemtiden at give garanti for fortsat støtte til kapacitetsopbygningen i landet via finansielle bidrag;

2.  at gennemføre forhandlinger om handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak på en måde, som letter og fremmer interne reformer i Irak, og som yderligere tilnærmer den irakiske handelsordning til bestemmelserne og sanktionerne i det multilaterale system;

3.  at yde bistand til Irak ved oprettelsen af hensigtsmæssige og legitime institutioner, som gør det muligt for landets repræsentanter at forhandle om tiltrædelsesbetingelser og tilskynde til fortsat EU-bistand med henblik på fremme af Iraks overholdelse af og aktive deltagelse i internationale organisationer, konventioner og traktater, såsom De Forenede Nationers konference om handel og udvikling (UNCTAD), De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP), De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Kyoto-protokollen og FN's konvention om biologisk diversitet;

4.  at fokusere på EU's inddragelse i udviklingen af den såkaldte "International Compact with Iraq" (ICI) og på støtte til Iraks reformer hen imod en diversificeret markedsøkonomi, som opfylder behovene og tilfredsstiller efterspørgslen i det irakiske samfund og er i overensstemmelse med kravene til og mulighederne for en bæredygtig og retfærdig deltagelse i verdensmarkedet;

5.  at tage hensyn til udviklingen i og den socioøkonomiske forskellighed blandt Iraks konstitutionelle regioner i forbindelse med den fremtidige udformning af handelspolitikken og ved bidragene til omstruktureringen af landet; følgelig at anbefale, at der derfor primært ydes støtte til kapacitetsopbygning for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder;

6.  at koncentrere den fortsatte EU-bistand om kapacitetsopbygning, for så vidt angår Iraks administrative og økonomiske institutioner, specielt med hensyn til omstruktureringen af den institutionelle ramme, især en uafhængig centralbank, en stabil valuta, en skatte- og budgetmyndighed og uhindret udvikling af finansmarkeder, og at opfordre den private sektor til at fremme økonomiske markedsreformer og direkte udenlandske investeringer;

7.  at opfordre de irakiske myndigheder til at overholde de krav om gennemsigtighed, der er fastsat i GATT 1994, artikel X, at vedtage den nødvendige lovgivning og opbygge deres kapacitet, så den kan gennemføres inden for områder såsom intellektuel ejendomsret, offentlige indkøb, tekniske handelshindringer samt sanitære og fytosanitære foranstaltninger;

8.  at opfordre de irakiske myndigheder til at sikre gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i forbindelse med offentlige indkøb, og navnlig til at udvide mestbegunstigelsesprincippet til alle leverandører fra EU i forbindelse med samtlige offentlige myndigheders indkøb, indtil Irak tiltræder den multilaterale aftale om offentlige indkøb (GPA);

9.  at tilskynde den irakiske regering til at anvende indtægterne fra salg af olie på en måde, som sikrer, at de geninvesteres i Irak, og at de forvaltes af organer, der er ansvarlige for offentlige kontrakter under den irakiske regerings øverste myndighed; at opfordre til, at denne metode gøres til en vigtig betingelse for EU's støtte til genopbygningen og udviklingen af den irakiske økonomi;

10.  at erkende, at det er til gensidig fordel for både EU og Irak samt i begge parters interesse at sikre de facto lige og rimelige lovgivningsmæssige vilkår blandt udenlandske investorer i landet;

11.  at tage i betragtning, at adgangen til energiressourcer - set i lyset af behovet for mere bæredygtige handelsmønstre - skal være et anliggende, der reguleres multilateralt, og som ikke må undergraves af bilaterale handelsaftaler, hvor der konkurreres om de mest favorable adgangsbetingelser;

12.  at sikre, at EU's udøvende institutioner og organer stiller fuldstændige, regelmæssige og gennemsigtige informationer til rådighed om den nuværende udbetaling og gennemførelse af EU-bistand, herunder de midler, der stilles indirekte til rådighed via andre organisationer, som f.eks. Faciliteten for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak (IRFFI);

13.  at give Parlamentet regelmæssige oplysninger om, hvor langt man er nået i forhandlingerne mellem EU og Irak om handel og samarbejde;

14.  at tilskynde til påbegyndelsen af en regelmæssig dialog mellem Kommissionen, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank for at samordne strategier og initiativer i forbindelse med omlægningen og/eller afskrivningen af gæld og de relevante krav til den økonomiske politik for at muliggøre en bæredygtig social, økologisk og økonomisk udvikling i Irak i overensstemmelse med det irakiske folks ønsker;

15.  at opfordre Kommissionen på indtrængende vis til at etablere sin egen database fra 2008 for projekter, der forvaltes af FN og Verdensbanken eller andre internationale institutioner, og som modtager et samlet finansielt bidrag fra EU's almindelige budget til ganske særlige projektgrupper; at arbejde for, at hvert projekt kan identificeres i denne database og tydeligt mærkes med, at det modtager finansielle bidrag fra EU;

16.  at opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde langsomt hen imod iværksættelsen af projekter, der forvaltes og finansieres af EU; at anmode Kommissionen om at forelægge Parlamentet et dokument, der indeholder en strategi for, hvordan dette kan gennemføres inden maj 2008; at redegøre for, hvorfor projekter endnu i nogen tid bør forvaltes af FN og Verdensbanken;

17.  at opfordre EU til fortsat at yde finansiel bistand til programmer, der bidrager til genopbygningen af det irakiske samfund som helhed;

18.  at støtte den gradvise etablering af et regionalt økonomisk samarbejde som et værdifuldt første skridt hen imod en mindskelse af spændingerne og som en mulighed for en gradvis udvikling af et politisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde i Irak;

19.  at opfordre såvel Irak som medlemsstaterne til at fremme god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til udnyttelsen af naturressourcer samtidig med, at det sikres, at en sådan udnyttelse ikke skader miljøbalancen og hovedsageligt kommer det irakiske folk til gode.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	23.1.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	17 4 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Kader Arif, Francisco Assis, Graham Booth, Carlos Carnero González, Daniel Caspary, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Ignasi Guardans Cambó, Jacky Hénin, Alain Lipietz, Caroline Lucas, Marusya Ivanova Lyubcheva, Erika Mann, Vural Öger, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Iuliu Winkler, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Jean-Pierre Audy, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. artikel 178, stk. 2

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	27.2.2008
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	62 0 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Monika Beňová, Elmar Brok, Colm Burke, Philip Claeys, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Michael Gahler, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Emilio Menéndez del Valle, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Pasqualina Napoletano, Raimon Obiols i Germà, Vural Öger, Cem Özdemir, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Hubert Pirker, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Kristian Vigenin, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Mariela Velichkova Baeva, Cristian Silviu Buşoi, Giulietto Chiesa, Andrew Duff, Árpád Duka-Zólyomi, David Hammerstein, Tunne Kelam, Evgeni Kirilov, Jaromír Kohlíček, Peter Liese, Erik Meijer, Nickolay Mladenov, Borut Pahor, Józef Pinior, Antolín Sánchez Presedo, Inger Segelström
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Renate Weber