Procedure : 2007/2268(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0059/2008

Indgivne tekster :

A6-0059/2008

Forhandlinger :

PV 09/04/2008 - 19
CRE 09/04/2008 - 19

Afstemninger :

PV 10/04/2008 - 9.13
CRE 10/04/2008 - 9.13
PV 23/04/2008 - 4.9
CRE 23/04/2008 - 4.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0172

BETÆNKNING     
PDF 147kWORD 96k
4.3.2008
PE 398.675v02-00 A6-0059/2008

om statusrapport 2007 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

(2007/2268(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Erik Meijer

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om statusrapport 2007 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

(2007/2268(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, hvor der blev afgivet tilsagn til samtlige stater på det vestlige Balkan om, at de kunne opnå medlemskab af EU,

 der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 817 og 845 fra 1993,

 der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at tildele Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, og til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 og den 14.-15. december 2006,

 der henviser til den midlertidige aftale fra 1995 mellem Republikken Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien;

 der henviser til konklusionerne fra det fjerde møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien den 24. juli 2007,

 der henviser til Rådets afgørelse 2006/57/EF af 30. januar 2006 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(1),

 der henviser til Kommissionens statusrapport fra 2007 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (SEK(2007)1432)(2),

 der henviser til sin beslutning af 13. december 2006 om Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategien og de vigtigste udfordringer 2006-2007(3),

 der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om statusrapport 2006 vedrørende Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(4),

 der henviser til henstillingerne fra Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af den 29.-30. januar 2007 og den 26.-27. november 2007,

 der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af visa til kortvarigt ophold(5),

 der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tilbagetagelse(6),

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6‑0059/2008),

A. der henviser til, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien helt tilbage i 2005 fik status som kandidatland, men at der endnu ikke er fastlagt en dato for indledningen af optagelsesforhandlingerne; der henviser til, at denne langtrukne situation skaber frustration og uvished i betragtning af reformerne, som myndighederne i Skopje på det seneste har gennemført i et stabilt tempo,

B. minder om, at der med EU-Vestbalkan-erklæringen, som blev vedtaget enstemmigt i Salzburg den 11. marts 2006 af alle EU’s udenrigsministre og udenrigsministrene fra landene på Vestbalkan, på ny gøres opmærksom på betydningen af gode naboskabsforbindelser og behovet for at nå frem til gensidigt acceptable løsninger på uløste problemer i forhold til nabolandene,

C. der henviser til, at medlemsstaten Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for øjeblikket forhandler i FN-regi for at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning på valget af et navn til dette kandidatland,

1. glæder sig over den nye politiske konsensus om landets tiltrædelse af Den Europæiske Union og de betydelige fremskridt, der er opnået siden den seneste fremskridtsrapport, som Kommissionen offentliggjorde i november 2007;

2. glæder sig over vedtagelsen af loven om offentlige anklagere, loven om anklagernes råd og loven om det parlamentariske udvalg for indbyrdes relationer i samfundet, der indeholder en liste over de love, der skal vedtages i overensstemmelse med bestemmelsen om dobbelt flertal (Badinter-princippet), samt den endelige udnævnelse af medlemmerne af det retslige råd;

3. glæder sig over oprettelsen af et nationalt råd for EU-integration, der skal sikre støtte til EU-relaterede reformer på tværs af parterne, har lederen af oppositionen som formand og udgør en vigtig drivkraft i tiltrædelsesprocessen; konstaterer, at det nationale råd fastlægger landets institutionelle prioriteter på det forberedende stadium af forhandlingsprocessen ved en præcis tildeling af den nødvendige institutionelle struktur, de menneskelige ressourcer og budgetfinansieringen; tilskynder regeringen og parlamentet til at fastholde reformtempoet og at videreføre en permanent, regelmæssig og konstruktiv dialog med deltagelse af alle berørte parter i en samarbejdets og samdrægtighedens ånd, om de centrale emner på landets europæiske dagsorden;

4. hilser regeringens vedvarende indsats og resultater med hensyn til gennemførelsen af Ohrid-rammeaftalen og den øgede anerkendelse af landets multietniske karakter velkommen; glæder sig over regeringens og parlamentets tilsagn om yderligere at fremme de interetniske relationer, der har resulteret i vedtagelse af lovgivning som f.eks. de ændringer til loven om offentlige helligdage, som fastlægger de forskellige etnisk og religiøst betingede helligdage, der vedtoges den 8. februar 2007, og de øgede budgetbevillinger til fremme af mindretalssamfunds kulturelle værdier og traditioner; henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre den rimelige repræsentation af medlemmer af mindretalsgrupper, navnlig i den offentlige forvaltning, politiet og de væbnede styrker, og glæder sig over, at der er opnået enighed om 45 lovforslag, der kun kan vedtages ved hjælp af Badinter-flertallet;

5. påpeger, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fornyede politiske fremdrift med hensyn til europæisk integration er resultatet af det stærke engagement, som er kommet til udtryk blandt alle politiske kræfter; glæder sig over den regelmæssige intensive dialog, der har fundet sted mellem lederne af de fire største politiske partier (VMRO-DPMNE, SDSM, DPA og DUI), og som har resulteret i vedtagelsen af en række love og foranstaltninger til fordel for yderligere EU-integration;

6. glæder sig desuden over det forhold, at flere repræsentanter for de etniske mindretal ansættes i den offentlige forvaltning i overensstemmelse med Ohrid-rammeaftalen, og håber, at denne aftale fortsat vil blive gennemført konsekvent;

7. roser det tilsagn, som lederne af de vigtigste politiske partier med sæde i parlamentet har afgivet om fortsat at arbejde hen imod fremskridt på de områder, hvor der stadig findes forskelle, f.eks. brugen af sprog og den sociale pakke for ofrene for konflikten i 2001;

8. udtrykker sin tilfredshed med de tydelige fremskridt, der i 2007 blev opnået i kampen mod organiseret kriminalitet og korruption, og de betydelige fremskridt i kampen mod handel med mennesker og narkotika; opfordrer regeringen til også fremover at håndhæve lovgivningen mod korruption og reformen af retsvæsenet, som vil indebære en styrkelse af retsvæsenets uafhængighed og generelle kapacitet;

9. glæder sig over, at regeringen har opnået fremskridt på det økonomiske område, samtidig med at den makroøkonomiske stabilitet er blevet fastholdt; hilser skatte- og afgiftspolitikken og den forbedrede finansdisciplin, som har ført til højere statslige budgetindtægter, velkommen; ser positivt på det forbedrede erhvervsklima og indsatsen for at reducere de retlige og administrative barrierer for virksomhedsetablering;

10. ser frem til vedtagelsen af den nye banklovgivning, der er i overensstemmelse med gældende fællesskabsret; bemærker, at det er vigtigt at vedtage en ny lov om nationalbanken i 2008 for at styrke dennes uafhængighed og dens administrative tilsynskapacitet;

11. er foruroliget over ledigheden, der fortsat er høj, og opfordrer indtrængende regeringen til at tage dette problem op; tager navnlig situationen i landsbyerne ved grænsen til Kosovo til efterretning, hvor bekæmpelse af ledigheden er helt afgørende for at give befolkningen her muligheder for at opnå lovlige indtægtskilder;

12. minder om behovet for fortsat gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen som et instrument til fremme af grænseoverskridende opbygning af tillid, som er nøglen til stabilitet i området;

13. henviser til, at det i medfør af loven om forskellige befolkningsgruppers flagning fra 2005 tillades, at befolkningsgrupper, der udgør et flertal i en kommune, kan bruge deres flag; konstaterer, at det med forfatningsdomstolens dom af 24. oktober 2007 blev bekræftet, at en befolkningsgruppe kan benytte sit flag jævnsides med statens flag, og at retten til at benytte en etnisk gruppes flag også blev udvidet til at gælde alle etniske grupper i en kommune, ligesom dommen bekræftede de etniske albaneres ret til at bruge det officielle albanske flag som deres etniske symbol; betoner, at forfatningsdomstolen tilstræbte en præcisering af grænserne for denne ret ud fra den betragtning, at statens og samfundsgruppers flag ikke har samme betydning, og den konkluderede, at enkelte gruppers flag ikke må benyttes permanent, f.eks. i forbindelse med officielle statsbesøg eller på offentlige bygninger; opfordrer alle parter til at drøfte dette spørgsmål i Ohrid-rammeaftalens ånd og ud fra internationale standarder;

14. glæder sig over, at regeringen har taget skridt til at reagere hurtigt på henstillingerne i Kommissionens fremskridtrapport fra 2007 og til at vedtage den reviderede nationale plan for indførelse af den gældende fællesskabsret i overensstemmelse med de prioriterede mål i det foreslåede tiltrædelsespartnerskab i 2008;

15. ser positivt på det arbejde, der gøres i den offentlige forvaltning som forberedelse af processen for forhandlinger om EU-medlemskab; henstiller til myndighederne at fortsætte reformen af den offentlige forvaltning for at sikre dennes afpolitisering, professionalisme, ekspertise og effektivitet og at afstå fra enhver handling, som kan skade den allerede etablerede administrative kapacitet;

16. anser det for en fælles udfordring for alle politiske kræfter og etniske grupper i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien at vise, at landet ikke længere er plaget af konflikter, der internt og eksternt vurderes negativt, og som er mere vidtgående end normale politiske meningsforskelle, bl.a. boykot af demokratiske offentlige myndigheder, og dermed godtgør, at landet er modent til at deltage i den europæiske integration;

17. støtter initiativet fra det Thessaloniki-baserede center for demokrati og forsoning i Sydøsteuropa og Soros-fonden om udgivelse af lærebøger om Balkans historie, både på albansk og makedonsk, beregnet til historielærere og studerende på ungdomsuddannelser, med det formål at fremføre forskellige synspunkter angående den fælles fortid ved at give et afbalanceret perspektiv samt at fremme forsoning;

18. konstaterer, at lovforslaget om en ændring af valgloven, som vil medføre en udvidelse af antallet af mandater i parlamentet med tretten for at sikre både en bedre repræsentation af de mindre etniske grupper og af makedonske borgere bosat i udlandet, blev behandlet den 27. september 2007; udtrykker bekymring over, at lovforslaget vil kunne medføre en ignorering af anvendelsen af Badinter-reglen om flertal som tilsigtet i Ohrid-rammeaftalen; understreger, at overholdelsen af "pacta sunt servanda"-princippet er afgørende for en bedre gensidig tillid; håber derfor, at der kan opnås bred konsensus med deltagelse af de albanske repræsentanter i forbindelse med enhver revision af valgloven, og er overbevist om, at yderligere høringer vil blive afholdt med henblik på at opnå en sådan konsensus;

19. henleder opmærksomheden på den fortsatte forskelsbehandling af romasamfundet, navnlig når det gælder uddannelse, social beskyttelse, sundhedspleje, bolig og beskæftigelse; håber, at den nationale romastrategi i nær fremtid vil blive gennemført i henhold til dens erklærede mål;

20. hilser ikrafttrædelsen af visumlettelses- og tilbagesendelsesaftalen med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien velkommen; finder, at adgang til EU-landene trods vedtagelse af visumlettelsesaftalen dog stadig er et stort problem for makedonske borgere og generelt for borgere i landene på det vestlige Balkan; betoner, at landet bør have samme regler for adgang som de, der gælder for Kroatien; bifalder derfor Kommissionens iværksættelse den 20. februar 2008 af en dialog om visumliberalisering med henblik på udarbejdelse af en køreplan, der i sidste instans skal føre til ophævelse af visumtvangen, og opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der er muligt, for hurtigt at afslutte dialogen;

21. bemærker i denne forbindelse, at regeringen har indført pas med biometriske sikkerhedsfunktioner, iværksat det nationale visuminformationssystem og visumcentret samt gennemført det integrerede grænseforvaltningssystem;

22. hilser vedtagelsen af den nye lovgivning velkommen om kirkers, religiøse samfunds og religiøse gruppers status, der vil finde anvendelse fra maj 2008, og som definitivt vil medføre, at mindre trossamfund, især de, der er opstået i løbet af de seneste årtier eller har udviklet sig som følge af udenlandsk missionsvirksomhed eller splittelse af bestående religiøse samfund, ikke længere vil indbringe klager over, at de pågældende ikke må bygge, eje eller benytte bygninger, der anvendes som bederum;

23. glæder sig over den vellykkede start på anden fase af den skattemæssige decentralisering i juli 2007, idet 42 ud af 84 kommuner har indledt processen, mens yderligere ni kommuner også har tilsluttet sig;

24. påpeger, at der er truffet yderligere foranstaltninger for at styrke kvindernes rettigheder og navnlig ligestillingen; fastholder imidlertid, at beskyttelsen af kvinder mod alle former for vold skal forbedres;

25. fremhæver, at den offentlige radiosprednings uafhængighed af offentlige organer bør håndhæves i overensstemmelse med loven om radiospredning vedtaget i november 2005, at der bør gives plads til de eksisterende meningsforskelle, og at der i den forbindelse ikke må lægges hindringer i vejen for andre medier som følge af statslig indblanding; opfordrer kraftigt myndighederne til at sikre myndighedernes overholdelse af EU's og Europarådets standarder vedrørende bekæmpelse af den genopblussen af hadefulde ytringer ("hate speech"), som finder sted, navnlig i medierne, over for nabolandene;

26. konstaterer, at ensidig støtte til visse medieprodukter, f.eks. i form af regeringskampagner og reklamer fra statssponserede virksomheder, medfører konkurrenceforvridning i medielandskabet og således er til skade for andre, herunder regeringskritiske medier;

27. glæder sig over, at der er iværksat forberedelser til gennemførelse af politiloven, idet en fuldstændig og effektiv håndhævelse af denne er en betydelig udfordring og prioriteres højt i forbindelse med associeringsaftalen;

28. bemærker, at indsatsen for beskyttelse af vandkvaliteten bør intensiveres på baggrund af den nye lov om vandressourcer; henviser især til, at det er nødvendigt at beskytte vandkvaliteten og kontrollere forureningen i Vardar-floden, som afvander størstedelen af landet og fortsætter i Grækenland som Axíos-floden og bringer farligt affald til det græske område, og i søerne langs grænsen, Ohrid, Prespa og Dojran, mod forurening, og understreger, at det er nødvendigt at indgå samt sikre effektiv gennemførelse af relevante bilaterale aftaler med nabolandene Albanien og Grækenland;

29. anerkender, at vedtagelsen af loven om affaldsforvaltning har resulteret i visse fremskridt med hensyn til forvaltningen af asbest, bortskaffelse af affald og affald fra polychlorbiphenyl (PCB) og fra råstoffer;

30. gør opmærksom på, at indstillingen til miljøet generelt bør forbedres, og opfordrer myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at fortsætte bestræbelserne på at bringe miljølovgivningen i overensstemmelse med de gældende normer i EU;

31. konstaterer, at der den 7. november 2007 fandt en større politiindsats sted i området omkring landsbyen Brodec nord for Tetovo med det formål at pågribe et antal formodede kriminelle, hvor seks medlemmer af den såkaldte Brodec-bande blev dræbt og yderligere 13 personer fra landsbyen tilbageholdt af indenrigsministeriet; konstaterer, at der både blev fundet lette og tunge våben i Brodec, herunder tunge maskingeværer og jord-til-luft-missiler; påpeger, at aktionen ifølge EU’s observationsmission og OSCE blev gennemført på en professionel og effektiv måde, som resulterede i, at der ikke opstod politimæssige eller civile skader; hilser det faktum, at regeringen offentligt har erklæret, at den vil genopbygge moskeen og anden ødelagt infrastruktur, velkommen; udtrykker bekymring over, at det af nogle beretninger fremgår, at de tilbageholdte muligvis blev udsat for overgreb ved arrestationen; opfordrer i den forbindelse ombudsmanden til at undersøge begivenhederne til bunds og understreger, at alle eventuelle spørgsmål vedrørende politiindsatsen i Brodec bør behandles åbent, gennemsigtigt og juridisk korrekt;

32. glæder sig over de fremskridt, der er gjort på lovgivningsområdet vedrørende intellektuel ejendomsret, men understreger, at det er nødvendigt at yde en større indsats for at sikre den vedtagne lovgivnings håndhævelse;

33. glæder sig over Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens aktive deltagelse i den sydøsteuropæiske samarbejdsproces og over landets bidrag til oprettelsen af det regionale samarbejdsråd; glæder sig desuden over landets konstruktive holdning til Kosovos status; er dog bekymret over forsinkelsen af den tekniske fastlæggelse af grænsen til Kosovo; mener, at dette spørgsmål bør behandles som angivet i det forslag, der blev udarbejdet af Martti Ahtisaari, FN's tidligere særlige udsending vedrørende Kosovos status; glæder sig over det aktive samarbejde med Kosovo om handel, told og politisamarbejde samt det faktum, at der samtidig opretholdes gode naborelationer med Serbien; hilser undertegnelsen af frihandelsaftaler med disse to nabolande velkommen og anbefaler en lignende politik vedrørende relationerne til Albanien, Bulgarien og Grækenland, navnlig på transport- og kommunikationsområdet;

34. hilser landets bidrag til EU’s Althea-mission i Bosnien-Hercegovina velkommen, anerkender dets rolle med hensyn til den regionale stabilitet og udtrykker sin din dybeste medfølelse med landet og familierne til de 11 soldater fra den fredsbevarende styrke, som på tragisk vis omkom i en makedonsk helikopterulykke den 12. januar 2008;

35. beklager, at Makedonien har undertegnet og ratificeret en bilateral immunitetsaftale med de amerikanske myndigheder, der indebærer, at amerikanske borgere ikke kan udleveres til Den Internationale Straffedomstol i Haag; understreger, at dette strider mod EU's normer og politik, der i et og alt sigter mod at støtte Den Internationale Straffedomstol, og mod EU’s grundlæggende principper vedrørende bilaterale immunitetsaftaler; opfordrer i denne forbindelse Makedonien til at bringe sin lovgivning på linje med de principper og standarder, der gælder i EU's medlemsstater;

36. konstaterer, at der er behov for yderligere investeringer i udvikling af landets infrastruktur-forbindelser til dets naboer, hvilket vil bidrage til økonomisk udvikling og stabilitet i området som helhed, og opfordrer regeringen til hurtigt at færdiggøre den manglende jernbaneforbindelse mellem Skopje og Sofia;

37. glæder sig over det øgede bilaterale samarbejde og de mellemfolkelige kontakter mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland; konstaterer med tilfredshed, at der siden parlamentets vedtagelse af ovennævnte beslutning af 12. juli 2007 har fundet drøftelser sted i regionen i FN’s regi og med assistance fra FN's særlige udsending Matthew Nimitz med henblik på at finde frem til en gensidigt acceptabel løsning på den tvist, der er opstået om landets navn; tager den særlige udsendings forslag af 19. februar til efterretning og glæder sig over, at begge lande har godkendt forslaget som ramme for yderligere drøftelser; opfordrer begge parter til at intensivere deres indsats for at finde en løsning på spørgsmålet, som under ingen omstændigheder må blive en hindring for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens medlemskab af internationale organisationer i henhold til den midlertidige aftale fra 1995, der stadig er gyldig;

38. minder om konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i december 2007 og understreger vigtigheden af regionalt samarbejde, gode naboforhold og behovet for gensidigt at finde acceptable løsninger på udestående spørgsmål i processen for en tilnærmelse til EU;

39. støtter Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regerings bestræbelser på at oprette fælles udvalg for uddannelse og historie med de EU-medlemsstater, der grænser op til landet, med henblik på at gennemgå mulige fejl og fejlfortolkninger af historien, som måtte ligge til grund for uoverensstemmelser, og opfordrer indtrængende myndighederne til at fremme den fælles fejring af Makedoniens fælleskulturelle og historiske arv med nabolandene;

40. konstaterer, at selv om landet har gjort væsentlige fremskridt siden 2005, hvor det fik kandidatstatus, er det eneste af de tre EU-kandidatlande, der endnu ikke er indledt optagelsesforhandlinger med; mener, at denne undtagelse bør ophøre; opfordrer Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at sikre, at de nødvendige reformer gennemføres; opfordrer Kommissionen til på baggrund af sin meddelelse om landene på det vestlige Balkan at fastlægge en række referenceværdier, der fører til iværksættelse af forhandlingerne, såfremt landet overholder dem, hvad der yderligere vil fremme stabiliteten og styrke det europæiske perspektiv for landene på det vestlige Balkan;

41. glæder sig over regeringens forberedelser af gennemførelsen af førtiltrædelsesinstrumentet (IPA), som har lettet undertegnelsen af finansieringsaftalen for IPA 2007 og rammeaftalen for 2007-2013; påpeger på ny IPA's betydning for forberedelsen af et kommende EU-medlemskab; opfordrer såvel regeringen som Kommissionen til at fremskynde det forberedende arbejde og dermed åbne mulighed for en hurtig gennemførelse af et decentraliseret system til forvaltning af IPA med henblik på at sikre større effektivitet og lokalt ejerskab under processen;

42. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til regeringen og parlamentet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(1)

EUT L 35 af 7.2.2006, s. 57.

(2)

SEK(2007)1432.

(3)

EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 480.

(4)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0352.

(5)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0454.

(6)

Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0453.


BEGRUNDELSE

1. Prioriteringer i den anden årlige statusrapport

Den 12. juli 2007 godkendte Parlamentet på sit plenarmøde den første årsrapport om det kandidatland, der af flertallet af medlemsstaterne benævnes "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien", og som i henhold landets egen grundlov hedder "Republikken Makedonien".

Rapporten beskæftigede sig med en række emner, bl.a. miljøproblemerne, forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og public service-radio- og -tv-virksomhed. Det var dog snarere tre andre hovedtemaer, der tiltrak sig opmærksomheden: den store albanske befolkningsgruppes status, forholdet til det sydlige naboland Grækenland og datoen for indledning af forhandlinger om EU-medlemskab. Interessen for disse tre emner er blevet endnu større i det forløbne år. Desuden vil de to første punkter kunne få stor betydning for det tredje. I den anden rapport lægges hovedvægten på de fremskridt, der er gjort inden for hvert af de tre punkter.

2. Forholdet mellem det tidligere Jugoslavien og EU

Forløberen for EU, De Europæiske Fællesskaber, og deres medlemsstater havde i årene 1957-1991 altid haft gode forbindelser med den tidligere Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien. Forbindelserne var i vidt omfang anderledes end med andre stater i Central- og Østeuropa, der blev ledet af partier, som kaldte sig kommunistiske, og som var adskilt fra Vest- og Sydeuropa af "Jerntæppet". Ingen forventede militære trusler fra Jugoslavien. Landet deltog ikke i "den kolde krig", udviklede intensive kontakter med den tredje verden og skabte international opmærksomhed ved aktivt at inddrage arbejdstagerne i virksomhedsdemokratiet. Der var et betydeligt grænseoverskridende samarbejde mellem Vest- og Sydeuropa og Jugoslavien. Relativt mange jugoslaver havde mulighed for at besøge landene i det vestlige og sydlige Europa eller at arbejde der i længere perioder. For mange indbyggere i andre lande var Jugoslavien et vigtigt feriemål, især Alpeområdet, kysten og Ohrid-søen. Desuden var landet et vigtigt forbindelsesled mellem Grækenland og de øvrige EF-lande. Hvis Jugoslavien ikke var ophørt med at eksistere, havde det sandsynligvis kunnet blive medlem af EU tidligere end nogle af nuværende medlemsstater. Det er ikke så meget sammenbruddet, men snarere de forfærdelige voldshandlinger, som ledsagede opløsningen, der i en tidlig fase i alvorlig grad forsinkede EU-medlemskabet. I mellemtiden er det tidligere Jugoslaviens territorium nu fuldstændigt omgivet af EU-medlemsstater.

3. Fastholdelse af forspringet som kandidatland

Af de tidligere jugoslaviske republikker er det kun Slovenien, der ved den store udvidelse i 2004 blev EU-medlem. Forhandlingerne med kandidatlandet Kroatien forløber uden problemer og vil kunne afsluttes i 2009, så landet i løbet af få år kan blive EU's 28. medlemsstat.

Også Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har siden 2005 haft status som kandidatland og kan forvente, at tiltrædelsesprocessen vil forløbe parallelt med Kroatiens. Kun det forhold, at denne stat befinder sig i den sydlige del af det tidligere Jugoslavien, der altid har været økonomis svagere end den nordlige del, vil kunne medføre vanskeligheder og forsinkelser af forhandlingerne. Denne status som kandidatland indebar et forspring i forhold til de jugoslaviske efterfølgerstater Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Serbien. Dette er endnu mere udtalt i forhold til den autonome serbiske provins Kosovo, der har betragtet sig selv som selvstændigt siden 1990'erne, som efter 1999 ikke længere har kunnet forvaltes fra serbisk side, og som forventes i 2008 at opnå den ønskede internationale anerkendelse som selvstændig stat efter sytten års ventetid.

De jugoslaviske efterfølgerstater, der endnu ikke har opnået status som kandidatlande, har indtil videre kun fået tilbudt stabiliserings- og associeringsaftaler, og siden Det Europæiske Råd i Thessaloniki har fået stillet medlemskab i udsigt på længere sigt. Det er for øjeblikket et spørgsmål, om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fortsat kan bevare sit forspring i forhold til de øvrige efterfølgerstater. Der tales på nuværende tidspunkt om, at Serbien skal tildeles status som kandidatland. Indholdet af denne status er dog blevet uklart, eftersom optagelsesforhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke efter to år som forventet er gået i gang. Hermed er landet blevet placeret i en særlig kategori sammenlignet med de to andre kandidatlande. Der forhandles ikke blot med Kroatien, men også med Tyrkiet, som ved indledningen af forhandlingerne ikke opfyldte de kriterier, der på et senere tidspunkt vil være afgørende for det endelige resultat. Der hersker i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien betydelig skuffelse over forsinkelsen. Såfremt der ikke hurtigt indledes forhandlinger, risikerer indholdet af statussen som kandidatland at blive udhulet, ikke bare for dette land, men også for andre lande, der ønsker at blive kandidatlande.

4. Begrænset optagelses- og integrationskapacitet i EU

Umiddelbart efter den kolde krigs afslutning (1989) var der stor opmærksomhed på og tilslutning til en udvidelse af det daværende samarbejde, der var begrænset til Vest- og Sydeuropa, til de stater, der hidtil var blevet betragtet som "den modsatte lejr". Ikke kun de politisk ansvarlige, men også opinionen blev vundet for optagelsen af et større antal nye medlemsstater. Den betydelige prestige, der dengang var knyttet til gennemførelsen af en større udvidelse mod øst, findes ikke længere. Den offentlige opinion er blevet mere kritisk, og det forventes først og fremmest, at der tages hensyn til de problemer, der anses for at være resultatet af de tidligere udvidelser. Nye lande vurderes strengere, og de må nu betale prisen for det, der ikke gik godt ved den seneste udvidelse. En saglig afvejning af fordele og ulemper for EU og dens nuværende medlemsstater spiller i dag en langt større rolle end dengang. Forventning om problemer og de omkostninger, der kan forudses, kunne være grunde til, at det ikke haster med en udvidelse.

Det er nu tabu at nævne definitive datoer for optagelsen af nye medlemsstater og at optage et stort antal nye medlemsstater. De enkelte stater vurderes kritisk på grundlag af deres egne resultater. Hertil kommer, at to synspunkter står over for hinanden, når det gælder det tidligere Jugoslaviens efterfølgerstater:

a.  Der bør findes en varig løsning på de problemer, der forekommer i disse lande, især med hensyn til forståelsen mellem de forskellige etniske grupper i landene og med nabolandene, inden der kan blive tale om EU-medlemskab.

b.  Det haster med EU-medlemskab, der anses som den bedste garanti for fred, demokrati, stabilitet og økonomisk udvikling, idet det forventes, at EU kan yde et vigtigt bidrag til en løsning af problemerne, bl.a. forholdet mellem de forskellige befolkningsgrupper og med nabolandene.

5. Etniske forskelle og modstridende interesser

Området har siden begyndelsen af det 20. århundrede været kendt under betegnelsen Makedonien, det blev efter Osmannerrigets opløsning delt mellem Jugoslavien, Grækenland og Bulgarien og var karakteriseret ved dets mange forskellige folkeslag. I den nordlige del af Makedonien, på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens territorium, er den befolkningsgruppe, som taler den makedonske variant af de slaviske sprog, i flertal. I den nordvestlige del af landet er den albansktalende befolkningsgruppe derimod i flertal Den udgør omtrent en fjerdedel af befolkningen. Den øvrige del består af mindre grupper som romaer, tyrker og vlakker.

I nogle af de andre jugoslaviske efterfølgerstater førte de etniske forskelle, som er relativt mere beskedne, i 1990'erne til voldelige konflikter og etniske udrensninger. I sammenligning med Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Serbien (især Kosovo) er forholdene i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien overskuelige og er forblevet fredelige. Efter en kortvarig væbnet konflikt i den nordvestlige albansktalende del af landet, er der indgået aftaler om en decentralisering på kommunalt niveau, og i stedet for den slaviske dominans lægges der stadig større vægt på landets multietniske karakter.

Allerede inden konflikten i 2001 var der i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering repræsenteret et parti, der havde rod i den albanske befolkningsgruppe. Det var i den tidligere regering partiet for demokratisk integration (DUI), der opstod efter konflikten i 2001. I mellemtiden er dette parti blevet det største parti blandt de albansktalende og endog det største i landet. Det forhold, at det største parti i denne befolkningsgruppe kun har ledelsesansvar på lokalt niveau, har ført til spændinger. I modsætning til andre stater med flere sprog som Belgien, Spanien, Det Forenede Kongerige og Italien findes der ikke i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien noget kompetenceniveau mellem kommuner og stat, hvor et stort regionalt parti kan spille en dominerende rolle. DUI kræver deltagelse i regeringen på nationalt niveau og mener, at der ikke tages hensyn til de albanske interesser i det omfang, som var fastsat i Ohrid-Rammeaftalen fra 2001. I en periode boykottede partiet parlamentsmøderne i protest. I mellemtiden er der indgået en aftale mellem det største regeringsparti VMRO-DPMNE og DUI om nogle af de 45 lovforslag, der skal vedtages med kvalificeret flertal ("Badinter-flertal"), og boykotten er blevet indstillet.

6. Bilæggelse af uoverensstemmelsen med Grækenland

EU-medlemsstaten Grækenland er yderst interesseret i sit nordlige naboland. Græske virksomheder er her de vigtigste investorer, og Grækenland er fortaler for en hurtig udvidelse af EU med de tilgrænsende og nærliggende stater. I adskillige år modsatte Grækenland sig betegnelsen "Makedonien" som navn på den nordlige nabostat, der var blevet uafhængig i 1991, fordi dette navn blev opfattet som et krav på en del af Grækenlands territorium. Der blev udelukkende talt om "Skopje" (efter hovedstaden) eller FYROM (den engelske forkortelse for "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien", eller det henvistes til, at området i det tidligere kongerige Jugoslavien (1929-1941) blev benævnt provinsen Vardarska.

Den græske holdning er nu under radikal forandring. Det erkendes, at den nordlige nabostat er en del af det område, der fra gammel tid benævnes Makedonien, og at indbyggerne identificerer sig med dette navn. I et interview med den græske udenrigsminister Dora Bakoyannis oplystes det i det athenske dagblad "Kathimerini" den 14. oktober 2007, at denne tilstræber en hurtig og definitiv løsning, hvor navnet "Makedonien" kan indgå. Grækenland satser nu på et gensidigt acceptabelt sammensat navn, hvoraf det fremgår, at der ikke er tale om hele Makedonien, men kun om den nordlige, højereliggende del, som nu forvaltes af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. FN's sonderinger blev genoptaget i december 2007 af Matthew Nimitz, der har aflagt besøg i de to hovedstæder. Det er muligt, at der findes en løsning på navnespørgsmålet, inden afgørelsen i 2008 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens tiltrædelse af NATO vil kunne give anledning til nye gnidninger på dette område. Enighed om dette spørgsmål kan desuden fremskynde en videreførelse af processen for tiltrædelse af EU, også fordi nabolandet Grækenland vil være en vigtig fortaler for medlemskab.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.2.2008

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

56

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Monika Beňová, Elmar Brok, Colm Burke, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Hanna Foltyn-Kubicka, Michael Gahler, Georgios Georgiou, Bronisław Geremek, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Klaus Hänsch, Richard Howitt, Jana Hybášková, Anna Ibrisagic, Metin Kazak, Maria Eleni Koppa, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Johannes Lebech, Emilio Menéndez del Valle, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Pasqualina Napoletano, Vural Öger, Cem Özdemir, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Hubert Pirker, Samuli Pohjamo, Bernd Posselt, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Hannes Swoboda, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Kristian Vigenin, Zbigniew Zaleski, Josef Zieleniec

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Mariela Velichkova Baeva, Cristian Silviu Buşoi, Giulietto Chiesa, Andrew Duff, Árpád Duka-Zólyomi, David Hammerstein, Evgeni Kirilov, Jaromír Kohlíček, Erik Meijer, Nickolay Mladenov, Borut Pahor, Józef Pinior, Antolín Sánchez Presedo, Inger Segelström, Marcello Vernola

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Renate Weber

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik