BETÆNKNING om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision
2.4.2008 - (2007/2254(INI))
Retsudvalget
Ordfører: Klaus-Heiner Lehne
Rådgivende ordfører (*):
Ieke van den Burg, Økonomi- og Valutaudvalget
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision
Europa-Parlamentet,
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Et resultatorienteret Europa - anvendelse af fællesskabsretten" (KOM(2007)0502),
- der henviser til Kommissionens meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (KOM(2007)0394),
- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Små og mellemstore virksomheder (SMV) - nøglen til øget vækst og beskæftigelse. En midtvejsevaluering af moderne SMV-politik" (KOM(2007)0592),
- der henviser til konklusionerne fra den 2832. samling i Rådet (konkurrence) den 22.-23. november 2007 om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision,
- der henviser til forretningsordenens artikel 45,
- der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0101/2008),
Generelt
1. glæder sig over det almindelige formål med ovennævnte meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (herefter "meddelelsen") til reduktion af de administrative byrder for virksomhederne i Europa og sigtende mod, at de kan konkurrere mere effektivt og opnå større succes i et globalt miljø, hvor konkurrencen er meget hård; gør opmærksom på, at Kommissionen bør basere lovgivningsmæssige forslag på konsekvensanalyser af lovgivningen, især med henblik på mellemstore og små virksomheder samt mikrovirksomheder, samtidig med at man garanterer retssikkerheden og bevarer den gældende fællesskabslovgivning overalt i det indre marked og sikrer overensstemmelse med den fastlagte harmoniseringsprocedure med hensyn til rapporteringskrav og revision; gør ligeledes opmærksom på, at der på en afbalanceret måde bør tages hensyn til alle berørte parters interesser, herunder investorer, ejere, kreditorer og arbejdstagere samt til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet;
Valgmulighed 1
2. afviser meddelelsens valgmulighed 1, nemlig at se på, om de gældende EU-regler inden for selskabsret bør begrænses til de retsakter, der specifikt regulerer grænseoverskridende spørgsmål; er dog ikke fuldstændig modstander af en ophævelse af enkelte bestemmelser, som ud fra de berørte parters synspunkt ikke længere er nødvendige eller ikke er til gavn for virksomhederne, forudsat at en sådan ophævelse ikke er i modstrid med offentlighedens interesser;
3. finder i forbindelse med valgmulighed 1, at de omhandlede selskabsdirektiver, nemlig andet, tredje, sjette og tolvte direktiv, har skabt mulighed for at sammenligne virksomheder, hvilket er vigtigt for investorers og kreditorers grænseoverskridende aktiviteter, og at de derfor ikke bør ophæves igen;
4. finder i forbindelse med valgmulighed 1, at der bør gennemføres en omfattende konsekvensanalyse, hvori de forventede besparelser ved at ophæve direktiver sammenholdes med omkostningerne ved at have et indre marked med 27 forskellige selskabsretssystemer;
5. konstaterer, at de vigtigste bureaukratiske hindringer som f.eks. de mange anmodninger om oplysninger og indberetningskravene navnlig på det skattemæssige og sociale område generelt forårsages af medlemsstaternes forvaltninger og falder uden for Fællesskabets kompetenceområde;
Gennemførelse i medlemsstaterne
6. understreger, at medlemsstaterne ofte ikke udnytter de valgfrie afbureaukratiseringsforanstaltninger og dermed ikke lader fællesskabsrettens muligheder for forenkling komme virksomhederne til gode, og at medlemsstaterne tværtimod oven i eksisterende fællesskabsbestemmelser indfører strengere nationale bestemmelser; anmoder dog Kommissionen om at undersøge, hvorvidt gennemførelsen af direktiver som f.eks. direktivet om finansiel gennemskuelighed har ført til såkaldt "goldplating" i medlemsstaterne; understreger, at Kommissionen bør fremme en udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og i den forbindelse gøre det klart, hvilken positiv virkning de forskellige initiativer med henblik på en forenkling har;
7. foreslår, at der sker en samordning mellem medlemsstaternes skattemyndigheder for i forenklingsøjemed at harmonisere de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge;
Valgmulighed 2
8. foretrækker principielt meddelelsens valgmulighed 2, nemlig at lovgiver i forbindelse med forenklingerne bør koncentrere sig om særskilte konkrete tiltag; er af den opfattelse, at specifikke forenklingsforanstaltninger kan omfatte behandling af spørgsmålet om ophævelse af visse særskilte krav i direktiverne;
9. understreger, at virkningerne af de ændringer, der er foretaget af direktiverne, først kan vurderes med tiden, og gør opmærksom på, at tredje og sjette selskabsdirektiv for kort tid siden er blevet ændret ved direktiv 2007/63/EF[1], og at gennemførelsesfristen for dette direktiv løber indtil den 31. december 2008; frygter, at yderligere ændringer af disse direktiver kan medføre en indholdsmæssig udhulning af de harmoniserede regler om omdannelse af selskaber;
10. gør opmærksom på, at andet selskabsdirektiv senest er blevet ændret ved direktiv 2006/68/EF[2], og at gennemførelsesfristen for dette direktiv løber indtil den 15. april 2008; gør i denne forbindelse opmærksom på KPMS's undersøgelse af gennemførligheden for et alternativt kapitalbevarelsessystem;
11. opfordrer Kommissionen til at afklare forholdet mellem selskabsretsdirektiverne, navnlig det andet, tredje og sjette direktiv, og IFRS-standarden;
12. understreger, at revision og oplysningskrav i forbindelse med børsnoterede selskaber er af væsentlig betydning for, at det indre marked kan fungere på en vellykket måde, og at nye elektroniske salgskanaler og teknologier som f.eks. de elektroniske rapporteringsformater (f.eks. XBRL) skal gøre det muligt at opfylde oplysningskravene på en økonomisk, effektiv og hurtig måde; bifalder den tilstræbte begrænsning af kravene om offentlighed i forbindelse med forenklingerne af første og ellevte selskabsdirektiv; understreger dog, at også oplysningskrav i lighed med andre forenklingsforanstaltninger bør gennemgås i hvert enkelt tilfælde ved hjælp af konkrete særskilte forenklingsforanstaltninger på grundlag af grundige konsekvensanalyser; foreslår, at undtagelsesbestemmelser for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder især bør have til formål at mindske administrative byrder og omkostninger, men ikke bør bringe begrundede informationsbehov i fare;
13. understreger, at der i ændringsforslagene fra 2006 til EU's regnskabsførelsesregler bl.a. kræves en redegørelse for virksomhedsledelse og bedre oplysninger om ikke-bogførte ordninger fra børsnoterede selskaber; erindrer om, at fristen for gennemførelsen af disse regler er den 5. september 2008; opfordrer medlemsstaterne til gennemførelse af disse regler så hurtigt som muligt; anmoder Kommissionen om sammen med International Accounting Standards Board (IASB) at sørge for yderligere at forbedre oplysninger i årsregnskaber om ikke-bogførte ordninger;
14. ser et behov for en gennemgang af statutten for det europæiske aktieselskab med det formål at give det en mere harmoniseret europæisk retlig form;
15. minder om, at målet om forenkling af de administrative krav bør være at tilskynde de små og mellemstore virksomheder til at udnytte de muligheder, som det indre marked rummer, og agere på tværs af grænserne;
16. udtrykker tilfredshed med indførelsen af mikroselskaber, der skal fritages for de fællesskabsretlige krav til regnskabsførelse, revision af årsregnskaber og offentliggørelse; opfordrer til at forhøje de tærskler for mikroselskaber, som nævnes i meddelelsen; foreslår, at overgangsperioderne for rapporteringskravene for de selskaber, der overskrider disse tærskler, bør forlænges på passende vis; foreslår en undersøgelse af, om lignende overgangsperioder skal indføres for selskaber, der ændrer retlig status;
17. påpeger i forbindelse med de tærskler, der er fastsat i det fjerde og syvende direktiv med henblik på at fritage små og mellemstore virksomheder for visse krav med hensyn til regnskabsaflæggelse og revision, at stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer er et vigtigt element for retssikkerheden og med henblik på at begrænse virksomhedernes administrative omkostninger; understreger i denne forbindelse dels, at de pågældende tærskler i fjerde direktiv netop er blevet ændret ved direktiv 2006/46/EF[3], og at medlemsstaterne har indtil den 5. september 2008 til at gennemføre dette direktiv i national ret, og dels at udvidelsen af EU har øget mangfoldigheden af de europæiske økonomier, og at revision af regnskaberne bidrager til at fremme udviklingen af en effektiv, sund og ansvarlig markedsøkonomi;
18. opfordrer Kommissionen til at følge op på den opfordring til aktiv fremme af en åben udveksling blandt medlemsstaterne af bedste praksis med henblik på at strømline oplysningskravene og til øget brug af elektroniske midler i forholdet mellem virksomheder og offentlige forvaltninger og mellem virksomheder, som Rådet gav udtryk for i sine konklusioner fra den 22.-23. november 2007;
19. opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at harmonisere klassifikationen af rapporteringskravene for finansielle oplysninger, som det bl.a. praktiseres i Nederlandene, og udnytte de nye teknologier med henblik på at begrænse udgifterne i forbindelse med oplysningskravene, samtidig med at man bevarer de fordele, som disse krav indebærer for markedsaktører, politiske beslutningstagere og offentlige forvaltninger;
Sarbanes-Oxley-lovgivingen
20. kræver, at ikke kun direktiverne nævnt i meddelelsen, men også de direktiver og regler, der er opstået som følge af den amerikanske Sarbanes-Oxley-lovgivning, som f.eks. gennemsigtighedsdirektivets bestemmelser, EU-lovgivningen om prospekter[4] eller fjerde og syvende selskabsdirektiv, bliver undersøgt for administrative byrder;
Supplerende lovgivning
21. understreger, at indførelsen af enklere erhvervsbetingelser også indebærer, at der skal skabes nye lovgivningsmæssige rammer for erhvervsvirksomheder; nævner i denne sammenhæng det fjortende selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted, retten til at vælge mellem en virksomhedsform med et eller to niveauer i ledelsesstrukturen samt det forslag til retsakt om et europæisk privat selskab, som Kommissionen har stillet i udsigt til midten af 2008;
22. er overbevist om, at styringspolitiske ordninger er nødvendige på visse områder for at skabe et frugtbart erhvervsklima, som f.eks. når det gælder gennemsigtighed for institutionelle investorer;
23. er af den opfattelse, at tilvejebringelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ville gøre statutten for det europæiske selskab mere nyttig og effektiv;
24. mener, at angivelse af udskudt skat i regnskaberne er en uforholdsmæssig stor byrde for små og mellemstore virksomheder, og at det ikke giver nogen oplysninger af nogen særlig værdi for dem, der læser årsregnskaberne; foreslår derfor afskaffelse heraf;
25. henstiller til anvendelse af "én gang for alle-princippet", således at virksomhederne ikke skal sende de samme oplysninger mere end én gang eller til flere end én modtager;
Følgerne af EF-Domstolens dom i VW-sagen
26. betragter Domstolens dom i sag C-112/05, Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland, om frie kapitalbevægelser som et incitament for Kommissionen til at få fjernet særlige individuelle hindringer for kapitalens frie bevægelighed i medlemsstaterne, som reelt begunstiges eller tolereres i den nationale lovgivning; henviser i denne sammenhæng til generaladvokatens forslag til afgørelse i forenede sager C-282/04 og C-283/04, Kommissionen mod Nederlandene, punkt 24;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13.11.2007 om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber (EUT L 300 af 17.11.2007, s. 47).
- [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF af 6.9.2006 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 32).
- [3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14.6.2006 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer, 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber, 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber og 91/674/EØF om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EUT L 224 af 18.6.2006, s. 1).
- [4] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4.11.2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L af 31.12.2003, s. 64). Ændret ved direktiv 2008/11/EF (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 37).
BEGRUNDELSE
I. Meddelelsen fra Kommissionen
1. Meddelelse fra Kommissionen af 10. juli 2007 (KOM(2007)0394) om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision
Med sin meddelelse af 10. juli 2007 fastslår Kommissionen, at det er absolut nødvendigt med en omfattende gennemgang af gældende EU-ret inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision for at sikre, at selskaberne i EU bliver mere konkurrencedygtige og kan klare sig bedre i det stærkt konkurrenceprægede globale klima.
Hvad angår det videre forløb, ser Kommissionen i forbindelse med visse selskabsdirektiver, som primært omhandler nationale forhold, i alt væsentligt to valgmuligheder:
– Valgmulighed 1 består i at se på, om der i dag stadig er behov for alle de eksisterende direktiver, eller om de gældende EU-regler inden for selskabsret bør begrænses til de retsakter, der specifikt regulerer grænseoverskridende spørgsmål.
– Valgmulighed 2, som er langt mindre vidtgående, består i kun at koncentrere sig om særskilte konkrete forenklingstiltag til fordel for selskaberne i EU.
For resten af EU's selskabsret, som regulerer konkrete grænseoverskridende spørgsmål, og for regnskabsførelse og revision anser Kommissionen særskilte forenklingstiltag for at være det rette middel.
Mere specifikt opfordrer Kommissionen til, at der tages stilling til, hvorvidt reglerne om nationale fusioner og nationale spaltninger i tredje og sjette selskabsdirektiv, reglerne om aktieselskabers kapitalgrundlag eller i hvert fald kapitalvedligeholdelsessystemet i andet selskabsdirektiv og/eller reglerne om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar i tolvte selskabsdirektiv bør ophæves helt eller delvist. Hvis en sådan ophævelse ikke anses for hensigtsmæssig, bør der redegøres for, hvilke fordele der er ved at have de pågældende regler på EU-plan, og hvorfor disse fordele mere end opvejer de omkostninger, der er forbundet med reglerne.
2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. oktober 2007 (KOM)(2007)0592) "Små og mellemstore virksomheder (SMV) - nøglen til øget vækst og beskæftigelse. En midtvejsevaluering af moderne SMV-politik"
I det væsentligste sænkes tærskelværdierne for SMV'er, og disse betragtes derfor i et bredere perspektiv.
II. Ordførerens mening:
Ordføreren bifalder det mindst vidtgående alternativ gående ud på, at der i det mindste sker en forenkling af visse dele af tredje, sjette og formentlig også andet selskabsdirektiv. Disse direktiver indeholder i deres nuværende form så detaljerede regler, at medlemsstaterne næsten ingen spillerum har til at tilpasse deres nationale systemer til udviklingen i behovene hos selskaberne og de berørte parter i almindelighed. Navnlig forekommer en række af rapporteringskravene i tredje og sjette direktiv urimelige i dag.
Derudover er der behov for yderligere tiltag for at forenkle andre dele af de gældende EU-regler inden for selskabsret. Det gælder først og fremmest første og ellevte selskabsdirektiv. De muligheder, som teknologien åbner i dag, udnyttes stadig ikke fuldt ud i de bestemmelser, som disse to direktiver indeholder om offentliggørelse af information om selskaber.
Ifølge reglerne i første selskabsdirektiv skal visse oplysninger, der skal registreres i medlemsstaternes handelsregistre, desuden bekendtgøres i den nationale offentlige tidende. I de fleste tilfælde fører denne bekendtgørelse unødige ekstraomkostninger med sig for selskaberne, som kunne undgås fremover, da alle de pågældende oplysninger i dag er tilgængelige online via elektroniske handelsregistre.
Det ellevte selskabsdirektivs særlige krav om offentlighed for filialer fører betydelige omkostninger med sig for mange virksomheder på grund af nationale regler for formalia. Disse omkostninger bør reduceres til et minimum ved at begrænse medlemsstaternes mulighed for at have deres egne regler for formalia.
I bilag 3 foreslås en tilpasning af statutten for det europæiske selskab til EF-Domstolens seneste praksis; denne tilpasning kunne gennemføres samtidig med de foreslåede moderniserings- og forenklingstiltag.
På områderne regnskabsførelse og revision ville en yderligere forenkling af direktiverne være til gavn for SMV'er.
Den harmonisering af kravene til regnskabsførelse og revision, som fjerde, syvende og ottende direktiv har ført med sig, har øget kvaliteten af regnskabsførelse og revision betydeligt. Det overordnede mål med disse direktiver - til stadighed at bevare og forbedre kvaliteten af regnskabsførelsen og revisionen i EU - bør ganske vist fastholdes, men de nuværende krav i de pågældende direktiver fører ikke desto mindre administrative byrder med sig, som er unødigt tunge. De administrative byrder, der hviler på SMV'er, kan dog kun reduceres effektivt gennem tiltag både på EU-plan og på nationalt plan. Det er vigtigt, at den rapportering, der sker med forskellige formål (f.eks. skatter, statistik, socialsikring og beskæftigelse), sammenlægges på medlemsstatsniveau for at reducere den samlede byrde, der er forbundet med at føre flere forskellige regnskabs- og rapporteringssystemer.
Samtidig med det foreliggende forenklingsprojekt for SMV'er har International Accounting Standards Board (IASB) offentliggjort et udkast til en standard i form af et forslag til IFRS-standard for SMV'er. IASB's aktuelle arbejde er muligvis ikke tilstrækkeligt til reelt at gøre livet lettere for SMV'er i EU.
Det at undtage "mikroselskaber" fra anvendelsen af regnskabsdirektiverne tegner til at blive en succes. Udarbejdelse af årsregnskaber udgør en særlig belastning for mikroselskaber, og samtidig er disse årsregnskaber af ringe almen interesse. Hvis mikroselskaberne undtages fra regnskabsdirektiverne, kan medlemsstaterne efter eget skøn afgøre, hvilke forpligtelser der skal gælde for disse virksomheder. Det skal bemærkes, at mange medlemsstater allerede har indført kategorien "mikroselskaber".
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (*) (28.2.2008)
til Retsudvalget
om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision
(2007/2254(INI))
Rådgivende ordfører(*): Ieke van den Burg
(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 47
FORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. der henviser til sin beslutning om International Financial Reporting Standards (IFRS) og ledelsen af International Accounting Standards Board (IASB)[1], hvori Europa-Parlamentet fremsatte sine synspunkter om situationen for de europæiske SMV'er med hensyn til IFRS-standarderne;
2. støtter forenklingen af selskabsretten, især i SMV'ernes interesse, men understreger, at en sådan forenkling skal afbalanceres i forhold til alle berørte parters interesser, herunder investorer, ejere, kreditorer og arbejdstagere samt de offentlige myndigheder; understreger, at forenklingen ikke må undergrave disse berørte parters juridiske rettigheder;
3. understreger, at det i forbindelse med forenklingsproceduren, i det omfang dette kræver ændring af de eksisterende foranstaltninger, er nødvendigt at foretage undersøgelser fra sag til sag og fremsætte forslag baseret på detaljerede, neutrale, dybtgående indvirkningsevalueringer især med hensyn til mellemstore, små og mikroselskaber med henblik på nå frem til målet forenkling, samtidig med at man sikrer retssikkerheden og bevarer fællesskabsregelsættet overalt i det indre marked og sikrer overensstemmelse med den fastlagte harmoniseringsprocedure med hensyn til årsregnskaber og revision;
4. anbefaler samordning mellem medlemsstaternes skattemyndigheder for at standardisere de oplysninger, der kræves af virksomhederne med henblik på at forenkle sagerne;
5. støtter forenklingen af reglerne for regnskabsførelse for ikke-børsnoterede selskaber, men er ivrig efter at bevare gennemskuelighedskravene for alle selskaber med begrænset ansvar; foreslår, at fritagelse af små og mellemstore virksomheder og mikroenheder bør have til formål at mindske administrative byrder og omkostninger, men bør ikke bringe begrundede informationsbehov og adgang til finansieringsmuligheder i fare; opmuntrer til udveksling af bedste praksis vedrørende forenkling og gennemførelse af EU-bestemmelserne;
6. understreger, at mindskningen af den administrative byrde bør gennemføres via modernisering af reglerne om offentliggørelse og ved at anvende elektroniske distributionskanaler;
7. er af den opfattelse, at oprettelsen af en Common Consolidated Corporate Tax Base ville gøre statutten for Det Europæiske Selskab mere nyttig og effektiv;
8. udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om forenkling af proceduren for vedtagelse af tærskler; foreslår, at overgangsperioderne for rapporteringskravene for de selskaber, der overskrider størrelsestærsklerne, bør fastsættes til to år; opfordrer indtrængende til, at lignende overgangsperioder indføres for selskaber, der ændrer retlig status (f.eks. når et børsnoteret selskab ændres til ikke-børsnoteret eller ændres fra selskab med begrænset til ubegrænset ansvar), for at sikre, at sammenlignelige data skal offentliggøres i mindst to år efter ændringen;
9. understreger betydningen af direktivet om finansiel gennemskuelighed[2], men anmoder Kommissionen om at undersøge, om gennemførelsen deraf har ført til "goldplating" i medlemsstaterne;
10. understreger, at der i ændringsforslagene fra 2006 til EU's regnskabsførelsesregler bl.a. kræves en redegørelse for virksomhedsledelse og bedre oplysninger om ikke-bogførte ordninger fra børsnoterede selskaber; erindrer om, at fristen for gennemførelsen af disse regler er den 5. september 2008; opfordrer medlemsstaterne til gennemførelse af disse regler så hurtigt som muligt; anmoder Kommissionen om sammen med IASB at sørge for at forbedre oplysninger i årsregnskaber om ikke-bogførte ordninger;
11. er enig i, at det bør være lettere for selskaberne at blive børsnoterede og udarbejde, indgive og offentliggøre lovpligtige oplysninger; anbefaler, at udarbejdelse, anmeldelse og offentliggørelse af lovpligtig information bør gøres elektronisk i et interoperabelt selskabsregister; går stærkt ind for anvendelse af ny teknologi som f.eks. XBRL[3]; understreger, at sådanne oplysninger bør være let tilgængelige for investorer, kreditorer, arbejdstagere og de offentlige myndigheder overalt i Den Europæiske Union;
12. mener, at angivelse af udskudt skat i regnskaberne er en uforholdsmæssig stor byrde for SMV'erne, og at det ikke giver nogen oplysninger af nogen særlig værdi for dem, der læser årsregnskaberne; foreslår derfor afskaffelse heraf, forudsat at angivelse af eventuel udskudt skat forbliver en del af opgivelserne til revisorerne;
13. henstiller til anvendelse af "én gang for alle-princippet", således at virksomhederne ikke skal sende de samme oplysninger mere end én gang eller til flere end én modtager;
14. henstiller til, at der afholdes høringer vedrørende nødvendigheden og muligheden af at oprette et reguleringsorgan vedrørende regnskabsføring og revision.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
26.2.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
41 1 1 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Gabriele Albertini, Mariela Velichkova Baeva, Pervenche Berès, Slavi Binev, Sebastian Valentin Bodu, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Manuel António dos Santos, Christian Ehler, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in ‘t Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, Lapo Pistelli, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Ieke van den Burg, Cornelis Visser, Sahra Wagenknecht |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Harald Ettl, Werner Langen, Thomas Mann, Gianni Pittella, Bilyana Ilieva Raeva |
|||||
- [1] A6-0032/2008.
- [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
- [3] (eXtensible Business Reporting Language).
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
Dato for vedtagelse |
27.3.2008 |
|
|
|
||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
22 0 0 |
||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Carlo Casini, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Neena Gill, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Sharon Bowles, Mogens Camre, Janelly Fourtou, Jean-Paul Gauzès, Sajjad Karim, Kurt Lechner, Georgios Papastamkos, Michel Rocard, Gabriele Stauner, József Szájer, Jacques Toubon |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Gabriela Creţu |
|||||