BETÆNKNING om forvaltningen af dybhavsfiskebestande
2.4.2008 - (2007/2110(INI))
Fiskeriudvalget
Ordfører: Rosa Miguélez Ramos
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om forvaltningen af dybhavsfiskebestande
Europa-Parlamentet,
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemgang af forvaltningen af dybhavsfiskebestande (KOM(2007)0030),
– der henviser til forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (KOM(2007)0196),
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0103/2008),
A. der henviser til, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) både i sin henstilling om dybhavsarter fra 2002 og i den fra 2004 gør opmærksom på, at de fleste arter ligger under en sikker biologisk grænse; beklager, at EU har reduceret sin indsats på fiskeriområdet væsentligt mindre, end hvad der blev forlangt i ICES's henstillinger; understreger endvidere betydningen af bedre biologiske baggrundsoplysninger for at kunne fastsætte kvoter, som sikrer et bæredygtigt fiskeri;
B. der henviser til, at højsøflådernes fiskerivirksomhed - hvad enten de fisker i tredjelandes farvande, i områder, som reguleres af en regional fiskeriorganisation, eller i uregulerede højsøområder - skal foregå på rationel og ansvarlig måde i overensstemmelse med FN's havretskonvention, FN-aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande samt FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, og der henviser til, at både FN’s aftale om fiskebestande og FAO's adfærdskodeks kræver anvendelse af forsigtighedsprincippet,
C. der henviser til, at EU på topmødet i Johannesburg i 2002 forpligtede sig til at sikre et bæredygtigt fiskeri over hele verden og til at opretholde eller genopbygge fiskeressourcerne, især de overfiskede bestande, til et niveau med et maksimalt bæredygtigt udbytte, om muligt inden 2015,
D. der henviser til, at det kun er muligt at sikre en effektiv beskyttelse af havmiljøet og et bæredygtigt fiskeri, hvis alle interesserede stater samtykker heri og samarbejder,
E. der henviser til, at en systematisk indsamling af pålidelige data er hjørnestenen i vurderingen af fiskebestandene og den videnskabelige rådgivning, og de er derfor af afgørende betydning for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, og der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse erkender, at der ikke foreligger tilstrækkelige data til at foretage en videnskabelig evaluering af dybhavsfiskebestandenes tilstand, og at der hersker uoverensstemmelse med hensyn til, hvordan tilstanden skal defineres,
F. der henviser til, at den rapport, der blev offentliggjort i april 2007 af Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, behandler ændringen af tidsplanen for forelæggelse af videnskabelige rapporter og forbedring af disse rapporters kvalitet,
G. der henviser til, at det er nødvendigt med passende samfundsøkonomiske foranstaltninger, der kan kompensere fiskerne for omkostningerne ved den begrænsning af fiskeriet, som planerne om genopbygning af fiskebestandene indebærer,
H. der henviser til, at det i sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet[1], anbefalede en række foranstaltninger til at fremme bæredygtig udnyttelse af havet og bevarelse af de marine økosystemer;
1. glæder sig over de forsøg, som EF-fiskerflåden har gjort på at føre en bæredygtig fiskeripolitik, men konstaterer et vist misforhold mellem den situation, der beskrives i meddelelsen, og situationen, som den er i virkeligheden
2. påpeger, at der inden iværksættelse af nye forvaltningsforanstaltninger bør foretages en analyse af, hvorfor de nuværende foranstaltninger ikke anvendes, og af årsagerne til, at medlemsstaterne ikke opfylder deres forpligtelser eller opfylder dem med forsinkelse eller anvender andre metoder, hvilket gør det vanskeligt at analysere de faktorer, som har indvirkning på dette fiskeri;
3. gør opmærksom på, at de stadige ændringer af reglerne og fremsættelsen af nye forslag, uden at der gives tid til at gennemføre de allerede vedtagne forslag og behandle de indsamlede oplysninger på passende måde bidrager til at svække den fælles fiskeripolitiks troværdighed, og gør opmærksom på, at de eksisterende indsatsbegrænsninger har været bedre tilpasset til nogle arter end til andre;
4. er enig med Kommissionen i, at en systematisk indsamling af pålidelige data er hjørnestenen i vurderingen af fiskebestandene og den videnskabelige rådgivning; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og fiskeindustrien til at lukke de eksisterende lakuner, således at foranstaltningerne til kontrol med fiskeriindsatsen kan tilpasses de enkelte fiskeriformer, og erkender, at de fleste former for dybhavsfiskeri er blandet fiskeri;
5. erindrer Kommissionen om, at selv om de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og indsatsbegrænsningerne for denne form for fiskeri er blevet fastsat vilkårligt som følge af den beskedne biologiske viden, bør forsigtighedsprincippet finde anvendelse, og udnyttelsen af dybhavsfiskearterne bør tage nøje hensyn til de enkelte arters specifikke forhold, og TAC'erne bør fastsættes i overensstemmelse hermed på grundlag af nøjagtige videnskabelige undersøgelser;
6. bemærker, at Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[2] foreskriver brug af en forsigtighedstilgang, der i artikel 3 defineres således: "manglende pålidelige videnskabelige data bør ikke anvendes som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af målarter, tilknyttede eller afhængige arter og ikke-målarter samt deres miljø”;
7. understreger nødvendigheden af at indføre et forbud mod udsmid inden for dybhavsfiskeri, hvilket vil gøre det muligt for forskerne at undersøge den komplekse mangfoldighed af bl.a. mange ikke-spiselige arter, der landes;
8. mener, at Kommissionen som led i de foranstaltninger, der har til formål at reducere bifangster og forbyde udsmid, bør indføre et forbud mod alle fiskeriaktiviteter over undersøiske bjerge og hydrotermiske væld og inden for et område på fem mil fra alle identificerede koldtvandskoraler; mener ligeledes, at fiskeri med bundtrawl på dybder under 1000 m bør forbydes, og at overvågning og kontrol samtidig bør forstærkes;
9. bemærker, at talrige dybhavsarter tages som bifangst, og opfordrer derfor Kommissionen til at lægge mere vægt på kontrol med fiskeriindsatsen som et middel til at reducere bifangst; bemærker imidlertid, at restriktioner på netstørrelser er uegnede på grund af dybhavsfiskearternes form og størrelse;
10. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en samfundsøkonomisk evaluering af dybhavsfiskeriet samt en analyse af de virkninger, som nye reduktioner af fiskeriindsatsen ville få for sektoren, samt af virkningerne af en fortsat nedfiskning af de fiskebestande, som fiskeriet er afhængigt af; påpeger, at det er af afgørende betydning at opnå balance mellem samfundsøkonomiske behov og miljømæssig bæredygtighed;
11. erindrer om, at mange af disse fiskebestande forvaltes i internationalt farvand, og at de forskellige regionale fiskeriorganisationers foranstaltninger derfor bør koordineres, således at de foranstaltninger, der træffes, tager hensyn til alle de fiskerflåder, der driver denne form for fiskeri; mener, at EU bør arbejde på at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af FN’s Generalforsamlings resolution 61/105, for så vidt angår dybhavs- og bundfiskeri på det åbne hav; mener, at alle restriktioner bør gælde for fiskere fra alle kontraherende parter, således at ingen stilles dårligere end andre;
12. foreslår et forbud mod fiskeri i dybhavsområder, hvor der ikke hidtil er blevet fisket, indtil disse områder er kortlagt, og det på grundlag af videnskabelige oplysninger kan bekræftes, at bæredygtigt fiskeri kan finde sted uden fare for at reducere den biologiske mangfoldighed eller skade fiskenes levesteder, og at de relevante forvaltningsforanstaltninger er gennemført;
13. opfordrer Kommissionen til at indføre nye programmer for indsamling af videnskabelige oplysninger, om nødvendigt ved at anvende forskningsfartøjer; mener, at et eksempel kunne være den spanske fiskeriforvaltnings kortlægning af "Hatton Bank", hvor der fanges dybhavsarter, i det område, der reguleres af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav, og hvor forskningen har fokuseret på fordelingen af undersøiske bjerge, koldtvandskoraler og hydrotermiske væld med henblik på at fastlægge følsomme zoner inden for de områder, hvor fiskerflåderne udøver deres virksomhed;
14. er enig med Kommissionen om, at det i forbindelse med denne form for fiskeri er nødvendigt at anvende en økosystembaseret fremgangsmåde, men gør opmærksom på, at foranstaltningerne skal have et mindstemål af troværdighed og ikke må anvendes generelt, men kun på grundlag af vurderinger af indvirkningen på miljøet, for at undgå at lukke områder, hvor der ikke findes nogen risiko, medens områder, hvor der er kendskab til eksistensen af sårbare marine økosystemer, eller hvor der en sandsynlighed for, at sådanne findes, eller hvor fiskeressourcerne ligger under sikre biologiske grænser, bør lukkes for bundfiskeri; mener, at kortlægning af havbunden, undersøgelse af samspillet mellem de elementer, som indgår i økosystemerne og kendskab til havenes naturressourcer skal prioriteres højt, hvis EU's nye havpolitik skal blive en realitet;
15. gentager, at fiskerne og de sammenslutninger, som repræsenterer dem, skal høres og inddrages i fastlæggelsen af foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet, til forvaltning af ressourcerne og genopbygning af fiskebestandene;
16. er enig med Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur i, at det er nødvendigt at afsætte flere ressourcer - både menneskelige og økonomiske - til analyse af biomassen og fiskeridødeligheden inden for næsten alle former for fiskeri; mener desuden at det, for at den videnskabelige rådgivning kan accepteres af alle parter, er nødvendigt at fastlægge en klar strategi, således at overlapning og manglende synergi undgås;
17. udtrykker bekymring over den ineffektive og utilstrækkelige gennemførelse af de nuværende forskrifter i den fælles fiskeripolitik; opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågnings- og kontrolprocedurerne i medlemsstaterne;
18. understreger betydningen af at udvikle nye teknikker med henblik på at sikre et velfungerende kontrol- og overvågningssystem; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle kontrolteknikker og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger;
19. fremhæver fordelene ved at oprette et netværk af beskyttede havområder inden for Natura 2000-nettet, og mener, at et sådant skridt vil få en positiv indvirkning på overfiskede bestande; opfordrer medlemsstaterne til gøre brug af alle de muligheder, som de marine komponenter i Natura 2000-nettet giver;
20. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte alt ind på at sikre, at de eksisterende internationale dybhavsfiskeriaftaler gennemføres og om muligt forbedres;
21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme fælles retningslinjer, udveksle bedste praksis, forbedre anvendelsen af tilgængelig fællesskabsteknologi og inddrage tænketanke og ikke-statslige organisationer for mere effektivt at gennemføre foranstaltninger, der skal reducere ulovligt fiskeri og salg af ulovlige fangster på de europæiske markeder;
22. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder, der ikke skader miljøet og den økologiske biodiversitet som følge af uønskede bifangster eller unødvendig skade på andre levende organismer;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
1. Forslagets indhold
Kommissionen meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemgang af forvaltningen af dybhavsfiskebestande (KOM(2007)0030) af 29. januar 2007 har til formål at analysere effektiviteten af den lovgivning, der gælder for fiskeri af dybhavsarter, hvoraf nogle, om end ikke alle, har en meget lav produktivitet og er sent udviklede. Selv om denne form for fiskeri er af beskedent omfang i forhold til det kontinentale fiskeri, er dets økonomiske betydning stor for EF-fiskerflåderne, som påbegyndte deres fiskeri af disse bestande i 1990'erne, hvilket faldt sammen med nedgangen i fangsten af demersale arter, først og fremmest torsk.
Det drejer sig om blandet fiskeri, hvor situationen er usikker for de fleste bestande, som følge af de beskedne oplysninger, vi har, og hvor de forskellige arter, som er opført i bilagene, såsom hajer, orange savbug eller byrkelange, ikke fiskes direkte. Da de bevæger sig mellem fællesskabsfarvand og det område, der reguleres af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), opstår der undertiden uenighed om forvaltningsordningerne.
Der var ingen specifik regulering for denne form for fiskeri indtil 2003, hvor medlemsstaterne første gang fik tildelt kvoter, for perioden 2003-2004, på grundlag af historiske oplysninger og i overensstemmelse med forordning 2340/2002. Denne tildeling af kvoter for fiskeri af arter, som der allerede blev fisket efter, var meget kontroversiel, og det endnu mere efter reguleringen i 2004, hvor udvidelseslandene blev inddraget. Dette problem blev ikke løst, men fortsatte med at gøre sig gældende i de efterfølgende fordelinger af TAC'er, hvilket bevirkede, at nogle medlemsstater ikke var i stand til at bruge deres kvoter, medens andre opbrugte dem i årets første måneder.
Med Rådets forordning (EF) nr. 2340/2002 blev der indført en række meget restriktive krav med det formål at bremse udvidelsen af denne form for fiskeri: særlige fiskeritilladelser, begrænsning af fartøjernes kapacitet samt krav med hensyn til information og kontrol som f.eks. obligatoriske prøveudtagningsplaner, observatører om bord, indsamling af data og pligt til at lande fangster i bestemte havne.
For at forbedre beskyttelsen af disse bestande besluttede medlemmerne af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC), herunder EU, i 2004 at reducere fiskeriindsatsen for 2005 og 2006 med 30 % i forhold til 2003, der var det første år, som der forelå fangstoplysninger for. Ministerrådet skar denne procent ned til 10 % i 2005 samt yderligere 10 % i 2006 for at dæmpe de samfundsøkonomiske virkninger af denne foranstaltning. Ud over at fastsætte TAC'er for 2005 og 2006 blev der med Rådets forordning (EF) 2270/2004 for første gang indført kvoter for en række fiskebestande, der hidtil ikke havde været underkastet restriktioner, og der blev etableret et fredningsområde for orange savbug i farvandene vest for Det Forenede Kongerige og Irland.
I forbindelse med bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri vedtog Rådet desuden i oktober 2006 en forordning, der har til formål at gennemføre de beslutninger, der træffes af NEAFC vedrørende denne regionale fiskeriorganisations farvande, i fællesskabsretten. Ifølge de nye regler må fartøjer, der er involveret i ulovligt fiskeri, hverken anløbe fællesskabshavne eller fiske i fællesskabsfarvand, og det er forbudt at importere fisk, der stammer fra sådanne fartøjer. Medlemsstaterne må ikke lade sådanne fartøjer fiske under deres flag, og de er forpligtet til at opfordre importører, speditører og andre involverede brancher til ikke at handle med eller omlade fisk, der fanges af disse fartøjer.
De seneste afgørelser, der er truffet vedrørende disse arter, og som er yderst restriktive for nogle af dem, blev vedtaget af Rådet i november 2006 med Rådets forordning (EF) nr. 2015/2006, hvori der fastsættes TAC'er og kvoter for 2007-2008.
2. Ordførerens kommentarer
Kommissionen forsøger i sin meddelelse at evaluere reglernes effektivitet ud fra to synsvinkler, nemlig om de er hensigtsmæssige, og hvordan de anvendes. I betragtning af de fremskridt, der er gjort inden for denne form for fiskeri, og de talrige foranstaltninger, som EF-flåden allerede anvender (men som andre fiskerflåder fra lande uden for EF ikke er bundet af), ser situationen lidt alarmerende ud. Det er klart, at EF-fiskerflåden har begrænset sin fiskeriindsats i løbet af de senere år, både ved at reducere TAC'er og ved at reducere kapaciteten og oprette beskyttede områder. Samtidig er det ikke så få indvendinger, der er blevet fremsat mod disse regler både fra nationale forvaltningers og fiskerisektorens egen side.
Den første af disse indvendinger vedrører den manglende præcision af termen "dybhav". Kommissionen, der erkender, at der på det tidspunkt, hvor denne betegnelse blev indført, hverken fandtes biologiske eller videnskabelige oplysninger om dette spørgsmål, anvender denne tern om alle arter, der fanges på under 400 meters dybde, hvorved der sker en blanding af en bred vifte af arter uden fælles biologiske, områdemæssige eller morfologiske elementer. Manglende kendskab til den geografiske struktur og manglen på pålidelige videnskabelige oplysninger bevirker, at TAC'er og kvoter ikke blot fastsættes for kæmpestore forvaltningsområder, men at de også er yderst restriktive, endog ud over hvad der er fastfast for arter omfattet af genopbygningsplaner.
I betragtning af den tid, der er forløbet, burde Kommissionen være i stand til at skelne de arter, der har behov for beskyttelse på grund af deres særlige biologiske egenskaber, fra andre ikke-demersale arter, for hvilke der bør fastlægges langfristede mål for fiskerflåden. Kommissionen har allerede i mere end et tilfælde været nødt til at fjerne arter fra listen og erkende, at de kun blev taget som bifangst ved fiskeri på lavt vand. Efter ordførerens mening er det særdeles påkrævet, at Kommissionen fjerner forskelle i behandlingen af arterne, som ikke er fuldstændigt berettigede, og hurtigst muligt får afklaret situationen.
For så vidt angår hensigtsmæssigheden af TAC- og kvoteordningen som middel til at forvalte disse bestande, er det i hvert fald sikkert, at det i forbindelse med blandet fiskeri ikke er let at anvende hverken foranstaltningerne til kontrol af fiskeriindsatsen eller TAC'erne, som kun fastsættes for 9 af de 48 arter i bilag I og II i forordningen. Fra mange sider påpeges det, at alt for restriktive TAC'er kan medføre større udsmid, og det foreslås derfor at gennemføre forudgående evalueringer og øge kontrollen, navnlig med fiskerflåderne. De begrænsninger, der er planlagt for byrkelange, men også for brosme, øger rent faktisk udsmiddet af disse arter som bifangst, fordi disse arter lever tættere på vandoverfladen end andre arter i forslaget.
Et andet vigtigt spørgsmål er nødvendigheden af at afhjælpe problemet med udsmid og forvalte det bedre. Kommissionen, som kun synes at have ambitioner om, at ordningen skulle have "en eller anden virkning", er enig i, at det er nødvendigt at iværksætte en anden og mere effektiv type foranstaltninger.
For så vidt angår forvaltning af fiskeriindsatsen ved at begrænse kapaciteten, erkender Kommissionen, at man ved at lade alle fartøjer, der har tilladelse til højsøfiskeri (hvad enten de agter at fange dybhavsarter eller ej), omfatte af definitionen på fartøjer, der skal have særlig tilladelse, har skabt problemer med kontrol, samtidig med at adgangen til andre former for fiskeri er blevet begrænset unødigt.
Efter Kommissionens opfattelse skyldes den ringe succes med fiskerikontrolforanstaltningerne, at nogle medlemsstater ikke har gennemført disse foranstaltninger. Det rejser spørgsmålet om, hvad der er blevet gjort ved denne manglende gennemførelse, og hvorfor man ikke af hensyn til dem, der har opfyldt deres forpligtelser, klart nævner de skyldige og træffer de dermed forbundne foranstaltninger over for dem. Imidlertid tyder de oplysninger om den samlede fiskeriindsats, som mindst 10 medlemsstater dog har indberettet, på, at fiskeriindsatsen i 2005 højst udgjorde 65 % af fiskeriindsatsen i 2000, hvilket er i overensstemmelse med NEAFC's anbefalinger. Kommissionen erkender, at den nuværende kontrol, som finder anvendelse på alt blandet fiskeri, selv om nogle former måtte være mere bæredygtige end andre, skal reguleres i hvert enkelt tilfælde, alt efter hvad der er målarter, og hvilke der kun tages som bifangst.
Det er klart, at der er et presserende behov for flere og bedre oplysninger om de forskellige former for fiskeri, navnlig for så vidt angår de i bilag II anførte arter, samt behov for flere både menneskelige og økonomiske midler til forskning. Eksperterne fastholder i denne forbindelse nødvendigheden af, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) for hver enkelt fiskearts vedkommende fastlægger, hvilke bestande der kan udnyttes bæredygtigt, og anmoder ud over større videnskabelig nøjagtighed i prøveudtagningsplanerne, om større præcision i oplysningerne både fra Kommissionens og fra ICES' egen side. Med hensyn til lukkede områder, som der ikke foreligger pålidelige data for, tilrådes det at omdefinere dem og gøre dem mindre, fordi lukning af områder, hvor det er muligt at fiske, i praksis vil føre til, at ulovlige fartøjer fisker med større straffrihed på grund af parternes manglende interesse i at fiske, hvilket vil øge manglen på data til at evaluere ressourcerne i området.
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (11.10.2007)
til Fiskeriudvalget
om forvaltningen af dybhavsfiskebestande
(2007/2110 (INI))
Rådgivende ordfører: Marios Matsakis
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. minder om sin beslutning af 14. november 2006 om en tematisk strategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet[1], i hvilken det anbefalede en række foranstaltninger til at fremme bæredygtig udnyttelse af havet og bevaring af de marine økosystemer;
2. er enig med Kommissionen i, at den nuværende udnyttelse af dybhavsfiskebestandene uvægerligt må reduceres, og at de foranstaltninger, der på nuværende tidspunkt er gældende, ikke er blevet gennemført på tilstrækkelig vis til at have været effektive;
3. er bekymret over, at de samlede tilladte fangstmængder (TAC) er blevet væsentligt højere end dem, forskere anbefalede (i gennemsnit mellem 42 og 57 % højere), og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en betydelig reduktion af TAC for truede bestande;
4. er bekymret over at kunne konstatere, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) både i sin henstilling om dybhavsarter fra 2002 og i den fra 2004 gør opmærksom på, at de fleste arter ligger under en sikker biologisk grænse; beklager, at EU har reduceret sin indsats på fiskeriområdet væsentligt mindre, end hvad der blev forlangt i ICES's henstillinger; understreger endvidere betydningen af bedre biologiske baggrundsoplysninger for at kunne fastsætte kvoter, som sikrer et bæredygtigt fiskeri;
5. foreslår et forbud mod fiskeri i dybhavsområder, hvor der hidtil ikke er blevet fisket, indtil disse områder er kortlagt, og at det på grundlag af videnskabelige oplysninger kan antages, at der kan udøves et ansvarligt, bæredygtigt fiskeri i overensstemmelse med internationale foranstaltninger uden fare for at reducere den biologiske mangfoldighed og skade fiskenes levesteder;
6. udtrykker bekymring over den ineffektive og utilstrækkelige gennemførelse af de nuværende forskrifter; opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågnings- og kontrolprocedurerne i medlemsstaterne;
7. understreger betydningen af at udvikle nye teknikker med henblik på at sikre et velfungerende kontrol- og overvågningssystem; opfordrer Kommissionen til også fremover at udvikle kontrolteknikker, og gør i denne sammenhæng opmærksom på den mulighed, der ligger i elektroniske logbøger;
8. fremhæver fordelene ved at oprette et net for beskyttede havområder inden for Natura 2000-nettet, og mener, at et sådant skridt vil have en positiv indvirkning på overfiskede bestande; opfordrer medlemsstaterne til gøre brug af alle de muligheder, som de marine komponenter i Natura 2000-nettet giver;
9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte alt ind på at sikre, at de eksisterende internationale dybhavsfiskeriaftaler gennemføres og om muligt forbedres;
10. opfordrer Kommissionen til ikke at hindre medlemsstaterne i at indføre nationale fiskeristop og eventuelle andre begrænsninger af fiskeriet med henblik på at sikre bæredygtige fiskebestande;
11. minder om de mål, der blev etableret på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i september 2002, navnlig med hensyn til at opretholde eller genoprette fiskebestandene til niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte, med det formål at opfylde disse mål for udmarvede bestande omgående og om muligt senest i 2015;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle fælles retningslinjer, udveksle bedste praksis, forbedre anvendelsen af tilgængelig fællesskabsteknologi og inddrage tænketanke og ikke-statslige organisationer for mere effektivt at gennemføre foranstaltninger, der skal reducere ulovligt fiskeri og salget af ulovlige fangster på de europæiske markeder;
13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder, der ikke skader miljøet og den økologiske biodiversitet som følge af uønskede bifangster eller unødvendig skade på andre levende organismer;
14. opfordrer Kommissionen til at inddrage de relevante ikke-statslige organisationer mere i beslutningstagningsprocessen og være mere opmærksom på videnskabelige undersøgelser af konsekvenserne af overudnyttelse af de naturlige ressourcer og anvendelse af forældede metoder og teknologier, der har en negativ indvirkning på miljøet.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato vedtaget |
3.10.2007 |
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
29 1 3 |
|
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Adamos Adamou, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Anne Ferreira, Matthias Groote, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Jules Maaten, Marios Matsakis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Richard Seeber, Bogusław Sonik, Antonios Trakatellis, Anja Weisgerber, Glenis Willmott |
||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Giovanni Berlinguer, Philip Bushill-Matthews, Bairbre de Brún, Duarte Freitas, Genowefa Grabowska, Karsten Friedrich Hoppenstedt |
||
|
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning
|
|
||
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0486.
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET
|
Dato for vedtagelse |
27.3.2008 |
|
|
|
||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
16 4 2 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jim Allister, Elspeth Attwooll, Iles Braghetto, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Emanuel Jardim Fernandes, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Seán Ó Neachtain, Struan Stevenson, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Cornelis Visser |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ole Christensen, Dorette Corbey, Raül Romeva i Rueda, Thomas Wise |
|||||