BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning)
3.4.2008 - (KOM(2007)0443 – C6–0243/2007 – 2007/0163(COD)) - ***I
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Bernard Lehideux
(Omarbejdning - artikel 80 a i forretningsordenen)
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdning)
(KOM(2007)0443 – C6–0243/2007 – 2007/0163(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0443),
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 150, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6‑0243/2007),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter[1],
– der henviser til skrivelse af 24. januar 2008 fra Retsudvalget, stilet til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 80 a, stk. 3,
– der henviser til forretningsordenens artikel 80 og 51,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6–0131/2008),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret herunder og tilpasset udtalelse fra den rådgivende gruppe, der er sammensat af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens juridiske tjenester;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Ændringsforslag 1 Forslag til forordning Betragtning 20 | |
|
(20) Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre en effektiv kontrol med instituttets virksomhed. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for instituttets beslutningstagning og udpege direktøren. |
(20) Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne bør være repræsenteret i en bestyrelse, så de kan føre en effektiv kontrol med instituttets virksomhed. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige arbejdsprocedurer for instituttets beslutningstagning og udpege direktøren. |
Begrundelse | |
Forbindelserne mellem de decentraliserede EU-agenturer og Parlamentet er utilstrækkelige. Parlamentets medlemmer ved ofte alt for lidt om agenturernes opgaver og deres konkrete arbejde. For at råde bod herpå vil det være særdeles nyttigt, hvis Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts bestyrelse tæller repræsentanter fra Parlamentet. De pågældende repræsentanter kunne tjene som formidlere af instituttets gøremål til Parlamentets medlemmer. Det er tanken at skabe en kontakt, som øger forståelsen af instituttets virksomhed. | |
Ændringsforslag 2 Forslag til forordning Artikel 1 ‑ litra c | |
|
c) andre lande udpeget ved bestyrelsens beslutning på forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med EU’s prioriteter for forbindelser med tredjelande og i det omfang til rådighed værende midler gør det muligt. |
c) andre lande udpeget ved bestyrelsens beslutning efter udtalelse fra Kommissionen i overensstemmelse med EU’s prioriteter for forbindelser med tredjelande og i det omfang til rådighed værende midler gør det muligt. |
Begrundelse | |
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut bør ikke hindres i at udføre sit arbejde i lande, som ikke er omfattet af naboskabspolitikken eller førtiltrædelsesprogrammerne. Instituttets ekspertise kan være særdeles gavnlig for AVS-landene og de latinamerikanske lande, hvortil EU har tætte forbindelser. Derfor foreslår ordføreren, at den procedure, som gør lande berettiget til støtte fra instituttet, udvides til at omfatte andre tilfælde end de lande, der er omhandlet i artikel 1, litra a) og b). | |
Ændringsforslag 3 Forslag til forordning Artikel 2 ‑ litra a | |
|
a) formidle informationer, politikanalyser og rådgivning i relation til spørgsmål om udvikling af menneskelige ressourcer og deres forbindelse med sektorspecifikke politikmål i partnerlande |
a) formidle informationer, politikanalyser og rådgivning i relation til spørgsmål om udvikling af menneskelige ressourcer |
Begrundelse | |
Ændringsforslaget har til formål at gøre instituttets opgaver klarere. | |
Ændringsforslag 4 Forslag til forordning Artikel 2 ‑ litra a a (ny) | |
|
|
aa) Fremme af kendskabet til og analysen af de nationale og lokale arbejdsmarkeder |
Begrundelse | |
Begrebet "arbejdsmarked" skal forstærkes ved at fremhæve, at også socialiseringen af instrumenter til kendskab til de lokale arbejdsmarkeder hører til instituttets grundlæggende opgaver som støtte af den europæiske dimension i den menneskelige kapital. | |
Ændringsforslag 5 Forslag til forordning Artikel 3 ‑ stk. 3 | |
|
3. Med støtte fra Kommissionen samarbejder instituttet med de andre relevante fællesskabsorganer. Instituttet samarbejder navnlig med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) inden for rammerne af et fælles årligt arbejdsprogram, der er tilknyttet det årlige arbejdsprogram for det enkelte institut/agentur, med det formål at fremme synenergieffekten mellem de to organer. |
3. Med støtte fra Kommissionen samarbejder instituttet med de andre relevante fællesskabsorganer. Instituttet samarbejder navnlig med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) inden for rammerne af et fælles årligt arbejdsprogram, der er tilknyttet det årlige arbejdsprogram for det enkelte institut/agentur, med det formål at fremme synenergieffekten mellem de to organer samt at undgå overlapning af kompetenceområderne og dermed spild af værdifulde ressourcer. |
Begrundelse | |
Det bør undgås, at der sker overlapninger af arbejdsområder mellem instituttet og Fællesskabets øvrige organer, navnlig Cedefop. Herved kan der undgås spild af menneskelige og økonomiske ressourcer. | |
Ændringsforslag 6 Forslag til forordning Artikel 7 | |
|
Bestyrelsen |
Bestyrelsen |
|
1. Instituttet har en bestyrelse bestående af seks repræsentanter for medlemsstaterne og seks repræsentanter for Kommissionen samt tre repræsentanter for partnerlandene. |
1. Instituttet har en bestyrelse bestående af seks repræsentanter for medlemsstaterne, tre repræsentanter for Europa-Parlamentet og seks repræsentanter for Kommissionen samt tre repræsentanter for partnerlandene. |
|
Repræsentanterne kan erstattes med suppleanter, som udpeges samtidig. |
Repræsentanterne kan erstattes med suppleanter, som udpeges samtidig. |
|
2. Medlemsstaternes repræsentanter udpeges af Rådet ud fra deres erfaringer og ekspertise inden for instituttets arbejdsområde. |
2. Medlemsstaternes repræsentanter udpeges af Rådet ud fra deres erfaringer og ekspertise inden for instituttets arbejdsområde. |
|
Kommissionen udpeger sine egne repræsentanter. |
Kommissionen udpeger sine egne repræsentanter samt partnerlandenes repræsentanter på grundlag af deres erfaring og viden inden for instituttets arbejdsområde. |
|
|
Europa-Parlamentet udpeger sine egne repræsentanter. |
|
Partnerlandenes repræsentanter udpeges af Kommissionen. |
|
|
Kommissionen og Rådet tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen. |
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen. |
Ændringsforslag 7 Forslag til forordning Artikel 10 ‑ stk. 1 ‑ første afsnit | |
|
1. Instituttets direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, for en periode på fem år. Inden udnævnelsen kan den ansøger, bestyrelsen vælger, indkaldes i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. |
1. Instituttets direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over mindst tre kandidater, som Kommissionen forelægger, for en periode på fem år. Inden udnævnelsen indkaldes kandidaterne til stillingen i Europa-Parlamentets kompetente udvalg for at afgive en erklæring og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. |
Ændringsforslag 8 Forslag til forordning Artikel 13 ‑ stk. 4 a (nyt) | |
|
|
4a. Direktøren forelægger instituttets årsberetning i Europa-Parlamentets kompetente udvalg. |
Begrundelse | |
Forbindelserne mellem de decentraliserede EU-agenturer og Europa-Parlamentet er utilstrækkelige. Parlamentets medlemmer ved ofte alt for lidt om agenturernes opgaver og deres konkrete arbejde. Som det forholder sig nu, giver direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut møde hvert år i Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender på udvalgets indbydelse. Det er ønskeligt at institutionalisere direktørens tilstedeværelse i de kompetente udvalg ved offentliggørelsen af årsberetningen. | |
Ændringsforslag 9 Forslag til forordning Artikel 18 | |
|
Uden at dette berører ovennævnte kontrolforanstaltninger, herunder navnlig budget- og dechargeproceduren, kan Europa-Parlamentet eller Rådet når som helst anmode om at høre direktøren om ethvert spørgsmål, der har tilknytning til instituttets aktiviteter, bl.a. i forbindelse med offentliggørelsen af instituttets årsberetning. |
Uden at dette berører ovennævnte kontrolforanstaltninger, herunder navnlig budget- og dechargeproceduren, kan Europa-Parlamentet eller Rådet når som helst anmode om at høre direktøren om ethvert spørgsmål, der har tilknytning til instituttets aktiviteter. |
Begrundelse | |
Ordføreren foreslår, at forelæggelsen af årsberetningen formaliseres inden for rammerne af artikel 13. | |
- [1] EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.
BEGRUNDELSE
Baggrund
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (i det følgende benævnt "erhvervsuddannelsesinstituttet" eller "instituttet") er et decentralt EU-agentur oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990[1]. Instituttet har hjemsted i Torino i Italien.
Ifølge forordningen om oprettelse af instituttet har det som overordnet mål at bidrage til udviklingen af erhvervsuddannelsessystemerne i de partnerlande, der falder ind under dets geografiske dækningsområde.
Instituttet blev oprindelig oprettet for at støtte gennemførelsen af Phare-programmets eksterne bistandsprogram på erhvervsuddannelsesområdet. Instituttet har efter tre på hinanden følgende ændringer af forordningen om dets oprettelse imidlertid fået udvidet sit geografiske dækningsområde til også at omfatte lande under de tidligere Tacis-, Cards- og Meda-programmer.
Siden ovennævnte forordning sidst blev ændret, er der sket en betydelig udvikling i perspektiverne for EU's politikområder, både for så vidt angår almen uddannelse og erhvervsuddannelse og når det gælder forbindelser med tredjelande, og der er blevet indført nye instrumenter til at gennemføre disse politikker. Der er derfor behov for at foretage en ny ændring af forordningen om oprettelse af erhvervsuddannelsesinstituttet for at tage højde for den seneste udvikling, ajourføre instituttets rolle og opgaver og skabe et sundt grundlag for dets fremtidige arbejde.
1. Retsgrundlag
Det foreslåede retsgrundlag for den omarbejdede forordning er traktatens artikel 150 om erhvervsuddannelse, særlig stk. 3, hvoraf det fremgår, at "Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelsesforhold".
Dette retsgrundlag synes at være det mest relevante for forordningen om oprettelse af erhvervsuddannelsesinstituttet.
2. Udvidelse af erhvervsuddannelsesinstituttets mandat til at omfatte livslang læring og arbejdsmarkedsspørgsmål
Ordføreren støtter Kommissionens ønske om ikke at ville begrænse mandatet til erhvervsuddannelse.
Gennem erhvervsuddannelse erhverves traditionelt arbejdsrelaterede færdigheder, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet.
Det er ordførerens opfattelse, at erhvervsuddannelsesinstituttets emnespecifikke mandat bør gøres bredere og omfatte udvikling af menneskelige ressourcer, herunder især uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslangt perspektiv, og dermed forbundne arbejdsmarkedsspørgsmål.
3. Udvidelse af erhvervsuddannelsesinstituttets geografiske dækningsområde under henvisning til de prioriterede områder i EU's politik for forbindelser med tredjelande
Kommissionen foreslår, at erhvervsuddannelsesinstituttets primære dækningsområde ajourføres under henvisning til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI). Ordføreren støtter en sådan ajourføring.
Derimod er det ordførerens overbevisning, at Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut skal kunne støtte alle EU's partnerlande, dvs. også andre lande end dem, der er omfattet af naboskabspolitikken og førtiltrædelsesprogrammerne, f.eks. landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de latinamerikanske lande.
Støtte til erhvervsuddannelsespolitikken i lande, der er ramt af reformen af markedsordningen for sukker er et eksempel på et område, hvor der kan gøres brug af erhvervsuddannelsesinstituttet, da disse lande er blevet tvunget til at foretage gennemgribende reformer af deres industrisektor og ydermere diversificere deres aktivitetsområder. Denne udvikling har krævet en tilpasning af de menneskelige ressourcer, hvilket erhvervsuddannelsesinstituttet med fordel kunne have bidraget til.
I den forbindelse mener ordføreren, at den procedure, som Kommissionen foreslår for at sikre, at instituttet kan udføre sine opgaver i lande, der ikke er omfattet af dets primære dækningsområde, er for restriktiv. Derfor foreslår ordføreren, at den procedure, som gør lande berettiget til støtte fra instituttet, udvides til at omfatte andre tilfælde end de lande, der er omhandlet i artikel 1, litra a) og b).
4. Styrkelse af forbindelserne mellem erhvervsuddannelsesinstituttet og Europa-Parlamentet
Forbindelserne mellem de decentraliserede EU-agenturer og Parlamentet er utilstrækkelige. Parlamentets medlemmer ved ofte alt for lidt om agenturernes opgaver og deres konkrete arbejde.
Det er ordførerens klare overbevisning, at det er nødvendigt at skabe en kontakt mellem Parlamentet og instituttet for at øge forståelsen af instituttets virksomhed hos medlemmerne.
Ordføreren anser det for det første for særdeles nyttigt, hvis instituttets bestyrelse tæller repræsentanter fra Parlamentet. De pågældende repræsentanter kunne tjene som formidlere af instituttets gøremål til alle Parlamentets medlemmer. I øvrigt udpeger Parlamentet i forvejen tre repræsentanter til en række andre EU-agenturer[2].
For på samme måde at fremme kontakten mellem Parlamentet og instituttet foreslår ordføreren for det andet, at de kompetente udvalg i Parlamentet kan stille de kandidater, som Kommissionen har foreslået, alle relevante spørgsmål, inden stillingen som direktør for instituttet besættes.
Endelig foreslår ordføreren, at erhvervsuddannelsesinstituttets direktør forpligtes til at møde op i Parlamentet ved offentliggørelsen af årsberetningen. De sidste mange år har direktøren én gang årligt givet møde i Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender på udvalgets indbydelse, men denne indbydelse har hidtil ikke været formaliseret.
5. Udnævnelse af erhvervsuddannelsesinstituttets direktør
For at bestyrelsen kan udøve sin beslutningsmyndighed korrekt, skal Kommissionen foreslå mindst tre kandidater.
___________________
- [1] EFT L 131 af 23.5.1990, s. 1.
- [2] Det Europæiske Miljøagentur (artikel 8 i forordning 1210/90/EØF), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (artikel 14 i forordning (EF) nr. 851/2004), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (artikel 25 i forordning (EF) nr. 178/2002), Det Europæiske Lægemiddelagentur (artikel 65 i forordning (EF) nr. 726/2004), Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (artikel 8 i forordning (EØF) nr. 302/93) og det Europæiske Kemikalieagentur (artikel 79 i forordning (EF) nr. 1907/2006).
BILAG 1: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
RETSUDVALGET
FORMANDEN
Ref.: D(2007)4179
Jan ANDERSSON
Formand for Udvalget om Beskæftigelse og
Sociale Anliggender
ASP 14G306
Bruxelles
Om: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (KOM(2007)0443 - C6-0243/07 2007/0163(COD)) (omarbejdet)
Retsudvalget, som jeg har den ære at være formand for, har behandlet ovennævnte forslag, i henhold til artikel 80 a om omarbejdning, som indført i Parlamentets forretningsorden ved afgørelse af 10. maj 2007.
Artikel 80 a, stk. 3, lyder som følger:
"Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom.
Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 150 og 151, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer.
Formanden for udvalget kan dog undtagelsesvis efter en konkret vurdering beslutte, at der kan stilles ændringsforslag til de uændrede dele, hvis han skønner, at det er nødvendigt af hensyn til den indre sammenhæng i teksten eller sammenhængen med andre ændringsforslag, der opfylder betingelserne for behandling. Disse grunde anføres i en skriftlig begrundelse til ændringsforslagene".
På grundlag af udtalelsen fra Juridisk Tjeneste, hvis repræsentant deltog i møderne i den rådgivende gruppe, som behandlede forslaget om omarbejdning, og i overensstemmelse med ordførerens henstillinger er Retsudvalget af den opfattelse, at det pågældende forslag ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, og at forslaget, hvad angår kodificeringen af de uændrede bestemmelser i tidligere retsakter med sådanne ændringer, indebærer en klar kodificering af de eksisterende tekster uden nogen indholdsmæssige ændringer.
Retsudvalget er imidlertid af den opfattelse, at de tekniske tilpasninger, som den rådgivende gruppe jf. forretningsordenens artikel 80 a, stk. 2 og 3 foreslog i sin udtalelse, er nødvendige for at sikre forslagets overensstemmelse med retningslinjerne for kodifikation og ikke indebærer nogen indholdsmæssige ændringer af forslaget.
Retsudvalget anbefaler derfor med 18 stemmer for[1] Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, at behandle ovennævnte forslag i overensstemmelse med artikel 80 a.
Med venlig hilsen
Giuseppe GARGANI
- [1] Følgende medlemmer var til stede: Giuseppe Gargani (formand), Bert Doorn, Klaus-Heiner Lehne, Hartmut Nassauer, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Katalin Lévai, Antonio Masip Hidalgo, Manuel Medina Ortega, Aloyzas Sakalas, Diana Wallis, Francesco Enrico Speroni, Jean-Paul Gauzès, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Jacques Toubon, Costas Botopoulos.
BILAG 2: UDTALELSE FRA DEN RÅDGIVENDE GRUPPE BESTÅENDE AF DE JURIDISKE TJENESTER I EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15. oktober 2007
UDTALELSE
TIL EUROPA-PARLAMENTET
RÅDET
KOMMISSIONEN
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (omarbejdet)
KOM(2007)0443 af 25.7.2007 - 2007/0163(COD)
I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, særlig punkt 9, behandlede den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på et møde den 13. september 2007 ovennævnte forslag fra Kommissionen.
Under behandlingen[1] af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om omarbejdning af Rådets forordning (EØF) nr. 1360/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut konstaterede den rådgivende gruppe, at følgende dele af teksten til det omarbejdede forslag burde have været markeret med grå baggrund, der anvendes til at gøre opmærksom på indholdsmæssige ændringer:
- den nye titel på artikel 4 ("Åbenhed");
- i artikel 7, stk. 3, ordet "tre" (som allerede er markeret med dobbelt gennemstregning);
- i artikel 8, stk. 3, ordet "simpelt" (som allerede er markeret med dobbelt gennemstregning);
- i artikel 15, stk. 4, ordene "de bistandsberettigede" (som allerede er markeret med dobbelt gennemstregning), og "partner" (som er vist mellem tilpasningspile);
- i artikel 24, stk. 2, ordet "evalueringen" (forekommer 2 gange).
Efter behandlingen konstaterede den rådgivende gruppe, at forslaget ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er identificeret som sådanne i forslaget eller i nærværende udtalelse. Den rådgivende gruppe konkluderede endvidere, for så vidt angår kodifikation af de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter, at forslaget rent faktisk udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden nogen indholdsmæssige ændringer.
C. PENNERA J.-C. PIRIS M. PETITE
Juridisk rådgiver Juridisk rådgiver Generaldirektør
- [1] Den rådgivende gruppe havde alle sprogudgaver med undtagelse af den bulgarske og rumænske til rådighed og benyttede den engelske originaludgave af arbejdsdokumentet som grundlag for behandlingen.
PROCEDURE
|
Titel |
Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (Omarbejdning) |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2007)0443 – C6-0243/2007 – 2007/0163(COD) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
25.7.2007 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
EMPL 24.9.2007 |
|||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
JURI 24.9.2007 |
|
|
|
||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
JURI 3.10.2007 |
|
|
|
||||
|
Ordfører Dato for valg |
Bernard Lehideux 11.9.2007 |
|
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
23.1.2008 |
1.4.2008 |
|
|
||||
|
Dato for vedtagelse |
2.4.2008 |
|
|
|
||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 16 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Jan Andersson, Edit Bauer, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Proinsias De Rossa, Harlem Désir, Harald Ettl, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Raymond Langendries, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Jan Tadeusz Masiel, Jiří Maštálka, Elisabeth Morin, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Rovana Plumb, Jacek Protasiewicz, Bilyana Ilieva Raeva, Elisabeth Schroedter, Jean Spautz, Gabriele Stauner, Ewa Tomaszewska, Anne Van Lancker |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jean Marie Beaupuy, Beniamino Donnici, Donata Gottardi, Dieter-Lebrecht Koch, Magda Kósáné Kovács, Sepp Kusstatscher, Jamila Madeira, Kyriacos Triantaphyllides, Anja Weisgerber, Tatjana Ždanoka |
|||||||
|
Dato for indgivelse |
4.4.2008 |
|||||||