BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer

4.4.2008 - (KOM(2007)0680 – C6‑0398/2007 – 2007/0234(COD)) - ***I

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Jan Andersson
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel 43, stk. 1)

Procedure : 2007/0234(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0132/2008
Indgivne tekster :
A6-0132/2008
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ophævelse af Rådets beslutning 85/368/EØF om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer

(KOM(2007)0680 – C6‑0398/2007 – 2007/0234(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2007)0680),

- der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 150, stk. 4, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C6‑0398/2007),

- der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A6–0132/2008),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Baggrund

I Rådets beslutning 84/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer[1] blev Kommissionen og medlemsstaterne opfordret til at samarbejde ved udarbejdelsen af fællesskabsbeskrivelser for specifikke erhverv eller erhvervsområder og at sammenholde de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer, som er anerkendt i medlemsstaterne, med de vedtagne jobbeskrivelser. De i fællesskab udarbejde jobbeskrivelser skulle offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Ifølge beslutningen skulle medlemsstaterne udpege et nationalt koordinationsorgan, som i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de pågældende erhvervsgrene skulle sikre en passende spredning af oplysninger om sammenlignelige erhvervsfaglige kvalifikationer, og derudover skulle de hvert fjerde år forelægge Kommissionen en national beretning om den praktiske gennemførelse af beslutningen og de opnåede resultater.

Målet med beslutningen var at give arbejdstagerne mulighed for bedre at udnytte deres kvalifikationer til at få adgang til passende beskæftigelse i andre medlemsstater.

Manglende gennemførelse af beslutning 85/368/EØF

I nærværende forslag understreger Kommissionen, at der i første omgang i samarbejde med medlemsstaterne blev udpeget 219 faglige kvalifikationer inden for 19 sektorer, hvor mobiliteten blandt arbejdstagerne blev betragtet som størst. Der blev med inddragelse af Cedefop udarbejdet procedurer for fastlæggelse af jobbeskrivelser og sammenligninger af kvalifikationer.

Men en rapport, der blev udarbejdet for Kommissionen i 1990, satte fokus på vanskelighederne i denne proces, og det blev erkendt, at det gik meget langsomt fremad - i 1990 var der kun blevet offentliggjort data om sammenlignelighed af kvalifikationer for fem af de 19 udpegede sektorer, dækkende 66 erhverv. I rapporten var der forslag om at sætte tempoet op og sætte sig som mål at vedtage beskrivelser af erhverv inden for 14 yderligere sektorer inden udgangen af 1992. Disse mål blev i praksis ikke nået.

Det viste sig også, at beslutningen var for ufleksibel, så den ikke kunne tilpasses i takt med skiftende behov. Selv om der i beslutningen henvises til nødvendigheden af en tilpasning til de nye situationer, der opstår som følge af den teknologiske udviklings indvirkning på beskæftigelse og jobindhold, måtte Kommissionen, Cedefop og medlemsstaterne tage til efterretning, at den valgte centraliserede fremgangsmåde og den konstante og hurtige udvikling af kvalifikationer hurtigt gjorde de offentliggjorte oplysninger forældede. Derfor havde det arbejde, som blev udført på europæisk niveau, kun få virkninger på nationalt niveau og på sektorniveau, og man opgav at gennemføre beslutningen.

Baggrund for Kommissionens forslag

Kommissionens forslag går ud på at ophæve beslutning 85/368/EEF med den begrundelse, at der er tale om overflødig lovgivning. Kommissionen mener, at gennemførelsen af beslutningen ikke har været effektiv med hensyn til at nå målet om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer til fordel for arbejdstagere, som søger beskæftigelse i en anden medlemsstat. Den mener endvidere, at metoderne og den anvendte model til beskrivelse og sammenligning af kvalifikationer, som er fastlagt i beslutningen, afviger fra de metoder og den model, som nu anvendes i uddannelsessystemerne.

Kommissionens forslag udgør en del af forenklingsprogrammet i forbindelse med Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007, hvis mål er en forenkling af lovgivningen for erhvervsliv og andre aktører og fjerne forældet og ikke anvendt lovgivning. Herudover er det Kommissionens opfattelse, at beslutning 84/368/EØF er blevet overflødig som følge af en række nyere effektive instrumenter og initiativer fra EU-niveau, der skal fremme større gennemsigtighed og gøre det lettere at overføre og udnytte læringsresultater, som bl.a. den europæiske referenceramme for kvalifikationer.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og andre fællesskabsinstrumenter

EQF skal afhjælpe problemet med begrænsningerne i beslutning 85/368/EØF ved at fokusere på større gennemsigtighed i kvalifikationerne og ved at indføre en decentral model for samarbejde, som er mere hensigtsmæssig i forbindelse med den øgede kompleksitet ved kvalifikationer i Europa.

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling, der blev vedtaget den 14. februar 2008, etableres EQF[2] som et referenceredskab til sammenligning af kvalifikationsniveauerne i de nationale kvalifikationssystemer og de kvalifikationssystemer, der er udarbejdet af internationale sektororganisationer. EQF bygger navnlig på et sæt europæiske referenceniveauer, som er beskrevet i form af læringsresultater og mekanismer for frivilligt samarbejde. Det henstilles til medlemsstaterne, at de relaterer deres nationale systemer til EQF ved at knytte deres kvalifikationsniveauer til de tilsvarende kvalifikationsniveauer i EQF og ved at udarbejde en national referenceramme for kvalifikationer, hvor det er hensigtsmæssigt. Det henstilles endvidere til medlemsstaterne, at de inden 2012 sørger for, at deres eksamensbeviser og Europass-dokumenter bærer en henvisning til det tilsvarende EQF-niveau. Endvidere er etableringen af en EQF-rådgivningsgruppe, der består repræsentanter for medlemsstaterne og inddrager arbejdsmarkedets parter og andre aktører, et vigtigt element til at fremme en fælles tilgang og sikre kvaliteten i processen.

EQF adskiller sig fra beslutning 85/368/EØF med hensyn til dækningsområde. Det er et instrument til fremme af livslang læring, som dækker almen uddannelse og voksenuddannelse, videregående uddannelser og erhvervsuddannelser på alle niveauer - hvor der i beslutningen kun blev fokuseret på erhvervsuddannelser.

EQF adskiller sig endvidere fra beslutning 85/368/EØF med hensyn til den valgte fremgangsmåde. Beslutningen indeholdt krav om et intensivt samarbejde mellem eksperter fra forskellige medlemsstater for hele tiden at kunne ajourføre listen, ændre beskrivelserne af erhverv og kvalifikationer og tilføje nye kvalifikationer om nødvendigt. Det, at kun et begrænset antal erhverv og kun en del af erhvervskvalifikationerne blev dækket, viser, hvor ueffektiv beslutningen er. EQF bygger på en frivillig og decentral model, hvor Fællesskabet fastsætter en fælles referenceramme, mens detaljer i beslutningerne overlades til de kompetente organer på nationalt niveau og på sektorniveau. Medlemsstaterne kan dermed relatere deres kvalifikationsniveauer til EQF, således at enhver kvalifikation, der ligger inden for et bestemt niveau i medlemsstaternes nationale system, kan tildeles et EQF-niveau. EQF fungerer således som et fælles sprog til beskrivelse og forståelse af kvalifikationer og medvirker således til at øge arbejdstageres og elevers beskæftigelsesegnethed og mobilitet.

Endelig er udviklingen af EQF sket med bred støtte gennem en høringsproces i hele EU, med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, sektor- og brancheorganisationer, uddannelsesinstitutioner og - organisationer samt ngo'er. En række internationale eksperter med erfaring inden for kvalifikationer og referencerammer for kvalifikationer har ligeledes medvirket i udarbejdelsen.

Selvom EQF skulle være det instrument, som kommer nærmest gennemførelsen af de mål og funktioner, der ikke kunne gennemføres med beslutning 85/386/EØF, er der flere andre instrumenter og foranstaltninger på europæisk niveau, som fremmer gennemsigtighed og letter overførslen af kvalifikationer. Blandt disse kan nævnes Europass, det europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse (ECTS), Rådets konklusioner fra 2004 om identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring samt Ploteus-portalen.

Med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) indføres en række europæiske instrumenter, som skal gøre det lettere for borgere at beskrive deres kvalifikationer og kompetencer. Europass er udarbejdet med henblik på at fremme erhvervsmæssig mobilitet og mobilitet i uddannelsesøjemed.

Det eksisterende europæiske meritoverførselssystem for højere uddannelse (ECTS) har spillet en vigtig rolle med hensyn til fremme af studerendes mobilitet og udvikling af internationale studieplaner. Endvidere har det nye europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) til formål at lette overførsel, akkumulering og anerkendelse af læringsresultater og således øge borgernes tværnationale mobilitet.

Det Europæiske Råd vedtog i maj 2004 et sæt fælleseuropæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring. Disse principper giver grundlag for et styrket samarbejde inden for validering af ikke-formel og uformel læring og tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til mere systematisk at indføre metoder og systemer til validering.

Ploteus-portalen om læringsmuligheder i alle europæiske lande er en tjeneste fra Kommissionen, der bidrager til større gennemsigtighed med hensyn til kvalifikationer ved at give oplysninger om uddannelses- og læringsmuligheder i de europæiske lande.

Den gensidige anerkendelse af kvalifikationer inden for regulerede erhverv er sikret med direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005. Dette direktiv omfatter et system for automatisk anerkendelse af kvalifikationer for erhverv med harmoniserede uddannelseskrav, herunder for læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter og arkitekter.

Konklusioner

I lyset af de tvivl, som Kommissionen udtrykker med hensyn til direktiv 85/368/EF's effektivitet i forbindelse med at nå målet om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse opnåede kvalifikationer til fordel for arbejdstagere, som søger beskæftigelse i en anden medlemsstat, er ordføreren enig i Kommissionens forslag om at ophæve beslutning 85/368/EØF med den begrundelse, at den er overflødig.

Ordføreren mener, at formålet med den nævnte beslutning opfyldes af andre instrumenter til fremme af gennemsigtighed og mobilitet, navnlig den europæiske referenceramme (EQF), der fastsætter en fælles ramme for samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, og som blev etableret i februar med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling. Ordføreren er ligeledes enig med Kommissionen i, at beslutning 85/368/EØF bør ophæves efter vedtagelsen af EQF for at undgå den forvirring, det kunne skabe med to instrumenter i kraft med ensartede mål, men baseret på forskellige metoder og med en beskrivelse af kvalifikationer ud fra modsatrettede synspunkter.

Beslutning 85/368/EØF's anvendelsesområde, der udelukkede var fokuseret på erhvervsuddannelser, er forskellig fra EQF's anvendelsesområde, da EQF er et instrument til fremme af livslang læring, som dækker hele spektret af kvalifikationer lige fra dem, der erhverves ved afslutningen af den obligatoriske skolegang, til dem, der gives på det højeste niveau inden for akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse.

Referenceniveauerne i EQF fjerner endvidere fokus fra en tilgang, som lægger vægt på læringsinput (uddannelsens varighed, type uddannelsesinstitution osv.), til en tilgang med vægt på læringsresultater. I EQF defineres læringsresultater som en kombination af viden, færdigheder og kompetencer, og det beskriver, hvad en elev eller studerende ved, forstår og kan efter en afsluttet læringsproces. Ved at gå over til at anvende begrebet læringsresultater får man et fælles sprog, der gør det muligt at sammenligne kvalifikationer i forhold til deres indhold og profil, uanset hvor og hvordan kvalifikationen er blevet erhvervet. Det forventes således at lette valideringen af den læring, der finder sted uden for de formelle uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, dvs. ikke-formel og uformel læring.

Da det i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om EQF henstilles til medlemsstaterne, at de relaterer deres nationale referencerammer for kvalifikationer til EQF inden 2010, er de fleste lande nu i færd med at udvikle nationale referencerammer for kvalifikationer. I denne forbindelse er EQF's formål at forbinde landenes kvalifikationssystemer og fungere som konverteringsredskab og dermed gøre kvalifikationssystemerne mere forståelige for medlemsstaterne, arbejdsgivere og enkeltpersoner og således lette sammenligning, overførsel og anvendelse af kvalifikationer på tværs af grænser og på tværs af uddannelsessystemer. Det har ligeledes til formål at styrke samarbejdet og den gensidige tillid mellem de berørte parter.

Ordføreren mener derfor, at EQF ved at støtte uddannelse og erhvervsuddannelse indeholder betydelige fordele for borgerne og arbejdsgiverne, idet EQF kan være med til at fremme arbejdstageres og studerendes mobilitet i hele Europa. Således omfatter EQF mere end og har større mulighed for at nå målene i beslutning 85/368/EØF.

Af ovenstående grunde anbefaler ordføreren, at Kommissionens forslag godkendes uden ændringer.

  • [1]  EFT L 199 af 31.7.1985, s. 56.
  • [2]  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende

PROCEDURE

Titel

Sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer

Referencer

KOM(2007)0680 – C6-0398/2007 – 2007/0234(COD)

Dato for høring af EP

6.11.2007

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

15.11.2007

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

15.11.2007

PETI

15.11.2007

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

CULT

19.11.2007

PETI

25.2.2008

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Jan Andersson

20.11.2007

 

 

Forenklet procedure - dato for afgørelse

20.11.2007

Behandling i udvalg

1.4.2008

2.4.2008

 

 

Dato for vedtagelse

2.4.2008

 

 

 

Dato for indgivelse

4.4.2008